TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 340
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2021-22

TRU Alm.del - Bilag 340

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB

(Revision af reglerne på jernbaneområdet)

§1

I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved lov nr. 1558

af 19. december 2017, lov nr. 1562 af 18. december 2018 og lov nr. 510 af

1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« og »Trafik-

og Byggestyrelsen« til: »Trafikstyrelsen« samt »Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsens« og »Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafikstyrelsens«.

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2 og regler fastsat i medfør af stk.

3«.

§ 2, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at bybaner, privatbaner

og privatejet jernbaneinfrastruktur helt eller delvist undtages bestemmelser

i loven. Dette gælder dog ikke kapitel 7 for så vidt angår bybaner.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbane-

område, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter omfattet af bilag

II, punkt 2, litra a-i i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU

af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde,

giver uden forskelsbehandling alle jernbanevirksomheder adgang, herunder

sporadgang, til faciliteterne og til de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Stk. 2.

Forvaltere omfattet af stk. 1 reserverer uden forskelsbehandling

betjeningskapacitet på en jernbanerelateret servicefacilitet i tilknytning til

tildelt jernbaneinfrastruktur til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for betje-

ningskapacitet på stationer, herunder om betaling for at stille billetsalgsud-

styr til rådighed.

Stk. 4.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning og

betaling for brug af jernbanerelaterede servicefaciliteter og til de ydelser,

der leveres i disse faciliteter.«

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Kontrolleres forvaltere, jf. § 5, stk. 1, samtidig direkte eller indirekte af

en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på det nationale

jernbanetransportmarked, hvor servicefaciliteten benyttes, skal forvalteren

af faciliteten være organiseret på en måde, der sikrer, at forvalteren er uaf-

hængig af den pågældende virksomhed med hensyn til organisation og be-

slutningstagning. En sådan uafhængighed indebærer ikke krav om, at der

skal oprettes en særskilt juridisk enhed for servicefaciliteterne, men kan op-

nås med to særskilte afdelinger inden for én og samme juridiske enhed.«

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte drifts-

regnskaber og balancer for aktiviteter i forbindelse med udførelse af trans-

port og for aktiviteter i forbindelse med forvaltning af jernbaneinfrastruktu-

ren.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

§ 8, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 8, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf. stk. 1-3«.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

10.

§ 11, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

11.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder, som er certificeret efter regler, der er fastsat i medfør

af § 11, stk. 3, skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om anven-

delsen af jernbaneinfrastrukturen, inden der kan udføres kørsel på jernbane-

nettet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

12.

§ 16

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Banedanmark kan mod betaling stille ERTMS-udstyr, ICI-ud-

styr, CBTC-udstyr og ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til

rådighed for jernbanevirksomheder godkendt efter § 9, stk. 1, og virksom-

heder godkendt efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 3.«

13.

§ 20

affattes således:

»§

20.

I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgår infra-

strukturforvalteren kontrakt med jernbanevirksomheden om samarbejdsre-

lationer og betingelser for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen.

Stk. 2.

For at opnå et aftalt præstationsniveau og undgå at bringe en tje-

nestes økonomiske levedygtighed i fare skal kontrakten indeholde de vig-

tigste parametre for en præstationsordning for togforsinkelser og for mang-

lende overholdelse af aftalens bestemmelser i overensstemmelse med § 20

a, herunder navnlig værdien af forsinkelser og tærsklerne for skyldige be-

talinger under præstationsordningen vedrørende både individuelle togkørs-

ler og alle en jernbanevirksomheds togkørsler i en given periode.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser

for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen og om præstationsordningen.«

14.

Efter § 20 indsættes:

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

»§

20 a.

For at tilskynde infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomhe-

der på statens jernbaneinfrastruktur til at optimere jernbanenettets funktio-

nalitet fastsættes en præstationsordning i form af betaling af en bod pr. for-

styrrelse. Forstyrrelser måles på et forsinkelseskriterium på 2 minutter og

59 sekunder.

Stk. 2.

Omfattet af præstationsordningen er alle jernbanevirksomheder-

nes tog på fjernbanen, der minimum kører mellem to registreringsstationer,

med undtagelse af materieltog.

Stk. 3.

Der beregnes bod for infrastrukturforvaltere og hver jernbane-

virksomhed særskilt. Boden opgøres hver måned og afregnes årligt. Boden

beregnes med en sats pr. forstyrrelse af togtrafikken, der differentieres alt

efter om forstyrrelsen er forvoldt af infrastrukturforvalteren eller jernbane-

virksomheden, og hvis maksimale årlige rammebeløb er baseret på jernba-

nevirksomhedens årlige, afviklede trafikvolumen, jf. § 20 c, stk. 2.

Stk. 4.

Banedanmark fastsætter årligt den samlede økonomiske ramme for

præstationsordningen.

§ 20 b.

For 2023 udgør boden 60 kr. pr. forstyrrelse forårsaget af jernba-

nevirksomheden og 40 kr. pr. forstyrrelse forårsaget af infrastrukturforval-

teren, jf. dog § 20 c.

Stk. 2.

Reguleringen af bodssatserne i præstationsordningen, jf. stk. 1,

foretages en gang årligt på grundlag af udviklingen i det generelle pris- og

lønindeks. Bodssatserne offentliggøres af Banedanmark ved bekendtgø-

relse forud for begyndelsen af det pågældende kalenderår. Reguleringen

sker første gang for kalenderåret 2024.

§ 20 c.

Uanset §§ 20 a og 20 b kan en jernbanevirksomhed og Banedan-

mark maksimalt betale en bod inden for et rammebeløb baseret på jernba-

nevirksomhedens årlige, afviklede trafikvolumen.

Stk. 2.

Ved årlige, afviklede trafikvolumen forstås en jernbanevirksom-

heds samlede antal registreringer til registreringsstationer inklusive for-

styrrelser. For passagertog opgøres trafikvolumen som alle kørte ankom-

ster og akut aflyste ankomster mindre end 72 timer før planlagt ankomst til

registreringsstationer. For godstog opgøres trafikvolumen som alle kørte

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

ankomster og gennemkørsler og akut aflyste ankomster og gennemkørsler

mindre end 72 timer før planlagt ankomst til registreringsstationer.

Stk. 3.

Det maksimale årlige rammebeløb, en jernbanevirksomhed og

Banedanmark kan betale i bod, beregnes på følgende måde: Enhedspris pr.

registrering er lig med den samlede økonomiske ramme for præstations-

ordningen i kalenderår divideret med alle jernbanevirksomhedernes sam-

lede antal registreringer. Det maksimale årlige beløb udregnes herefter

som en afrundet enhedspris pr. registrering ganget med jernbanevirksom-

hedens samlede antal årlige registreringer i det senest afsluttede kalen-

derår.

Stk. 4.

Banedanmark kan ved beregningen anerkende tilfælde af force

majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der medførte variatio-

ner i en jernbanevirksomheds trafikvolumen på fjernbanen.

Stk. 5.

For kalenderåret 2023 udgør enhedsprisen pr. registrering, jf. stk.

3, 8,00 kr. Banedanmark offentliggør enhedsprisen pr. registrering forud for

begyndelsen af hvert kalenderår.«

15.

Efter § 21 indsættes:

»§

21 a.

Ønsker en jernbanevirksomhed ikke at benytte en tildelt kanal,

skal jernbanevirksomheden afbestille den pågældende kanal. Banedanmark

opkræver en afbestillingsafgift ved jernbanevirksomhedens afbestilling af

kanaler i en køreplan, jf. stk. 2-7. Afgiften opgøres og opkræves månedligt.

Stk. 2.

Ved jernbanevirksomhedens afbestilling af en eller flere kanaler

ad gangen mindre end 49 dage før den planlagte kørsel betales som afbestil-

lingsafgift 50 pct. af den samlede afgift for den afbestilte kanal eller den

første af de afbestilte kanaler i afbestillingsperioden. Afbestiller jernbane-

virksomheden en kanal mindre end 8 dage før den planlagte kørsel, betales

som afbestillingsafgift hele afgiften for den pågældende kanal.

Stk. 3.

I tillæg til afgifterne efter stk. 2 opkræver Banedanmark en sup-

plerende obligatorisk afbestillingsafgift, hvis en jernbanevirksomhed gen-

tagne gange undlader at udnytte tildelte kanaler eller dele af dem. Afgifts-

satsen fastsættes som en procentuel sats svarende til procentdelen af antal

planlagte og tillyste kilometer, en jernbanevirksomheds tog og materieltog

ikke har kørt inden for en måned. Procentdelen beregnes som summen af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

planlagte og tillyste kilometer fratrukket antallet af kilometer, jernbanevirk-

somheden har aflyst at køre, divideret med summen af planlagte og tillyste

kilometer. Tallet ganges herefter med 100. Er procentdelen mindre end 75

pct., betaler jernbanevirksomheden en afgift på 25.000 kr. pr. måned.

Stk. 4.

Med henblik på opkrævningen af afgiften i stk. 3 offentliggør Ba-

nedanmark i sin netredegørelse kriterierne for at konstatere, at en jernbane-

virksomhed inden for en måned har kørt mindre end 75 pct. af den planlagte

og tillyste produktion i form af almindelige passager- eller godstog og ma-

terieltog.

Stk. 5.

Uanset stk. 2 og 3 betales der ikke afgift for aflysninger af kanaler

ved:

1) Driftsmæssige forstyrrelser (planlagte eller uplanlagte) forårsaget af

Banedanmark.

2) Kørsel efter disponeringsplaner, herunder aflysninger, der foretages

samtidig med en tillysning, dvs. aflysninger i forbindelse med erstatnings-

tog. Der betales kun én gang, dvs. for erstatningstoget og ikke for det tog,

der aflyses.

3) Eksterne forhold.

4) Erstatningstog (dvs. der betales alene for erstatningstoget).

Stk. 6.

Banedanmark afgør, om der er tale om aflysninger i forbindelse

med tillysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2-4.

Stk. 7.

Banedanmark behandler ansøgeres forretningsmæssige oplysnin-

ger, som Banedanmark kommer i besiddelse af i forbindelse med opkræv-

ning af afbestillingsgebyret, fortroligt.

§ 21 b.

For at afhjælpe den voksende mætning på infrastrukturkapacite-

ten kan infrastrukturafgifterne, jf. regler fastsat i medfør af § 21, omfatte en

afgift, som afspejler eventuel knaphed på kapacitet i et klart afgrænset afsnit

af infrastrukturen i perioder med overbelastning.

Stk. 2.

Afgiften, jf. stk. 1, opkræves for strækninger, der i Banedanmarks

netredegørelse er erklæret for overbelastede, og fastsættes som et tillæg på

50 pct. af den infrastrukturafgift, jernbanevirksomheden skal betale for kør-

sel på den pågældende strækning i perioden med overbelastning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 21 c.

Infrastrukturforvalteren kan for at tage hensyn til omkostninger

ved miljøvirkninger, der er forårsaget af togdriften, ændre infrastrukturaf-

giften, jf. regler fastsat i medfør af § 21, i overensstemmelse med bestem-

melserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. no-

vember 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbanenet. En sådan

ændring skal differentieres efter omfanget af den forårsagede virkning.

Stk. 2.

Afgiften udgør maksimalt 10 pct. af den infrastrukturafgift, jern-

banevirksomheden skal betale for kørsel på den pågældende strækning. Af-

giften betales i tillæg til den infrastrukturafgift, jernbanevirksomheden skal

betale for kørsel på den pågældende strækning. Hvis opkrævningen af afgif-

ter for miljøomkostninger resulterer i ekstra indtægter, afgør transportmini-

steren, hvordan indtægterne skal anvendes.

Stk. 3.

Opkrævning af afgifter for miljøomkostninger, der resulterer i en

stigning i infrastrukturforvalterens samlede indtægter, er kun tilladt, hvis så-

danne afgifter ligeledes opkræves på vejgodstransport i overensstemmelse

med EU-retten.

Stk. 4.

Enhver ændring af infrastrukturafgifterne for at tage hensyn til

omkostningerne ved støjgener skal støtte en modernisering af jernbane-

vogne med den mest økonomisk levedygtige bremseteknologi med lavt støj-

niveau. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om en sådan ord-

ning i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat ved Kommissionens

gennemførelsesforordning 2015/429 af 13. marts 2015 om fastsættelse af

metoderne, der skal følges, når der opkræves afgifter for omkostningerne

ved støjgener.

Stk. 5.

Infrastrukturforvalteren opbevarer de oplysninger, der er nødvendige,

for at miljøafgifternes oprindelse og deres anvendelse kan spores. Trans-

portministeriet videregiver disse oplysninger til Kommissionen efter an-

modning.«

16.

Efter § 24 indsættes:

»Ledningsarbejder

§ 24 a.

Arbejder på ledninger m.v. over, under eller langs baneareal, her-

under om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

iværksættes af infrastrukturforvalteren inden for rammerne af de formål,

som infrastrukturforvalteren kan varetage på egne arealer, betales af led-

ningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved aftale,

kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgø-

relse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og

38, jf. § 40.

Stk. 3.

Foretages der i forbindelse med etablering af statslig jernbanein-

frastruktur arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning

placeret i en kommunevej, afholder staten udgifterne til dette ledningsar-

bejde. Udgifter til senere arbejder på disse ledninger er dog omfattet af stk.

§ 24 b.

Arbejder på ledninger m.v. over, under eller langs baneareal udføres

af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan kræve selv at udføre arbejder, over,

under eller langs baneareal i forbindelse med ledningsarbejder, hvis:

1) der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på

banearealet,

2) ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en tilla-

delse, eller

3) arbejdets udførelse kræver særlig faglig ekspertise.

Stk. 3.

Banedanmark kan i særlige tilfælde lade ledningsarbejder udføre

for ledningsejerens regning, når ledningsejeren trods indskærpelse af vilkå-

rene for ledningstilladelse, jf. § 24, nr. 2, ikke overholder disse.

§ 24 c.

Ved infrastrukturforvalterens arbejder efter § 24 a skal infrastruktur-

forvalteren tage hensyn til ledninger m.v. over, under eller langs banearea-

let.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren skal så tidligt som muligt drøfte et plan-

lagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan ar-

bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for infrastruk-

turforvalteren og ledningsejeren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3.

Opnås der ikke enighed mellem infrastrukturforvalteren og led-

ningsejeren, kan infrastrukturforvalteren efter at have meddelt ledningseje-

ren, at det planlagte arbejde påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve

nærmere bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 4.

Banedanmark kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der

er nævnt i stk. 3, udføre for ledningsejerens regning.

Stk. 5.

Tvister om betaling for arbejder på eller af hensyn til ledninger

kan indbringes for transportministeren.«

17.

Efter § 29 indsættes i

kapitel 5:

»Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg

§ 29 a.

Transportministeren kan afvise nye anlæg samt omfattende ændrin-

ger på eksisterende anlæg på og i tilknytning til samt i nærheden af det stats-

lige jernbanenet, når det er nødvendigt af hensyn til jernbanenettets funkti-

onalitet og sikkerhed.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om afvisning af

projekter omfattet af stk. 1.«

18.

§ 30, stk. 2, nr. 7,

ændres »grundvand, eller« til: »grundvand, «

19.

§ 30, stk. 2, nr. 8,

ændres »tog.« til: »tog eller«

20.

§ 30, stk. 2,

indsættes som

nr. 9:

»9) etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kom-

pensation for banens indgreb i naturtilstanden.«

21.

Efter § 54 indsættes i

kapitel 10:

»§

54 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om transport af farligt

gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er begrundet i

andre hensyn end sikkerheden under transport.«

22.

Efter § 57 indsættes før overskriften før § 58:

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

»§ 57 a.

Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare

for personer eller medføre skade på ejendom. Gods må endvidere ikke

kunne slæbe eller falde af, forårsage forstyrrende ulemper eller kunne flytte

sig uden for togets profil under kørsel.«

23.

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om infrastrukturforvalteres

tekniske sikkerhedsregler, herunder krav om anvendelse af en uafhængig

tredjeparts vurderinger i forbindelse med udarbejdelse og ændring af tekni-

ske sikkerhedsregler.«

24.

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »omfattende« og efter »niveauoverkørsel«

indsættes: », som kan påvirke jernbanesikkerheden«.

25.

§ 78, stk. 4,

ændres »i Trafikstyrelsen« til: »på Transportministeriets

ressortområde«.

26.

I § 80, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »virksomhedshjemmeværnet« til: »Hjem-

meværnet«

27.

§ 83, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Transportministeren kan anmode Havarikommissionen om at fo-

retage yderligere undersøgelser i en sag.«

28.

§ 103, stk. 1,

affattes således:

»Jernbanenævnet oprettes som en særskilt myndighed, der organisatorisk,

funktionelt, hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt

fra og uafhængigt af enhver anden offentlig eller privat enhed. Jernbane-

nævnet skal i sammensætning, organisering og virke være uafhængigt af en-

hver jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter, ansøger af infrastrukturka-

pacitet og ethvert tildelings- og afgiftsorgan. Jernbanenævnet skal desuden

være funktionelt uafhængigt af enhver kompetent myndighed, der tager sig

af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste. Jernbanenævnet er ikke

undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse.«

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

29.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernba-

neområdet. Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter

klage og kan træffe afgørelse i sådanne sager. Jernbanenævnets afgørelser

er bindende.«

30.

§ 103, stk. 7,

indsættes efter »opgaver,«: »indholdet og rækkevidden af

dets afgørelses- og tilsynskompetence,«

31.

§ 109, stk. 6,

ophæves, og i

stk. 9,

der bliver stk. 8, indsættes efter »her-

under regler om«: »tidspunktet for opkrævning af afgiften og«.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

32.

Efter § 110 indsættes:

»§ 110 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr

for Banedanmarks beredskabsydelser, kurser og uddannelser samt om beta-

ling for opgaver i forbindelse med tredjepartsprojekter, herunder regler om

opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.«

33.

§ 111, stk. 5,

ophæves, og i

stk. 8,

der bliver stk. 7, indsættes efter »her-

under regler om«: »tidspunktet for opkrævning af afgiften og«.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

34.

§ 116, stk. 1, nr. 2,

ændres: »en tilladelse eller« til: »et certifikat, et

EU-certifikat, en tilladelse eller en«.

35.

§ 116, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »§ 48, stk. 1 og 2,«: »§ 57 a,«.

§2

I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 13 indsættes i

kapitel 3:

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

»§ 13 a.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til at

føre og offentliggøre særskilte regnskaber for DSB.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 6 og 7, § 8,

stk. 3, § 11, stk. 2, § 20, stk. 2, § 61, stk. 4 og 5, § 109, stk. 9 og § 111, stk.

7 og 8 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt

i medfør af § 2, stk. 3, § 5, stk. 3 og 4, § 8, stk. 4, § 11, stk. 3, § 20, stk. 3, §

61, §109, stk. 8 og § 111, stk. 6 og 7.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præciseringer som følge af EU-regulering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indgåelse af anvendelsesaftale med virksomheder certificerede efter

regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2 (der bliver stk. 3)

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Udleje af ombordudstyr

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Præstationsordning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Afbestillingsafgift, knaphedsafgift og miljøpåvirkningsafgift

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

2.6. Lovfæstelse af gæsteprincippet

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende an-

læg

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Ekspropriationshjemmel til brug for etablering af erstatningsnatur

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Transport af farligt gods

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Tilpasning af regler om niveauoverkørsler

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Speciel tavshedspligt

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Gebyrer

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

2.13. Opkrævningstidspunkt for afgifter

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Straffebestemmelser

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en revision af reglerne på jern-

baneområdet særligt med henblik på at opdatere og præcisere de nugæl-

dende regler i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015.

Der er identificeret en række områder, hvor ændringer af lovgivningen er

nødvendig for at leve op til EU-reguleringen, herunder som følge af åb-

ningsskrivelse som Transportministeriet modtog i juni 2021 fra EU-Kom-

missionen. De relevante bestemmelser fra EU-reguleringen vil blive imple-

menteret ud fra principperne om minimumsimplementering og er i høj grad

præciseringer af den nuværende lovgivning, dvs. at der ikke sker en ændring

af den nuværende retsstilling. Det omfatter blandt andet præciseringer til

reglerne om opkrævning af infrastrukturafgifter (miljøpåvirkningsafgifter

og afgifter ved afbestilling af tildelte kanaler).

Endvidere er det nødvendigt som følge af åbningsskrivelsen at tilpasse reg-

lerne om jernbanelovens anvendelsesområde for bybaner, privatbaner og

privatejet jernbaneinfrastruktur. Med lovforslaget foreslås derfor en bemyn-

digelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om,

at bybaner, privatbaner og privatejet jernbaneinfrastruktur helt eller delvist

kan undtages bestemmelser i jernbaneloven. Forslaget til bestemmelsen skal

sikre, at undtagelsesbestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797 af 11. maj 2016 om inter-

operabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesik-

kerhed implementeres korrekt og udnyttes fuldt ud til fordel for jernbane-

operatører. Herudover er det hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen skal

sikre, at jernbaneoperatører på en let og overskuelig måde skal kunne orien-

tere sig i, hvilke regler som de kan undtages fra.

Ud over præciseringer af gældende EU-regulering foreslås, som ny regule-

ring, bestemmelser, hvorefter Banedanmark mod betaling kan stille ombor-

dudrustet materiel til rådighed for blandt andet jernbanevirksomheder, der

ikke har fået deres egne togvogne ombordudrustet til at kunne køre på det

nye signalsystem, som er udrullet på flere togstrækninger i Danmark.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Der foreslås ligeledes en bestemmelse, hvorefter gæsteprincippet kodifice-

res i jernbaneloven. Kodificeringen af gæsteprincippet skal sikre, at der und-

gås fortolkningstvivl om blandt andet ansvaret for arbejder vedrørende led-

ninger m.v. over, under eller langs banearealer. Gæsteprincippet er ligeledes

lovfæstet i vejlovens § 70.

I lovforslaget foreslås ligeledes en udvidelse af den nuværende ekspropria-

tionshjemmel, således, at der indføres en hjemmel til, at transportministe-

ren kan iværksætte ekspropriation i forbindelse med etablering af erstat-

ningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens ind-

greb i naturtilstanden. Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører

arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det kunne medføre væsentlige på-

virkninger af naturområder, ved at naturen ændres, gennemskæres eller

nedlægges. Dette sker eksempelvis, når Banedanmark i forbindelse med et

anlægsarbejde skal igennem et Natura 2000-område, hvor Banedanmark

herved tilpligtes at etablere erstatningsnatur for de generelt beskyttede na-

turtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 samt for etablering af erstat-

ningslevesteder for beskyttede arter. På nuværende tidspunkt har Banedan-

mark ingen ekspropriationshjemmel til at kunne tilegne sig arealer til at

opføre erstatningsnatur på. En tilsvarende ekspropriationshjemmel er alle-

rede gældende efter regler i vejloven og den foreslåede bestemmelse vil

ensarte lovgivningen i forbindelse med opførelsen af erstatningsbiotoper

og andre foranstaltninger til kompensation for banens indgreb.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præciseringer som følge af EU-regulering

2.1.1. Gældende ret

Jernbaneloven udgør en rammelovgivning, som implementerer en række di-

rektiver på jernbaneområdet. Jernbaneloven og regler i medfør heraf imple-

menterer blandt andet direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde med senere ændringer, direktiv 2016/797 om interoperabi-

litet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union med senere ændringer og

direktiv 2016/798 om jernbanesikkerhed med senere ændringer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Ovennævnte direktiver udgør ligeledes en del af rammen for EU-regulerin-

gen på jernbaneområdet, der i høj grad suppleres af EU-retlige gennemfø-

relsesretsakter udstedt af EU-Kommissionen.

Den EU-retlige regulering medfører således et løbende behov for justeringer

i national lovgivning, således at EU-reguleringen kan implementeres til-

strækkeligt i national lovgivning.

Efter gældende ret er ovennævnte direktiver implementeret ud fra en forud-

sætning om minimumsimplementering, så erhvervslivet bliver underlagt

færrest mulige byrder i forbindelse med den nationale implementering.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På en række områder vil det, som følge af en modtaget åbningsskrivelse fra

EU-Kommissionen, være nødvendigt at foretage visse tilpasninger til den

eksisterende ramme med henblik på at sikre korrekt implementering af EU-

reguleringen i national ret.

EU-reguleringen indeholder blandt andet en række muligheder for at und-

tage visse dele af jernbanen (privatbaner, bybaner, privatejet jernbaneinfra-

struktur, mm.). Det har i forbindelse med den tidligere implementering væ-

ret hensigten at minimumsimplementere direktiverne, så erhvervslivet ville

blive underlagt færrest mulige byrder. Det er fortsat hensigten at sikre mi-

nimumsimplementering. Det vurderes, at visse bybaner og privatbaner/lo-

kalbaner udfører en sådan virksomhed, som giver grundlag for at undtage

denne type virksomhed fra visse dele af loven. Dette er delvist sikret med

den nuværende formulering af jernbanelovens § 2, men det foreslås imidler-

tid, at transportministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler

for lovens anvendelsesområde, herunder mulighed for helt eller delvist at

undtage privatbaner, bybaner og privatejet jernbaneinfrastruktur fra lovens

bestemmelser. En bemyndigelsesbestemmelse hertil er hensigtsmæssig, idet

jernbaneloven implementerer flere direktiver med forskellige undtagelses-

muligheder. Derudover udstedes løbende ny regulering fra EU, der gør det

hensigtsmæssigt, at transportministeren løbende kan foretage nødvendige

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

tilpasninger med henblik på at sikre erhvervslivet færrest mulige byrder un-

der iagttagelse af EU-reguleringen.

Trafikale og tekniske sikkerhedsregler godkendes i dag af Trafikstyrelsen.

Med henblik på at sikre reglernes overensstemmelse med EU-reguleringen,

foreslås denne godkendelsesordning ændret, hvorefter udarbejdelse og æn-

dring af sikkerhedsregler fremadrettet skal foretages af den pågældende

virksomhed i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Med

lovforslaget foreslås således en ophævelse af den eksisterende ordning og

indførelsen af en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fast-

sætte regler om en overgangsordning, der medfører, at de trafikale sikker-

hedsregler pr. 1. januar 2023 håndteres af virksomhederne selv, mens virk-

somhederne indtil juni 2024 kan lade de tekniske sikkerhedsregler godkende

af Trafikstyrelsen, som det sker i dag.

Endvidere ses behov for blandt andet at tilpasse jernbanelovens regler om

regnskaber, servicefaciliteter, rammen for infrastrukturafgifterne, Jernbane-

nævnets virke og Havarikommissionens virke. Disse tilpasninger indebærer

dog ikke egentlige materielle ændringer af gældende ret, men foreslås fore-

taget med henblik på at sikre korrekt, formel implementering af EU-regule-

ringen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-10, 15, 23 og 27-30, samt § 2, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

2.2. Indgåelse af anvendelsesaftale med virksomheder certificerede ef-

ter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2 (der bliver stk. 3)

2.2.1. Gældende ret

Som forvalter af statens infrastruktur stillede Banedanmark med virkning

pr. 1. januar 2018 krav om, at alle entreprenører, der indgik kontrakt med

Banedanmark, og som skulle køre på banen uden for sporspærringer, dvs.

på det åbne jernbanenet, skulle have eget sikkerhedscertifikat.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 11 sikrer således grundlaget for, at virksomheder, som certificeres til kør-

sel på eget ansvar, sidestilles med jernbanevirksomheder på sikkerhedsom-

rådet. Virksomheder, der certificeres efter regler fastsat i medfør af jernba-

nelovens § 11, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 3, vil skulle efterleve

de samme regler som jernbanevirksomheder, dog uden at virksomhederne

vil blive at betragte som jernbanevirksomheder, da de ikke vil kunne opnå

tilladelse til at drive jernbanedrift efter jernbanelovens § 9.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Formålet med lovforslaget er at indføre en bestemmelse i jernbaneloven

med krav om, at virksomheder, der har sikkerhedscertifikat efter regler fast-

sat i medfør af § 11, og infrastrukturforvalter skal indgå en aftale om anven-

delse af jernbaneinfrastrukturen.

Lovforslaget har baggrund i praktiske behov for både infrastrukturvalter og

sikkerhedscertificerede virksomheder og tilsigter at sikre de sikkerhedscer-

tificerede virksomheder faste vilkår om kapacitetstildeling, sporadgang til

servicefaciliteter og levering af services, ydelser som kørestrøm, forvarm-

ning og vand, miljø, inkl. oliesplid og støj, forsikring og erstatning.

Det er derfor hensigtsmæssigt at indarbejde en hjemmel i jernbaneloven,

således at virksomheden og infrastrukturforvalteren vil kunne indgå en an-

vendelsesaftale om samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forplig-

telser. Aftalen vil have karakter af en ”brugsaftale”, der fastsætter praktisk

betonede aftalevilkår mellem en sikkerhedscertificeret virksomhed og infra-

strukturforvalter.

Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at virksomheder, som er certificeret

efter regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 2, der med lovforslaget bliver

stk. 3, skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om anvendelsen af

jernbaneinfrastrukturen, inden der kan udføres kørsel på jernbanenettet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Formålet med ændringen er at sikre, at virksomheder, som certificeres efter

regler fastsat i medfør af § 11, der med lovforslaget bliver stk. 3, skal efter-

leve de samme regler som jernbanevirksomheder med de modifikationer,

der følger af, at sikkerhedscertificerede virksomheder ikke kan opnå tilla-

delse til at drive jernbanedrift efter § 9.

En anvendelsesaftale i henhold til den foreslåede § 11, stk. 2, vil stå i kon-

trast til jernbanevirksomhedernes adgangskontrakt efter § 20, idet det ikke

vil være relevant mellem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede

virksomhed at aftale vilkår som minimumsydelser, infrastrukturafgifter,

varslingsterminer og præstationsordning (bod/bonus).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-11, og bemærkningerne hertil.

2.3 Udleje af ombordudstyr

2.3.1. Gældende ret

Jernbaneloven indeholder ingen direkte regler om, at Banedanmark kan til-

byde ydelser, herunder udlejning af trækkraft med ombordudstyr, mod

særskilt betaling fra jernbanevirksomheder.

Transportministeriet har dog fortolket gældende ret således, at ombordud-

styr er omfattet af infrastrukturbegrebet i jernbanelovens § 16. Banedan-

mark har haft mulighed for at derved kunne udleje egen trækkraft eller til-

lade, eksempelvis DSB m.fl., at udleje trækkraft med Banedanmarks

ERTMS-ombordudstyr i til andre jernbanevirksomheder i medfør af jern-

banelovens § 21, stk. 3.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

I forbindelse med udrulningen af Signalprogrammet overgår stadigt flere

strækninger til nye digitale signaler på fjernbanen og S-banen. For at kunne

køre på strækninger med de nye signaler skal eksisterende togsæt, lokomo-

tiver, arbejdskøretøjer m.v. ombordudrustes med udstyr, der gør det muligt

for togene at kommunikere med de nye signaler. Dette betyder, at togsæt,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

lokomotiver, arbejdskøretøjer m.v., som ikke har fået indbygget ombordud-

styr, ikke vil kunne køre på strækninger, hvor nye digitale signaler er taget

i brug.

Dette kan indebære, at godstransport ad jernbane vil risikere at skulle ind-

stilles, hvis der ikke er nok udrustede lokomotiver m.v. Det samme gælder

for entreprenører, som skal gennemføre arbejder for Banedanmark.

Frem til at et tilstrækkeligt antal eksisterende lokomotiver og arbejdskøre-

tøjer er ombordudrustet, vil der være behov for at finde en løsning, hvor

gods og arbejdskøretøjer kan transporteres med trækkraft, der er ombordu-

drustet til at kunne køre på strækninger med de nye signaler. For Banedan-

mark gælder der desuden det forhold, at der på visse af Banedanmarks pro-

jekter er behov for, at Banedanmark udlejer trækkraft blandt andet i form af

arbejdskøretøjer til Banedanmarks entreprenører, som ikke selv råder over

relevant ombordudrustning.

Det foreslås, at hjemmelsgrundlaget præciseres, så Banedanmarks opgaver

også kan omfatte at stille ombordudstyr og ombordudrustet materiel til rå-

dighed mod betaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.4. Præstationsordning

2.4.1. Gældende ret

Efter § 20 i jernbaneloven skal infrastrukturforvalteren og jernbanevirksom-

heden i forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgå kontrakt

om samarbejdsrelationer og betingelser for benyttelse af jernbaneinfrastruk-

turen m.v. Kontrakten skal indeholde en obligatorisk præstationsordning,

der kan omfatte bestemmelser om bonus og om bod for togforsinkelser, jf.

bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Vilkåret om præstationsordningen er en implementering i dansk ret af artikel

35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november

2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbanenet, der fastslår, at dets

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

formål er at tilskynde jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalteren til

at minimere forstyrrelser på jernbanenettet og forbedre nettets ydeevne ved

en præstationsordning, der kan omfatte sanktioner for sådanne aktiviteter,

der medfører forstyrrelser af nettets drift, kompensation til virksomheder,

der lider tab som følge af forstyrrelser, og bonusser for præstationer, der er

bedre end det aftalte.

Præstationsordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december

2015 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til gods-

transport på jernbane m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1000 af 26.

juni 2020, og i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. november 2021 om infrastruk-

turafgifter m.v. for statens jernbanenet.

Bod/bonus beregnes på ugebasis og opgøres månedligt af Banedanmark og

afregnes mellem parterne årligt. Præstationsordningen består af en bod/bo-

nusaftale om Banedanmarks leverance af kanalregularitet og en række se-

parate bod/bonusaftaler på leverancer inden for udvalgte kategorier, som

enten Banedanmark eller jernbanevirksomheden skal levere samt en bod/bo-

nusaftale på rettidige afgange fra udgangsstationer. Præstationsordningen

trådte i kraft pr. 1. januar 2012 for passagertog og pr. 1. januar 2013 for

godstog. Ordningen opgøres på grundlag af kanalregularitet ud fra antallet

af påvirkede tog og et forsinkelseskriterium på 4 minutter og 59 sekunder.

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Under revision af den gældende jernbanelov er det fundet hensigtsmæssigt,

at præstationsordningen og afbestillingsgebyret nærmere beskrives i jernba-

nelovens §§ 20-21 og de foreslåede §§ 20 a, 21 a - 21 c, idet det er blevet

vurderet, at bestemmelserne under hensyntagen til grundlovens § 43 bør

indskrives i jernbaneloven.

Delegationsforbuddet i grundlovens § 43 indebærer, at afgifter og gebyrer,

der ikke udgør vederlag for en modydelse, som det offentlige stiller til rå-

dighed, skal fastsættes ved lov, hvoraf beløbets størrelse eller beregnings-

måden og hvem, afgiftspligten påhviler skal fremgå.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Formålet med præstationsordningen er at tilskynde til en mere effektiv an-

vendelse af jernbaneinfrastrukturens ydeevne ved gennem en bod og bonus-

ordning at minimere forstyrrelser forårsaget af såvel infrastrukturforvalte-

ren, som af jernbanevirksomheden. I overensstemmelse hermed fremgår det

i dag af de nævnte bekendtgørelser, hvilken kanalregularitet og hvilke for-

styrrelser, der udløser bod eller bonus, ligesom direktivet fastsætter de

grundlæggende principper for beregningen af præstationsordningen.

Det er Transportministeriets vurdering, at den bod, der skal betales af par-

terne ved forstyrrelse af togtrafikken, ikke udgør vederlag for en modydelse,

som det offentlige stiller til rådighed, da præstationsordningen primært har

et adfærdsregulerende formål, der kræver udtrykkelighed i hjemmelsgrund-

laget. Med lovforslagets foreslåede § 20 a tydeliggøres, hvad afgifterne be-

står i, hvordan og hvornår afgiften pålægges samt hvem afgiftspligten på-

hviler.

Det er dog samtidig Transportministeriets vurdering, at transportministeren

fortsat bør bemyndiges at fastlægge sådanne bestemmelser, der er nødven-

dige, for at Banedanmark kan administrere ordningen.

Der foreslås endvidere indført en justering af præstationsordning, idet

Transportministeriet vurderer, at ordningens nuværende struktur er unødigt

kompliceret og ikke bidrager til at give de involverede parter et klart billede

af, om den udbetalte bod eller bonus korrekt afspejler deres indsats for at

skabe mere punktlig togtrafik. Den indbyggede kompleksitet er således ikke

egnet til at realisere hovedformålet med ordningen, som er at øge infrastruk-

turforvalteres og jernbanevirksomheders incitament til at optimere jernba-

nenettets funktionalitet.

Med ordningen i den foreslåede § 20 a måles Banedanmarks og jernbane-

virksomhedernes forstyrrelser af togtrafikken efter et forsinkelseskriterium

på 2 minutter og 59 sekunder, hvilket er i overensstemmelse med øvrige

opgørelser af togtrafikkens punktlighed (f.eks. opgøres punktligheden i tog-

trafikken i Banedanmarks mål- og resultatplan med Transportministeriet

også efter samme forsinkelseskriterium).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede ordnings udgangspunkt er, at der skal betales en bod hver

gang, Banedanmark eller jernbanevirksomheden forårsager en forstyrrelse

af jernbanetrafikken. Forstyrrelserne omfatter alle typer forstyrrelser, som

Banedanmark eller jernbanevirksomheden forårsager.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om infrastruk-

turafgifter m.v. for statens jernbanenet, hvorefter Banedanmark kan fast-

sætte en særskilt præstationsordning for trafik udført af regionale jernbane-

virksomheder og trafik på S-banen.

Bemyndigelsesbestemmelsen er aldrig anvendt, og det foreslås med den fo-

reslåede § 20 a, stk. 2, præciseret, at præstationsordningen alene omfatter

jernbanevirksomheder på fjernbanen, som kører mellem to registreringssta-

tioner.

Det foreslås i § 20 b, at jernbanevirksomhedernes og Banedanmarks bods-

sats differentieres, således at jernbanevirksomheder for 2023 skal betale 60

kr. pr. forstyrrelse, mens Banedanmark skal betale 40 kr. pr. forstyrrelse for

at imødegå en eventuel skævvridning i præstationsordningens incitaments-

struktur, som sikrer overholdelse af bestemmelsens formål om at minimere

forstyrrelser på jernbanenettet og forbedre nettets ydeevne.

En ensartet sats pr. forstyrrelse vil betyde, at Banedanmark betaler en væ-

sentligt større bod end jernbanevirksomhederne og også vil have et større

incitament end jernbanevirksomhederne til at fremme en høj punktlighed,

mens jernbanevirksomhederne ikke får tilsvarende incitament til at forbedre

punktligheden. De foreslåede differentierede satser retter op på denne skæv-

hed i incitamentsstrukturen.

De differentierede satser har baggrund i en beregning af, hvad de økonomi-

ske konsekvenser ville have været for hhv. Banedanmark og jernbanevirk-

somhederne, hvis den foreslåede, nye ordning havde været i kraft i perioden

2018-2021. Banedanmark forårsager traditionelt størstedelen af forstyrrel-

serne i togtrafikken og er derfor økonomisk mere belastet af præstationsord-

ningen end jernbanevirksomhederne, der påvirkes mindre og derfor økono-

misk set belastes mindre ved fortrinsvis at modtage en betaling i form af den

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

udbetalte difference mellem parterne fra Banedanmark fremfor at betale

bod.

Som i den gældende ordning foreslås der med § 20 fastsat et maksimalt ram-

mebeløb, som den enkelte jernbanevirksomhed og Banedanmark årligt kan

betale i bod. Dette rammebeløb fastsættes ud fra jernbanevirksomhedens år-

lige afviklede trafikvolumen, der defineres som jernbanevirksomhedens

samlede antal registreringer til registreringsstationer indeholdende både

punktlige registreringer og forstyrrelser.

For passagertog opgøres trafikvolumen som alle kørte ankomster og akut

aflyste ankomster (aflyst mindre end 72 timer før planlagt ankomst) til regi-

streringsstationer. For godstog opgøres trafikvolumen som alle kørte an-

komster og gennemkørsler og akut aflyste ankomster og gennemkørsler (af-

lyst mindre end 72 timer før planlagt ankomst) til registreringsstationer.

Det maksimale årlige rammebeløb, som jernbanevirksomheden kan betale i

bod, beregnes således: Forud for hvert kalenderår (x) opgøres det samlede

trafikvolumen på fjernbanen i det senest afsluttede kalenderår (kalenderår

x-2) i form af registreringer og divideres med den samlede, økonomiske

ramme for præstationsordningen i kalenderår x. Herved fremkommer en en-

hedspris pr. registrering, der afrundes og er ens for alle jernbanevirksomhe-

derne.

For 2023 er denne enhedspris afrundet til kr. 8,00 pr. registrering.

Enhedsprisen opkræves ikke, men anvendes til at udregne det maksimale

årlige rammebeløb til afregning for enten jernbanevirksomheden eller Ba-

nedanmark. Det maksimale årlige rammebeløb udregnes herefter som en-

hedsprisen pr. registrering ganget med jernbanevirksomhedens samlede an-

tal årlige registreringer i det senest afsluttede kalenderår (kalenderår x-2).

Ved beregningen tages der behørigt hensyn til, at variationer i trafikvolumen

på fjernbanen som følge af force majeure-hændelser ikke indgår i beregnin-

gen af det maksimale årlige beløb pr. registrering. I tilfælde af at en ny jern-

banevirksomhed omfattes af præstationsordningen, foretager Banedanmark

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

et estimat af jernbanevirksomhedens samlede antal årlige registreringer ba-

seret på jernbanevirksomhedens forventede trafikvolumen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13-14, og bemærkningerne hertil.

2.5. Afbestillingsafgift, knaphedsafgift og miljøpåvirkningsafgift

2.5.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 21 i jernbaneloven bemyndiger transportministeren til at

fastsætte regler om jernbanevirksomhedernes betaling for at benytte statens

jernbaneinfrastruktur. Denne bemyndigelse er blevet anvendt ved bekendt-

gørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling for brug af statens jern-

banenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane m.v., som ændret

ved bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juni 2020, og i bekendtgørelse nr. 2244

af 29. november 2021 om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.

I tillæg til infrastrukturafgifterne, der består af en togkilometerafgift baseret

på kørte kilometer, der fastsættes som den omkostning, der påløber direkte

som følge af jernbanedriften, og en broafgift for passage af Storebælt og

Øresund, jf. bekendtgørelsen om infrastrukturafgifter m.v. for statens jern-

banenet § 2, stk. 1, kan infrastrukturforvalterne efter artikel 36 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om op-

rettelse af et fælles europæisk jernbanenet fastsætte og opkræve en passende

reservationsafgift (i lovforslaget benævnt afbestillingsafgift) for kapacitet,

som er tildelt, men som ikke udnyttes, for at tilskynde effektiv udnyttelse af

kapaciteten. Undlader ansøgeren gentagne gange at udnytte tildelte kanaler

eller dele af dem, er afgiften obligatorisk, og i infrastrukturforvalterens net-

redegørelse skal kriterierne for at konstatere en sådan manglende udnyttelse

fremgå.

Artikel 36 er ikke implementeret direkte i jernbaneloven, med undtagelse af

§ 18 om netredegørelsen, der fastslår forpligtelsen til at beskrive de rele-

vante kriterier. Derimod er bestemmelsen implementeret i dansk ret ved be-

kendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet § 4, hvor-

efter jernbanevirksomhederne skal betale et aflysningsgebyr ved afbestilling

af en eller flere kanaler ad gangen mindre end 49 dage forud for den plan-

lagte kørsel skal betale 50 procent af afgiften for den afbestilte kanal eller

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

den første af de afbestilte kanaler. Afbestiller jernbanevirksomheden en ka-

nal mindre end 8 dage før den planlagte kørsel, betaler virksomheden hele

afgiften for den pågældende kanal.

Banedanmark opkræver i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4, stk.

4, ikke et aflysningsgebyr ved blandt andet aflysning af kanaler ved plan-

lagte eller uplanlagte driftsmæssige forstyrrelser forårsaget af Banedan-

mark, kørsel efter disponeringsplaner, herunder aflysninger, der foretages

samtidig med en tillysning i forbindelse med erstatningstog og andre eks-

terne forhold.

Knapheds- og miljøpåvirkningsafgiftsbestemmelserne fremgår af artikel 31,

stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.

november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbanenet og er i dag

implementeret som § 3, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december

2015 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til gods-

transport på jernbane m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1000 af 26.

juni 2020. Afgifterne opkræves ikke i dag.

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede § 20 a vurderes det af hen-

syn til grundlovens § 43 nødvendigt at indarbejde visse afgifters beregnings-

måde, og hvem afgiftspligten påhviler, i selve lovteksten, frem for som i dag

at lade det være reguleret ved bekendtgørelse.

Afbestillingsafgiften har efter Transportministeriets vurdering hovedsage-

ligt et adfærdsregulerende formål og vurderes derfor at være omfattet af de-

legationsforbuddet i grundlovens § 43. Det foreslås med dette lovforslag at

indarbejde en ny § 21 a i loven, således at det synliggøres, at Banedanmark

har pligt til at opkræve afbestillingsafgifter ved jernbanevirksomhedens af-

bestilling af en eller flere kanaler i en køreplan.

Afbestillingsafgiften er alene obligatorisk efter artikel 36 i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

af et fælles europæisk jernbanenet, hvis ansøgeren gentagne gange har und-

ladt at udnytte hele eller dele af en tildelt kanal. Den obligatoriske afgifts-

pligt ved gentagne manglende udnyttelse af tildelt kapacitet har ikke hidtil

været implementeret i dansk lovgivning, og det foreslås gjort ved indførel-

sen af § 21 a, stk. 3 og 4. Det foreslås, at den obligatoriske afgift opkræves

i tillæg til den allerede gældende afbestillingsafgift, hvor afgiftspligten, jf.

§ 4 i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. november 2021, indtræder allerede ved

den første afbestilte kanal uanset fristerne i den foreslåede bestemmelses

stk. 2, dog således at der ikke betales afbestillingsafgift, hvis den manglende

udnyttelse af den tildelte infrastrukturkapacitet skyldes de særlige forhold

nævnt i den foreslåede bestemmelses stk. 5.

Den obligatoriske afgift (for gentagen manglende udnyttelse), der foreslås

indført med dette ændringsforslag, udregnes således:

(Planlagte + tillyste km) – aflyste km * 100

(Planlagte + tillyste km)

Banedanmark tager udgangspunkt i de kilometer, som jernbanevirksomhe-

den for en given måned har planlagt at køre eller – efter køreplanens fast-

læggelse – har tillyst at køre i form af almindelige passager- eller godstog

og materieltog. Fra summen af jernbanevirksomhedens planlagte og tillyste

kilometer i måneden trækkes antallet af de kilometer, som jernbanevirksom-

heden har aflyst at køre. Tallet, der herved fremkommer, divideres med

summen af planlagte og tillyste kilometer i måneden, og dette tal ganges

med 100. Herved fremkommer et procenttal, der udtrykker hvor stor en pro-

centvis andel jernbanevirksomheden har gennemført af sin planlagte og til-

lyste kilometerproduktion i den pågældende måned og dermed ikke aflyst.

Er denne procentvise andel mindre end 75 pct., opkræves jernbanevirksom-

heden en afgift på 25.000 kr. for den pågældende måned.

Procentgrænsen på 75 pct. afspejler bestemmelsen i Banedanmarks Netre-

degørelses afsnit 4.8.3, som anvendes ved afgørelser om tilbagekaldelse af

kanaler fra jernbanevirksomhederne: ”Hvis en jernbanevirksomhed i en pe-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

riode på mindst en måned ikke har anvendt 75 pct. af kapaciteten i den til-

delte kanal, træffer Banedanmark afgørelse om, hvorvidt kanalen skal tilba-

gekaldes for det resterende køreplansår.”

Det vurderes, at denne praksis for toleranceniveau ved afgørelse om tilba-

gekaldelse af kanaler fra jernbanevirksomhederne bør anvendes ved fastsæt-

telsen af om den obligatoriske afgift for gentagen manglende udnyttelse af

tildelt kapacitet efter artikel 36.

Afgiftens størrelse på 25.000 kr. er skønsmæssigt fastsat ud fra de mandeti-

mer, Banedanmark anvender hver måned på at opgøre infrastrukturafgifter

og (herunder) afbestillingsafgifter. Afgiften vurderes på denne baggrund

ikke at være urimelig i forhold til mængden af administration for Banedan-

mark, ligesom den heller ikke vurderes at være unødigt belastende over for

jernbanevirksomhederne. Der er derfor efter Transportministeriets opfat-

telse tale om en passende afgift.

Det bemærkes, at opgørelsesmetoden kun omfatter togkørsel på fastlandet

og ikke togkørsel på de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Det

skyldes, at der på fastlandet opkræves togkilometerafgifter, der opgøres ef-

ter antallet af tilbagelagte kilometer, mens der på de faste forbindelser op-

kræves broafgifter, der opgøres efter antal passager af forbindelserne og

ikke efter kilometer. Transportministeriet vurderer dog, at metoden med op-

gørelse af kilometer på fastlandet er dækkende ift. opkrævning af den obli-

gatoriske afgift for gentagen manglende udnyttelse, idet der ikke bliver fo-

retaget aflysninger på bropassagerne alene, da man selvsagt skal køre til og

fra en bro.

Alle afbestillingsafgifterne opgøres og opkræves månedligt af Banedan-

mark i forbindelse med den månedlige opgørelse af infrastrukturafgifter.

Det er Transportministeriets vurdering, at de i dag gældende frister og beløb

for jernbanevirksomhedernes løbende afbestillinger har en passende stør-

relse, og de foreslås derfor videreført i uændret form med lovforslaget, så-

ledes at hvis jernbanevirksomheden afbestiller en eller flere kanaler mindre

end 49 dage før den planlagte kørsel, svares der afgift med en sats, der udgør

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

til 50 pct. af infrastrukturafgiften for den afbestilte kanal eller den første af

de afbestilte kanaler, og med den fulde infrastrukturafgift for den pågæl-

dende kanal, hvis virksomheden afbestiller en kanal mindre end 8 dage før

den planlagte kørsel.

Det foreslås endvidere at indføre en ny § 21 b, hvorefter der som supplement

til infrastrukturafgiften kan opkræves en afgift, der afspejler knaphed på ka-

pacitet i et klart afgrænset afsnit af infrastrukturen i perioder med overbe-

lastning, og en ny § 21 c, hvorefter infrastrukturafgifterne kan ændres for at

tage hensyn til omkostninger ved miljøvirkninger, der er forårsaget af tog-

driften. De foreslåede bestemmelser, der afspejler artikel 31, stk. 4 og 5, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012

om oprettelse af et fælles europæisk jernbanenet, er i dag implementeret som

§ 3, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling

for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jern-

bane m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juni 2020.

Afgifterne i bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4, og i de foreslåede §§ 21 b og

c bliver ikke aktuelt opkrævet, og der er ikke planer om at opkræve dem. De

foreslåede §§ 21 b og 21 c indføres dog i loven med henblik på at iagttage

Danmarks EU-retlige forpligtelser. Grundlovsmæssige betragtninger om, at

afgiftsbestemmelser, som ikke modsvarer omkostningsdækning af offent-

lige udgifter for ydelser, skal fremgå af lov frem for ved bekendtgørelse

iagttages samtidigt med den foreslåede implementering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

2.6. Lovfæstelse af gæsteprincippet

2.6.1.Gældende ret

På nuværende tidspunkt indeholder jernbanelovens § 24, nr. 2, alene et krav

om, at der ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren må føres lednin-

ger over, under eller langs med banen. Jernbaneloven indeholder i dag ikke

bestemmelser om, hvordan omkostningerne i forbindelse med nødvendige

ledningsomlægninger skal afholdes.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Jernbaneinfrastrukturforvalteren har i dag ikke på samme måde som

vejmyndighederne har det i medfør af vejloven mulighed for på baggrund

af jernbaneloven at påtvinge en ledningsejer at udføre ledningsarbejder in-

den for en given frist. I de situationer, hvor der ikke er hjemmel i en konkret

anlægslov, og hvor der ikke kan opnås enighed med ledningsejerne om led-

ningsarbejderne, har jernbaneinfrastrukturforvalteren heller ikke mulighed

for at gennemføre ledningsarbejdet på ledningsejernes vegne og for deres

regning, hvilke kan have økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for

store og komplekse anlægsprojekter med en stram tidsplan.

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den forsl åede ordning

Der kan som led i Banedanmarks arbejder, inden for rammerne af de formål,

som anlægsmyndigheden kan varetage, opstå behov for, at der sker flytning

eller omlægning af ledninger m.v. samt andre forsyningsanlæg, eller etable-

ring af andre tekniske løsninger end flytning m.v.

Banedanmark har ikke haft samme mulighed for at påberåbe reglerne om

ledninger på gæsteprincippet som Vejdirektoratet, da reglerne ikke er lov-

fæstet i jernbaneloven som i vejloven. Dette har givet anledning til usikker-

hed om, hvordan nødvendige ledningsflytninger skal håndteres på jernbane-

området. Det har dog altid været muligt at påberåbe sig det ulovbestemte

gæsteprincip.

”Gæsteprincippet” er en betegnelse for den udfyldende regel, der finder an-

vendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe

en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst”

skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens æn-

drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.

På grund af behovet for at lade tilsvarende regler finde anvendelse også på

Banedanmarks område er der i samtlige anlægslove angående jernbanepro-

jekter indført tilsvarende regler om gæsteprincippet, blandt andet lov nr. 609

af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen § 14, lov nr. 575 af 4 maj.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark samt i lov nr. 1424 af 17. december 2019 om

anlæg af en ny jernbane over Vestfyn § 8. Der er ligeledes blevet afsagt en

række domme om gæsteprincippet på området, blandt andet U 2000.2098

V, hvor Vestre Landsret lagde vægt på, at der ikke var betalt vederlag par-

terne imellem, samt at der ikke var indgået andre særlige aftaler. Under de

omstændigheder fandt landsretten ikke, at den daværende Banestyrelse

havde afgivet noget af sin ejendomsret over arealerne, hvorover ledningerne

befandt sig. Resultatet blev, at elselskabet skulle tilbagebetale de udgifter,

som Banestyrelsen havde haft i forbindelse med ledningsflytningerne.

I forbindelse med anlægs-, vedligeholdelse- og fornyelsesprojekter på jern-

baneområdet opstår der som følge af projekternes størrelse og kompleksitet

ofte risici for forsinkelser og fordyrelser, hvilket kan medføre, at Banedan-

mark ifalder erstatningsansvar over for projektets entreprenør(er), som kan

have økonomiske konsekvenser for den eller de rådgivere, som er ansvarlig

for projekteringen af projektet, ligesom en forsinkelse vil kunne medføre, at

andre projekter, der grænser op til projektet, bliver forsinket. Banedanmark

er som anlægsmyndighed og infrastrukturforvalter grundlæggende forplig-

tet til at sikre, at et projekt færdiggøres rettidigt og inden for de økonomiske

rammer, der er stillet til rådighed for projektet grundet jernbaneområdets

samfundsøkonomiske vigtighed.

Det er en kendt problemstilling, at der kan forekomme forsinkelser og for-

dyrelser i forbindelse med anlægs-, vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder,

som enten kan skyldes, at infrastrukturforvalter og ledningsejer ikke kan nå

til enighed om, hvem der skal afholde udgiften til ledningsarbejdet, eller

skyldes, at der ikke kan opnås enighed om vilkårene for selve ledningsar-

bejdet, herunder særligt om tidspunktet for, hvornår ledningsejeren skal

have udført det pågældende ledningsarbejde.

Med lovforslaget foreslås det at skabe mulighed for, at infrastrukturforval-

teren, når der skal udføres anlægsarbejder, vedligeholdelses- eller fornyel-

sesarbejder inden for rammerne af de formål, som infrastrukturforvalteren

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

kan varetage, kan kræve nærmere bestemte ledningsarbejder udført af led-

ningsejeren. Der ønskes herved med dette lovforslag, at det ulovbestemte

gæsteprincip lovfæstes i jernbaneloven efter principperne i lov nr. 1520 af

27. december 2014 om offentlige veje m.v. §§ 77-79.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.7. Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende

2.7.1. Gældende ret

Banedanmark udfører i dag opgaver for og i samarbejde med tredjeparter

om nye anlæg og omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i til-

knytning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet. En tredjepart er en

virksomhed eller offentlig myndighed, der er bygherre på et projekt i nær-

heden af jernbanen, f.eks. en kommune, der bygger en bro eller støttekon-

struktion op ad jernbanen, eller et boligselskab, der laver en elevatorstrakt i

umiddelbar nærhed til jernbanen.

Jernbaneloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, som gør det muligt for

transportministeren at kunne afvise sådanne arbejder, når det er nødvendigt

af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

Banedanmarks eneste mulighed for at afvise et tredjepartsprojekt er, hvor

der kan meddeles afslag på en gravetilladelse på grund af sikkerhedsmæs-

sige årsager. Det fremgår af jernbanelovens § 24, nr. 1, at der ikke uden

infrastrukturforvalterens tilladelse kan foretages udgravninger eller opfyld-

ninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infra-

strukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften. Be-

stemmelsen giver dermed infrastrukturforvalteren mulighed for at afværge

handlinger, som tredjemand ønsker iværksat i nærheden af infrastrukturfor-

valterens grund for at sikre jernbanedriften. Bestemmelsen finder anven-

delse for områder, som ejes af eller forvaltes af Banedanmark.

2.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det vurderes hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel til, at transportministe-

ren kan afvise tredjeparters ønsker om, at Banedanmark iværksætter nye ar-

bejder i nærheden af jernbanen, når det har væsentlig betydning for jernba-

neinfrastrukturens funktionalitet samt ud fra mere generelle samfundsøko-

nomiske hensyn. Transportministeren vil kunne bemyndige Banedanmark

denne kompetence ved bekendtgørelse. Såfremt Banedanmark får delegeret

denne kompetence, vil det være forventningen, at der samtidigt indføres en

klageadgang til transportministeren.

Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur og har til opgave at va-

retage planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligeholdelse og fornyelse af

den statslige jernbaneinfrastruktur, herunder spor, sikringssystemer, broer

m.v., jf. jernbanelovens § 16, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1470

af 29. juni 2021 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere æn-

dringer. Hertil kan Banedanmark, jf. bekendtgørelsens stk. 2, endvidere ud-

øve anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der

er nævnt i stk. 1, hvilke omfatte tredjepartsprojekter.

Jernbaneloven indeholder i dag ikke en specifik hjemmel for, at Banedan-

mark kan afvise tredjeparters ønsker om at foretage arbejder m.v. i nærhe-

den af jernbaneinfrastrukturen på nær hvor der kan meddeles afslag på en

gravetilladelse på grund af sikkerhedsmæssige årsager, jf. jernbanelovens §

24, nr. 1.

Dette kan kollidere med Banedanmarks opgaveportefølje og det politiske

opdrag, som Banedanmark får til opgave at udføre. Eksempelvis indbefatter

gennemførelsen af Signalprogrammet en gennemgang med dertilhørende

ændringer af samtlige overkørsler på banenettet. Såfremt der f.eks. skal

etableres nye overkørsler på en kommunes initiativ, vil disse skulle indpas-

ses i Banedanmarks anlægsplan. Såfremt dette ikke er muligt, vil det med-

føre forsinkelse og/eller fordyrelse af Signalprogrammets udrulning.

Nye anlæg, eksempelvis i forbindelse med krydsning af jernbanenettet, kan

medføre negative konsekvenser i trafikafviklingen på grund af eksempelvis

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

reduceret strækningshastighed og deraf følgende reduceret køreplanlæg-

ningskapacitet.

På samme måde kan andre tredjepartsprojekter, som kan omfatte alt fra små

arbejder, hvor en entreprenør ønsker at nedgrave eller udskifte ledninger,

som krydser Banedanmarks areal, til store sammensatte projekter, udgøre

en risiko for sikkerheden, forsinkelse eller fordyrelse af et jernbaneprojekt.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny § 29 a i jernbaneloven,

der vil give transportministeren mulighed for, efter dialog med Banedan-

mark, at afvise nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg

på og i tilknytning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet, når det er

nødvendigt af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.8. Ekspropriationshjemmel til brug for opførelse af erstatningsnatur

2.8.1. Gældende ret

Jernbanelovens § 30, stk. 2, oplister de formål, som transportministeren kan

tillade anlægsmyndigheden at iværksætte ekspropriation til.

Ekspropriation kan i henhold til stk. 2 ske til 1) nyanlæg af jernbaner, 2)

udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg, 3) nyanlæg, udvi-

delse eller ændring af veje i forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2, 4) sikring

og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner, 5) ved-

ligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende foranstaltninger og

fyldtagning, 6) foranstaltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring,

synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de anlæg, der er nævnt i nr.

1-5, herunder til etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, gara-

ger, værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og

sikringsanlæg, 7) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved

etablering af regnvandsbassiner, kontrollerede oversvømmelser og etable-

ring og vedligeholdelse af dræn og afvandingsanlæg samt sikring af grund-

vand, eller 8) nyanlæg, ændring eller vedligehold af master og dertilhørende

tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

De formål, der kan eksproprieres til, er i overensstemmelse med grundlo-

vens § 73, og er således klart afgrænset i jernbanelovens § 30, stk. 2.

2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til

jernbanen, vil det kunne medføre væsentlige påvirkninger af naturområder,

ved at naturen ændres, gennemskæres eller nedlægges. Dette sker eksem-

pelvis, når Banedanmark i forbindelse med et anlægsarbejde skal igennem

beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvor Banedanmark herved

tilpligtes at etablere erstatningsbiotoper for de generelt beskyttede naturty-

per.

I denne forbindelse kan der opstå behov for som kompensation at kunne

etablere erstatningsbiotoper, men Banedanmark har i dag ingen udtrykkelig

ekspropriationshjemmel til at kunne tilegne sig arealer eller rettigheder over

arealer til sådanne formål. Der foreslås derfor med lovforslaget at give trans-

portministeren udtrykkelig hjemmel til at foretage ekspropriationer til er-

statningsbiotoper, så Banedanmark kan overholde sine forpligtigelser efter

navnlig naturbeskyttelsesloven.

En ekspropriation til erstatningsnatur vil være forenelig med grundloven, da

der eksproprieres med det formål at erstatte beskyttet natur, jf. grundlovens

§ 73, stk. 1, 2. pkt., eftersom ekspropriationen udspringer af almene, saglige

og samfundsmæssige interesser, som ligeledes har en offentlig karakter. Ek-

spropriation til dette formål vil alene forekomme, såfremt det er nødvendigt

at erhverve de pågældende arealer m.v., og hvis ikke det er muligt at indgå

en frivillig aftale med lodsejere inden for projektets tidsramme.

Ekspropriationen vil være omfattet af lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. no-

vember 2008 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom og blive behandlet af Ekspropriationskommissionen, som foretager en

prøvelse af Banedanmarks forslag om ekspropriation og fastsætter erstat-

ning for de ekspropriationer som foretages, jf. lovens §§ 5 og 11-21.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Vejlovens, jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.

ekspropriationshjemmel i § 97 har i stk. 1 følgende ordlyd:

”Der kan ek-

sproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør

og nødvendige supplerende foranstaltninger.”

I bemærkningerne til lov-

forslaget fremgår det, at den foreslåede bestemmelse svarer til den på det

tidspunkt gældende vejlovs § 43, stk. 2. Folketinget har med den nugæl-

dende vejlov valgt indføre en bred ekspropriationsbestemmelse, sådan at

fortolkningen af hvilke anlæg og foranstaltninger, der efter bestemmelsen

kan eksproprieres til, afhænger af den vejtekniske udvikling til enhver tid. I

bemærkningerne opremses de anlæg eller foranstaltninger, til hvilke der ty-

pisk eksproprieres, hvor

”erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til

kompensation for vejenes indgreb i naturtilstanden”

blandt andet fremgår.

Banedanmark og Vejdirektoratet har en del grænseflader i forhold til deres

respektive regelkomplekser. Dette er en naturlig følge af, at begge myndig-

heder hører under Transportministeriets ressort og etablerer infrastrukturan-

læg som offentlige bygherrer. I forbindelse med den foreslåede ændring i §

30 forekommer det derfor naturligt at indarbejde en ekspropriationshjemmel

svarende til vejloven for at sikre et lignende materielt indhold af ekspropri-

ationshjemlerne i de to love.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18-20, og bemærkningerne hertil.

2.9. Transport af farligt gods

2.9.1. Gældende ret

Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID) blev

gennemført i dansk ret den 1. januar 1997 ved implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt

gods. Som følge heraf skal RID også anvendes for national transport af far-

ligt gods og ikke kun for grænseoverskridende transport. I Danmark er RID

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

derfor det overordnede regelsæt, som alle infrastrukturforvaltere og jernba-

nevirksomheder skal følge, når det drejer sig om transport af farligt gods på

jernbanen. RID fastsætter detaljerede regler for blandt andet godsets embal-

lering, læsning og mærkning, ligesom der fastsættes krav til det materiel,

hvori godset befordres. RID pålægger endvidere godsforsenderen at embal-

lere og læsse godset efter forskrifterne samt at give alle informationer, der

er nødvendige for godsets befordring. RID regelsættet kan hentes på Trafik-

styrelsens hjemmeside. Der udkommer en ny udgave af RID hvert andet år.

Den seneste udgave er RID 2021, der har fundet anvendelse fra den 1. januar

2021.

Herudover fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF

af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods krav til indlands-

transport af farligt gods. Direktivet blev gennemført i dansk ret ved bekendt-

gørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af farligt gods og er

senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1305 af 8. juni 2021. Direktivet giver

medlemsstaterne mulighed for at regulere eller forbyde transport af farligt

gods på deres område, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden

under transport jf. artikel 1, stk. 5. Denne fakultative bestemmelse er imid-

lertid ikke implementeret i dansk ret.

Det følger af gældende § 54, 1. pkt., i jernbaneloven, at transportministeren

kan fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet, herun-

der om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.

Af § 54, 2. pkt., fremgår det endvidere, at transportministeren kan fastsætte

regler om afsenders erstatningsansvar over for jernbanevirksomheden, så-

fremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller ufuldstæn-

dig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.

Med baggrund i jernbanelovens § 54 er udstedt bekendtgørelse nr. 541 af

12. juni 2012 om anvendelse af RID i national transport og transport af far-

ligt gods i håndbagage m.v. Bekendtgørelsen indeholder regler om, at RID

finder anvendelse i national transport. Derudover giver § 54 mulighed for,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

at reglerne om farligt gods løbende kan tilpasses på baggrund af udviklingen

i de internationale regelsæt på området for farligt gods på jernbaneområdet.

Reglerne om farligt gods på jernbaneområdet har en tæt sammenhæng med

jernbanelovens § 56, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om

sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen. Det er således allerede efter

gældende ret muligt at regulere og forbyde transport af farligt gods i trans-

portsikkerhedsmæssige hensyn. Med baggrund i transportsikkerhedsmæs-

sige hensyn er blandt andet udstedt BJ 5-070.001-2017, Bestemmelser om

transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt og Øresund (be-

kendtgørelse nr. 9539 af 11. maj 2017).

Jernbanelovens § 54 er således afgrænset til at give transportministeren

hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at sikre, at Danmarks forplig-

telser i henhold til international regulering er iagttaget. Derudover er der

mulighed for at fastsætte regler om indberetninger om transporter med far-

ligt gods. Med hjemmel i jernbanelovens § 56 er der mulighed for at fast-

sætte regler om farligt gods (herunder restriktioner og forbud), når dette er

begrundet i sikkerhedsforhold. Efter de gældende regler kan der imidlertid

ikke udstedes regler om restriktioner og forbud relateret til farligt gods i

andre hensyn end sikkerhed under transport.

2.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i jernbaneloven, der

giver transportministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om trans-

port af farligt gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er

begrundet i andre hensyn end sikkerheden under transport. En sådan bestem-

melse vil dog under alle omstændigheder have visse EU-retlige begrænsnin-

ger, idet reglerne om fri bevægelighed fortsat skal iagttages. Der vil alene

kunne fastsættes restriktioner eller forbud, såfremt der er legitime og væg-

tige grunde, der taler herfor. Som eksempel på sådanne hensyn kan nævnes

miljøbeskyttelsesmæssige hensyn eller hensynet til national sikkerhed.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Ifølge RID inddeles farligt gods i 9 klasser. Som eksempel kan nævnes

klasse 1 om eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstoffer. Denne

klasse er som omtalt i afsnit 2.9.1. reguleret ved BJ 5-070.001-2017, Be-

stemmelser om transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt

og Øresund (bekendtgørelse nr. 9539 af 11. maj 2017) med baggrund i trans-

portsikkerhedsmæssige forhold. Der kan dog efter omstændighederne være

behov for at regulere eller forbyde transporter med særlige klasser af farligt

gods i hensyn, der ikke omfattes af de transportsikkerhedsmæssige hensyn.

Dette kunne f.eks. være klasse 7, som omfatter transporter med radioaktive

stoffer.

En eventuel udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil kræve overve-

jelser om, hvorvidt udnyttelsen af beføjelsen og reglerne fastsat i medfør

heraf vil være i overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed. Det

er således relevant at vurdere, hvilke legitime hensyn de pågældende restrik-

tioner eller forbud tager udgangspunkt i samt at proportionalitetshensyn

iagttages.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

2.10. Tilpasning af regler om niveauoverkørsler

2.10.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 62 i jernbaneloven fastslår det såkaldte »skadevolderprin-

cip«, hvorefter den instans, der er ansvarlig for et anlægsprojekt, der med-

fører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, som hoved-

regel også er den, der skal afholde udgifterne til, at ændringerne fortsat lever

op til gældende sikkerhedskrav. Dog er det altid infrastrukturforvalteren for

jernbanen, uanset hvilken instans som har opført eller ændret i anlægget, der

skal afholde udgifter til almindelig drift og vedligeholdelse af sikkerheds-

foranstaltninger i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel. Be-

grundelsen ligger i, at det er infrastrukturforvalteren, der er ansvarlig for

sikkerheden i niveauoverkørsler.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Vejmyndighederne betaler derved udgifter for etablering af nye anlæg til

sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, hvis formålet med anlægget er

at forøge kapaciteten af motorkøretøjer. Vejmyndigheden afholder yder-

mere udgifter til ændring af eksisterende anlæg, såfremt ændringen er så

omfattende, at udgifterne til ændringen er at sidestille med udgifterne til

etablering af et nyt anlæg. Infrastrukturforvalteren afholder tilsvarende ud-

gifter til sikring af vejtrafikken ved sikrede niveauoverkørsler, hvor ændrin-

gen ikke har til formål at forøge kapaciteten for motorkøretøjer, herunder at

sikre de svage trafikanter. Ved svage trafikanter sigtes der f.eks. til cyklister

og fodgængere.

Sikrede niveauoverkørsler er blandt andet udstyret med klokker, blinklys

eller automatiske bomme. Disse sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i

jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler,

der ikke kan henføres til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, af-

holdes af infrastrukturforvalteren, der som ansvarlig for sikkerheden i ni-

veauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til gældende

sikkerhedskrav. På samme vis er det infrastrukturforvalteren, der afholder

udgifterne, såfremt Trafikstyrelsen i medfør af § 5 og § 16 i bekendtgørelse

nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneover-

kørsler, der er åben for almindelig færdsel, som tilsynsmyndighed vurderer,

at der er behov for at pålægge infrastrukturforvalteren at etablere eller ændre

anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler.

Transportministeren kan på baggrund af en høring af infrastrukturforvalte-

ren og vejmyndigheden pålægge enten infrastrukturforvalteren eller

vejmyndigheden at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af vejtrafik-

ken i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, hvor udgif-

terne afholdes af staten. Såfremt anlæg eller udbygning af en viadukt vil

medføre fremtidige lettelser i infrastrukturforvalterens årlige udgifter, skal

infrastrukturforvalteren afholde et beløb, der svarer til den kapitaliserede

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

værdi af udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Transportministe-

ren vil i disse tilfælde fastsætte beløbets størrelse, hvis ikke der forekommer

enighed herom.

Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er åbne

for almindelig færdsel. Der kan herved fastsættes regler om, hvem der har

ansvaret for vejbelægningen i niveauoverkørsler fra nærmeste skinne og ud

mod vejen. Reglerne finder anvendelse for anlæg i både eksisterende og nye

niveauoverkørsler. Nye niveauoverkørsler anlægges hovedsageligt, når ek-

sisterende niveauoverkørsler, der er sikret med krydsmærker, nedlægges, og

der etableres en ny niveauoverkørsel som erstatning.

I øvrigt bemærkes det, at hvor færdselsloven ikke er gældende, gælder jern-

banelovens regler for niveauoverkørsler ligeledes for letbaner.

2.10.2. Transportministeriets overvejelser og den forslåede ord-

ning

Det vurderes, at ordlyden »omfattende ændring« i § 62, stk. 2, 1. pkt., kan

give anledning til fortolkningstvivl om, hvor omfattende en ændring af ek-

sisterende anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel skal være, før

udgifterne afholdes af vedkommende vejmyndighed.

Det er således fundet nødvendigt, at begrebet ”omfattende” udgår, hvorved

alle ændringer i udgangspunktet vil kunne være omfattet af bestemmelsen

uanset omfanget heraf.

Hertil foreslås det, at »som kan påvirke jernbanesikkerheden« indsættes, så

det præciseres, at ændringen skal have en karakter, der kan påvirke jernba-

nesikkerheden, og som ligger ud over infrastrukturforvalterens almindelige

vedligeholdelses- og driftspligt. Da vedligeholdelse primært består i udskift-

ning af komponenter med samme funktion og ydeevne, kan dette ikke for-

tolkes som en ændring, hvorfor »ændring« og særligt »omfattende æn-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

dring«, må ligge uden for infrastrukturforvalterens drift- og vedligeholdel-

sespligt. Det er herved skadevolderen, som uanset ændringens størrelse skal

afholde udgifterne til etablering eller ændring af anlægget, så længe det på-

virker jernbanesikkerheden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 og bemærkningerne hertil.

2.11. Speciel tavshedspligt

2.11.1. Gældende ret

Den gældende jernbanelovs § 78, stk. 4, medfører, at ansatte i Trafikstyrel-

sen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter straffelovens §§

152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplys-

ninger, som indberettes efter stk. 1-3 eller efter regler fastsat i medfør af stk.

2.11.2. Transportministeriets overvejelser og den forslåede ord-

ning

Jernbanelovens § 78 har til formål at sikre, at virksomheder på jernbaneom-

rådet eller deres ansatte giver indberetning til Trafikstyrelsen til brug for

styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde om ulykker og

forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernba-

neområdet. Ansatte i virksomheder skal også give indberetning til den virk-

somhed, som de er ansat i, om ulykker og forløbere for ulykker samt sikker-

hedsmæssige uregelmæssigheder m.v. på jernbaneområdet.

Jernbanelovens bestemmelser om pligt til at indberette sikkerhedsmæssige

uregelmæssigheder m.v. har til formål at fremme sikkerheden i jernbane-

virksomheder og sikre indberetninger til Trafikstyrelsen. Indberetningsord-

ningen sikrer, at den pågældende jernbanevirksomhed og Trafikstyrelsen får

kendskab til visse sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v., der har be-

tydning for jernbanesikkerheden. Henset til det forebyggende arbejde om-

kring jernbanesikkerhed er det vigtigt og nødvendigt, at Trafikstyrelsen,

som sikkerhedsmyndighed, delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes un-

der det daglige arbejde i jernbanesektoren, uanset om dette omfatter mere

eller mindre farlige situationer, således, at disse erfaringer kan bearbejdes

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

og analyseres, til gavn for sikkerheden på jernbanen. Såfremt personer og

virksomheder er i besiddelse af sådanne oplysninger, men ikke meddeler

forholdene til Trafikstyrelsen, har det stor betydning for jernbanesikkerhe-

den.

Det er endvidere af stor betydning for denne indberetningsordning og

det heraf afledte jernbanesikkerhedsmæssige arbejde i Trafikstyrelsen, at de

virksomheder eller enkeltpersoner, der indberetter data, ikke behøver at

overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da oplysningerne

ikke vil være offentligt tilgængelige. Dette gør sig blandt andet gældende,

fordi nogle af de uregelmæssigheder, forløbere til ulykker og ulykker, som

forventes indberettet, vil være opstået med kun den person til stede, som har

været impliceret i hændelsen. Hvis der ikke skabes fortrolighed om de fejl,

der skal indrapporteres, er der stor risiko for, at Trafikstyrelsen kun får rap-

porter om forhold, som påregnes også at blive indrapporteret af andre, som

har været impliceret i eller observeret en given hændelse.

Såfremt der ikke er fortrolighed om indberetningerne, bliver konsekvensen,

at hverken myndigheder, lokomotivførere, virksomhederne eller andre får

indsigt i arten eller mængden af de fejl, der begås inden for jernbanedriften,

til skade for jernbanesikkerheden.

Der foreslås en udvidelse af den personkreds, der er underlagt tavshedspligt

i henhold til oplysninger omfattet af § 78, stk. 4. Det vil således ikke kun

være ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige, der er om-

fattet bestemmelsen, men ansatte på Transportministeriets ressortområde,

der omfattes.

Baggrunden for den foreslåede udvidelse af personkredsen omfattet af tavs-

hedspligten er, at Transportministeriets departement, som ansvarlig for lov-

givningen på jernbaneområdet, og Banedanmark, som følge af deres rolle

som infrastrukturforvalter på statens jernbane, kan være i besiddelse af op-

lysninger, som er indberetningspligtige i medfør af § 78, stk. 3, eller regler

fastsat i medfør af stk. 5.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Tavshedspligten vil således indebære, at ansatte på transportministeriets res-

sortområde ikke uberettiget må videregive oplysninger omfattet af jernba-

nelovens § 78, stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Det er

nødvendigt at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så oplysninger

omfattet af § 78, stk. 1-3, nyder samme beskyttelse, uanset hvilken offentlig

myndighed oplysninger kommer i hænde, da det ellers vil udhule beskyttel-

sen af de indberetningspligtige oplysninger, hvis der kan ske offentliggø-

relse af det indberettede materiale, jf. lov nr. 606 af 12 juni 2013 om offent-

lighed i forvaltningen (herefter benævnt offentlighedsloven), herunder efter

reglerne om meroffentlighed hos Transportministeriet og Banedanmark.

Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde vil op-

lysningerne, der måtte blive ansøgt om aktindsigt i, blive undtaget efter of-

fentlighedslovens § 35 uanset hvilken myndighed på Transportministeriets

ressortområde, der ansøges ved.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.

2.12. Gebyrer

2.12.1. Gældende ret

Grundlovens § 43, 1. led, bestemmer, at ingen skat kan pålægges, forandres

eller ophæves uden ved lov.

Bestemmelsen indeholder et delegationsforbud, således at reguleringen af

skatter kun kan ske umiddelbart ved lov.

Skattebegrebet i grundlovens § 43 omfatter ikke alene direkte skatter, men

også indirekte skatter, herunder afgifter.

Uden for skattebegrebet – og dermed delegationsforbuddet i grundlovens §

43 – falder blandt andet gebyrer for udstedelse af offentlige tilladelser m.v.,

for så vidt gebyrerne ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med

den pågældende ordning, men står i forhold til de administrative omkostnin-

ger, der er forbundet med at udstede den pågældende tilladelse m.v. Inden

for disse rammer vil størrelsen af betalingen og reguleringen heraf kunne

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

delegeres til en administrativ myndighed. Det bemærkes i den forbindelse,

at offentlig myndighedsudøvelse som f.eks. meddelelse af tilladelser i al-

mindelighed sker uden betaling, og opkrævning af et gebyr for myndigheds-

udøvelse kræver derfor lovhjemmel.

Det følger af Finansministeriets Budgetvejledning kapitel 2.3.1.2, at taksten

for gebyrer skal fastsættes, så der opnås fuld dækning for omkostninger, der

er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, over en løbende pe-

riode på maksimalt fire år. Det følger endvidere, at det mindst en gang årligt

skal vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres

for at sikre balance. Hvis der opstår over- eller underdækning, skal der så-

ledes foretages en justering på enten omkostningernes størrelse eller gebyr-

satsen.

Lovens kapitel 17 indeholder regler om afgifter og gebyrer inden for jern-

baneområdet, herunder § 110, hvorefter transportministeren kan fastsætte

regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved eksem-

pelvis varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til jernbaneloven eller reg-

ler fastsat i medfør af EU-regler på jernbaneområdet. Bestemmelsen er ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 2544 af 15. december 2021 om Trafikstyrelsens

og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.

2.12.2. Transportministeriets overvejelser og den forslåede ord-

ning

Formålet med lovforslaget er at indføre en bestemmelse i jernbaneloven,

hvorefter transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af

gebyr for Banedanmarks opgaver, og derved sikre samme hjemmel til Ba-

nedanmark, som Trafikstyrelsen har ved dækning af gebyrbaserede omkost-

ninger.

Der foreslås med lovforslaget, at der kan fastsættes gebyrer for Banedan-

marks beredskabsydelser, kurser og uddannelser samt opgaver i forbindelse

med tredjepartsprojekter, herunder regler om opkrævning, rentetilskrivning

efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

2.13 Opkrævningstidspunkt for afgifter

2.13.1 Gældende ret

Det gælder i dag, jf. lovens § 109, at jernbanevirksomheder, virksomheder,

der er certificerede efter regler fastsat i medfør af jernbanelovens § 11, stk.

2, der bliver til stk. 3, og infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, opkræ-

ves en afgift for Trafikstyrelsens tilsyn. Afgiften består af et årligt grundbe-

løb og en aktivitetsafgift baseret på antal kørte togkilometer. Afgifterne re-

guleres årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks,

der er fastsat af Finansministeriet.

Grundbeløbet skal i dag ifølge lovens § 109, stk. 6, opkræves for det pågæl-

dende år i januar måned. Aktivitetsafgiften skal ligeledes opkræves i januar

måned med regulering i september måned på grundlag af det foregående års

opgjorte antal togkilometer.

De udgifter, der er forbundet med Jernbanenævnets drift, betales af de jern-

banevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 111, stk. 1. Bybaner og privatbaner,

der ikke kører på jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet

(TEN-T-nettet), er undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. lovens § 111, stk.

3. Afgiften opgøres pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur,

jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund og anden jern-

baneinfrastruktur beliggende på den danske del af det transeuropæiske

transportnet (TEN-T-nettet), jf. § 111, stk. 2. Afgiften reguleres årligt pr. 1.

januar med den sats for det generelle løn- og prisindeks, der er fastsat af

Finansministeriet.

Det følger af lovens § 111, stk. 5, at afgiften opkræves for det pågældende

år i januar måned med regulering i september måned på grundlag af det fo-

regående års opgjorte antal togkilometer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

2.13.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er fundet uhensigtsmæssigt, at opkrævningen af afgifterne sker ad to

omgange i løbet af året. Det giver unødigt administrativt arbejde for både

virksomhederne og Trafikstyrelsen at skulle henholdsvis beregne, udsende

og håndtere betalingen af fakturaer i både januar og september måned. Tog-

kilometer-tallene, der er beregningsgrundlaget for aktivitetsafgiften og Jern-

banenævnets tilsyn, er først tilgængelige i løbet af året, hvorfor det vurderes

nemmere for både virksomhederne og styrelsen at opkræve både grundbeløb

og aktivitetsafgift samt afgift for Jernbanenævnets tilsyn samlet én gang i

slutningen af året. Det foreslås derfor at ændre loven, således at det ikke

længere fremgår direkte af loven, at afgifterne for Trafikstyrelsens og Jern-

banenævnets tilsyn skal opkræves i januar og september måned. Det er fun-

det hensigtsmæssigt, at opkrævningstidspunktet i loven erstattes af en be-

myndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævnings-

tidspunkt ved bekendtgørelse. På den måde sikres mulighed for løbende at

kunne fastsætte det betalingstidspunkt, der er mest hensigtsmæssigt for både

virksomhederne og styrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31 og 33, og bemærkningerne hertil.

2.14. Straffebestemmelser

2.14.1. Gældende ret

Jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 1, medfører, at det straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, hvis man påbegynder eller driver virksomhed

uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b,

59, 60 og 60 a, eller tilladelser, jf. § 9.

Lovens § 116, stk. 1, nr. 2, medfører, at det straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, hvis man tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en

tilladelse eller godkendelse efter nr. 1.

Lovens § 116, stk. 1, nr. 4, medfører, at en række overtrædelser af jernba-

nelovens bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Efter lovens § 119 kan juridiske personer, herunder selskaber, pålægges

strafansvar for overtrædelser af bestemmelser i loven.

2.14.2. Transportministeriets overvejelser og den forslåede ord-

ning

Det er Transportministeriets vurdering, at nogle overtrædelser af lovgivnin-

gen udgør så væsentlig en risiko for jernbanesikkerhed, at der uanset indbe-

retningsordningen i jernbanelovens § 78, skal kunne ifaldes et strafansvar,

når jernbanelovens bestemmelser med dertilhørende bekendtgørelser og

regler m.v., bliver overtrådt. Dette skal blandt andet være tilfældet, når jern-

banevirksomheder overtræder vilkår fastsat i deres godkendelse, tilladelse

eller sikkerhedscertifikat eller de tilfælde, hvor virksomheders sikkerheds-

ledelsessystem ikke opfylder og efterlever kravene i jernbanelovgivningen

vedrørende sikkerhed. Der er særligt tænkt på tilfælde, hvor en virksomhed

handler på en sådan måde, at det bringer jernbanesikkerheden i fare, f.eks.

ved ikke at foretage korrekt vedligeholdelse af materiel, som skal ud at køre

på jernbanen. Derudover anses hændelser og ulykker, hvor gods eksempel-

vis er til fare for personer og ejendom fordi det er uden for profil eller falder

af selve togvognen anses for, at være så alvorlige tilfælde, at anvendelsen af

strafansvar over for den ansvarlige virksomhed er nødvendig.

Lovforslaget har til hensigt at skabe endnu højere grad af sikkerhed på den

danske jernbane, forebygge ulykker, hvor gods ikke er fastspændt tilstræk-

keligt samt at kunne gøre virksomheder strafferetligt ansvarlige, når deres

togmateriel er årsag til ulykker eller farlige situationer. Det er hensigten, at

lovens straffebestemmelser skal omfatte tilfælde, hvor en overtrædelse af

jernbanelovgivningen er så sikkerhedsmæssigt alvorlig, at politianmeldelse

og strafansvar bør kunne komme på tale uden, at der på forhånd er udstedt

påbud eller forbud efter jernbanelovens §§ 72-75.

Hvis der sker en overtrædelse af den foreslåede § 57 a, vil der kunne ifaldes

strafansvar på baggrund af den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 4.

Transportministeriet er herudover blevet opmærksom på, at det vil være

hensigtsmæssigt at præcisere den gældende § 116, stk. 1, nr. 2, således at

der også vil kunne pålægges straf for overtrædelse af vilkår og betingelser i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

et sikkerheds- og et EU-sikkerhedscertifikat. Et sikkerhedscertifikat er det

certifikat, der udstedes til jernbanevirksomheder, der opererer på bybaner

på baggrund af virksomhedens sikkerhedsledelsessystem, mens et EU-sik-

kerhedscertifikat er det tilsvarende certifikat, der udstedes på baggrund af

sikkerhedsledelsessystemet til jernbanevirksomheder, der opererer på den

konventionelle jernbane samt virksomheder, der udfører kørsel på eget an-

svar (§ 11-virksomheder).

Der kan i medfør af § 116, stk. 1, nr. 2, straffes for overtrædelse af vilkår og

betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse efter § 116, stk. 1, nr.

1. Sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikater er tilladelser, der indholdsmæs-

sigt svarer til sikkerhedsgodkendelserne, der er klart omfattet af bestemmel-

sen i dag. Sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikater udstedes til jernbane-

virksomheder, mens sikkerhedsgodkendelser udstedes til infrastrukturfor-

valtere. § 116, stk. 1, nr. 2, omfatter dog efter sin nuværende ordlyd ikke

overtrædelse af vilkår eller betingelser i et sikkerheds- og et EU-sikkerheds-

certifikat, hvilket må antages ikke har været hensigten med bestemmelsen.

Idet ordet certifikat ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen, er det ikke sik-

kert, at overtrædelse af vilkår og betingelser heri vil medføre strafansvar.

Da det må antages, at det ikke har været hensigten, at der skulle være forskel

på, hvordan overtrædelse af vilkår og betingelser skal sanktioneres, foreslås

bestemmelsen præciseret.

Den foreslåede ændring af jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 2, vil således

medføre, at virksomheder vil kunne straffes med bøde, når vilkår og betin-

gelser knyttet til deres sikkerheds- eller EU-sikkerhedscertifikat overtrædes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 34-35, og bemærkningerne her-

til.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår præstationsordningen ventes der samlet set ikke væsentlige

økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af lovforslaget.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

De differentierede bodssatser i den foreslåede nye præstationsordning – ba-

seret på den præsterede punktlighed i perioden 2018-2021 – ventes ikke at

resultere i en øget økonomisk belastning af Banedanmark i form af en sti-

gende bod til jernbanevirksomhederne, men dog en øget økonomisk belast-

ning af Banedanmark i form af et fald i den ”bonus”, som Banedanmark kan

modtage fra jernbanevirksomhederne i form af differencen ved afregningen

af parternes bodsbetaling til hinanden. Set ud fra den præsterede punktlig-

hed i perioden 2018-2021 varierer faldet i bonus fra år til år afhængigt af

hvor godt hver part har performet: faldet i bonus i 2018-2020 varierer mel-

lem ca. 0,3 mio. kr. og 2,3 mio. kr. I 2021 ville Banedanmark betale bod,

uanset ordning; i den nye ordning ville denne bod være 0,2 mio. kr. højere

end i den gældende ordning.

Den ekstra administration som følge af forslaget om indførelsen af en obli-

gatorisk afbestillingsafgift for gentagen manglende udnyttelse af tildelt ka-

pacitet vurderes at kunne afholdes inden for Banedanmarks eksisterende

økonomiske rammer.

Indtægterne fra afbestillingsafgiften for gentagen manglende udnyttelse af

tildelt kapacitet vurderes på baggrund af beregninger for perioden januar-

marts 2022 at udgøre 1,5 mio. kr. årligt. Det forventes, jf. afsnit 5 om lov-

forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,

overvejende at være godsjernbanevirksomhederne, som afbestillingsafgif-

ten vil blive opkrævet fra.

Da infrastrukturforvalteren alene tillægges beføjelse til at kunne opkræve en

knaphedsafgift og miljøpåvirkningsafgift, og da afgifterne ikke bliver op-

krævet eller planlægges opkrævet, forventes lovforslaget i den henseende

aktuelt ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om indførelsen af en ny præstationsordning kan, for så vidt angår

administrationen af ordningen, gennemføres med brug af eksisterende års-

værk i Banedanmark. Dog bemærkes, at den nye præstationsordnings enkle

struktur i forhold til den gældende ordnings mere komplicerede opbygning

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

alt andet lige ventes at medføre en mindre administrativ byrde i Banedan-

mark, fordi den nye ordning er enklere at administrere.

Der ventes ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

som følge af lovforslaget. Forslaget om indførelsen af en ny præstationsord-

ning og forslaget om indførelsen af en obligatorisk afbestillingsafgift kan

gennemføres med brug af eksisterende datasystemer eller af nye datasyste-

mer, der alligevel oprettes på baggrund af andre behov.

For så vidt angår forslag til ny ekspropriationshjemmel til brug for etable-

ring af erstatningsnatur vil forslaget primært få økonomiske og administra-

tive konsekvenser for Banedanmark i forbindelse med ekspropriationen. Ba-

nedanmark afholder almindeligvis samtlige omkostninger ved tinglysning.

Det vurderes, at der ikke bør forekomme merudgifter i forbindelse med ind-

føring af ekspropriationshjemlen, da Banedanmark på samme vis som i dag

indgår aftaler i samme størrelsesorden som ekspropriation. Potentielt kan

der forekomme flere sager for Ekspropriationskommissionen, men dette er

uvist, da Banedanmark stadigvæk vil forsøge at afsøge muligheden for ind-

gåelse af aftaler med lodsejer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår præstationsordningen, jf. de foreslåede §§ 20 a–20 c, og

afbestillingsgebyr, jf. den foreslåede § 21 a, vurderes det, at lovforslaget

ikke i sig selv har væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Banedanmark opkræver efter gældende ret afgifter efter præstationsordnin-

gen samt afbestillingsafgifter.

Baseret på den præsterede punktlighed i perioden 2018-2021 vil effekten af

den nye præstationsordning medføre et mindre indtægtsfald for Banedan-

mark, og effekten vil for jernbanevirksomhederne således forventeligt være

en faldende omkostning, men med modsatrettede effekter for de forskellige

jernbanevirksomheder afhængigt af den præsterede punktlighed.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det er samtidig forventningen, at den foreslåede ordnings enkle struktur vil

være nemmere at administrere for jernbanevirksomheden og for Banedan-

mark. Endvidere kan ordningen benyttes i alle parters målstyring og sty-

ringsmæssigt brydes ned på team- eller personniveau for at fremme en høj

punktlighed i sektoren. Dette giver samtidigt et fælles udgangspunkt for sek-

torens arbejde med at forbedre punktligheden, hvilket den gældende ordning

ikke har, da den tager udgangspunkt i forskellige specifikke forhold hos hhv.

infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed.

Forslaget om indførelsen af en obligatorisk afbestillingsafgift for gentagen

manglende udnyttelse af tildelt kapacitet ventes ikke at medføre administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan imidlertid medføre øko-

nomiske konsekvenser for jernbanevirksomhederne i det omfang, at den

procentvise andel, som jernbanevirksomheden har gennemført af sin plan-

lagte og tillyste kilometerproduktion i en given måned, er mindre end 75

pct. I så fald opkræves jernbanevirksomheden en afgift på 25.000 kr. for den

pågældende måned. Det må forventes, at det vil variere fra jernbanevirk-

somhed til jernbanevirksomhed, hvor ofte denne afgift vil blive opkrævet.

Nogle jernbanevirksomheder (primært passagerjernbanevirksomheder) vil

opleve, at de aldrig eller kun sjældent vil blive opkrævet afgiften, mens an-

dre (primært nogle godsjernbanevirksomheder) vil opleve at blive opkrævet

afgiften i enkelte måneder eller fra måned til måned. I den forbindelse be-

mærkes det, at afgiften har et incitamentsskabende sigte med henblik på, at

jernbanevirksomheden får tilrettelagt sin produktion, således at den så vidt

muligt anvender sin tildelte kapacitet i stedet for at aflyse den.

Med lovforslaget tillægges infrastrukturforvalterne beføjelse til at opkræve

knapheds- og miljøpåvirkningsafgifter i tillæg til infrastrukturafgifterne. Da

afgifterne ikke i dag opkræves eller forventes at blive opkrævet, er det ikke

muligt på forhånd at give et entydigt billede af de administrative og økono-

miske effekter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

For så vidt angår forslag til ny ekspropriationshjemmel til brug for etable-

ring af erstatningsnatur vurderes det, at lovforslaget ikke i sig selv har væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Banedanmark har før

dette lovforslag indgået aftaler med lodsejere om rådighedsbegrænsning af

deres ejendom til udlæg til erstatningsbiotoper. Lodsejere har derfor haft

mulighed for at afslå Banedanmarks forespørgsel om aftaler mod erstatning.

Med den foreslåede ekspropriationshjemmel vil lodsejerne nu kunne blive

pålagt at afstå ejendom til erstatningsbiotoper. Lodsejere vil både ved ek-

spropriation og ved aftale blive pålagt at vedligeholde det etablerede erstat-

ningsnatur. Lodsejere vil som regel bevare ejerskabet, men miste den fulde

råderet over den pågældende del af deres ejendom, idet arealet udlægges

som beskyttet natur.

Der kan være tale om privatøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser som f.eks. mere begrænsede muligheder for landbrug og skovbrug

som følge af kravet om friholdelse af erstatningsnaturarealet.

De administrative konsekvenser vil primært bestå i form af midlertidige ad-

ministrative konsekvenser afledt af processen omkring ekspropriation. Så-

ledes vil lodsejerne af de berørte ejendomme blandt andet blive inddraget

direkte ved korrespondance med Banedanmark og ekspropriationskommis-

sionen.

For så vidt angår trafikale sikkerhedsregler medfører et ændret sikkerheds-

regelregime, som den foreslåede ændring af § 61 skal sikre, at infrastruktur-

forvalteres og jernbanevirksomheders trafikale sikkerhedsregler (og infra-

strukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler på sigt) ikke længere skal god-

kendes af Trafikstyrelsen, hvorfor virksomhederne ikke længere vil skulle

afholde udgifter hertil. Overholdelse af krav vil fremover skulle påses ved

styrelsens tilsyn med virksomhederne. Virksomhedernes fremadrettede ar-

bejde med at udarbejde tekniske og trafikale regler vil som udgangspunkt

være uændret. Det er muligt, at nogle virksomheder i den første periode i

forbindelse med skiftet vil bruge mere tid på udarbejdelsen af sikkerheds-

regler end under godkendelsesregimet i dag, hvor Trafikstyrelsen kvalitets-

sikrer og godkender virksomhedernes sikkerhedsregler. Dette vurderes dog

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

at aftage over tid. De økonomiske og administrative konsekvenser vurderes

at være positive over tid, men under bagatelgrænsen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For så vidt angår lovforslaget til ny ekspropriationshjemmel til brug for

etablering af erstatningsnatur vil forslaget i begrænset omfang, kunne have

betydning for øvrige grundejere. Der henvises til afsnit 5. om ”Økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.”.

6. Klimamæssige konsekvenser

For så vidt angår ekspropriationshjemmel om oprettelse af erstatningsbioto-

per vil forslaget understøtte FN’s Verdensmål 15 ”Livet på land”, særligt

delmål 15:

”Vi skal handle øjeblikkeligt for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere

forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede dy-

rearter og forhindre, at de bliver udryddet”.

Erstatningsbiotoperne anlægges som erstatning for den nedlagte beskyttet

natur, og oftest også i en større størrelsesorden, jf. afsnit 8, om: ”Miljø-

naturmæssige konsekvenser”.

Det vil sige, at de positive konsekvenser i ud-

gangspunktet opvejer de negative konsekvenser. Erstatningsbiotoperne dan-

ner sig over tid, hvorfor ny skov eksempelvis ikke vil bidrage i samme grad

til CO

reduktionen som ældre skov vil.

Klimaeffekten vil afhænge af, hvilke arealer der konkret udpeges til erstat-

ningsnatur. Det er derfor ikke muligt på forhånd at give et entydigt billede

af klimaeffekten. Forskellige faktorer kan bidrage til klimaeffekten og både

trække i en positiv og negativ retning.

F.eks. kan der ved udlægning af arealer til urørt skov være en midlertidig

positiv klimaeffekt ved kulstoflagring i vedmasse og i skovbunden i de før-

ste år. Samtidig kan en rydning af træarter af hensyn til biodiversiteten give

en umiddelbar negativ klimaeffekt, og græsningen kan modvirke opvækst

af ny skov.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med forslaget tillægges infrastrukturforvalteren beføjelse til at kunne op-

kræve en afgift, der tager hensyn til omkostningerne ved miljøvirkninger,

der er forårsaget af togdriften, og som skal differentieres efter omfanget af

den forårsagede virkning. Eventuelle afgifter for støjgener skal støtte en mo-

dernisering af jernbanevogne med den mest økonomisk levedygtige brem-

seteknologi med lavt støjniveau.

Det er vurderingen, at dette vil tilskynde jernbanevirksomhederne til at in-

vestere i og anvende mere miljøvenlige teknologier i deres jernbanedrift.

Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til

jernbanen, kan det medføre væsentlige påvirkninger af naturområder, ved at

naturen ændres, gennemskæres eller nedlægges. Banedanmark skal ind-

hente de nødvendige dispensationer fra f.eks. bestemmelserne i bekendtgø-

relse af lov nr. 1986 af 27. oktober 2021 om naturbeskyttelse, om § 3 natur,

skovbyggelinje, sø- og å-beskyttelseslinjer samt forbud mod etablering af

anlæg i fredskov i bekendtgørelse af lov nr. 315 af 28. marts 2019 om skove,

når dette er påkrævet. Der vil foregå en dialog med de berørte myndigheder,

herunder kommunerne.

I anledning af at Banedanmark opnår dispensation til at nedlægge beskyttet

natur mod at opføre erstatningsbiotoper, kan Banedanmark pålægges at

skulle genoprette erstatningsbiotoper i størrelsesorden 1:2 eller 1:3. Der kan

stilles vilkår om erstatningsnaturtypen, der om muligt bør være af samme

type som det nedlagte naturareal, om erstatningsarealets størrelse og place-

ring på kort. Efter behov kan der stilles vilkår om fremgangsmåde ved etab-

lering af naturområdet, om evt. behov for naturpleje for at sikre at området

udvikler sig som ønsket, således at det er muligt at overholde og føre tilsyn

med at vilkåret overholdes. Erstatningsarealet tinglyses ofte på ejendommen

for at sikre, at det bibeholdes.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

For så vidt angår ekspropriationshjemmel om oprettelse af erstatningsbioto-

per vil forslaget medføre, at erstatningsbiotoper samlet set på sigt vil kunne

tilbyde nye og større naturområder og dermed levesteder for en række nye

og eksisterende arter.

8. Forholdet til EU-retten

Jernbaneloven, som udgør en rammelovgivning på jernbaneområdet, imple-

menterer en lang række bestemmelser fra EU-retlige direktiver. Jernbanelo-

ven og regler fastsat i medfør heraf implementerer blandt andet direktiv

2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods med senere ændringer,

2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med se-

nere ændringer, direktiv 2016/797/EU om interoperabilitet i jernbanesyste-

met i Den Europæiske Union med senere ændringer og direktiv

2016/798/EU om jernbanesikkerhed med senere ændringer.

Implementeringen af ovenstående direktiver i jernbaneloven og regler i

medfør heraf sker efter principperne om minimumsimplementering med

henblik på at sikre færrest mulig regulering over for erhvervslivet.

De bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås med nærværende lovforslag,

forventes ligeledes udmøntet under iagttagelse af principperne om mini-

mumsimplementering.

Med den foreslåede ændring af lovens § 61 indføres en bemyndigelse til at

fastsætte regler om en overgangsordning, der bringer den gældende ordning

i overensstemmelse med de grundlæggende principper bag EU-reguleringen

på jernbaneområdet, særligt direktiv 2016/798/EU om jernbanesikkerhed.

Direktivet indeholder regler om, at det er virksomhederne, der er ansvarlige

for sikkerheden på deres del af jernbanesystemet, og at håndteringen af jern-

banesikkerheden skal være systembåret og ske i et sikkerhedsledelsessy-

stem.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva Danmark A/S, Banedanmark,

Captrain, CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Banegods, Danske Advokater, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Trans-

port og Logistik – DTL, Danske Shipping – Havnevirksomheder, Danske Regi-

oner, DB Cargo Scandinavia A/S, DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Den Dan-

ske Dommerforening, DI Transport, DSB, Erhvervsstyrelsen, Fredericia Ship-

ping, Green Cargo AB, Havarikommissionen, Hector Rail AB, Hovedstadens

Letbane I/S, HK Trafik og Jernbane, ITD, Jernbanenævnet, Kommunernes

Landsforening (KL), Landdistrikternes Fællesråd, Lokaltog A/S, Metroselska-

bet I/S, Midtjyske Jernbaner, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernba-

ner, Odense Letbane P/S, Rådet for Bæredygtig Trafik, SJ AB,

Sund & Bælt Holding A/S, Sydtrafik, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Dan-

mark Trafikstyrelsen, TX Logistik AB, Vestbanen A/S, Øresundsbro Konsortiet

og Aarhus Letbane I/S

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Forslaget til en ny præstationsordning Der forventes en mindre øget admi-

Ingen

før »Ingen«)

ringskonsekven- vil medføre en mindre administrati- nistrationsbyrde for Banedanmark i

ser for stat, kom- onsbyrde for Banedanmark, idet den forbindelse med håndtering af afbe-

muner og regio- nye ordning er mere enkel end den nu- stillingsafgifterog

ner

Økonomiske

værende ordning.

hjemmel.

ekspropriations-

Den reviderede præstationsordning De jernbanevirksomheder der er

konsekvenser for forventes at medføre et mindre ud- skyld i flere forstyrrelser vil opleve

erhvervslivet

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

giftsniveau generelt for jernbanevirk- merudgifter iht. præstationsordnin-

somhederne. Jernbanevirksomheder- gen. Derudover vil enkelte jernbane-

nes og infrastrukturforvalternes udgif- virksomheder opleve øgede udgifter

ter til godkendelse af trafikale og tek- til afbestillingsafgifter, såfremt kana-

niske sikkerhedsregler bortfalder med ler afbestilles. Der kan opstå er-

lovforslaget

hvervsøkonomiske tab for særligt

lodsejere som følge af ekspropriation

til erstatningsnatur.

Administrative Den foreslåede præstationsordning Der kan opstå midlertidige admini-

konsekvenser for forventes at være nemmere at admini- strative konsekvenser i forbindelse

erhvervslivet

strere for jernbanevirksomhederne.

med eventuel behandling af ekspro-

priationssager – udgangspunktet vil

dog så vidt muligt fortsat være at er-

statningsnatur håndteres på aftaleret-

ligt grundlag, som det er tilfældet i

dag. Der kan opleves et øgede admi-

nistrative konsekvenser i forbindelse

med virksomhedernes omlægning til

at indarbejde processer om trafikale

og tekniske sikkerhedsregler i deres

sikkerhedsledelsessystemer.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ekspropriationshjemlen til erstat-

ningsnatur kan efter omstændighe-

derne påvirke grundejere, såfremt

deres areal eksproprieres til erstat-

ningsnatur – udgangspunktet vil dog

så vidt muligt fortsat være at erstat-

ningsnatur håndteres på aftaleretligt

grundlag, som det er tilfældet i dag

Klimamæssige

konsekvenser

Banedanmarks opretholdelse af erstat- Ingen

ningsbiotoper vil reducere tabet af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

biodiversitet og bevare naturlige leve-

steder. Erstatningsnaturen anlægges i

en større størrelsesorden end den ned-

lagte natur, hvilket medfører at de po-

sitive konsekvenser opvejer de nega-

tive.

Miljø- og natur- I anledning af at Banedanmark opnår Ingen

mæssige konse- dispensation til at nedlægge beskyttet

kvenser

natur mod at opføre erstatningsbioto-

per, kan Banedanmark pålægges at

skulle genoprette erstatningsbiotoper i

størrelsesorden 1:2 eller 1:3. Samlet

set vil erstatningsbiotoperne på sigt

kunne tilbyde nye og større naturom-

råder og dermed levesteder for en

række nye og eksisterende arter.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der implementerer dele af

retten

direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelsen af et fælles eu-

ropæisk jernbaneområde og dele af direktiv 2008/68/EF af 24. november

2008 om indlandstransport af farligt gods.

Er i strid med de

principper

for

Nej

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 2

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af jernbanelovens § 2, stk.

1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, som med den foreslåede indsættelse

af et nyt stk. 3 i § 2, vil indebære, at den nuværende henvisning til stk. 2-6

vil skulle ændres til stk. 2, og regler fastsat i medfør af stk. 3.

Efter det foreslåede

stk. 1

vil loven gælde for jernbaner, herunder bybaner,

jf. dog stk. 2 og regler fastsat i medfør af stk. 3. Efter

stk. 2

vil lovens kapitel

8 kun gælde veteranbaner (uændret). Efter

stk. 3

vil transportministeren

kunne fastsætte regler om, at bybaner, privatbaner og privatejet jernbanein-

frastruktur helt eller delvist kan undtages jernbanelovens bestemmelser.

Dette gælder dog ikke kapitel 7 for så vidt angår bybaner, der ikke kan fra-

viges for bybaner, idet kapitlet alene finder anvendelse for bybaner.

Til nr. 3

Jernbanelovens § 2, stk. 3, bestemmer, at bybaner ikke er omfattet af kapitel

3, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 53, stk. 3, og §§ 58-60 c. Bestemmelsen i

stk. 4 indskrænker yderligere jernbanelovens anvendelsesområde for letba-

ner og metro, idet §§ 20-22 og §§ 66-68 er undtaget ud over de bestemmel-

ser, der også fremgår af stk. 3. Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt. bestemmer, at

privatbaner ikke er omfattet af kapitel 3 og § 17. Stk. 5, 2. pkt. giver trans-

portministeren hjemmel til at fastsætte regler om at kapitel 3 og § 17 delvist

skal gælde for privatbaner. Bestemmelsen i stk. 6 bestemmer at, loven ikke

gælder for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

af ejeren eller af en operatør i forbindelse med deres respektive godstrans-

portaktiviteter eller personbefordring i ikkekommercielt øjemed, og køretø-

jer, der udelukkende bruges på sådan infrastruktur.

Det foreslås at

§ 2, stk. 3-6,

ophæves, og at der i stedet vil blive indsat et nyt

stk. 3,

hvorefter transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at byba-

ner, privatbaner og privatejet jernbaneinfrastruktur helt eller delvist undta-

ges bestemmelser i loven. Dette gælder dog ikke kapitel 7 for så vidt angår

bybaner.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3 har til formål at sikre, at

løbende tilpasninger til loven, der nødvendiggøres af den løbende dialog

med Europa-Kommissionen om direktivernes anvendelsesområde (og mu-

lighed for at undtage bybaner, privatbaner og privatejet jernbaneinfrastruk-

tur), effektivt kan implementeres i national lovgivning.

For så vidt angår bybaner, der udgør S-banen, metro og letbaner, er det kon-

stateret, at bybanerne er omfattet af flere krav end nødvendigt efter EU-re-

guleringen. Det er derfor hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at

fastsætte de kriterier, hvorefter bybaner kan undtages de relevante dele af

jernbaneloven og foreneligheden med jernbanedirektiverne løbende kan sik-

res. Det er formålet med bestemmelsen at fastholde de nuværende mini-

mumsimplementeringsmæssige hensyn. Der kan dog på enkelte områder,

som det også er tilfældet efter gældende ret, være gode grunde til at anvende

visse EU-regler for bybaner (f.eks. regler om at bestemmelserne om Hava-

rikommissionen også finder anvendelse for bybanerne). Bemyndigelsesbe-

stemmelsen kan imidlertid ikke benyttes til at undtage bybanerne fra reg-

lerne i kapitel 7, der alene gælder for bybaner.

For så vidt angår privatbanerne vil det foreslåede stk. 3 i forhold til den

eksisterende bemyndigelsesbestemmelse indebære en udvidelse til at kunne

undtage yderligere bestemmelser for privatbanerne inden for rammerne af

EU-direktivernes minimumskrav. Der er således efter direktiverne i et vist

omfang mulighed for at undtage privatbanerne for en række yderligere be-

stemmelser. Af direktiv 2012/34 artikel 2 fremgår blandt andet, at regional

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

transport på lokale og regionale særskilte banenet til befordring på jernba-

neinfrastrukturer eller på net, der kun er beregnet til jernbanetransport i byer

og forstæder kan undtages visse af direktivets bestemmelser. Tilsvarende

gælder for lokale og regionale særskilte net, hvor der kun udføres passager-

transport.

For så vidt angår privatejet jernbaneinfrastrukturer er der mulighed for at

indskrænke anvendelsesområdet med baggrund i direktiv 2012/34 (om op-

rettelse af et fælles europæisk jernbaneområde), direktiv 2016/797 (om in-

teroperabilitet i jernbanesystemet), direktiv 2016/798 (om jernbanesikker-

hed). Kriterierne for at undtage privatejet jernbaneinfrastruktur er imidlertid

forskellige for de tre direktiver, idet også ”personbefordring

i ikkekommer-

cielt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på sådan [privatejet]

infrastruktur”

f.eks. giver mulighed for at undtage

hele

direktiv 2016/797

og direktiv 2016/798, men ikke direktiv 2012/34, hvor alene ”godstransport

på privatejet infrastruktur”

giver mulighed for at undtage

dele

af direktivet.

Det er således formålet med bemyndigelsesbestemmelsen, at samtlige krite-

rier vedrørende mulighederne for at undtage bybaner, privatbaner og privat-

ejet jernbaneinfrastrukturer vil kunne udnyttes. Det bemærkes dog, at en-

kelte forhold omkring jernbanesikkerhed forventes bevaret for bybaner og

privatbaner, idet der fortsat er ønske om at sikre et højt sikkerhedsniveau på

disse dele af jernbanen, der har sit udspring fra dele af EU-reguleringen.

Dette vurderes i samarbejde med Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

§ 5 i jernbaneloven indeholder regler om markedsadgangen til jernbanere-

laterede servicefaciliteter.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177 af 22. novem-

ber 2017 om adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydel-

ser opstiller nærmere regler for tjenesteydelser, som skal leveres i de ser-

vicefaciliteter, der er anført i punkt 2, 3 og 4 i bilag II til direktivet, og finder

direkte anvendelse for operatører af jernbanerelaterede servicefaciliteter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af principperne i den nu-

gældende jernbanelovs § 5 og er en præcisering af gældende ret med henblik

på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde. Forslaget ændrer således ikke på den nu-

værende retsstilling.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 1,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter uden forskelsbehandling og mod betaling, skal give alle

jernbanevirksomheder adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne og til

de ydelser, der leveres heri.

En servicefacilitet skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, nr. 11, i

direktivet, som et anlæg, herunder grunde, bygninger og udstyr som er sær-

ligt indrettet, helt eller delvist, med henblik på levering af en eller flere ydel-

ser, der er omhandlet i bilag II, punkt 2-4.

Lovforslagets forvalterbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med direk-

tivets artikel 3, nr. 12, som en offentlig eller privat enhed, der er ansvarlig

for forvaltningen af en eller flere servicefaciliteter eller for leveringen af en

eller flere ydelser til jernbanevirksomheder, der er omhandlet i bilag II,

punkt 2-4.

Ikke-diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbane-

relaterede tjenester i disse faciliteter bør sætte jernbanevirksomhederne i

stand til at yde bedre service til brugerne af personbefordring og godstrans-

port.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forvaltere stiller faciliteten og

dens øvrige faciliteter til rådighed for jernbanevirksomheder på ikke-diskri-

minerende vilkår.

Det er infrastrukturforvalteren, der tildeler kapacitet (kanaler) frem til ser-

vicefaciliteten, mens forvalteren tildeler betjeningskapacitet (kanaler) inden

for og på servicefacilitetens område. Samarbejdet mellem forvalter af ser-

vicefaciliteter og infrastrukturforvalter skal sikre, at der sker bedst mulig

sammenhæng mellem togtrafikken frem til en servicefacilitet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen i stk. 1 vil alene finde anvendelse for jernbanerelaterede ser-

vicefaciliteter som nævnt under bilag II, punkt 2, litra a-i i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse

af et fælles europæisk jernbaneområde, samt på de ydelser, der leveres i

disse.

Det vil således være direktivets bilaget II, punkt 2, der definerer hvilke jern-

banerelaterede faciliteter, der betragtes som en servicefacilitet og derved er

omfattet af den foreslåede § 5.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 2,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter uden forskelsbehandling reserverer betjeningskapacitet i

tilknytning til tildelt jernbaneinfrastruktur på den jernbanerelaterede ser-

vicefacilitet til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder,

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre omarbejdningen af 1. jernba-

nepakke og fastslår, at ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, og som

ansøger om at reservere infrastrukturkapacitet, kan søge om kapacitet på

jernbanerelaterede servicefaciliteter ved den strækning, hvortil der søges ka-

naler.

Kanaler skal forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 3, nr. 27,

og er den infrastrukturkapacitet

der er nødvendig for, at et tog kan køre fra

et punkt til et andet i en bestemt periode.

Med omarbejdningen af 1. jernbanepakke har ansøgere, der ikke er jernba-

nevirksomheder, mulighed for at reservere jernbanekapacitet med henblik

på at kunne planlægge en bestemt trafik, der skal gennemføres af en jernba-

nevirksomhed, med hvem ansøgeren indgår kontrakt. I konsekvens heraf har

ansøgere adgang til at forberede og reservere ressourcer til den til trafikkens

gennemførelse svarende hensigtsmæssige brug af servicefaciliteter. Det fo-

reslåede skal give mulighed for, at ansøgere kan planlægge alle led i trans-

portkæden for den del, der vedrører jernbanen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 3,

at transportministeren kan fastsætte

regler om betaling for betjeningskapacitet på stationer, herunder om betaling

for at stille billetsalgsudstyr til rådighed.

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse og har til formål at sikre,

at forvalteren af stationer stiller billetsalgsudstyr, herunder rejsekortsalgs-

udstyr til rådighed uden omkostninger for alle jernbanevirksomheder.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 4,

at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om forvaltning af og adgang til jernbanerelaterede service-

faciliteter og til de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Bestemmelsen er en bred bemyndigelsesbestemmelse og har til formål at

sikre, at transportministeren kan fastsætte nærmere regulering af jernbane-

relaterede servicefaciliteter og sikre at reguleringen heraf er i overensstem-

melse med EU-regler på området, herunder direktivet.

Transportministeren vil blandt andet kunne fastsætte nærmere regler for

brug og adgang til jernbanerelaterede servicefaciliteter og vil ved nærmere

regulering kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om en jernbane-

relaterede servicefacilitet, herunder hvorvidt arealer med tilhørende bygnin-

ger, faciliteter og ydelser, hører med til servicefaciliteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

§ 6 i jernbaneloven indeholder regler om markedsadgangen til jernbanere-

laterede servicefaciliteter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af principperne i den nu-

gældende jernbanelovs § 6 og er en præcisering af gældende ret med henblik

på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

fælles europæisk jernbaneområde. Den foreslåede bestemmelse ændrer så-

ledes ikke på den nuværende retsstilling.

Det følger af det foreslåede

§ 6, 1. pkt.,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter, jf. § 5, der samtidig kontrolleres direkte eller indirekte af

en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på det nationale

transportmarked, hvor servicefaciliteten benyttes, skal være organiseret så-

ledes, at de er uafhængige af den pågældende virksomhed med hensyn til

organisation og beslutningstagning. Af det foreslåede § 6,

1. pkt.,

fremgår,

at en sådan uafhængighed ikke indebærer krav om, at virksomheden opretter

en særskilt juridisk enhed for servicefaciliteten for at sikre uafhængighed,

men kan opnås med to særskilte afdelinger inden for én og samme juridiske

enhed.

Bestemmelsen vil sikre, at forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter,

som samtidig kontrolleres direkte eller indirekte af en jernbanevirksomhed,

der har en dominerende stilling på jernbanetransportmarkedet, hvor facilite-

ten benyttes, forvalter tildelingen på servicefaciliteten uafhængigt af den på-

gældende virksomhed.

Bestemmelsen vil sikre fuld gennemsigtighed og adgang uden forskelsbe-

handling til servicefaciliteter og til de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Udtrykket »dominerende stilling« kommer fra omarbejdningen af 1. jernba-

nepakke og skal forstås i almindelig konkurrenceretlig forstand, hvoraf det

følger, at en virksomhed er dominerende, når den i høj grad kan handle uaf-

hængigt af sine konkurrenter og kunder. Hvorvidt en virksomhed har en do-

minerende stilling på et marked, afhænger af, hvordan konkurrencen på det

pågældende marked er. Det vil blandt andet være af betydning, hvor stor en

markedsandel virksomheden har på det pågældende marked. Samtidig er det

væsentligt, hvor store og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om

det er vanskeligt for andre virksomheder at komme ind eller ekspandere på

markedet, f.eks. som følge af strukturelle eller lovgivningsmæssige barrie-

rer. Det, at en virksomhed er stor, behøver derfor ikke at være det samme

som, at virksomheden er dominerende.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger jernbanelovens § 8, stk. 1, at jernbanevirksomheder skal føre og

offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer for aktiviteter i forbin-

delse med jernbanegodstransport og for aktiviteter i forbindelse med pas-

sagertransport. Offentlige midler, der udbetales til aktiviteter i forbindelse

med transporttjenester som led i offentlig tjeneste, skal figurere særskilt i

de relevante regnskaber, og de må ikke overføres til aktiviteter i forbin-

delse med andre transporttjenester eller anden form for aktivitet. Bestem-

melsen implementerer artikel 6, stk. 3 og 4, i direktiv 2012/34 om opret-

telse af et fælles europæisk jernbaneområde. Det følger af de specielle be-

mærkninger til § 8 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, jf. Folketingstidende

2014-15, A, L 162 som fremsat, side 37, at det ikke er fundet relevant at

implementere artikel 6, stk. 1 og 2, der vedrører adskillelse mellem infra-

strukturforvaltning og jernbanevirksomhed, i bestemmelsen, idet Banedan-

mark allerede er organisatorisk adskilt fra DSB. Der gælder således ingen

regler om, at der skal føres og offentliggøres særskilte driftsregnskaber og

balancer for aktiviteter i forbindelse med jernbanevirksomheders udførelse

af transport og for aktiviteter i forbindelse med forvaltning af jernbaneinf-

rastrukturen.

Det foreslås, at der i

§ 8

indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter jernbanevirksom-

heder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer for

aktiviteter i forbindelse med jernbanevirksomheders udførelse af transport

og for aktiviteter i forbindelse med forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at gennemføre forpligtelsen ef-

ter direktivets artikel 6, stk. 1 og 2, i national ret. Selvom Banedanmark og

DSB blev adskilt i to forskellige organisationer, indebærer direktivet fort-

sat en forpligtelse til at implementere reglerne i artikel 6, stk. 1 og 2, om

adskillelse mellem infrastrukturforvaltning og jernbanedrift på trods af, at

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

reglerne hverken på daværende eller nuværende tidspunkt er af praktisk re-

levans. Direktivbestemmelser bør implementeres i national lovgivning,

hvis der er risiko for at sådanne regler kan blive relevante på et senere tids-

punkt. Det kan ikke udelukkes, at jernbanevirksomheder i visse tilfælde

kan ende med at have infrastrukturforvalterelementer i deres virksomheds-

portefølje, hvorefter reglerne kan blive relevante. Bestemmelsen vil såle-

des sikre, at forpligtelsen til at implementere artikel 6 er er fuldt ud imøde-

kommet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring, hvorefter bestemmelsen i § 8, stk. 2,

som bliver stk. 3, om tilsyn med overholdelsen af den samlede bestemmelse,

også vil finde anvendelse for det foreslåede stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring, hvorefter bemyndigelsesbestem-

melsen i § 8 stk. 3, som bliver stk. 4, også vil give mulighed for at fast-

sætte nærmere regler om forhold, der relaterer sig til det foreslåede stk. 2,

jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

I denne sammenhæng kan fremhæves, at opfyldelsen af adskillelse af regn-

skaber ifølge direktivets artikel 6, stk. 2, kan ske ved, at der er særskilte or-

ganisatoriske afdelinger i samme virksomhed, eller at forvaltningen af in-

frastruktur og transportvirksomhed varetages af særskilte enheder. Bemyn-

digelsesbestemmelsen kan således udnyttes til at fastsætte regler om, at en

af ovennævnte løsninger kan anvendes. Såfremt bemyndigelsesbestemmel-

sen ikke udnyttes til at fastsætte regler om metode for adskillelse af regn-

skaber og balancer, vil der være en valgfrihed for virksomhederne til at

iagttage reglerne i det foreslåede stk. 2.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Til nr. 9-10

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af jernbanelovens § 11,

stk. 1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, som med den foreslåede ind-

sættelse af et nyt stk. 2 i § 11, vil indebære, at de to nuværende henvisninger

til stk. 2 vil skulle ændres til stk. 3.

Til nr. 11

Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., i jernbaneloven, at infrastrukturforvalte-

ren indgår en kontrakt med jernbanevirksomheden om samarbejdsrelationer

og betingelser for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. En tilsvarende be-

stemmelse gælder ikke for virksomheder, der er sikkerhedscertificerede ef-

ter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, til trods for et

praktisk behov for mellem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede

virksomhed at aftale betingelser for anvendelse af jernbaneinfrastrukturen.

Det følger af den foreslåede

§ 11, stk. 2,

at virksomheder, som er certificeret

efter regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 3, skal indgå en aftale med

infrastrukturforvalteren om anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen, inden

der kan udføres kørsel på jernbanenettet.

Det foreslåede § 11, stk. 2, vil indebære, at virksomheder, som certificeres

efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, skal efterleve

de samme regler som jernbanevirksomheder, med de modifikationer, der

følger af, at sikkerhedscertificerede virksomheder ikke kan opnå tilladelse

til at drive jernbanedrift efter § 9.

Det foreslåede § 11, stk. 2, vil endvidere indebære, at en sikkerhedscertifi-

ceret virksomhed skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om an-

vendelse af jernbaneinfrastrukturen. Anvendelsesaftalen vil fastlægge sam-

arbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser. Anvendelsesaftalen

vil have karakter af en praktisk betonede aftale, der vil kunne indeholde be-

stemmelser om kapacitetstildeling, sporadgang til servicefaciliteter og leve-

ring af services, ydelser som kørestrøm, forvarmning og vand, miljø, inkl.

oliesplid og støj, forsikring og erstatning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

En anvendelsesaftale i henhold til den foreslåede § 11, stk. 2, vil stå i kon-

trast til jernbanevirksomhedernes adgangskontrakt efter § 20. Det vil ikke

være relevant mellem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede virk-

somhed at aftale vilkår som minimumsydelser, infrastrukturafgifter, vars-

lingsterminer og præstationsordning (bod/bonus).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det foreslås at indsætte nyt § 16, stk. 6, i jernbaneloven, hvorefter Banedan-

mark mod betaling kan stilles ERTMS-udstyr, ICI-udstyr, CBTC-udstyr,

ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til rådighed for jernba-

nevirksomheder godkendt efter § 9, stk. 1 og virksomheder godkendt efter

regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 11.

Forslaget vil medføre, at Banedanmark kan udleje ERTMS-udstyr, ICI-ud-

styr, CBTC-udstyr, ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til

jernbanevirksomheder godkendt i henhold til § 9, stk. 1 og virksomheder,

som er certificeret efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Med forslaget vil Banedanmarks opgaver også kunne omfatte tilrådigheds-

stillelse af ERTMS-udstyr, ICI-udstyr, CBTC-udstyr, ERTMS-udrustet ma-

teriel og ICI-udrustet materiel mod betaling. ERTMS-udrustet materiel og

ICI-udrustet materiel kan eksempelvis omfatte arbejdskøretøjer.

Jernbanevirksomheder godkendt i henhold til jernbanelovens § 9, stk. 1, om-

fatter jernbanevirksomheder, der både opererer på et kommercielt såvel som

et ikke-kommercielt marked. Virksomheder, som certificeres efter regler

fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,

omfatter ligeledes virksomheder, der opererer på et kommercielt såvel som

et ikke-kommercielt marked.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Forslaget vil indebære, at ERTMS-udstyret, ICI-udstyret, CBTC-udstyr,

ERTMS-udrustede materiel og ICI-udrustede materiel kan stilles til rådig-

hed med henblik på kommerciel anvendelse såvel som ikke-kommerciel an-

vendelse. Det betyder, at tilrådighedsstillelsen også kan ske til aktører, som

agerer kommercielt uden en trafikaftale med en offentlig trafikkøber. Dette

kunne eksempelvis være godsoperatører eller virksomheder, som certifice-

res efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 11. Denne opgave med tilrådighedsstillelse skal ses som en del

af Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter og det sektoransvar, der

ligger i naturlig forlængelse af denne rolle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 20, stk. 1, i jernbaneloven, at jernbanevirksomheden og

infrastrukturforvalteren i forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet

skal indgå kontrakt om samarbejdsrelationer og betingelser for benyttelse af

jernbaneinfrastrukturen m.v. Endvidere skal kontrakten indeholde bestem-

melser om en præstationsordning, der kan omfatte bestemmelser om bonus

og om bod for togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens

bestemmelser, som det i EU-lovgivningen er obligatorisk for jernbanevirk-

somhederne og infrastrukturforvalteren at indgå med hinanden.

Bestemmelsen viderefører i det væsentligste den gældende jernbanelovs §

20, der dog nyaffattes, således at stk. 1, 2. pkt. om præstationsordningen

indsættes som stk. 2 og som en ny bestemmelse i de foreslåede § 20 a - § 20

c om præstationsordningen.

Bestemmelsen i den foreslåede stk. 3 er en konsekvensændring som følge

af indsættelse af et nyt stk. 2, og der sker således en fuldstændig viderefø-

relse af den gældende lovs stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Til nr. 14

Det foreslås, at der som nye

§§ 20 a

20 c

indføres bestemmelser om

præstationsordningen i jernbaneloven. Formålet med præstationsordningen

er gennem et bodssystem pr. forstyrrelse at tilskynde til en mere effektiv

udnyttelse af jernbanenettet. Forsinkelser måles ved Banedanmarks og jern-

banevirksomhedens forstyrrelser af togtrafikken på registreringsstationer

baseret på et forsinkelseskriterium på 2 minutter og 59 sekunder.

Det foreslås, at der som

stk. 2

i § 20 a indsættes en bestemmelse, der fastslår,

at præstationsordningen alene omfatter jernbanevirksomheder, der benytter

Banedanmarks fjernbaneinfrastruktur og kører mellem to registreringsstati-

oner. Det er alle jernbanevirksomhedens tog undtagen materieltog, der er

omfattet.

Efter den foreslåede § 20 a,

stk. 3,

fastslås det, at det maksimale årlige ram-

mebeløb, jernbanevirksomheden eller Banedanmark kan komme til at be-

tale, er baseret på jernbanevirksomhedens årlige, afviklede trafikvolumen,

som nærmere beskrevet i den foreslåede i § 20 c, og efter den foreslåede §

20 a, stk. 4, at den samlede økonomiske ramme for hele præstationsordnin-

gen skønsmæssigt fastsættes af Banedanmark årligt.

I den foreslåede

§ 20 b

fastsættes den bod, jernbanevirksomhederne og Ba-

nedanmark skal betale pr. forstyrrelse. Ordningen, der indeholder en styk-

pris pr. forstyrrelse af trafikken, har for at fremme incitamentet i ordningen

for alle parter til at levere en punktlig togtrafik, forskellige priser pr. forstyr-

relse for hhv. jernbanevirksomhederne og Banedanmark, idet Banedanmark

sædvanligvis forårsager den største mængde forstyrrelser i jernbanetrafik-

ken.

Priserne pr. forstyrrelse er herefter følgende:

Pris pr. forstyrrelse

Jernbanevirksomhed

Banedanmark

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Tog på fjernbanen,

der minimum kører

mellem to registre-

ringsstationer

60 kr.

40 kr.

Der opgøres bod for henholdsvis infrastrukturforvalter og hver jernbane-

virksomhed, baseret på antallet af forstyrrelser hver part har forårsaget. An-

svaret for en forstyrrelse registreres i Banedanmarks Regularitets- og Drifts-

statistik System, hvor forstyrrelser blandt andet ansvarsplaceres hos enten

jernbanevirksomheden eller Banedanmark.

Boden opgøres månedligt for hver jernbanevirksomhed. Ved årets afslut-

ning afregnes differencen på boden mellem Banedanmark og hver jernba-

nevirksomhed.

Med den foreslåede

§ 20 c

fastsættes beregningsmetoden for præstations-

ordningens årlige maksimale rammebeløb, som jernbanevirksomheden eller

Banedanmark kan komme til at betale i bod. For at sikre en udregning af

maksimalbeløbet, der er ens for alle jernbanevirksomheder, og som afspejler

deres eget afviklede trafikvolumen, tager metoden udgangspunkt i det sam-

lede trafikvolumen, som jernbanevirksomhederne afvikler på fjernbanen.

Ved trafikvolumen forstås efter det foreslåede

stk. 2

det samlede antal regi-

streringer, der fremgår om jernbanevirksomhedernes trafik på fjernbanen i

Banedanmarks RDS-system, i form af data om såvel punktlige som forsin-

kede og aflyste tog. Samtidig tager metoden udgangspunkt i den samlede,

økonomiske ramme for præstationsordningen, opgjort som det af Banedan-

mark skønsmæssigt fastsatte beløb efter den foreslåede § 20 a, stk. 4, som

præstationsordningen maksimalt skal omfatte.

Præstationsordningen fastsætter et maksimalt årligt beløb til afregning for

hver jernbanevirksomhed. Med den foreslåede § 20 c,

stk. 3,

fastslås den

metode, Banedanmark anvender ved udregning af rammebeløbet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Forud for hvert kalenderår (x) opgøres det samlede trafikvolumen på fjern-

banen i det senest afsluttede kalenderår (kalenderår x-2) i form af registre-

ringer. Den samlede, økonomiske ramme for præstationsordningen i kalen-

derår x divideres herefter med det samlede antal registreringer. Herved

fremkommer en enhedspris pr. registrering, der er ens for alle jernbanevirk-

somhederne. Enhedsprisen afrundes. Det maksimale årlige rammebeløb ud-

regnes herefter som enhedsprisen pr. registrering ganget med jernbanevirk-

somhedens samlede antal årlige registreringer i det senest afsluttede kalen-

derår (kalenderår x-2).

I tilfælde af at en ny jernbanevirksomhed omfattes af præstationsordningen,

foretager Banedanmark et estimat af jernbanevirksomhedens samlede antal

årlige registreringer baseret på jernbanevirksomhedens forventede trafikvo-

lumen.

Eksempel på udregning af jernbanevirksomhed X’s maksimale årlige ram-

mebeløb:



Jernbanevirksomhed X’s samlede antal registreringer på fjernbanen:

45.000

Enhedsprisen: kr. 8,33.Enhedsprisen afrundes ril kr. 8,00.

Det maksimale årlige bodsbeløb for jernbanevirksomhed X bliver

herefter (45.000 * 8,00), dvs. 360.000 kr.

For at kunne fordele rammebeløbet på jernbanevirksomhederne og dermed

fastsætte det årlige maksimale bodsbeløb for den enkelte jernbanevirksom-

hed eller Banedanmark er der behov for at udregne en enhedspris pr. regi-

strering. Enhedsprisen har alene til hensigt at fordele det samlede rammebe-

løb pr. jernbanevirksomheden på en ensartet og retfærdig måde.

Eksempel på udregning af enhedsprisen:



Samlede antal registreringer på fjernbanen: 1,8 mio.

Samlet økonomisk ramme for præstationsordningen: 15 mio. kr.

Enhedsprisen er herefter (15 mio. kr. / 1,8 mio.), dvs. 8,00 kr. En-

hedsprisen afrundes til 8,00 kr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Efter den foreslåede § 20 c,

stk. 4,

skal Banedanmark ved beregningen tage

behørigt hensyn til, at der kan opstå variationer i trafikvolumen på fjernba-

nen som følge af force majeure og andre ekstraordinære hændelser, der så-

ledes ikke indgår i beregningen af det maksimale årlige beløb pr. registre-

ring.

Enhedsprisen er for 2023 fastsat til 8,00 kr. pr. registrering, jf. den foreslå-

ede § 20 c,

stk. 5.

Enhedsprisen opkræves ikke, men anvendes til at udregne

det maksimale årlige rammebeløb til afregning for enten jernbanevirksom-

heden eller Banedanmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det foreslås, at der som ny

§ 21 a

indsættes en bestemmelse, der fastlægger

en pligt for jernbanevirksomhederne til at aflyse en tildelt kanal, såfremt

denne ikke anvendes, samt at jernbanevirksomhederne ved en eller flere ka-

nalaflysninger skal betale en afbestillingsafgift under nærmere fastsatte be-

tingelser.

Formålet med afgiften for afbestilling af kanaler er i overensstemmelse med

direktiv 2012/34 at tilskynde til en effektiv udnyttelse af jernbaneinfrastruk-

turens kapacitet, hvilket vil medvirke til at nedbringe samfundets omkost-

ninger ved transport.

Afbestillingsafgiften er i dag reguleret i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. no-

vember 2021 om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet § 4, hvis

retstilstand i det hele videreføres ved nærværende bestemmelse. Det er dog

vurderet hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse direkte i jernbaneloven,

der fastslår den afbestillingsafgift, som jernbanevirksomhederne skal betale

ved aflysning af en eller flere kanaler.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4 implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbanenet artikel 36, der fastslår, at infrastrukturforval-

teren kan opkræve en passende afgift for kapacitet, som er tildelt, men som

ikke udnyttes, hvor afbestillingsafgiftens størrelse gradueres efter, hvornår

aflysningen sker, således at aflysninger umiddelbart forud for den planlagte

kørsel medfører et fuldt afgiftsniveau. Omvendt vil en aflysning ikke være

afgiftspålagt, hvis jernbanevirksomhederne i en passende tid forud for den

planlagte kørsel aflyser den bestilte kanal, eller såfremt aflysningen skyldes

forhold, som jernbanevirksomheden ikke har indflydelse på. Dette vedrører

f.eks. planlagte eller uplanlagte driftsmæssige forstyrrelser forårsaget af Ba-

nedanmark.

Ud over de allerede gældende bestemmelser om afbestillingsafgiften fore-

slås der indført en afgift, der opkræves, hvis jernbanevirksomheden gen-

tagne gange undlader at udnytte tildelte kanaler eller dele af dem. Denne

afgift foreslås opkrævet i tillæg til den allerede eksisterende afbestillingsaf-

gift, der opkræves for de aflysninger, jernbanevirksomheden foretager lø-

bende.

Med udgangspunkt i de kilometer, som jernbanevirksomheden for en given

måned har planlagt at køre eller tillyst at køre i form af almindelige passa-

ger- eller godstog og materieltog og efterfølgende har aflyst, udregnes den

procentvise andel, som jernbanevirksomheden har gennemført af sin plan-

lagte og tillyste kilometerproduktion i den pågældende måned og dermed

ikke aflyst.

Den obligatoriske afgift for gentagen manglende udnyttelse, der foreslås

indført med § 21 a, stk. 3, udregnes ved:

(Planlagte + tillyste km) – aflyste km * 100

(Planlagte og tillyste km)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Ved beregningen tages der udgangspunkt i de kilometer, som jernbanevirk-

somheden for en given måned har planlagt at køre eller – efter køreplanens

fastlæggelse – har tillyst at køre i form af almindelige passager- eller gods-

tog og materieltog. Fra summen af jernbanevirksomhedens planlagte og til-

lyste kilometer i måneden trækkes antallet af de kilometer, som jernbane-

virksomheden har aflyst at køre. Tallet, der herved fremkommer, divideres

med summen af planlagte og tillyste kilometer i måneden, og dette tal gan-

ges med 100. Herved fremkommer et procenttal, der udtrykker hvor stor en

procentvis andel jernbanevirksomheden har gennemført af sin planlagte og

tillyste kilometerproduktion i den pågældende måned og dermed ikke aflyst.

Er denne procentvise andel mindre end 75 pct., opkræves jernbanevirksom-

heden en afgift på 25.000 kr. for den pågældende måned.

Banedanmark offentliggør i netredegørelsen kriterierne for at konstatere, at

en jernbanevirksomhed inden for en måned har kørt mindre end 75 pct. af

den planlagte og tillyste produktion i form af passager- eller godstog og ma-

terieltog.

Af hensyn til at sikre en så konkret og effektiv regulering som muligt, der

muliggør en optimal udnyttelse af jernbaneinfrastrukturens kapacitet, bør

transportministeren bemyndiges til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere

bestemmelser om blandt andet proceduren i forbindelse med aflysning, for-

faldsdag m.v. samt øvrige regler om forvaltningens indsamling, behandling

og fortrolighed om jernbanevirksomhedernes oplysninger i forbindelse med

ansøgninger herom. De nærmere regler bør således fastsættes ved bekendt-

gørelse og i Banedanmarks netredegørelse.

Med den foreslåede § 21 b indføres hjemmel til, at Banedanmark kan op-

kræve en supplerende afgift, hvis Banedanmark i den årlige netredegørelse

erklærer en strækning for overbelastet. Den supplerende afgift fastsættes

som en procentvis størrelse af den infrastrukturafgift, som jernbanevirksom-

heden skal betale for kørsel på den pågældende strækning, og opkræves for

perioden med overbelastning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Endelig foreslås det med den foreslåede § 21 c indført hjemmel til en sup-

plerende miljøpåvirkningsafgift, herunder for støjgener. Til brug for fast-

læggelse af beregningsmetoden ved miljøpåvirkningsafgiften for støjgener

har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesforordning, der angiver me-

toderne for opkrævning af afgifter for omkostningerne ved støjgener, her-

under varigheden af denne opkrævning, hvor det fastslås, at infrastrukturaf-

gifterne kan differentieres for, hvor det er relevant, at tage hensyn til det

berørte områdes følsomhed, navnlig for så vidt angår den berørte befolk-

nings størrelse og togsammensætning med indvirkning på støjemissionsni-

veauet. Forordningens principper vil indgå ved fastlæggelsen af miljøpå-

virkningsafgiften.

Afgiftssatserne i de foreslåede §§ 21 b og 21 c er skønsmæssigt fastsat, idet

Banedanmark ikke opkræver eller har planer om at opkræve dem. Bestem-

melserne indsættes således primært med henblik på at sikre overholdelse af

delegationsforbuddet i grundlovens § 43. Såfremt der opstår behov for at

opkræve de pågældende afgifter, vil det forudsætte en forudgående revision

af jernbaneloven, hvor de konkrete bestemmelser for opkrævning og udreg-

ning af afgifterne specificeres på grundlag af en forudgående fastlæggelse

af den bagvedliggende metode for udregningen af begge afgifter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der anvendes i de

tilfælde, hvor der vederlagsfrit er givet tilladelse til at anbringe en ledning

på en ejendom. Ledningsejeren agerer herved som »gæst« og skal bekoste

lednings-arbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse

af det areal, hvor ledningen er anbragt. Gæsteprincippet er påberåbt i flere

domme og er fastslået i U 2009.2978 H (M3-dommen).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

På Transportministeriets ressortområde er gæsteprincippet kodificeret i vej-

lovens § 77-79 og en række anlægslove, herunder blandt andet lov nr. 609

af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen § 14, lov nr. 575 af 04 maj.

2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark samt i lov nr. 1424 af 17. december 2019 om

anlæg af en ny jernbane over Vestfyn § 8. Gæsteprincippet er ikke imple-

menteret i jernbaneloven. De foreslåede §§ 24 a-c er udarbejdet med bag-

grund i vejlovens §§ 77-79 jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offent-

lige veje m.v. som senest ændret ved lov nr. 434 af 16. marts 2021. Hensig-

ten med det foreslåede §§ 24 a-c er, at ensarte lovgivningen for vej- og ba-

neprojekter vedrørende gæsteprincippet

Der indsættes »Ledningsarbejder« som overskrift til de foreslåede §§ 24 a-

c, dvs. efter lovens § 24.

Det følger af den foreslåede

§ 24 a, stk. 1,

arbejder på ledninger m.v. over,

under, eller langs banearealet, herunder om nødvendigt flytning af lednin-

ger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af infrastrukturforvalteren

inden for rammerne af de formål, som infrastrukturforvalteren kan varetage

på egne arealer, betales af ledningsejeren.

Den foreslåede § 24 a vil medføre, at det ulovbestemte gæsteprincip kodifi-

ceres i loven. Ledningsejere kan herved placere deres ledninger over, under

eller langs banearealet uden bekostning, så længe de selv gennemfører og

afholder udgifterne til arbejder på deres ledninger over, under eller langs

banearealet, såfremt dette måtte være nødvendigt af hensyn til gennemfø-

relse af et arbejde, der iværksættes af infrastrukturforvalteren inden for ram-

merne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Den foreslåede § 24 a vil herved fastsætte, at ledningsejeren betaler for ar-

bejder på ledninger m.v. over, under eller langs baneareal, herunder nød-

vendig flytning af ledninger. Disse arbejder kan ligeledes indebære omlæg-

ning af ledninger m.v. samt andre forsyningsanlæg, eller etablering af andre

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

tekniske løsninger end flytning m.v. Dette skal ske i forbindelse med infra-

strukturforvalteren arbejder inden for rammerne af de formål, som kan va-

retage på Infrastrukturforvalteren egne arealer, medmindre andet er særligt

bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriations-kom-

mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af

fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandfor-

syningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Foretages der i forbindelse med etablering af statslig jernbaneinfrastruktur

arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning placeret i en

kommunevej, vil staten dog afholde udgifterne til dette ledningsarbejde. Ud-

gifter til senere arbejder på disse ledninger vil dog blive omfattet af de fore-

slåede stk. 1. Sidstnævnte omfatter ikke ledninger ejet af privatretlige sel-

skaber, hvor en kommune er medejer eller eneejer.

Det følger af det foreslåede § 24 b, at arbejder på ledninger m.v. over, under

eller langs banearealet udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre

andet særligt er aftalt. banearealet med henblik på f.eks. at finde frem til

ledninger over, under eller langs banearealet og om nødvendigt at frilægge

ledningen eller retablere banearealet efter endt ledningsarbejde. Det skal

dog forstås som, at det fortsat bør være undtagelsesvist, at infrastrukturfor-

valteren udfører arbejder i form af frilægning af ledningen, ledningsgraven

eller retablerer banearealet efter et ledningsarbejde. Bestemmelsen er her-

ved delt i to, hvor stk. 1 udgør hovedreglen om, at disse arbejder udføres af

ledningsejeren, uanset om arbejdet udføres i forbindelse med et arbejder på

banearealet eller den almindelige vedligeholdelse af eller tilsyn med lednin-

gerne.

Stk. 2 giver mulighed for, at infrastrukturforvalteren kan kræve, at jordar-

bejder på banearealet, udføres af infrastrukturforvalteren selv. Det gælder

eksempelvis i de situationer, hvor der forekommer et behov for at koordi-

nere ledningsarbejdet med andre vejarbejder, hvor ledningsejeren ikke over-

holder vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse eller hvor arbejdet kræver

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

en særlig faglig ekspertise eksempelvis i henhold til kritisk jernbaneinfra-

struktur.

Stk. 3 giver mulighed for, at Banedanmark i særlige tilfælde kan udføre de

påbudte ledningsarbejder for ledningsejerens regning, hvis ledningsejeren

ikke udfører de krævede ledningsarbejder og dermed forsinker infrastruk-

turforvalterens arbejde. Det bemærkes, at bestemmelsen har karakter af en

undtagelse, og derved kun skal anvendes efter, der er fastsat realistiske fri-

ster for udførelse af ledningsarbejderne.

Eksempler på anvendelse af stk. 3 kan foreligge, hvis en forsinkelse af fær-

diggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser for Banedan-

mark i form af erstatninger/kompensation til andre entreprenører, eller at

baneprojekter og trafikspærringer forsinkes.

Den foreslåede § 24 c beskriver Banedanmarks pligt til at koordinere bane-

og ledningsarbejder, og herved tage hensyn til ledninger m.v., over, under

eller langs banearealet. Infrastrukturforvalteren skal herved skal så tidligt

som muligt drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren med henblik på at

tilrettelægge de kommende arbejder på den mest hensigtsmæssige måde for

alle parter. Bestemmelsen skal ikke forstås som, at den forpligter Banedan-

mark til at betale for fordyrende ændringer i det påtænkte infrastrukturar-

bejde af hensyn til beskyttelse af andres ledninger, der er omfattet af gæste-

princippet. Bestemmelsen er alene en kodificering af den allerede eksiste-

rende forpligtelse til at tage hensyn til andre ledningsejere. Alligevel er be-

stemmelsen indsat for at synliggøre, at såvel jernbaneinfrastruktur som led-

ninger over, under eller langs banearealet er vigtige infrastrukturanlæg med

betydelige samfundsmæssige funktioner. På den baggrund foreslås det i stk.

1 udtrykkeligt lovfæstet, at infrastrukturforvalteren skal udvise hensyn over

for de omkringliggende ledninger.

Formålet med bestemmelsens stk. 2 er at sikre, at ledningsejeren får mulig-

hed for at fremsætte forslag til ændring af infrastrukturforvalterens planlagte

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

arbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbej-

der på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages i

planlægningen af, hvordan infrastrukturforvalterens arbejder efter forslagets

§ 24 c, stk. 1, kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigts-

mæssige og forsvarlige måde.

Ydermere er der indsat en mulighed for, at infrastrukturforvalteren kan gen-

nemføre det planlagte arbejde, hvis ikke der kan opnås enighed med led-

ningsejeren om, hvordan arbejderne kan tilrettelægges under hensyntagen

til ledningsejeren. Som en konsekvens heraf foreslås det, at det udtrykkeligt

fremgår af loven, at infrastruktur-forvalteren kan kræve, at ledningsejeren

udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af

vejmyndighedens planlagte arbejder. Bestemmelsen i stk. 3 skal herved

sikre, at infrastrukturforvalterens arbejder kan gennemføres rettidigt. Sam-

tidig skal bestemmelsen administreres med respekt for pligten for at udvise

hensyn til ledningsejerne og forhandle med henblik på at finde frem til brug-

bare løsninger, der i videst muligt omfang respekterer de forskellige forsy-

ningsbehov.

I stk. 4 foreslås det, at Banedanmark i særlige tilfælde kan udføre de påbudte

ledningsarbejder for ledningsejerens regning, såfremt ledningsejeren ikke

udfører de påkrævede ledningsarbejder og dermed forsinker infrastruktur-

forvalterens arbejde.

Denne bestemmelse er alene tiltænkt anvendt for at kunne fastsætte realisti-

ske frister for udførelse af ledningsarbejder, og at disse arbejder udføres af

ledningsejeren som forudsat.

Slutteligt foreslås det med stk. 5, at tvister om betaling for arbejder på eller

af hensyn til ledninger kan indbringes for transportministeren. Ved behand-

lingen af tvisten vil ministeren b.la. vurdere, om der reelt har være taget

hensyn til begge parter, og om drøftelserne om tilrettelæggelsen har fundet

sted. Hermed sikres, at parterne kan få prøvet omfanget af betalingsforplig-

telsen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Jernbaneloven indeholder ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til, at trans-

portministeren kan afvise opførsel af nye anlæg eller omfattende arbejder

på eksisterende anlæg på og i tilknytning til samt i nærheden af det statslige

jernbanenet. På samme vis hjemler loven ikke, at transportministeren kan

afvise tredjeparters ønske om at foretage arbejder på og i tilknytning til samt

i nærheden af det statslige jernbanenet, på nær hvor der kan meddeles afslag

på en gravetilladelse på grund af sikkerhedsmæssige årsager jf. jernbanelo-

vens § 24, nr. 1.

Det følger af det forslåede §

29 a, stk. 1,

at transportministeren kan afvise

nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i tilknyt-

ning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet, når det er nødvendigt

af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

Den foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at Banedanmark med en sådan

hjemmel får mulighed for at afvise anmodninger om arbejder i nærheden af

jernbanen ud fra hensyn til jernbanenettets funktionalitet, herunder sam-

fundsøkonomiske hensyn samt sikkerhedsmæssige hensyn.

Det følger af, at etablering af nye eller ændring af eksisterende anlæg samt

arbejder i nærheden af jernbanen kan have betydning for trafikafviklingen,

skabe forsinkelse eller fordyrelse af et jernbaneprojekt samt have direkte

betydning for rettidigheden. Eksempelvis indbefatter Banedanmarks gen-

nemførelse af Signalprogrammet blandt andet gennemgang og ændringer af

samtlige overkørsler. Såfremt der ved et tredjepartsprojekt skal etableres

nye overkørsler på vejmyndighedens initiativ, vil disse skulle indpasses i

Banedanmarks projektportefølje. Er dette ikke muligt, vil det medføre for-

sinkelse og/eller fordyrelse af Signalprogrammets udrulning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det følger af det forslåede

§ 29 a, stk. 2,

at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om afvisning af projekter omfattet af stk. 1.

Den foreslåede § 29 a, stk. 2 vil medføre, at der gives mulighed for, at fast-

sætte nærmere regler om afvisning af projekter, herunder nye anlæg samt

omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i tilknytning til samt i

nærheden af det statslige jernbanenet. Der er forventningen at bestemmelsen

delegeres til Banedanmark, som herefter vil fastsætte nærmere regler om

sagsbehandling af sager omfattet af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Der er tale om lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 19

Der er tale om lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 20

Når en anlægsmyndighed, herunder Banedanmark, anlægger jernbane eller

udfører arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det kunne medføre væsent-

lige påvirkninger af naturområder, ved at naturen ændres, gennemskæres

eller nedlægges. Naturbeskyttelsesloven, som har til formål at beskytte na-

turen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæs-

sige værdier, indeholder eksempelvis et forbud mod tilstandsændring af ud-

peget naturtyper, jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021

om naturbeskyttelse. Herudover indeholder lovbekendtgørelse nr. 315 af 28.

marts 2019 om skove ligeledes forbud mod at opføre bygninger, etablering

af anlæg samt gennemførsel af terrænændringer eller anbringes affald på

fredskovspligtige arealer, jf. lovens § 11, stk. 1.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at anlægsmyndigheden anlægger

jernbane eller udføre jernbanerelaterede arbejder i beskyttet natur. I sådanne

tilfælde vil anlægsmyndigheden skulle søge dispensation til at kunne udføre

arbejder på et sådant areal.

Ved den nuværende praksis søger Banedanmark at indgå aftale med lodsejer

om ret til at kunne opføre erstatningsbiotoper på lodsejers areal. I praksis

betyder det, at Banedanmark, efter indgåelse af aftale med lodsejeren, ting-

lyser en servitut på lodsejerens ejendommen med Banedanmark som påta-

leberettiget. Servitutten pålægger lodsejeren at vedligeholde det etablerede

erstatningsbiotop indtil aftalens ophør. Banedanmark afholder almindelig-

vis samtlige omkostninger ved tinglysning.

Muligheden for at kunne indgå aftaler med lodsejere om etablering af erstat-

ningsbiotoper begrænses af saglige, herunder blandt andet naturfaglige, hen-

syn til erstatningsbiotoperne. Det anbefales blandt andet ofte, at erstatnings-

natur udlægges tættest muligt på det sted, hvor et naturområde fjernes af

hensyn til den økologiske funktionalitet, andelen af naturareal i det lokale

landskab og for at bevare de rekreative muligheder lokalt. Miljø- og Føde-

vareklagenævnet anfører i flere af sine afgørelser, at erstatningsnaturen som

udgangspunkt bør udlægges på arealer i nærheden af de naturområder, der

påvirkes af projektet, når det er muligt. Når der skal opsøges et egnet areal

til erstatningsbiotopen, vil det dog ikke nødvendigvis være muligt, at det

ligger i umiddelbar forlængelse af den nedlagte natur. Nærhedskriteriet kan

ligeledes fremgå som et vilkår i en dispensation til naturbeskyttelseslovens

§ 3 og er fremhævet i bemærkningerne til nogle anlægslove, jf. f.eks. Fol-

ketingstidende 2009-10, A, L 134 som fremsat, side 13, hvor det i afsnit

8.2.3.9 om Jersie Mose er anført, at:

”Erstatningsnatur kan placeres i lav-

bundsarealer inden for den biologiske spredningskorridor ved Jersie

Mose”.

Banedanmark og Vejdirektoratet foretager begge store anlægsarbejder, hvor

det er nødvendigt at kunne ekspropriere til statslige formål, herunder til brug

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

for etablering af erstatningsbiotoper. I den nugældende jernbanelovgivning

er der ikke udtrykkelig hjemmel til, at Banedanmark kan tilegne sig arealer

eller rettigheder til arealer ved ekspropriation med henblik på at opføre er-

statningsbiotoper, når dette er påkrævet efter anden lovgivning. Dette har

Vejdirektoratet mulighed for i vejlovens § 97.

Det foreslås med den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 30, stk. 2,

indføre en ny hjemmel i et nyt

nr. 9,

hvorefter transportministeren, til stats-

lige anlæg, kan iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, til-

lade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til etablering af er-

statningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens ind-

greb i naturtilstanden.

Ved det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, sker der, med afsæt fra vejlovens ek-

spropriationshjemmel i § 97, en udvidelse af ekspropriationshjemlen på

jernbaneområdet. Det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, skal sikre en ensartet

anvendelse og fortolkning af hvilke formål og foranstaltninger, der kan ek-

sproprieres til, herunder at denne skal afhænge af den til enhver tid relevante

tekniske udvikling. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1520 af 27.

december 2014 om offentlige veje m.v., jf. Folketingstidende 2014-15, A,

L 20, som fremsat, side 75, at § 97 eksempelvis kan anvendes til at ekspro-

priere til erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for

vejenes indgreb i naturtilstanden. Der er med nærværende lovforslag til æn-

dring af jernbaneloven valgt at benytte samme formulering, som der er an-

vendt fra bemærkningerne til vejloven.

Det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, vil medføre, at der kan foretages ekspro-

priation til etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til

kompensation for banens indgreb i naturtilstanden. Det foreslåede § 30, stk.

2, nr. 9, vil sidestille anlægsprojekter på vej- og baneområdet, hvor det er

nødvendigt, at ekspropriere til etablering af erstatningsbiotoper og andre

foranstaltninger til kompensation for banens indgreb i naturtilstanden.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Ekspropriation i henhold til den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, skal ske efter

de gældende regler i jernbaneloven, jf. lovens kapitel 6, hvilket betyder, at

enten Kommissarius ved Statens Eksproportioner i Jylland eller på Øerne,

afhængig af placeringen af erstatningsbiotopen, foretager en prøvelse af, om

den enkelte ekspropriation er nødvendig. Nødvendighedskravet er udtryk

for, at det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt.

Banedanmark vil som udgangspunkt afsøge muligheden for at indgå privat-

retlige aftaler med lodsejere om afståelse eller rådighedsbegrænsning af are-

aler til brug for ved etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltnin-

ger til kompensation for banens indgreb i naturen. Såfremt en aftale kan op-

nås med lodsejer på acceptable vilkår, vil Banedanmark indgå sådanne afta-

ler. Såfremt det ikke er muligt at indgå en privatretlig aftale med en lodsejer

om afståelse eller rådighedsbegrænsning af et areal, vil det være nødvendigt

at foretage ekspropriation i medfør af den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9.

En ekspropriation til brug ved etablering af erstatningsbiotoper og andre for-

anstaltninger til kompensation for banens indgreb i naturen er foreneligt

med grundloven, da der eksproprieres med det formål at erstatte beskyttet

natur, jf. grundlovens § 73, stk. 1, 2. pkt., fordi ekspropriationen udspringer

af almene, saglige og samfundsmæssige interesser, som ligeledes har en of-

fentlig karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter gældende ret kan transportministeren med hjemmel i § 54 i jernbane-

loven fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet, her-

under om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt

gods. Når det gælder muligheden for at fastsætte restriktioner eller forbud

relateret til farligt gods, er der efter gældende ret alene hjemmel hertil, når

dette kan begrundes i jernbanesikkerhedsmæssige hensyn. Hjemmel hertil

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

er fastsat i jernbanelovens kapitel 11 om jernbanesikkerhed og interopera-

bilitet. Det fremgår blandt andet af § 56, at transportministeren kan fastsætte

regler om sikkerhed og interoperabilitet på jernbaneområdet. Beføjelsen ef-

ter § 56 er delegeret til Trafikstyrelsen, og det er også Trafikstyrelsen, der

fører tilsyn med jernbanevirksomhederne. Såfremt Trafikstyrelsen kan kon-

statere, at gældende lovgivning ikke lever op til de sikkerhedsmæssige for-

skrifter, kan Trafikstyrelsen udstede påbud og forbud, jf. §§ 70-75. Trans-

portministeren kan efter gældende ret imidlertid ikke fastsættes regler, der

regulerer eller forbyder transport af farligt gods ud fra andre hensyn end

sikkerheden under transport.

Det foreslås, at indsætte en ny

§ 54 a

i jernbaneloven, hvorefter transport-

ministeren kan fastsætte regler om at regulere eller forbyde transport af far-

ligt gods, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden under trans-

port.

Den foreslåede bestemmelse skal fortolkes i lyset af artikel 1, stk. 5, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om

indlandstransport af farligt gods. Bestemmelsens anvendelsesområdet vil

dog være begrænset, idet reglerne om EU-rettens fri bevægelighed fortsat

skal iagttages. Såfremt der fastsættes regler om at regulere eller forbyde

transport af farligt gods, skal dette således være begrundet i hensyn, som er

i overensstemmelse med EU-retten. Det omfatter blandt andet restriktioner

eller forbud af hensyn til miljøbeskyttelse eller hensynet til den nationale

sikkerhed, som det fremgår af direktivets præambel nr. 11. Derudover kan

øvrige legitime hensyn såsom hensynet til den offentlige orden, offentlige

sikkerhed og offentlige sundhed efter EU-domstolens praksis ligeledes efter

omstændighederne konkret begrunde en restriktion eller et forbud mod

transport af farligt gods på jernbaneområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Der findes ikke i dag en bestemmelse i jernbaneloven, der fastlægger hvor-

dan gods skal være anbragt under transport. Det skyldes, at det ifølge EU-

reglerne på området er op til virksomheden selv at fastsætte, hvordan gods

transporteres sikkert. Det følger af Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for in-

teroperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesy-

stemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse

2012/757/EU, at jernbanevirksomheder skal sørge for, at godsvogne er læs-

set på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten. Jernbaneloven

indeholder ikke en bestemmelse, hvorefter der kan ifaldes strafansvar, hvis

gods ikke er anbragt sikkerhedsmæssigt forsvarligt under transport.

Det følger af den foreslåede

§ 57 a,

at gods skal være anbragt således, at det

ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det

må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af, forårsage forstyrrende ulem-

per eller kunne flytte sig uden for togets profil under kørsel.

Den foreslåede § 57 a vil medføre, at virksomheder skal sikre, at deres gods

er fastspændt på en sådan måde, at det ikke kan frembyde fare for personer

eller medføre skade på ejendom.

Bestemmelsen skal ses som et skærpet ansvar for virksomheder til at sikre,

at deres gods er sikkerhedsmæssigt forsvarligt anbragt inden transport. Det

er ikke nødvendigt for at have overtrådt bestemmelsen, at der har været kon-

kret fare for personer eller fare for skade på ejendom. Godset vil alene skulle

have være anbragt således, at det er egnet til at kunne frembyde fare for

personer og skade på ejendom.

Gods, som defineret i den foreslåede § 57 a, skal tolkes som et bredt begreb

og dækker over almindeligt gods, herunder varer, men dækker ligeledes

over sættevognstrailere på lommevogne, trailer med sidesmækker og pre-

senninger, som ligeledes skal anses som gods. Listen er ikke udtømmende.

Den foreslåede § 57 a anses for overtrådt når eksempelvis gods eller tredje-

mandsgenstande falder af togvogne, herunder når presenninger helt eller

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

delvist falder af togvogne under kørsel, når sættevognstrailere på lomme-

vogne eller andet på togmateriellet er profiloverskridende under kørsel. Det

vil eksempelvis sige, hvor dele overskrider et af de foreskrevne læsseprofi-

ler, som er gældende for den pågældende strækning under kørsel m.m. Frit-

rumsprofilet er højden og bredden på det frie rum, der altid skal være til

stede omkring et jernbanespor for at sikre den frie passage af rullende ma-

teriel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af jernbanelovens § 61, stk. 1, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sen (nu Trafikstyrelsen) godkender de sikkerhedsregler, herunder trafikale

sikkerhedsregler, som infrastrukturforvaltere udarbejder, jf. dog stk. 3. Efter

bestemmelsens stk. 2 godkender Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen jernba-

nevirksomheders trafikale sikkerhedsregler, jf. dog stk. 3. Det følger af be-

stemmelsens stk. 3, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre egne

sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler, i henhold til virksom-

hedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4, er opfyldt. Til-

svarende gælder for jernbanevirksomheder i forbindelse med udarbejdelse

og ændring af trafikale sikkerhedsregler. Stk. 4 giver Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, hvilke krav infrastruk-

turforvaltere og jernbanevirksomheder skal opfylde, for at de kan udarbejde

og ændre sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler i henhold til

deres sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

godkendelse. Dette indbefatter regler om brug af en uafhængig tredjeparts

vurdering i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sikkerhedsregler,

herunder trafikale sikkerhedsregler. Efter stk. 5 kan transport-, bygnings- og

boligministeren fastsætte nærmere regler om godkendelse af sikkerhedsreg-

ler, jf. stk. 1 og 2.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Trafikstyrelsen har i medfør af den nuværende bestemmelse i jernbaneloven

godkendt trafikale og tekniske sikkerhedsregler og i vidt omfang gjort brug

af uafhængige tredjeparters vurderinger i den forbindelse.

Der er udstedt bekendtgørelse nr. 814 af 3. juni 2022 om infrastrukturfor-

valteres tekniske sikkerhedsregler på jernbanen, som fastsætter krav om

Trafikstyrelsens godkendelse af infrastrukturforvalteres tekniske sikker-

hedsregler, herunder krav om brug af en uafhængig tredjeparts vurdering i

forbindelse med udarbejdelse og ændring af tekniske sikkerhedsregler.

Der er samtidigt i bekendtgørelsen fastsat regler indeholdende krav, som

gør, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre tekniske sikkerheds-

regler i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem uden forudgående god-

kendelse fra Trafikstyrelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 61,

at Trafikstyrelsen kan fastsætte

regler om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler, herunder regler

om krav om brug af en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med

udarbejdelse og ændring af sikkerhedsregler.

Det foreslås, at der også fremover er hjemmel til at kræve, at infrastruktur-

forvaltere gør brug af uafhængige tredjeparters vurderinger i forbindelse

med udarbejdelse og ændring af tekniske sikkerhedsregler.

Det foreslås samtidigt, at den nuværende bestemmelses krav om blandt an-

det Trafikstyrelsens godkendelse af trafikale sikkerhedsregler udgår, hvor-

efter infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder i overensstemmelse

med EU-reguleringen skal sikre sig, at udarbejdelse og ændring af trafikale

sikkerhedsregler sker i overensstemmelse med den pågældende virksom-

heds sikkerhedsledelsessystem, og i fornødent omfang med inddragelse af

vurdering fra uafhængig tredjepart.

Det vil være hensigten, at føromtalte bekendtgørelse om infrastrukturforval-

teres tekniske sikkerhedsregler på jernbanen videreføres.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det bemærkes, at Trafikstyrelsen efter lovens almindelige tilsynsregler også

fremover vil føre tilsyn med jernbanevirksomheders og infrastrukturforval-

teres sikkerhedsledelsessystemer, herunder om virksomhedernes sikker-

hedsledelsessystemer indeholder de nødvendige processer for udarbejdelse

og ændring af sikkerhedsregler.

Tilsvarende har Trafikstyrelsen fortsat mulighed for at udstede påbud og

forbud i de tilfælde, hvor sikkerhedsledelsessystemerne er mangelfulde, el-

ler hvor manglende overholdelse af de krav, der følger af EU-reguleringen,

kan udgøre en fare for jernbanesikkerheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Bestemmelsen i § 62, stk. 2, fastslår det såkaldte »skadevolderprincip«,

hvorefter den instans, der er ansvarlig for et anlægsprojekt, der medfører

ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, som hovedregel

også er den, der skal afholde udgifterne til de ændringer i anlæg til sikring

af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er påkrævet for, at niveauoverkørs-

len lever op til gældende sikkerhedskrav. Det betyder, at hvis sikkerhedsni-

veauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde på vejnet-

tet, afholdes udgifterne til ændringer eller etablering af anlæg til sikring af

vejtrafikken i niveauoverkørsler af vejmyndigheden. Efter vejloven er

vejmyndigheden den myndighed, som administrerer en offentlig vej. Tilsva-

rende afholdes udgifterne til ændringer eller forbedringer af anlæg til sikring

af vejtrafikken i niveauoverkørsler af infrastrukturforvalteren, hvis sikker-

hedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde på

banenettet.

Udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforan-

staltningerne afholdes dog altid af infrastrukturforvalteren, jf. stk. 1, uanset

hvem der har afholdt udgiften til ændringen eller etableringen af anlæg til

sikring af vejtrafikken i niveauoverkørslen. Anlæg til sikring af vejtrafikken

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

i niveauoverkørsler er blandt andet krydsmærker, klokker, advarselssignal-

anlæg og bomanlæg, og er blandt andet udstyret med klokker, blinklys eller

automatiske bomme.

Ud fra gældende ret skal pågældende vejmyndighed alene betale for anlægs-

arbejder på vejnettet ved etablering af nye eller omfattende ændringer på det

eksisterende anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel. Ordlyden

»omfattende« kan give anledning til fortolkningstvivl.

Det foreslås at ændre

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

således at »omfattende« udgår, og

at »som kan påvirke jernbanesikkerheden« indsættes efter efter »niveau-

overkørsel«.

Hermed præciseres, at ændringens omfang skal have en karakter, der kan

påvirke jernbanesikkerheden, og som ligger ud over infrastrukturforvalteren

almindelige vedligeholdelses- og driftspligt. På denne måde er det skade-

volderen, som uanset ændringens størrelse skal afholde udgifterne til etab-

lering eller ændring af anlægget, så længe det påvirker jernbanesikkerheden.

Der er ikke med ændringen tiltænkt en ændring af gældende ret, men har i

første række været et ønske om en sproglig præcisering.

Ændringen af lovteksten har yderligere til formål at tydeligøre, hvorvidt det

er infrastrukturforvalteren eller vejmyndigheden, der skal finansiere udgif-

terne til sikring af svage trafikanter. Ved svage trafikanter sigtes der f.eks.

til cyklister og fodgængere.

Det foreslås således tydeliggjort, at vejmyndighederne betaler udgifterne for

etablering af nye anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, hvis

formålet med anlægget er at forøge kapaciteten af motorkøretøjer, herunder

til sikring af de svage trafikanter. Vejmyndigheden skal ligeledes afholde

udgifter ved ændring af eksisterende anlæg.

Derimod betaler infrastrukturforvalteren for udgifter til sikring af vejtrafik-

ken ved sikrede niveauoverkørsler, hvor ændringen foretages af hensyn til

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

togtrafikken, og som ikke har til formål at forøge kapaciteten for motorkø-

retøjer eller at sikre de svage trafikanter.

Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler,

der ikke kan henføres til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, af-

holdes af infrastrukturforvalteren, der som ansvarlig for sikkerheden i ni-

veauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til gældende

sikkerhedskrav. Det vil typisk være tilfældet, hvor infrastrukturforvalteren

selv vurderer, f.eks. som følge af den almindelige udvikling i vejtrafikken,

at yderligere anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørslen er påkræ-

vet. Herudover kan Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed vurdere, at der er

behov for at pålægge infrastrukturforvalteren at etablere eller ændre anlæg

til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler. Også i disse tilfælde afholdes

udgifterne af infrastrukturforvalteren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Den gældende bestemmelse i § 78, stk. 4, medfører, at ansatte i Trafiksty-

relsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter straffelovens §

152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplys-

ninger, som indberettes i henhold til § 78, stk. 1-3, samt i henhold til regler

fastsat i medfør af det forslåede stk. 5

Bestemmelsen indebærer en speciel tavshedspligt for så vidt angår oplys-

ninger, der er indberetningspligtige efter lovens § 78, stk. 1-3, samt i hen-

hold til regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 5.

De særlige hensyn bag tavshedspligten er at sikre, at sikkerhedsmyndighe-

den i forbindelse med det forebyggende jernbanesikkerhedsarbejde modta-

ger flest mulige oplysninger. Det er vurderingen, at sikkerhedsmyndigheden

kun vil få et tilstrækkeligt stort antal indberetninger til brug for det forebyg-

gende jernbanesikkerhedsmæssige analysearbejde, hvis der tillige ud over

straffrihed, kan sikres fuld fortrolighed om de forhold, der indberettes.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 78, stk. 4,

at, ansatte i på Trans-

portministeriets ressortområde og eventuelle tilkaldte sagkyndige under an-

svar efter straffelovens § 152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende

at hemmeligholde oplysninger, som indberettes i henhold til § 78, stk. 1-3

samt i henhold til regler fastsat i medfør af det forslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 4, vil medføre, at omfanget af per-

soner, der er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, der skal indberettes

i henhold til § 78, stk. 1-3, samt i henhold til regler fastsat i medfør af det

forslåede stk. 5, udvides. Det er således ikke alene ansatte i Trafikstyrelsen

og eventuelle tilkaldte sagkyndige, der vil være omfattet, men derimod an-

satte på Transportministeriets ressortområde som vil blive omfattet af be-

stemmelsen. Der er tale om en tavshedspligt, som svarer til den tavsheds-

pligt, der gælder i forbindelse med ulykker og hændelser luftfartsområdet

efter luftfartslovens § 89 b.

Ansatte på Transportministeriets område skal forstås som personer, der re-

præsenterer en offentlig myndighed på Transportministeriets ressortområde.

Det betyder blandt andet, at ansatte i Transportministeriet og Banedanmark

er omfattet af tavshedspligten. Transportministeriet kan, som ansvarlig for

lovgivningen på jernbaneområdet, være i besiddelse af oplysninger om ind-

beretninger omfattet af jernbanelovens § 78, stk. 1-3, samt indberetninger

efter bekendtgørelse nr.707 af 20. maj 2020 om indberetning af data på jern-

baneområdet vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafiksty-

relsen. Herudover kan Banedanmark, som følge af deres rolle som infra-

strukturforvalter på statens jernbane, ligeledes være i besiddelse af sådanne

oplysninger. Det er på den baggrund nødvendigt at udvide bestemmelsens

anvendelsesområde, så oplysninger omfattet af § 78, stk. 1-3, nyder samme

beskyttelse, uanset hvem på Transportministeriets ressortområde de om-

handlende oplysninger forelægger hos, da det ellers vil udhule beskyttelsen

af indberetningspligtige oplysninger og indebære risiko for, at kvaliteten og

mængden af data, der indberettes til Trafikstyrelsen, vil blive sænket til

skade for sikkerheden på jernbanen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det fremgår af bestemmelsen, at indberetninger skal hemmeligholdes for

uvedkommende. Uvedkommende skal forstås som, at oplysningerne alene

må deles med personer, der beskæftiger sig med jernbanesikkerhedsrelate-

rede arbejde, eller personer, der er direkte involveret i, eller fremtidigt skal

deltage i behandlingen af sager, der omfatter oplysningerne, der er indberet-

ningspligtige efter § 78, stk. 1-3. I tilfælde, hvor oplysninger om indberet-

ninger allerede er offentligt tilgængelige andre steder, vil de offentligt til-

gængelige oplysninger ikke være underlagt tavshedspligt efter § 78, stk. 4,

og derfor kunne videregives, for eksempel ved aktindsigt.

Oplysninger omfattet af bestemmelsen kan videregives til udenlandske

myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks

internationale forpligtelse og den pågældende myndighed eller organisation

er undergivet tavshedspligt i samme omfang som Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter den gældende § 80, stk. 1, i jernbaneloven skal jernbanevirksomheder

og infrastrukturforvaltere indbyrdes koordinere planlægning og udførelse af

beredskabsopgaver, herunder også vedrørende jernbanesikringsopgaver og

opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværnet.

Det foreslås, at der i

§ 80, stk. 1, 2. pkt.,

foretages en ændring, således at

»virksomhedshjemmeværnet« ændres til: »Hjemmeværnet«.

Virksomhedshjemmeværnet blev pr. 1. januar 2017 nedlagt som selvstæn-

dig myndighed. Ændringen fremgår af Forsvarsministeriets cirkulære nr.

9014 af 10. januar 2017 om Hjemmeværnets inddeling m.v. i medfør af § 5

i lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007,

som ændret ved lov nr. 1552 af 13. december 2016 i lov om ændring af lov

om hjemmeværnet. Virksomhedshjemmeværnet har herefter haft status som

underafdelinger ved hærhjemmeværnsdistrikterne. Der er ikke med bestem-

melsen tiltænkt nogle materielle ændringer af retstilstanden. Det er fortsat

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

hensigten, at det er den del af Hjemmeværnet, der løbende modtager uddan-

nelse i, hvordan man færdes på jernbanen, der omfattes af bestemmelsen i

jernbanelovens § 80, stk. 1.

Til nr. 27

Den gældende bestemmelse i lovens § 83, stk. 6, medfører, at transportmi-

nisteren på ethvert tidspunkt kan pålægge Havarikommissionen, at foretage

yderligere undersøgelser i en sag.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 83, stk. 6,

at transportministeren

kan anmode Havarikommissionen om at foretage yderligere undersøgelser

i en sag.

Den foreslåede ændring af § 83, stk. 6, er en videreførelse af principperne i

den nugældende jernbanelovs § 83, stk. 6, og vil medføre, at der sker en

præcisering af gældende ret, således at bestemmelsen bringes i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj

2016 om jernbanesikkerhed.

Bestemmelsen ændrer således ikke på den nuværende retsstilling og skal ses

i lyset af, at Havarikommissionen er en afhængig myndighed, jf. jernbane-

lovens § 94, stk. 2. Transportministerens adgang til at kunne anmode Hava-

rikommissionen om at foretage yderligere undersøgelser relaterer sig såle-

des alene til undersøgelsens omfang og ikke dens resultat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter gældende ret er Jernbanenævnet uafhængigt og ikke undergivet in-

struktionsbeføjelse fra transportministeren. Jernbanenævnet skal i sin sam-

mensætning, organisering og virke være uafhængigt af enhver jernbanevirk-

somhed, infrastrukturforvalter og ansøger og ethvert afgiftsorgan. Jernbane-

nævnet skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver kompetent

myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen er en implementering af direktiv 2012/34 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde artikel 55, stk. 1. Bestemmelsen er i dag

implementeret i jernbanelovens § 103, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 1,

affattes således, at Jernbane-

nævnet oprettes som en særskilt myndighed, der organisatorisk, funktionelt,

hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt fra og uaf-

hængigt af enhver anden offentlig eller privat enhed. Jernbanenævnet skal i

sin sammensætning, organisering og virke være uafhængigt af enhver jern-

banevirksomhed, infrastrukturforvalter og ansøger og ethvert afgiftsorgan.

Jernbanenævnet skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver kom-

petent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig

tjeneste. Jernbanenævnet er ikke undergivet transportministerens instrukti-

onsbeføjelse.

Der er med den foreslåede bestemmelsen alene tale om en præcisering af

bestemmelsen, således at bestemmelsen får en mere tekstnær ordlyd i for-

hold til artikel 55, stk. 1, i direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles euro-

pæisk jernbaneområde. Det foreslås imidlertid, at bestemmelser om Jernba-

nenævnets oprettelse og krav til uafhængighed vil blive placeret indled-

ningsvist i stk. 1, hvor den tidligere har været placeret i stk. 2. Ændringen

har alene til formål at implementere artikel 55, stk. 1, i national lovgivning.

Den foreslåede bestemmelsen har ikke til formål at ændre materielt på Jern-

banenævnets virke, og der er med justeringerne i forhold til den eksisterende

bestemmelse alene tale om at fremhæve nævnets uafhængighed fra andre

myndigheder. Det bemærkes dog hertil, at Jernbanenævnet organisatorisk

kan slås sammen med Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed på jern-

baneområdet jf. direktivets artikel 55, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

100

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Efter gældende ret varetager Jernbanenævnet tilsyns- og klagefunktioner på

jernbaneområdet, og Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ

eller efter klage. Dette følger af jernbanelovens § 103, stk. 1. Det følger

imidlertid ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, at Jernbanenævnet kan

træffe bindende afgørelser for virksomheder på jernbaneområdet, trods dette

har været hensigten med bestemmelsen, der implementerer direktiv 2012/34

om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde.

Højesteret har ved dom af 15. juni 2020 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2020, side 2922) slået fast, at jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, generelt

må forstås således, at Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed på eget initia-

tiv kan træffe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbe-

handling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket

udvikling på de nævnte markeder. Højesteret anførte videre, at en sådan

hjemmel må være forudsat i § 107, nr. 2, om tvangsbøder og fremgår her-

udover af den dagældende § 4 (nugældende § 9) i bekendtgørelse nr. 2424

af 13. december 2021 om Jernbanenævnet. Det i forarbejderne anførte om,

at Jernbanenævnet kan afgive vejledende udtalelser er ifølge Højesteret

alene et eksempel på nævnets beføjelser som tilsynsmyndighed og ikke ud-

tryk for at nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelser med bindende

virkning.

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 2,

affattes således, at Jernbane-

nævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Jernba-

nenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage og kan træffe

afgørelse i sådanne sager. Jernbanenævnets afgørelser er bindende.

Det er med den foreslåede ændring hensigten først og fremmest at flytte

Jernbanenævnets kompetencebestemmelse ned i et stk. 2 efter stk. 1 om

nævnets organisering. Derudover foreslås bestemmelsen præciseret, hvor-

efter det udtrykkeligt vil fremgå, at Jernbanenævnet har beføjelse til at

træffe afgørelser med bindende virkning. Præciseringen er på linje med Hø-

jesterets dom af 15. juni 2020, som omtalt ovenfor. Jernbanenævnets afgø-

101

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

relser vil dog fortsat være underlagt domstolsprøvelse, såfremt Jernbane-

nævnets afgørelser indbringes inden for de nærmere angivne frister. Klage-

frist fastsættes ved bekendtgørelse og fremgår i dag ved bekendtgørelse om

Jernbanenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Det følger af gældende jernbanelovens § 103, stk. 7, at transportministeren

fastsætter nærmere regler om Jernbanenævnet, herunder om udpegning af

medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, sammensætning, sekre-

tariatsbetjening og uafhængighed. Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt

af denne bestemmelse, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler

om indholdet og rækkevidden af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsyns-

kompetence. Reglerne er i dag udmøntet ved bekendtgørelse om Jernbane-

nævnet.

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 7,

affattes således, at transport-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om Jernbanenævnet, herunder om

udpegning af medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, indholdet

og rækkevidden af dets afgørelses- og tilsynskompetence, sammensætning,

sekretariatsbetjening og uafhængighed.

Med den foreslåede ændring af § 103, stk. 7, vil det blive præciseret, at

kompetencen til at fastsætte nærmere regler om de opgaver, Jernbanenævnet

skal varetage, også vil omfatte mulighed for at fastsætte nærmere regler om

indholdet og rækkevidden af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsynskompe-

tence. Det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden efter gældende ret, at trans-

portministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og rækkevidden

af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsynskompetence. Dette har dog været

hensigten, og kan blandt andet udledes af bemærkningerne til jernbanelo-

ven, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 162 som fremsat, side 88.

102

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Endvidere kan det udledes af Højesterets dom af 15. juni 2020 (gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2020 side 2922), at Jernbanenævnet generelt, men

dog ikke i den konkrete sag, blandt andet har hjemmel til at træffe bindende

afgørelser med henvisning til bekendtgørelse om Jernbanenævnets § 4 (nu

§ 9), der er udstedt med hjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 7. Østre Lands-

ret var kommet til det modsatte resultat.

Formålet med præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen er således at

tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til, at regler om afgørelses- og tilsyns-

kompetencen nærmere kan fastsættes ved bekendtgørelse. Dette er på linje

med Højesterets dom af 15. juni 2020. Bemyndigelsesbestemmelsen har ho-

vedsagligt til formål at fastsætte regler om afgørelses- og tilsynskompeten-

cer, der følger af EU-reguleringen på jernbaneområdet. Sådanne regler

fremgår i dag ved bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det er ikke forvent-

ningen, at lovforslaget giver anledning til at ændre reglerne i bekendtgørel-

sen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Den gældende bestemmelse i § 109, stk. 6, medfører, at den afgift, som jern-

banevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter regler fastsat i

medfør af § 11, stk. 2, der bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og

infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, betaler, skal opkræves i januar

med regulering i september måned. Mere specifikt skal grundbeløbet for det

pågældende år opkræves i januar måned, og aktivitetsafgiften skal ligeledes

opkræves i januar måned med regulering i september måned på grundlag af

det foregående års opgjorte antal kørte togkilometer.

Den gældende bestemmelse i § 109, stk. 9, medfører, at transportministeren

kan fastsætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-

4, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser. Bemyndigelsen i § 109,

stk. 9, er i dag delegeret til Trafikstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2432 om

103

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse

af Trafikstyrelsens forskrifter.

Det foreslås at ophæve

§ 109, stk. 6

og at der i

stk. 9,

der bliver stk. 8, efter

»herunder regler om« indsættes: »tidspunktet for opkrævning af afgiften

og«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 109, stk. 9,

der bliver stk. 8 vil

medføre, at bemyndigelsen ligeledes vil indeholde mulighed for fastsættelse

af regler om opkrævningstidspunkt.

Det foreslåede forventes udmøntet således, at opkrævningstidspunktet frem-

over fastsættes ved bekendtgørelse, så afgiften ikke længere skal opkræves

i januar med regulering i september måned. Det er hensigten at fastsætte

opkrævningstidspunktet til slutningen af året, hvor togkilometertallet er

kendt, så der fremover ikke er behov for at opkræve virksomhederne to

gange i løbet af året. Med bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om

blandt andet opkrævningstidspunkt sikres, at processen er nemmere at ad-

ministrere for både virksomheder og Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Den gældende bestemmelse i § 110, stk. 1, i jernbaneloven medfører, at

transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafik-

styrelsens omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør af EU-regler på jernbaneområdet, her-

under regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskri-

velser m.v. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1544 af 15.

december 2021 om Trafikstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter

på jernbaneområdet.

En tilsvarende bestemmelse gælder ikke for Banedanmarks opgavevareta-

gelse.

104

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Banedanmark leverer beredskabsydelser til jernbanevirksomheder, virk-

somheder med eget sikkerhedscertifikat efter regler fastsat i medfør af jern-

banelovens § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, samt

andre private og offentlige parter. En beredskabsydelse kan eksempelvis

ydes, hvor et tog eller anden type af maskine skal sporsættes efter et uheld

eller en ulykke. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes

regler om brugerbetaling i form af timesatser.

Banedanmark er som infrastrukturforvalter forpligtet til at udbyde uddan-

nelser for sikre af kompetencer og vedligeholdelse af disse. Dette følger af

Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse, jf. jernbanelovens § 59, stk. 1, og

bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet. Der er ikke andre steder i jernba-

neloven eller tilknyttede bekendtgørelser hjemmel til opkrævning af beta-

ling for den uddannelse, som Banedanmark stiller til rådighed som infra-

strukturforvalter.

Banedanmark udfører opgaver for og i samarbejde med eksterne aktører, på

jernbaneinfrastrukturen, der ikke foranlediges af Banedanmark, men som

f.eks. er, i en sådan nærhed af jernbanen, at arbejdet kan have betydning for

jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed. Fakturering for disse såkaldte

tredjepartsprojekter udføres på baggrund af et skadevolderprincip, der

blandt andet findes i jernbanelovens § 62 og på ulovbestemt grundlag, såle-

des at Banedanmark ikke får omkostninger forbundet med projektet.

Det følger af den foreslåede

§ 110 a,

at transportministeren vil kunne fast-

sætte regler om betaling af gebyr for Banedanmarks opgavevaretagelse i

forhold til beredskabsydelser, kurser og uddannelser og gebyr for opgaver i

forbindelse med tredjepartsprojekter. De nærmere fastsatte regler vil kunne

omfatte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykker-

skrivelser m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a vil medføre, at transportministeren

kan fastsætte regler om, at Banedanmark kan opkræve gebyr for en række

ydelser. Gebyrerne vil være omkostningsbaserede og blive udregnet i over-

ensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.

105

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse i § 110 a, vil der kunne fastsættes regler

om gebyr i form af deltagerbetaling, herunder betaling forud for deltagelse,

udeblivelse, tilbagebetaling m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a vil medføre, at transportministeren

vil kunne fastsætte regler om gebyr i form af timesatser, således at der opnås

en klar hjemmel til faktureringen for samtlige af Banedanmarks udgifter i

forbindelse med alle tredjepartsprojekter, herunder for sagsbehandlingen og

myndighedsopgaver i relation til det konkrete tredjepartsprojekt, samt for de

udgifter, Banedanmark måtte afholde til Trafikstyrelsen ved deres godken-

delse af projektet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 29 a og pkt. 2.7 i lovforslagets

bemærkninger om afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på

eksisterende anlæg.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a, vil derudover også medføre, at der

kan fastsættes regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, ryk-

kerskrivelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Den nugældende § 111, stk. 5, medfører, at den afgift, der skal betales for

Jernbanenævnets tilsyn, opkræves for det pågældende år i januar måned

med regulering i september måned på grundlag af det foregående års op-

gjorte antal kørte togkilometer.

Den nugældende § 111, stk. 8, medfører, at transportministeren kan fast-

sætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-4, her-

under regler om betaling for rykkerskrivelser. Bemyndigelsen i § 111, stk.

8, er i dag delegeret til Trafikstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2432 om Tra-

fikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af

Trafikstyrelsens forskrifter.

106

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås at ophæve

§ 111, stk. 5

og at der i

stk. 8,

der bliver stk. 7, efter

»herunder regler om« indsættes: »tidspunktet for opkrævning af afgiften

og«.

Stk. 6-9

bliver herefter stk. 5-8.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 111, stk. 8, der bliver til stk. 7

vil medføre, at bemyndigelsen i den gældende stk. 8, ændres således, at be-

stemmelsen ligeledes indeholder fastsættelse af regler om opkrævningstids-

punkt.

Det foreslåede forventes udmøntet således, at opkrævningstidspunktet for

afgiften fremover fastsættes ved bekendtgørelse, så afgiften ikke længere

skal opkræves i januar med regulering i september måned. Det er hensigten,

at opkrævningstidspunktet fastsættes til slutningen af året, hvor togkilome-

tertallet er kendt, så der fremover ikke er behov for at opkræve virksomhe-

derne to gange i løbet af året. Med bemyndigelsen til at fastsætte nærmere

regler om blandt andet opkrævningstidspunkt sikres, at der fleksibelt kan

fastsættes det tidspunkt, der er nemmest at administrere for både virksom-

heder og Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Det følger af § 116, stk. 1, nr. 1, i jernbaneloven, at det straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man påbegynder eller driver virksomhed

uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b,

59, 60 og 60 a, eller tilladelser, jf. § 9. Det følger af § 116, stk. 1, nr. 2, at

det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man tilsidesætter

vilkår og betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse efter nr. 1.

Det foreslås at ændre

§ 116, stk. 1, nr. 2,

således at det fremgår, at med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der tilsidesætter vilkår eller be-

tingelser knyttet til et certifikat, et EU-certifikat, en tilladelse eller godken-

delse efter nr. 1.

107

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det kommer

til at fremgå klart, at det ikke alene er tilsidesættelse af vilkår og betingelser

knyttet til en tilladelse eller godkendelse, som er strafbelagt, men også til-

fælde, hvor vilkår og betingelser i et certifikat tilsidesættes. Et vilkår eller

betingelse kan f.eks. være, at jernbanevirksomheden ikke må befare stræk-

ninger, der er udstyret med ERTMS (European Rail Traffic Management

System), at jernbanevirksomheden skal levere en handlingsplan til Trafik-

styrelsen for arbejdet med bestemte emner i sikkerhedsledelsessystemet el-

ler, at jernbanevirksomheden skal gennemføre kompetencevurdering af

medarbejdere i sikkerhedskritiske funktioner.

Det vil også være en betingelse i § 116´s forstand, at man lever op til de

regler, der er grundlaget for, at man kan opretholde sikkerheds- og EU-sik-

kerhedscertifikatet. Ud over muligheden for at kunne pålægge straf, vil sik-

kerheds- og EU-sikkerhedscertifikatet kunne tilbagekaldes, hvis grundlaget

for sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikatet ikke efterleves, jf. bekendtgø-

relse nr. 712 af 20. maj 2020 om sikkerhedsgodkendelse, EU-sikkerheds-

certifikat og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Det fremgår af § 116, stk. 1, nr. 4, i jernbaneloven, at det straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, hvis §§ 24 eller 26, § 42, stk. 1, §§ 43-46, §

48, stk. 1 og 2, § 80, stk. 1 og 2, eller § 85, overtrædes.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 116, stk. 1, nr. 4,

at med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder straffes den, der ligeledes overtræder den foreslå-

ede § 57 a.

Den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 4, vil medføre et strafansvar,

hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 57 a om krav til anbringelse af

gods straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

108

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at straffen for overtrædelse

af den foreslåede § 57 a vil kunne stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtræ-

delsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved over-

trædelsen er forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt

nærliggende fare herfor, jf. jernbanelovens § 116, stk. 5.

Det er Transportministeriets vurdering, at nogle overtrædelser af jernbane-

lovgivningen udgør så væsentlig en risiko for jernbanesikkerhed, at anven-

delsen af strafansvar over for den ansvarlige virksomhed er nødvendig.

Dette skal blandt andet være tilfældet, når jernbanevirksomheder handler på

en sådan måde, at det bringer jernbanesikkerheden i fare, f.eks. ved ikke at

foretage korrekt vedligeholdelse af materiel, som skal ud at køre på jernba-

nen eller når der sker hændelser eller ulykker, hvor gods eksempelvis er til

fare for personer og ejendom fordi det er uden for profil eller falder af selve

togvognen.

Pligten efter den foreslåede § 57 a påhviler primært virksomheden som så-

dan. Det betyder, at en virksomhed altid vil være ansvarlig for overtrædelser

af den foreslåede § 57 a og overtrædelser altid skal sanktioneres med bødes-

traf til den ansvarlige virksomhed. Der kan i en række tilfælde være anled-

ning til – ud over tiltalen mod virksomheden – tillige at rejse tiltale mod en

eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet for-

sætligt eller udvist grov uagtsomhed i forbindelse med det sikkerhedsmæs-

sige ved sikringen af gods inden kørsel. Har ledelsen af virksomheden eller

en overordnet ansat, herunder direktøren eller virksomhedens sikkerhedsan-

svarlige, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen for-

uden imod virksomheden som udgangspunkt rejses mod den eller de per-

sonligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed

ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan

f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den

underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-

ativ. I dette tilfælde bør der tillige rejses tiltale mod virksomheden. I henhold

til nærmere bemærkninger vedrørende ansvarssubjekt se bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

109

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af regnskabsreglement for DSB, at formålet med reglementet er,

at sikre indsigt i anvendelsen af statens konktraktbetaling for indkøb af of-

fentlige serviceydelser efter forhandlet kontrakt i DSB og DSB’s dattersel-

skaber og sikre grundlag for, at midlerne kun anvendes til dette formål.

Regnskabsreglementet tilvejebringer blandt andet et detaljerede overblik

over DSB’s faktiske anvendelse af kontraktbetaling på offentlige service-

ydelser med tilhørende redegørelse for opgørelsesmetode. Derudover opstil-

les blandt andet regler, der sikrer, at DSB ikke direkte eller indirekte betaler

overpris for ydelser, der er nødvendige for udførelsen af offentlig service-

trafik.

Det fremgår af den foreslåede

§ 13 a,

at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om krav til at føre og offentliggøre særskilte regnskaber for

DSB.

Den foreslåede § 13 a, vil medføre, at der med hjemmel i lov om DSB kan

udstedes regler om krav til at føre og offentliggøre særskilte regnskaber for

DSB. Bestemmelsen supplerer årsregnskabsloven og skal ses i sammen-

hæng hermed, ligesom bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gældende

ret vedrørende skattelovgivning, konkurrenceret, statsstøtteret og eventuel

særlovgivning.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er, at kunne fastsætte regler, der

skal sikre indsigt i anvendelsen af statens kontraktbetaling for indkøb af of-

fentlige serviceydelser efter forhandlet kontrakt i DSB og DSB’s dattersel-

skaber, og sikre grundlag for, at midlerne blot anvendes til dette formål.

Bestemmelsen forventes udmøntet i bekendtgørelse om regnskabsreglement

for DSB og vil i det væsentligste videreføre reglerne fra det eksisterende

DSB regnskabsreglement.

110

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Til § 3

Det foreslås i lovforslagets

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2023.

Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken jern-

baneloven eller lov om DSB gælder for Færøerne og Grønland og heller

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 2, at regler fastsat i medfør af jernba-

nelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 6 og 7, § 8, stk. 3, § 11, stk. 2, § 20,

stk. 2, § 61, stk. 4 og 5, § 109, stk. 9 og § 111, stk. 7 og 8 forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2,

stk. 3, § 5, stk. 3 og 4, § 8, stk. 4, § 11, stk. 3, § 20, stk. 3, § 61, §109, stk.

8 og § 111, stk. 6 og 7.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre at allerede udstedte

bekendtgørelser i medfør af de opremsede bemyndigelsesbestemmelser

fortsat vil have gyldighed, indtil nye bekendtgørelser udstedes i medfør af

de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.

111

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27.

maj 2015, som ændret senest ved

lov nr. 2397 af 14. december 2021,

foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen« og

»Trafik- og Byggestyrelsen« til:

»Trafikstyrelsen« samt »Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens« og

»Trafik- og Byggestyrelsens« til:

»Trafikstyrelsens«.

§ 2.

Loven gælder for jernbaner,

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til:

herunder bybaner, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

For veteranbaner

gælder alene kapitel 8.

Stk. 3.

§ 2, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»stk. 2 og regler fastsat i medfør af

stk. 3«.

Bybaner er ikke omfattet af kapitel

»Stk. 3.

Transportministeren kan

3, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 53, fastsætte regler om, at bybaner, pri-

stk. 3, og §§ 58-60 c.

vatbaner og privatejet jernbanein-

Stk. 4.

Ud over de bestemmelser, frastruktur helt eller delvist undta-

der er angivet i stk. 3, er metro og ges bestemmelser i loven. Dette

letbaner ikke omfattet af §§ 20-22 gælder dog ikke kapitel 7 for så vidt

og 66-68.

angår bybaner.«

112

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 5.

Privatbaner er ikke omfattet

af kapitel 3 og § 17. Transportmini-

steren kan dog bestemme, at kapitel

3 og § 17 helt eller delvis skal

gælde for privatbaner.

Stk. 6.

Loven gælder ikke for pri-

vatejet jernbaneinfrastruktur, her-

under sidespor, der anvendes af eje-

ren eller af en operatør i forbindelse

med deres respektive godstrans-

portaktiviteter eller personbefor-

dring i ikkekommercielt øjemed, og

køretøjer, der udelukkende bruges

på sådan infrastruktur.

§ 5.

Forvaltere af stationer

tildeler uden forskelsbehandling

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Forvaltere af jernbanerela-

jernbanevirksomheder betjenings- terede servicefaciliteter omfattet af

kapacitet på stationer og tilhørende bilag II, punkt 2, litra a-i i Europa-

faciliteter, der ligger på de baneaf- Parlamentets og Rådets direktiv

snit, som jernbanevirksomheden 2012/34/EU af 21. november 2012

befærder.

om oprettelse af et fælles europæisk

Stk. 2.

Forvaltere af kombitermina- jernbaneområde, giver uden for-

ler tildeler uden forskelsbehandling skelsbehandling alle jernbanevirk-

og mod betaling Jernbanevirksom- somheder adgang, herunder spor-

heder betjeningskapacitet på kom- adgang, til faciliteterne og til de

biterminaler. Tildeling sker i sam- ydelser, der leveres i disse facilite-

arbejde med den infrastrukturfor- ter.

valter, der forvalter det baneafsnit,

Stk. 2.

Forvaltere omfattet af stk.

hvorved kombiterminalerne er be- 1 reserverer uden forskelsbehand-

liggende.

ling betjeningskapacitet på en jern-

Stk. 3.

Forvaltere af jernbanerelate- banerelateret servicefacilitet i til-

rede servicefaciliteter tildeler uden

113

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

forskelsbehandling og mod beta- knytning til tildelt jernbaneinfra-

ling jernbanevirksomheder betje- struktur til ansøgere, der ikke er

ningskapacitet til de pågældende jernbanevirksomheder.

faciliteter og deri leverede ydelser.

Stk. 3.

Transportministeren kan

Stk. 4.

Forvaltere som angivet i stk. fastsætte regler om betaling for be-

1-3 og 5 reserverer uden forskels- tjeningskapacitet på stationer, her-

behandling betjeningskapacitet i under om betaling for at stille bil-

tilknytning til tildelt jernbaneinfra- letsalgsudstyr til rådighed.

struktur til ansøgere, der ikke er

jernbanevirksomheder.

Stk. 4.

Transportministeren fast-

sætter nærmere regler om forvalt-

Stk. 5.

I havne, hvortil der er knyttet ning og betaling for brug af jernba-

jernbaneaktiviteter og dertil hø- nerelaterede servicefaciliteter og til

rende faciliteter til omladning, gæl- de ydelser, der leveres i disse faci-

der tilsvarende bestemmelser for liteter.«

betjeningskapacitet som angivet i

stk. 1-3.

Stk. 6.

Transportministeren fastsæt-

ter regler om betaling for tildeling

af betjeningskapacitet på stationer,

jf. stk. 1, på statens jernbaneinfra-

struktur og jernbaneinfrastruktur

ejet af A/S Storebælt eller A/S Øre-

sund, herunder om betaling for at

stille billetsalgsudstyr til rådighed.

På stationer på jernbaneinfrastruk-

tur, der ikke ejes af staten, kan for-

valtere af stationer fastsætte krav

om, at tildeling af betjeningskapa-

citet sker mod betaling.

Stk. 7.

Transportministeren fastsæt-

ter nærmere regler om forvaltning

af og adgang til stationer, kombiter-

114

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

minaler og jernbanerelaterede ser-

vicefaciliteter og heri leverede

ydelser.

§ 6.

Hvis forvaltere af de faciliteter,

6, stk. 1,

affattes således:

der er nævnt i § 5, stk. 1-3 og 5,

»Kontrolleres

forvaltere, jf. § 5, stk.

samtidig kontrolleres direkte eller 1, samtidig direkte eller indirekte af

indirekte af en jernbanevirksom- en jernbanevirksomhed, der har en

hed, der har en dominerende stilling dominerende stilling på det natio-

på jernbanetransportmarkedet, hvor nale jernbanetransportmarked, hvor

faciliteten benyttes, skal tildelingen servicefaciliteten benyttes, skal for-

efter § 5 forvaltes uafhængigt af valteren af faciliteten være organi-

den pågældende virksomhed.

seret på en måde, der sikrer, at for-

valteren er uafhængig af den pågæl-

dende virksomhed med hensyn til

organisation og beslutningstagning.

En sådan uafhængighed indebærer

ikke krav om, at der skal oprettes en

særskilt juridisk enhed for service-

faciliteterne, men kan opnås med to

særskilte afdelinger inden for én og

samme juridiske enhed.«

§ 8.

Jernbanevirksomheder skal

§ 8

indsættes efter stk. 1 som

føre og offentliggøre særskilte nyt stykke:

driftsregnskaber og balancer for ak-

»Stk. 2.

Jernbanevirksomheder

tiviteter i forbindelse med jernbane- skal føre og offentliggøre særskilte

godstransport og for aktiviteter i driftsregnskaber og balancer for ak-

forbindelse med passagertransport. tiviteter i forbindelse med udførelse

Offentlige midler, der udbetales til af transport og for aktiviteter i for-

aktiviteter i forbindelse med trans- bindelse med forvaltning af jernba-

porttjenester som led i offentlig tje- neinfrastrukturen.«

neste, skal figurere særskilt i de re-

levante regnskaber, og de må ikke

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

115

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

overføres til aktiviteter i forbin-

§ 8, stk. 2,

der bliver stk. 3, ind-

delse med andre transporttjenester sættes efter »stk. 1«: »og 2«

eller anden form for aktivitet.

Stk. 2.

Regnskaberne vedrørende de

forskellige aktivitetsområder, der

henvises til i stk. 1, skal føres såle-

des, at det er muligt at overvåge for-

buddet mod overførsel af offentlige

midler, der er betalt til ét aktivitets-

område, til et andet og at overvåge

§ 8, stk. 3,

der bliver stk. 4, æn-

anvendelsen af overskud fra andre dres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf. stk. 1-

forretningsaktiviteter.

Stk. 3.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om virk-

somhedernes pligt til at føre og of-

fentliggøre særskilte regnskaber, jf.

stk. 1 og 2.

§ 11.

For virksomheder, som er cer-

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk.

tificeret efter regler, der er fastsat 2« til: »stk. 3«.

efter stk. 2, gælder §§ 15, 21, 39,

10.

§ 11, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

50-54, 57, 58, 61, 64, 67, 69, 71, 76, »stk. 2« til: »stk. 3«.

76 a, 77, 79 og 103 og kapitel 12 og

13 og regler, der er udstedt i medfør

heraf.

11.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som

3«.

Reglerne i §§ 50-54 finder dog kun nyt stykke:

anvendelse ved skader på ejendom »Stk.

Virksomheder, som er cer-

eller personer, der ikke befordres tificeret efter regler, der er fastsat i

med virksomheder, som er certifi- medfør af § 11, stk. 3, skal indgå en

ceret efter regler, der er fastsat efter aftale med infrastrukturforvalteren

stk. 2.

om anvendelsen af jernbaneinfra-

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og bo- strukturen, inden der kan udføres

ligministeren kan fastsætte regler kørsel på jernbanenettet.«

om sikkerhedscertificering af virk-

Stk. 2

bliver herefter stk. 3.

somheder, som udfører kørsel på

116

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

eget ansvar på jernbanenettet, og

som ikke er omfattet af § 9 om til-

ladelse til at drive

jernbanevirksomhed.

Transport-,

bygnings- og boligministeren kan

endvidere fastsætte regler om for-

sikring for disse virksomheder.

§ 16. - - -

Stk. 2-3 - - -

Stk. 4.

Banedanmark kan endvidere

12.

§ 16

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Banedanmark kan mod

varetage kapacitetstildeling på jern- betaling stille ERTMS-udstyr, ICI-

baneinfrastruktur ejet af Femern udstyr, CBTC-udstyr og ERTMS-

A/S.

udrustet materiel og ICI-udrustet

Stk. 5.

Banedanmark kan forvalte materiel til rådighed for jernbane-

anden jernbaneinfrastruktur i hen- virksomheder godkendt efter § 9,

hold til aftale med infrastruktureje- stk. 1, og virksomheder godkendt

ren.

efter regler fastsat i medfør af § 11,

stk. 3.«

§ 20.

I forbindelse med tildeling af

13.

§ 20

affattes således:

infrastrukturkapacitet indgår infra-

»§

20.

I forbindelse med tilde-

strukturforvalteren kontrakt med- ling af infrastrukturkapacitet ind-

jernbanevirksomheden om samar- går infrastrukturforvalteren kon-

bejdsrelationer og betingelser for trakt med jernbanevirksomheden

benyttelse af jernbaneinfrastruktu- om samarbejdsrelationer og betin-

ren. Kontrakten skal indeholde en gelser for benyttelse af jernbane-

præstationsordning, der kan om- infrastrukturen.

fatte bestemmelser om bonus og

Stk. 2.

For at opnå et aftalt præ-

om bod fort og forsinkelser og for stationsniveau og undgå at bringe

manglende overholdelse af aftalens en tjenestes økonomiske levedyg-

bestemmelser.

tighed i fare skal kontrakten inde-

Stk. 2.Transportministeren

kan fast- holde de vigtigste parametre for en

sætte nærmere regler om betingel- præstationsordning for togforsin-

ser for benyttelse af jernbaneinfra- kelser og for manglende overhol-

strukturen, jf. stk.1.

delse af aftalens bestemmelser i

117

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

overensstemmelse med § 20 a, her-

under navnlig værdien af forsin-

kelser og tærsklerne for skyldige

betalinger under præstationsord-

ningen vedrørende både individu-

elle togkørsler og alle en jernbane-

virksomheds togkørsler i en given

periode.

Stk. 3.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om betin-

gelser for benyttelse af jernbane-

infrastrukturen og om præstations-

ordningen.«

14.

Efter

§ 20

indsættes:

»§

20 a.

For at tilskynde infra-

strukturforvaltere og jernbanevirk-

somheder på statens jernbaneinfra-

struktur til at optimere jernbane-

nettets funktionalitet fastsættes en

præstationsordning i form af beta-

ling af en bod pr. forstyrrelse. For-

styrrelser måles på et forsinkelses-

kriterium på 2 minutter og 59 se-

kunder.

Stk. 2.

Omfattet af præstations-

ordningen er alle jernbanevirksom-

hedernes tog på fjernbanen, der

minimum kører mellem to registre-

ringsstationer, med undtagelse af

materieltog.

118

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3.

Der beregnes bod for in-

frastrukturforvaltere og hver jern-

banevirksomhed særskilt. Boden

opgøres hver måned og afregnes

årligt. Boden beregnes med en sats

pr. forstyrrelse af togtrafikken, der

differentieres alt efter om forstyr-

relsen er forvoldt af infrastruktur-

forvalteren eller jernbanevirksom-

heden, og hvis maksimale årlige

rammebeløb er baseret på jernba-

nevirksomhedens årlige, afviklede

trafikvolumen, jf. § 20 c, stk. 2.

Stk. 4.

Banedanmark fastsætter

årligt den samlede økonomiske

ramme for præstationsordningen.

§ 20 b.

For 2023 udgør boden

60 kr. pr. forstyrrelse forårsaget af

jernbanevirksomheden og 40 kr.

pr. forstyrrelse forårsaget af infra-

strukturforvalteren, jf. dog § 20 c.

Stk. 2.

Reguleringen af bodssat-

serne i præstationsordningen, jf.

stk. 1, foretages en gang årligt på

grundlag af udviklingen i det gene-

relle pris- og lønindeks. Bodssat-

serne offentliggøres af Banedan-

mark ved bekendtgørelse forud for

begyndelsen af det pågældende ka-

lenderår. Reguleringen sker første

gang for kalenderåret 2024.

119

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 20 c.

Uanset §§ 20 a og 20 b

kan en jernbanevirksomhed og Ba-

nedanmark maksimalt betale en

bod inden for et rammebeløb base-

ret på jernbanevirksomhedens år-

lige, afviklede trafikvolumen.

Stk. 2.

Ved årlige, afviklede tra-

fikvolumen forstås en jernbane-

virksomheds samlede antal regi-

streringer til registreringsstationer

inklusive forstyrrelser. For passa-

gertog opgøres trafikvolumen som

alle kørte ankomster og akut afly-

ste ankomster mindre end 72 timer

før planlagt ankomst til registre-

ringsstationer. For godstog opgø-

res trafikvolumen som alle kørte

ankomster og gennemkørsler og

akut aflyste ankomster og gennem-

kørsler mindre end 72 timer før

planlagt ankomst til registrerings-

stationer.

Stk. 3.

Det maksimale årlige

rammebeløb, en jernbanevirksom-

hed og Banedanmark kan betale i

bod, beregnes på følgende måde:

Enhedspris pr. registrering er lig

med den samlede økonomiske

ramme for præstationsordningen i

kalenderår divideret med alle jern-

banevirksomhedernes samlede an-

tal registreringer. Det maksimale

årlige beløb udregnes herefter som

120

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

en afrundet enhedspris pr. registre-

ring ganget med jernbanevirksom-

hedens samlede antal årlige regi-

streringer i det senest afsluttede

kalenderår.

Stk. 4.

Banedanmark kan ved

beregningen anerkende tilfælde af

force majeure og andre ekstraordi-

nære omstændigheder, der med-

førte variationer i en jernbanevirk-

somheds trafikvolumen på fjernba-

nen.

Stk. 5.

For kalenderåret 2023 ud-

gør enhedsprisen pr. registrering, jf.

stk. 3, 8,00 kr. Banedanmark of-

fentliggør enhedsprisen pr. regi-

strering forud for begyndelsen af

hvert kalenderår.«

15.

Efter § 21 indsættes:

»§

21 a.

Ønsker en jernbanevirk-

somhed ikke at benytte en tildelt

kanal, skal jernbanevirksomheden

afbestille den pågældende kanal.

Banedanmark opkræver en afbestil-

lingsafgift ved jernbanevirksomhe-

dens afbestilling af kanaler i en kø-

replan, jf. stk. 2-7. Afgiften opgøres

og opkræves månedligt.

Stk. 2.

Ved jernbanevirksomhe-

dens afbestilling af en eller flere ka-

naler ad gangen mindre end 49 dage

før den planlagte kørsel betales som

afbestillingsafgift 50 pct. af den

121

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

samlede afgift for den afbestilte ka-

nal eller den første af de afbestilte

kanaler i afbestillingsperioden. Af-

bestiller jernbanevirksomheden en

kanal mindre end 8 dage før den

planlagte kørsel, betales som afbe-

stillingsafgift hele afgiften for den

pågældende kanal.

Stk. 3.

I tillæg til afgifterne efter

stk. 2 opkræver Banedanmark en

supplerende obligatorisk afbestil-

lingsafgift, hvis en jernbanevirk-

somhed gentagne gange undlader at

udnytte tildelte kanaler eller dele af

dem. Afgiftssatsen fastsættes som

en procentuel sats svarende til pro-

centdelen af antal planlagte og til-

lyste kilometer, en jernbanevirk-

somheds tog og materieltog ikke

har kørt inden for en måned. Pro-

centdelen beregnes som summen af

planlagte og tillyste kilometer fra-

trukket antallet af kilometer, jern-

banevirksomheden har aflyst at

køre, divideret med summen af

planlagte og tillyste kilometer. Tal-

let ganges herefter med 100. Er pro-

centdelen mindre end 75 pct., beta-

ler jernbanevirksomheden en afgift

på 25.000 kr. pr. måned.

Stk. 4.

Med henblik på opkræv-

ningen af afgiften i stk. 3 offentlig-

gør Banedanmark i sin netredegø-

relse kriterierne for at konstatere, at

122

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

en jernbanevirksomhed inden for

en måned har kørt mindre end 75

pct. af den planlagte og tillyste pro-

duktion i form af almindelige pas-

sager- eller godstog og materieltog.

Stk. 5.

Uanset stk. 2 og 3 betales

der ikke afgift for aflysninger af ka-

naler ved:

1) Driftsmæssige forstyrrelser

(planlagte eller uplanlagte) forårsa-

get af Banedanmark.

2) Kørsel efter disponeringspla-

ner, herunder aflysninger, der fore-

tages samtidig med en tillysning,

dvs. aflysninger i forbindelse med

erstatningstog. Der betales kun én

gang, dvs. for erstatningstoget og

ikke for det tog, der aflyses.

3) Eksterne forhold.

4) Erstatningstog (dvs. der beta-

les alene for erstatningstoget).

Stk. 6.

Banedanmark afgør, om

der er tale om aflysninger i forbin-

delse med tillysninger som nævnt i

stk. 5, nr. 2-4.

Stk. 7.

Banedanmark behandler

ansøgeres forretningsmæssige op-

lysninger, som Banedanmark kom-

mer i besiddelse af i forbindelse

med opkrævning af afbestillingsge-

byret, fortroligt.

123

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 21 b.

For at afhjælpe den vok-

sende mætning på infrastrukturka-

paciteten kan infrastrukturafgif-

terne, jf. regler fastsat i medfør af §

21, omfatte en afgift, som afspejler

eventuel knaphed på kapacitet i et

klart afgrænset afsnit af infrastruk-

turen i perioder med overbelast-

ning.

Stk. 2.

Afgiften, jf. stk. 1, opkræ-

ves for strækninger, der i Banedan-

marks netredegørelse er erklæret

for overbelastede, og fastsættes

som et tillæg på 50 pct. af den in-

frastrukturafgift, jernbanevirksom-

heden skal betale for kørsel på den

pågældende strækning i perioden

med overbelastning.

§ 21 c.

Infrastrukturforvalteren

kan for at tage hensyn til omkost-

ninger ved miljøvirkninger, der er

forårsaget af togdriften, ændre in-

frastrukturafgiften, jf. regler fastsat

i medfør af § 21, i overensstem-

melse med bestemmelserne i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2012/34/EU af 21. november

2012 om oprettelse af et fælles eu-

ropæisk jernbanenet. En sådan æn-

dring skal differentieres efter om-

fanget af den forårsagede virkning.

Stk. 2.

Afgiften udgør maksimalt

10 pct. af den infrastrukturafgift,

124

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

jernbanevirksomheden skal betale

for kørsel på den pågældende

strækning. Afgiften betales i tillæg

til den infrastrukturafgift, jernbane-

virksomheden skal betale for kørsel

på den pågældende strækning. Hvis

opkrævningen af afgifter for miljø-

omkostninger resulterer i ekstra

indtægter, afgør Transportministe-

riet, hvordan indtægterne skal an-

vendes.

Stk. 3.

Opkrævning af afgifter

for miljøomkostninger, der resulte-

rer i en stigning i infrastrukturfor-

valterens samlede indtægter, er kun

tilladt, hvis sådanne afgifter ligele-

des opkræves på vejgodstransport i

overensstemmelse med EU-retten.

Stk. 4.

Enhver ændring af infra-

strukturafgifterne for at tage hensyn

til omkostningerne ved støjgener

skal støtte en modernisering af jern-

banevogne med den mest økono-

misk levedygtige bremseteknologi

med lavt støjniveau. Transportmi-

nisteren kan fastsætte nærmere reg-

ler om en sådan ordning i overens-

stemmelse med de metoder, der er

fastsat ved Kommissionens gen-

nemførelsesforordning 2015/429 af

13. marts 2015 om fastsættelse af

metoderne, der skal følges, når der

opkræves afgifter for omkostnin-

gerne ved støjgener.

125

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 5.

Infrastrukturforvalteren op-

bevarer de oplysninger, der er nød-

vendige, for at miljøafgifternes op-

rindelse og deres anvendelse kan

spores. Transportministeriet vide-

regiver disse oplysninger til Kom-

missionen efter anmodning.«

16.

Efter § 24 indsættes:

»Ledningsarbejder

§ 24 a.

Arbejder på ledninger

m.v. over, under eller langs bane-

areal, herunder om nødvendigt flyt-

ning af ledninger, i forbindelse med

arbejder, der iværksættes af infra-

strukturforvalteren inden for ram-

merne af de formål, som infrastruk-

turforvalteren kan varetage på egne

arealer, betales af ledningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anven-

delse, hvis andet er bestemt ved af-

tale, kendelse afsagt af en ekspro-

priationskommission nedsat i hen-

hold til lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom eller afgørelse truffet af en

kommunalbestyrelse efter vandfor-

syningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Stk. 3.

Foretages der i forbin-

delse med etablering af statslig

jernbaneinfrastruktur arbejder på

en kommunalt eller fælleskommu-

nalt ejet ledning placeret i en kom-

munevej, afholder staten udgifterne

til dette ledningsarbejde. Udgifter

126

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

til senere arbejder på disse lednin-

ger er dog omfattet af stk. 1.

§ 24 b.

Arbejder på ledninger m.v.

over, under eller langs baneareal

udføres af vedkommende lednings-

ejer, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren

kan kræve selv at udføre arbejder,

over, under eller langs baneareal i

forbindelse med ledningsarbejder,

hvis:

1) der er behov for at koordinere

ledningsarbejdet med andre arbej-

der på banearealet,

2) ledningsejeren ikke overholder

vilkår stillet i forbindelse med en

tilladelse, eller

3) arbejdets udførelse kræver sær-

lig faglig ekspertise.

Stk. 3.

Banedanmark kan i sær-

lige tilfælde lade ledningsarbejder

udføre for ledningsejerens regning,

når ledningsejeren trods indskær-

pelse af vilkårene for ledningstilla-

delse, jf. § 24, nr. 2, ikke overholder

disse.

§ 24 c.

Ved infrastrukturforvalte-

rens arbejder efter § 24 a skal infra-

strukturforvalteren tage hensyn til

ledninger m.v. over, under eller

langs banearealet.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren

skal så tidligt som muligt drøfte et

127

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

planlagt arbejde med ledningseje-

ren med henblik på at undersøge,

hvordan arbejdet kan tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige måde

for infrastrukturforvalteren og led-

ningsejeren.

Stk. 3.

Opnås der ikke enighed

mellem infrastrukturforvalteren og

ledningsejeren, kan infrastruktur-

forvalteren efter at have meddelt

ledningsejeren, at det planlagte ar-

bejde påbegyndes, gennemføre ar-

bejdet og kræve nærmere bestemte

ledningsarbejder udført af led-

ningsejeren.

Stk. 4.

Banedanmark kan i sær-

lige tilfælde lade de ledningsarbej-

der, der er nævnt i stk. 3, udføre for

ledningsejerens regning.

Stk. 5.

Tvister om betaling for

arbejder på eller af hensyn til led-

ninger kan indbringes for transport-

ministeren.«

17.

Efter § 29 indsættes i

kapitel 5:

»Afvisning af nye anlæg samt om-

fattende ændringer på eksisterende

anlæg

§ 29 a.

Transportministeren kan

afvise nye anlæg samt omfattende

ændringer på eksisterende anlæg på

og i tilknytning til samt i nærheden

af det statslige jernbanenet, når det

128

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

er nødvendigt af hensyn til jernba-

nenettets funktionalitet og sikker-

hed.

Stk. 2.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om afvis-

ning af projekter omfattet af stk. 1.«

§ 30. ---

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til

stk. 1 kan ske til

1-6) ---

7) klimarelaterede afværgeforan-

18.

§ 30, stk. 2, nr. 7,

ændres

staltninger, herunder ved etablering »grundvand, eller« til: »grundvand,

af regnvandsbassiner, kontrollerede «

oversvømmelser og etablering og

vedligeholdelse af dræn- og afvan-

dingsanlæg samt sikring af grund-

vand, eller

8) nyanlæg, ændring eller vedlige-

19.

§ 30, stk. 2, nr. 8,

ændres

hold af master og dertilhørende tek- »tog.« til: »tog eller«

niske anlæg til brug for mobil- og

internetdækning i tog.

20.

§ 30, stk. 2,

indsættes som

nr.

»9) etablering af erstatningsbioto-

per og andre foranstaltninger til

kompensation for banens indgreb i

naturtilstanden.«

Stk. 3-5 ---

129

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

21.

Efter § 54 indsættes i

kapitel 10:

»§

54 a.

Transportministeren kan

fastsætte regler om transport af far-

ligt gods, herunder forbud mod

transport af farligt gods, når det er

begrundet i andre hensyn end sik-

kerheden under transport.«

22.

Efter § 57 indsættes før over-

skriften før § 58:

»§ 57 a.

Last skal være anbragt

således, at det ikke kan frembyde

fare for personer eller medføre

skade på ejendom. Last må endvi-

dere ikke kunne slæbe eller falde af,

forårsage forstyrrende ulemper el-

ler kunne flytte sig uden for togets

profil under kørsel.«

§ 61.

Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen godkender de sikkerheds-

regler, herunder trafikale sikker-

hedsregler, som infrastrukturfor-

valtere udarbejder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan

udarbejde og ændre egne sikker-

hedsregler i henhold til virksomhe-

dens sikkerhedsledelsessystem

uden Trafikstyrelsens godkendelse,

hvis de krav, der er fastsat i med-

før af stk. 3, er opfyldt.

Stk. 3.

Trafikstyrelsen fastsætter,

hvilke krav sikkerhedsledelsessy-

stemet skal opfylde, for at infra-

strukturforvaltere kan udarbejde og

130

23.

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Trafikstyrelsen kan fast-

sætte regler om infrastrukturforval-

teres

tekniske

sikkerhedsregler,

herunder krav om anvendelse af en

uafhængig tredjeparts vurderinger i

forbindelse med udarbejdelse og

ændring af tekniske sikkerhedsreg-

ler.«

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

ændre sikkerhedsregler i henhold

til deres sikkerhedsledelsessystem.

Stk. 4.

Trafikstyrelsen godkender

jernbanevirksomhedens og infra-

strukturforvalterens trafikale sik-

kerhedsregler.

Stk. 5.

Transportministeren fast-

sætter nærmere regler om jernba-

nevirksomhedens og infrastruktur-

forvalterens trafikale sikkerheds-

regler, jf. stk. 4. Niveauoverkørs-

ler, der er åbne f

§ 62.

---

Stk. 2.

Når anlægsarbejder på vej-

nettet medfører behov for etable-

ring af nye eller omfattende æn-

dring af eksisterende anlæg til sik-

ring af vejtrafikken i niveauover-

kørsel, afholdes udgifterne hertil af

vedkommende vejmyndighed. Ud-

gifterne afholdes af infrastruktur-

forvalteren, hvis etablering af eller

ændring i sikkerhedsforanstaltnin-

gerne skyldes anlægsarbejder på

banenettet.

Stk. 3-4 ---

§ 78.

Stk. 1-3 ---

Stk. 4.

Ansatte i Trafikstyrelsen og

eventuelle tilkaldte sagkyndige er

24.

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »om-

fattende« og efter »niveauoverkør-

sel« indsættes: », som kan påvirke

jernbanesikkerheden«.

131

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

under ansvar efter straffelovens §§

152-152 e forpligtet til over for

uvedkommende at hemmeligholde

oplysninger, som indberettes efter

stk. 1-3 eller efter regler fastsat i

medfør af stk. 5.

Stk. 5 ---

§ 80.

Jernbanevirksomheder og in-

frastrukturforvaltere skal foretage

nødvendig planlægning og træffe

nødvendige foranstaltninger for at

sikre jernbanen og jernbanedriften

i beredskabssituationer og andre

ekstraordinære situationer. Jernba-

nevirksomheder og infrastruktur-

forvaltere skal indbyrdes koordi-

nere planlægning og udførelse a

beredskabsopgaver, herunder også

vedrørende jernbanesikringsopga-

ver og opgaver varetaget af virk-

somhedshjemmeværnet.

Stk. 2-8 ---

§ 83.

Stk. 1-5 ---

25.

§ 78, stk. 4,

ændres »i Trafik-

styrelsen« til: »på Transportmini-

steriets ressortområde«.

26.

I § 80, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»virksomhedshjemmeværnet« til:

»Hjemmeværnet«

Stk. 6.

Transportministeren kan på

27.

§ 83, stk. 6,

affattes således:

ethvert tidspunkt pålægge Havari-

»Stk. 6. Transportministeren kan

kommissionen at foretage yderli- anmode Havarikommissionen om

gere undersøgelser i en sag

at foretage yderligere undersøgel-

ser i en sag.«

Stk. 7 ---

132

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

§ 103.

Jernbanenævnet varetager

28.

§ 103, stk. 1,

affattes således:

tilsyns- og klagefunktioner på jern-

»Jernbanenævnet oprettes som en

baneområdet. Jernbanenævnet kan særskilt myndighed, der organisa-

undersøge sager på eget initiativ el- torisk, funktionelt, hierarkisk og

ler efter klage.

med hensyn til beslutningstagning

er retligt adskilt fra og uafhængigt

af enhver anden offentlig eller pri-

vat enhed. Jernbanenævnet skal i

sammensætning, organisering og

virke være uafhængigt af enhver

jernbanevirksomhed, infrastruktur-

forvalter, ansøger af infrastruktur-

kapacitet og ethvert tildelings- og

afgiftsorgan. Jernbanenævnet skal

desuden være funktionelt uaf-

hængigt af enhver kompetent myn-

dighed, der tager sig af tildelingen

af en kontrakt om offentlig tjeneste.

Jernbanenævnet er ikke undergivet

transportministerens instruktions-

beføjelse.«

29.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.Jernbanenævnet

er uaf-

hængigt og er ikke undergivet in-

struktionsbeføjelse fra transportmi-

nisteren. Jernbanenævnet skal i sin

sammensætning, organisering og

virke være uafhængigt af enhver

jernbanevirksomhed, infrastruktur-

forvalter og ansøger og ethvert af-

giftsorgan. Jernbanenævnet skal

desuden være funktionelt uaf-

»Stk. 2.

Jernbanenævnet vareta-

ger tilsyns- og klagefunktioner på

jernbaneområdet. Jernbanenævnet

kan undersøge sager på eget initia-

tiv eller efter klage og kan træffe af-

gørelse i sådanne sager. Jernbane-

nævnets afgørelser er bindende.«

133

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

hængigt af enhver kompetent myn-

dighed, der tager sig af tildelingen

af en kontrakt om offentlig tjene-

ste.

Stk. 3-5 ---

Stk. 6.

Jernbanenævnets øvrige

medlemmer, jf. stk. 5, udpeges af

erhvervs- og vækstministeren efter

høring af transportministeren.

30.

§ 103, stk. 7,

indsættes efter

Stk. 7.Transportministeren

fastsæt-

ter nærmere regler om Jernbane-

nævnet, herunder om udpegning af

medlemmer, udførelse af dets virk-

somhed, opgaver, sammensætning,

sekretariatsbetjening og uaf-

hængighed.

»opgaver,«: »indholdet og række-

vidden af dets afgørelses- og til-

synskompetence,«

§ 109.

Stk. 1-5 ---

Stk. 6.

Grundbeløbet, jf. stk. 2-4,

opkræves for det pågældende år i

januar måned. Aktivitetsafgiften

opkræves ligeledes i januar måned

med regulering i september måned

på grundlag af det foregående års

opgjorte antal kørt togkilometer.

31.

§ 109, stk. 6,

ophæves, og i

stk.

der bliver stk. 8, indsættes efter

»herunder regler om«: »tidspunktet

for opkrævning af afgiften og«.

Stk. 7-9

bliver herefter stk. 6-8.

Stk. 7.

En virksomhed, der er un-

derlagt det tilsyn, der er nævnt i

stk. 1, betaler grundbeløbet og ak-

tivitetsafgiften, jf. stk. 2-4, uanset

134

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

om virksomheden ophører eller på-

begyndes i løbet af det pågældende

år.

Stk. 8.Ved

oparbejdelse af store

overskud i ordningen kan over-

skuddet tilbagebetales til de virk-

somheder, som har betalt afgift.

Stk. 9.Transportministeren

kan

fastsætte nærmere regler om op-

krævning m.v. af afgiften nævnt i

stk. 1-4, herunder regler om beta-

ling for rykkerskrivelser.

32.

Efter § 110 indsættes:

»§ 110 a.

Transportministeren

kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for Banedanmarks bered-

skabsydelser, kurser og uddannel-

ser samt om betaling for opgaver i

forbindelse med tredjepartsprojek-

ter, herunder regler om opkræv-

ning, rentetilskrivning efter rente-

loven, rykkerskrivelser m.v.«

§ 111.

Stk.

1-4 ---

Stk. 5. Det beløb, der er anført i stk.

33.

§ 111, stk. 5,

ophæves, og i

stk.

2, opkræves for det pågældende år i

der bliver stk. 7, indsættes efter

januar måned med regulering i sep- »herunder regler om«: »tidspunktet

tember måned på grundlag af det for opkrævning af afgiften og«.

foregående års opgjorte antal kørte

Stk. 6-9

bliver herefter stk. 5-8.

togkilometer.

135

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 6. Ved oparbejdelse af store

overskud i ordningen kan over-

skuddet tilbagebetales til de virk-

somheder, som har betalt afgift.

Stk. 7. Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om beta-

ling for Jernbanenævnets tilsyn,

herunder om, at jernbanevirksom-

heder, der ikke i fuldt omfang er un-

derlagt tilsynet, kan undtages fra

betalingsforpligtelsen.

Stk. 8. Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om op-

krævning m.v. af afgiften nævnt i

stk. 1-4, herunder regler om beta-

ling for rykkerskrivelser.

Stk. 9. For behandling af klager,

der indbringes for Jernbanenævnet,

betaler klager et gebyr på 4.000 kr.

Transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om gebyret.

§ 116.

Med bøde eller fængsel ind-

til 4 måneder straffes den, der

1) ---

2) tilsidesætter vilkår eller betingel-

34.

§ 116, stk. 1, nr. 2,

ændres: »en

ser knyttet til en tilladelse eller god- tilladelse eller« til: »et certifikat, et

kendelse efter nr. 1,

3) ---

EU-certifikat, en tilladelse eller

en«.

136

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af reglerne på jernbaneområdet), fra transportministeren

UDKAST

4) overtræder §§ 24 eller 26, § 42,

35.

§ 116, stk. 1, nr. 4,

indsættes

stk. 1, §§ 43-46, § 48, stk. 1 og 2, § efter »§ 48, stk. 1 og 2,«: »§ 57 a,«.

80, stk. 1 og 2, eller § 85 eller

5) ---

Stk. 2-5 ---

§2

I lov om DSB, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 574 af 7. maj 2019, med de

ændringer, der følger af lov nr.

1402 af 23. december 2012, § 125 i

lov nr. 686 af 27. maj 2015, § 1 i

lov nr. 172 af 27. februar 2016 og

lov nr. 276 af 26. marts 2019, fore-

tages følgende ændringer:

Efter § 13 indsættes

i kapitel 3:

»§ 13 a.

Transportministeren

kan fastsætte nærmere regler om

krav til at føre og offentliggøre sær-

skilte regnskaber for DSB.«

137