Notat om kørelærere som prøvesagkyndige.
Indledning.
Dette notat vil adressere den mangel på køreprøver, som nu har været et vedvarende problem gennem flere årtier.
Der har været store forhåbninger til, at overgangen til Færdselsstyrelsen i sig selv løste problemet, men det har
desværre ikke været tilfældet.
Situationen er nu så uholdbar og kritisk at der skal igangsættes nogle tiltag, der kan løse situationen på både kort og
lang sigt. Kørelærerforeningen vil derfor beskrive et løsningsforslag i det følgende.
Baggrund.
Politiet har traditionelt stået for køreprøverne i Danmark, men nu er disse overgået til Færdselsstyrelsen. Et
tilbagevendende problem, har været manglen på tider til køreprøver, som var afledt af en række faktorer og ofte
forklaret af manglende ressourcetildeling fra politiets side. Et tilstødende problem, har været at politiet samtidig har
været kontrolmyndighed for kørelærerne i forbindelse med håndhævelse af reglerne om køreundervisningen. Det har
givet et problemfyldt samarbejde uden mange handlemuligheder for kørelærerne.
Det er formentlig denne gamle tradition, der har medført at en køreprøve har en særlig status som en prøve og måling
af en persons kompetenceniveau, der kun kan klares af en særlig specialuddannet embedsmand. Set fra kørelærernes
synspunkt var dette en historie, som politiet gladeligt vedligeholdt for at holde på området.
Kørelærerforeningen vil gerne påpege, at et kørekort ikke er meget anderledes end et truckcertifikat, eller en
svendeprøve for maskinsnedkere. Vi skal i første omgang væk fra tankegangen om, at en køreprøve er noget specielt
og i stedet sammenligne den med samfundets mange andre måder at måle kompetencer på.
Knallertkørekort er en opgave kommunen står for. Her er andre myndigheder slet ikke inde over. Ved et flycertifikat,
er det instruktøren der bestemmer, når du er dygtig nok. Alle andre uddannelser, folkeskolen, gymnasier,
universiteter osv, er det læreren der eksaminerer, og en censor fra et andet undervisningssted der bestemmer
bestået/ikke bestået.
Løsningen.
Manglen på prøver kan føres tilbage til manglen på prøvesagkyndige. For at løse problemet er der brug for en stor og
fleksibel pulje af personer, der kan være sagkyndige ved en køreprøve. Og hvem egner sig bedre end kørelærerne
selv?
Der er ofte fremsat en række forbehold om dette, men inden for mange andre uddannelser er der et velfungerende
censorsystem på tværs af landet. Her tages der højde for, at der sker en tilfældig udvælgelse og at lærer og censor
ikke matches på et lokalt niveau. Der er derfor grund til at betragte en køreuddannelse som en uddannelse på linje
med andre erhvervsuddannelser.
Vi foreslår derfor en løsning hvor kørelærerne selv kan være censorer/sagkyndige, som et supplement til de
fastansatte sagkyndige, så udsving i efterspørgslen kan opfanges. Det er klart, at der er nogle udfordringer, men ikke
nogen der ikke kan løses ved lidt pragmatisk tænkning. I første omgang kan der hurtigt udformes et 2-dages kursus
som intro til de kørelærere der ønsker at indgå i puljen af sagkyndige. Kurset gennemføres af Færdselsstyrelsen og
gennemgår lovgivning, de tekniske formalia, afregning mv.
Færdselsstyrelsen bevarer sin status som teknisk udbyder, og styrer tilmelding via de nuværende IT-systemer, så
løsningen drejer sig primært om at Færdselsstyrelsen skal kunne leje alle kørelærere til at være prøvesagkyndige.
Derved bliver det op til branchen selv, at sørge for den rette forsyningssikkerhed, og at problemstillingen ikke
genopstår.
Naturligvis skal der være en koordinering, så en kørelærer får tildelt et minimum antal prøver i sammenhæng, så det
praktisk og økonomisk kan svare sig for en kørelærer at påtage sig opgaven, når der evt. skal rejses på tværs af landet.
Samtidig skal der være en tidsmæssig fordeling, men det er alt sammen funktioner der forholdsvis enkelt kan
indbygges i et digitalt system.
Tilfældighed i match mellem køreprøver og sagkyndig.
Det skal sikres, at der er en tilfældighed i tildelingen af sagkyndige ,så man ikke selv kan vælge en sagkyndig man har
speciel positiv reference for. Systemet kendes inden for skoleverden hvor censorerne fordeles ud fra en fælles pulje
hvor udbud og efterspørgsel matches.