Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 294
Offentligt
2582582_0001.png
Cargo Truck Exchange
Medlemmerne af Transportudvalget
Folketinget
1216 København K
Kopi til Miljø- og Fødevareudvalget
25. maj 2022
Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at Danmark skal nedbringe CO2-udledningen med 70
pct. inden 2030. En af de helt store syndere er transportsektoren, som står for knap 30 pct. af CO2-
udledningen i Danmark. Politisk er der derfor stor fokus på at få udskiftet bilparken til grønne biler, men det
er en stor investering, som realistisk vil tage en årrække.
Hvis det ambitiøse mål om en 70-procents reduktion skal nås, skal der samtidig være fokus på at mindske
udledningen for de traditionelle dieseldrevne lastbiler. De seneste tal fra Danmarks Statistik og Eurostat
anslår, at knap halvdelen af lastbilerne kører halvtomme og tomme rundt på vejene. Det er dyrt for miljøet
og for virksomhederne. Omlægningen af energiafgifterne til CO2 afgifter vil give en styrket fokus på at
mindske brændstofforbruget, hvilket er positivt, men det giver desværre ikke et tilstrækkeligt incitament til
at øge kapacitetsudnyttelsen, da merprisen blot kan overvæltes på kunderne og forbrugerne.
I dag er det muligt at skabe en digital platform, der på en sikker måde kobler gods med ledig kapacitet uden
at konkurrencefølsomme informationer afsløres - på samme måde som det i dag kendes fra flybranchen.
Men udviklingen går for langsomt og der er brug for politisk at skabe incitamenter til at få den danske
logistikbranche til at foretage de nødvendige digitale investeringer.
Vi opfordrer derfor Folketinget til at øge lastbilernes kapacitetsudnyttelse ved at:
1. Indføre krav om obligatorisk CO2-dokumentation ved transport. Det vil gøre CO2-udledning ved
godstransport til en konkurrenceparameter og skabe den efterspørgsel, der kan drive udviklingen.
2. Fastsætte en godkendt standard til en troværdig beregning af CO2-udlledningen, der skal anvendes
i hele landet. Det er væsentligt, at der kun bliver én beregningsmetode i Danmark og den lægger sig
op ad en europæisk standard, da transport er grænseoverskridende. Det skal også undgås, at hver
kommune fastsætter sin egen beregningsmetode i forbindelse med udbud.
Dette forslag vil ikke koste statskassen mange midler, men det vil få en markant og hurtig miljøeffekt, fordi
det vil give et incitament til at markedet flytter sig. Det vil give en større sikkerhed for transportbranchen i
at foretage de nødvendige investeringer og det vil give firmaer som vores, der udbyder en digital platform,
der kan matche gods med ledig kapacitet, en mulighed for at konkurrere. Samtidig vil en bedre
kapacitetsudnyttelse være en klar økonomisk fordel for branchen
Vi stiller os til rådighed for et foretræde for at uddybe forslaget.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0002.png
Cargo Truck Exchange
Med venlig hilsen
Iver Winther
CEO CargoTruckExchange
Mail:
[email protected]
Mobil: 20 45 86 81
Michael Junge
CCO CargoTruckExchange
Mail:
[email protected]
Mobil: 30 22 17 17
BILAG
Bilag 1: Tomkørsel i de enkelte EU-lande 2020, EUROSTAT
Bilag 2: Danske lastbilers kapacitetsudnyttelse, Danmarks Statistik
Bilag 3: EN 16258 standarden for beregning af drivhusgasser ved transport af gods og personer
Bilag 4: Forslag til beregningsmodel
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0003.png
Cargo Truck Exchange
BILAG 1- TOMKØRSEL I EU 2020
Figur 1: Tomkørsel i de enkelte EU-lande
Kilde: Eurostat
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0004.png
Cargo Truck Exchange
BILAG 2 - DATA FOR KAPACITETSUDNYTTELSEN VED LASTBILTRANSPORT
Danmarks Statistik giver via Statistikbanken mulighed for at beregne udnyttelsen af kapaciteten ved
godstransport nationalt
1
og internationalt
2
. Beregningen viser, at kapaciteten kun udnyttes op til 54 pct. for
national godstransport. Det vil sige, at knap halvdelen af lastbilerne kører tomme eller halvtomme rundt på
vejene. Ser man på tallene over den internationale transport er kapacitetsudnyttelsen lidt højere, knap 57
pct.
Figur 1: Danske lastbilers kapacitetsudnyttelse ved national transport
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
3
.
Eurostats seneste statistik over udnyttelsen af kapaciteten ved godstransport fra 2021
4
anslår, at det kun er
op mod 50 pct. af kapaciteten, som udnyttes. Statistikken er dog baseret på relativt gamle tal og opdateres
desværre ikke længere.
I USA anslog ACEEE (The American Council for Energy-Efficient Economy) i november 2021, at kun 57 pct. af
lastbilernes kapacitet blev udnyttet, når lastbilerne er lastet, og at 20-35 pct. kørte helt tomme rundt på
vejene
5
.
Et forsigtigt skøn er derfor, at Europa ikke ligger alt for langt væk fra billedet i USA. Men uanset hvilke tal,
man læner sig op ad, er det tydeligt, at der vil være et stort potentiale ved at få øget kapaciteten.
1
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=NVG5&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree
2
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=IVG6&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree
Beregningen tager udgangspunkt i pct. lastevne per ton korrigeret for volumengods og alle ture.
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/load-factors-for-freight-transport/load-factors-for-freight-transport-1
5
https://www.aceee.org/sites/default/files/pdfs/Load%20Factor%20Smart%20Freight%2011-18-21.pdf
3
4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0005.png
Cargo Truck Exchange
BILAG 3 - STANDARD EN 16258
Standard EN 16258 etablerer en metodologi for at beregne og dokumentere energiforbrug og
drivhusgasser for transport af gods, personer og begge dele. Den fastsætter generelle principper,
definitioner, beregningsmetoder, fordelingsmetoder, data m.v. Formålet er at fastlægge en standardiseret,
præcis, nøjagtig og verificerbar metode til at måle energiforbrug og udledning af drivhusgasser.
Standarden er brugt af mange større europæiske virksomheder. Frankrig indførte i 2013 et nationalt krav
om obligatorisk dokumentation af CO2 fra national transport, hvor beregningen er baseret på en forenklet
model af denne standard.
Hele standarden kan ses her:
https://www.en-standard.eu/csn-en-16258-methodology-for-calculation-and-declaration-of-energy-
consumption-and-ghg-emissions-of-transport-services-freight-and-passengers/
Et konkret eksempel på hvordan standarden kan bruges til at beregne udledning af CO2 ses i denne guide
fra det europæiske speditionsforbund CLECAT og det tyske speditionsforbund DSLV:
https://www.clecat.org/media/CLECAT_Guide_on_Calculating_GHG_emissions_for_freight_forwarding_an
d_logistics_services.pdf
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0006.png
Cargo Truck Exchange
BILAG 4 - FORSLAG TIL KONKRET BEREGNINGSMODEL
EN 16258 giver mulighed for at beregne udledning af CO2 på basis af brændstofforbrug eller på basis af
vægt og distance kombineret med omregningstabeller fra kilometer til energiforbrug og CO2-udledning.
Disse to modeller beskrives nedenfor:
Model 1:
Model 2:
Opgørelse
på basis af forbrug af brændstof
(model 1) for en konkret transport kræver alene,
at brændstofforbruget er tilgængeligt.
Ved opgørelse
på basis af distance,
sker beregning via standardiserede gennemsnitsværdier
for energiforbrug hentet fra eksterne datakilder. Beregningen kan baseres de faktiske ruter,
der er kørt, samt den samlede transporterede vægt per ben i ruten.
Tabel 1: Databehov, nøjagtighed og resultat i de to modeller
Model 1
Målt brændstofforbrug
Databehov
Brændstofforbrug
Model 2
Registreret vægt, rute, belastning
og tomkilometer
Vægt, længde af rute,
belastningsgrad, tomkilometer,
biltype og motorstandard
Baseret på faktiske kørte kilometer
og deling af udlastning
Ændringer i ruter, belastning og
tomkilometer kan ses direkte
Nøjagtighed
Resultat
Baseret på faktisk forbrugt
brændstof
Reduktion/forøgelse kan ses
direkte
Model 1 har stor fokus på at mindske brændstofforbruget, hvilket er positivt. Men det vil efter vores
vurdering ikke give et tilstrækkeligt incitament til at øge kapacitetsudnyttelsen og dermed begrænse
antallet af kørsler med tom eller halvtom last og det CO2-udslip, som følger deraf.
Vi foreslår derfor en beregningsmodel med udgangspunkt i model 2 baseret på:
Længden af de kørte ruter
Den vægt der transporteres på ruten
Den samlede vægt der transporteres på hver del af den enkelte rute
Mængden af tomkilometer
Type af lastbilmotor
Det betyder, at beregningen af CO2-udslippet kan baseres på, faktisk kørte kilometer, faktisk transporteret
vægt og faktisk forårsagede tomkilometer. CO2-udslippet kan derefter opgøres på basis af standardiserede
værdier, for hvor meget CO2 den anvendte lastbil producerer.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse af 25/5-22 vedrørende digitalisering af godstransport på lastbile og forslag til bedre kapacitetsudnyttelse, fra Cargo Truckeschange
2582582_0007.png
Cargo Truck Exchange
Andre modeller
Der er ingen ”one-size-fits-all”-model som favner alle udfordringer. Der gælder f.eks. særlige krav til
transport af kølevarer ligesom levering af vacciner kan kræve hurtig levering uanset miljøomkostninger.
Men det er vores vurdering, at man kan komme et langt stykke med model og at den derfor kan være et
godt udgangspunkt til en start, der løbende kan udvikles. Hvilket dog helst skal ske i Europæisk regi.