TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 349
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2021-22

TRU Alm.del - Bilag 349

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 2396 af 14. december 2021, § 22 i lov nr. 2601 af 28.

december 2021 og ved § 1 i lov nr. 480 af 26. april 2022, foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven ændres »øvelseskørsel« til: »praktisk køreundervisning«.

§ 56, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kørekort«: », jf. dog § 64, stk. 1, 3.

pkt., og § 64 a«, og i

§ 56, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »politiet«: », jf. dog

§ 64, stk. 1, 3. pkt., og § 64 a«.

Overskriften

efter § 63 a og før § 64 ændres til: »Praktisk køreundervis-

ning«.

Fire steder i

§ 64, stk. 1-4,

ændres »Øvelseskørsel« til: »Praktisk køreun-

dervisning«.

§ 64, stk. 2 og 3,

ændres »øvelseskørslen« til: »den praktiske køreunder-

visning«.

Efter § 64 indsættes før overskriften før § 65:

»Ledsaget

rutinekørsel

§ 64 a.

Under køreuddannelse til almindelig bil (kategori B) kan ledsaget

rutinekørsel finde sted i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om ledsaget ru-

tinekørsel for personer, der er under uddannelse til kørsel med almindelig

bil (kategori B), herunder regler om krav om gennemførelse af dele af køre-

uddannelsen, krav om dokumentation, krav om forevisning af dokumenta-

tion og regler om administrationen af ledsaget rutinekørsel. Transportmini-

steren kan endvidere fastsætte regler om fravigelse af § 56, stk. 1.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om krav til personer, der

skal fungere som ledsager ved ledsaget rutinekørsel, herunder regler om

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

krav om gennemførelse af kursus, krav om dokumentation, krav om fore-

visning af dokumentation, alder, kørselserfaring og regler om administrati-

onen af ledsaget rutinekørsel. Transportministeren kan i den forbindelse

fastsætte, at §§ 53, 54 og 56, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse for ledsageren.

Transportministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren

fastsætte, at § 55, stk. 1 og 2, og bestemmelser fastsat i medfør af § 55, stk.

4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse for ledsa-

geren.«

§2

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministe-

ren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-

punkter.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Mulighed for ledsaget rutinekørsel for personer, der uddanner sig til

kørsel med almindelig bil (kategori B)

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Krav om kørekort og øvelseskørsel

3.1.1.2. Forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Ledsaget rutinekørsel

3.1.2.2. Begrebet ”øvelseskørsel”

3.2. Sanktionsfastsættelse for forseelser i forbindelse med ledsaget ruti-

nekørsel

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Strafniveauet for overtrædelser af færdselsloven

3.2.1.2. Strafniveauet for overtrædelser af færdselslovens § 56, stk.

1, 1. pkt.

3.2.1.3. Strafniveauet for overtrædelser af færdselslovens § 64 om

øvelseskørsel

3.2.1.4. Strafansvar for førere af køretøjer

3.2.1.5. Strafniveauet for overtrædelse af reglerne i forsøgsordnin-

gen med udstedelse af kørekort til 17-årige

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

3.2.1.5.1. Den 17-årige fører

3.2.1.5.2. Ledsageren

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Sanktionsfastsættelse for køreeleven

3.2.2.1.1. Køreelevens egne overtrædelser

3.2.2.1.2. Køreelevens ansvar for ledsagerens overtrædelser

3.2.2.2. Sanktionsfastsættelse for ledsagere

4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

1. Indledning

Den nuværende køreuddannelse stammer fra 1986 og er siden indførelsen

ikke blevet ændret eller opdateret væsentligt. Den nuværende køreuddan-

nelse udgør et solidt fundament for at uddanne dygtige og ansvarlige bilister,

men er dog bundet op på en række ældre regelsæt, herunder omfangsrige og

detaljerede bekendtgørelser, der gør køreuddannelsen ufleksibel og admini-

strativ tung for både kørelærere og elever.

Gennem de seneste årtier er der sket meget på undervisnings- og uddannel-

sesområdet, og i dag findes der nye måder at undervise på, der understøtter

en bedre indlæring. Borgere, der for fremtiden skal erhverve kørekort, bør

blive mødt af en ny og opdateret køreuddannelse, hvor der er fokus på ad-

færd og risikoforståelse, og hvor der tages udgangspunkt i nye læringsfor-

mer, som giver bedre mulighed for en fleksibel tilgang til undervisningsfor-

løbet med større fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer. Dette vil

i sidste ende skabe bedre og mere adfærdsbevidste bilister og vil dermed

være med til at forbedre færdselssikkerheden.

Den nuværende køreuddannelse bør derfor moderniseres.

Der er med henblik herpå gennemført et forskningsprojekt fra 2020, som

Færdselsstyrelsen har fået udført af det norske universitet Nord om anbefa-

linger til en ny køreuddannelse i Danmark. Det fremgår blandt andet af pro-

jektet, at der er forskningsmæssig dokumentation for, at øget erfaring og et

højere antal kørte kilometer, inden der kan ske kørsel uden ledsager, med-

virker til en reduceret risiko for, at der sker uheld i de første 6-12 måneder,

efter en person har erhvervet kørekort for første gang. Én af anbefalingerne

i forskningsprojektet er derfor, at der indføres mulighed for at udføre privat

øvelseskørsel med en ledsager før erhvervelse af kørekort.

Siden 1. januar 2017 har det som led i en forsøgsordning været muligt for

17-årige at erhverve kørekort til almindelig bil (kategori B) på betingelse af,

at den 17-årige efter erhvervelse af kørekort kører sammen med en ledsager

frem til det fyldte 18. år. Forsøgsordningen med udstedelse af kørekort til

17-årige blev evalueret i 2020 af Danmarks Tekniske Universitet, Afdeling

for Transport. Evalueringen viste blandt andet, at omfanget af den kørsels-

erfaring, som 17-årige i Danmark opnår ved kørsel med ledsager, i praksis

ikke er tilstrækkelig til, at det har en ulykkesforebyggende effekt.

På baggrund af forskningsprojektet fra Nord universitet, som Færdselssty-

relsen har fået udført som led i at implementere en ny køreuddannelse, og

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

anbefalinger om hvad en ny køreuddannelse bør indeholde, er det er Trans-

portministeriets vurdering, at køreelever bør få mulighed for at opnå mere

kørselserfaring, inden der kan ske kørsel uden en ledsager. Transportmini-

steriet vurderer i den forbindelse, at incitamentet til at skaffe sig kørselser-

faring vil være større, hvis en sådan mulighed også foreligger under selve

uddannelsesforløbet, fremfor på et tidspunkt, hvor kørekortet allerede er er-

hvervet.

Transportministeriet finder derfor, at der som led i en ny og moderniseret

køreuddannelse bør gives mulighed for at udføre ledsaget rutinekørsel un-

dervejs i uddannelsesforløbet.

Ledsaget rutinekørsel vil give mulighed for, at køreelever i højere grad kan

træne rutinekørsel og opnå mere kørselserfaring, inden de får kørekort og

kan køre alene eller kan køre under forsøgsordningen for kørekort til 17-

årige. Af færdselssikkerhedsmæssige hensyn skal der fortsat være krav om

gennemførelse af et obligatorisk undervisningsforløb med teoretisk og prak-

tisk køreundervisning hos en kørelærer. Ledsaget rutinekørsel skal dermed

ses som et supplement til den praktiske køreundervisning hos en kørelærer.

Dette samspil vil give nye bilister de bedste forudsætninger for at opnå en

sikker og rutinepræget kørsel, inden de sætter sig alene bag rattet, hvilket

vil medføre en generel forbedring af færdselssikkerheden.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at der i færdselsloven indsættes hjem-

mel til, at der under køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) tillades

ledsaget rutinekørsel, og at transportministeren i den forbindelse bemyndi-

ges til at kunne fastsætte nærmere regler herfor, herunder regler om krav til

køreeleven og ledsageren samt administrationen af ledsaget rutinekørsel.

Der er i færdselsloven i dag hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte

regler om køreuddannelsen. En ny køreuddannelse kan derfor etableres i

medfør af den gældende færdselslov. Det forventes, at en ny køreuddannelse

vil blive lanceret i 2024, og formålet med dette lovforslag er derfor ikke at

indføre den samlede nye køreuddannelse, men derimod alene at indføre

hjemmel til den mindre del af den kommende nye køreuddannelse, der ved-

rører muligheden for at foretage ledsaget rutinekørsel undervejs i køreud-

dannelsen til almindelig bil.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Derudover indeholder lovforslaget ændringer af redaktionel karakter af be-

grebet ”øvelseskørsel” til ”praktisk køreundervisning” i færdselsloven. For-

målet med ændringerne er at undgå begrebsforvirring ved indførelse af be-

grebet ”ledsaget rutinekørsel” med lovforslaget.

2. Baggrund

Det har siden 1. januar 2017 som led i en forsøgsordning været muligt for

17-årige at erhverve kørekort til almindelig bil (kategori B) på betingelse af,

at den 17-årige efter erhvervelse af kørekort kører sammen med en ledsager

frem til det fyldte 18. år. Det har således i en årrække været muligt for unge

bilister at deltage i en ordning, der skaber mulighed for at opnå kørselserfa-

ring sammen med en erfaren ledsager, inden pågældende fylder 18 år og kan

køre selvstændigt.

I september 2020 udgav Danmarks Tekniske Universitet, Afdeling for

Transport, en evaluering om forsøgsordningen med kørekort til 17-årige.

Evalueringen undersøger blandt andet trafiksikkerhedsrelaterede aspekter

såsom ulykkesinvolvering, færdselsforseelser og viden om ordningens ret-

ningslinjer og krav.

Evalueringen konkluderer, at der generelt er blevet taget godt imod ordnin-

gen med kørekort til 17-årige, idet antallet af unge, der pr. år får kørekort

som 17-årig, udgør ca. 40 pct. af årgangen.

Evalueringen konkluderer dog, at omfanget af den kørselserfaring, som 17-

årige i Danmark opnår ved kørsel med ledsager, er mindre end det omfang,

der opnås i sammenlignelige lande, herunder Holland og Tyskland, der har

tilsvarende ledsagerordninger. Den opnåede kørselserfaring kan dermed

være for lille til at opnå en ulykkesforebyggende effekt, idet tallene indike-

rer, at danske unge kører betydeligt mindre end den gennemsnitlige kørsels-

mængde på i alt 2.400 km, der i Tyskland viste en positiv effekt på ulykkes-

risikoen. Derudover viser evalueringen, at størstedelen af de kørte ture var

ture, der alligevel skulle køres, og at alene enkelte ture blev tilrettelagt med

specifikke træningsformål.

Selvrapporterede data fra deltagere i undersøgelsen indikerer, at omfanget

af kørsel uden ledsager stiger jo længere, at den 17-årige har haft kørekort,

og jo tættere den 17-årige er på at fylde 18 år. 15 pct. af deltagerne, der tog

del i undersøgelsen, oplyste, at de havde kørt bil uden en ledsager, og at 50

pct. af de adspurgte kendte til venner, der havde kørt uden ledsager. Foræl-

dre og unge bilister forklarede den uledsagede kørsel med, at de oplevede,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

at den 17-årige bilist havde tilstrækkelige kørefærdigheder til at kunne køre

alene, og at sanktionen (bøde) ikke havde en forebyggende effekt. Derud-

over blev der givet udtryk for, at den unge bilist mistede interessen for at

køre ledsaget kørsel, når det ikke længere havde nyhedsværdi.

Et stort flertal af interview- og spørgeskemaundersøgelsens deltagere mente

samtidig, at ledsaget kørsel havde forbedret deres egne eller deres børns kø-

refærdigheder og selvtillid som bilist. Nogle unge efterspurgte blandt andet

nedsættelse af alderskrav for ledsager, så for eksempel større søskende

kunne være ledsagere. Andre efterspurgte en tydeliggørelse af vigtigheden

af, at forældre bruger tid på at køre ledsaget kørsel med deres børn, da mang-

lende forældreengagement er en central barriere. Derudover fremhævede

nogle af undersøgelsens deltagere, at ledsagerkravet om 10 års kørekortbe-

siddelse skulle reduceres. Det var opfattelsen, at de unge bøder for foræl-

drenes handlinger, uanset om den manglende opfyldelse af 10-årskravet

skyldes en færdselsforseelse eller manglende ændring af kørekort i forbin-

delse med tilflytning til Danmark.

Med henblik på at indføre en ny køreuddannelse i Danmark har Færdsels-

styrelsen endvidere i 2020 fået gennemført et forskningsprojekt af det nor-

ske universitet Nord om anbefalinger til en ny køreuddannelse i Danmark.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i aktuel international pædagogisk

og psykologisk forskning og teori med relevans for oplæring nye bilister, og

inddrager blandt andet erfaringer fra køreuddannelser i Sverige, Tyskland,

Holland og Norge, som har forskellige former for ledsagerordninger, hvor

der kan ske privat øvelseskørsel i forbindelse med erhvervelse af kørekort

til almindelig bil (kategori B). På den baggrund fremsætter forskningspro-

jektet generelle og konkrete anbefalinger til oplæring af bilister for de for-

skellige kørekortkategorier.

I Norge og Sverige kan øvelseskørsel påbegyndes ved det 16. fyldte år,

hvorefter kørekort kan erhverves, når eleven fylder 18 år. I Holland og Tysk-

land kan der påbegyndes øvelseskørsel fra eleven er 16 år og seks måneder

gammel, og kørekortet kan erhverves, fra eleven er fyldt 17 år, hvorefter der

dog skal ske ledsaget kørsel frem til det 18. fyldte år.

Alle fire lande tillader og anbefaler, at der sker ledsaget kørsel, men i Norge

er der krav om, at køreeleven skal gennemføre et trafikalt grundkursus, og i

Sverige er der krav om gennemførelse af ledsagerkursus, før ledsaget kørsel

kan påbegyndes. I både Sverige, Norge, Holland og Tyskland stilles der for-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

skellige krav til ledsageren. Dette er blandt andet alderskrav, krav om kør-

selserfaring, krav om godkendelse og gennemførelse af kursus og krav i for-

hold til tidligere frakendelser og anmærkninger eller klip i kørekortet.

Ud over en række generelle anbefalinger til en ny køreuddannelse anbefaler

Nord universitet, at man med en ny køreuddannelse øger kørselserfaringen,

før der sker fuld erhvervelse af kørekort ved at give mulighed for privat

øvelseskørsel. Det anbefales endvidere, at der gives mulighed for tilrette-

lægge og kombinere privat øvelseskørsel samtidig med, at der modtages un-

dervisning hos en godkendt kørelærer.

Anbefalingerne kommer blandt andet på baggrund af rapportens konklusio-

ner om, at der er god forskningsmæssig dokumentation for, at erfaring og

mængden af øvelse (antal kørte kilometer), før der gives mulighed for at

køre alene uden ledsager, er en kritisk faktor, som påvirker risikoniveauet

for nye bilister i den mest risikofyldte periode de første 6-12 måneder efter

erhvervelse af kørekort. Rapporten konkluderer desuden, at kombinationen

af privat øvelseskørsel og praktisk køreundervisning hos en kørelærer vil

kunne imødekomme ønsket om et tilstrækkeligt antal kørte kilometer før

erhvervelse af kørekort og behovet for professionel undervisning af god

kvalitet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Mulighed for ledsaget rutinekørsel for personer, der ud-

danner sig til kørsel med almindelig bil (kategori B)

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Krav om kørekort og øvelseskørsel

Det følger af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at motorkøretøj og stor

knallert kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Ifølge § 56,

stk. 1, 2. pkt., skal føreren under kørslen have kørekortet hos sig og skal på

forlangende vise det til politiet.

Det følger endvidere af færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1, at aldersgrænsen

for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj og stor knallert er 18 år, jf. dog

§ 57.

Det følger af færdselslovens § 56, stk. 4, 3. pkt., at undervisningen vedrø-

rende motorkøretøjer endvidere skal omfatte udvidet øvelseskørsel på sær-

lige køretekniske anlæg.

Det følger af færdselslovens § 64, stk. 1, at øvelseskørsel for personer, der

uddanner sig til kørsel med bil, kun må finde sted, når der i køretøjet ved

siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant, der

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

er under opsyn og vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer, som er

til stede i bilen. Kørelæreren eller kørelæreraspiranten anses da for at være

fører af bilen. Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt

en person, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil god-

kendt køretøj med en godkendt kørelærer eller kørelæreraspirant ved siden

af sig, anses kørelæreren eller kørelæreraspiranten for at være fører af køre-

tøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som

fører, gælder bestemmelserne i færdselslovens §§ 53-55 også for eleven.

Øvelseskørsel skal i den forbindelse forstås som praktisk køreundervisning,

hvilket betyder, at køreeleven undervejs i uddannelsen kan køre bil på veje

med almindelig trafik eller på køretøjstekniske anlæg.

Ifølge færdselslovens § 64, stk. 4, må øvelseskørsel ikke finde sted tidligere

end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt

kørekort. Sammenholdt med forsøgsordningen med kørekort til 17-årige er

det således muligt at begynde at erhverve kørekort fra en person er 16 år og

ni måneder gammel.

Som reglerne er i dag, skal øvelseskørsel (praktisk køreundervisning) i for-

bindelse med erhvervelse af kørekort til almindelig bil ske undervejs i ud-

dannelsesforløbet sammen med en godkendt kørelærer, jf. færdselslovens §

64.

Endelig følger det af færdselslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., at transportministe-

ren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør,

herunder om brugen heraf, og om personligt sikkerhedsudstyr til førere og

passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrol-

mæssige grunde skal være forsynet med.

3.1.1.2. Forsøgsordning med udstedelse af kørekor t til 17-årige

Det fremgår af færdselslovens § 57, stk. 3, at transportministeren kan fast-

sætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af

kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18.

år. Transportministeren kan i den forbindelse fravige færdselslovens § 56,

stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, og

fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse for ledsageren.

Transportministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren

fastsætte, at § 55, stk. 1 og 2, og stk. 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger

tillige finder anvendelse for ledsageren.

Med hjemmel i færdselslovens § 57, stk. 3, er der udstedt nærmere regler

om betingelserne for udstedelse af kørekort til 17-årige i bekendtgørelse nr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

1594 af 15. december 2016 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort

til 17-årige. Det har således siden 1. januar 2017 ved bekendtgørelsens

ikrafttræden været muligt for 17-årige at erhverve kørekort til almindelig bil

(kategori B) på betingelse af, at den 17-årige frem til det fyldte 18. år kører

sammen med en ledsager.

For personer omfattet af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige kan kø-

reundervisning påbegyndes, så snart personen er 16 år og ni måneder gam-

mel. Erhvervelse af kørekort sker efter de samme regler i færdselsloven og

kørekortbekendtgørelsen, som gælder for personer, der er fyldt 18 år.

Der kan tidligst aflægges praktisk køreprøve og dermed erhverves kørekort,

når personen er fyldt 17 år. Ved førerret erhvervet under forsøgsordningen

påføres der en særlig national kode på kørekort, der indikerer, at der gælder

særlige vilkår og begrænsninger for kørslen. Koden ophæves automatisk, så

snart personen omfattet af ordningen fylder 18 år. Begrænsningerne betyder,

at kørsel som 17-årig kun må finde sted i Danmark, og at der til enhver tid

skal være en ledsager ved siden af den 17-årige.

Den 17-årige har pligt til forud for den ledsagede kørsel at informere ledsa-

geren om, at vedkommende skal fungere som ledsager, og hvilke krav ved-

kommende skal opfylde.

Der stilles i bekendtgørelsen krav om, at ledsageren skal være fyldt 30 år og

have haft førerret til almindelig bil (kategori B) de seneste 10 år på baggrund

af kørekort udstedt i Danmark. Derudover skal ledsageren være i besiddelse

af gyldigt kørekort til almindelig bil, der er udstedt i Danmark, og ledsage-

ren må ikke have været frakendt førerretten betinget eller ubetinget i de se-

neste 10 år. Det er endvidere et krav, at ledsageren under kørslen sidder på

forreste passagersæde og har sit kørekort hos sig og på forlangende viser det

til politiet.

Ledsageren skal på alle tidspunkter under den 17-årige førers kørsel være

opmærksom på omkringværende trafikale forhold og bistå den 17-årige fø-

rer med råd og vejledning. Ledsageren skal samtidig på alle tidspunkter

være i stand til at føre køretøjet i overensstemmelse med færdselslovens al-

mindelige regler, herunder bestemmelserne om spirituskørsel og kørsel un-

der påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. i færdselslovens §§

53-54.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Politiet kan i forbindelse med standsning af et kørekort, der føres af en 17-

årig omfattet af forsøgsordningen, på tilsvarende vis kontrollere ledsageren

i henhold til reglerne i færdselslovens § 55, stk. 1, 2 og stk. 4, 1. pkt.

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.1.2.1. Ledsaget rutinekørsel

Ulykkesstatistikkerne viser, at der er en langt større risiko for, at unge bili-

ster er involveret i færdselsuheld end andre aldersgrupper. Den øgede risiko

kan forklares med et samspil mellem flere forhold, herunder at de unges

mentale udvikling endnu ikke er fuldendt, hvilket begrænser forståelsen af

alle risici i trafikken, og at unge og nyuddannede bilister mangler kørselser-

faring.

Som det fremgår under lovforslagets punkt 2 om baggrund, har det norske

universitet, Nord, i september 2020 på vegne af Færdselsstyrelsen udarbej-

det en rapport, som indeholder anbefalinger til en ny køreuddannelse i Dan-

mark. Af rapporten følger blandt andet, at der er god forskningsbaseret do-

kumentation for, at øget erfaring og et højere antal kørte kilometer, inden

der kan ske kørsel uden ledsager, medvirker til en reduceret risiko for, at der

sker uheld i de første 6-12 måneder, efter en person har erhvervet kørekort

for første gang.

I Danmark har der siden 1. januar 2017 været en forsøgsordning, hvor det

er muligt for 17-årige at erhverve kørekort til almindelig bil (kategori B),

betinget af kørsel sammen med en erfaren bilist frem til det fyldte 18. år.

Danmarks Tekniske Universitet, Afdeling for Transport, har i 2020 udført

en evaluering af den nugældende forsøgsordning med kørekort til 17-årige.

Evalueringen konkluderer blandt andet, at der generelt er blevet taget godt

imod ordningen med kørekort til 17-årige, idet antallet af unge, der pr. år får

kørekort som 17-årig, udgør ca. 40 pct. af årgangen.

Evalueringen konkluderer dog, at omfanget af den kørselserfaring, som 17-

årige i Danmark opnår ved kørsel med ledsager, er mindre end det omfang,

der opnås i sammenlignelige lande, og at den opnåede erfaring kan være for

lille til at opnå en ulykkesforebyggende effekt. Der er risiko for, at 17-årige,

der erhverver kørekort i henhold til den danske forsøgsordning, ikke opnår

tilstrækkelig kørselserfaring med oplevelser af mange forskellige typer kør-

sel og trafiksituationer til, at det har en færdselssikkerhedsmæssig gevinst.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Derudover konkluderer evalueringen, at der inden for forsøgsordningen for

17-årige er en tendens til, at der sker ulovlig kørsel uden ledsager jo længere

tid, at den 17-årige har haft sit kørekort. Det reelle omfang heraf er dog

ukendt, da undersøgelserne heraf i vidt omfang også baserer sig på selvrap-

portering, og da der må antages at være et stort mørketal. Når en 17-årig

efter den nuværende forsøgsordning har erhvervet kørekort, er der desuden

intet krav om, at den pågældende skal vedligeholde sin kørsel yderligere,

indtil vedkommende fylder 18 år, hvorefter der kan køres uden ledsager.

Det er Transportministeriets opfattelse, at der samlet set er gode erfaringer

med forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, og at ordningen har belyst

de positive aspekter ved muligheden for at øve sig sammen med en ledsager.

Ordningen har desuden bidraget til, at myndigheder og borgere har fået en

introduktion til, hvordan en ledsagerordning kan struktureres. Det er dog

Transportministeriets vurdering, at ordningen i praksis ikke bibringer de

unge tilstrækkelig kørselserfaring til, at det har en færdselssikkerhedsmæs-

sig gevinst.

Transportministeriet finder, at der ved indførelsen af en ny køreuddannelse

bør gives mulighed for, at køreelever kan opnå kørselserfaring med en erfa-

ren ledsager inden erhvervelse af kørekortet. Denne mulighed vil gælde

både for køreelever under 18 år og køreelever over 18 år.

På baggrund af den forskningsmæssige dokumentation på området er det

Transportministeriets vurdering, at muligheden for, at en køreelev – ud over

sin praktiske køreundervisning med en kørelærer – kan køre med en erfaren

ledsager undervejs i uddannelsesforløbet og dermed opnå en mere rutineret

kørsel inden erhvervelse af kørekort, vil medvirke til en forbedring af færd-

selssikkerheden. Det forventes, at ledsaget rutinekørsel vil give køreeleven

mulighed for at øve kompetencer, som i forvejen er indlært sammen med

kørelæreren. Dette forhold – sammen med en løbende evaluering af den led-

sagede rutinekørsel sammen med kørelæreren – vil give eleven mulighed

for refleksion over egne køreoplevelser og dermed en god mulighed for at

udvikle elevens kørsel.

Det er Transportministeriets opfattelse, at elever, der er i gang med deres

køreuddannelse, har en større motivation, idet der på tidspunktet for gen-

nemførelse af køreuddannelsen formentlig er en større fokus og interesse fra

køreelevernes side i at blive dygtige og rutinerede bilister. Ved at ledsaget

kørsel kan ske undervejs i uddannelsesforløbet, er det derfor Transportmi-

nisteriets forventning, at der vil være et større incitamentet til at gøre brug

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

af muligheden, så køreelever får kørt flere kilometer inden erhvervelse af

kørekortet, idet flere kørte kilometer alt andet lige må antages at forbedre

elevernes mulighed for at bestå en efterfølgende køreprøve i første forsøg.

Beståelse af køreprøven i første forsøg vil også betyde, at færre køreelever

skal afholde de udgifter, der er forbundet med en ny praktisk køreprøve.

Samtidig vil en højere beståelsesprocent forventeligt også medvirke til en

kortere ventetid på køreprøver, eftersom at færre elever skal op til køreprøve

flere gange.

Transportministeriet finder, at det er afgørende, at afviklingen af praktisk

køreundervisning og ledsaget rutinekørsel kan ske sideløbende. Ved at kø-

reeleverne er i gang med deres køreuddannelse og dermed modtager prak-

tisk køreundervisning hos deres kørelærer, samtidig med at de får mulighed

for at øve ledsaget rutinekørsel, sikres det, at eleverne får et struktureret for-

løb, hvor der undervejs er et konstant fokus på elevens udvikling, selvre-

fleksion og udfordringer.

Transportministeriet vurderer på den baggrund samt på baggrund af forsk-

ning og studier på området, at der bør gives mulighed for ledsaget rutine-

kørsel, så køreeleven undervejs i uddannelsesforløbet kan øve sig sammen

med en erfaren ledsager. Køreeleven vil på den måde være i en kontinuerlig

dialog med sin kørelærer og have samtaler om udvikling og kørselserfaring

samtidig med, at der er mulighed for at øve ledsaget rutinekørsel, hvilket

forventeligt vil bidrage til et endnu større engagement fra elevens side. Dette

skal samlet set sikre, at den ledsagede kørsel sker under kontrollerede for-

hold, og at eleven får det maksimale udbytte ud af undervisningen i samspil

med muligheden for øve sig sammen med en erfaren ledsager.

På den baggrund foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i færdsels-

lovens § 64 a, hvori det fastsættes, at under køreuddannelse til almindelig

bil (kategori B) kan ledsaget rutinekørsel finde sted i henhold til regler fast-

sat i medfør af stk. 2 og 3.

Det er Transportministeriets opfattelse, at ledsaget rutinekørsel indlednings-

vist kun skal gælde for uddannelse til kørsel med almindelig bil (kategori

B), ligesom det er tilfældet under forsøgsordningen for kørekort til 17-årige.

Dette skyldes, at der er tale om en nyt element i køreuddannelsen, hvor den

ledsagede rutinekørsel kan finde sted inden erhvervelse af kørekortet. I takt

med at der løbende gøres erfaringer, vil Transportministeriet vurdere, om

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

ledsaget rutinekørsel eventuelt kan udvides og anvendes i forbindelse med

erhvervelse af kørekort til øvrige kategorier.

Transportministeriet finder ikke, at ledsaget rutinekørsel skal være en for-

udsætning for at erhverve kørekort, da behovet for rutinekørsel kan variere

fra elev til elev, og da ikke alle køreelever vil have praktisk mulighed for at

gøre brug af ledsaget rutinekørsel. Ledsaget rutinekørsel skal derfor alene

betragtes som et frivilligt tilvalg, der kan supplere den obligatoriske under-

visning hos kørelæreren eller eventuelt ledsagerordningen for kørekort til

17-årige. Øget kørselserfaring vil endvidere også fortsat kunne ske gennem

indkøb af ekstra kørelektioner hos køreskoler.

En fordel ved, at ledsaget rutinekørsel gøres muligt allerede under køreud-

dannelsen, er forventeligt også, at køreelever i mindre omfang bliver fristede

til at køre uden ledsager. Når eleverne – i modsætning til den gældende for-

søgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige – endnu ikke har erhver-

vet kørekort, vil de formodningsvist ikke have samme indtryk af, at de godt

kan køre selvstændigt.

Med ledsaget rutinekørsel lægges der op til, at samtlige køreelever uanset

alder får mulighed for at øve sig med en ledsager inden køreprøven. Ledsa-

get rutinekørsel er dermed ikke kun forbeholdt personer under 18 år, som

det er tilfældet med forsøgsordningen med kørekort til 17-årige.

I forbindelse med overvejelserne om den kommende nye køreuddannelse og

muligheden for ledsaget rutinekørsel har Transportministeriet overvejet,

hvorvidt forsøgsordningen med kørekort til 17-årige bør bibeholdes eller

ophæves, samt hvornår det er hensigtsmæssigt, at køreelever kan starte på

køreuddannelsen.

Transportministeriet vurderer, at det er muligt at beholde forsøgsordningen

med kørekort til 17-årige samtidig med, at der indføres mulighed for ledsa-

get rutinekørsel som led i den nye køreuddannelse. Det vil samtidig betyde,

at aldersgrænsen for påbegyndelse af køreuddannelsen til almindelig bil (ka-

tegori B) fortsat vil være 16 år og ni måneder.

Forsøgsordningen med kørekort til 17-årige medfører, at når en køreelev er

fyldt 17 år, kan denne vælge at erhverve kørekort i henhold til forsøgsord-

ningen med kørekort til 17-årige, og den 17-årige vil dermed kunne overgå

til de gældende regler for forsøgsordningen. Den 17-årige kan imidlertid

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

også vælge at fortsætte sin køreundervisning og dermed få et længere ud-

dannelsesforløb med god mulighed for at øve sig og få kørselserfaring sam-

men med en kørelærer – og sammen med en ledsager, såfremt der gøres brug

af muligheden for ledsaget rutinekørsel. Eleven vil i så fald kunne vente med

gå op til en køreprøve, til vedkommende er fyldt 18 år, hvorefter der ved

erhvervelse af kørekortet ikke vil være efterfølgende betingelser om ledsa-

get kørsel.

Transportministeriet finder, at der vil være behov for at fastsætte nærmere

krav om vilkårene for den ledsagede rutinekørsel, der kan finde sted under-

vejs i køreuddannelsen. Det er Transportministeriets opfattelse, at de nær-

mere krav i forbindelse med ledsaget rutinekørsel mest hensigtsmæssigt kan

fastsættes administrativt ved bekendtgørelse. Dette vil give den mest smi-

dige reguleringsform, hvor der vil være mulighed for at lave hurtige tilpas-

ninger, hvis erfaringerne med ledsaget rutinekørsel tilsiger det.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i den fo-

reslåede § 64 a, stk. 2, som fastsætter, at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om ledsaget rutinekørsel for personer, der uddanner sig til

kørsel med almindelig bil (kategori B), herunder bestemmelser om krav om

gennemførelse af dele af køreuddannelsen, krav om dokumentation, krav

om forevisning af dokumentation samt regler om administrationen af ledsa-

get rutinekørsel.

Da ledsaget øvelseskørsel skal kunne foretages under køreuddannelsen,

fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at transportministeren endvidere

kan fastsætte regler om fravigelse af § 56, stk. 1, om krav om erhvervet

kørekort for at kunne føre motorkøretøj og krav om medbringelse af køre-

kort under kørsel.

Det er Transportministeriets opfattelse, at køreelever ikke fra første lektion

i praktisk køreundervisning skal have mulighed for at køre ledsaget rutine-

kørsel. Køreeleven bør have opnået et vist kendskab til kørsel med en køre-

lærer, inden ledsaget rutinekørsel kan påbegyndes. Der vil derfor i medfør

af den foreslåede bestemmelse i § 64 a, stk. 2, blive fastsat regler om, hvor-

når ledsaget rutinekørsel kan påbegyndes, herunder hvilke grundlæggende

kørselsfærdigheder, der skal være indøvet med kørelæreren, hvilke moduler

af køreuddannelsen, der skal være gennemført, og om teoriprøven skal være

bestået, inden ledsaget rutinekørsel kan påbegyndes. Bestemmelsen vil også

kunne anvendes til at fastsætte regler om en eventuel begrænsning i, hvor

mange forskellige ledsagere den enkelte køreelev må have.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

For de elever, der allerede vil være i gang med et uddannelsesforløb på tids-

punktet for ikrafttrædelsen af den nye køreuddannelse og muligheden for

ledsaget rutinekørsel, er det tanken, at disse elever også skal have mulighed

for at køre ledsaget rutinekørsel. Det påtænkes i den forbindelse, at der vil

blive fastsat nærmere regler om, at køreeleven skal have gennemgået og

indlært tilsvarende færdigheder, som det er forudsat efter den nye køreud-

dannelses modulstruktur, og efterleve øvrige fastsatte krav, før at ledsaget

rutinekørsel kan påbegyndes.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil også kunne anvendes til at

fastsætte regler om begrænsninger i forhold til selve rutinekørslen, herunder

for eksempel at ledsaget rutinekørsel ikke må foretages på bestemte vejtyper

eller på bestemte tidspunkter.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ligeledes kunne anvendes til

at fastsætte nærmere regler om dokumentation og administrationen af reg-

lerne om ledsaget rutinekørsel. Dette vil blandt andet kunne være regler om,

at dokumentation for, at køreeleven har gennemført de nødvendige dele af

køreuddannelsen, skal udfærdiges på en særlig blanket udfærdiget af Færd-

selsstyrelsen, og at dokumentation skal medbringes under den ledsagede ru-

tinekørsel og på forlangende forevises politiet.

I forbindelse med den ledsagede rutinekørsel vil det være køreeleven, der

betragtes som fører af køretøjet, hvorfor ledsageren ikke betragtes som fø-

rer. Ledsagerens opgave og ansvar vil som udgangspunkt bestå i at bistå

køreeleven med rådgivning og vejledning undervejs i kørslen, og ledsageren

kan hjælpe køreeleven med at bevare overblikket i situationer, hvor der op-

står uventede ting i trafikken. En ledsager kan eksempelvis være en eller

begge forældre eller en bekendt i køreelevens liv eller omgangskreds.

Det er dog Transportministeriets opfattelse, at der skal stilles nærmere krav

til den person, som skal være ledsager ved ledsaget rutinekørsel, da det kræ-

ver en vis modenhed og kørselserfaring at kunne vejlede og lære fra sig på

en forsvarlig måde. Der gælder også i dag krav til ledsagere under forsøgs-

ordningen med kørekort til 17-årige. I lyset af, at køreeleverne endnu ikke

har erhvervet kørekort og derfor fortsat er under uddannelse, er det Trans-

portministeriets opfattelse, at ledsageren skal have gennemgået et ledsager-

kursus.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

På den baggrund foreslås det, at transportministeren i den foreslåede be-

stemmelse i færdselslovens § 64 a, stk. 3, bemyndiges til at kunne fastsætte

regler om krav til personer, der skal fungere som ledsager ved ledsaget ruti-

nekørsel, herunder bestemmelser om krav om gennemførelse af kursus, krav

om dokumentation, forevisning af dokumentation, alder, kørselserfaring

samt regler om administrationen af ledsaget rutinekørsel.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler om alderskrav til ledsageren vil der

blive taget udgangspunkt i den generelle ulykkesstatistik med antal dræbte

og tilskadekomne fordelt på transportmiddel og alder, som den fremgår i

Vejdirektoratets årlige rapport om trafikulykker. Statistikkerne viser en ten-

dens til, at risikoen for at blive dræbt eller komme til skade under kørsel

med personbil er højest for aldersgruppen 18-24 år, hvorefter der ses en no-

genlunde aftagende risiko. Der vil derfor i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 3, blive fastsat et alderskrav for ledsage-

ren, der vil ligge omkring 25-30 år, idet det må antages, at ledsageren på det

tidspunkt vil have den fornødne modenhed og risikoforståelse til at kunne

lære fra sig på en forsvarlig måde. Alderskravet vil løbende kunne ændres,

hvis udviklingen i ulykkesstatistikken eller de løbende erfaringer med led-

saget rutinekørsel tilsiger det.

For at kunne agere som vejleder og støtte for kørereleven er det vigtigt, at

ledsageren har en vis kørselserfaring. Den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse vil derfor blive anvendt til at fastsætte regler herom, og det forventes

i den forbindelse at blive fastsat, at ledsageren selv skal have erhvervet kø-

rekort, som minimum have haft førerret i 3-5 år, og at ledsageren skal have

kørekortet på sig under kørslen og på forlangende fremvise det til politiet.

Det er samtidig vigtigt, at personer, der skal agere som ledsagere, selv ud-

viser en fornuftig og regelret opførsel i trafikken. I den gældende forsøgs-

ordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, som med lovforslaget fore-

slås ophævet, stilles der i den forbindelse krav om, at ledsageren skal have

haft dansk udstedt kørekort de sidste 10 år uden hverken betingede eller

ubetingede frakendelser af førerretten. Evalueringen af den pågældende for-

søgsordning har vist, at der blandt myndigheder og organisationer, der har

haft berøring med forsøgsordningen, er en opfattelse af, at kravet afskærer

mange personer fra at kunne agerer som ledsagere.

Det er Transportministeriets opfattelse, at der ikke bør stilles krav til ledsa-

gerens frakendelseshistorik, som afskærer en for stor del af befolkningen fra

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

at kunne agere som ledsagere. Samtidig er det Transportministeriets opfat-

telse, at krav om en kortere periode uden frakendelser af førerretten på til-

strækkelig vis sikrer, at ledsageren har en fornuftig og regelret opførsel i

trafikken.

Det er på den baggrund tanken, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse i § 64 a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at en person,

som skal fungere som ledsager, ikke må have fået en betinget frakendelse af

førerretten de seneste tre år og en ubetinget frakendelse af førerretten de

seneste fem år.

For så vidt angår de nærmere krav til et ledsagerkursus vil den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse kunne anvendes til at fastsætte nærmere krav til

blandt andet indhold, varighed og udbyder.

Det er tanken, at den foreslåede bestemmelse blandt andet skal anvendes til

at fastsætte krav om gennemførelse af et ledsagerkursus, og at kurset skal

udbydes af godkendte kørelærere og køreskoler. Der vil i den forbindelse

forventeligt skulle betales en særskilt pris for kurset til køreskolen. Der vil

samtidig blive fastsat nærmere krav til ledsagerkursets form og indhold, så

det sikres, at det relevante faglige materiale gennemgås, og at ledsageren er

klædt på til at varetage rollen som ledsager for den nye bilist, ligesom der

vil være fokus på planlægning og strukturering af den ledsagede rutinekør-

sel.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ligeledes kunne anvendes til

at fastsætte eventuelle krav om, at visse dele af ledsagerkurset skal gennem-

føres sammen med køreeleven, og krav om begrænsninger for, hvor mange

køreelever ledsageren må agerer ledsager for. For at sikre, at ledsageren har

en opfrisket viden om ledsaget kørsel, herunder hvilke elementer, som led-

sageren skal være særligt opmærksom på, vil der på tilsvarende vis kunne

fastsættes regler om en eventuel maksimal gyldighedsperiode for ledsager-

kurset.

Af håndhævelses- og færdselssikkerhedsmæssige hensyn er det nødvendigt,

at politiet får mulighed for at føre kontrol med og håndhæve reglerne for

ledsaget rutinekørsel, så det sikres, at køreelev og ledsager opfylder de nær-

mere fastsatte krav til disse.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Det er blandt andet tanken, at den foreslåede bestemmelse skal anvendes til

at fastsætte krav om, at der skal kunne forevises bevis for gennemført led-

sagerkursus, når en person er ledsager. Personen skal kunne fremvise denne

dokumentation fysisk eller digitalt. Med den foreslåede bestemmelse kan

der på bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om, at personen, der fungerer

som ledsager under kørslen, skal medbringe den fornødne dokumentation

for gennemført kursus. Dette kan for eksempel være ved et kursusbevis, som

for eksempel via en blanketløsning kan downloades på den kørekortadmini-

strerende myndigheds hjemmeside, og som derefter udfyldes af kursusud-

byderen.

Det er derudover tanken, at det bør være et krav, at for eksempel kursusud-

byderen indsender dokumentation til den kørekortadministrerende myndig-

hed, der i dag er Færdselsstyrelsen, om at en ledsager har gennemført et

kursus, således at ledsageren på den baggrund kan blive registreret som led-

sager i kørekortregisteret. Dette behov forudses med henblik på, at politiet

herefter vil have mulighed for at fremsøge de nødvendige oplysninger i en

håndhævelsessituation. Reglerne kan i den forbindelse endvidere anvendes

til at fastsætte krav om, at ledsaget rutinekørsel ikke må foretages, før en

eventuel kvittering for registrering af ledsageren er modtaget fra Færdsels-

styrelsen.

I forbindelse med ledsaget rutinekørsel er det nødvendigt, at ledsageren kan

bedømme situationen og de trafikale omgivelser og så vidt muligt gribe ind

med vejledning og instrukser, hvis der måtte være behov herfor. Selvom

ledsageren ikke anses for at være fører af køretøjet, bør vedkommende der-

for stadig være i stand til at kunne føre et køretøj på betryggende vis. Det

foreslås derfor i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 3,

at transportministeren kan fastsætte, at færdselslovens §§ 53, 54 og § 56,

stk. 1, 2. pkt., om kørsel i påvirket tilstand og krav om at være i besiddelse

af kørekort under kørsel, tillige finder anvendelse for ledsageren.

Transportministeriet vurderer endvidere, at det med henblik på håndhævelse

af færdselslovens §§ 53 og 54 over for ledsageren, vil være behov for at

fastsætte regler om politiets kontrol, hvorfor det foreslås, at transportmini-

steren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte, at færdselslo-

vens § 55, stk. 1 og 2, og bestemmelser fastsat i medfør af § 55, stk. 4, 1.

pkt., om politiets mulighed for at foretage udåndings-, spyt- og svedprøver

samt øjenbesigtigelse, med de fornødne tilpasninger også skal finde anven-

delse for ledsageren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Når en køreelev kører med sin kørelærer i dag, er der krav om en mærkning

på køretøjet, så den øvrige trafik kan se, at der kører et køretøj, hvor der sker

praktisk køreundervisning. Hensynet bag dette er blandt andet, at den øvrige

trafik derved bliver opmærksom på, at der kører en bilist under oplæring, og

at der i den forbindelse bør udvises ekstra forsigtighed.

Et tilsvarende hensyn kan gøre sig gældende i forhold til køretøjer, der be-

nyttes til ledsaget rutinekørsel, herunder henset til, at køretøjet føres af en

køreelev under uddannelse og oplæring. Transportministeriet bemærker dog

i den forbindelse, at der ved ledsaget rutinekørsel vil være tale om private

køretøjer, der for størstedelen af tiden ikke anvendes til ledsaget rutinekør-

sel, hvorfor der i givet fald vil skulle være tale om mærkning, der uden de

stor vanskeligheder kan af- og påmonteres. Det kunne eksempelvis være ved

skiltning i bilens bagrude eller på bilens tag.

Hvis det i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere regler om ledsaget

rutinekørsel findes hensigtsmæssigt at fastsætte krav om særlig mærkning

vil dette kunne ske i medfør af den gældende bestemmelse i færdselslovens

§ 68, stk. 1, 1. pkt., om at transportministeren kan fastsætte bestemmelser

om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, herunder om brugen heraf, og

om personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte,

hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være

forsynet med.

3.1.2.2. Begrebet ”øvelseskørsel”

I færdselsloven anvendes på nuværende tidspunkt betegnelsen ”øvelseskør-

sel” til at beskrive praktisk køreundervisning. Ved øvelseskørsel forstås så-

ledes praktisk undervisning i kørefærdighed. Det vil sige øvelse af kørsel på

vej eller på køretekniske anlæg, og kørslen finder typisk sted i forbindelse

med undervisningsforløbet ved erhvervelse af kørekort til en given køre-

kortkategori, herunder for eksempel bil, knallert eller motorcykel. Øvelses-

kørsel sker under instruktion af en kørelærer.

Det er Transportministeriets vurdering, at der med lovforslagets indførelse

af begrebet ”ledsaget rutinekørsel” i den foreslåede § 64 a er risiko for be-

grebsforvirring i forhold til den gældende brug af begrebet øvelseskørsel i §

64, der betegner praktisk køreundervisning. Transportministeriet finder der-

for, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre den gældende betegnelse

”øvelseskørsel” til ”praktisk køreundervisning”.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3-5, at begrebet øvelses-

kørsel overalt i færdselsloven ændres til praktisk køreundervisning.

3.2. Sanktionsfastsættelse for forseelser i forbindelse med led-

saget rutinekørsel

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Strafniveauet for overtrædelser af færdselsloven

Færdselslovens bestemmelser om straf findes i lovens kapitel 17. Straffen

for overtrædelse af færdselsloven er normalt bøde. Bødestraffene er i vidt

omfang takstmæssigt fastsatte under hensyn til, hvilke overtrædelser der er

tale om.

For overtrædelser af færdselsloven straffes førere af motorkøretøjer under

18 år som udgangspunkt på samme måde som førere over 18 år. Bøder til

personer med særlig lav indtægt kan dog nedsættes i medfør af færdselslo-

vens § 118 a, stk. 1, 2. pkt.

I Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet om sanktionspåstande i færdselssa-

ger, er der på baggrund af anvisninger i lovforarbejder om sanktionsudmå-

ling samt domstolspraksis på området fastsat nærmere retningslinjer for an-

klagemyndighedens bødepåstand i færdselssager.

Det fremgår således af Rigsadvokatens Meddelelse, at personer mellem 15

og 18 år ofte er skolesøgende eller på anden måde under uddannelse, og at

disse i vidt omfang ikke har egentlig indtjening af betydning. På den bag-

grund skal bøder til unge under 18 år generelt nedsættes til det halve beløb,

dog mindst 500 kr., og der foretages således ikke en konkret vurdering af

indtægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe. Nedsættelsen skal ske

ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af

bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Der skal dog kun

ske nedsættelse, såfremt der ikke er fastsat særlige retningslinjer for de en-

kelte overtrædelser.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens Meddelelse, at indtægtsbestemte

bøder ikke skal nedsættes for unge under 18 år eller personer med særlig lav

indtægt. Det drejer sig således om bøder for spirituskørsel, overtrædelse af

færdselslovens § 54 om blandt andet kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer samt kørsel i frakendelsestiden, tillægsbøder i

forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alko-

holistbehandling for spirituskørsel, tillægsbøder i forbindelse med betinget

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

dom med vilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamis-

brug for overtrædelse af færdselslovens § 54 samt tillægsbøder i forbindelse

med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for kørsel i frakendel-

sestiden.

3.2.1.2. Strafniveauet for overtrædelser af færdselslovens § 56,

stk. 1, 1. pkt.

Bøder for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., om kørsel uden

at have erhvervet kørekort, nedsættes i retspraksis ikke for personer med lav

indtægt, mens de for personer under 18 år som udgangspunkt fastsættes til

halvdelen. Dette gælder dog ikke for 17-årige, der har erhvervet kørekort i

medfør af bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om forsøgsordning

med udstedelse af kørekort til 17-årige, jf. nærmere under punkt 3.2.1.5 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Sanktionsniveauet for overtrædelser af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt.,

kan som udgangspunkt sammenfattes således:

Overtrædelse

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

7. gang

8. gang

9. gang

10. gang

Sanktion

7.000 kr.

8.500 kr.

10.500 kr.

14.000 kr.

7 dages fængsel*

14 dages fængsel

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

* Eventuelt betinget dom med samfundstjeneste.

Hvis overtrædelsen er begået af en person under 18 år, som ikke har erhver-

vet kørekort i medfør af bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om

forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, følger det af rets-

praksis, at bøden – i modsætning til, hvad der gælder for personer over 18

år – skal fastsættes uden hensyn til den økonomiske fordel ved ikke at have

erhvervet kørekort. Bøden fastsættes herefter som udgangspunkt til halvde-

len af normalbøden i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer

for fastsættelse af bøder til personer under 18 år.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Foreligger der samtidig formildende omstændigheder, kan bøden nedsættes

yderligere. Formildende omstændigheder kan for eksempel være, at den sig-

tede har modtaget et ikke uvæsentligt antal køreundervisningstimer, eller at

den sigtede har erhvervet førerret til et andet motorkøretøj end det, som ved-

kommende er fører af.

For overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, nr. 1, kan sanktionsniveauet

for den sigtede, som har modtaget et ikke uvæsentligt antal køreundervis-

ningstimer, som udgangspunkt sammenfattes således:

Over 18 år

1. gang

2. gang

3. gang

Under 18 år

1. gang

2. gang

3. gang

Sanktion

4.000 kr.

5.000 kr.

6.500 kr.

3.000 kr.

3.500 kr.

4.000 kr.

For øvrige overtrædelser af færdselslovens § 56 kan sanktionsniveauet som

udgangspunkt sammenfattes således:

Forseelsens art

Undladt at medbringe kørekort

Nægter at forevise kørekort

Ikke fornyet kørekort

Bortkommet i mere end 1 år

Udlænding – ikke ombyttet til dansk kørekort

Ikke kørekort til erhvervsmæssig personbefordring –

har kørekort

Ikke overholdt nærmere vilkår for kørslen, for ek-

sempel krav om at benytte briller eller lignende

Sanktion

1.000 kr.

1.500 kr.

1.000 kr.

3.2.1.3. Strafniveauet for overtrædelse af færdselslovens § 64 om

øvelseskørsel

Kørelæreres overtrædelser af færdselslovens § 64, stk. 1-4, og regler udstedt

i medfør af § 64, stk. 5, straffes med bøde efter følgende retningslinjer:

Forseelsens art

Ej godkendt som kørelærer

Sanktion

2.000 kr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Kørelærers ansvar ved øvelseskørsel med motorcykel

Øvelseskørsel på motorvej uden tilstrækkelig forud-

gående uddannelse

Øvelseskørsel inden 3 måneder før 18. år eller i fra-

kendelsestidens udløb

Øvelseskørsel uden skoleskilt

Øvelseskørsel på forbudte strækninger

Ej fjernet eller tildækket pedal i skolevogn

Skolevogn, der ikke er godkendt dertil

1.000 kr.

begge 1.000 kr.

1.000 kr.

1.500 kr.

For øvrige overtrædelser af færdselsloven, for eksempel spirituskørsel eller

hastighedsforseelser, gælder færdselslovens almindelige sanktionsbestem-

melser og retningslinjer herom.

3.2.1.4. Strafansvar for førere af køretøjer

Ved overtrædelse af færdselslovens regler er det som udgangspunkt føreren

af motorkøretøjet, der pålægges strafansvar, medmindre andet er bestemt i

loven.

I retspraksis er strafansvaret for overtrædelser af færdselsloven dog ikke

alene pålagt føreren i sædvanlig forstand, men også passagerer, der aktivt

griber ind i kørslen. Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket dom-

fældelse for passagerers aktive indgriben i kørslen, kan nævnes passagerer,

som har trådt på chaufførens fod, der hvilede på speederen, hvorved køretø-

jets hastighed øgedes, og passagerer, der enten har grebet fat i rattet eller

trukket håndbremsen under kørslen. Udmålingen er i disse tilfælde som ud-

gangspunkt sket i overensstemmelse med sanktionsniveauet for en fører,

som sidder bag rattet.

En person kan endvidere straffes for medvirken efter den almindelige regel

i straffelovens § 23, hvorefter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til gerningen, kan straffes for medvirken. Der kan eksempelvis

være tale om medvirken til spirituskørsel, hvis en person bistår en påvirket

fører med at starte dennes bil. Tilsvarende følger det af færdselslovens § 54,

stk. 4, at det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til en person, som

er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

Med undtagelse af de forskellige situationer om aktiv indgriben i kørslen

eller medvirken, er det overordnede udgangspunkt dermed, at det kun er fø-

reren af køretøjet, der kan pålægges straf for overtrædelser af færdselslovens

regler.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Det følger dog af særreglen i færdselslovens § 64, stk. 1, at kørerlæreren

eller kørelæreraspiranten anses for at være fører af bilen under øvelseskørsel

for personer, der uddanner sig til kørsel med bil. Under køreprøven anses

eleven dog for at være fører. Som eksempel fra retspraksis, hvor en kørelæ-

rer blev dømt som fører af bilen, kan nævnes en sag, hvor en kørelærer blev

dømt for overtrædelse af færdselslovens § 3, jf. § 64, stk. 1, idet kørelæreren

under øvelseskørsel med en elev bag rattet i tæt trafik over en strækning på

ca. 1,2 kilometer og med hastigheder op til 60 kilometer i timen udeluk-

kende foretog avislæsning.

3.2.1.5. Strafniveauet for overtrædelse af reglerne i forsøgsord-

ningen med udstedelse af kørekort til 17 -årige

3.2.1.5.1. Den 17-årige fører

En 17-årig, der har erhvervet kørekort efter forsøgsordningen med kørekort

til 17-årige, må kun køre bil med en ledsager, der opfylder de betingelser til

ledsagere, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om

forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige.

For kørsel uden ledsager gælder den generelle nedsættelse af bøder for unge

under 18 år dog ikke for 17-årige, der har erhvervet kørekort som led i for-

søgsordningen. I medfør af § 13 i

bekendtgørelse

nr. 1594 af 15. december

2016 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, er det færd-

selslovens almindelige sanktionsbestemmelser, der finder anvendelse. Da

en 17-årig fører, der har erhvervet kørekort som led i forsøgsordningen, har

modtaget det lovpligtige antal køreundervisningstimer, straffes kørsel uden

ledsager efter de retningslinjer, der gælder for personer under 18 år uden

erhvervet førerret, men som dog har modtaget et ikke uvæsentligt antal kø-

reundervisningstimer, det vil sige med en bøde på 3.000 kr.

Den 17-årige førers overtrædelse af pligten til – inden kørslen påbegyndes

– at oplyse ledsageren om, at vedkommende fungerer som ledsager og om

de betingelser, der stilles til ledsageren, straffes med bøde.

Den 17-årige fører straffes også med bøde, hvis der kan føres bevis for, at

den 17-årige har kendskab til de forhold, der begrunder overtrædelsen, det

vil sige, hvis der foreligger direkte forsæt hos den 17-årige.

Hvis ledsageren ikke opfylder en

formel betingelse

for ordningen, for ek-

sempel hvis ledsageren har undladt at medbringe et gyldigt kørekort under

kørslen, straffes den 17-årige som udgangspunkt med en bøde på 1.000 kr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

svarende til bødetaksten for en tilsvarende formel overtrædelse begået af en

fører over 18 år. Anklagemyndigheden skal i forbindelse med en straffesag

for denne type overtrædelse søge bøden nedsat til det halve beløb i overens-

stemmelse med de almindelige retningslinjer om sanktionspåstande i færd-

selssager vedrørende personer mellem 15 og 18 år. I disse situationer skal

anklagemyndigheden derfor som udgangspunkt nedlægge påstand om en

bøde på 500 kr.

Opfylder ledsageren ikke de

materielle betingelser

for ordningen –

for ek-

sempel

hvis ledsageren er spirituspåvirket i et omfang, der overskrider græn-

sen for lovlig kørsel i medfør af færdselslovens § 53

–

straffes den 17-årige

som udgangspunkt med en bøde på 3.000 kr. svarende til bøden til en 17-

årig, som kører uden ledsager. Der sker ikke yderligere nedsættelse af bøden

i disse tilfælde.

For alle overtrædelser af bekendtgørelsen om forsøgsordning med kørekort

til 17-årige gælder, at bøden ikke tillægges gentagelsesvirkning og heller

ikke udløser andre retsvirkninger, herunder frakendelse af førerretten eller

konfiskation.

Hvis den 17-årige under eller i forbindelse med kørslen begår færdselsfor-

seelser, som ikke vedrører betingelserne for forsøgsordningen om kørekort

til 17-årige, bedømmes disse efter færdselslovens almindelige regler, herun-

der i relation til gentagelsesvirkning, frakendelse af førerretten og konfiska-

tion.

3.2.1.5.2. Ledsageren

Ledsageren ifalder også selvstændigt ansvar, hvis vedkommende ikke op-

fylder de betingelser, der gælder for ledsageren. Tilsidesættelse af betingel-

serne for at være ledsager i forsøgsordningens forstand straffes med bøde.

Strafansvar for ledsageren forudsætter, at vedkommende er vidende om –

og har indvilliget i – at være ledsager.

Ledsagerens overtrædelse af en

formel betingelse

for ordningen – for ek-

sempel ved ikke at medbringe sit kørekort under kørslen – straffes med en

bøde på 1.000 kr. Hvis ledsageren ikke opfylder en

materiel betingelse

for

ordningen – for eksempel ved at være spirituspåvirket i et omfang, der over-

skrider grænsen for lovlig kørsel i medfør af færdselslovens § 53 – straffes

ledsageren som udgangspunkt med en bøde på 3.500 kr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Der er ikke knyttet gentagelsesvirkning til en ledsagers overtrædelse af be-

tingelserne for ledsagelse, og overtrædelsen udløser heller ikke andre rets-

virkninger, herunder frakendelse af førerretten eller konfiskation.

3.2.2. Transportministeriet overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som beskrevet ovenfor under lovforslagets punkt 3.1.2 foreslås det, at der

indføres mulighed for, at køreelever under køreuddannelsen til almindelig

bil (kategori B) vil kunne øve ledsaget rutinekørsel sammen med en ledsa-

ger.

Udgangspunktet for ledsaget rutinekørsel vil være, at det er føreren af bilen,

det vil sige køreeleven, der har ansvaret for kørslen og dermed som udgangs-

punkt skal straffes for eventuelle overtrædelser af færdselsloven. Samtidig

vil det være en forudsætning, at ledsageren er til stede sammen med eleven.

Der vil i den forbindelse blive stillet nærmere krav til ledsageren, herunder

krav om alder, kørselserfaring og gennemførelse af obligatorisk ledsager-

kursus. Der henvises herved til punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Med forslaget om ledsaget rutinekørsel indføres således en undtagelse til

færdselslovens almindelige bestemmelse om, at man skal have erhvervet

kørekort for på lovlig vis at kunne føre et køretøj. Med henblik på at opret-

holde færdselssikkerheden, skal det sikres, at betingelserne for ledsaget ru-

tinekørsel overholdes. Der bør derfor fastsættes nærmere sanktioner for

eventuelle overtrædelser heraf. Transportministeriet har på den baggrund

overvejet, hvordan et sanktionssystem for overtrædelse af reglerne for led-

saget rutinekørsel kan udformes.

3.2.2.1. Sanktionsfastsættelse for køreeleven

3.2.2.1.1. Køreelevens egne overtrædelser

Færdselslovens sanktionssystem er komplekst, og der må ved udformningen

af et sanktionssystem for de nye regler om ledsaget rutinekørsel tages hen-

syn til sammenhængen med de øvrige sanktioner på færdselslovens område.

På den baggrund foreslås det ved indførelse af hjemlen til at foretage ledsa-

get rutinekørsel, at der som udgangspunkt ikke skal ske ændringer i færd-

selslovens almindelige sanktionssystem. Hvis en køreelev under den ledsa-

gede rutinekørsel begår færdselsforseelser af færdselslovens almindelige

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

regler, for eksempel spirituskørsel og hastighedsovertrædelser, skal ved-

kommende straffes på lige fod med, hvad der ellers gælder for førere af mo-

torkøretøjer i forhold til de konkrete forseelser.

Det samme vil være tilfældet i forhold til spørgsmålet om frakendelse af

førerretten. Hvis en køreelev derfor er under 18 år på det tidspunkt, hvor en

ubetinget frakendelse af førerretten for overtrædelser af færdselslovens al-

mindelige regler vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendel-

sestiden fra den dag, hvor vedkommende fylder 18 år, jf. færdselslovens §

128, stk. 4. Er kørereleven 18 år eller derover, vil en ubetinget frakendelsen

få virkning fra afgørelsestidspunktet.

I den gældende forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige har

føreren erhvervet kørekort, men må indtil det fyldte 18. år kun føre bil under

særlige betingelser.

Dette er ikke tilfældet i forhold til de foreslåede regler om ledsaget rutine-

kørsel. Her har køreeleven endnu ikke erhvervet kørekort. Den foreslåede

bestemmelse i færdselslovens § 64 a skal derfor anses som en undtagelse til

færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., om at man skal have erhvervet kørekort

for på lovlig vis at kunne føre et køretøj.

Hvis en køreelev derfor kører uden ledsager, vil dette være en overtrædelse

af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., og skal derfor sanktioneres efter de

gældende retningslinjer for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1.

pkt. Der henvises til den nærmere omtale af de gældende retningslinjer un-

der punkt 3.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da den foreslåede § 64 a er en undtagelse til færdselslovens § 56, stk. 1, 1.

pkt., om at man skal have erhvervet kørekort for på lovlig vis at kunne føre

et køretøj, vil en køreelevs overtrædelser under ledsaget rutinekørsel af de

materielle krav,

som vil blive stillet til køreeleven i medfør af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 2, være en overtrædelse af færd-

selslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., og skal derfor sanktioneres efter de gældende

retningslinjer for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt. Der

henvises til den nærmere omtale af de gældende retningslinjer under punkt

3.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Køreelevens overtrædelse af materielle krav kan blandt andet være kørsel

med ledsager, før køreeleven har færdiggjort de nødvendige dele af køreud-

dannelsen, og kørsel med ledsager på vejstrækninger eller på tidspunkter,

hvor ledsaget rutinekørsel eventuelt ikke vil blive tilladt.

For så vidt angår køreelevens overtrædelse af de

formelle krav,

som vil blive

stillet til køreeleven på bekendtgørelsesniveau i medfør af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 2, foreslås det imidlertid, at så-

danne overtrædelser alene skal betragtes og straffes som overtrædelser af de

kommende administrative regler herom. Køreelevens overtrædelser af for-

melle krav vil for eksempel kunne være manglende medbringelse af doku-

mentation for, at køreeleven har gennemført de nødvendige dele af køreud-

dannelsen, kørsel forud for endelig registrering hos Færdselsstyrelsen, eller

manglende brug af ledsaget rutinekørselsskilt, hvis der måtte blive fastsat

krav herom.

Det foreslås, at køreelevens overtrædelse af formelle krav kun sanktioneres

med bødestraf uden gentagelsesvirkning og uden udløsning af andre rets-

virkninger, herunder konfiskation. Det foreslås, at bøden som udgangspunkt

fastsættes til 1.000 kr., hvilket svarer til bødetaksten for en almindelig fører,

der ikke har medbragt sit kørekort under kørslen, og dermed overtrådt færd-

selslovens § 56, stk. 1, 2. pkt. Hvis køreeleven er under 18 år, forudsættes

det dog, at anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag for denne

type overtrædelse søger bøden nedsat til det halve beløb i overensstemmelse

med de almindelige retningslinjer om sanktionspåstande i færdselssager

vedrørende personer mellem 15 og 18 år, ligesom bøden for personer over

18 år kan nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 1, 2. pkt., hvis

vedkommende har en særlig lav indtægt, jf. Rigsadvokatens Meddelelse

som nævnt i punkt 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Færdselslovens almindelige regler om absolut kumulation i § 118 a, stk. 2-

4, vil finde anvendelse ved flere overtrædelser af såvel materielle som for-

melle krav til samtidig pådømmelse. Dette gælder også i forhold til ledsa-

gerens overtrædelser, som køreeleven måtte ifalde ansvar for, jf. nærmere

herom 3.2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Det bemærkes i øvrigt, at de tilfælde, hvor en overtrædelse er at anse for en

overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt., vil overtrædelsen indgå i grundlaget for

obligatorisk konfiskation i gentagelsestilfælde efter færdselslovens regler

om konfiskation i § 133 a, stk. 6.

3.2.2.1.2. Køreelevens ansvar for ledsagerens overtrædelser

Som nævnt under punkt 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil

udgangspunktet for ledsaget rutinekørsel være, at det er føreren af bilen, det

vil sige køreeleven, der har ansvaret for kørslen. Køreeleven vil derfor også

kunne straffes, hvis køreeleven deltager i ledsaget rutinekørsel med en led-

sager, der ikke opfylder de krav, som vil blive stillet til ledsageren i medfør

af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 3. Det påhviler

således køreeleven, inden kørslen påbegyndes, at sikre sig, at ledsageren

opfylder de pågældende krav.

Da den foreslåede § 64 a er en undtagelse til færdselslovens § 56, stk. 1, 1.

pkt., om at man skal have erhvervet kørekort for på lovlig vis at kunne føre

et køretøj, vil en køreelevs deltagelse i ledsaget rutinekørsel med en ledsa-

ger, der ikke opfylder de

materielle krav,

som vil blive stillet til ledsageren

i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 3, være

en overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., og skal derfor sankti-

oneres efter de gældende retningslinjer for overtrædelse af færdselslovens §

56, stk. 1, 1. pkt. om kørsel uden at have erhverve førerret. Der henvises til

den nærmere omtale af de gældende retningslinjer under punkt 3.2.1.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Ledsagerens overtrædelse af materielle krav kan blandt andet være, at led-

sageren ikke har gennemført det obligatoriske ledsagerkursus, at kursets

eventuelle gyldighed er udløbet, manglende opfyldelse af de krav, der vil

blive stillet til blandt andet ledsagerens alder, kørselserfaring og frakendel-

seshistorik, eller at ledsageren er spirituspåvirket i et omfang, der overskri-

der rammerne for lovlig kørsel i medfør af færdselslovens § 53.

Af hensyn til køreeleven forudsættes det, at en køreelev, der kører ledsaget

rutinekørsel med en ledsager, der ikke opfylder de materielle krav, som stil-

les til ledsageren, alene straffes for en overtrædelse af færdselslovens § 56,

stk. 1, 1. pkt., hvis køreeleven har kendskab (forsæt) til, at ledsageren ikke

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

opfylder kravene. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil kunne fore-

komme situationer, hvor det vil være vanskeligt at bevise køreelevens forsæt

til, at ledsageren ikke opfylder kravene.

For så vidt angår køreelevens ansvar for ledsagerens overtrædelse af de

for-

mel krav,

som vil blive stillet til ledsageren på bekendtgørelsesniveau i med-

før af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 64 a, stk. 3, foreslås det

imidlertid, at sådanne overtrædelser alene skal straffes som overtrædelser af

de kommende administrative regler herom. Ledsagerens overtrædelser af

formelle krav vil for eksempel kunne være manglende medbringelse af do-

kumentation for, at ledsagerne har gennemført ledsagerkursus eller mang-

lende medbringelse af kørekort.

Det foreslås, at køreeleven i de nævnte tilfælde alene straffes med bøde uden

gentagelsesvirkning og uden udløsning af andre retsvirkninger, herunder

konfiskation. Det foreslås, at bøden som udgangspunkt fastsættes til 1.000

kr., hvilket svarer til bødetaksten for en almindelig fører, der ikke har med-

bragt sit kørekort under kørslen, og dermed har overtrådt færdselslovens §

56, stk. 1, 2. pkt. Hvis køreeleven er under 18 år forudsættes det dog, at

anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag for denne type over-

trædelse søger bøden nedsat til det halve beløb i overensstemmelse med de

almindelige retningslinjer om sanktionspåstande i færdselssager vedrørende

personer mellem 15 og 18 år, ligesom bøden for personer over 18 år kan

nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 1, 2. pkt., hvis vedkom-

mende har en særlig lav indtægt, jf. Rigsadvokatens Meddelelse som nævnt

i punkt 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes også ved ledsagerens overtrædelse af de formelle krav til

ledsageren, at køreeleven alene straffes, hvis køreeleven har kendskab (for-

sæt) til, at ledsageren ikke opfylder kravene. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der vil kunne forekomme situationer, hvor det vil være vanskeligt

at bevise køreelevens forsæt til, at ledsageren ikke opfylder kravene.

Færdselslovens almindelige regler om absolut kumulation i § 118 a, stk. 2-

4, vil finde anvendelse ved flere overtrædelser af såvel materielle som for-

melle krav til samtidig pådømmelse. Dette gælder også i forhold til køreele-

vens egne overtrædelser, jf. herved nærmere punkt 3.2.2.1.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Det bemærkes i øvrigt, at de tilfælde, hvor en overtrædelse er at anse for en

overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt., vil overtrædelsen indgå i grundlaget for

obligatorisk konfiskation i gentagelsestilfælde efter færdselslovens regler

om konfiskation i § 133 a, stk. 6.

3.2.2.2. Sanktionsfastsættelse for ledsageren

Med de foreslåede regler om ledsaget rutinekørsel er det køreeleven, som

har ansvaret for kørslen og dermed anses som fører af køretøjet, mens led-

sageren – i modsætning til reglerne i færdselslovens § 64 om kørelærere og

kørelæreaspiranter, der i visse tilfælde anses for at være fører af køretøjet –

ikke har ansvaret for kørslen.

På den baggrund forudsættes det, at de foreslåede regler om ledsaget rutine-

kørsel ikke medfører ændringer i, hvornår ledsageren anses for at blive selv-

stændig fører af køretøjet som følge af sin direkte indgriben i kørslen. Der

vil dermed ikke være et særskilt ansvar for ledsagere under kørslen, og der

tilsigtes heller ikke ændring i forhold til betingelserne for at pålægge ledsa-

geren et medvirkensansvar efter straffelovens § 23 for køreelevens færdsels-

forseelser i øvrigt.

Ledsaget rutinekørsel bygger som beskrevet i punkt 3.1.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger på, at ledsageren af uddannelsesmæssige og

færdselssikkerhedsmæssige hensyn skal være til stede sammen med køre-

eleven under kørslen. Ledsagerens rolle vil være at bistå og vejlede eleven,

og ledsageren skal være i stand til så vidt muligt at kunne overtage kørslen,

hvis dette er påkrævet. Dette taler på den ene side for en effektiv sanktione-

ring af ledsagerens overtrædelser, men på den anden side bør der også tages

hensyn til den generelle motivation for at ville påtage sig opgaven som led-

sager.

Det foreslås derfor, at sanktionering af ledsageren, som er knyttet til en til-

sidesættelse af betingelserne for ledsaget rutinekørsel, skal fastsættes til bø-

destraf for overtrædelse af de kommende administrative regler herom. Bø-

destraffen vil være uden gentagelsesvirkning eller udløsning af andre rets-

virkninger, herunder frakendelse af førerretten eller konfiskation.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

For at ledsageren kan stilles til ansvar som ledsager og sanktioneres for

overtrædelser af de krav, der vil blive stillet til ledsageren, forudsættes det

imidlertid, at vedkommende er vidende om og har indvilliget i at være led-

sager. Det påhviler føreren af køretøjet, det vil sige køreeleven, at sikre

dette.

Det foreslås, at bøder for tilsidesættelse af kravene til ledsaget rutinekørsel

for ledsagerens vedkommende udmåles efter et gradueret bødesystem under

hensyn til karakteren af det tilsidesatte krav. For at sikre en enkel og let

administrerbar ordning bør der dog alene fastsættes to bødepositioner.

For ledsagerens

formelle overtrædelser

af kravene til ledsaget rutinekørsel

foreslås, at ledsageren – ligesom køreeleven, jf. punkt 3.2.2.1.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger – sanktioneres med en bøde på 1.000 kr. Det

kan for eksempel være, hvis ledsageren under den ledsagede rutinekørsel

har glemt at medbringe gyldigt kursusbevis eller har glemt at medbringe sit

kørekort.

For ledsagerens

materielle overtrædelser

af kravene til ledsaget rutinekør-

sel, for eksempel hvis ledsageren ikke har gennemført det obligatoriske led-

sagerkursus, at kursets eventuelle gyldighed er udløbet, manglende opfyl-

delse af de krav, der vil blive stillet til blandt andet ledsagerens alder, kør-

selserfaring og frakendelseshistorik, eller at ledsageren er spirituspåvirket i

et omfang, der overskrider rammerne for lovlig kørsel i medfør af færdsels-

lovens § 53, foreslås, at ledsageren sanktioneres med en bøde på 3.500 kr.

Dette svarer til den bødetakst, der anvendes for ledsagerens overtrædelser

af de materielle betingelser i den gældende forsøgsordning med udstedelse

af kørekort til 17-årige.

Færdselslovens almindelige regler om absolut kumulation i § 118 a, stk. 2-

4, vil finde anvendelse ved flere overtrædelser af såvel materielle som for-

melle krav til samtidig pådømmelse.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

For så vidt angår politiets muligheder for at kontrollere og håndhæve reg-

lerne for ledsaget rutinekørsel, bemærkes det, at politiet i medfør af færd-

selslovens § 77, stk. 1, 1. pkt., kan standse et køretøj og lade det undersøge

for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for

lovligt at kunne føre køretøjet, tillige vil kunne kontrollere, at ledsageren

opfylder betingelserne for ledsagelse.

Der kan endvidere henvises til punkt 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf fremgår, at det foreslås, at transportministeren efter for-

handling med justitsministeren kan fastsætte, at bestemmelserne om politi-

ets muligheder for at kræve udåndings- spyt- eller svedprøve eller foretage

øjenbesigtigelse i medfør af færdselslovens § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., tillige

finder anvendelse for ledsageren.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 3.6 om nedbringelse af antallet

af trafikdræbte. Lovforslaget sigter på at tillade ledsaget rutinekørsel, hvil-

ket vurderes at øge færdselssikkerheden, da unge og nyuddannede bilister

vil få mulighed for at få mere kørselserfaring, inden de erhverver kørekort

og kan køre selvstændigt. Ledsaget rutinekørsel forventes at have en positiv

effekt på samlede antal af dødsfald og tilskadekomster som følge af trafik-

ulykker.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke umiddelbart at indebære væsentlige økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Det er med lovforslaget hensigten, at der skal ske en registrering i kørekort-

registeret af personer, der har gennemført et ledsagerkursus hos en godkendt

kørelærer. Det vil i så fald være den kørekortadministrerende myndighed,

det vil sige Færdselsstyrelsen, der påtænkes at skulle foretage registreringen

på baggrund af den indsendte dokumentation for gennemførelse af kurset.

Dokumentationen påtænkes i den forbindelse indsendt af for eksempel kur-

susudbyderen.

Der vil forventeligt være udgifter forbundet med Færdselsstyrelsens kontrol

af den indsendte dokumentation samt registrering af personer, der skal fun-

gere som ledsagere.

Der er årligt ca. 82.000 personer, der erhverver kørekort for første gang.

Antallet af 17-årige, der årligt erhverver kørekort, er i gennemsnit ca.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

28.000. Ved fastholdelse af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige må

det forventes, at en andel af køreelever under 18 år vil vælge alene at gøre

brug af forsøgsordningen frem for muligheden for ledsaget rutinekørsel.

Hvis der tages udgangspunkt i, at alene halvdelen af køreelever under 18 år

vil gøre brug af den med lovforslaget foreslåede mulighed for ledsaget ruti-

nekørsel, er det umiddelbart forventningen, at omkring en tredjedel af det

samlede antal af førstegangserhververe vil gøre brug af den nye mulighed

for ledsaget rutinekørsel. Såfremt der tages udgangspunkt i dette estimat,

beregnes udgifterne forbundet med lovforslaget til at være ca. 3,8 mio. kr.

årligt.

Det forventes ikke, at registreringen af ledsagere vil medføre behov for tek-

niske systemændringer i kørekortregisteret eller øvrige registre, og der kan

således gøres brug af allerede eksisterende IT-infrastruktur.

Det er tanken, at omkostningerne forbundet med registreringen af ledsagere

i kørekortregisteret, skal finansieres via gebyrer, der kan opkræves i medfør

af færdselslovens § 124 a, der bemyndiger transportministeren til at kunne

fastsætte regler om betaling af gebyrer for køreprøver m.v. Udgifterne for-

bundet med registrering af ledsagere m.v. påtænkes derfor finansieret via

køreprøvegebyret. I forbindelse med ressortoverførelsen af færdselsopgaver

fra politiet til Færdselsstyrelsen blev der i gebyrberegningen taget udgangs-

punkt i, at der afholdes ca. 190.000 kategori B-prøver årligt. Hvis der tages

udgangspunkt i dette antal årlige køreprøver, og at de samlede udgifter for-

bundet med registrering af ledsagere forventes at udgøre ca. 3,8 mio. kr.

årligt, vil køreprøvegebyret forventeligt skulle hæves med ca. 20 kr. for at

dække disse udgifter.

Ifølge forarbejderne til lov nr. l187 af 11. juni 2021 om ændring af færdsels-

loven (Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.), jf. Folke-

tingstidende 2020-21, tillæg A, L 216 som fremsat, side 8, 2. spalte, skal der

fra udgangen af 2025 ske en årlig genberegning af gebyrerne på kørekort-

området. Den første genberegning af gebyrerne vil dermed få virkning fra

2026. Såfremt den nye køreuddannelse og ledsaget rutinekørsel implemen-

teres i løbet af 2024 eller 2025, efterlader det en periode frem mod den første

genberegning af køreprøvegebyret, hvor der er underfinansiering af udgif-

terne forbundet med registrering af ledsagere. Det er tanken, at dette vil

kunne lade sig gøre under forudsætning af, at der kompenseres ved genbe-

regningen af køreprøvegebyret til 2026, hvorfor der i en periode vil være et

tilsvarende højere gebyr. Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes,

hvad det samlede køreprøvegebyr herefter vil være, da der aktuelt er en ba-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

lanceperiode, hvor udgifterne forbundet med ressortoverdragelsen af køre-

prøveområdet fortsat fastlægges. Det kan derfor endnu ikke konkluderes,

om det samlede køreprøvegebyr indledningsvist ved den første genbereg-

ning vil stige eller falde totalt, da dette afhænger af balanceringen af de øv-

rige udgifter forbundet med moderniseringen af systemunderstøttelsen. Der

vil dog fra udgangen af 2025 ske en årlig genberegning af køreprøvegebyret.

Det vurderes derfor, at finansieringen vil følge de almindelige principper i

Finansministeriets Budgetvejledning, hvoraf det blandt andet fremgår, at ge-

byrer skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger,

som er forbundet med det gebyrbelagte område. Der må dermed ikke opnås

mere end fuld dækning.

Ledsaget rutinekørsel er en mulighed, som samtlige køreelever, der ønsker

det, kan gøre brug af initiativet undervejs i køreuddannelsen. Det foreslås

med lovforslaget, at der med ledsaget rutinekørsel skal stilles krav til både

køreeleven og ledsageren, som disse skal opfylde for at kunne gøre brug af

muligheden.

Muligheden for ledsaget rutinekørsel vil forventeligt kunne give anledning

til et øget antal af sager hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Det er ikke forventningen, at det vil være tale om et øget antal sager i væ-

sentligt omfang, da det blandt andet må forventes, at en andel af køreelever,

som ellers ville gøre brug af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, i

stedet vil vælge at gøre brug af muligheden for ledsaget rutinekørsel. Antal-

let af sager i forbindelse med forsøgsordningen med kørekort til 17-årige vil

derfor mindskes. Med indførelsen af mulighed for ledsaget rutinekørsel er

det endvidere forventningen, at der vil være et mindre omfang af køreelever,

der kører ulovligt uden ledsager, som der ellers er konstateret en tendens til

i forbindelse med forsøgsordningen med kørekort til 17-årige. Denne for-

modning bunder i, at i det omfang, at køreeleverne vælger at gøre brug af

ledsaget rutinekørsel fremfor forsøgsordningen om kørekort til 17-årige, vil

der forventeligt være en formindsket fristelse til at køre uden ledsager, da

køreeleven i så fald er i gang med sin køreuddannelse og endnu ikke har

opnået førerret.

Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliserings-

klar lovgivning.

Lovforslaget har til formål at ændre færdselsloven ved at indføre hjemmel

til ledsaget rutinekørsel, og i den forbindelse bemyndige transportministeren

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

til at fastsætte nærmere regler om krav til personer, der uddanner sig til kør-

sel med almindelig bil, og til personer, der skal fungere som ledsager ved

ledsaget rutinekørsel.

Lovforslaget har desuden til formål at erstatte brugen af det eksisterende

begreb om øvelseskørsel til praktisk køreundervisning for på den måde at

bidrage til øget klarhed i forhold til adskillelsen af typerne af kørsel for kø-

reelever og sikre ensartethed på tværs af lovgivningen. Det vurderes derfor,

at forslaget lever op til princip 1 og 4 om enkle og klare regler, der samtidig

skaber sammenhæng på tværs af lovgivningen.

Det er forventningen, at for eksempel kørelærere og køreskoler skal ind-

sende dokumentationen for gennemført ledsagerkursus via sikker mail til

Færdselsstyrelsen. Det vurderes således, at lovforslaget lever op til princip

2, 3 og 5 om digital sagsbehandling, kommunikation og tryg og sikker da-

tahåndtering ved at lægge op til en ordning med digital registrering af per-

soner, der ønsker at fungere som ledsagere, i kørekortregisteret. Det er vur-

deringen, at registreringen af ledsagere ikke forventes at medføre tekniske

systemændringer, og der kan således gøres brug af allerede eksisterende IT-

infrastruktur i overensstemmelse med princip 6. Derudover er det tanken, at

ledsageren efter Færdselsstyrelsens registrering vil modtage en kvittering på

sikker mail. Endelig er det vurderingen, at initiativet om ledsaget rutinekør-

sel i videst muligt omfang imødekommer princip 7 ved at tage højde for

politiets mulighed for kontrol af personer, der foretager ledsaget rutinekør-

sel og på den måde sikre forebyggelse af snyd.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

I dag er der krav om, at køreelever skal gennemgå et obligatorisk undervis-

ningsforløb hos en kørelærer, hvor der stilles en række minimumskrav til

antal lektioner i teoriundervisning og praktisk køreundervisning. Der er i

praksis ofte sådan, at eleven har behov for ekstra lektioner i praktisk køre-

undervisning for at blive klar til at kunne bestå køreprøven. En ekstra køre-

lektion af 45 minutters varighed koster i gennemsnit 400-600 kr. Ved køb

af ekstra køretimer er det i praksis ofte sådan, at der modtages to sammen-

hængende lektioner af i alt 90 minutters varighed.

Lovforslaget indebærer, at køreeleven undervejs i uddannelsesforløbet vil

have mulighed for at øve sig sammen med en ledsager, der ikke er en køre-

lærer. Dette vil muligvis medføre, at køreelever får et reduceret behov for at

tage ekstra kørelektioner hos en kørelærer, hvilket potentielt vil medføre en

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

nedgang i køreskolernes indtægt. Det er dog forventningen, at der fortsat vil

være en stor andel af køreelever, der vil købe ekstra timers praktisk køreun-

dervisning. Det er dog uvist, om køreelever, der vil gøre brug af ledsaget

rutinekørsel, også fortsat vil købe ekstra kørelektioner hos kørelæreren.

Det vil på den anden side samtidig også være køreskolerne, der kan udbyde

det obligatoriske ledsagerkursus, som der forventeligt vil blive opkrævet en

særskilt pris for. Det må i den forbindelse forventes, at køreskolerne vil have

en indtjening, som vil kunne modvirke et eventuelt tab i omsætning.

Med lovforslaget er det derudover tanken, at der skal udfyldes og indsendes

dokumentation til den kørekortadministrerende myndighed om, at en person

har gennemført ledsagerkurset. Såfremt det bliver køreskolerne, der skal fo-

restå denne opgave, vil det forventeligt medføre administrative konsekven-

ser for erhvervet af mindre omfang, da køreskolerne i så fald vil skulle tage

sig tid til at hente og udfylde kursusbeviset med de relevante oplysninger,

herunder med navne, personnummer, dato og sted. Det er herefter tanken, at

der skal sendes en kopi af kursusbeviset ind til den kørekortadministrerende

myndighed, og at dette kan gøres digitalt via sikker mailpostkasse eller lig-

nende. Der vurderes samlet set at være et tidsforbrug af mindre omfang for-

bundet med denne procedure.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for

agil erhvervsrettet regulering. Det vurderes i den forbindelse, at især princip

2 om enkel og formålsbestemt lovgivning samt princip 4 om helhedstæn-

kende lovgivning er relevant, da lovforslaget har til formål at tilvejebringe

en klar hjemmel til ledsaget rutinekørsel som led i en ny køreuddannelse.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for

borgerne, da personer, der ønsker at fungere som ledsagere, skal gennemgå

et obligatorisk ledsagerkursus hos en kørelærer. Ledsageren vil i den forbin-

delse skulle bruge tid på at gennemføre kurset. Det er frivilligt, om en person

ønsker at være ledsager og udføre ledsaget rutinekørsel.

Såfremt der fastsættes krav om, at der ved ledsaget rutinekørsel skal ske

mærkning af køretøjet med eksempelvis et skilt bag på bilen eller lignende,

vil dette kunne medføre administrative og økonomiske konsekvenser for

borgere, der ønsker at gøre brug af tilbuddet, idet borgeren skal anskaffe sig

et sådant skilt, der opfylder de fastsatte krav.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige klimamæssige konse-

kvenser.

Med ledsaget rutinekørsel er det hensigten, at køreelever skal opnå mere

kørselserfaring og dermed øge antallet af kørte kilometer før erhvervelse af

førerret. Dette kan medføre øget udledning af CO

. Det er dog uvist, hvor

mange køreelever, der vil gøre brug af muligheden for ledsaget rutinekørsel,

ligesom det er er vanskeligt at forudsige, hvor mange ekstra kilometer, de

køreelever, der vælger at gøre brug af tilbuddet, i gennemsnit vil køre.

Det forventes, at en del af de ekstra kørelektioner, som de fleste køreelever

i dag foretager sammen med en kørelærer, kan blive erstattet af ledsaget

rutinekørsel. Det kan da forventes, at køreelever vil have et mindre behov

for ekstra kørelektioner, hvorfor dette vil kunne udligne den potentielle stig-

ning i antal kørte kilometer, der foretages i forbindelse med ledsaget rutine-

kørsel.

Endeligt vurderes det, at en nogle af de kilometer, der ellers vil blive kørt

efter, at en person erhverver kørekort, med indførelsen af muligheden for

ledsaget rutinekørsel, ligeledes vil blive flyttet, så de i stedet afvikles før

erhvervelse af kørekort.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2022 til den 19. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AUTIG - Autobran-

chens Handels- og Industriforening, AutoBranchen Danmark, Beredskabs-

styrelsen, Beskæftigelsesministeriet, BilsynsBranchen, Børne- og Under-

visningsministeriet, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks

Tekniske Universitet - Institut for Transport, Dansk Bilbrancheråd, Dansk

Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-

torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Dansk Kørelærer-Union, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk

Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Køre-

læreres Landsforbund, Danske MotorCyklister, Danske Regioner, Datatil-

synet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Cen-

trale Handicapråd, Den Frie kørelærer forening, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dækbranchen Dan-

mark, Erhvervsministeriet, Falck Danmark A/S, Finansministeriet, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Køretekniske Anlæg

i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Vognimpor-

tører i Danmark, Forsikring og Pension, Forsvarets Færdselscenter, For-

svarsministeriet, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Havarikommissio-

nen for Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærer Forening, Institut for Men-

neskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Justitsministe-

riet, KLIKO – Kørelærere i Køge og omegn, Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Kørelærerforeningen,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsfor-

eningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Midtsjællands Kørelærerfor-

ening, Miljøministeriet, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk

Samråd, Motorstyrelsen, NOAH-Trafik, Politiforbundet, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for bæredygtig trafik, Rådet for Sikker Trafik, samtlige

byretter, Sikre Veje, SKAD arbejdsgiver- og brancheforening, Skattemini-

steriet, SLD, Trafikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Uni-

versitet, Transportens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddan-

nelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet, UlykkesPatientForeningen,

Vestre Landsret, Veteranknallertklubben Aktiv, Østre Landsret

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at inde-

bære væsentlige økonomiske konse-

kvenser for det offentlige, da eventu-

elle udgifter vil kunne finansieres via

gebyrer på kørekortområdet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget vurderes at have mindre

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, som potentielt kan op-

leve nedgang i omsætning grundet

færre indtægter for kørelektioner.

Dette forventes dog at kunne udlig-

nes ved indtægter ved eventuelle ud-

bud af ledsagerkursus.

Lovforslaget vil medføre administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet,

da køreskolerne forventes at skulle

forestå at udfylde og indsende doku-

mentation vedrørende gennemfø-

relse ledsagerkursus.

Lovforslaget forventes at medføre

mindre administrative konsekvenser

for borgerne som følge af, at perso-

ner, der ønsker at fungere som ledsa-

gere, skal gennemgå et obligatorisk

ledsagerkursus hos en kørelærer, og

der kan være udgifter forbundet med

eventuel mærkning på køretøjet.

Lovforslaget forventes at medføre, at

køreelever får mulighed for at køre et

øget antal kilometer i bil med en god-

kendt ledsager. Samtidig forventes

det samlede antal kørte kilometer

ikke at være væsentligt øget i forhold

til kørsel under forsøgsordningen for

kørekort til 17-årige i dag og brug af

ekstra lektioner hos kørelærer.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Miljø – og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I færdselsloven anvendes begrebet »øvelseskørsel« i § 56, stk. 4, § 63, stk.

5, og § 64. Ved begrebet øvelseskørsel skal der forstås den undervisning,

som personer, der uddanner sig til kørsel inden for de forskellige kørekort-

kategorier, modtager af en kørelærer i praktisk kørefærdighed under uddan-

nelse til erhvervelse af kørekort. Øvelseskørsel kan foregå på almindelige

veje blandt den øvrige færdsel og på særlige køretekniske baner og anlæg.

Med lovforslagets

§ 1, nr. 1,

foreslås det, at begrebet »øvelseskørsel« æn-

dres til »praktisk køreundervisning« overalt i loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforsla-

gets § 1, nr. 3-5 og nr. 6, om indførelse af hjemmel til ledsaget rutinekørsel

i den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 64 a. Det er vurderingen, at

indførelse af begrebet ledsaget rutinekørsel kan give anledning til begrebs-

forvirring i forhold øvelseskørsel. Betegnelsen øvelseskørsel kan have for

bred betydning, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at skabe større klarhed i

forhold til den type af øvelseskørsel, der foregår efter færdselslovens § 64.

Med den foreslåede ændring sikres det, at der skelnes mellem den type øvel-

seskørsel, der foregår under instruktion af en godkendt kørelærer, det vil

sige praktisk køreundervisning, og den type kørsel, som køreelever kan fo-

retage sammen med en ledsager, det vil sige ledsaget rutinekørsel.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af færdselslovens § 56, stk. 1, at motorkøretøj og stor knallert

kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort, og at føreren skal

have kørekortet på sig under kørslen og på forlangende vise det til politiet.

Færdselslovens § 64 indeholder de generelle regler om øvelseskørsel og der-

med praktisk køreundervisning. Øvelseskørsel forstås i den sammenhæng

som undervisning i praktisk kørefærdighed, der foregår på vej eller lukket

køreteknisk bane, og som sker under instruktion af en kørelærer. Det følger

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

af færdselslovens § 64, stk. 1, at øvelseskørsel for personer, der uddanner

sig til kørsel med bil, kun må finde sted, når der i køretøjet ved siden af

eleven findes en godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant, der er under

opsyn og vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer, som er til stede

i bilen. Kørelæreren eller kørelæreraspiranten anses da for at være fører af

bilen. Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt en per-

son, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt

køretøj med en godkendt kørelærer eller kørelæreraspirant ved siden af sig,

anses kørelæreren eller kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I

de tilfælde, hvor kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører,

gælder bestemmelserne i færdselslovens §§ 53-55 også for eleven.

Udgangspunktet i færdselslovens § 56, stk. 1, er dermed, at det kun er tilladt

at føre et motorkøretøj, hvis man har førerret til køretøjet, og at kørekort

skal medbringes under kørslen. Ved øvelseskørsel som led i køreuddannel-

sen til almindelig bil (kategori B) skal reglerne i færdselslovens § 64 således

anses som en undtagelse til § 56, stk. 1, da kørelæreren da anses for at være

fører af bilen.

Det foreslås, at der i

§ 56, stk. 1, 1. pkt.,

efter »kørekort« indsættes », jf. dog

§ 64, stk. 1, 3. pkt., og § 64 a«, og at der i

§ 56, stk. 1, 2. pkt.,

efter »politiet«

indsættes », jf. dog § 64, stk. 1, 3. pkt., og § 64 a«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende regler om praktisk

køreundervisning i færdselslovens § 64 samt lovforslagets § 1, nr. 6, om

indførelse af hjemmel til ledsaget rutinekørsel i færdselslovens § 64 a.

Den foreslåede ændring vil medføre en tydeliggørelse af, at reglerne om

praktisk køreundervisning i færdselslovens § 64 skal ses som en undtagelse

til hovedreglen i færdselslovens § 56, stk. 1, med krav om erhvervet køre-

kort for at føre et motorkøretøj og dermed henlede opmærksomheden herpå.

Med den foreslåede indsættelse af § 64 a i færdselsloven anses køreeleven

for at være fører af køretøjet under den ledsagede kørsel på trods af, at per-

sonen endnu ikke har erhvervet førerret.

Der er endvidere behov for at henlede opmærksomheden på, at køreelever,

som udfører ledsaget rutinekørsel, vil skulle undtages fra færdselslovens §

56, stk. 1, 2. pkt., om at føreren skal medbringe kørekortet under kørslen og

på forlangende vise det til politiet. Personen vil under den ledsagede kørsel

ikke kunne fremvise et kørekort.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6, om den

foreslåede § 64 a.

Til nr. 3

Overskriften efter færdselslovens § 63 a og før § 64 er »Øvelseskørsel«.

Det foreslås, at

overskriften

efter § 63 a og før § 64 ændres til »Praktisk

køreundervisning«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af brugen af

begrebet »øvelseskørsel«, der anvendes i færdselslovens § 56, stk. 4, § 63,

stk. 5, og § 64, til »praktisk køreundervisning«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det er derfor nødvendigt på tilsvarende vis at ændre begrebet i overskriften

før § 64 til »Praktisk køreundervisning«.

Til nr. 4

Færdselslovens § 64 fastsætter bestemmelser om øvelseskørsel. Ved begre-

bet øvelseskørsel skal der forstås den undervisning, som personer, der ud-

danner sig til kørsel inden for de forskellige kørekortkategorier, modtager

af en kørelærer i praktisk kørefærdighed. Øvelseskørsel kan foregå på al-

mindelig veje blandt den øvrige færdsel og på særlige køretekniske baner

og anlæg. Denne form for kørsel betegnes også praktisk køreundervisning.

Det foreslås, at fire steder i

§ 64, stk. 1-4,

ændres »Øvelseskørsel« til »Prak-

tisk køreundervisning«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforsla-

gets § 1, nr. 1, 3, 4 og 5, om ændring af begrebet øvelseskørsel til praktisk

køreundervisning. Der er derfor nødvendigt tilsvarende at ændre forskellige

angivelser af samme begreb i § 64.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Færdselslovens § 64 fastsætter bestemmelser om øvelseskørsel. Ved begre-

bet øvelseskørsel skal der forstås den undervisning, som personer, der ud-

danner sig til kørsel inden for de forskellige kørekortkategorier, modtager

af en kørelærer i praktisk kørefærdighed. Øvelseskørsel kan foregå på al-

mindelig veje blandt den øvrige færdsel og på særlige køretekniske baner

og anlæg. Denne form for kørsel betegnes også praktisk køreundervisning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås, at i færdselslovens

§ 64, stk. 2 og 3,

ændres »øvelseskørslen«

til: »den praktiske køreundervisning«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforsla-

gets § 1, nr. 1, 3 og 4, om ændring af begrebet øvelseskørsel til praktisk

køreundervisning. Den foreslåede ændring i § 64, stk. 2 og 3, er således

konsekvensrettelser af bøjninger af samme begreb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.

Til nr. 6

Det er i dag ikke muligt at udføre ledsaget rutinekørsel i medfør af færdsels-

loven.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der efter færdselslovens § 64 og

før § 65 indsættes en ny

overskrift

»Ledsaget rutinekørsel«, samt at der ind-

føres en ny paragraf i færdselsloven,

§ 64 a, stk. 1,

hvori det fastsættes, at

under køreuddannelse til almindelig bil (kategori B) kan ledsaget rutine-

kørsel finde sted i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 64 a, stk. 1, vil medføre, at

det bliver tilladt at foretage ledsaget øvelseskørsel som led i køreuddannel-

sen til almindelig bil (kategori B) under nærmere krav og betingelser fastsat

i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 64 a, stk. 2 og 3.

Under nærmere betingelser kan der dermed ske ledsaget øvelseskørsel for

personer, der er under uddannelse til kørsel med almindelig bil, men som

endnu ikke har erhvervet kørekort.

Det foreslås, at det i

§ 64 a, stk. 2,

fastsættes, at transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om ledsaget rutinekørsel for personer, der uddan-

ner sig til kørsel med almindelig bil (kategori B), herunder regler om krav

om gennemførelse af dele af køreuddannelsen, krav om dokumentation,

krav om forevisning af dokumentation og regler om administrationen af led-

saget rutinekørsel. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om

fravigelse af § 56, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 64 a, stk. 2, vil medføre, at transportmini-

steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ledsaget rutinekørsel

for personer, der uddanner sig til kørsel med almindelig bil (kategori B). I

den forbindelse kan der blandt andet fastsættes regler om fravigelse af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

færdselslovens § 56, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 64 a, stk. 2, kan blandt andet blive anvendt til at fast-

sætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om betingelser for ledsaget

rutinekørsel, herunder for eksempel at eleven under den ledsagede kørsel

skal kunne fremvise dokumentation for gennemførte dele af køreuddannel-

sen med henblik på at sikre, at personen har indlært grundlæggende køre-

færdigheder, så det er forsvarligt for dem at køre ledsaget rutinekørsel.

Det er i den forbindelse tanken, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere

regler for, hvornår en køreelevs ledsaget rutinekørsel kan påbegyndes, her-

under hvilke grundlæggende kørselsfærdigheder, der skal være indøvet med

kørelæreren, hvilke moduler af køreuddannelsen, der skal være gennemført,

og om teoriprøven skal være bestået.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger om de nærmere regler om ledsaget rutinekørsel for personer, der er

under uddannelse til kørsel med almindelig bil (kategori B).

Det foreslås endvidere, at det i

§ 64 a, stk. 3,

fastsættes, at transportministe-

ren kan fastsætte regler om krav til personer, der skal fungere som ledsager

ved ledsaget rutinekørsel, herunder regler om krav om gennemførelse af

kursus, krav om dokumentation, krav om forevisning af dokumentation, al-

der, kørselserfaring og regler om administrationen af ledsaget rutinekørsel.

Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte, at §§ 53, 54 og 56, stk.

1, 2. pkt., finder anvendelse for ledsageren. Transportministeren kan endvi-

dere efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1 og 2,

og bestemmelser fastsat i medfør af § 55, stk. 4, 1. pkt., med de fornødne

tilpasninger tillige finder anvendelse for ledsageren.

Den foreslåede bestemmelse i § 64 a, stk. 3, vil medføre, at der kan stilles

en række krav til personer, der ønsker at være ledsagere, herunder krav om

gennemførelse af obligatorisk ledsagerkursus, alderskrav, krav om kørsels-

erfaring og tidligere frakendelser af førerretten. Bestemmelsen vil desuden

medføre, at der kan blive fastsat regler om, at ledsagere under ledsaget ruti-

nekørsel skal medbringe og på forlangende forevise dokumentation for at

opfylde disse betingelser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse i § 64 a, stk. 3, påtænkes blandt andet at blive

anvendt til at fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om hvilke

betingelser personer, der ønsker at fungere som ledsagere, skal opfylde, her-

under alderskrav og krav om gennemførelse af et obligatorisk ledsagerkur-

sus.

Bestemmelsen vil også medføre, at transportministeren kan fastsætte, at

færdselslovens §§ 53, 54 og § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse for

ledsageren. I forbindelse med håndhævelse af færdselslovens §§ 53 og 54

vil der samtidig være behov for at fastsætte regler om kontrol af ledsageren,

hvorfor bestemmelsen endvidere vil medføre, at transportministeren kan

fastsætte, at færdselslovens § 55, stk. 1 og 2, og bestemmelser fastsat i med-

før af § 55, stk. 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anven-

delse for ledsageren, selvom ledsageren ikke er fører af køretøjet.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger om den foreslåede § 64 a, stk. 3.

Til § 2

Det foreslås, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-

træden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på

forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren administra-

tivt ved bekendtgørelse kan fastsætte, hvornår loven eller dele af loven skal

træde i kraft. Baggrunden herfor er, at indførelsen af den foreslåede hjem-

mel i færdselslovens § 64 a først påtænkes at skulle træde i kraft samtidig

med implementeringen af en ny køreuddannelse. Mulighed for ledsaget ru-

tinekørsel forventes som tidligere beskrevet blive en del af den nye køreud-

dannelse.

Det er tanken, at den nye køreuddannelse vil være klar til at blive lanceret i

2024, men den endelige dato er fortsat ukendt. Den endelige dato er uklar,

da der i den forbindelse skal tages hensyn til, at der skal ske omlægning af

samtlige køreuddannelser til de forskellige køretøjskategorier, ligesom at

branchen vil skulle have tid til at tilrettelægge og omstille deres erhverv, så

det passer til de krav, der vil blive stillet til undervisningen. Den foreslåede

bestemmelse sikrer dermed, at transportministeren kan sætte lovforslaget,

herunder dele af dette, i kraft, når der sker implementering af en ny køreud-

dannelse.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 349: Lovudkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Indførelse af ledsaget rutinekørsel som led i ny køreuddannelse), fra transportministeren

UDKAST

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Ifølge § 143 i færdselsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslaget vil derfor ikke

finde anvendelse eller kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.