Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2570743_0001.png
Til omdeling
6. maj 2022
Kære Transportudvalg
I denne omdeling finder I korte, tilgængelige fakta-oplysninger og synspunkter fra
Danske Havne vedr. klapning af havbundsmateriale.
Følgende dokumenter er vedlagt:
Faktaark om klapning og miljøkonsekvenser
Case fra Kolding om alternativer til klapning
Case fra Thyborøn om oprensning af sejlløb
Artikel i Teknik og Miljø om miljøafvejninger i forbindelse med klapning
Vi er yderst bekymrede over, hvad den megen virak om Lynetteholmens klapning
risikerer at få for havnenes nødvendige drift og løbende udvikling.
Vi
har i går læst et såkaldt ”lækket notat”,
om ministeriets faglige forslag til at
opstramme reglerne for klapning. Formålet er at sikre havmiljøet bedre. Et godt
havmiljø er en fælles sag. Og vores oplevelse er, at myndighedsbehandlingen på
havneområdet er omhyggelig og sikrer et godt miljø. Det understøttes af vores
faktaark og cases.
Vi er bekymrede for, at det ”lækkede notat” påfører havnene yderligere
omkostninger, også mere end de i notatet estimerede 25 mio. kr./år. Vores
erfaring er, at selv om 25 mio. kr. er mange penge, så rækker de ikke langt, når
det handler om klapning. Hvis havnene påføres yderligere omkostninger, kan det
særligt for mindre og mellemstore havne være en stor udgift, som i sidste ende
rammer det erhvervsliv, som er havnenes kunder.
Derfor vil det være ønskeligt med mere dialog og indblik, inden initiativerne i det
”lækkede notat” vedtages, så
miljøeffekten dokumenteres, og havnene gives
mere sikkerhed for økonomien.
For havnenes vedkommende er der ikke tale om at flytte nær så meget materiale,
som ved de største anlægsprojekter, men det er stadig en meget dyr affære at
håndtere de tunge materialer. Regningen øges, hvis havnene skal trække langt
mere materiale op på land fremover.
Særligt to af forslagene kan give store økonomiske udfordringer for havnene, hvis
reglerne administreres for rigidt. Det kan være ok at stille krav til hyppigere
prøvetagning af sedimenterne, hvis der er en god miljømæssig begrundelse. Ellers
kan det ende med at forlænge sagsbehandlingstiden, - som allerede i dag er alt for
lang.
Forslaget om at ændre de nuværende aktionsniveauer til faste grænseværdier for
miljøfarlige stoffer vækker bekymring. Hvis grænsen sænkes for, hvor forurenet
det opgravede materiale må være for at det klappes, uden hensyn til den
konkrete kontekst, vil der potentielt være langt mere, der skal deponeres på land i
fremtiden. Selvfølgelig skal man ikke klappe sedimenter med højt indhold af
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Henvendelse af 6/5-22 vedrørende klapning af havbundsmateriale, fra Danske Havne
2570743_0002.png
Til omdeling
6. maj 2022
giftige stoffer. Men vi risikerer at bundmateriale, der indeholder f.eks. let forhøjet
indhold af et tungmetal, ikke længere kan flyttes korte afstande til områder, der
har et lige så højt indhold af metallet. Det vil blive dyrt, uden at gavne miljøet.
Vi ser også gode forslag i notatet. En del af forslagene kan være til gavn for
miljøet, og sikre øget transparens, uden at det nødvendigvis besværliggør
havnedriften unødigt.
Miljøbeskyttelsen i Danmark forvaltes under hensyn til proportionalitets-
princippet, så vi sikrer, at vi får mest miljø for pengene. Det er vigtigt, at dette
også sker fremadrettet vedr. håndtering af havbundsmateriale.
Venlig hilsen
Tine Kirk Pedersen,
Direktør i Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
2/2