Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 272
Offentligt
Begrundelse for underskriftsindsamlingen mod klapbroen ved Ribe:
Side 1/1
Pkt. 1
Ribe, 23. januar 2020
Kære Transportminister, Benny Engelbrecht
Som tidligere nævnt i vore henvendelser om sagen, mener vi med vort lokalkendskab ikke, at der er nogen
behov for en klapbro. Der er, ej heller i de høringssvar som ligger til baggrund for beslutningen nogen
analyse som dokumenterer et behov. Der ligger 11 høringssvar som fremfører:”det
kunne være fint med en
klapbro ” og lignende 1.
Vi har efterfølgende forespurgt trafikministrene om der foreligger andre argumenter for broen end de her
nævnte? Dette er ikke tilfældet!
Den bevilgende minister er på et tidligt tidspunkt gjort opmærksom på det faktum, at kun ganske få skibe,
vadehavsskibe med ringe dybgang kan sejle på åen, endda med besvær. Af disse skibe er der kun et par
Danske som er sødygtige. Dog findes ret mange af disse i Tyskland og Holland, som dog ikke besøger
hverken, Esbjerg, Fanø, Rømø, Sild, Helgoland og de øvrige Frisiske øer. Vi finder det derfor usandsynligt, at
de ligger i hjemhavnene og kun venter på, at sejle til Ribe.
Vi har tidligere anført, at vi mener det er forkert at anvende skattekroner afsat til trafikforbedring, til et
formål som ikke har med afvikling af trafik at gøre, (oplyst af transportministeriet),
”der er ikke regnet
samfundsmæssig forrentning på klapbroen da den ikke har noget med trafik at gøre”.
Med baggrund i ovenstående mener vi ikke, at projekt klapbroen opfylder §28(uddrag):
”Transportministeriet har til formål at sikre mobilitet,
der skaber værdi for det danske samfund, således at
transportsystemet udbygges i overensstemmelse med samfundets
behov, osv.”
Af samme grund er sagen sendt til Rigsrevisionen /Statsrevisionen, som jo blandt andet har til opgave,
”At vurdere om de offentlige midler er forvaltet fornuftigt og ansvarligt”. Ud fra ovenstående og tidligere
fremsendte argumenter og de hermed afleverer underskrifter beder vi dig se positivt på vort forslag med
hensyn til A11.
Af: Henning Steen Kristensen
Klaus Sandfeld. 6760 Ribe