Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 275
Offentligt
2572381_0001.png
NOTAT
10. maj 2022
2021-246
Orientering om rapport fra europæisk ar-
bejdsgruppe vedrørende jernbaneulykken og
hændelsen på Storebæltsbroen samt planlagt
nationale tiltag.
Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) nedsatte som følge af tog-
ulykken på Storebæltsbroen den 2. januar 2019, og efterfølgende
hændelsen samme sted den 13. januar 2021, en arbejdsgruppe un-
der med deltagelse af blandt andet den europæiske jernbanebran-
che, hvis formål er at komme med anbefalinger vedrørende trans-
port af sættevognstrailere på lommevogne og tværvind.
Arbejdsgruppens rapport er den 3. maj 2022 blevet offentliggjort
på ERA’s hjemmeside.
Resultatet af arbejdet er ikke mundet ud i tiltag, der af Trafikstyrel-
sen og Banedanmark vurderes at sikre en forsvarlig transport af
sættevognstrailere på lommevogne.
Havarikommissionen, Trafikstyrelsen og Banedanmark er enige
om, at det sammenfald af omstændigheder, der kan løfte og blæse
en ikke-fastholdt sættevognstrailer af en lommevogn på Store-
bæltsbroen, også vil kunne være tilstede andre steder på de euro-
pæiske jernbanenet.
Da der på nuværende tidspunkt ikke forventes europæiske tiltag,
som sikrer en forsvarlig transport af sættevognstrailere, vurderer
Trafikstyrelsen, at det nationale påbud, som er indført på baggrund
af Storebæltsulykken og senere hændelsen den 13. januar 2021,
fortsat er påkrævet. Det nationale påbud inkluderer blandt andet
krav til minimumsvægt, der skal sikre, at sættevognstrailere ikke
blæser af over Storebælt, selv hvis trailere ikke er korrekt fastgjort,
eller låsen ikke fungerer.
Det er i lyset af den europæiske arbejdsgruppes resultater vurde-
ringen, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at opretholde for-
men for de nugældende restriktioner, som er administrativt pålagt.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 275: Notat om en rapport fra en europæiske arbejdsgruppe vedrørende sikkerhedsanbefalinger i relation til togulykken på Storebælt i 2019 og den senere hændelse i januar 2021, fra transportministeren
2572381_0002.png
Side 2/2
Trafikstyrelsen forventer på den baggrund i 2022 at udstede en be-
kendtgørelse med nationale krav til transport af sættevognstrailere
på lommevogne. Styrelsen er i gang med at afklare det nærmere
omfang og indhold af kravene, herunder om nogle af kravene skal
gælde for Storebæltsbroen specifikt eller for den danske infrastruk-
tur generelt.