Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2600060_0001.png
Lynetteholm
Teknisk gennemgang
Miljøkonsekvensrapport - næringsstoffer ved klapning og afgravning
Ramboll
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
2600060_0002.png
Hvad er en miljøkonsekvensrapport?
Redegørelse over en plan, program
eller et konkret projekts
forventede
væsentlige indvirkninger på miljøet
jf. Miljøvurderingsloven.
Ramboll
2
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
2600060_0003.png
Hvad er en miljøkonsekvensrapport?
Forudsætningsnotat
Inden arbejdet igangsættes gives konkrete forslag til
hvordan arbejdet med miljøkonsekvensrapporten
tilrettelægges. I notatet beskrives omfanget af
undersøgelser og vurderinger.
Miljøkonsekvensrapport Lynetteholm
Forudsætningsnotat
Bygherre v. Rambøll
Afgrænsningsnotat
Omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger og
beskrivelser, som bygherren skal fremlægge i rapporten,
fastsættes af myndigheden i et afgrænsningsnotat.
Trafikstyrelsen med bidrag fra Miljøstyrelsen
Afgrænsningsnotat
Tekniske baggrundsrapporter
Indsamling af viden om de eksisterende forhold, resultater
af feltundersøgelser, analyser, modellering, beregninger af
miljøeffekter, andre undersøgelser, videnskabelige artikler
mv.
Suppleres af eksterne
data og referencer
Tekniske baggrundsrapporter
Suppleres af eksterne
data og referencer
Hovedrapport
På baggrund af indsamlet viden beskrives og vurderes
projektets miljøeffekter og mulige miljøpåvirkning i forhold til
væsentlighedsbegrebet.
Hovedrapport
Suppleres af eksterne
data og referencer
Tillæg
Tillæg
Det samme som for hovedrapporten for emner som ikke
tidligere har været omfattet af rapporten.
Ramboll
3
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
En ældre amerikansk forskningsartikel spiller fejlagtigt en hovedrolle i
flere danske mediers kritik af miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm
•
Det er
ikke korrekt,
at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk
forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering.
•
Miljøkonsekvensvurderingen baserer sig på et
solidt teknisk grundlag.
•
Der er inkluderet
nye og lokale data
i undersøgelserne.
•
Den amerikanske artikel er alene inkluderet, fordi den er en af de få
videnskabelige
artikler om frigørelse af
næringsstoffer ved klapning, der findes, for at få det bredest mulige vidensgrundlag. Den er ikke et bærende
element i miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm.
Ramboll
4
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
Miljøkonsekvensvurderingen baserer sig på et solidt, teknisk grundlag
•
En lang række tekniske baggrundsrapporter ligger til grund for den samlede vurdering i
miljøkonsekvensrapporten.
•
Den tekniske baggrundsrapport, Rambøll bruger til at antage, at
1% af kvælstof frigøres til vandfasen i
det sydlige Øresund,
er udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI).
•
Den tekniske baggrundsrapport omfatter flere baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund og
inkluderer data om frigivelsen af næringsstoffer fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern
Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg.
•
Det er altså hovedsageligt DHIs rapport, sammenholdt med det amerikanske studie, som Rambøll anvender
til at antage, at 1% af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund.
Ramboll
5
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
2600060_0006.png
Det biotilgængelige kvælstof, der frigives ved
klapningen af sediment fra Lynetteholm, skal ses
i forhold til den øvrige tilførsel af kvælstof til
området
•
1 % frigivelse af det totale kvælstofindhold i klapmaterialet, betyder, at
den
samlede mængde kvælstof,
der frigives frigivelse til det sydlige
Øresund fra klapningen er 21,3 ton kvælstof over to år, dvs.
under 11
ton årligt.
Heraf kommer meget en mindre del ind i vandområde Køge
Bugt.
Udledning af biotilgængeligt kvælstof til
vandmiljøet
•
Lynetteholm
•
Hvert år tilføres derudover til området:
•
1.000 ton
biotilgængeligt kvælstof fra land fra
spildevandsrenseanlæg og vandløb.
•
10.000 ton
biotilgængeligt kvælstof fra Østersøen.
•
•
På denne baggrund er den mængde kvælstof, der frigives fra
klapningen vurderet som mindre betydeligt.
Selv hvis denne vurdering skulle vise sig at være f.eks. 2-5 gange
undervurderet, er der stadig tale om
promiller af den samlede
belastning
i en kortvarig periode på to år.
Fra land:
ca.
1.000 ton/år
Fra land i Sverige:
meget
mindre end
fra Danmark
Fra klapning:
ca.
11 tons/år
i 2 år
Fra Østersø:
ca.
10.000 ton/år
Ramboll
Skitse
–
ikke målfast
6
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Oversendelse af præsentation fra teknisk gennemgang vedrørende Lynetteholm, fra transportministeren
Konklusion: Klapningen i det sydlige Øresund medfører ikke væsentlige
negative konsekvenser for havmiljøet.
•
Forurenet havbund ved Lynetteholm fjernes og deponeres på land
•
Klapmaterialet holder sig inden for myndighedernes vejledning om, hvad det må indeholde, for at det må
klappes
•
Herudover har myndighederne besluttet, at der skal gennemføres
kompenserende tiltag,
som modsvarer
det udledte merbidrag af kvælstof til vandområde Køge Bugt.
•
Når disse tiltag bliver gennemført, vil kvælstoffrigørelse fra klapning af havbundsmateriale fra Lynetteholm-
projektet
ikke påvirke
muligheden for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i vandområde Køge
Bugt.
•
Vi kan altså konkludere, at den samlede
næringsstoffrigivelse fra klapningen
i det sydlige Øresund
ikke
medfører væsentlige negative konsekvenser
for havmiljøet.
•
Miljøkonsekvensrapporten er derfor retvisende.
Ramboll
7