Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2570746_0001.png
Sejlrender er afgørende for de danske erhvervshavne
Der har i den seneste tid været stort offentligt fokus på klapning af materiale på
havbunden. Klapning er helt afgørende for driften af de danske erhvervshavne, som
udgør en væsentlig del af den danske infrastruktur. Nedenfor fortæller vi mere om,
hvorfor klapning betyder så meget for os.
Hvad er klapning?
Klapning er flytning af hav- og/eller
havnebund med skib fra et sted til et
andet.
Klapning er helt almindelig praksis og
foregår mange gange året rundt i de
danske farvande. Typisk i forbindelse
med oprensning af havne, uddybning af
sejlrender eller anlægsarbejder, hvor
der
skal
fjernes
blødt
havbundssediment.
Klapning er også nødvendigt, fordi
havstrømmene
flytter
materialer
naturligt, og det fører til, at havne og
sejlrender sander til, og så må sandet
flyttes, for at havnen fungerer.
Hvornår må materiale klappes?
Klapning kræver en klaptilladelse, som
udstedes af Miljøstyrelsen efter
grundig sagsbehandling.
Forurenet materiale skal deponeres.
Let forurenet materiale
–
på linje med
den havbund, det flyttes til
–
kan
tillades, så længe det er under fastsatte
grænseværdier.
De fastsatte grænseværdier for
forurenede stoffer sikrer, at flytning af
materiale ikke medfører en forurening
af havmiljøet. Der tages miljøprøver af
sedimentet for at sikre, at det er egnet
til klapning. Denne procedure er helt på
linje med flytning af jord på land.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 6/5-22 vedrørende klapning af havbundsmateriale, fra Danske Havne
2570746_0002.png
Hvilke konsekvenser har klapning for havmiljøet?
Når sediment flyttes, vil det uundgåeligt sprede sig i vandet både ved udgravning og
klapning, inden det synker til bunds. Der laves modelberegninger efter behov for
sedimentspredning og påvirkning af flora og fauna i havet, som indgår i sagsbehandlingen
i forbindelse med Miljøstyrelsen meddelelse om klaptilladelse. Det er typisk, når det er
meget bløde materialer, som klappes tæt på f.eks. opdrætssteder eller lign., som ikke kan
tåle sedimentet.
Klapning sker kun på klappladser, der er miljømæssigt vurderet og fundet egnede. Den
biologiske flora og faunatilstand skal helst vurderes til at være ringe, og påvirkningerne på
vandmiljøet vurderet meget begrænsede. Afstande til kyst, væsentlige ålegræsområder
og Natura 2000 områder skal helst være så store, at undersøgelserne viser, at der ikke vil
ske nogen nævneværdig påvirkning, og desuden at påvirkningerne vil være kortvarige.
Ved valg af en konkret klapplads afvejes desuden forhold til sejlads- eller fiskerimæssige
interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og havnenes
ønske om at begrænse sejlafstanden.
Havbunden har allerede i dag naturlige ”huller” eller ”sugehuller”, hvor der tidligere er
sket sandsugning. Disse områder kan være særligt egnede til klapmateriale, ligesom de på
forhånd udpegede klappladser.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 6/5-22 vedrørende klapning af havbundsmateriale, fra Danske Havne
Er der fordele ved klapning af
materiale?
Det er typisk den letteste og billigste
måde at flytte materialet på, og det kan
derfor være den mest klima
–
og
miljøvenlige måde at håndtere
materialet på.
Materialet genanvendes ikke, men både
omkostninger og miljøkonsekvenser gør,
at klapning oftest samlet set er det
bedste alternativ.
Er der ulemper ved klapning?
Vandet i klapområder kan blive uklart
under og lige efter klapning, og der sker
en påvirkning af havbunden, der først
genoprettes efter noget tid.
Derfor udvælges klappladser med
omhu, så der ikke klappes på særligt
følsomme områder.
Hvor stor er påvirkningen?
DTU Aqua, har i rapport nr. 361-2020 beskrevet analyser af påvirkningen fra bl.a. klapning på det
kystnære havmiljø, og vurderer:
For gravning og losning i forbindelse med klapning og skubning af rent vandrende sand forbi
havn/sejlrende (bypass) udgør de samlede udpegede arealer mellem 1-2.420 ha svarende til
mellem 0,1-2,9% af arealet af de vandområder, hvor aktiviteterne er foregået.
Det kan antages, at de arealer, der rent faktisk bliver påvirket af aktiviteterne er mindre end de
arealer, der er blevet givet tilladelse til. Disse aktiviteter har ikke potentiel væsentlig effekt for
kvalitetselementerne på vandområdeniveau, om end der er lokalt kan være påvirkninger.
Andelen af sedimenter der flyder i havvandet, som følge af klapning mv. udgør en meget lille del i
forhold til den naturlige mængde af suspenderede materialer (partikler og fnug, der enten flyder
på eller svæver i vand). Det er generelt væsentlig mindre end 1%
Mængden af suspenderet sediment har indflydelse på lyset, der kan nå havbunden, og dermed
også vækst af f.eks. ålegræs. F.eks. i det nordlige Lillebælt udgør det suspenderede sediment fra
fiskeri, råstofvinding og klapning 0,413% (Lillebælt syd
–
0,017%).
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 6/5-22 vedrørende klapning af havbundsmateriale, fra Danske Havne
2570746_0004.png
Hvorfor er klapning vigtigt for havnene?
Havnene er helt afhængige af klaptilladelser som er forudsætningen for, at
havnene kan oprense sejlrender og havneområder ved indsejlinger og
kajområder.
Havnene spiller en afgørende rolle i Danmarks udenrigshandel, idet 75 pct. af
udenrigshandelen opgjort i tons sker via de danske erhvervshavne.
Derudover er havnene ofte lokale transport
–
og væksthubs, der forbinder
Danmark med omverden via skib.
Havne er forudsætning for færgedrift og håndterer i øvrigt alle typer af gods:
containergods, korn, foderstoffer, olie, speciallaster, fisk samt byggematerialer
som sten, sand og grus.
Gennem mange år har havnene opbygget en nøglerolle i den grønne omstilling
af Danmark. Fx er Esbjerg Havn Europas største udskibsningshavn for
vindmølleelementer, mens er der produktion af vindmølleelementer i og
omkring havnene i Aalborg, Aabenraa, Odense og Nakskov.
Havnene ventes også at få en nøglerolle som kommende energihubs. Fx i
forbindelse med PtX brændstoffer, service af vindmølleparker, Co2 fangst og
lagring mv.
Især containerskibe og specialfartøjer til vindmølleindustrien ventes i de
kommende år at blive større og dermed stikke dybere i vandet, hvilket kræver
dybere sejlrender og større vanddybde i visse havne. Derfor vil behovet for
klapning fortsat være til stede og eventuelt vokse i de kommende år.
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk