Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2565277_0001.png
BAGGRUNDSNOTAT
4. april 2022
2022 – 1469
Forslag til forordning om brug af alternative
brændstoffer i søfarten (FuelEU Maritime)
Formål & Indhold
Som en del af Kommissionens Fit-for-55-pakke er der fremsat for-
slag til en forordning om krav til brug af grønne brændstoffer i sø-
farten (FuelEU Maritime).
Forslaget til forordningen har til formål at øge brugen af grønne
brændstoffer i søfarten med henblik på at reducere sektorens driv-
husgasemissioner.
Forslaget indeholder derfor krav til drivhusgasintensiteten i det
brændstof, som skibe sejler på. Kravene vil gælde fra 2025 og vil
omfatte skibe med en bruttotonnage på over 5.000, eksempelvis
cruise- eller containerskibe, og som sejler mellem to EU-havne,
samt 50 pct. af sejladsen til og fra en EU-havn og en havn i et tred-
jeland. Der stilles også krav om, at større container- og passager-
skibe skal tilkoble sig landstrømanlæg, hvis det er tilgængeligt i
havnene, eller anvende nulemissions-teknologier, når de ligger til
kaj.
Forhandlingssituation
Det må forventes, at der vil forekomme vanskelige forhandlinger i
Rådet om forslaget, særligt i forhold til ambitionsniveauet og flek-
sibilitetsmekanismerne.
Nogle lande hvor erhvervet har investeret betydeligt i eksempelvis
LNG, eller hvor handelsflåderne ikke er omstillingsparate, forven-
tes at stille sig kritiske over for forslaget i sin nuværende form.
Modsat har andre lande forsigtigt bakket op om forslaget i sin
heldhed. Flere lande mener, at særligt pulje-mekanismen favorise-
rer store rederier og giver dem fordelagtige konkurrencevilkår, da
der argumenteres for, at store rederier med mange skibe lettere
kan samle en pulje af skibe og opfylde kravene. Argumentet afvises
imidlertid af Europa-Kommissionen, da mekanismen netop har til
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Baggrundsnotater om verserende EU-sager under fransk formandskab, fra transportministeren
2565277_0002.png
Side 2/2
formål at give alle rederier mulighed for at danne puljer med andre
virksomheder. Der argumenteres for, at netop puljemekanismen er
afgørende for, at der på den korte bane skabes incitament for at in-
vestere i nul-emissionsteknologier.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til forslaget og ser det som et po-
tentielt vigtigt skridt i bestræbelserne for en klimaneutral søfarts-
industri.
Det vurderes også positivt, at forslaget indeholder bemærkninger
om, at såfremt lignende globale tiltag for søfarten introduceres (fx i
FN's Søfartsorganisation (IMO)), som har til formål at regulere,
hvilket brændstof skibene skal sejle på, vil den nuværende forord-
ning skulle revideres og tilpasses sådanne globale regler. Regerin-
gen finder det centralt, at forslaget ved at omfatte alle skibe over
5000 bruttoton uanset indregistreret land (flagstat) sikrer lige kon-
kurrencevilkår.
Yderligere finder regeringen det vigtigt, at forslaget indeholder et
sæt fleksibilitetsmekanismer, herunder særligt en puljemekanisme,
da denne kan støtte frontløbere i at overgå helt til klimaneutral sej-
lads.
Endvidere bakker regeringen op om, at forslaget inddrager hele
brændstoffets livscyklus, fra ”vugge til grav”, da regeringen mener,
at dette giver et reelt helhedsbillede af det pågældende brændstofs
klimaaftryk samt tager højde for fremtidige e-brændstoffer, der er
klimaneutrale set over hele værdikæden.
Endelig vurderes det positivt, at forslaget introducerer krav til ski-
bes brug af landstrøm eller anden nulemissionsteknologi, når de
lægger til kaj i havnene, da dette vil sikre både drivhusgasreduktio-
ner og forbedre luftkvaliteten i havnebyer og havnenære regioner.