Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. juni 2022
2022-4167
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ifølge Femern A/S’ aktuelle tidsplan forventes den faste forbin-
delse over Femern Bælt at kunne åbne medio 2029. Udbygningen
af de danske landanlæg vil stå klar senest samtidig med åbningen
af den faste forbindelse.
DB Netz AG har ansvaret for at udbygge de tyske jernbanelandan-
læg til Femern Bælt-forbindelsen. DB Netz AG har på et møde den
11. maj 2022 oplyst, at de tyske jernbanelandanlæg forventes at stå
klar i december 2029, dvs. nogle måneder senere end den faste for-
bindelse.
I henhold til statstraktaten er Tyskland forpligtet til at sikre, at
elektrificeringen af jernbanen mellem Lübeck og Puttgarden er
færdig, og at der er en tilstrækkelig kapacitet på den enkeltsporede
jernbane mellem Bad Schwartau og Puttgarden senest ved åbnin-
gen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Den fulde udbyg-
ning af strækningen til en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane
skal i henhold til statstraktaten være driftsklar senest syv år efter
åbningen af den faste forbindelse.
Da der endnu ikke foreligger en tysk myndighedsgodkendelse af de
tyske jernbanelandanlæg, og anlægsarbejdet derfor endnu ikke er
påbegyndt, har vi anmodet Femern A/S om at vurdere status for
udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg.
Til jeres orientering vedlægger jeg en redegørelse fra Femern A/S.
Jeg planlægger at møde den tyske forbundstransportminister, Dr.
Volker Wissing, efter sommerferien for at drøfte status for Femern
Bælt-projektet og tidsplanen for færdiggørelse af de tyske landan-
læg.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen