TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Beslutningsgrundlag

for indsnævring af

nordlig Ring 5

Sammenfattende redegørelse

Januar 2022

Rapport xxx xxx

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Titel

Beslutningsgrundlag for indsnævring

af nordlig Ring 5

Sammenfattende redegørelse

Dato:

Januar 2022

Tryk:

Vejdirektoratet

ISBN (NET):

978-87-93945-

ISBN:

978-87-93945-

Vejdirektoratet, 2022

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Indhold

Kapitel 1 Baggrund for arealanalysen

1.1 Indledning

1.2 Vejanalyser

1.3 Fingerplanen

1.4 Transportkorridorbestemmelsen i Fingerplan 2019

1.5 Andre arealinteresser

1.7 Andre infrastrukturejere

Kapitel 2 Sammenfatning

2.1 Forslag til indsnævring af nordlig Ring 5

Kapitel 3 Arealinteresser i Ring 5 korridoren

3.1 Mellem Frederikssundsvej og Ganløse (Nyvang)

3.1.1 Planforhold

3.1.2 Natur og miljø

3.1.3 Fredninger og landskab

3.1.4 Forslag til indsnævring af transportkorridoren mellem

Frederikssundsvej og Ganløse (Nyvang)

3.2 Mellem Ganløse (Nyvang) og Hillerødmotorvejens forlængelse

3.2.1 Planforhold

3.2.2 Natur og miljø

3.2.3 Fredninger og landskab

3.2.4 Forslag til indsnævring af transportkorridoren mellem

Ganløse (Nyvang) og Hillerødmotorvejens forlængelse

3.3 Mellem Hillerødmotorvejens Forlængelse og

Helsingørmotorvejen (ved Nivå afkørsel)

3.3.1 Planforhold

3.3.2 Natur og miljø

3.3.3 Landskab og fredninger

3.4 Forslag til indsnævring af transport-korridoren mellem

Hillerødmotorvejens Forlængelse og Helsingørmotorvejen (Nivå)

3.5 Fra Nivå til Helsingør

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 1 Baggrund for arealanalysen

Kapitel 1

Baggrund for arealanalysen

1.1 Indledning

Som led i den tidligere regerings Hovedstadsudspil

fra 2019 blev det besluttet at udarbejde et beslut-

ningsgrundlag med henblik på at indsnævre arealer i

Fingerplanens nord-sydgående transportkorridor vest

om København på strækningen mellem

Frederikssundsvej og Helsingør. I denne rapport fore-

ligger et forslag til beslutningsgrundlag for at ind-

snævre arealinteresserne i fingerplanens transport-

korridor på strækningen mellem Frederikssundsvej og

Helsingør se Figur 1.

Figur 1: Transportkorridoren fra Køge-Helsingør og afgrænsning af denne undersøgelse mellem Frederikssundsvej og

afkørelsen ved Nivå på Helsingørmotorvejen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 1 Baggrund for arealanalysen

1.2 Vejanalyser

Fingerplanens transportkorridor syd for Frederiks-

sundsvej og til Køge har senest været genstand for

en forundersøgelse af en såkaldt sydlig Ring 5 vejfor-

bindelse, som er afrapporteret samtidigt i en særskilt

analyse med forslag om flere mulige vejforløb, her-

under også vejlinjer udenfor Fingerplanens transport-

korridorer.

I 2013 gennemførte Vejdirektoratet en strategisk ana-

lyse af vestlig ringvejskorridor i hovedstadsområdet,

hvor både vejforbindelser i Ring 5 i transportkorrido-

ren, som en Ring 5 �½ og en Ring 6 (udbygning af rute

6), udenfor transportkorridoren, blev analyseret nær-

mere. Analysen viste at mellem 30.000-50.000 kø-

retøjer vil anvende en vestlig ring korridor og med en

god samfundsmæssig forrentning. I 2016 gennem-

førte Vejdirektoratet en trafikal analyse af hoved-

stadsområdet, med vurderinger af trafikale effekter af

en række vejinfrastrukturprojekter, herunder en Ring

5 vejforbindelse.

Behovet for at styrke vejinfrastrukturen i hovedstads-

området er dermed undersøgt, herunder at der vil

være god trafikal effekt af en samlet vejforbindelse i

Fingerplanens Ring 5 transportkorridor mellem Køge

og Helsingør. De tidligere analyser viser således et

trafikalt behov for en ringvejsforbindelse vest om

København og i Nordsjælland.

med den fortsatte byudvikling, blev også Ring 3 og

Ring 4 anlagt.

I Regionplan 1973 blev der fastlagt en storbystruk-

tur med transportkorridorer, hvor der i den nord-syd-

gående transportkorridor vest for København bl.a.

kunne placeres en Ring 5, som en overordnet vejfor-

bindelse i den ydre del af hovedstadsområdet. Re-

gionplanen fastlagde, at transportkorridoren blev

indarbejdet i kommunernes planlægning i form af are-

alreservationer i kommuneplanerne. Det betyder, at

arealer inden for transportkorridoren ikke kan anven-

des til by- og erhvervsudvikling og lignende. Trans-

portkorridorerne er således friholdt for byudvikling,

og er i store træk opretholdt som åbne arealer.

Senest i marts 2019 foreligger Fingerplanen som ” Be-

kendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning

(Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstads-

områdets planlægning)” og Fingerplanens bestem-

melser er fastsat i medfør af § 3, stk. 1, og § 5 j, stk.

4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287

af 16. april 2018. Planlægning i hovedstadsområdet er

omhandlet særskilt i planlovens kapitel 2 c.

1.3 Fingerplanen

Byudviklingen i hovedstadsområdet har igennem en

lang årrække været reguleret af Fingerplanen, der

går tilbage til årene efter 2. verdenskrig. I Fingerplan

1947 gennemførte man en planlægning af byudvik-

lingen og infrastrukturen (veje og jernbaner) i form af

byfingre, der udgik fra det centrale København. Nær-

mest København blev der planlagt ringforbindelser,

der skulle sikre trafikken på tværs af byfingrene og

Der er således i Fingerplanen fastsat regler for an-

vendelsen af planlovens beføjelser og for indholdet

af planlægningen efter loven til varetagelse af lands-

planmæssige interesser, herunder sikring af kvali-

tet i planlægningen, og således sikret at hovedsta-

dens planlægning gennem kommuneplanlægningen

i hovedstadsområdet udføres på grundlag af en vur-

dering af udviklingen i området som helhed og, at

hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruk-

tur videreføres. Herunder blandt andet at byudvikling

af regional betydning koordineres med udbygning af

hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, og

at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal

sikre overordnede arealreservationer til fremtidig tra-

fikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvens-

områder og lign. af betydning for udviklingen i områ-

det som helhed.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 1 Baggrund for arealanalysen

1.4 Transportkorridorbestemmelsen i

Fingerplan 2019

Transportkorridoren indgår i dag i Fingerplan 2019,

og formålet med transportkorridoren er, at den skal

udgøre en arealreservation til fremtidig endnu ikke

kendt overordnet infrastruktur i en udbygget storby-

region, fx i form af vej- og baneanlæg og andre tekni-

ske linjeanlæg, der kan etableres med mindst mulige

samfundsmæssige omkostninger og miljøpåvirknin-

ger. Hensigten er således at holde korridoren fri for

by- og erhvervsudvikling og byanlæg for at sikre pas-

sage for infrastruktur, hvor ny bymæssig bebyggelse

ellers ville blive en barriere eller umuliggøre infra-

strukturanlæg.

Som grundlag for planlægning i transportkorridorerne

er der lavet en vejledning om administration af trans-

portkorridorerne i hovedstadsområdet. Formålet er at

skabe grundlag for beliggenhedskommunernes admi-

nistration af transportkorridorerne, og der er således

opstillet en række anvisninger for, hvordan der skal

administreres inden for transportkorridoren ved fx

landzonetilladelser, byzoner, råstofinteresser, rekrea-

tive interesser og beskyttelsesinteresser for land-

skab, natur og kulturværdier.

I Fingerplan 2019 indgår transportkorridorer som §24,

der siger, at den kommunale planlægning skal sikre:

At den langsigtede reservation af transportkorridorer

til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tek-

niske anlæg fastholdes. At transportkorridorer-

nes landzonearealer friholdes for yderligere perma-

nent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse

og anlæg, som er nødvendig for driften af land-

brugsejendomme. At udnyttelse af byzonearealer

i transportkorridorerne ikke intensiveres eller sker

i strid med konkrete infrastrukturformål i Finger-

plan. At fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i

transportkorridoren skal placeres og udformes med

hensyntagen til landskabs-, natur-og kulturværdier.

Nærværende arealanalyse vedrører alene arealud-

strækningen og arealbredder af Fingerplanens nord-

sydgående transportkorridor vest om København på

strækningen nord for Frederikssundsvej/ Måløv Byvej.

1.5 Andre arealinteresser

Inden for transportkorridoren findes en række areal-

interesser som planer om infrastruktur i givet fald skal

tage hensyn til, fx mindre bysamfund, der har eksiste-

ret før transportkorridoren blev udlagt. Andre interes-

ser er kommet til siden, fx udpegede værdifulde na-

turområder, som Natura 2000-områder, fredninger af

særlige landskaber, kulturarv og andre naturområder.

Der er således siden transportkorridoren blev fast-

lagt i 1973 tilkommet en række arealinteresser, særligt

natur- og miljøinteresser, som der skal tages særskilt

hensyn til, og som vil kunne vanskeliggøre eller måske

gøre vejinfrastrukturanlæg urealistiske at gennemføre

indenfor den udlagte transportkorridor i Fingerpla-

nen. De nuværende arealinteresser i transportkorri-

doren betyder, at en evt. senere konkret undersø-

gelse af en fremtidig Ring 5 vejforbindelse, foruden

en vejforbindelse i transportkorridoren, også skal om-

fatte alternative vejforbindelser i det omfang dette

måtte anses for en realistisk mulighed i en udbygget

storbyregion.

1.6 Metode

Idet transportkorridoren har været udlagt siden 1973

og der ikke er sket særskilt sikring af arealer til et

konkret Ring 5 motorvejsanlæg i transportkorridoren,

er der blandt beliggenhedskommunerne fremsat øn-

ske om at kunne anvende transportkorridorens area-

ler til andre formål.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 1 Baggrund for arealanalysen

vil skulle planlægges efter. Der er i vurderingen ikke

taget højde for de enkelte matrikler eller anden opde-

ling af arealer i forhold til en indsnævring og fremtidig

anvendelse af arealer.

1.7 Andre infrastrukturejere

Der har i analysen været dialog med infrastrukturejere

for bane og ledninger. Formålet med denne dialog har

været at søge at afklare behovet for korridoren til an-

dre formål end vejanlæg.

I nærværende analyse har der således været fokus på

at udpege arealer indenfor transportkorridoren, som

ikke vurderes relevante for sikring af en evt. fremtidig

Ring 5 vejinteresse i den fysiske planlægning og der-

med ikke behøves omfattet af Fingerplanens trans-

portkorridorbestemmelse. Der er indledningsvist fore-

taget en overordnet kortlægning og vurdering af en

række plan-, natur og miljøforhold samt udført land-

skabsanalyser indenfor og omkring transportkorrido-

rens areal.

Det er i denne arealanalyse valgt at se på arealinte-

resser, der vurderes at kunne få væsentlig indflydelse

i forhold til placeringen af et vejinfrastrukturanlæg.

De inddragede natur-, miljø-, og landskabsforhold

er bl.a. valgt på baggrund af de lovgivningsmæssige

bindinger af både international og/eller national ka-

rakter inklusive disses tilhørende forbudsbestemmel-

ser. Desuden er det valgt at medtage oplysninger om

kommunernes planrammer, der viser arealanvendel-

sen i de nærliggende bysamfund.

For at komme med forslag til arealindsnævringer i

korridoren er det på overordnet niveau vurderet, hvor

et vejinfrastrukturanlæg kan tænkes placeret. Den

nuværende transportkorridor er ca. 1 km bred. Ved

overordnede analyser af placering af vejanlæg vil en

undersøgelseskorridor variere med omkring 500-

800 m på hver side af vejens midte. En 4-sporet mo-

torvej er ca. 40 m bred inkl. arealer i siden til bl.a.

støjskærme. At vurderingen er foretaget på over-

ordnet niveau betyder, at der knytter sig en vis usik-

kerhed til afgrænsningen af arealerne. Fastlæggelse

af et vejinfrastrukturanlægs præcise placering, dets

konkrete udstrækning og tilpasninger, og indarbej-

dede hensyn til omgivelserne må i givet fald må bero

på senere konkret vejplanlægning med videre skitse-

projektering og miljøvurdering.

Vurderinger er i denne arealanalyse foretaget

i en iterativ proces, hvor en række vejtekniske

forudsætninger samt påvirkninger af arealinteres-

ser har dannet grundlag for en overordnet vurdering

af et vejinfrastrukturanlægs placering og udform-

ning som et standard 4-sporet motorvejsprofil. Der er

ikke foretaget miljøvurdering af en evt. påvirkning for

et konkret vejprojekt, men alene vurderet mulige på-

virkninger og hensyn som et evt. fremtidigt vejanlæg

Energinet

Der er i Energinets langsigtede netstruktur for

eltransmissionsnettet ingen indikation på fremtidige

behov for netudbygninger fra Frederikssundsmotor-

vejen og mod Helsingør og dermed ikke ønske om

fremtidige arealer i transportkorridoren mellem Fre-

derikssundsvej og Helsingør.

Bane

Det regionale og kommunale samarbejdsprojekt IBU,

om Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen,

fremlagde i perioden 2008-2010, en række trafik-,

plan- og miljøstudier vedr. mulighederne for at an-

lægge en højklasset motorvej og jernbane parallelt

med hinanden i Ring 5-korridoren og mellem Helsin-

gør og Helsingborg (via en HH-forbindelse). Den væ-

sentligste internationale trafik på jernbanen ville be-

stå af godstransport, dvs. godstog i transit mellem

Sverige/Norge og Tyskland/øvrige Europa.

Forudsætningerne om en sådan HH-forbindelse til

godstog er imidlertid ikke til stede, idet tidligere ana-

lyser alene omfatter en tilkobling af Kystbanens per-

sontog til HH-forbindelsen. På svensk side er der ikke

foretaget analyser, hvor en tilslutning af godstog til

HH-forbindelsen inkluderes. Forudsætningerne om

en egentlig tværgående kollektiv trafik med betjening

af oplande af en vis størrelse vurderes ikke at være

til stede, ligesom passagerpotentialet synes begræn-

set. Dette beror på, at der på tværs i de ydre dele af

regionen ikke forekommer pendlerstrømme af stort

omfang svarende til de pendlerstrømme, der løber fra

byfingrene ind mod København. Samtidig må det kon-

stateres, at det vil kræve en meget betydelig byud-

vikling langs Ring 5-korriodoren at hæve passager-

grundlaget til et niveau, der samfundsøkonomisk kan

forrente den store anlægsinvestering, som en Ring 5

bane omfatter.

Med de små oplande for persontogstrafik i Ring 5

bane, og uden forbindelse til transittrafikken for ba-

negods, synes grundlaget for en jernbane i hele Ring

5-korridoren fra Helsingør til Køge at være begræn-

set. Der er bl.a. på denne baggrund ikke foretaget

nærmere vurderinger af etablering af en baneforbin-

delse til person- og godstrafik i den nordlige Ring 5

transportkorridor.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 2 Sammenfatning

Kapitel 2

Sammenfatning

2.1 Forslag til indsnævring af nordlig

Ring 5

Der er i nærværende analyse foretaget en vurdering

af en mulig fremtidig smallere arealkorridor for en

eventuel fremtidig Ring 5 vejforbindelse i transport-

korridoren mellem Frederikssundsvej og Helsingør.

Hermed vil nogle af de eksisterende arealer i trans-

portkorridoren kunne udtages uden transportkorrido-

rens vejhensyn opgives.

På Figur 2 vises de arealer der kan overvejes udtaget

af transportkorridoren. Ved St. Dyrehave sydøst for

Hillerød er forslag til arealudtag skraveret. Dette skyl-

des at området indeholder en række særlig beskyt-

tede områder, hvor en påvirkning skal undgås. Det har

ikke i nærværende meget overordnede analyse væ-

ret muligt at præcisere et areal til et evt. fremtidigt

vejanlæg, og forudsætningen er på det foreliggende

grundlag, at der formentlig skal etableres en tunnel

under området. Derfor kan arealreservationen en-

ten udtages i hele sin bredde, under forudsætning af

mulighed for en tunnel, eller ikke indsnævres, da det

vil kræve en nærmere vurdering, som ligger ud over

denne analyse.

Der er i nærværende analyse forudsat en smallere

arealkorridor i en bredde af cirka 300 meter og på

nogle strækninger en større bredde af hensyn til bl.a.

tilslutninger til andre veje. Det er grundlæggende

vanskeligt at afgrænse arealer til et vejinfrastruktur-

anlæg alene med en overordnet analyse som nærvæ-

rende. En nærmere arealafgrænsning vil i givet fald

kræve, at der planlægges og skitseres på et vist de-

taljeret skitseprojektniveau, som er egnet til at belyse

et konkret vejanlægs påvirkninger og nødvendige af-

værgeforanstaltninger.

Arealanalysen viser, at flere arealinteresser i den ek-

sisterende transportkorridor, bl.a. Natura 2000-områ-

der, betyder, at alternative vejlinjer udenfor korridoren

vil komme på tale i en eventuel senere miljøkonse-

kvensvurdering af konkrete forslag til vejanlæg, lige-

som der også på arealerne er overlappende hensyn til

natur, støj, kulturarv, rekreative værdier og fredninger

som vil skulle inddrages for at fastlægge en evt. vej-

placering nærmere.

I transportkorridoren på strækningen fra en evt. vej-

forbindelses tilslutning til Helsingørmotorvejen ved

Nivå og frem til Helsingør er der ikke fundet behov for

transportkorridorarealer til statslige vejanlæg. Langs

Helsingørmotorvejen er sikrede vejbyggelinjearealer

efter vejlovens bestemmelser. Fingerplanens bestem-

melsen om transportkorridor på denne strækning kan

derfor overvejes udtaget af transportkorridoren uden

hensyn til eventuelle Ring 5 vejinteresser i nuværende

Helsingørmotorvej.

Trafikanalyser i 2013 og i 2016 har vurderet, at der er

en positiv samfundsøkonomisk forrentning af en vest-

lig vejforbindelse i en Ring 5 korridor i Nordsjælland,

vest om København i forlængelse af en sydlig Ring 5

vejforbindelse.

Der er gennemført en forundersøgelse af en sydlig

Ring 5 mellem Køge og Frederikssundsvej, som afrap-

porteres samtidigt med nærværende analyse.

Det vil i givet fald være op til en politisk drøftelse at

afklare, hvorvidt der ønskes igangsat en nærmere

planlægning af en Ring 5 vejforbindelse i eller udenfor

den eksisterende transportkorridor.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Kapitel 2 Sammenfatning

Figur 2: Forslag til udtagede arealer i transportkorridoren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Kapitel 3

Arealinteresser i Ring 5

korridoren

Transportkorridoren for Nordlig Ring 5 er ca. 27 km

fra Frederikssundsvej til Helsingørmotorvejen. Kor-

ridoren forløber primært gennem det åbne land og

krydser flere større naturområder. Nær transportkor-

ridoren ligger flere større byer, og inden for korrido-

ren ligger også få mindre bysamfund og spredt be-

byggelse i landområderne. Transportkorridoren ligger

tæt på større infrastrukturanlæg ved Frederikssunds-

vej og ved krydsningen med Hillerødmotorvejens For-

længelse vest for Lillerød. Øst for Store Dyrehave

krydser korridoren Isterødvejen, og den forbindes

med Helsingørmotorvejen ved Kokkedal/Nivå og for-

løber videre omkring Helsingørmotorvejen til Helsin-

gør. Transportkorridoren er i det følgende opdelt i tre

delstrækninger, for hvilke de nævnte arealinteresser

vedrørende plan-, natur-, miljø- og landskabsforhold

er beskrevet:

•

Frederikssundsvej – Ganløse (Nyvang)

Ganløse Ore – Hillerødmotorvejen

Hillerødmotorvejens forlængelse – Helsingør-

motorvejen (ved Nivå afkørsel)

Syd for Ganløse ligger en mindre del af erhvervs-

området Toppevad og en genbrugsstation inden for

transportkorridoren. I både landsbyen Knardrup og

Ganløse ligger flere boligområder helt op til trans-

portkorridoren og disse vil kunne få væsentlige støj-

gener ved anlæg af en motorvej

❸.

Vest for skov-

området Ganløse Ore

❾

ligger to mindre rekreative

områder, en Skydebane og Campingpladsen Hylde-

gården.

For hver delstrækning nævnes en række opmærk-

somhedspunkter, der i teksten er angivet med num-

mer, og som kan genfindes på de tilhørende figurer.

De arealer der kan overvejes udtaget af transportkor-

ridoren er vist med gul på figurerne og nummereret

med romertal.

3.1 Mellem Frederikssundsvej og

Ganløse (Nyvang)

3.1.1 Planforhold

På delstrækningen mellem Frederikssundsvej og Gan-

løse findes få kommuneplanrammer inden for trans-

portkorridoren, se Figur 3. Ved Frederikssundsvej,

vest for Sørup, ligger et større område udpeget til of-

fentlige formål

❶,

med bl.a. dyrkningsinteresser, fri-

luftsliv og landskabspleje. I udkanten af transportkor-

ridoren er der op til dette udpeget rekreative områder,

hvoraf det største er Kildedal fritidsområde, der om-

fatter interesser til turistformål, fx i form af feriebe-

byggelse, center, hotel eller wellness

❷.

Lige syd

for fritidsområdet ligger et erhvervsområde. Ballerup

Kommune har udarbejdet en helhedsplan for området

omkring Sørup.

3.1.2 Natur og miljø

Øst for Ganløse ligger fem større gravhøje (rundhøje)

langs Måløvvej og Bundsvej, hvilket medfører, at et

eventuelt motorvejsanlæg vil skulle indpasses mellem

gravhøjene, der er beskyttede fortidsminder omgivet

af beskyttelseslinjer

❹,

se Figur 3. Transportkorri-

doren krydser flere steder større sammenhængende

naturområder som moser og enge, der ofte findes i

forbindelse med vandløb. Transportkorridoren kryd-

ser mellem Frederikssundsvej og Ganløse et net-

værk af vandløb bestående af Værebro Å, Veksømose

Vandløb, Engagerrenden og Damvad Å, der alle ligger

i forbindelse med større sammenhængende arealer

med beskyttede moser, enge og vandhuller

❺.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Dette netværk af vandløb støder mod sydvest op

til fredningen af Fuglesødalen

❻,

der grænser op

til transportkorridoren. Fuglesødalen er en sidedal

til den større fredede Værebro Ådal, ca. 1,5 km syd

for Frederikssundsvej. Fuglesødalen har et kuperet

ådalslandskab med stejle skrænter, småsøer og mo-

ser samt Veksømose Vandløb, der er er tilløb til Være-

bro Å, der ligger i korridoren og løber mod syd til Væ-

rebro Ådal.

De mange mindre småsøer i Fuglesødalen er i dag

tilvokset med krat, der giver et varierende fugleliv i

sammenhæng med Værebro Å. Fredningssagen blev

rejst i 1973, og omfattede mindre områder inden for

transportkorridoren. I fredningskendelsen fra 1977

følger fredningen afgrænsningen af transportkorrido-

ren.

Nordøst for Ganløse krydser transportkorridoren

Bundså

❼,

der ligger i en større øst-vestgående tun-

neldal, og langs åen findes flere beskyttede moser,

enge og søer. Ved Ganløse Mørke ligger Bøllemose

�½

i den vestlige del af transportkorridoren, se Fi-

gur 3. Nordøst for Ganløse ligger en mindre del af

skovområdet Ganløse Ore

❾,

der er en del af Natura

2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Fre-

deriksdal Skov inden for transportkorridoren.

Denne del af Ganløse Ore er udlagt til urørt skov og

har ligget upåvirket hen siden 1917. En linjeføring vil

Figur 3: Arealinteresser på delstrækningen mellem Frederikssundsvej og Ganløse (Nyvang). Numre i cirkler henviser til de

nævnte arealinteresser i teksten. Principsnit A, B henviser til Figur 5 og Figur 7.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

i kraft af korridorens bredde, kunne ligge inden for

transportkorridoren uden at påvirke Natura 2000-om-

rådet direkte, men i en eventuel senere fase skal en

væsentlighedsvurdering og evt. konsekvensvurdering

vise, om en eventuel motorvej vil kunne påvirke Na-

tura 2000-området.

Tunneldale ikke skal være til hinder for, at der ef-

ter fredningsnævnets nærmere godkendelse kan

gennemføres de samfundsmæssige nødvendige over-

ordnede strækningsanlæg indenfor den fastlagte

transportkorridor.

Dalforløbene langs med Værebro Å og Bundså

❺❼,

med tilstødende mindre dale og åer, har en meget høj

landskabelig værdi i kraft af deres sammenhængende

karakter og områdernes store skala. Der er lavet to

principsnit af landskabet, som er angivet med A og B

på Figur 3. Nedenstående billeder og snit viser land-

skabet ved principsnittene ved Værebro Å og Bundså.

Der er en stærk visuel og rummelig kontakt på tværs

af dalforløbene, set fra de omkringliggende åbne

dyrkningslandskaber.

Ganløse ligger på en stor bakke, markant afgræn-

set af dalstrøgene langs med Bundså og Damvad Å.

Landskabet omkring Ganløse er et åbent storskala

dyrkningslandskab, med kontakt til omkringliggende

natur- og rekreative områder fx ved Ganløse Ore og

Oremose, se Figur 6 og Figur 7.

3.1.3 Fredninger og landskab

En fremtidig vejinteressezone inden for korrido-

ren kan ikke undgå at krydse fredningen Ganløse og

Slagslunde Tunneldale

❿

i området mellem Ganløse

og skovområdet Ganløse Ore, se Figur 3. De fredede

arealer rummer dele af landets største tunneldalsy-

stemer, som er dannet i istiden af smeltevandsfloder,

der har skabt et landskab med markante kuperede

terrænformer.

Landskaberne er af stor geologisk værdi og udgør et

af landets allerstørste og mest karakteristiske tun-

neldalsystemer. Området indeholder desuden store

natur- og kulturværdier, og formålet med fredningen

er at bevare de landskabelige værdier og sikre of-

fentlig adgang til områderne. I fredningskendelsen er

det anført, at fredningen af Ganløse og Slagslunde

Figur 4: Værebro Å tegner sig markant i landskabet, med åbne dyrkningsarealer på hver side af ådalen. Foto fra Nyholmvej.

Figur 5: Principsnit A: Snit gennem Værebro Ådal og tilstødende dalsystem ved Rolandsgrøften (stiplede linjer markerer

afgrænsning af transportkorridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 3.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Figur 6: Udsigt fra det højreliggende bakkelandskab ved Ganløse mod Bundså og Ganløse Ore. Foto fra Mosevej.

Figur 7: Principsnit B: Snit gennem bakke ved Ganløse og lavereliggende områder ved Oremose (stiplede linjer markerer

afgrænsning af transportkorridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 3.

3.1.4 Forslag til indsnævring af transportkor-

ridoren mellem Frederikssundsvej og Ganløse

(Nyvang)

Figur 8 viser forslag til områder, der kan over vejes

udtaget af transportkorridoren. Den vestlige del af

korridoren kan overvejes udtaget efter en samlet af-

vejning af områdets naturinteresser med mange

vandløb og moser, der er sammenhængende med

fredningen af Fuglesødalen og Værebro Å-systemet,

se Figur 8

(I).

Den vestlige del af korridoren

(I)

der kan over-

vejes udtaget af transportkorridoren, indeholder

landskabelige værdifulde områder i forbindelse med

de store sammenhængende dalforløb langs med Væ-

rebro Å, Damvad Å og Bundså, og ved Ganløse, hvor

de markante visuelle og rummelige forhold skaber en

vigtig landskabelig forbindelse. Ved at udtage dette

areal, er det muligt at friholde dalbunden langs med

Værebro Å for et eventuelt fremtidig vejanlæg, og et

vejanlæg vil rent vejteknisk kunne følge og indpas-

ses i den østlige dalside og krydse de tilstødende

dalsystemer på landskabsbroer. I den østlige del kan

overvejes et mindre område udtaget, der støder op

til Kildedal fritidsområde samt et muligt kommende

erhvervs- og boligområde

(II).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Ved at udtage arealer af den vestlige del af korridoren

sikres en minimumsafstand på 400 m fra et evt. kom-

mende vejanlæg til boligområderne i Ganløse, samt

at der er afstand til hovedparten af landsbyen Knar-

drup. Det vurderes, at en evt. vejinteresse kan etab-

leres uden at påvirke fortidsminderne, og der opret-

holdes afstand til Natura 2000-område nr. 139 Øvre

Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov ved Ganløse

Ore. Arealerne øst for Nyvang, der støder op til Gan-

løse Ore kan overvejes udtaget af korridoren, dels på

grund af afstanden til Natura 2000-området samt de

vejtekniske bindinger til et evt. vejanlæg både syd og

nord for denne strækning

(III).

Ved vurderingerne er der desuden inddraget vejtek-

niske forhold, herunder et eventuelt vejanlægs tilslut-

ning til Frederikssundsvej og en evt. tilslutning til en

sydlig Ring 5. En evt. fremtidig vejinteressezone er

samlet set placeret under hensyn til de omkringlig-

gende arealer omkring Værebro Å og en evt. tilslut-

ning til Frederikssundsvej, samt et videre forløb mod

nord.

Figur 8: Forslag til udtagning af arealer af transportkorridoren mellem Frederikssundsvej og Ganløse. Numre med romertal

henviser til beskrivelse i teksten.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

3.2 Mellem Ganløse (Nyvang) og

Hillerødmotorvejens forlængelse

3.2.1 Planforhold

På Figur 9 ses arealinteresser på delstrækningen mel-

lem Ganløse og Hillerødmotorvejens Forlængelse.

Syd for Bastrup Sø ligger et mindre erhvervsområde,

der anvendes som forsøgsgård. Nord for Mølleåen

ligger landsbyen Nymølle langs Bastrupvej

❶

inden

for den østlige del af transportkorridoren, og nord for

Slangerupvej forløber korridoren mellem boligområ-

der i Lynge

❷

og erhvervsområdet Vassingerød ved

Nymølle

❸.

Transportkorridoren forløber igennem det rekrea-

tive område for Lynge grusgrav, der også omfatter tre

store ældre søer opstået på grund af råstofindvinding

❹,

og en mindre aktiv grusgrav langs Nymøllevej. Et

eventuelt vejanlæg inden for korridoren vil på grund

af søernes dybde skulle passere hen over søerne på

en landskabsbro eller i en boret tunnel. I Lynge ligger

en mindre del af Lynge idrætsområde inden for korri-

doren ved Årtusindeskifteskoven. Et eventuelt vejan-

læg vil kunne medføre væsentlige støjgener for både

Nymølle landsby og boligområder i Lynge og Vassin-

gerød

❸

samt den rekreative værdi i Lynge Grusgrav,

se Figur 9.

Ved Hillerødmotorvejens Forlængelse støder bolig-og

erhvervsområdet Kollerød helt op til transportkorrido-

ren, mens en mindre del af Møllemosens Idrætsanlæg

ligger inden for korridoren ved Kollerødvej.

Inden for korridoren ligger 3.844 ha af Natura

2000-området, og det er udpeget for at beskytte

Mølleådalens varierende ådalslandskab med store og

små søer, de lysåbne mose- og kærområder og dis-

ses tilknyttede arter og skovområder. Inden for trans-

portkorridoren findes særlige naturområder som rig-

kær og kalkoverdrev og specielle skovnaturtyper som

elle- og askeskov, egeskov og bøg på muld. Desuden

findes langs Mølleåen en række særlige arter som

stor fx kærguldsmed, sumpvindelsnegl og stor vand-

salamander, der ligger til grund for udpegningen som

Natura 2000-område. Mølleådalen er desuden om-

fattet af en fredning

❼

og på områderne nord herfor,

op til Slangerupvej, er der rejst et fredningsforslag

�½

(se afsnit 3.2.3 om fredninger).

Nord for Mølleåen ligger Lynge Grusgrav inden for

transportkorridoren med tre større søer

❹,

der er

opstået som følge af råstofindvinding under grund-

vandsspejlet. Der foregår ikke længere råstofindvin-

ding i søerne, der nu er beskyttet af naturbeskyt-

telsesloven, og omkring søerne har der udviklet sig

værdifuldt overdrev. Der er store topografiske for-

skelle som følge af råstofindvinding i søerne og de-

poneret fyldjord langs Nymøllevej, der rejser sig til ca.

65 meters højde. Et evt. vejanlæg vil derfor skulle fø-

res over søerne på en landskabsbro eller under Mølle-

ådalen via en tunnel.

Et vejteknisk anlæg med en broløsning kan ikke

undgå at krydse igennem Natura 2000-området i

3.2.2 Natur og miljø

Transportkorridoren krydser Mølleåen

❺

mellem Ba-

strup Sø og skovområdet Ganløse Ore. Mølleåen har

sit udspring i Hettings Mose mellem Bure Sø og Ba-

strup Sø og løber mod øst til Øresund, se Figur 9.

Langs Mølleåen findes en høj tæthed af beskyttede

naturtyper som søer, moser og overdrev, og Mølleå-

dalen rummer et rigt plante- og dyreliv. Det værdi-

fulde område omkring Mølleådalen er omfattet af Na-

tura 2000-området N139 Øvre Mølleådal, Furesø og

Frederiksdal Skov

❻.

Natura 2000 området er udpe-

get i perioden 1998-2004.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Mølleådalen

❻

og medføre en fragmentering af et

område, der i dag ikke omfatter veje, men indeholder

store naturværdier. Der skal i en eventuel senere fase

gennemføres en række Natura 2000 væsentligheds-

og konsekvensvurderinger, for de områder, som ikke

kan udelukkes at blive væsentlig påvirket. Umiddel-

bart kan væsentlig påvirkning af Mølleådalen ikke af-

vises. Hvis det vurderes, at et forslag til et vejteknisk

anlæg med en broløsning medfører skade på Natura

2000-området, kan et sådant projekt ikke vedtages,

såfremt der findes alternative løsninger, som ikke

medfører skade på Natura 2000-området.

Et eventuelt vejanlæg kan på denne strækning føres

under Mølleådalen ved en tunnelløsning på ca. 4,2 km

længde, så direkte påvirkning af Natura 2000-om-

rådet undgås. Ved denne løsning vil området i Lynge

grusgrav blive underboret. Der vil ved valg af tun-

nel fortsat skulle gennemføres lignende væsentlig-

heds- og konsekvensvurderinger i forhold til Natura

2000-området. Mellem Lynge og Hillerødmotorvejens

forlængelse krydser vandløbet Lynge Å

❾

to steder

på tværs af transportkorridoren, og nord for Lynge

ligger langs Kollerødvej to beskyttede fortidsminder

(mindre rundhøje), se Figur 9.

3.2.3 Fredninger og landskab

En fremtidig vejinteressezone inden for korridoren

kan ikke undgå at krydse på tværs af fredningen Møl-

leå, Bastrup- og Bure Sø

❼.

Fredningen forbinder

Figur 9: Arealinteresser på delstrækningen mellem Ganløse og Hillerødmotorvejens Forlængelse. Numre henviser til de

nævnte arealinteresser. Principsnit C og D henviser til Figur 11 og 13.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

større naturområder mellem Buresø, Bastrup Sø og

Farum Sø, der udgør et større tunneldalsystem langs

Mølleåen, der støder op til større skovområder mod

syd, - Ganløse Eged og Ganløse Ore. Området blev

fredet tilbage i 1956 på grund af områdets særlige

natur langs Mølleåen, hvor der findes et stort antal

moser, væld, rørskov og ellesumpe og en række åbne

enge og kær, der anvendes til græsning. Området in-

deholder mange specielle planter, herunder mange

typer orkideer, og der er et varieret dyreliv med bl.a.

sumpfugle langs Mølleåen. En række stiforløb sikrer

adgangen til området. Fredningen forløber på tværs

af transportkorridoren og omfatter ca. 220.000 m

Mølleåen aftegner sig tydeligt i landskabet som et

sammenhængende dalforløb vekslende mellem skov-

og vådområder. De relativt stejle dalsider fremstår

markant i landskabet, med en tydelig overgang, hvor

de grænser op til det tilstødende åbne dyrkningsland-

skab. Det samlede landskab langs med Mølleåen har

en meget høj landskabelig værdi, se Figur 10.

Inden for arealerne mellem Mølleåen og Slangerup-

vej er der i 2019 stillet et fredningsforslag – Bastrup

Nord, der også forløber på tværs af transportkor-

ridoren

�½,

se Figur 9. Fredningsforslaget omfatter

et værdifuldt geologisk område, der udgør en del af

Farum Naturpark. Fredningsforslaget understøtter

naturparkens formål ved at medvirke til at forbedre

offentlighedens muligheder for at opleve landskabet,

geologien, naturen og kulturhistorien i den nordlige

del af Naturpark Mølleå, som er en betydningsfuld del

af det Nationale geologiske interesseområde, som er

en del af tunneldalsystemet omkring Mølleåen og Ba-

strup og Bure Sø. Naturindholdet i fredningsforslaget

er begrænset, idet området er opdyrket, men der fin-

des et stort antal kulturspor, og de åbne arealer viser

landskabets dannelse med strømmende vand. I den

nordlige del er der tidligere indvundet sand og grus.

Fredningsforslaget er rejst med henblik på at be-

skytte det åbne landskab og de geologiske formatio-

ner mod ødelæggelse ved fx råstofgravning, tilplant-

ning eller byudvikling. Fredningsforslag omfatter ca.

440.000 m

inden for korridoren. Transportkorridoren

er nævnt i fredningsforslaget under planlægnings-

mæssige forhold, men det er ikke yderligere beskre-

vet.

Nord for Slangerupvej ligger den større Lynge Grus-

grav

❹.

Det rekreative areal inden for det tidligere

råstofindvindingsområde er landskabeligt vigtigt med

sin direkte visuelle og fysiske kontakt til Lynge. Det

stærkt kuperede terræn og store søer giver varierede

kig på tværs af landskabet og er med til at fortælle

om områdets historie med markant råstofindvinding

gennem årtier, se Figur 12.

Figur 10: Åbent eng og moseområde langs med Mølleåen, med markante skove på hver side af ådalen. Foto fra Bastrupvej.

Figur 11: Principsnit C: Snit gennem Bastrup Sø og langs med Mølleåen (stiplede linjer markerer afgrænsning af transport-

korridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 9.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Figur 12: Rekreativt område ved Lynge Grusgrav. Landskabet er stærkt kuperet og med søer der vidner om områdets histo-

rie. Foto fra Stensøvej.

Figur 13: Principsnit D: Snit langs med transportkorridoren gennem Mølleå og de rekreative områder ved Lynge Grusgrav.

Placering af principsnit fremgår af Figur 8.

Området nord for Lynge er et relativt fladt til småku-

peret dyrkningslandskab med enkelte markante bak-

ker. Figur 14 viser et billede i området mellem Lynge

og Hillerødmotorvejens Forlængelse. I den nordlige

del af Lynge, er Lynge Kirke og omgivelserne omkring

kirken, omfattet af en såkaldt Exnerfredning fra 1950,

der betyder, at der ikke må opføres bygninger øst og

sydøst for kirken, dog undtaget fremtidige præste-

gårdsbygninger. Ca. 35.000 m

af fredningen ligger

inden for transportkorridoren, se Figur 9.

Figur 14: Småkuperet storskala dyrkningslandskab med lange kig på tværs af landskabet. Foto fra Vrålyngen, nordøst for

Lynge.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

3.2.4 Forslag til indsnævring af transportkorridoren

mellem Ganløse (Nyvang) og Hillerødmotorvejens

forlængelse

På Figur 15 ses forslag til arealer der kan overve-

jes udtaget i transportkorridoren. I den østlige del

af korridoren, øst for Nyvang, kan et areal overve-

jes udtaget, dels på grund af Natura 2000-område

nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov

ved Ganløse Ore samt de vejtekniske bindinger, der

vil være til et evt. vejanlæg på tværs af Mølleåda-

len, hvor Natura 2000-området omfatter hele korri-

doren, se område

(III)

på Figur 15. Inden for de area-

ler der kan overvejes udtaget langs Mølleåen findes

flere habitatnaturtyper, der er på udpegningsgrund-

laget for Natura 2000 området. Som følge af

Mølleådalens markante topografi, de mange natur-

interesser og fredninger vurderes den vestlige del af

transportkorridoren ikke at kunne rumme en passage

for et vejanlæg med en bro- eller tunnelløsning. På

den baggrund kan både den vestlige

(IV)

og østlige

del

(III)

overvejes udtaget af transportkorridoren om-

kring Mølleåen. Samlet set vurderes det, at det er de

mest sårbare og værdifulde områder ved Mølleådalen

og inden for Natura 2000-området, som kan overve-

jes udtaget af transportkorridoren.

Den vestlige

(IV)

og østlige del af korridoren

(III)

der

kan overvejes udtaget indeholder begge landskabe-

lige værdifulde områder i forbindelse med det sam-

menhængende dalforløb langs med Mølleåen. Ved at

udtage disse arealer, muliggøres det delvist at bibe-

holde den vigtige visuelle og fysiske landskabelige

sammenhæng i området ved Mølleåen.

Figur 15: Forslag til indsvævring af transportkorridoren mellem Ganløse og Hillerødmotorvejens Forlængelse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Som følge af disse bindinger ved forløb omkring Møl-

leåen vil en evt. fremtidig vejinteressezone ikke være

nødvendigt at opretholde både nord for Lynge og

frem til Kollerød samt nord for Vassingerød, hvorfor

disse arealer kan overvejes udtaget

(V og VI).

Ved

Vassingerød og vest for Lillerød ved Hillerødmotor-

vejens forlængelse foreslås et større areal opretholdt

i transportkorridoren for at kunne sikre et eventuelt

vejanlægs tilslutning til både Nymøllevej og Hillerød-

motorvejens Forlængelse.

Mellem Isterødvejen og Helsingørmotorvejen ligger

de to mindre landsbyer Gunderød og Fredtofte inden

for transportkorridorens sydlige del. Vest for Kokke-

dal, hvor transportkorridoren forbindes med Helsin-

gørmotorvejen ligger de to rekreative områder Nivå

Golfbane og Sømosen

❺

på tværs af transportkorri-

doren. Nær tilslutningsanlægget til Nivå ligger lands-

byen Vejenbrød

❻

midt i transportkorridoren, se Fi-

gur 16.

3.3 Mellem Hillerødmotorvejens

Forlængelse og Helsingørmotorvejen

(ved Nivå afkørsel)

3.3.1 Planforhold

På Figur 16 fremgår arealinteresser mellem Hillerød-

motorvejens Forlængelse og Helsingørmotorvejen. I

den nordlige del af Lillerød ligger flere større bolig-

områder

❶

helt op til transportkorridoren og del-

vist inden for korridoren ved Buskehuse

❶.

Disse vil

kunne påvirkes væsentligt af støj fra et eventuelt vej-

anlæg afhængig af placeringen af en vejinteresse i

korridoren, se Figur 16.

Lillerød Renseanlæg

❷

og det rekreative fredede na-

turområde Børstingerød Mose

❸

ligger nord for Lil-

lerød centralt i transportkorridoren, og det vurde-

res ikke muligt at etablere et eventuelt vejanlæg på

denne strækning uden at påvirke mosen eller rens-

ningsanlægget. I det nordlige Lillerød ligger også min-

dre dele af det rekreative område Møllemose Idræts-

anlæg og kolonihaverne ved Enghaven i udkanten af

korridoren.

Syd for Store Dyrehave ligger landsbyen Kirkelte

❹

midt i transportkorridoren, og lige syd for Kirkelte lig-

ger et mindre sommerhusområde delvist inden for

korridoren op til Tokkekøb Hegn. Dette område er

omfattet af en fredning (se afsnit 3.3.3 om frednin-

ger).

3.3.2 Natur og miljø

Transportkorridoren krydser på delstrækningen fra

Hillerødmotorvejens Forlængelse til Helsingørmotor-

vejen flere større natur- og skovområder, se Figur 16.

Ved Lillerød krydser transportkorridoren Kollerød Å,

som ligger i forbindelse med Børstingerød Mose

❸,

der er et større sammenhængende naturområde med

beskyttede søer, moser og enge. Børstingerød Mose

er fredet og rummer flere sjældne plantearter, såsom

gul star og blærerod (se under afsnit 3.3.3 om fred-

ninger).

Nordøst for Lillerød er transportkorridoren tre ste-

der sammenfaldne med Natura 2000-område nr. 260

Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt

❼.

Natura 2000-området er udpeget for at beskytte

både våde og tørre skovnaturtyper. Inden for trans-

portkorridoren udgør skovområdet Ny Hammersholt

51 ha, og der findes spredte forekomster af naturty-

pen bøg på mor. Natura 2000-området, der både om-

fatter Ny Hammersholt og Tokkekøb Hegn er udpeget

i 2018.

Den del af Natura 2000-området, der omfatter Tok-

kekøb Hegn ligger to steder inden for transport-

korridoren, der tilsammen udgør ca. 34 ha. Her lig-

ger spredte forekomster af skovnaturtyperne bøg på

muld, egeblandskov og bøg på mor. Der findes in-

gen habitatarter på udpegningsgrundlaget for Natura

2000-området.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Figur 16: Arealinteresser på delstrækningen mellem Hillerødmotorvejens Forlængelse og Helsingørmotorvejen. Numre hen-

viser til de nævnte arealinteresser. Principsnip E, F og G henviser til Figur 18, 19 og 21.

Transportkorridoren berører desuden ca. 122 ha af

skovområdet Store Dyrehave

�½,

der ligger inden

for næsten hele transportkorridorens bredde. I Store

Dyrehave vokser mange gamle træer, som har stor

betydning for biodiversiteten i skovene. Store gamle

træer med hulheder og begyndende nedbrydning af

træet er levested for mange typer dyr og organismer,

og de ældre træer rummer derfor et rigt dyreliv med

fx flagermus, insekter og svampe. Den sydlige del af

skovbrynet i Store Dyrehave ses på Figur 19.

Skoven bærer stort præg af et væld af kulturspor som

fortidsminder, diger, tørvegravning og stenhuggere

samt kongeligt jagtterræn. Inden for skovområderne

Ny Hammersholt, Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave

ligger et stort antal beskyttede enge, moser, vand-

huller og vandløb.

Skovområderne Ny Hammersholt og Store Dyre-

have er udpeget som UNESCO Verdenskulturarv

❾

på grund af de mange kulturspor, der bl.a. vidner om

det tidligere parforcejagtterræn, der blev grundlagt

af Christian V, der gjorde Store Dyrehave til konge-

lig jagtskov, se Figur 16. Kongen anlagde det stjerne-

formede vejsystem, der ligger til grund for parforce-

jagten med kongestjernen i midten. Store Dyrehave

er i dag det bedste sted i Nordsjælland, hvorfra stor-

heden af det tidligere Parforcelandskab og dets vej-

system kan opleves.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Et vejteknisk anlæg i transportkorridoren kan ikke

undgå af krydse igennem Natura 2000-område nr.

260 Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammers-

holt

❼

samt Store Dyrehave, der er udpeget som

Unesco Verdensarv

�½❾,

se Figur 16. Et vejanlæg

igennem dette område vurderes dermed at påvirke

og fragmentere et større skovområde, der omfatter

mange natur- og kulturværdier væsentligt. Der skal i

en eventuel senere fase gennemføres en række Na-

tura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurderinger,

for de områder som ikke kan udelukkes at blive væ-

sentlig påvirket. Umiddelbart kan væsentlig påvirk-

ning af Natura 2000-området ikke afvises. Hvis det

vurderes, at et forslag til et vejteknisk anlæg med-

fører skade på Natura 2000-området, kan et sådant

projekt ikke gennemføres, såfremt der findes alter-

native løsninger, som ikke medfører skade på Natura

2000-området.

Et eventuelt vejanlæg kan på denne strækning fø-

res under Natura 2000 området og frem til Isterød-

vejen ved en tunnelløsning på ca. 3-4 km længde, så

direkte påvirkning af Natura 2000-området, Unesco

området og Kirkeltefredningen undgås. Der vil ved

valg af tunnel fortsat skulle gennemføres væsentlig-

heds- og konsekvensvurderinger i forhold til det nær-

liggende Natura 2000-område, men påvirkning af

området vurderes at blive væsentligt mindre.

I Tokkekøb Hegn ligger i den sydlige del af transport-

korridoren tre beskyttede fortidsminder, en dæm-

ning og to langdysser. Øst for Avderød findes langs

Fredensborg Kongevej tre fortidsminder, der omfatter

ældre broanlæg i form af stenkister under det eksi-

sterende vejanlæg.

Transportkorridoren krydser vandløbet Nivå

❿

syd-

vest for Niverød, der forbinder større sammenhæn-

gende naturområder med en række beskyttede na-

turtyper med Langstrup Mose, se Figur 16.

3.3.3 Landskab og fredninger

Nord for Lillerød ligger Børstingerød Mose der er fre-

det. Fredningssagen er rejst i 1972 og vedtaget i 1977,

se Figur 16

❸.

Transportkorridoren er ikke nævnt i

fredningskendelsen. Børstingerød Mose grænser op

til Brødeskov og omfatter et delvist tilgroet tørve-

gravsområde. Den består af både ældre næringsrige

græsningsenge, men rummer også større lyngområ-

der og tæt busk- og trævegetation. Tørvegravene fin-

des i flere tilgroningsstadier og lokaliteten er ifølge

fredningskendelsen af udpræget ornitologisk inte-

resse.

Det er pålagt at områdets karakter bevares ved pleje,

at området skal bevares som mose med vandhuller,

sump, eng og dyreliv, og at området ikke må drænes

eller tilplantes. Der skal sikres adgang for offentlig-

heden. Fredningen af Børstingerød mose dækker ca.

halvdelen af transportkorridorens bredde og udgør

ca. 370.000 m

. Et vejanlæg inden for transportkor-

ridoren vil på denne strækning påvirke Børstingerød

Mose direkte eller indirekte, idet støj kan påvirke det

etablerede dyreliv, herunder særligt fugle i mosen.

Figur 17: Udsigt fra boligoråde ved Lillerød ud over Kollerød Å og Børstinge Mose. Foto fra Møllemosevej.

Figur 18: Principsnit E: Snit gennem Lillerød og naturområderne ved Kollerød Å og Brødeskov (stiplede linjer markerer af-

grænsning af transportkorridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 16.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Figur 19: Den sydøstlige afgrænsning af Store Dyrehave ses som en markant sammenhængende beplantning i landskabet.

Foto fra Kirkeltevej.

Figur 20: Principsnit F: Snit gennem Store Dyrehave. Terræenet falder ned mod Kirkelte (stiplede linjer markerer afgræns-

ning af transportkorridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 15.

Naturområderne langs med Kollerød Å og Børstinge-

rød Mose har en høj landskabelig værdi, både i kraft

af deres store sammenhængende karakter og den vi-

suelle og rummelige kontakt til Lillerød. De er også,

sammen med Brødeskov, vigtige rekreative områder

for lokalområdet.

Syd for Store Dyrehave kan en fremtidig vejinteres-

sezone inden for korridoren ikke undgå at krydse på

tværs af fredningen Kirkelte

❹,

se Figur 16. Fred-

ningen er fra 1972 og ligger omkring Kirkelte landsby

mellem Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave og om-

fatter opdyrkede landbrugsarealer mellem de store

skovområder.

Landskabet indeholder store æstetiske værdier med

mange fine udsigtsmuligheder til bl.a. skovbrynene,

såvel fra den gamle landevej Kirkeltevej, som fra Iste-

rødvejen, se Figur 19. Ligeledes er der mange kul-

turspor i området fx Donse Damme og langdyssen

” Kongedysse” ved Dæmpegård. Kirkeltefredningen

dækker hele transportkorridorens bredde og 1,28 km

af fredningen ligger inden for korridoren.

Landskabet ved Store Dyrehave og Kirkelte har en

meget høj landskabelig og kulturhistorisk værdi. Store

Dyrehave fremstår som et markant landskabsarkitek-

tonisk anlæg med en klart defineret afgrænsning mod

de omkringliggende arealer. Kirkelte landsby opleves

som en relativ spredt bebyggelse, hvor de enkelte

ejendomme ligger langs Kirkeltevej. Kirkelte har en

stærk visuel og rummelig kontakt til Store Dyrehave

og de tilstødende rekreative skov- og naturområder

ved Tokkekøb Hegn og Kirkelte Hegn.

Området nordøst for Store Dyrehave fremstår som

et småkuperet dyrkningslandskab, med enkelte mar-

kante bakkedrag som Smidsbjerg og Selested bakke,

se Figur 21. Landskabet er opdelt af levende hegn og

sammenhængende beplantninger, hvilket er med til,

at det opleves varieret. Karakteristisk for området er

de mange spredte mindre bebyggelser som Lille Gun-

derød, Gunderød og Fredtofte.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Figur 21: Kuperet landskab med dyrkningsarealer opdelt af levende hegn og sammenhængende beplantninger. Foto fra

Gunderødvej.

Figur 22: Principsnit G: Smidsbjerg fremstår som en markant bakke i det småkuperede landskab (stiplede linjer markerer

afgrænsning af transportkorridoren). Placering af principsnit fremgår af Figur 16.

3.4 Forslag til indsnævring af transport-

korridoren mellem Hillerødmotorvejens

Forlængelse og Helsingørmotorvejen

(Nivå)

På Figur 23 ses forslag til arealer der kan overvejes

udtaget af transportkorridoren. I den østlige del af

korridoren kan et område, der støder op til boligom-

råder i Lillerød overvejes udtaget

(VII),

hvorved der

sikres en minimumsafstand på ca. 200 m fra et evt.

kommende vejanlæg til boligområderne og dele af det

område, der anvendes til renseanlæg kan overvejes

udtaget. Den vestlige del af korridoren, kan overvejes

udtaget af transportkorridoren efter en samlet afvej-

ning af områdets naturinteresser samt fredningen af

Børstingerød Mose

(VIII).

Den vestlige del af korridoren

(VIII),

der kan over-

vejes udtaget af transportkorridoren indeholder land-

skabelige værdifulde områder. Et eventuelt fremtidigt

vejanlæg vil fortsat udgøre en barriere for den fysi-

ske og visuelle kontakt mellem Lillerød og de rekre-

ative naturområder ved Børstingerød Mose. Dele af

Børstingerød Mose vil efter indsnævring af korridoren

fortsat ligge inden for transportkorridoren. Ved vur-

deringerne er desuden inddraget vejtekniske forhold,

herunder i forhold til et eventuelt vejanlægs tilslutning

til Hillerødmotorvejens Forlængelse, som betyder, at

en større del af transportkorridoren omkring Hillerød-

motorvejens Forlængelse foreslås fastholdt.

Nordøst for Lillerød kan et vejanlæg inden for trans-

portkorridoren ikke undgå at krydse igennem Natura

2000-område nr. 260 Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn

og Ny Hammersholt samt Store Dyrehave, der tillige

er udpeget som Unesco Verdensarv og Kirkeltefred-

ningen. Inden for skovområderne findes flere habitat-

naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Na-

tura 2000-området.

Et vejanlæg vil dermed påvirke de mange værdier i

området væsentligt, medmindre der etableres en tun-

nel på denne strækning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

Et vejanlæg vil desuden formodentlig medføre, at dele

af udpegningen som Unesco Verdensarv må ophæ-

ves. På baggrund af en samlet afvejning af områdets

arealinteresser med Natura 2000, Unesco og Kirkel-

tefredningen og de store landskabelige værdier, fore-

slås derfor:

Eller

•

At opretholde transportkorridoren i sin fulde

bredde på hele strækningen omkring Store Dyre-

have, da en udpegning af en evt. vejinteressezo-

ner og tekniske løsninger vil kræve en nærmere

undersøgelse.

Enten

•

et større område omkring Store Dyrehave kan

overvejes udtaget af transportkorridoren i hele

korridorens bredde (IX), hvilket betyder, at såfremt

et vejanlæg skal passere området her, skal det ske

ved en længere tunnelløsning. Det skal i givet fald

sikres, at der er vil være mulighed for etablering af

en tunnel.

Som følge af de vejtekniske bindinger, der vil være

ved en fremtidig vejinteressezones forløb frem mod

en tilslutning til Helsingørmotorvejen og et evt. tun-

nelforløb ved Store Dyrehave, kan et areal fra syd

for Avderød og frem til tilslutningsanlægget ved Nivå

overvejes udtaget af transportkorridoren

(X).

Figur 23: Forslag til indsvævring af transportkorridoren mellem Hillerødmotorvejens Forlængelse og Helsingørmotorvejen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

3.5 Fra Nivå til Helsingør

Fra tilslutningsanlægget fra Helsingørmotorvejen til

Nivå fortsætter transportkorridoren langs Helsingør-

motorvejen frem til sammenfletningen med Kongeve-

jen (Rute 5) i Helsingør. Langs Helsingørmotorvejen er

der vedtaget vejtekniske interesser med +byggelinjer,

der betyder, at det ikke længere vurderes nødven-

digt at fastholde de arealreservationer, der er fastlagt

med transportkorridoren.

Dette betyder, at transportkorridoren fra tilslutnings-

anlægget ved Nivå og nordpå til Helsingør kan over-

vejes udtaget, se Figur 24.

Figur 24: Den nordlige del af transportkorridoren omkring Helsingørmotorvejen foreslås udtaget.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

K a p i t e l 3 A r e a l i n t e r e s s e r i R i n g 5 ko r r i d o r e n

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 239: Orientering om perspektiver for Ring 5 – sydlig, nordlig og ekstern kvalitetssikring, fra transportministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk