Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 253
Offentligt
2563891_0001.png
Danmarks Naturfredningsforening
Frederikshavn/Læsø afd.
E-mail:
[email protected]
Tlf. 93883608
Formand: Flemming Thorning-Lund
E-mail:
[email protected]
Tlf: 40744490
Ref. i den aktuelle sag:
Eigil Torp Olesen
E-mail: [email protected]
Tlf. 29118698 / 98444124
Frederikshavn 25. april 2022
Til Transportudvalget
Vedr.: Udvidelse af vej 40 mellem Ålbæk og Skagen
Danmarks Naturfredningsforening har afholdt møde med bekymrede grundejere på rute 40, mere
præcist grundejere på strækningen fra rundkørslen på Hirtshalsvej lige efter Ålbæk frem til
Råbjergvej. Strækningen er en del af Statens påtænkte udvidelse af vejen på rute 40.
Grundejerne har tidligere, ved de offentlige høringer der har fundet sted, gjort opmærksom på, at
der på den nævnte 2,8 km strækning er oddere, samt et større antal registrerede orkideer.
Registreringen af fastboende oddere er foretaget af marinebiolog Karen Dinesen, der selv er
grundejer i det omtalte område, og registreringen af orkideer er foretaget af forskningsassistent
Rune Bygebjerg, Universitetet i Lund, der kommer fra Skagen.
Områdets beboere er bekymrede for, at en støjmur vil være til gene for odderen, og at
udbygningen som sådan kan skade orkideerne. Herudover gør grundejerforeningen opmærksom
på, at der er flere §3 beskyttelser i det berørte område, der kan have indflydelse på projektets
planer om lokalveje, ikke mindst på den sydlige del af strækningen.
Danmarks Naturfredningsforening forstår grundejernes bekymring og vil opfordre
Transportministeriet til at give oplysningerne skærpet opmærksomhed i forhold til forslaget i
forbindelse med den netop forestående anlægslov.
Med venlig hilsen
For Danmarks Naturfredningsforening
Frederikshavn/Læsø afdeling
Eigil Torp Olesen