TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 345
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2021-22

TRU Alm.del - Bilag 345

Offentligt

Forslag

til

Lov om tid

§ 1.

Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid

(UTC) tillagt en time (UTC+1).

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse ophæves.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Internationale organisationer, som arbejder med tid

2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

2.2. Internationale aftaler om tid

2.2.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

2.2.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny hovedlov for tidens bestemmelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den koordinerede universaltid (UTC) er en international 24-timers tidsstan-

dard etableret i 1972, der er baseret på en løbende indsamling af data fra

atomure i 90 tidslaboratorier metrologiinstitutter i 65 nationer.

I praksis anvendes i Danmark UTC tillagt 1 eller 2 timer svarende til hen-

holdsvis normaltid og sommertid. Juridisk fastsættes tiden i Danmark dog

af lov nr. 1893 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, der definerer

tidsangivelsen ud fra middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Green-

wich.

Denne lov har reelt ikke været fulgt de seneste 40 år, idet ingen ure i praksis

distribuerer "dansk tid". Langt de fleste lande i verden har siden 1970'erne

forpligtet sig til at følge UTC-tid.

Flytrafik, finansielle transaktioner, meteorologiske prognoser, el-transmis-

sion og 5G-netværk er blot nogle af de kritiske funktioner og teknologier,

som koordineres ud fra UTC-tid, og som kræver en fælles nøjagtig tidsan-

givelse. I takt med øget udbredelse af bl.a. Internet of Things (som er et

sammenkoblet netværk af den virtuelle repræsentation af fysiske objekter),

droner og autonome køretøjer, bliver behovet for en nøjagtig UTC-synkro-

niseret tidsangivelse kun større i fremtiden.

Der er derfor behov for at sikre, at der i Danmark er et passende lovgiv-

ningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Internationale organisationer, som arbejder med tid

Danmark deltager i det internationale arbejde med at definere, regulere og

standardisere tid gennem Den Internationale Telekommunikationsunion (In-

ternational Telecommunications Union) (ITU)

og gennem Meterkonventio-

nen, der har etableret Det Internationale Bureau for Mål og Vægt

(Bureau

International des Poids et Mesures)

(BIPM). Der er tæt samarbejde mellem

ITU og BIPM.

2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

BIPM er en mellemstatslig organisation, der blev etableret under Meterkon-

ventionen. 51 stater er medlem af organisationen. Igennem BIPM arbejder

medlemsstaterne sammen, når det kommer til målevidenskab og målestan-

darder, hvor man søger at sikre en universel ensartethed for måleenheder og

standarder. Danmark har været medlem af Meterkonventionen siden 1875,

hvor BIPM også blev etableret.

BIPM er ansvarlig myndighed for definition, realisering og formidling af

UTC.

2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

ITU er et specialiseret FN-agentur, der beskæftiger sig med informations-

og kommunikationsteknologier. ITU fastlægger det globale radiospektrum

og satellitbaner, udvikler tekniske standarder, der sikrer, at netværk og tek-

nologier kan sammenkobles, og stræber efter at forbedre adgangen til infor-

mations- og kommunikationsteknologier.

Medlemmerne af organisationen er – til forskel fra BIPM – både offentlige

og private enheder. I alt 193 stater og omkring 800 private sektor-enheder

og akademiske institutioner er således medlem af ITU. Tid behandles i regi

af ITU-R (radiokommunikation).

ITU er ansvarlig myndighed for fastsættelse af, hvilken tidsskala, der for-

midles af radiokommunikationssystemer over hele verden. Det anbefales jf.

Rekommandation ITU-R TF.460-6, at alle standardfrekvenser og tidssignal-

emissioner skal være så tæt som muligt i overensstemmelse med UTC, og

at tidssignaler ikke bør afvige mere end 1 ms fra UTC.

2.2. Internationale aftaler om tid

Under henholdsvis BIPM og ITU er der vedtaget en række resolutioner m.v.,

som Danmark har tilsluttet sig.

2.2.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

Der er i Meterkonventionen vedtaget en række resolutioner m.v. om tid. Ved

den 15. generalforsamling i 1975 blev Resolution 5 omhandlende UTC-tids-

standarden vedtaget. Det bemærkes i Resolution 5, at UTC er et udbredt

tidssystem, at det indgår i de fleste radiotransmissioner af tidssignaler, og at

denne udbredelse ikke kun gør en frekvensstandard, men også international

atomtid og en tilnærmelsesvis universaltid tilgængelig for brugere. Det

fremgår endvidere, at UTC fungerer som basis for civil tid og udgør den

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

juridiske tid i de fleste lande. På baggrund heraf bakker BIPM kraftigt op

om brugen af UTC.

Ved den 26. generalforsamling i 2018 blev Resolution 2 om definitionen af

tidsstandarder vedtaget. Heraf fremgår den gældende definition af UTC. Det

blev i resolutionen bemærket, at UTC-standarden, der er baseret på interna-

tional atomtid (TAI), er den eneste anbefalede tidsstandard for internatio-

nale referencer, og at den udgør basis for civil tid i de fleste lande. Det be-

kræftes i resolutionen, at TAI er en tidsstandard produceret af BIPM baseret

på den bedste realisering af det såkaldte SI-sekund (en grundlæggende må-

lenhed).

2.2.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

Resolution 653, der blev underskrevet ved den internationale radiokommu-

nikationskonference i 2012 (WRC-12), omhandler fremtiden for UTC-tids-

standarden. Heraf fremgår det bl.a., at UTC er den juridiske basis for tids-

bestemmelse i de fleste lande i verden og de facto er den anvendte tidsstan-

dard i de fleste andre lande.

Det beskrives i resolutionen, at den lejlighedsvise tilføjelse af skudsekunder

i UTC kan skabe udfordringer for systemer og applikationer, der er af-

hængige af meget præcis tidsangivelse. Det fremgår endvidere, at en række

organisationer involveret i bl.a. telekommunikation og elektricitetsdistribu-

tion havde efterspurgt en kontinuerlig tidsskala (dvs. uden behov for tilfø-

jelse af skudsekunder). Det blev på denne baggrund besluttet, at man ved

den internationale radiokommunikationskonference i 2015 (WRC-15)

skulle overveje muligheden af at opnå en kontinuerlig referencetidsstan-

dard, enten ved at modificere definitionen af UTC eller ved en anden me-

tode.

Ved WRC-15 underskrev Danmark Resolution 655 om definition af tids-

standard og formidling af tidssignaler via radiokommunikationssystemer.

Det fremgår af resolutionen, at den gældende beslutning om, hvilken tids-

skala, der formidles af radiokommunikationssystemer (UTC-tid jf. ITU-R

TF.460-6), fortsat skal gælde indtil den verdensomspændende radiokommu-

nikationskonference i 2023 (WRC-23). Frem mod 2023 skulle der udføres

studier af mulige alternativer til en koordineret universaltid uden tilføjelse

af skudsekunder. Drøftelsen af muligheden for en kontinuerlig tidsskala for-

ventes dog at blive yderligere udskudt fra WRC-23 til WRC-27 med henblik

på yderligere studier.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny hovedlov for tidens bestemmelse

3.1.1. Gældende ret

Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, at tiden

i Danmark fastsættes ud fra ”Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst

for Greenwich”. Denne tidsskala er baseret på jordens rotation og svarer til,

at klokken er 12, når solen står højest på himlen ved den givne længdegrad.

Fastsættelsen af sommertid i Danmark følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid samt af lov nr.

223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig anordning

nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og med år

2002.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter, som er implementeret og finder an-

vendelse i dansk ret stiller bl.a. krav om synkronisering af forretningsure,

dvs. ure, som finansielle markedspladser og deres medlemmer eller delta-

gere anvender til at registrere dato og tidspunkt for alle indberetningsplig-

tige begivenheder. For algoritmebaseret højfrekvent aktiehandel må forret-

ningsurene f.eks. højest afvige 0,1 millisekund fra UTC. For at leve op til

kravene i direktiv 2014/65/EU benytter mange danske finansvirksomheder

således en anden definition af tid end den, der fastsættes i lov nr. 83 af 29.

marts 1983.

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse definerer normaltiden

som middelsoltiden. Ved indførelse af skudsekunder vil afvigelsen mellem

UTC og den gældende middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder. Det er

altså kun ved et krav om en maksimal afvigelse på mindre end 0,9 sekunder,

at forskellen mellem den gældende danske tidsbestemmelse og UTC vil

kunne mærkes. I mange sammenhænge er en sådan forskel dog afgørende,

fx ved synkronisering i datatransmission, synkronisering af elforsyningsnet-

værk og ved højfrekvent aktiehandel.

Mange aktiviteter i et moderne samfund som det danske er således afhængig

af, at der benyttes en præcis og koordineret definition af tid. Hertil kommer,

at lov nr. 83 af 29, marts 1893 om Tidens Bestemmelse ikke i fuldt omfang

er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i januar 2021 indgået resultat-

kontrakt med Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) om udvikling

af ny teknologisk service til danske virksomheder. Som en del af kontrakten

vil DFM opbygge en national tidsreference baseret på atomure, som for før-

ste gang realiserer en officiel dansk tidsskala UTC(DFM) knyttet til den in-

ternationale UTC-tid.

Etableringen og formidlingen af den nye nationale tidsreference gør Dan-

mark mindre afhængig af formidlingen af tidssignaler fra atomurene i navi-

gationssatellitterne (GNSS), som i dag forsyner Danmark med præcis tid.

Med den gældende lov af 1893 vil denne nye nationale tidsreference imid-

lertid ikke komme til at følge gældende ret for fastsættelse af tid i Danmark.

Det foreslås på den anførte baggrund at ophæve lov nr. 83 af 29. marts 1893

om Tidens Bestemmelse og i en ny hovedlov om tid fastsætte dansk normal-

tid til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time (UTC+1).

Det bemærkes, at den gældende lov af 1893 har ikke været fulgt i årtier og

i alle henseender er forældet i en sådan grad, dvs. både indholdsmæssigt og

sprogligt, at en ændring af den gældende lov ikke vil være hensigtsmæssig.

Lovforslaget vil indebære, at der etableres et lovgivningsmæssigt grundlag

for den gængse praksis for tidsbestemmelse i Danmark, dvs. at dansk nor-

maltid formelt fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC).

De forskellige tidszoners afvigelse fra UTC angives som UTC efterfulgt af

et plustegn eller et minustegn og et tal. Standardtiden UTC angives

som UTC+0 som følger middelsoltiden ved primærmeridianen (0° længde-

grad), korrigeret for virkningerne af polar variation med højst 0.9 sekunds

afvigelse.

UTC+0 er placeret i vesteuropæisk tidszone (WET), mens Danmark er pla-

ceret centraleuropæisk tidzone (CET). Lovforslaget vil på denne baggrund

således indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat som den koordine-

rede universaltid (UTC) tillagt en time, benævnt UTC+1, ved normaltid.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fastsættes i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF og er i dansk ret re-

guleret ved lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og

kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af som-

mertid fra og med år 2002.

Sommertid i Danmark angives som UTC+2. Lovforslaget berører ikke reg-

lerne om sommertid i anden forstand end, at de klokkeslæt, som fremgår af

den nævnte anordnings § 2, herefter vil være UTC-tid og ikke middelsoltid.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

Ingen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Juridisk fastsættes tiden i Danmark af lov nr. 1893 af 29. marts 1893 om

Tidens Bestemmelse, der definerer tidsangivelsen ud fra middelsoltiden ved

den 15. længdegrad øst for Greenwich.

Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fastsættes i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF og er i dansk ret re-

guleret ved lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og

kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af som-

mertid fra og med år 2002.

Det foreslås, at dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede uni-

versaltid (UTC) tillagt en time (UTC+1).

Lovforslaget vil indebære, at dansk normaltid vil følge den koordine-

rede universaltid (UTC), og at der dermed etableres et lovgivningsmæssigt

grundlag for den gængse praksis for tidsbestemmelse i Danmark.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat

som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time ved normaltid.

Dette givet, at standardtiden er placeret i vesteuropæisk tidszone (WET),

benævnt UTC+0, mens Danmark er placeret centraleuropæisk tid-

zone (CET), benævnt UTC+1.

Det foreslåede vil samtidig forudsætningsvis indebære, at den koordine-

rede universaltid (UTC) vil finde anvendelse på alle målinger af tid i Dan-

mark.

Med den foreslåede omlægning af tidens bestemmelse fra den gældende

middelsoltid til den koordinerede universaltid (UTC) vil den heraf følgende

indførelse af såkaldte skudsekunder indebære en afvigelse mellem UTC og

den gældende middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder.

Dette vil i langt de overvejede dele af det praktiske liv ikke have konsekven-

ser. Omlægningen vil imidlertid for en række samfundsaktiviteter, som er

afhængige af, at der benyttes en præcis og koordineret definition af tid, fx

ved synkronisering i datatransmission, elforsyningsnetværk og højfrekvent

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 345: Lovudkast til forslag til lov om tid, fra transportministeren

UDKAST

aktiehandel, indebære, at sådanne samfundsområder ikke kun i praksis an-

vender den koordinerede universaltid (UTC), men også herved følger gæl-

dende ret for tid i Danmark.

Den foreslåede omlægning af tidens bestemmelse til den koordinerede uni-

versaltid (UTC) vil ikke have konsekvenser for reglerne om sommertid i

anden forstand, end at de klokkeslæt, som fremgår af § 2 i kongelig anord-

ning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og med

år 2002, herefter formelt vil være UTC-tid og ikke middelsoltid.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det grønlandske selvstyre hjemtog sagsområdet for tidens bestemmelse pr.

11. maj 2022 med hjemmel i selvstyrelovens § 4.

Grønland hjemtog pr. 1. januar 1990 området vedrørende fastsættelse af

sommertid med hjemmel i den daværende Hjemmestyrelovs § 7.

Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, at loven

undtager Færøerne. Fastsættelse af normaltiden på Færøerne følger af lov

nr. 53 af 22. marts 1907 for Færøerne om Tidens Bestemmelse. Fastsættelse

af sommertid på Færøerne følger af Lagtingslov nr. 66 af 21. maj 1980 om

sommertid.