Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2565275_0001.png
BAGGRUNDSNOTAT
4. marts 2022
2022 – 1469
Revision af ITS-direktivet
Formål & Indhold
Kommissionen har den 14. december 2021 fremsat forslag til revi-
sion af ITS-direktivet.
Det eksisterende direktiv opstiller en ramme til støtte for koordine-
ret og sammenhængende indførelse og anvendelse af intelligente
transportsystemer (ITS) i Unionen, navnlig på tværs af medlems-
staternes grænser, og fastsætter de generelle betingelser, der er
nødvendige med henblik herpå.
I den forslåede ændring af direktivets artikel 1 stilles der krav om
tilvejebringelse af en række data, som i praksis allerede er omfattet
af direktivets underliggende retsakter, men hvor retsakterne for
nuværende alene stiller krav om, at data skal deles, hvis de er til-
gængelige. Desuden dækker kravet for nuværende kun TEN-T-vej-
nettet, i det tilfælde data allerede haves. Fremover vil der blive stil-
let krav om, at de anførte data skal tilvejebringes, hvis de ikke alle-
rede haves. Desuden vil kravet gælde hele vejnettet (med undta-
gelse af mindre private veje). Afhængigt af vej- og datatype vil kra-
vet gælde fra december 2025, 2026 eller 2028.
Forhandlingssituationen
Forslaget behandles i øjeblikket i Rådets arbejdsgruppe.
En række lande har udtrykt sig i positive vendinger om revisionen
af ITS-direktivet som helhed og målsætningerne heri. Dog er der
også en række lande, herunder også store EU-medlemslande, der
mener, at Kommissionen får et for omfattende mandat gennem de
delegerede retsakter i artikel 7.
Flere medlemsstater har pointeret, at udrulningen af ITS kræver
solid finansiel støtte og en længere tidshorisont.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Baggrundsnotater om verserende EU-sager under fransk formandskab, fra transportministeren
2565275_0002.png
Side 2/2
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for udbredelse af ITS,
der kan være med til at understøtte udviklingen mod digitalisering
af transportsektoren i Danmark og på tværs i EU, der anses som en
forudsætning for fremtidens forbundne og autonome mobilitet.
Regeringen noterer sig, at der med initiativet vil blive stillet øgede
krav til indhentning af data, som ikke understøttes i dag. Der tages
forbehold for omfanget af initiativet, som vil blive undersøgt nær-
mere, herunder de statsfinansielle konsekvenser.