Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 297
Offentligt
2583024_0001.png
De største udfordringer i arbejdet med at styrke cykelfremme i Danmark
Følgende er set fra Cyklistforbundets side de største udfordringer i arbejdet med cykel-
fremme, som der bør kastes et fornyet politisk lys på her i CYKLENS ÅR og i de kom-
mende år:
Økonomiske incitamenter:
Der bør udarbejdes en tilbundsgående undersø-
gelse af, hvordan man kan inddrage økonomiske incitamenter for at fremme cyk-
lismen. Arbejdsgiverne bør i modsætning til i dag kunne belønne medarbejderens
bæredygtige og sunde transportvalg uden skattemæssige konsekvenser for med-
arbejderen. Der bør kunne stilles cykler til rådighed via bruttolønsordningen, og
der bør arbejdes med et grønt befordringsfradrag, momsfritagelser for cykler/cy-
kel-reparationer (jf.
EU-beslutning fra december 2022),
tilskudsordninger m.m.
Der kan hentes inspiration fra Belgien, Irland og flere andre EU-lande.
Cyklistforbundet gør i den sammenhæng opmærksomhed på side 37 i Pejle-
mærke 4 i regeringens oprindelige udspil ’Danmark Fremad –
Infrastrukturplan
2035’ (april 2021), hvor der står
’Regeringen vil også undersøge mulighederne
for at understøtte øget udbredelse
af arbejdsgiverbetalte cykler’.
National cykelstrategi:
Vi har med glæde konstateret, at der igangsættes
en længere proces frem mod lancering af en ny national cykelstrategi i 2023.
Strategien bør udarbejdes af en tværministeriel arbejdsgruppe, da det er helt af-
gørende, at arbejdet med fremtidig cykelfremme får et ophæng, der er langt bre-
dere end ’blot’ transportpolitik. Arbejdet med cykelfremme bør være en fast inte-
greret del af de børne-, klima-, sundheds- og by/land-politiske målsætninger.
Revision af Færdselsloven:
Vi efterspørger en cykelvenlig revision af hhv.
Færdselsloven, Cykelbekendtgørelsen og vejregler. De tre dokumenter bærer
præg af at være skrevet i en tid, hvor ønsket om at fremme privatbilismen var
større. I dag er der bl.a. behov for at se på tiltag, der gør cykelturen tryggere
(f.eks. 1,5 m. afstand mellem cyklist og bil ved overhaling), krav til indretning af
ladcykler til transport af børn og fragt, nye transportmidler (speedpedelecs, løbe-
hjul m.m.) deres placering i det samlede vejbillede, nationale krav til cykelstiers
bredde
og andre lovgivningsmæssige forhindringer for cykelfremme.
Styrkelse af cykelviden i departementet:
Vi opfordrer til styrkelse af cykelviden
i departementet. Det vil sikre en langt mere innovativ og visionær tilgang til hver-
dagscyklismen som en fuldt integreret del af den samlede transportpolitik i Dan-
mark. Målet må være at sikre en langt bedre sammenhængende mobilitet i dan-
skernes hverdag.
Notat
25. maj 2022
Side 1 af 2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Henvendelse af 24/5-22 vedrørende forslag til revision af cykelbekendtgørelsen, fra Cyklistforbundet
2583024_0002.png
Noget af dette kan muligvis opnås gennem det netop etablerede Nationalt Vi-
denscenter for Cykelfremme. Her mener vi dog, at det er afgørende - upåagtet
fysisk placering - at videnscentret bliver en selvstændig og uafhængig enhed
med egen bestyrelse/styregruppe, der sikres en flerårig bevilling.
Fornyet bevilling til Cykelvæksthuset:
Der har været en overvældende inte-
resse fra virksomheder, organisationer og myndigheder til at få rådgivning og
støtte til at flytte medarbejdere og opgaver fra bil til cykel hos Cyklistforbundets
rådgivningscenter for virksomheder,
Cykelvæksthuset,
der er finansieret med
midler fra FL21. Man bør fra politisk side allerede nu begynde at overveje, hvor-
dan indsatsen forankres efter 2024, hvor bevillingen udløber.
Differentieret kommunal medfinansiering:
Vi har gentagende gange opfordret
til, at man i forbindelse med fremtidige udmøntninger af de statslige cykelpuljer til
kommunerne åbner op for en differentieret kommunal medfinansiering. Vi er
overbeviste om, at det vil få flere mindre landkommuner til at øge investeringerne
i cykelinfrastruktur.
Hvorfor mere cyklisme?
Vi henleder desuden opmærksomheden på, at Cyklistforbundet - i en kort og tilgængelig
form
har samlet en række af de
allervæsentligste argumenter
for at arbejde for mere cy-
kelisme. De udgør en væsentlig argumentation; ikke mindst for yderligere cykelpuljer mål-
rettet specifikke indsatser i de kommende års finanslovsforhandlinger, som flere af ordfø-
rerne åbnede muligheden for ifm. lanceringen af Infrastrukturplan 2035 i sommeren 2021.
Som ansøgningerne til cykelpuljen ifm. FL 21 viste med al ønskelig tydelighed er der be-
tydelig større cykelambitioner ude i de kommunerne, end de statslige cykelpuljer hidtil
og i fremtiden
har og vil kunne honorere.
Side 2 af 2