Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 325
Offentligt
2597093_0001.png
BORGMESTEREN
Til
Transportminister Trine Bramsen
Folketingets Transportudvalg
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 9628 2828
Dato: 1. juli 2022
Ønske om forsøg med digitale henvisningsskilte på motorve-
jen
Med fuld opbakning fra MCH Messecenter Herning fremsender Herning Kom-
mune hermed ønske om at afprøve digitale henvisningskiltning på motorve-
jene omkring Messecenter Herning. Ønsket er inspireret af den skiltning, der i
øjeblikket benyttes ved Storebæltsbroen i forbindelse med Tour de Storebælt
og det kommende Tour de France.
Årsagen skal findes i den natur, som arrangementer i MCH Messecenter Her-
ning har. Et meget konkret eksempel er det kommende VM i ridesport, som
finder sted fra 6.-14. august. Ved dette arrangement er der et stort behov for
at adskille tung trafik fra publikumsområderne allerede på motorvejen, så man
undgår farlige situationer og logistiske udfordringer.
Den permanente skiltning kan ikke løse denne opgave. I forbindelse med VM i
ridesport arbejdes der derfor i øjeblikket på midlertidig skiltning sammen med
Vejdirektoratet. Der bruges rigtig mange ressourcer på både planlægning og
senere på praktisk opsætning og nedtagning af skiltningen.
Vi forventer, at der vil blive et stigende behov for midlertidig skiltning de kom-
mende år. Det vil være forskelligt hvad der konkret er brug for at anvise trafi-
kanterne, om det er i forbindelse med VM i ridesport, det kommende EuroS-
kills, VM i ishockey, håndboldslutrunder, fodboldkampe eller en af de mange
messer og andre events i Messecenteret.
Det er vores store håb, at der kan skabes opbakning til en forsøgsordning
med digital skiltning på motorvejene. Vi er af den klare overbevisning, at det vil
styrke både trafikafvikling og sikkerhed.
Med venlig hilsen
Dorte West
Borgmester
-1
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder og behandling af dine op-
lysninger her: https://www.herning.dk/digitalisering/dpo-og-databeskyttelse