Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2466913_0001.png
Side 2
Mobilitet i tyndt
befolkede
områder
November 2019
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0002.png
Side 3
Indhold
1 Forord ............................................................................................................... 4
2 Resume og anbefalinger ...................................................................................5
2.1 Resume .......................................................................................................5
2.2 Anbefalinger .............................................................................................. 7
3 Datagrundlag ................................................................................................... 9
4 Begrebsafklaring ............................................................................................. 10
5 Generel samfundsudvikling i tyndt befolkede områder ............................... 11
5.1 Udvikling i befolkningstal ....................................................................... 11
5.2 Udvikling i bilrådighed ........................................................................... 12
5.3 Efterspørgsel på kollektiv transport i tyndt befolkede områder .......... 14
6 Resultatgennemgang ...................................................................................... 16
6.1 Brug af transport i tyndt befolkede områder ......................................... 16
6.2 Holdning til egne transportmuligheder ................................................. 19
6.3 Tilfredshed med kollektiv transport ..................................................... 22
6.4 Kollektiv transport: Et reelt alternativ til bilen? .................................. 25
6.5 Flextrafik – kendskab og brug ................................................................27
6.6 Samkørselsordninger – kendskab, brug og tilfredshed ........................ 31
6.7 Betydningen af manglende rådighed over husstandens bil ................. 33
6.8 Betydningen af manglende transportmuligheder .................................35
7 Bilag .................................................................................................................37
7.1 Bilag 1: Om undersøgelsen ......................................................................37
7.2 Bilag 2: Spørgeskema ............................................................................. 39
8 Litteratur........................................................................................................ 46
9 Om Passagerpulsen ........................................................................................47
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0003.png
Side 4
1 Forord
Mobilitet er en grundlæggende forudsætning for et godt liv. Uden god
mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen, og for de fleste er turen til
og fra arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter noget, der gerne skal forløbe
hurtigt og problemfrit.
Men mange er udfordrede i hverdagen. Arbejdspladser, uddannelsessteder
og indkøbsmuligheder koncentreres i stigende grad i og omkring de større
byer, hvilket for mange betyder, at de må transportere sig over lange
afstande for at få hverdagen til at hænge sammen. Har de ikke bil, er
afstanden ofte for lang til at gå eller cykle, hvorfor kollektiv transport for
nogle er den eneste mulighed.
Danmark oplever befolkningtilvækst, men det er primært i bykommunerne,
at der bliver flere borgere. I land- og yderkommuner har befolkningsvæksten
de sidste 10 år været stagnerende eller nedadgående. Samtidig ændres
befolkningssammensætningen i de tyndt befolkede områder, så der kommer
flere ældre og færre unge under 18 år, som ellers i høj grad bruger kollektiv
transport.
I FN’s verdensmål, som Danmark har forpligtet sig til, lyder det i mål 11,2:
”Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og
bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden
skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn
til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med
handicap og de ældre.”
For nogle borgere i tyndt befolkede områder er den kollektive transport
afgørende for deres mobilitet og adgang til uddannelse, arbejdsmarked,
indkøb og sundhedsydelser. Det er ikke alle familier, der har råd til at købe
en bil mere, hvis busruten lukkes, og ifølge Danmarks Statistik har hver
fjerde familie i tyndt befolkede kommuner slet ikke nogen bil.
Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser, er det derfor nødvendigt, at
der kommer gode alternative mobilitetsløsninger, når den traditionelle
kollektive transport ikke rækker i de tyndtbefolkede områder.
Mange kommuner har allerede en række forskellige tilbud om flextransport,
og der findes private og offentlige muligheder for samkørsel,
delebilsordninger og lignende. Ny teknologi gør det muligt at koble udbud og
efterspørgsel sammen på en måde, der ikke lod sig gøre tidligere, men
brugen af nye løsninger som flextur er stadig lav.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har i slutningen af oktober 2019, kort inden
denne undersøgelse blev offentliggjort, udgivet rapporten ’Kollektiv trafik i
yderområder’. Rapporten beskriver de generelle udfordringer for mobilitet
og kollektiv transport i yderområderne, og indeholder derudover en
evaluering af den såkaldte ’Yderområdepulje’. Selvom vi med denne
undersøgelse behandler nogle af de samme emner, supplerer vi den
eksisterende viden om transportbrugen i de tyndt befolkede områder med
særligt fokus på, hvilke konsekvenser manglende mobilitet kan have for
forbrugerne. I undersøgelsen spørger vi 1.506 danskere bosiddende i tyndt
befolkede områder om deres oplevelse af mulighederne for at komme rundt i
deres område. Vi spørger ind til brugen af flextransport og delebilsordninger,
og hvad der eventuelt afholder folk fra at bruge disse løsninger. Derudover
spørger vi ind til adgangen til bil, og hvad det ville betyde, hvis bilen ikke var
til rådighed.
Undersøgelsen vil kunne bidrage til debatten og udviklingen af mobilitet i
tyndt befolkede områder i Danmark, så der i fremtiden også kan eksistere
transportløsninger til mennesker uden bil eller med begrænset adgang til bil.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0004.png
Side 5
2 Resume og anbefalinger
2.1 Resume
Stagnerende befolkningstal og markant fald i antallet af unge i
tyndt befolkede områder
Tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningsudviklingen og bilrådigheden
i de tyndt befolkede områder er under forandring. Befolkningstallet er
stagnerende, og der sker en forskydning i aldersfordelingen, hvor der bliver
færre børn under 18 år og markant flere ældre.
Voksende bilejerskab, særligt i tyndt befolkede områder
Flere og flere, der er bosat i tyndt befolkede områder, anskaffer bil, og særligt
i de seneste 10 år har markant flere familier anskaffet bil nummer 2. Det
viser tal for bilejerskab fra Danmarks Statistik. Årsagerne skal findes i en
kombination af en gunstig lønudvikling, og at det generelt er blevet lidt
billigere at købe bil som følge af blandt andet et fald i afgiften på nye biler.
Omvendt viser tal fra Danmarks Statistik, at priserne på billetter til kollektiv
transport er steget 17 til 20 procent i perioden 2008-2018.
Den kollektive transport i tyndt befolkede områder er under pres
på grund af faldende passagergrundlag
Som følge af samfundsudviklingen er den kollektive transport i de tyndt
befolkede områder kommet under pres. Den kollektive transport får færre
kunder, hvorfor der er færre til at betale for de busruter, der betjener de
tyndt befolkende områder. Det medfører mange steder færre ruter og
afgange, hvilket får konsekvenser for mobiliteten blandt den gruppe af
borgere, der har begrænset eller ingen adgang til bil.
Som følge af forringelser i blandt andet den kollektive transport bliver
borgerne i de tyndt befolkede områder mere og mere afhængige af bilen for
at få deres hverdag til at hænge sammen.
De fleste er tilfredse med deres transportmuligheder, men dem
uden bil er markant mindre tilfredse. Unge og enlige er mest
utilfredse
Undersøgelsen viser, at 73 procent af de adspurgte enten er tilfredse eller
meget tilfredse med deres transportmuligheder. Tilfredsheden er noget
lavere blandt de respondenter, der ikke har bil eller ikke har kørekort (50-51
%).
Ser vi på aldersgrupper, er de unge mellem 18 og 29 år klart de mest
utilfredse med deres transportmuligheder (21 % utilfredse). Ser vi på
husstandstyper, er enlige både med og uden hjemmeboende børn de mest
utilfredse (14-15 %).
Større utilfredshed med transportmuligheder inden for de
seneste to år hænger især sammen med forringelser i den
kollektive transport
68 procent af de adspurgte har ikke oplevet ændringer i deres
transportmuligheder inden for de seneste 2 år. Blandt dem, der har oplevet,
at deres transportmuligheder er blevet dårligere, er det især forringelser i
den kollektive transport, der peges på som årsag. Omvendt er anskaffelse af
kørekort og/eller ny bil de hyppigst nævnte årsager til, at man har oplevet, at
ens transportmuligheder er blevet bedre.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0005.png
Side 6
Mange har vanskeligt ved at få hverdagen til at hænge sammen,
hvis de ikke kan bruge deres bil
Undersøgelsen viser, at 93 procent af de adspurgte har 1 eller flere biler i
husstanden. Hvis respondenterne ikke kan bruge deres bil, oplever 87
procent, at der er aktiviteter, de har vanskeligt ved at nå. Det gælder især
fritidsformål som besøg hos familie og venner (66 %), læge- og sygehusbesøg
(46%) og byture (45%). 31 procent har svaret, at der er aktiviteter, de helt må
vælge fra, hvis bilen ikke er til rådighed.
Gruppen uden bil oplever ofte at have vanskeligt ved at nå
aktiviteter
Ifølge Danmarks Statistik udgør antallet af familier uden bil i de tyndt
befolkede områder knapt 27 procent. I vores undersøgelse svarer kun cirka 7
procent af de adspurgte, at de ikke har bil. Forskellen skyldes forskellige
opgørelsesmetoder.
Mellem 15 og 33 procent oplever, at der er aktiviteter, der er vanskelige at nå,
eller som helt eller delvist må vælges fra på grund af manglende
transportmuligheder. Det gælder både pendlerture, hvor 23 procent af
pendlerne i denne gruppe har svaret, at de har vanskeligt ved at nå på
arbejde eller til uddannelse. Også besøg hos venner og familie, byture og
fritidsaktiviteter kan være vanskelige at nå eller må fravælges på grund af
dårlige transportmuligheder.
Begrænset brug af kollektiv transport og moderat tilfredshed
Kun 9 procent bruger kollektiv transport regelmæssigt. Kollektiv transport
bruges især til pendlerture (12 %), byture (11 %) og besøg hos familie og
venner (10 %). Det er især de 18-29 årige og dem uden bil, der bruger
kollektiv transport. Tilfredsheden med den kollektive transport er hverken
entydigt god eller dårlig, men dog overvejende positiv blandt kernebrugerne.
De primære årsager til manglende tilfredshed er, at der er for få afgange (59
%), og at afgangstiderne ikke passer til respondenternes behov (36 %).
Mange kender lidt til flextrafik – men få har stort kendskab
82 procent af de adspurgte respondenter i tyndt befolkede områder har
kendskab til Flextrafik, men kun 8 procent har et stort kendskab til
Flextrafik.
Brug af Flextrafik er meget begrænset, særligt blandt dem, der har bil. I
gennemsnit er det kun cirka 15 procent af alle respondenter, der af og til
benytter Flextrafik. Brugen er noget højere blandt dem, der ikke har bil, og
blandt de ældre.
Den væsentligste forklaring på den begrænsede brug af Flextrafik er, at
forbrugerne har andre (og bedre) transportmuligheder. For de 18-29 årige
udgør prisen dog også en væsentlig barriere, da Flextrafik generelt er dyrere
end den traditionelle, kollektive transport. Endelig kan noget af forklaringen
måske ligge i Flextrafik-ordningernes generelle image, hvor mange primært
forbinder Flextrafik med ældre- og handicapkørsel, og derfor aldrig overvejer
at bruge den.
Begrænset brug af samkørselstjenester. Folk vil helst køre med
nogen, de kender
Brug af samkørselstjenester er meget begrænset, idet kun cirka 9 procent
nogensinde har prøvet en samkørselstjeneste. De, der har, er dog
gennemgående tilfredse.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0006.png
Side 7
Den væsentligste årsag til fravalg af samkørselstjenester er, at
respondenterne ikke ønsker at køre med folk, de ikke kender (34 %), at det er
for ufleksibelt (22 %), og at respondenterne ikke har haft behovet (20 %).
Enkelte har også fortalt, at det slet ikke er en mulighed, der hvor de bor.
2.2 Anbefalinger
Selvom flere og flere i de tyndt befolkede områder får adgang til bil, er der
stadig en betydelig gruppe, der er afhængig af den kollektive transport. Det
gælder både de, der slet ikke har en bil, men også de husstande, hvor en
enkelt bil ikke dækker alle transportbehov. Den kollektive trafikbetjening er
blevet dårligere i mange tyndt befolkede områder – og netop forringelser af
den kollektive transport er det, som flest angiver som årsag til, at de har fået
dårligere transportmuligheder over de senere år.
Undersøgelsen viser, at manglende transportmuligheder i de tyndt befolkede
områder kan betyde, at danskerne fravælger aktiviteter såsom besøg hos
familie og venner, læge- og sygehusbesøg samt fritidsaktiviteter.
Det er forståeligt, at kommuner, regioner med videre må prioritere for at få
økonomien til at hænge sammen. Men undersøgelsen peger på, at det er
vigtigt med alternative mobilitetsmuligheder, der sikrer, at folk kan få
hverdagen til at hænge sammen og leve et aktivt, socialt liv.
Passagerpulsen anbefaler derfor:
Hvis en busrute eller togstrækning nedlægges, skal der være dialog
med de berørte forbrugere, herunder om oprettelse af alternative
muligheder for transport. Særligt skal der være dialog med de unge,
der er de hyppigste brugere, og for hvem der ofte ikke er alternative
transportmuligheder.
At alternative mobilitetsløsninger udvikles og tilrettelægges med
inddragelse af passagererne. Herunder skal der tages hensyn til
grupper med særlige behov såsom børn, ældre og mennesker med
handicap.
At adgangen til transport i tyndt befolkede områder for mennesker
med begrænset adgang til bil bliver tænkt ind i de langsigtede,
statslige og regionale infrastruktur- og mobilitetsplaner.
Særligt de unge angiver prisen som en barriere, både når det gælder
almindelig kollektiv transport, og når det gælder flextrafik.
Kommuner, regioner og trafikselskaber bør eksperimentere med
forskellige muligheder for at tilbyde billige billetter.
Sammenhæng mellem bus, tog, færger, fly og så videre betyder
ekstra meget i de tyndtbefolkede områder, hvor der kan være langt
mellem afgangene. Koordination på tværs af transportformer skal
øges, for at sikre kortest mulig rejsetid. Der skal være særligt fokus
på koordination ved forsinkelser. Dette kræver blandt andet effektiv
deling af realtidsinformation.
Trafik- og togselskaber skal gå i tæt dialog med
uddannelsesinstitutioner og store arbejdspladser om at tilpasse
køreplanerne til mødetider.
Om Flextrafik
Mens mange har et overfladisk kendskab til Flextrafik, har få et stort
kendskab. Det er sandsynligt, at mange forbinder Flextrafik med
noget, der er henvendt til grupper med særlige behov. Netop i disse
år udvikler mange trafikselskaber dog nye flexløsninger såsom
Plustur, der henvender sig til alle passagerer. Trafikselskaberne bør
derfor gøre en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til de nye
muligheder.
Det er et stort fremskridt, at Flextrafik er en del af Rejseplanen flere
steder i landet. Bestilling af Flextrafik kræver dog i flere tilfælde, at
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0007.png
Side 8
man skal oprette en særlig brugerprofil og bruge en anden
hjemmeside eller app. Trafikselskaberne bør arbejde på at integrere
køb og bestilling af Flextur endnu mere i Rejseplanen og de øvrige
almindelige billetplatforme.
Det bør være muligt at bestille Flextrafik via flere forskellige kanaler,
det vil sige både via app, hjemmesider og via telefonisk
kundeservice.
En del respondenter i undersøgelsen angiver lang bestillingstid som
en barriere for brug af Flextrafik. Trafikselskaberne skal arbejde på
at nedbringe bestillingstiden mest muligt.
Andre mobilitetsformer
Nye, digitale platforme giver bedre muligheder for at gøre nye
mobilitetstilbud såsom delebilsordninger, samkørsel, lånecykler med
videre mere synlige og tilgængelige som en del af den samlede rejse.
Det kan styrke mobiliteten i tyndt befolkede områder. Det er
særdeles positivt, at Rejseplanen kommer i en ny udgave med nye
mobilitetsformer. Rejsekort og Rejseplanen A/S bør følge nøje med i,
hvordan brugerne oplever de nye muligheder og arbejde på at gøre
tilkøb af de nye muligheder så nem som muligt.
En af de største barrierer for at bruge samkørselsordninger er ifølge
undersøgelsen, at respondenterne ikke ønsker at køre sammen med
folk, de ikke kender. Dette kan blandt andet skyldes utryghed,
hvilket samtidig kan være en barriere for, at forældre vil lade deres
børn bruge disse tilbud. Der skal arbejdes på at skabe tryghed
omkring ordningerne, for eksempel ved at gøre det nemt at
indberette ubehagelige oplevelser med en chauffør.
Selvom de digitale mobilitetsplatforme er vigtige for at skabe
mobilitet på tværs af nye og traditionelle mobilitetsformer, kræver
denne tværgående mobilitet også fysiske rammer. Der skal arbejdes
på, at stationer, busterminaler og andre knudepunkter indrettes med
henblik på at skabe sammenhæng på tværs af transportformer. Det
handler blandt andet om bil- og cykelparkering, wayfinding, god
adgang til trafikinformation, mulighed for at stå i læ og ly for regn,
mulighed for at komme på toilettet med mere. Attraktive stationer
og knudepunkter kan bidrage til at styrke den kollektive transports
image, også i tyndt befolkede områder.
1
Passagerer, der benytter de nye mobilitetsløsninger, skal have
passagerrettigheder, der for eksempel giver ret til kompensation, en
ny billet eller erstatningstransport, for eksempel hvis en delecykel
eller delebil ikke er til rådighed, selvom den er bestilt.
Kommuner og regioner skal som udgangspunkt, med relevante
hensyn til for eksempel bymiljø, støtte op om nye mobilitetsformer,
og sikre gode forudsætninger og rammevilkår for at private og
offentlige aktører kan implementere alternative mobilitetsløsninger
som supplement til de eksisterende.
Se i øvrigt ’Passagerernes 10 bud til bedre stationer’:
https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/passagerernes-10-bud-til-
bedre-stationer
1
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0008.png
Side 9
3 Datagrundlag
Udgangspunktet for rapporten er en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har
spurgt 1.506 voksne (18+ år) danskere bosiddende i tyndt befolkede områder
om, hvordan de oplever deres mobilitet. Se bilag 1 for en nærmere
beskrivelse af stikprøven.
Spørgeskemaundersøgelsen danner udgangspunkt for rapportens analyser,
men vil blive suppleret af resultater fra andre analyser af mobilitet i tyndt
befolkede områder samt tal fra Danmarks Statistik.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0009.png
Side 10
4 Begrebsafklaring
Det er ikke muligt entydigt at afgrænse, hvad der er ’tyndt befolkede
områder’ i relation til mobilitet. Nogle kommuner er generelt tyndt befolkede
med få større byer, mens andre kommuner er blandede by- og
landkommuner. Det er heller ikke muligt at foretage en entydig afgræsning
af tyndt befolkede områder i relation til udbuddet af kollektiv transport, da
der er eksempler på yderområder med højklasset kollektiv transport (for
eksempel området omkring Thyborøn og Lemvig), mens områder med en
eller flere større byer er uden jernbanebetjening (f.eks. Billund og Faaborg).
Afgrænsningen af
tyndt befolkede
områder tager i nærværende rapport
udgangspunkt i Fødevareministeriets 4-delte kommunetypologi:
1.
2.
3.
4.
Yderkommuner
Landkommuner
Mellemkommuner
Bykommuner
Vi har medtaget 45 kommuner i undersøgelsen, heraf 40 kommuner
klassificeret som yder- og landkommuner, samt yderligere 5 mellem- og
bykommuner. Se bilag 1 for en liste over inkluderede kommuner.
I forhold til Fødevareministeriets kommuneinddeling har vi valgt at se bort
fra enkelte kommuner, som er klassificeret som yder- eller landkommuner,
for eksempel Esbjerg og Nyborg, da de fleste af kommunens indbyggere bor i
relativt kort køreafstand (under en halv time) i bil fra en større by med over
45.000 indbyggere i enten kommunen eller nabokommunen.
I analysen vil vi dels betragte kommunerne under ét og dels undersøge for
forskelle i oplevelsen af mobilitet afhængig af kommunetype.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0010.png
Side 11
5 Generel samfundsudvikling i tyndt befolkede
områder
5.1 Udvikling i befolkningstal
I det seneste årti er der sket et fald i befolkningstallet i de tyndt befolkede
områder, mens befolkningstallet i de større byer omvendt er vokset
betragteligt.
Ser man på Danmark samlet, er befolkningstallet vokset med 5 procent fra
2008 til 2018, som det fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Udvikling i befolkningstal 2008-18 opdelt på
kommunetype
Kommunetype
Befolkningstal
Befolkningstal
2008
2018
Bykommuner
Mellemkommuner
Landkommuner
Yderkommuner
Hovedtotal
Kilde: Danmarks Statistik
Udvikling
2008-2018
253.934
41.261
5.110
-25.194
275.111
Udvikling
2008-2018 (%)
9,8%
4,8%
0,3%
-5,0%
5,0%
2.589.565
868.049
1.544.438
503.943
5.505.995
2.843.499
909.310
1.549.548
478.749
5.781.106
Befolkningstilvæksten er dog primært sket i by- og mellemkommuner
(henholdsvis 9,8 % og 4,8 %), mens befolkningstallet er faldet med 5 procent
i yderkommunerne.
Tabel 2: Udvikling i befolkningstal 2008-18 opdelt på tyndt
befolkede og øvrige kommuner
Kommunetype
Befolkningstal
Befolkningstal
2008
2018
Tyndt befolkede kommuner
1.782.926
1.766.503
Øvrige kommuner
Hovedtotal
Kilde: Danmarks Statistik
Udvikling
2008-2018
-16.423
291.534
275.111
Udvikling
2008-2018 (%)
-0,9%
7,8%
5,0%
3.723.069
5.505.995
4.014.603
5.781.106
Samlet set viser tabel 2, at befolkningstallet er faldet i de tyndt befolkede
kommuner, som er inkluderet i denne rapports spørgeskemaundersøgelse.
Ser vi på udviklingen i de tyndt befolkede områder, er der også sket en
forskydning i alderssammensætningen fra 2008 til 2018.
Tabel 3: Udvikling i befolkningstallet i tyndt befolkede kommuner
2008-2018, fordelt på aldersgrupper
Aldersgruppe
2008
2018
Udvikling
Udvikling %
Under 18 år
18-29 år
30-49 år
50-64 år
65+ år
Hovedtotal
408.701
194.063
483.979
384.393
311.790
1.782.926
354.194
210.143
407.064
387.057
408.044
1.766.503
-54.507
16.080
-76.915
2.664
96.254
-16.423
-13,3%
8,3%
-15,9%
0,7%
30,9%
-0,9%
I tabel 3 er vist udviklingen i befolkningstallet i de tyndt befolkede
kommuner i 2008 og 2018 fordelt på aldersgrupper. Her fremgår det, at der
er sket et betydeligt fald i antallet af unge under 18 år (-13,3 procentpoint) og
voksne i den erhvervsaktive alder (-15,9 procentpoint), mens antallet af
ældre til gengæld er vokset markant (+30,9 procentpoint). Der er desuden
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0011.png
Side 12
sket en stigning i antallet af unge i aldersgruppen 18-29 år (+8,3
procentpoint).
5.2 Udvikling i bilrådighed
For mange bosat i de tyndt befolkede områder er bilen helt central i forhold
til at få hverdagen til at hænge sammen.
Bilen udviklede sig til at blive hvermandseje i løbet af 1960’erne, hvor der
skete en stor vækst i danskernes bilrådighed. Siden da er væksten aftaget,
men bilrådigheden er fortsat svagt stigende. I 2019 havde knapt 61,3 procent
af alle danske familier
2
mindst en bil.
Der er store geografiske forskelle i danske familiers bilrådighed. Som det ses
nedenfor, er bilrådigheden klart størst uden for de største byer, særligt på
Fyn og i Jylland, og i nogle kommuner er bilrådigheden over 75 procent.
Figur 1: Familiernes bilrådighed i kommunerne 1. januar 2019
Udviklingen går i retning af, at danske familier får flere biler. Antallet af
familier med 2 eller flere biler er således vokset med 39 procent fra 2009 til
2019. Antallet af familier med 1 bil og familier uden bil er kun vokset
henholdsvis 4,1 og 4,3 procent. Se tabel 4.
2
Familier defineres af Danmarks Statistik som personer, der bor på samme adresse,
og består enten af en enlig eller et par (med eller uden børn).
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/cpr-oplysninger/familier-
og-husstande/familie-type
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0012.png
Side 13
Tabel 4: Danske familiers bilrådighed 2009 og 2019: (Andele,
opgjort på familietype og kommunetype)
Hele landet
Familietype
2009
2019
2009
Antal
Familier med bil i alt
Familier med 1 bil
Familier med 2 eller flere biler
Familier uden bil i alt
Total
Familietype
Familier med bil i alt
Familier med 1 bil
Familier med 2 eller flere biler
Familier uden bil i alt
Total
Familietype
Familier med bil i alt
Familier med 1 bil
Familier med 2 eller flere biler
Familier uden bil i alt
Total
Kilde: Danmarks Statistik
2019
Udvikling
12,0%
4,1%
39,0%
4,3%
61,3%
44,2%
17,2%
38,7%
Andele
59,6%
46,2%
13,5%
40,4%
1.675.163
1.297.214
377.949
1.134.585
2.809.748
2009
Antal
606.330
462.013
144.317
258.064
864.394
2009
Antal
1.068.833
835.201
233.632
876.521
1.945.354
1.876.242
1.350.888
525.354
1.182.929
3.059.171
2019
659.893
451.191
208.702
241.331
901.224
2019
1.216.349
899.697
316.652
941.598
2.157.947
Tyndt befolkede kommuner
2009
Andele
70,1%
53,4%
16,7%
29,9%
73,2%
50,1%
23,2%
26,8%
2019
Udvikling
8,8%
-2,3%
44,6%
-6,5%
Øvrige kommuner
2009
Andele
54,9%
42,9%
12,0%
45,1%
56,4%
41,7%
14,7%
43,6%
2019
Udvikling
13,8%
7,7%
35,5%
7,4%
Udviklingen er dog meget forskellig rundt omkring i landet.
Tendensen til, at familierne får flere biler, er særligt udtalt i de tyndt
befolkede kommuner, hvor stigningen fra 2009 til 2019 i andelen af familier
med 2 eller flere biler er på knapt 45 procent, mens der er sket et fald på
henholdsvis 2,3 og 6,5 procent i antallet af familier med 1 bil og familier
uden bil.
Der er flere, mulige forklaringer til denne udvikling.
Noget af forklaringen er givetvis en positiv indkomstudvikling, som bevirker,
at danskerne får flere penge til forbrug, hvilket påvirker bilsalget i positiv
retning. Imidlertid har den generelle udvikling i forbrugerpriser i de seneste
10 år også givet større incitamenter til at købe ny bil fremfor for eksempel at
benytte kollektiv transport.
Som det ses i Figur 2, har udviklingen i de seneste 10 år været vidt forskellig
på henholdsvis prisen på nye personbiler og billetpriserne i den kollektive
transport.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0013.png
Side 14
Figur 2: Udvikling i forbrugerpriser på kollektiv transport og
nye biler 2009-2018 (Indeks 2009=100)
125
120
120
115
115
110
105
100
100
95
90
85
80
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nye biler
2018
Transport med tog og metro
Kilde: Danmarks Statistik
Transport med bus
104
99
102
105
104
98
97
96
95
95
109
108
112
113
114
116
115
118
116
117
120
116
95
93
92
Mens priserne på nye personbiler i perioden 2009-18 er faldet med 8
procent som følge af blandt andet afgiftsnedsættelser, er billetpriserne på
den kollektive transport steget med mellem 17 og 20 procent. Det er med
andre ord blevet prismæssigt mere attraktivt at vælge bilen frem for kollektiv
transport.
5.3 Efterspørgsel på kollektiv transport i tyndt befolkede områder
Udviklingen i befolkningstal, aldersfordeling og bilejerskab har væsentlig
betydning for efterspørgslen på kollektiv transport i de tyndt befolkede
områder.
Figur 3 viser fordelingen af ture med forskellige transportmidler på tværs af
aldersgrupper med udgangspunkt i 2014 data fra DTU’s
Transportvaneundersøgelse.
Unge op til 29 år foretager generelt flere ture med kollektiv transport end
øvrige aldersgrupper. Især de unge i aldersgruppen 15-18 år er afhængige af
bus, idet de foretager 3 gange så mange ture med bus som gennemsnittet af
hele befolkningen. Brugen af tog er høj i aldersgrupperne 15-18 år, 19-24 år
og 25-29 år, hvor der foretages cirka dobbelt så mange ture med tog som hos
gennemsnittet af hele befolkningen.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0014.png
Side 15
Figur 3: Antal ture med forskellige transportmidler fordelt på
aldersgrupper
Kilde: DTU, Transportvaneundersøgelsen (2014)
Brug af bus topper ved 15-18 år og falder herefter markant, mens brug af tog
falder markant fra 30 år og frem. Fra 30 år og frem stiger brug af bil til
gengæld markant frem til cirka de 60 år, hvorefter den falder igen.
Ændringen i befolkningssammensætningen i de tyndt befolkede områder,
hvor der er sket et fald i antallet af unge under 18 år, trækker i retning af
markant lavere efterspørgsel på buskørsel, da det primært er denne gruppe,
der benytter busserne. Omvendt trækker stigningen i antallet af 18-29 årige i
retning af øget efterspørgsel på især tog, da brug af tog topper for netop
denne gruppe.
Stigningen i antallet af ældre vil kun have marginal indflydelse på den
samlede efterspørgsel, da de ældre foretager færre ture end den øvrige
befolkning.
Alt i alt peger udviklingen i retning af, at efterspørgslen på kollektiv
transport er faldende i de tyndt befolkede områder, da der er sket et
betydeligt fald i den kollektive transports kernekunder.
Det faldende passagergrundlag betyder, at der bliver stadigt færre passagerer
til at betale for de busruter, der betjener de tyndt befolkede områder. Som
konsekvens vil flere kommuner i de tyndt befolkede områder af økonomiske
årsager se sig nødsaget til at reducere antallet af busafgange og/eller helt
nedlægge busruter.
Samlet skubber det på en udvikling, hvor det bliver stadigt vanskeligere at
komme omkring i de tyndt befolkede områder, hvis du ikke har bil. En af de
væsentligste udfordringer for kommuner og regioner i relation til fremtidens
mobilitet bliver derfor at designe alternative mobilitetsløsninger, der på en
gang både kan imødekomme denne gruppes efterspørgsel og være
økonomisk bæredygtig.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0015.png
Side 16
6 Resultatgennemgang
I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen
blandt 1.506 danskere bosat i tyndt befolkede områder.
Først gives et kort overblik over stikprøvens sammensætning med fokus på
bilrådighed og brug af transport fordelt på forskellige turformål.
Dernæst følger en gennemgang af tilfredshed med og holdningen til kollektiv
transport som alternativ til bilen.
Så følger to afsnit om henholdsvis kendskab til og brug af Flextrafik og
private delebilsordninger.
I det næstsidste afsnit fokuseres på betydningen af adgang med
udgangspunkt i, hvilke konsekvenser, det vil have for bilejernes mobilitet,
hvis ikke de havde adgang til bil.
Endeligt stilles skarpt på betydningen af manglende transportmuligheder
blandt personer uden bil.
6.1 Brug af transport i tyndt befolkede områder
Personbilen er central i forhold til befordring og mobilitet i de tyndt
befolkede områder. Det afspejler sig i, at 93 procent af respondenterne har
både kørekort og mindst 1 bil i husstanden.
Bilrådighed
Der er en række forskelle i bilrådighed på tværs af husstandstyper.
Tabel 5: Bilrådighed fordelt på husstandstype
Antal biler
Enlig uden
Enlig med 1
hjemmeboende
eller flere
børn
hjemmeboende
børn
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal
besvarelser
23%
↑
70%
↑
5%
↓
1%
       
367
       
6%
       
90%
↑
4%
↓
0%
       
60
       
Samboende
uden
hjemmeboende
børn
2%
↓
56%
       
38%
↑
4%
       
698
       
Samboende
med 1 eller
flere
hjemmeboende
børn
1%
↓
36%
↓
56%
↑
7%
↑
326
       
Andet,
angiv:
3%
       
53%
       
37%
       
7%
       
55
       
Note: Pilene i tabellen viser om andelen er signifikant højere eller lavere end
gennemsnittet. Hvis der ikke er nogen pil er der ikke tale om en signifikant forskel.
Som det fremgår af tabel 5, er det primært blandt enlige uden
hjemmeboende børn, at der er en betydelig gruppe uden bil, idet 23 procent
har svaret, at de ikke har bil.
Gruppen af enlige er størst blandt de 18-29 årige (31 %) og de 60-79 årige (27
%), hvorfor det primært er i disse to aldersgrupper, man finder husstande
uden bil.
Omvendt er bilrådigheden størst blandt par, især dem med 1 eller flere
hjemmeboende børn. I denne gruppe er det blot 2 procent, som ikke har bil,
og det er mere normen end undtagelsen, at der er flere biler i husstanden. 56
procent har således svaret, at de har 2 biler, og 7 procent har 3 eller flere
biler.
Samlet set viser resultaterne, at der er en klar sammenhæng mellem
bilrådighed og henholdsvis husstandens størrelse og tilstedeværelsen af
hjemmeboende børn.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0016.png
Side 17
Brug af transport (alle)
Ser vi på rejseformål, står det også klart, at bilen er det primære
befordringsmiddel på tværs af alle rejseformål.
Tabel 6: Brug af transportmidler opdelt på rejseformål (alle)
Transportmiddel
Arbejde og Indkøb Læge/sygehus
uddannelse
Personbil
som fører
som passager
Kollektiv transport
Flextransport
Gang/cykel
Antal besvarelser
80%
75%
11%
12%
0,5%
18%
995
83%
76%
19%
2%
↓
0,1%
26%
↑
1495
85%
78%
19%
5%
↓
1,4%
↑
16%
1485
Besøge
familie/venner
95%
↑
82%
38%
↑
10%
0,2%
18%
1502
Sport/
fritid
76%
70%
17%
3%
↓
0,1%
31%
↑
1357
Byture
89%
↑
75%
40%
↑
11%
0,4%
13%
1424
Note: Antallet af besvarelser varierer, da der er set bort fra ”ikke relevant”
besvarelser for de forskellige rejseformål
Blandt pendlerne benytter 8 ud af 10 bilen til og fra arbejde eller uddannelse,
12 procent bruger kollektiv transport, mens 18 procent er til fods eller bruger
cykel.
Brugen af bil blandt pendlerne er højest i aldersgruppen 30-59 år (83 %) og
lavest blandt de 18-29 årige (71 %).
Kollektiv transport blandt pendlere benyttes primært af de unge, idet
andelen blandt de 18-29 årige er 33 procent mod 6 procent blandt både de
30-59 årige og de 60-79 årige.
Ser man på øvrige rejseformål, har bilen den største andel for indkøb (83 %),
læge-/sygehusbesøg (85 %) og familiebesøg (95 %), mens andelen for
sport/fritid er lidt lavere (76 %).
Udover pendlerrejser benyttes kollektiv transport især til at besøge venner
og familie (10 %) og til byture (13 %).
Flextrafik tegner sig overordnet set for meget lidt af det samlede
transportarbejde, idet kun 1 ud af 50 (0,5%) benytter Flextrafik til et af de
nævnte rejseformål. Flextrafik benyttes mest til læge- og sygehusbesøg (1,4
%).
Gang/cykel har den højeste andel for ture til indkøb og sport/fritid.
Brug af transport (ingen bil i husstanden)
Blandt de respondenter, som ikke har bil, er transportmønstret markant
anderledes.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0017.png
Side 18
Tabel 7: Brug af transportmidler opdelt på rejseformål (ingen bil i
husstanden)
Arbejde og
Indkøb
Læge/sygehus
Besøge
uddannelse
familie/venner
Personbil
som fører
som passager
Kollektiv transport
Flextransport
Gang/cykel
Antal besvarelser
26%
6%
21%
36%
4%
30%
↓
58
13%
↓
1%
13%
15%
↓
1%
52%
107
23%
2%
23%
35%
9%
↑
36%
106
47%
5%
46%
58%
2%
31%
↓
107
Sport/
fritid
26%
4%
26%
24%
↓
1%
52%
90
Byture
35%
3%
35%
43%
3%
40%
92
Note: Antallet af besvarelser varierer, da der er set bort fra ”ikke relevant”
besvarelser for de forskellige rejseformål.
Som det ses i tabel 7, er kollektiv transport den mest benyttede
transportform i gruppen uden bil i husstanden. Kollektiv transport benyttes
mest, når man skal besøge familie og venner (58 %) og til byture (43 %),
mens den benyttes mindre til indkøb (15 %) og sport/fritid (24%).
Det er dog interessant, at en ganske stor andel er afhængig af enten at kunne
låne en bil eller blive kørt af andre for at komme omkring. Især når det
handler om besøg hos familien eller vennerne, bliver 46 procent kørt af
andre, mens 5 procent selv kører. Andelen er også ganske høj for byture,
hvor 35 procent bliver kørt, og 3 procent selv kører i en lånt bil. Den høje
andel, der enten låner en bil eller bliver kørt af andre, indikerer, at der
mange steder i de tyndt befolkede områder er for dårlige forbindelser med
kollektiv transport til, at den er relevant.
Brug af Flextrafik er markant højere blandt respondenter uden bil, især for
transport til læge eller sygehus, hvor næsten hver tiende (9 %) benytter
Flextrafik, og for pendlerture (4 %).
Endeligt benyttes både gang og cykel af relativt flere på tværs af alle
rejseformål sammenlignet med gennemsnittet af alle 1.506 respondenter.
Brug af transport (18-29 årige)
De unge udgør en særlig udfordring i de tyndt befolkede områder, da de
generelt har mindre rådighed over bil end den øvrige, voksne befolkning.
Som det fremgår af tabel 8, har de derfor også et andet transportmønster end
gennemsnittet.
Tabel 8: Brug af transportmidler opdelt på rejseformål (18-29 år)
Arbejde og Indkøb Læge/sygehus
Besøge
uddannelse
familie/venner
Personbil
som fører
som passager
Kollektiv transport
Flextransport
Gang/cykel
Antal besvarelser
71%
60%
18%
↓
33%
0%
23%
99
75%
62%
24%
↓
0%
↓
0%
33%
100
84%
68%
34%
10%
↓
1,3%
↑
18%
99
94%
↑
75%
54%
↑
22%
0%
23%
101
Sport/
fritid
71%
61%
22%
↓
8%
↓
0%
33%
↑
92
Byture
88%
67%
55%
↑
26%
0%
20%
98
Note: Antallet af besvarelser varierer, da der er set bort fra ”ikke relevant”
besvarelser for de forskellige rejseformål
Bilen er også det vigtigste transportmiddel for de unge. Mange kører selv,
men der er også mange, der bliver kørt af andre. Det gælder især for
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0018.png
Side 19
transport til læge/sygehus (34 %), besøg hos familie eller venner (54 %) og
ture i byen (55 %). Det peger i retning af, at det kan være vanskeligt for unge,
som ikke har adgang til bil eller kørelejlighed i bil, at have et velfungerende
socialt liv de steder, hvor den kollektive transport ikke er en mulighed.
Kollektiv transport har også en højere andel af brugere blandt de unge. Det
gælder især for pendlerrejser (33 %), byture (26 %) og besøg hos familie eller
venner (22 %).
Flextrafik bruges stort set ikke.
Gang/cykel har det samme brugsmønster som for gennemsnittet.
6.2 Holdning til egne transportmuligheder
Direkte adspurgt er knapt 3 ud af 4 (73 %) af respondenterne tilfredse med
deres transportmuligheder, det vil sige muligheden for at komme omkring og
leve det liv, de ønsker. Se figur 4.
Figur 4: Tilfredshed med transportmuligheder fordelt på
målgrupper
Kommunetype Total
Total (n=1506)
Yderkommuner (n=389)
Landkommuner (n=947)
By-/mellemkommuner (n=170)
18-29 (n=101)
13%
15%
13%
7%
21%
12%
9%
14%
15%
9%
11%
12%
20%
12%
18%
73%
72%
73%
74%
65%
73%
76%
68%
70%
80%
71%
74%
50%
74%
51%
Alder
30-59 (n=685)
60-79 (n=720)
Enlig uden hjemmeboende børn
Husstandstype
Enlig med 1 eller flere hjemmeboende børn
Samboende uden hjemmeboende børn
Samboende med 1 eller flere hjemmeboende børn
Bilrådighed Kørekort
Har kørekort (n=1420)
Har ikke kørekort (n=86)
1 eller flere biler i husstanden (n=1399)
Ingen bil i husstanden (n=107)
Utilfreds/meget utilfreds
Tilfreds/meget tilfreds
Spm.22: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dine transportmuligheder, dvs. dine
muligheder for at komme omkring og leve det liv, du ønsker? Base: 1.506
besvarelser.
Selvom de fleste er tilfredse, er der en række forskelle.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0019.png
Side 20
Resultaterne viser, at bilrådighed har stor betydning for oplevelsen af egne
mobilitetsmuligheder, idet tilfredsheden er markant lavere blandt dem, der
ikke har bil.
Blandt de, der ikke har bil, er det kun godt halvdelen (51 %), som er tilfredse,
mens næsten hver femte (18 %) er utilfreds eller meget utilfreds.
Også blandt de unge, hvoraf mange ikke råder over bil, er tilfredsheden lidt
lavere (65 %), mens godt og vel hver femte er utilfreds eller meget utilfreds
med egne transportmuligheder (21 %).
De mest tilfredse er par uden hjemmeboende børn, hvor 8 ud af 10 er
tilfredse og blot 9 procent er utilfredse.
Geografi betyder mindre, idet tilfredsheden er meget ens på tværs af
kommunetyper. Dog er der lidt færre utilfredse og meget utilfredse blandt
de, der er bosat i mellem- eller bykommuner, hvilket kan skyldes en
kombination af kortere transportafstande og bedre kollektiv trafikbetjening.
Udvikling i transportmuligheder de seneste to år
Respondenterne blev spurgt, hvordan de oplevede, at deres
transportmuligheder havde udviklet sig de seneste to år. Spørgsmålet er
stillet uafhængigt af, om folks helbred, bopæl eller bilrådighed har ændret
sig.
Figur 5: Holdning til udvikling i transportmuligheder de seneste 2
år
Total (n=1506)
Yderkommuner (n=389)
Landkommuner (n=947)
By-/mellemkommuner (n=170)
18-29 (n=101)
30-59 (n=685)
60-79 (n=720)
Har kørekort (n=1420)
Har ikke kørekort (n=86)
1 eller flere biler i husstanden (n=1399)
Ingen bil i husstanden (n=107)
13%
12%
14%
14%
14%
15%
12%
13%
22%
12%
33%
Dårligere
Uændret
48%
71%
74%
69%
50%
70%
48%
Bedre
20%
11%
16%
Ved ikke
68%
71%
68%
66%
34%
8%
4%
11%
11%
8%
12%
11%
7%
9%
6%
10%
4%
6%
10%
7%
8%
7%
3%
Spm.20: Hvis du tænker på dine transportmuligheder generelt. Hvordan synes du,
at de er i dag sammenlignet med for 2 år siden? Base: 1.506 besvarelser.
Generelt set viser resultaterne i figur 5, at to ud af tre (68 %) har svaret, at
deres transportmuligheder ikke har ændret sig de seneste to år.
Kun blandt de unge, dem uden kørekort og dem uden bil er der markante
afvigelser fra den generelle tendens.
Blandt de 18-29 årige har 34 procent oplevet, at deres transportmuligheder
er blevet bedre de seneste to år, hvilket må antages at være, fordi en del af de
helt unge har fået kørekort og dermed mulighed for at købe eller låne en bil.
Blandt dem uden bil har lidt over halvdelen oplevet ændringer i deres
transportmuligheder. Heraf har 16 procent angivet, at deres
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0020.png
Side 21
transportmuligheder er blevet bedre, mens en ud af tre synes, at de er blevet
dårligere.
Årsager til at transportmuligheder opleves som bedre end for 2
år siden
Blandt de 11 procent, som oplever, at deres transportmuligheder er blevet
bedre de seneste to år, peges der, som det fremgår af figur 6, især på, at man
har købt ny bil (36 %), har fået kørekort (18 %) eller har købt en ekstra bil
(10 %).
Figur 6: Årsager til, at transportmuligheder er blevet bedre de
seneste 2 år
Har købt ny bil
Har fået kørekort
Bedre kollektiv trafikbetjening
Er flyttet til et område med bedre transportmuligheder
Har købt bil en ekstra bil
Generelt flere transportmuligheder
Flere muligheder samkørsel i bil med familie/venner
Større rådighed over husstandens bil(-er)
Bedre flextrafik
Lavere priser på biler
Andre årsager
2%
1%
1%
3,7%
30%
40%
50%
7%
11%
11%
10%
10%
18%
36%
0%
10%
20%
Spm.21: Synes du, at dine transportmuligheder er blevet bedre de seneste 2 år.
Hvorfor? Base: 98 besvarelser.
Af andre årsager nævnes bedre kollektiv transport (11 %), flytning til et
område med bedre transportmuligheder (11 %), generelt bedre
transportmuligheder (10 %) og flere muligheder for samkørsel (7 %).
Igen er det altså bilrådighed, som er den primære drivkraft for oplevelsen af
(bedre) mobilitet.
Årsager til at transportmuligheder opleves som dårligere end for
2 år siden
Blandt de 13 procent, som har oplevet, at deres transportmuligheder er
blevet dårligere de seneste to år, peges der især på forringelser i den
kollektive transport i form af færre afgange (45 %), nedlæggelse af busruter
(21 %), dårligere forbindelser (13 %) og prisstigninger (8 %). Det skyldes
især, at oplevelsen af, at ens transportmuligheder er blevet dårligere primært
findes i gruppen af respondenter uden bil, som netop er mere afhængige af
kollektiv transport.
Mindre bilrådighed nævnes af knapt hvert tiende (8 %).
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0021.png
Side 22
Figur 7: Årsager til, at transportmuligheder er blevet dårligere de
seneste to år
Forringelser af den kollektive transport - Færre
afgange
Forringelser af den kollektive transport -
Nedlæggelse af busruter
Forringelser af den kollektive transport - Dårligere
forbindelser
Forringelser af den kollektive transport -
Prisstigninger
Mindre rådighed over husstands bil(-er)
Flere biler på vejene og større trængsel
Dårligere helbredstilstand
Er flyttet til et område med dårligere
transportmuligheder
Forringelser af den kollektive transport - Flere
forsinkelser
Andre årsager
1%
9%
30%
40%
50%
2%
3%
6%
8%
8%
13%
21%
45%
0%
10%
20%
Spm.21: Synes du, at dine transportmuligheder er blevet dårligere de seneste 2 år.
Hvorfor? Base: 175 besvarelser.
Samlet set viser resultaterne, at de fleste, som er bosat i de tyndt befolkede
områder, er godt tilfredse med deres transportmuligheder, og at bilrådighed
har afgørende betydning for oplevelsen af mobilitet.
Kollektiv transport har afgørende betydning for cirka hver tiende og bruges
primært af især unge under 30 år og enlige, der ikke har bil. Forringelser i
den kollektive transport vil især bidrage negativt til denne gruppes mobilitet,
og konsekvenserne kan opleves som store, da der ikke altid er alternative
transportmuligheder i form af for eksempel Flextrafik eller adgang til
samkørsel.
6.3 Tilfredshed med kollektiv transport
Både brugere og ikke-brugere er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med
den kollektive trafikbetjening i det område, hvor de er bosat. Resultaterne er
opsummeret i figur 8.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0022.png
Side 23
Figur 8: Tilfredshed med kollektiv trafikbetjening
40%
30%
21%
20%
12%
10%
28%
18%
16%
5%
0%
Meget
utilfreds
Utilfreds
Hverken
tilfreds
eller
utilfreds
Tilfreds
Meget
tilfreds
Ved ikke
Spm.2: Hvor tilfreds er du med den kollektive trafikbetjening i det område, hvor du
bor? Base: 1506 besvarelser.
Tilfredsheden blandet med den kollektive transport i det område, hvor man
bor, er samlet set blandet. 44 procent har enten svaret ’hverken tilfreds eller
utilfreds’ eller ’ved ikke’, mens de resterende 56 procent er delt mellem
tilfredse og utilfredse, med en overvægt af utilfredse.
På tværs af demografi og bilrådighed er der dog en række forskelle.
Figur 9: Tilfredshed med kollektiv trafikbetjening. Opdelt på
målgrupper.
Total (n=1506)
Yderkommuner (n=389)
Landkommuner (n=947)
By-/mellemkommuner (n=170)
18-29 (n=101)
30-59 (n=685)
60-79 (n=720)
Har kørekort (n=1420)
Har ikke kørekort (n=86)
1 eller flere biler i husstanden (n=1399)
Ingen bil i husstanden (n=107)
33%
36%
32%
33%
35%
38%
24%
33%
28%
33%
29%
21%
42%
Tilfreds/meget tilfreds
23%
18%
24%
27%
33%
20%
22%
21%
42%
Utilfreds/meget utilfreds
Spm.2: Hvor tilfreds er du med den kollektive trafikbetjening i det område, hvor du
bor? Base: 1506 besvarelser.
Ser vi på geografi, er der en tendens til, at tilfredsheden falder med
befolkningstætheden. Således er tilfredsheden med den kollektive
trafikbetjening lavest i yderkommuner og højest i by- og mellemkommuner.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0023.png
Side 24
Resultatet er forventeligt, da den kollektive trafikbetjening generelt er
mindre attraktiv i de tyndest befolkede egne af landet.
Tilfredsheden med den kollektive trafikbetjening er generelt størst blandt
den kollektive transports kernebrugere, det vil sige de 18-29 årige (33 %
tilfredse), og husstande uden bil (42 %), mens den er lavest blandt bilejerne
(21 %). Men der er også respondenter i husstande uden bil (29%), der er
utilfredse, hvilket kan indikere, at det måske mere er af nød end af lyst, at de
benytter kollektiv transport.
Der er også mange utilfredse i de aldersgrupper, der generelt rejser mest, det
vil sige de 18-29 årige (35 %) og de 30-59 årige (38 %), hvilket indikerer, at
der flere steder i de tyndt befolkede områder ikke er overensstemmelse
mellem behov samt forventninger og det faktiske udbud af kollektiv
transport.
De primære årsager til utilfredshed er vist i figur 10.
Figur 10: Vigtigste årsager til manglende tilfredshed med kollektiv
trafikbetjening. Åbent spørgsmål stillet til alle, der har svaret
’meget utilfreds’, ’utilfreds’ eller ’hverken tilfreds eller utilfreds i
Spm.2.
For få afgange
Afgangstiderne passer ikke til mine behov
For dyrt
For langt til stoppested/station fra bopæl
For besværligt at planlægge mine rejser
For langt fra stoppested/station til destination
For upålideligt
For besværligt at købe billet
Bruger ikke kollektiv transport
For lang rejsetid
For mange skift
Andre årsager
14%
11%
8%
6%
4%
1%
0,3%
4%
50%
60%
70%
Gangbesværet: 31 %
59%
36%
32%
21%
18-29 år: 47 %
Fuldtidsstuderende: 66 %
0%
10%
20%
30%
40%
Spm.2A: Hvad er de vigtigste årsager til, at du er utilfreds/meget utilfreds med den
kollektive trafikbetjening i det område, hvor du bor? Base: 903 besvarelser.
Der peges især på, at der er ’for få afgange’ (59 %), at ’afgangstiderne ikke
passer til mine behov’ (36 %) og, at kollektiv transport er ’for dyrt’ (32 %).
Pris nævnes især af de 18-29 årige (47 %) og fuldtidsstuderende (66 %).
Det kan virke paradoksalt, at specielt de unge nævner pris som årsag til
manglende tilfredshed, da mange unge har mulighed for at opnå betydelige
rabatter gennem blandt andet Ungdomskort og ungdomsbilletter. Blandt
forklaringerne kan være, at unge generelt har lavere indkomst og ikke har
været vant til selv at skulle betale for transport.
’For lang afstand fra bopæl til nærmeste station eller stoppested’ nævnes
også af cirka hver femte, og især af gangbesværede (31 %).
Forhold som dårlig pålidelighed, lang rejsetid og besværligheder i
forbindelse med billetkøb nævnes kun i mindre omfang.
Det er med andre ord især dårlig tilgængelighed, der peges på som årsager til
manglende tilfredshed, det vil sige de klassiske konkurrenceparametre, hvor
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0024.png
Side 25
især bilen er mere bekvem, da den kører fra dør til dør, når man har brug for
det.
6.4 Kollektiv transport: Et reelt alternativ til bilen?
At de fleste vælger bilen frem for kollektiv transport skyldes flere faktorer.
Bilen er mere tilgængelig, da den kører fra dør til dør, du undgår uønsket
ventetid i form af skift, og i de fleste tilfælde er bilen også hurtigere end
kollektiv transport. Det er dog ikke det samme, som at kollektiv transport
slet ikke er relevant for dem, der normalt kører i bil.
For at belyse i hvilket omfang, kollektiv transport kan supplere og eventuelt
erstatte ture, der bliver foretaget i bil, har vi bedt respondenterne om at
angive, hvilke af de ture, de normalt foretager i bil, der også vil kunne
foretages med kollektiv transport.
Som det fremgår af figur 11, har 38 procent svaret, at en eller flere ture, de
normalt foretager i bil, også vil kunne gennemføres med kollektiv transport.
Geografi har væsentlig betydning for, om den kollektive transport er et reelt
alternativ til bilen. Der er en klar tendens til, at den kollektive transport
bliver mindre relevant, jo længere man kommer ud i de tyndt befolkede
områder. Blandt respondenter bosat i yderkommuner har kun 31 procent
angivet, at kollektiv transport vil kunne erstatte en eller flere bilture. I
landkommunerne er det 40 procent, og i by- og mellemkommuner knapt
halvdelen (47 %).
Alder og helbred har også betydning for, i hvilket omfang kollektiv transport
vil kunne erstatte ture foretaget med bil.
Blandt de 18-29 årige har 55 procent svaret, at kollektiv transport vil kunne
erstatte ture, der normalt gennemføres med bil, hvilket er markant højere
sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Årsagen til den højere svarandel
kan blandt andet være, at mange unge allerede bruger kollektiv transport til
nogle rejser og generelt har lavere bilrådighed.
Har du fysisk funktionsnedsættelse, som gør, at du har vanskeligt ved at
bevæge dig over længere afstande, er kollektiv transport mindre relevant
som alternativ til bilen. Kun 29 procent af respondenterne med fysisk
funktionsnedsættelse har angivet, at kollektiv transport vil kunne erstatte
ture, der foretages i bil. Den væsentligste forklaring skal sandsynligvis findes
i gåafstand mellem bopæl og nærmeste stoppested eller station i forhold til at
sætte sig direkte ud i bilen.
Derudover kan indstigningsforhold og manglende mulighed for at få
assistance have betydning for, i hvor høj grad den kollektive transport
opleves som en reel mulighed. En ny undersøgelse fra Danske
Handicaporganisationer viser for eksempel, at otte ud af ti mennesker med
handicap har svært eller umuligt ved at rejse med tog, blandt andet på grund
af forskel i perronhøjder, der umuliggør niveaufri indstigning
3
.
3
https://handicap.dk/nyheder/ny-undersoegelse-mange-mennesker-med-handicap-
har-problemer-med-tog
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0025.png
Side 26
Figur 11: Kan kollektiv transport anvendes til ture, der foretages i
bil? Kun stillet til respondenter, der bruger bilen til mindst én
type af tur
Total (n=1357)
62%
38%
31%
40%
47%
55%
36%
34%
29%
40%
Yderkommuner (n=353) 69%
Landkommuner (n=857)
By-/mellemkommuner (n=147)
18-29 (n=81)
30-59 (n=630)
60-79 (n=646)
Har fysisk funktionsnedsættelse
(n=260)
Har ikke fysisk funktionsnedsættelse
(n=1097)
60%
53%
45%
64%
66%
71%
60%
Nej
Ja
Spm.14: Vil kollektiv transport kunne erstatte nogle af disse ture, du normalt
foretager i bil? Base: 1.357 besvarelser.
Ser man på, hvilke ture vil kunne gennemføres med kollektiv transport
fremfor bil, er der en række forskelle.
Som det ses i figur 12, er det især fritidsture, så som byture (19 %), besøg hos
familie eller venner (15 %) og besøg hos læge eller på sygehuset (12 %), hvor
den kollektive transport kan erstatte bilen. Det er især de unge, som har
svaret, at kollektiv transport vil kunne erstatte fritidsture, der gennemføres i
bil, mens personer bosat i yderkommuner eller som har fysisk
funktionsnedsættelse kun i mindre omfang mener, at kollektiv transport kan
erstatte fritidsture, der foretages i bil.
Kollektiv transport kan derimod i mindre omfang anvendes som alternativ til
bilen for de faste ture til og fra arbejde eller uddannelse (10 %) og indkøb (7
%). Dog er andelen, som har svaret, at kollektiv transport vil kunne erstatte
ture til og fra arbejde eller uddannelse, markant højere blandt de unge (19
%).
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0026.png
Side 27
Figur 12: Typer af bilture, der også vil kunne foretages med
kollektiv transport
Byture
Besøge familie eller venner
Læge- / sygehusbesøg
Arbejde eller uddannelse
Indkøb
Fritidsaktiviteter
Andre
Nej
19%
15%
12%
10%
18-29 år: 28 %
18-29 år: 28 %
18-29 år: 29 %
Fysisk funktionsnedsættelse: 10 %
Yderkommuner: 11 %
7%
6%
3%
62%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Spm.14: Vil kollektiv transport kunne erstatte nogle af disse ture, du normalt
foretager i bil? Base: 1.357 besvarelser.
6.5 Flextrafik – kendskab og brug
Kommuner og regioner tilbyder Flextrafik som alternativ til den
rutebaserede, kollektive transport. Flextrafik består af forskellige ordninger,
hvor nogle er obligatoriske for kommuner og regioner at udbyde jævnfør lov
om trafikselskaber, mens andre er frivillige.
Tabel 9: Flextrafiks kørselsordninger
Kørselsordning
Beskrivelse
Siddende patient-
befordring
Handicapkørsel
Kommunalt
visiteret kørsel
Flextur
Plustur
Kilde: Movia (2016)
Transport til
behandling/under-
søgelse på sygehus
Fritidskørsel for
bevægelses-
hæmmede
Transport til for
eksempel læge eller
speciallæge
For alle borgere
For alle borgere
Visiterende
myndighed
Regionen
Kommunen
Kommunen
Kommunen
Kommunen/Regionen
Egenbetaling
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Obligatorisk
eller frivillig
Obligatorisk
Obligatorisk
Obligatorisk
Frivillig
Frivillig
Kørslen udføres af vognmænd med tilladelse til taxikørsel, Offentlig
Servicetrafik (OST) eller Erhvervsmæssig Personbefordring (EP) som
trafikselskaberne via årlige EU-udbud indgår kontrakt med
4
. Disse krav
følger af lov om trafikselskaber og betyder, at trafikselskaberne ikke har
mulighed for at udbyde kørsel ved brug af frivillige chauffører.
Nogle af ordningerne er gratis, mens andre har egenbetaling.
Handicapkørsel
Alle trafikselskaber udbyder handicapkørsel, da det er en obligatorisk
opgave, jævnfør tabel 9.
Hos de fleste trafikselskaber betales der en kilometertakst, der i nogle
tilfælde er stigende med turens længde. Enkelte selskaber, blandt andet
4
Movia (2016:9)
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0027.png
Side 28
Fynbus, har dog et loft over egenbetalingen.
Hos et enkelt trafikselskab, BAT, opkræves der en fast pris i form af et årligt
abonnement.
Handicapture kan både foretages indenfor kommunen og mellem
kommuner. I nogle dele af landet kan der også rejses på tværs af
regionsgrænser.
Det er muligt at have en eller flere ledsagere/gæster med på turen mod en
ekstra egenbetaling.
Flextur (telekørsel)
Flextur er en frivillig ordning, der udbydes af kommuner i alle regioner
undtagen på Bornholm.
Egenbetalingen følger med en enkelt undtagelse de samme principper som
handicapkørsel, det vil sige betaling med udgangspunkt i en
kilometerbaseret takst og mulighed for at krydse kommune- og
regionsgrænser. I de fleste tilfælde betales en højere kilometertakst, hvis
turen krydser en kommune- eller regionsgrænse.
Hos Fynbus kaldes Flextur for telekørsel. I stedet for en kilometerbaseret
takst betales der en zonebaseret takst. Modsat Flextur er det ikke muligt at
rejse på tværs af kommunegrænser. Fynbus overgår dog fra 1. januar 2020 til
Flextur med samme vilkår som hos de øvrige trafikselskaber, hvorefter
telekørselsordningen nedlægges.
Plustur
Plustur er en frivillig ordning, der tilbydes i hele Sydtrafiks og Nordjyllands
Trafikselskabs område, samt i visse kommuner i Movias og Midttrafiks
område. Fynbus planlægger ligeledes at indføre Plustur. Plustur tilbydes ikke
hos BAT.
Plustur er et supplement til en rejse med bus eller tog, der kører passageren
fra dennes startdestination til nærmeste busstoppested eller togstation –
eller omvendt. Plustur tilbydes i Rejseplanen, hvis det ikke er muligt at bruge
bus eller tog på den første eller sidste del af rejsen. Prisen varierer på tværs
af trafikselskaber. Hos NT og Movia er der dog en fast pris på henholdsvis 22
og 21 kroner, dog med visse begrænsninger på rejsens længde.
Generelt kendskab Flextrafik
82 procent af de adspurgte respondenter i tyndt befolkede områder har et
vist kendskab til Flextrafik. Men som det fremgår af figur 13, er det kun 8
procent, som har et stort kendskab til Flextrafik, mens 74 procent har svaret,
at de kun har ’et vist kendskab’ til Flextrafik.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0028.png
Side 29
Figur 13: Kendskab til Flextrafik
1%
7%
18%
Kender ikke
Kender lidt til
Kender meget
til
Kender alt til
74%
Spm.5: Hvordan vil du beskrive dit kendskab til Flextrafik? Base: 1.506 besvarelser.
Andelen, der ’kender meget til’ eller ’kender alt til’ er større blandt
respondenter uden bil (22 %) og/eller som har fysisk funktionsnedsættelse
(16 %).
Brug af Flextrafik
Figur 14 viser brug af Flextrafik opdelt på forskellige målgrupper.
Figur 14: Brug af Flextrafik
Total (n=1240)
Yderkommuner (n=299)
Landkommuner (n=796)
85%
83%
84%
15%
17%
16%
12%
16%
14%
17%
15%
27%
14%
63%
76%
87%
Bruger aldrig
Spm.6: Hvor ofte bruger du Flextrafik? Note: Procenterne for ’Af og til’ er
fremkommet ved at lægge flere kategorier sammen.Se spørgeskema i bilag 2. Base:
1.240 besvarelser.
24%
13%
Bruger af og til
37%
By-/mellemkommuner (n=145) 88%
18-29 (n=77) 84%
30-59 (n=548) 86%
60-79 (n=615)
83%
Har kørekort (n=1168) 85%
Har ikke kørekort (n=72)
73%
1 eller flere biler i husstanden (n=1150) 86%
Ingen bil i husstanden (n=90)
Har fysisk funktionsnedsættelse (n=265)
Har ikke fysisk funktionsnedsættelse (n=975)
15 procent af respondenterne bruger Flextrafik ’af og til’, mens de resterende
85 procent aldrig bruger Flextrafik.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0029.png
Side 30
Set under ét anvender meget få respondenter Flextrafik mere end et par
gange året, og stort set ingen gør det på daglig eller ugentlig basis.
Brugen af Flextrafik er størst blandt respondenter uden bil og/eller med
fysisk funktionsnedsættelse og følger således samme tendens som
kendskabet til Flextrafik.
Årsager til fravalg af Flextrafik
Figur 15 viser de primære årsager til, at Flextrafik helt fravælges eller
anvendes sjældnere end en gang i kvartalet.
Figur 15: Årsager til lavt eller manglende brug af Flextrafik. Stillet
til alle, der bruger Flextrafik sjældnere end en gang i kvartalet
(eller aldrig)
Nemmere at køre i egen bil
Har ikke haft et behov
For ufleksibelt, at det skal bestilles 1-2 timer i forvejen
For lang transporttid i forhold til de alternative
transportmuligheder, jeg har
For dyrt
Besværligt at bestille en tur
Kender ikke nok til mulighederne
Er ikke i målrguppen
For upålideligt
Andre årsager
Ved ikke
0%
2%
2%
5%
2,7%
10%
20%
30%
40%
50%
10%
8%
8%
18-29 år: 26 %
23%
22%
18%
16%
Spm.7: Hvorfor bruger du ikke Flextrafik (oftere)? Base: 1.193 besvarelser.
Årsagerne fordeler sig på følgende temaer:
Praktiske årsager
Pris
Servicekvalitet
Kendskab/relevans
Af ’praktiske årsager’ nævnes især, at det er ’nemmere at køre i egen bil’ (23
%), ’for ufleksibelt, at det skal bestilles 1-2 timer i forvejen’ (18 %) og ’for lang
transporttid i forhold til de alternativer, jeg har’ (16 %).
10 procent har svaret, at Flextrafik er for dyrt. Blandt de 18-29 årige har godt
hver fjerde (26 %) svaret, at Flextrafik er for dyrt, hvilket er forventeligt, da
Flextrafik generelt er dyrere end den rutebaserede kollektive transport, som
mange unge i forvejen synes er for dyr.
I relation til ’servicekvalitet’, har 8 procent angivet, at det er ’besværligt at
bestille en tur’, mens 2 procent mener, at flextrafik er ’for upålideligt’.
Endelig har 8 procent svaret, at de ikke ’kender nok til mulighederne’, mens
2 procent ikke mener, at de ’er i målgruppen’. Blandt disse har flere peget på,
at Flextrafik kun er for ældre og handicappede.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0030.png
Side 31
6.6 Samkørselsordninger – kendskab, brug og tilfredshed
Samkørsel kan for nogle være et alternativ, hvis ikke det er muligt at køre
selv eller bruge kollektiv transport og Flextrafik.
Samkørsel udbydes både af private firmaer som GoMore i form af en
samkørselstjeneste og som private initiativer, hvor flere borgere går sammen
om at købe og dele en bil.
Kendskab til samkørselsordninger
I undersøgelsen har vi spurgt nærmere ind til kendskabet til og brug af
samkørselsordninger.
Figur 16: Kendskab til samkørselsordninger
0,5%
5%
24%
Kender ikke
Kender lidt til
Kender meget til
Kender alt til
70%
Spm.9: Hvordan vil du beskrive dit kendskab til samkørselsordninger, dvs. tjenester
der formidler muligheden for at få et lift i bil eller at dele en bilrejse med andre?
Base: 1.506 besvarelser.
70 procent har svaret, at de har et vist kendskab, mens knap 6 procent
kender meget eller alt til samkørselsordninger. 24 procent har intet
kendskab.
Kendskabet til delbilsordninger er størst blandt de 18-29 årige, hvor 15
procent har svaret, at de kender meget eller alt til delebilsordninger. Kun 13
procent i denne gruppe har intet kendskab.
Brug af samkørselsordninger
Generelt er brugen af samkørselstjenester lav i de tyndt befolkede områder.
Kun 9 procent har angivet, at de har prøvet en samkørselstjeneste som for
eksempel GoMore. Blandt de 18-29-årige har lidt flere prøvet en
samkørselsordning (15 %), mens færre har i de ældre aldersgruppe (4 %).
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0031.png
Side 32
Figur 17: Brug af samkørselsordninger. Stillet til alle, der kender
lidt til samkørselsordninger
18-29 år: 15 %
60-79 år: 4 %
9%
Ja
Nej
91%
Spm.10: Har du nogensinde prøvet en samkørselsordning (f.eks. GoMore)? Base:
1.139 besvarelser.
Tilfredshed med samkørselsordninger
De, der har prøvet en samkørselsordning, er generelt tilfredse. Således er 71
procent af dem, der har prøvet en samkørselsordning, enten tilfredse eller
meget tilfredse, mens kun 8 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Se
figur 18.
Figur 18: Tilfredshed med samkørselsordninger. Stillet til alle,
der har prøvet en samkørselsordning
3%
18%
5%
Meget utilfreds
20%
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
55%
Spm.11: Hvor tilfreds er du generelt med de samkørselsordninger, du har prøvet?
Base: 84 besvarelser.
Årsager til fravalg af samkørselsordninger
Årsagerne til fravalg af samkørselsordninger fordeler sig på stort set de
samme overordnede temaer som Flextrafik:
Praktiske årsager/privatliv
Servicekvalitet
Kendskab/relevans
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0032.png
Side 33
Figur 19: Årsager til fravalg af samkørselsordninger
Vil ikke køre sammen med personer, jeg ikke kender
For ufleksibelt
Har ikke haft et behov
Nemmere at køre i egen bil
For lang transporttid i forhold til de alternative…
For upålideligt
Besværligt at bestille en tur
Kender ikke nok til mulighederne
Ingen muligheder for samkørsel i mit område
For dyrt
Andre årsager
0%
8%
7%
6%
5%
5%
3%
1%
3,5%
10%
20%
30%
40%
50%
22%
22%
34%
Spm.12: Hvorfor har du aldrig prøvet en samkørselsordning? Base: 1.055
besvarelser.
Under temaet ’praktiske årsager/privatliv’ er den hyppigst nævnte årsag til
fravalg, at respondenterne ’ikke vil køre sammen med personer, de ikke
kender’ (34 %), at de ’ikke har haft et behov’ (22 %), at ’transporttiden er for
lang i forhold til alternativerne’ 7 %) og ’nemmere at køre i egen bil’ (8 %).
Under servicekvalitet nævnes hyppigst, at samkørsel er ’for upålideligt’ (6
%), og at det er ’besværligt at bestille en tur’ (5 %).
Under kendskab/relevans nævnes ’Kender ikke nok til mulighederne’ (5 %)
og ’ingen mulighed for samkørsel i mit område’ (3 %).
Prisen nævnes kun af 1 procent og er således ikke en væsentlig årsag til
fravalg.
6.7 Betydningen af manglende rådighed over husstandens bil
For at undersøge betydningen af adgang til bil har vi stillet et par
supplerende spørgsmål til alle med bil i husstanden om, hvilke konsekvenser
det har, hvis ikke bilen er til rådighed.
Først har vi spurgt, om der er aktiviteter, respondenterne vil få vanskeligt
ved at nå, hvis bilen ikke er til rådighed. Resultaterne er sammenfattet i figur
20.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0033.png
Side 34
Figur 20: Er der aktiviteter, du vil få vanskeligere ved at nå, hvis
du slet ikke havde adgang til en bil? Kun stillet til respondenter
med bil i husstanden
Besøge familie eller venner
Læge- / sygehusbesøg
Byture
Fritidsaktiviteter
Arbejde eller uddannelse
Indkøb
Hente og bringe børn til fritidsaktiviteter
Hente og bringe børn til skole og/eller daginstitution
Andre
Nej
3%
13%
50%
60%
70%
80%
11%
9%
38%
35%
32%
46%
45%
66%
0% 10% 20% 30% 40%
Spm.15: Hvis du slet ikke havde adgang til at køre bil, er der så aktiviteter, du vil få
vanskeligere ved at nå? Base: 1.357 besvarelser.
87 procent har svaret, at der er aktiviteter, som de vil få vanskeligere ved at
nå, hvis bilen ikke er til rådighed.
Det gælder især for ture med fritidsformål så som besøg hos familie og
venner (66 %), læge- og sygehusbesøg (46 %) og byture (45 %).
Andelen, der ved, at de vil få svært ved at nå de faste ture, hvis bilen ikke er
til rådighed, er markant lavere. Således har kun 35 procent nævnt, at de vil få
vanskeligere ved at nå at møde på arbejde eller uddannelse, hvis bilen ikke er
til rådighed, eller at de vil få vanskeligere ved at nå at hente og bringe børn til
fritidsaktiviteter (11 %) eller daginstitution (9 %).
En ting er, at en aktivitet bliver vanskeligere at nå. Noget andet er, om
manglende rådighed over bil medfører, at en aktivitet helt fravælges.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0034.png
Side 35
Figur 21: Er der aktiviteter, som fravælges, hvis bilen ikke er til
rådighed? Kun stillet til respondenter med bil i husstanden
Besøge familie eller venner
Byture
Fritidsaktiviteter
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Arbejde eller uddannelse
Hente og bringe børn til skole og/eller daginstitution
Hente og bringe børn til fritidsaktiviteter
Andre
Nej
0%
10% 20% 30%
Spm.13: Selvom du har adgang til at køre bil, er der så aktiviteter, du fravælger i
tilfælde af, at du ikke har bilen til rådighed? Base: 1.357 besvarelser.
40%
50%
60%
18%
16%
13%
10%
6%
4%
2%
2%
1%
69%
70%
80%
31 procent har svaret, at de fravælger en eller flere aktiviteter i tilfælde af, at
bilen ikke er til rådighed. Se figur 21.
Oftest nævnt er besøg hos familie og venner (18 %), byture (16 %) og
fritidsaktiviteter (13 %), det vil sige fritidsture.
Planlagte ture så som pendling til og fra arbejde og hente og bringe børn i
daginstitution vælges kun sjældent fra, hvis bilen ikke er til rådighed, hvilket
er ganske naturligt, da de færreste har mulighed for at blive hjemme fra
arbejde, fordi transporten glipper.
Dette peger i retning af, at de fleste ikke udelukkende vælger bilen, fordi der
ikke findes alternativer, men også fordi den gør hverdagen nemmere, og de
sparer tid.
6.8 Betydningen af manglende transportmuligheder
Manglende bilrådighed kan have store konsekvenser i de tyndt befolkede
områder. Imidlertid kan det være vanskeligt at estimere, hvor stor en
gruppe, der oplever manglende transportmuligheder, udelukkende ved at se
på objektive faktorer så som udbud af kollektiv transport og afstanden til
nærmeste stoppested eller station.
For at undersøge omfanget af, hvilken betydning manglende bilrådighed kan
have for borgere bosat i tyndt befolkede områder, har vi bedt alle
respondenter uden bil i husstanden om at angive, om der er aktiviteter, de
har vanskeligt ved at nå, fravælger af og til eller fravælger helt på grund af
manglende transportmuligheder. Se tabel 10.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0035.png
Side 36
Tabel 10: Er der aktiviteter, som er vanskeligere at nå eller
fravælges pga. manglende transportmuligheder? Stillet til alle
uden bil i husstanden
Har
Fravælger Fravælger
vanskelig
af og til
helt
ved at nå
Arbejde eller uddannelse
35%
↑
0%
       
0%
       
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Besøge familie eller venner
Fritidsaktiviteter
Byture
Andre
1%
       
18%
       
7%
       
10%
       
1%
       
8%
       
17%
       
8%
       
29%
↑
9%
       
17%
       
11%
       
1%
       
5%
       
3%
       
9%
       
11%
↑
1%
       
Nej
60%
       
65%
↑
55%
       
51%
       
52%
       
55%
       
46%
       
Ikke
relevant
5%
↓
16%
       
14%
       
9%
↓
20%
       
16%
       
35%
       
Antal
besvarelser
26
       
86
       
86
       
86
       
86
       
86
       
86
       
Spm.17: Er der nogle af følgende aktiviteter, du enten har vanskeligt ved at nå (man
fravælger ikke), fravælger af og til eller helt fravælger på grund af manglende
transportmuligheder? Base: 107 besvarelser.
Mellem 18 procent og 40 procent af respondenterne uden bil i husstanden
oplever, at der er aktiviteter, som kan være vanskelige at nå, eller som de må
helt eller delvist vælge fra på grund af manglende transportmuligheder.
Mere end hver tredje pendler i denne gruppe har angivet, at de har
vanskeligt ved at nå at møde på arbejde eller uddannelse på grund af
manglende transportmuligheder. Ingen vælger dog pendlerture helt eller
delvist fra.
Nogle typer af fritidsture fravælges af og til på grund af manglende
transportmuligheder. 39 procent har svaret, at de har vanskeligt ved at nå,
eller at de af og til eller helt må fravælge at besøge familie eller venner. 31
procent svarer det samme, når det gælder læge- og sygehusbesøg. Begge dele
kan potentielt have alvorlige konsekvenser for henholdsvis den sociale og
sundhedsmæssige trivsel.
Grundet relativt få besvarelser i målgruppen er der ikke undersøgt for
forskelle på tværs af demografi.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0036.png
Side 37
7 Bilag
7.1 Bilag 1: Om undersøgelsen
Fakta
Hvor: Norstats webbaserede befolkningspanel
Dataindsamlingsperiode: 23. september til 1. oktober 2019
Målgruppe: Personer 18-79 år som er er bosat i tyndt befolkede områder
Nettostikprøve: 1.506
Nettostikprøven på 1.506 besvarelser betyder, at den maksimale statistiske
usikkerhed på totaler er +/- 2,5 procentpoint.
Vejning af stikprøven
Vejning er sket på køn, alder og 6 geografiske områder.
De 6 geografiske områder er:
Region Hovedstaden (inkl. Bornholm)
Region Sjælland
Fyn og Øerne
Sydjylland
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Datarens og -kontrol
Efter afslutningen af dataindsamlingen har Passagerpulsen foretaget en
kvalitetskontrol af de indsamlede besvarelser med udgangspunkt i følgende
kriterier:
Dubletter
Svartider
Svarmønstre
Logiske tjek
Deltagerne i undersøgelsen
Tabel 11 - Køn
Mand
Kvinde
Base
Uvejet
48%
52%
1.506
Vejet
51%
49%
1.506
Tabel 12 - Alder
Uvejet
18-29 år
30-59 år
60-79 år
Base
7%
45%
48%
1.506
Vejet
16%
49%
34%
1.506
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0037.png
Side 38
Tabel 13 - Geografi
Uvejet
Hovedstaden (inkl. Bornholm)
Sjælland
Fyn og Øerne
Sydjylland
Midtjylland
Nordjylland
Base
5%
21%
10%
12%
35%
17%
1.506
Vejet
5%
18%
9%
16%
34%
18%
1.506
Tyndt befolkede kommuner
Spørgeskemaet er udsendt i følgende 45 kommuner, som er defineret som
tyndt befolkede:
’
Assens
Mariagerfjord
Billund
Morsø
Bornholm
Norddjurs
Brønderslev
Nordfyns
Fanø
Odsherred
Favrskov
Rebild
Faxe
Ringkøbing-Skjern
Faaborg-Midtfyn
Samsø
Gribskov
Skive
Guldborgsund
Sorø
Haderslev
Stevns
Hedensted
Struer
Herning
Syddjurs
Hjørring
Thisted
Holstebro
Tønder
Ikast-Brande
Varde
Jammerbugt
Vejen
Kalundborg
Vesthimmerland
Kerteminde
Viborg
Langeland
Vordingborg
Lemvig
Ærø
Lolland
Aabenraa
Læsø
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0038.png
Side 39
7.2 Bilag 2: Spørgeskema
SCREENING (ALLE)
SCR1: Er du…
Mand
Kvinde
SCR2: Hvad er din alder?
Noter:___
SCR3A: I hvilken kommune bor du?
Vis liste
SCR3B: I hvilket postnummerområde bor du?
Notér:___
SCR4: Bor du…
I bebygget område (dvs. en by eller landsby med 200 eller flere
indbyggere)
I et landdistrikt (dvs. landsby med under 200 indbyggere eller på
landet)
Afslut, hvis der vælges en kommune i SCR3A, der ikke
tilhører gruppen af kommuner med ”lav
befolkningstæthed”. Se liste for nærmere info.
BAGGRUNDSOPLYSINGER (ALLE)
B1: Er du…
Enlig uden hjemmeboende børn
Enlig med 1 eller flere hjemmeboende børn
Samboende uden hjemmeboende børn
Samboende med 1 eller flere hjemmeboende børn
Andet, angiv:___
B2: Hvad beskriver bedst din situation?
Arbejder fuld tid (over 30 timer om ugen)
Arbejder deltid (15-30 timer om ugen)
Selvstændig
Fuldtidsstuderende
Hjemmegående
På orlov
Midlertidigt uden arbejde
Langtidssygemeldt
Pensionist eller efterlønsmodtager
Andet:___
B3: Har du kørekort?
Ja
Nej
B4: Hvor mange biler er der i husstanden?
Ingen
1
2
3 eller flere
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0039.png
Side 40
B5: Har du nogen former for fysisk funktionsnedsættelse,
der gør det svært for dig at bevæge dig over længere
afstande?
Ja
Nej
ALLE: TRANSPORTVANER
[Batteri]
Spm.1: Hvilke former for transport benytter du normalt til
følgende typer af ture?
Svarmuligheder:
Arbejde / uddannelse
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Besøge familie eller venner
Fritidsaktiviteter
Byture (biograf, restaurant osv.)
Skala, multipel:
Gang
Cykel/elcykel
Bil, som fører
[B3=1]
Bil, som passager
Motorcykel/scooter/knallert
Kollektiv transport
Flextransport
Andre, notér:___
Ikke relevant
ALLE: HOLDNING TIL KOLLEKTIV TRAFIKBETJENING
Spm.2: Hvor tilfreds er du med den kollektive
trafikbetjening i det område, hvor du bor?
Meget utilfreds
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Ved ikke
[Spm.2:1,2,3]
[Multiple]
Spm.2A: Hvad er de vigtigste årsager til, at du er
[svar fra
Spm.2]
med den kollektive trafikbetjening i det område,
hvor du bor?
Vælg mindst 1 og højest 3 årsager
For dyrt
For langt til stoppested/station fra bopæl
For langt fra stoppested/station til destination (arbejde,
fritidsinteresse m.v.)
For få afgange
Afgangstiderne passer ikke til mine behov
For upålideligt (hyppige forsinkelser, aflysninger m.v.)
For besværligt at købe billet
For besværligt at planlægge mine rejser
Andre årsager, angiv:___
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0040.png
Side 41
Spm.3: Tænk igen på den kollektive trafikbetjening i det
område, hvor du bor. Hvordan synes du, at den er i dag
sammenlignet med for 2 år siden?
Bedre
Dårligere
Uændret
Ved ikke
ALLE: FLEXTRAFIK - KENDSKAB TIL OG BARRIERER
FOR BRUG
[Spm.1.1-1.6 ≠ 7]
Spm.4: Har du hørt om Flextrafik, herunder Plustur?
Ja
Nej
[Spm.1.1-1.6:7 eller Spm.4:1]
Spm.5: Hvordan vil du beskrive dit kendskab til Flextrafik?
Kender lidt til
Kender meget til
Kender alt til
[Spm.1.1-1.6:7 eller Spm.4:1]
Spm.6: Hvor ofte bruger du Flextrafik?
Dvs. Flextur, Flexrute, Flexhandicap, Flexpatient, Plustur,
Teletaxi m.v.
5-7 dage om ugen
3-4 dage om ugen
1-2 dage om ugen
1-3 dage om måneden
1-2 dage i kvartalet
1-2 dage årligt
Sjældnere
Aldrig
[Spm.6:6,7,8]
[Multiple]
Spm.7: Hvorfor bruger du ikke Flextrafik (oftere)?
For dyrt
For upålideligt (hyppige forsinkelser, aflysninger m.v.)
For lang transporttid i forhold til de alternative transportmuligheder,
jeg har
For ufleksibelt, at det skal bestilles 1-2 timer i forvejen
Besværligt at bestille en tur
Andre årsager, angiv:___
ALLE: SAMKØRSELSTJENESTER - KENDSKAB TIL OG
BARRIRER FOR BRUG
Spm.8: Har du hørt om samkørselsordninger, dvs. tjenester
der formidler muligheden for at få et lift i bil eller at dele en
bilrejse med andre?
Ja
Nej
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0041.png
Side 42
[Spm.8:1]
Spm.9: Hvordan vil du beskrive dit kendskab til
samkørselsordninger?
Kender lidt til
Kender meget til
Kender alt til
[Spm.8:1]
Spm.10: Har du nogensinde prøvet en samkørselsordning
(f.eks. GoMore)?
Ja
Nej
[Spm.10:1]
Spm.11: Hvor tilfreds er du generelt med de
samkørselsordninger, du har prøvet?
Meget utilfreds
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
[Spm.11:1,2]
[Multiple]
Spm.11A: Hvorfor er du generelt
[indsæt svar fra Spm.10]
med de samkørselsordninger, du har prøvet?
For dyrt
For upålideligt
For lang transporttid i forhold til de alternative transportmuligheder,
jeg har
For ufleksibelt
Besværligt at bestille en tur
Dårlige oplevelser med personer, jeg kørte sammen med
Andre årsager, angiv:___
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0042.png
Side 43
[Spm.10:2]
[Multiple]
Spm.12: Hvorfor har du aldrig prøvet en
samkørselsordning?
For dyrt
For upålideligt
For lang transporttid i forhold til de alternative transportmuligheder,
jeg har
For ufleksibelt
Besværligt at bestille en tur
Vil ikke køre sammen med personer, jeg ikke kender
Andre årsager, angiv:___
HAR KØREKORT OG MIN. 1 BIL I HUSSTANDEN:
AFHÆNGIGHED
[Hvis B3:1 & B4:2,3,4]
[Multiple]
Spm.13: Selvom du har adgang til at køre bil, er der så
aktiviteter, du fravælger i tilfælde af, at du ikke har bilen til
rådighed?
Arbejde eller uddannelse
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Besøge familie eller venner
Fritidsaktiviteter
Byture (biograf, restaurant osv.)
Hente og bringe børn til skole og/eller daginstitution
[B1:2,4]
Hente og bringe børn til fritidsaktiviteter
[B1:2,4]
Andre, notér:___
Nej
[Hvis Spm.13:1,2,3,4,5,6,7,8,9]
Spm.13A: Overvejer I at anskaffe en ekstra bil, fordi der er
aktiviteter du/I i dag må fravælge pga. manglende
transportmuligheder?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvis B3:1 & B4:2,3,4]
[Multiple]
Spm.14: Vil kollektiv transport kunne erstatte nogle af disse
ture, du normalt foretager i bil?
Arbejde eller uddannelse
[Spm1.1:3]
Indkøb
[Spm1.2:3]
Læge- / sygehusbesøg
[Spm1.3:3]
Besøge familie eller venner
[Spm1.4:3]
Fritidsaktiviteter
[Spm1.5:3]
Byture (biograf, restaurant osv.)
[Spm1.6:3]
Andre, notér:___
Nej
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0043.png
Side 44
[Hvis B3:1 & B4:2,3,4]
[Multiple]
Spm.15: Hvis du slet ikke havde adgang til at køre bil, er der
så aktiviteter, du vil få vanskeligere ved at nå?
Arbejde eller uddannelse
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Besøge familie eller venner
Fritidsaktiviteter
Byture (biograf, restaurant osv.)
Hente og bringe børn til skole og/eller daginstitution
[B1:2,4]
Hente og bringe børn til fritidsaktiviteter
[B1:2,4]
Andre, notér:___
Nej
[Hvis Spm.15:1]
Spm.16A: Ville du overveje at skifte job / uddannelse, hvis
ikke du havde adgang til at køre bil?
Ja
Nej
[Hvis Spm.15:1,2,3,4,5,6,7,8,9]
Spm.16B: Ville du overveje at flytte, hvis ikke du havde
adgang til at køre bil?
Ja
Nej
MANGLENDE KØREKORT: KONSEKVENSER FOR
OPLEVET MOBILITET
[B3:2]
[Batteri]
Spm.17: Er der nogle af følgende aktiviteter, du enten har
vanskeligt ved at nå (man fravælger ikke), fravælger af og til
eller helt fravælger på grund af manglende
transportmuligheder?
Svarmuligheder (Rækker):
Arbejde eller uddannelse
Indkøb
Læge- / sygehusbesøg
Besøge familie eller venner
Fritidsaktiviteter
Byture (biograf, restaurant osv.)
Hente og bringe børn til skole og/eller daginstitution
[B1:2,4]
Hente og bringe børn til fritidsaktiviteter
[B1:2,4]
Andre, notér:___
Nej
[Single]
Skala (Kolonner)
Har vanskelig ved at nå
Fravælger af og til
Fravælger helt
Nej
Ikke relevant
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0044.png
Side 45
[Spm.17_1:1,2,3]
Spm.18: Har du overvejet at skifte job eller uddannelse pga.
manglende/dårlige transportmuligheder?
Ja
Nej
[Spm.17_1-16_9:1,2,3]
Spm.19: Har du overvejet at flytte pga. manglende/dårlige
transportmuligheder?
Ja
Nej
ALLE: GENEREL HOLDNING TIL MOBILITET
Spm.20: Hvis du tænker på dine transportmuligheder
generelt. Hvordan synes du, at de er i dag sammenlignet
med for 2 år siden?
Bedre
Dårligere
Uændret
Ved ikke
[Spm.20:1,2]
Spm.21: Kan du uddybe hvorfor?
Notér:___
Spm.22: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dine
transportmuligheder, dvs. dine muligheder for at komme
omkring og leve det liv, du ønsker?
Meget utilfreds
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Tak for dine svar!
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0045.png
Side 46
8 Litteratur
Movia: Redegørelse om kommuner og regioners koordinerede kollektive
trafik, 2016
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0046.png
Side 47
9 Om Passagerpulsen
Passagerpulsen er passagerernes uafhængige stemme i bus, tog og metro. Vi
arbejder for forbedringer i den kollektive transport. Og vi informerer
passagererne om deres rettigheder og hjælper dem til at træffe et godt valg.
Vi lytter til passagererne, laver undersøgelser og indsamler viden på tværs af
transportformer, selskaber og geografi. Udgangspunktet er altid
passagerernes samlede rejse, deres ønsker, behov og rettigheder.
Vi synliggør passagerernes oplevelser og behov, og vi skaber forbedringer
ved at gå i dialog med selskaber, operatører og politikere.
Passagerpulsen startede 1. oktober 2014.
Eksempler på tidligere undersøgelser
Passagerernes definition af kundeservice (oktober 2019)
Brugerinddragelse inden for kollektiv transport (oktober 2019)
Passagerpulsens kundeservicepris (oktober 2019)
Kundeservice på de sociale medier (oktober 2019)
Utryghed på stationer (september 2019)
Passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne (september 2019)
Passagerernes oplevelse af information ved busforsinkelser (juli
2019)
Passagerernes tilfredshed med og ønsker til Rejseplanen (juli 2019)
Responstid – test af selskabernes sms-tjeneste (juli 2019)
Fem centrale udfordringer for bedre sammenhæng i kollektiv transport
(maj 2019)
Danskernes holdning til klima- og miljøvenlig transport (marts 2019)
Togselskabernes information ved forsinkelser (december 2018)
National Passagertilfredshedsundersøgelse (tog) (december 2018)
Information om togselskabernes rejsetidsgarantier (november 2018)
Passagerpulsens kundeservicepris (oktober 2018)
Passagerernes ønsker til kundeservice (oktober 2018)
Du kan se endnu flere af de undersøgelser, vi har lavet, på vores hjemmeside
passagerpulsen.taenk.dk/undersøgelser
Redaktion
Ansvarshavende redaktør: Afdelingschef Laura Kirch Kirkegaard
Analyseansvarlig: Lars Wiinblad
Analysemedarbejder: Anders Albrechtsen
Politisk medarbejder: Rasmus Markussen
Kommunikationsrådgiver: Christina Vejsgaard
Foto: Getty Images
Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk
Fiolstræde 17B
Postboks 2188
1017 København K
Tlf.: +45 77 41 77 41
Mail: [email protected]
Web: passagerpulsen.taenk.dk
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 25: Passagerpulsens rapport "Mobilitet i tyndt befolkede områder", november 2019
2466913_0047.png
Side 48