Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 306
Offentligt
2590151_0001.png
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
OG TRANSPORTUDVALG
Transportministeren
7. juni 2022
2022-771
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Orientering om den danske regerings svar på
Kommissionens begrundede udtalelse nr.
2022/1618 vedr. Danmarks manglende opfyl-
delse af sine forpligtelser i henhold til forord-
ning (EU) 2018/1139 ved at kræve, at luftfar-
tøjer, der anvendes til ikke-kommercielle for-
mål, og som er omfattet af anvendelsesområ-
det for forordning (EU) 2018/1139, og som
allerede er registreret i andre medlemsstater
eller i tredjelande, skal omregistreres i Dan-
mark, før de kan have permanent base dér
Kommissionen har den 6. april 2022 fremsendt en begrundet udta-
lelse til Danmark i henhold til artikel 258 i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (herefter TEUF).
Kommissionen fastholder i den begrundede udtalelse synspunk-
terne fra åbningsskrivelse nr. 2020/4056 af 9. juni 2021 om, at det
udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser i strid
med artikel 56 og en foranstaltning med tilsvarende virkning som
en kvantitativ indførselsrestriktion i strid med artikel 34, at Dan-
mark stiller krav om, at der skal ske (om)registrering af ikke-kom-
mercielle luftfartøjer, som befinder eller skal befinde sig permanent
i landet, jf. luftfartslovens § 2.
Regeringen er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at kravet om
dansk registrering af ikke-kommercielle luftfartøjer er i strid med
TEUF artikel 34 og 56 for så vidt angår ikke-kommercielle luftfartø-
jer, der er registreret i et tredjeland.
For luftfartøjer, som er registreret i andre medlemsstater, vil rege-
ringen foreslå en ændring luftfartsloven, så ordlyden afspejler den
eksisterende administrative praksis om, at EU-/EØS-registrerede
luftfartøjer kan have permanent base i Danmark, uden at der stilles
krav om omregistrering.
Regeringen har besvaret Kommissionens begrundede udtalelse i
overensstemmelse med det ovenfor anførte.