Notat
Status for tyske jernbanelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
29.06.2022
Baggrund
I henhold til statstraktaten om en fast forbindelse over Femern Bælt fra 2008 påhviler det
Forbundsrepublikken Tyskland at forestå den nødvendige opgradering af de tyske vej- og
jernbanelandanlæg, herunder planlægning, myndighedsgodkendelse, anlæg og finansiering.
For jernbanen omfatter det en udbygning af den eksisterende enkeltsporede jernbane mel-
lem Bad Schwartau (Lübeck) og Puttgarden til en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane.
Strækningen er i alt ca. 88 km, hvoraf ca. 55 km er nyanlæg, mens resten er en opgradering
af den eksisterende bane. DB Netz AG er projektansvarlig.
Der etableres en ny fast Fehmarnsund-forbindelse til både vej- og jernbane mellem øen Feh-
marn og det slesvig-holstenske fastland. Denne er ikke omfattet af statstraktaten, men be-
sluttet senere, idet en tilstandsvurdering har vist, at den nuværende Fehmarnsund-bro ikke
vil kunne bære fremtidens togtrafik. Der planlægges således en ny fast forbindelse i form af
en sænketunnel med fire vognbaner og dobbeltsporet, elektrificeret jernbane, mens den ek-
sisterende bro bevares til brug for fodgængere, cyklister og langsom vejtrafik. Der er to pro-
jektansvarlige for opgraderingen af Fehmarnsund-forbindelsen, hhv. DEGES for vejdelen på
vegne af delstaten Slesvig-Holsten og DB Netz AG for jernbanedelen, da der er tale om en
kombineret vej- og jernbaneforbindelse. Planlægningen forestås primært af DB Netz AG.
I henhold til statstraktaten (Artikel 5, stk. 2) er Tyskland forpligtet til at sikre, at elektrificerin-
gen af jernbanen mellem Lübeck og Puttgarden er færdig, og at der er en tilstrækkelig kapa-
citet på den enkeltsporede jernbane mellem Bad Schwartau og Puttgarden senest ved åb-
ningen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Det vil sige senest i 2029. Den fulde
udbygning af strækningen til en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane skal i henhold til stats-
traktaten være driftsklar senest syv år efter åbningen af den faste forbindelse.
Status for de tyske jernbanelandanlæg
Status for de tyske jernbanelandanlæg såvel som for Femern Bælt-forbindelsen og de rela-
terede jernbaneanlæg i Danmark drøftes på de halvårlige møder i Konsultationsorganet og
Det Fælles Udvalg, med deltagelse fra bl.a. Transportministeriet i Danmark, Forbundstrans-
portministeriet i Tyskland, Transportministeriet i Slesvig-Holsten og Femern A/S. Endvidere
pågår der på arbejdsniveau en løbende drøftelse af de forskellige grænseflader mellem pro-
jekterne i Danmark og i Tyskland i en dertil indrettet styregruppe samt et antal arbejdsgrupper
mellem DB Netz AG, Banedanmark og Femern A/S.
DB Netz AG oplyste på møde i Konsultationsorganet i Berlin d. 11. maj 2022, at man aktuelt
planlægger at afslutte test af jernbanen og tage den fuldt udbyggede strækning i brug i slut-
ningen af 2029. Denne planlægning er baseret på en forudsætning om, at der ikke opstår
Version: [External Ver-
sion]