Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 266
Offentligt
Notat om kørelærere som prøvesagkyndige.
Indledning.
Dette notat vil adressere den mangel på køreprøver, som nu har været et vedvarende problem gennem flere årtier.
Der har været store forhåbninger til, at overgangen til Færdselsstyrelsen i sig selv løste problemet, men det har
desværre ikke været tilfældet.
Situationen er nu så uholdbar og kritisk at der skal igangsættes nogle tiltag, der kan løse situationen på både kort og
lang sigt. Kørelærerforeningen vil derfor beskrive et løsningsforslag i det følgende.
Baggrund.
Politiet har traditionelt stået for køreprøverne i Danmark, men nu er disse overgået til Færdselsstyrelsen. Et
tilbagevendende problem, har været manglen på tider til køreprøver, som var afledt af en række faktorer og ofte
forklaret af manglende ressourcetildeling fra politiets side. Et tilstødende problem, har været at politiet samtidig har
været kontrolmyndighed for kørelærerne i forbindelse med håndhævelse af reglerne om køreundervisningen. Det har
givet et problemfyldt samarbejde uden mange handlemuligheder for kørelærerne.
Det er formentlig denne gamle tradition, der har medført at en køreprøve har en særlig status som en prøve og måling
af en persons kompetenceniveau, der kun kan klares af en særlig specialuddannet embedsmand. Set fra kørelærernes
synspunkt var dette en historie, som politiet gladeligt vedligeholdt for at holde på området.
Kørelærerforeningen vil gerne påpege, at et kørekort ikke er meget anderledes end et truckcertifikat, eller en
svendeprøve for maskinsnedkere. Vi skal i første omgang væk fra tankegangen om, at en køreprøve er noget specielt
og i stedet sammenligne den med samfundets mange andre måder at måle kompetencer på.
Knallertkørekort er en opgave kommunen står for. Her er andre myndigheder slet ikke inde over. Ved et flycertifikat,
er det instruktøren der bestemmer, når du er dygtig nok. Alle andre uddannelser, folkeskolen, gymnasier,
universiteter osv, er det læreren der eksaminerer, og en censor fra et andet undervisningssted der bestemmer
bestået/ikke bestået.
Løsningen.
Manglen på prøver kan føres tilbage til manglen på prøvesagkyndige. For at løse problemet er der brug for en stor og
fleksibel pulje af personer, der kan være sagkyndige ved en køreprøve. Og hvem egner sig bedre end kørelærerne
selv?
Der er ofte fremsat en række forbehold om dette, men inden for mange andre uddannelser er der et velfungerende
censorsystem på tværs af landet. Her tages der højde for, at der sker en tilfældig udvælgelse og at lærer og censor
ikke matches på et lokalt niveau. Der er derfor grund til at betragte en køreuddannelse som en uddannelse på linje
med andre erhvervsuddannelser.
Vi foreslår derfor en løsning hvor kørelærerne selv kan være censorer/sagkyndige, som et supplement til de
fastansatte sagkyndige, så udsving i efterspørgslen kan opfanges. Det er klart, at der er nogle udfordringer, men ikke
nogen der ikke kan løses ved lidt pragmatisk tænkning. I første omgang kan der hurtigt udformes et 2-dages kursus
som intro til de kørelærere der ønsker at indgå i puljen af sagkyndige. Kurset gennemføres af Færdselsstyrelsen og
gennemgår lovgivning, de tekniske formalia, afregning mv.
Færdselsstyrelsen bevarer sin status som teknisk udbyder, og styrer tilmelding via de nuværende IT-systemer, så
løsningen drejer sig primært om at Færdselsstyrelsen skal kunne leje alle kørelærere til at være prøvesagkyndige.
Derved bliver det op til branchen selv, at sørge for den rette forsyningssikkerhed, og at problemstillingen ikke
genopstår.
Naturligvis skal der være en koordinering, så en kørelærer får tildelt et minimum antal prøver i sammenhæng, så det
praktisk og økonomisk kan svare sig for en kørelærer at påtage sig opgaven, når der evt. skal rejses på tværs af landet.
Samtidig skal der være en tidsmæssig fordeling, men det er alt sammen funktioner der forholdsvis enkelt kan
indbygges i et digitalt system.
Tilfældighed i match mellem køreprøver og sagkyndig.
Det skal sikres, at der er en tilfældighed i tildelingen af sagkyndige ,så man ikke selv kan vælge en sagkyndig man har
speciel positiv reference for. Systemet kendes inden for skoleverden hvor censorerne fordeles ud fra en fælles pulje
hvor udbud og efterspørgsel matches.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Henvendelse af 2/5-22 vedrørende forslag om kørelærer som prøvesagkyndige, fra Kørelærerforeningen
Godkendelse som sagkyndig.
Der skal opstilles en række kriterier for, hvordan en kørelærer kan godkendes som sagkyndig. Det vil være
hensigtsmæssigt at rigtig mange kørelærere kan godkendes, fordi det også giver kørelærerne en faglig erfaring at
være ude som sagkyndig. Kriterierne kan f.eks. være min. 5 års erfaring osv.
Man kan også tænke sig, at de sagkyndige skal godkendes til særlige områder, fordi der kræves et vist kendskab til de
lokale trafikale forhold. Det betyder at den sagkyndige kan have en godkendelse som er begrænset geografisk, og som
kan udbygges ved at den sagkyndige opnår kendskab til nye områder. Der skal derfor være adgang til, at man opnår
dette lokale trafikkendskab og, at de kan dokumenteres på den enkeltes tilladelse.
Økonomi
For en køreprøve afregnes der et fast honorar til den sagkyndige. Det betyder at enhver kørelærer, der har den
nødvendige tilladelse, kan påtage sig en række køreprøver. Honoraret udbetales fra Færdselsstyrelsen.
Planlægning.
Færdselsstyrelsen udformer en mere fleksibel tilgang til køreprøvebooking, så behovet hele tiden dækker de lokale
forhold. Ud fra den konstaterede efterspørgsel, tildeles der prøvedage til puljen af køreprøvesagkyndige. Den store
fordel med dette setup er, at ansvaret for ventetid flyttes over til kørelærerne selv, fordi deres branche selv skal stille
med de ressourcer der er nødvendige, for at have korte ventetider. Man hører jo heller aldrig om, at f.eks.
erhvervsskoler klager i det offentlige rum om mangel på censorer, simpelthen fordi der er en fælles interesse blandt
skoler og lærere om, at få systemet til at fungere.
Forhold på prøvestederne.
I forbindelse med et nyt system skal der ske en gennemgang og opgradering af forholdene på de enkelte prøvesteder.
Alle, dvs. kørelærerne, eleverne og de prøvesagkyndige skal havde adgang til læ og toiletforhold. Det kan lyde som et
unødvendigt emne at bringe op i denne sammenhæng, men der er problemer en hel del steder, hvor kørelæreren skal
vente udendørs, mens køreprøven foregår i kørelærerens bil. Det er et simpelt spørgsmål om, at overholde reglerne
for arbejdsmiljø for alle parter.
Statistik.
Vi skal også væk fra holdningen om, at et vist antal elever skal dumpe for at justere og vedligeholde procentsatser. Bag
det synspunkt ligger en forældet og politimæssig tænkning uden tanke for moderne undervisning og test af elevernes
kompetencer. På linie med et truckcertifikat og en svendeprøve kan alle elever sagtens være så dygtige, at alle består
på en given dag.
Hvad nu?
Dette notat er udsendt bredt til interessenter i kørelærerbranchen. Vi forventer, at der straks nedsættes en
arbejdsgruppe, der kan arrangere den praktiske implementering af vores løsningsforslag. Og nej, alle løfter om at det
bliver bedre i fremtiden under det nuværende setup er for længst udtømte.
Venlig hilsen Lisbet Jensen, formand for Kørelær
erforeningen.