Mulige alternativer til
klapning af blødt
hav/fjordbundsmateriale
Kolding. Analyse af anvendelser af klapningsegnet blødt havbundsmateriale
Den bløde fjordbund, som er almindelig i de fleste danske fjorde og bugter, er ikke egnet som fundament for stabile
konstruktioner på land, medmindre det undergår en betydelig og dyr behandling. Da genbrug eller genanvendelse
generelt er ønskeligt, når der tales om råstoffer, så får havnen udarbejdet analyser/tekniske vurderinger for om muligt at
finde en bedre brug af materialet end klapning i forbindelse med ansøgning til Miljøstyrelsen om opgravning/uddybning
af sejlrender mv.
Et eksempel er fra Kolding. ”Marina City”
er en ny plan for byudvikling i fjorden. Her ønskede kommunen og havnen en
grundig analyse af alternative mulige anvendelser af uddybningsmaterialet. Materialet blev anset som klapningsegnet,
dvs. ikke-forurenet, men man ønskede at reducere mængderne så vidt muligt. Konsulenthuset NIRAS fik opgaven med at
analysere alle relevante alternativer til klapning, og det var mange i dette tilfælde:
1) Bypass (skubbe materialet til siden)
2) Nyttiggørelse på projektområdet, fx via
•
Uddybningsmaterialets beskaffenhed ændres, og bliver liggende
•
Opfyldning i den nye Marina City,
•
Opfyldning af nuværende Lystbådehavn Nord,
•
Afdræning og efterfølgende nyttiggørelse af materialet,
•
Cement-/kalkstabilisering, for at gøre materialet hårdt, så der kan bygges på det.
•
Stabilisering og solidifikation, via opblanding med sten/beton fx
•
Sandvaskning, (så selve sandet nyttiggøres)
•
Diverse presseteknikker undersøges
3) METHA anlægget i Hamborg kan evt. behandle materialet, da det kan behandle mange materialetyper
4) Stabilisering med Kalciumperoxid;
5) Anvendelse i landbruget,
6) Etablering af en fugleø eller banke i fjorden, hvor materialet anvendes.
Analysens samlede konklusion er, at der ikke i dag findes teknologier, der både teknologisk, miljømæssigt og økonomisk
kan fungere, med det uddybningsmateriale, som skal bortskaffes i den aktuelle situation. Klapning vurderes derfor som
nødvendigt i forbindelse med realiseringen af Marina City-projektet. Dog ændres på selve projektets design til at blive
mere kompakt, for derved at mindske behovet for opgravninger, ligesom vanddybden bliver lavere nogle steder. Desuden
lader man bunden være på et særligt område, og fylder op med hårdt materiale ovenpå, så bunden presses og sætter sig
over de næste 10 - 15 år, så området med tiden kan bruges. Endelig lægges uddybning og klapning om vinteren.
Fageksperter i Miljøstyrelsen træffer afgørelse om klapning:
Miljøstyrelsen har et professionelt team, som udelukkende vurderer de indkomne ansøgninger om sandflytning fra
sejlrender, udgravning mv. og som bestiller de analyser hos ansøger, der skal til før de konkrete sager er fuldt oplyste. Der
synes ikke at være grund til at anfægte deres arbejde eller faglighed.
Der inddrages også praktiske og økonomiske hensyn. Med tiden, hvis/når flere alternativer bliver økonomisk og praktisk
mulige vil disse også indgå i Miljøstyrelsens afgørelser om anvendelse af materialet. I de allerstørste ansøgninger om
klapning, som den ved Lynetteholmen, som er vedtaget ved anlægslov, kan proceduren være anderledes, og god
kommunikation om og transparens vedrørende proces og valg er vigtig. Bl.a. så borgere kan være trygge ved, at forurenet
materiale deponeres.