Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2565278_0001.png
BAGGRUNDSNOTAT
4. april 2022
2022 – 1469
Single European Sky II + pakken
Formål & Indhold
Det omarbejdede forslag til SES II+ fastsætter den overordnede re-
gulering for det Fælles Europæiske Luftrum (Single European Sky
– SES). SES-initiativet blev lanceret af Kommissionen i 2000 som
reaktion på store flyforsinkelser i 1999, og den første SES-pakke
blev vedtaget i 2004. Formålet med SES er at tilvejebringe et sik-
kert europæisk lufttrafikstyringssystem, der effektivt og fleksibelt
kan tilpasse kapacitet til efterspørgsel og dermed udnytte luftrum
og lufthavne i Europa bedst muligt for at undgå forsinkelser. Der-
udover har SES også til formål at forbedre kvaliteten af luftfartstje-
nester (f.eks. flyveledelse og meteorologiske tjenester) og samtidigt
reducere omkostningerne for passagerer ved at reducere fragmen-
teringen blandt de europæiske flyvesikringstjenester. SES blev med
SES II-pakken i 2009 konkretiseret med performancekrav inden-
for flere områder, særligt omkostningseffektivitet. I 2013 fremsatte
Kommissionen forslag til en SES II+ pakke, der dog aldrig blev
vedtaget. Det nye forslag er en omarbejdet udgave af dette forslag.
Den samlede SES-lovgivning omfatter i dag en lang række overord-
nede og tekniske forordninger, som har til hensigt på samme tid at
modernisere og harmonisere systemer og arbejdsgange. Alligevel
er SES-pakkerne ikke lykkedes med at komme høje omkostninger
og store forsinkelser (inden Covid-19) til livs, bl.a. fordi luftrums-
strukturerne i særligt Centraleuropa fortsat baserer sig i højere
grad på nationale grænser frem for trafikmønstre.
Kommissionen har i september 2020 fremsat et omarbejdet SES
II+ forslag i en pakke sammen med et ændringsforslag til Perfor-
mance Review Body (PRB) i EASA-forordningen. Forslagene fast-
sætter rammerne for organisering af tilsynsmyndigheder og luft-
trafikstyringsvirksomheder, og lægger op til et friere marked for
luftfartstjenester i hele EU. Herudover fastsætter forslaget ram-
merne for den økonomiske regulering af lufttrafiktjenesterne og
grænsefladerne til netværksforvalteren.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Baggrundsnotater om verserende EU-sager under fransk formandskab, fra transportministeren
2565278_0002.png
Side 2/2
Forhandlingssituationen
Trilogforhandlingerne blev indledt i september 2021, som har væ-
ret kendetegnet ved, at Europa-Parlamentet og Rådet generelt står
langt fra hinanden. Der er generel enighed i Rådet om den gene-
relle indstilling. Enkelte lande har dog givet udtryk for at de kan
være mere fleksible i forhold til at imødekomme Parlamentet
.
Det forventes
ikke,
at forhandlingerne afsluttes under det franske
formandskab.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslagets overordnede målsætning, herunder at
fastholde og øge ambitionsniveauet for SES med henblik på at hø-
ste miljømæssige, kapacitetsmæssige og omkostningsmæssige for-
dele ved en reduktion af fragmenteringen af det europæiske luft-
rum.
Det er dog væsentligt for regeringen at sikre, at bestemmelserne
om nationale myndigheder ikke ændrer den danske måde at orga-
nisere myndighederne på. Det bør også være muligt, at DMI kan
fortsætte med at levere vejrtjenester som offentlig institution. Re-
geringen mener, at det bør være op til det enkelte medlemsland at
organisere sine myndigheder mest hensigtsmæssigt.
Regeringen mener, at der er store fordele med den nuværende dan-
ske integrerede civile og militære kontrol. Det er vigtigt for regerin-
gen, at denne kontrol ikke kompromitteres eller umuliggøres ved
kravene i forslaget.
Regeringen er dertil af den holdning, at forslaget ikke må medføre
unødige administrative og økonomiske konsekvenser for myndig-
hederne, lufttrafiktjenesteudbyderne og luftfartsselskaberne.
Regeringen er skeptisk overfor, at Performance Review Body (PRB)
eller Kommissionen gives beføjelser til at sanktionere tjenesteud-
bydere økonomisk og i sidste ende kan uddelegere deres funktion
til en anden tjenesteudbyder (herunder fra et andet land), såfremt
de ikke overholder deres præstationsplan, som det foreslås i Kom-
missionens forslag. Regeringen mener ikke, at dette er foreneligt
med staternes ansvar over eget luftrum. Det bør i stedet være den
certificerende og designerende nationale myndighed, som har be-
føjelser over disse tjenesteudøvere.