Fra:
Sendt:
24. maj 2022 10:18
Emne:
Tak for denne gang - og fortsat held og lykke med cykelpolitikken
Kære transportordførere,
I morgen - onsdag - har jeg min sidste arbejdsdag som direktør i Cyklistforbundet efter over otte år på
posten.
I skal alle være mere end velkomne til ’farvel-reception’ i morgen kl. 14.30 –
17.00 i Rømersgade 5 (Israels
Plads).
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for den store lydhørhed I har udvist gennem årene
–
og
ikke mindst de politiske resultater på cykelområdet I har leveret; senest med indgåelsen af
Infrastrukturplan 2035, hvor der som bekendt er afsat kr. 3 mia. kr. på cykelområdet. Det er dog mit
–
og
Cyklistforbundets
–
store håb, at dette beløb kan øges med særligt målrettede puljer i de kommende års
Finanslove, for behovet er der i den grad!
Om kort tid skal I træffe beslutning om udmøntningen af midlerne i Cykelpuljen 2022; herunder midlerne
der er afsat til videns- og innovationsprojekter. Lad mig i den forbindelse henlede jeres opmærksomhed på
Cyklistforbundets to ansøgte projekter. Hhv. en større cyklistadfærdskampagne
(’Den
inkluderende
cykelkultur’ )
og et vidensopsamlingsprojekt (’Cykling
for alle’)
om borgere med handicap og deres adgang
til og brug af cykler (- se uddybning i vedhæftede notat).
Lad mig afslutningsvis også minde om det notat (vedhæftet), vi udarbejdede til ministeren forud for vores
møde med hende primo marts 2022. Det giver et godt billede af Cyklistforbundets helt aktuelle
prioriteringer. Ønsket om at få styrket arbejdet med afsøge mulighederne for at indføre forskellige former
for økonomiske incitamenter i cykelfremme-indsatsen er helt central. Det samme er ønsket om af få
gennemført en ’cykelvenlig’ revision af Færdselsloven, samt at få givet Cykelbekendtgørelsen et tiltrængt
serviceeftersyn. Ifm. sidstnævnte har især debatten om et nyt moderne stelnummersystem fyldt en del i de
seneste måneder.
I forlængelse af det møde vi har inviteret til i Transportudvalget den 1. marts 2022, vil vi stadig foreslå at
Færdselsstyrelsen gennem en arbejdsgruppe med eksterne parter igangsætter et detaljeret
redegørelsesarbejde, der skal undersøge de juridiske aspekter af et moderne stelnummersystem
–
og
samtidig se på, hvorvidt den vifte af private aktører, der de seneste år har vist sig på dette område
(Unisecure, Bikekey, Cykelregistret, Wolli, Pufin m.fl.), kan medvirke til at komme med bud på, hvordan et
nationalt, statslig og lovpligtigt - og moderne - stelnummersystem kan udformes. For et sådan et bør målet
være; ikke en frivillig ordning, men en erstatning for det nuværende
utidssvarende stelnummersystem fra 1940’erne. I kan læse om Cyklistforbundets holdninger
i vedhæftede
interview med et af vores hovedbestyrelsesmedlemmer, Mike White, i det seneste nummer af vores
magasin CYKLISTER.
En af de nærmeste dage offentliggør Cyklistforbundet et opslag efter en ny direktør. Vedkommende
forventes at kunne tiltræde september/oktober 2022. Indtil da konstitueres projekt- og
kommunikationschef Jane Kofod ([email protected]) som direktør. I er naturligvis altid velkomne til
at række ud til hende, ligesom vores landsformand Jens Peter Hansen ([email protected])
i sagens natur også står til rådighed, hvis I har nogen ’cykelspørgsmål’ i
det transportpolitiske arbejde.