Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2558357_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål O og P
Tale til samråd den 7. april 2022 om henven-
delse fra den svenske miljø- og klimaminister
vedrørende klapning i Køge Bugt som følge af
etablering af Lynetteholm.
Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål O
og P stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V)
og Jakob Jensen (V) den 31. marts 2022.
Samrådsspørgsmål O
Hvad kan ministrene oplyse om håndteringen af det
usædvanligt skarpe brev vedrørende klapning af slam
i Øresund, som den svenske miljøminister sendte til
den danske miljøminister den 6. maj 2021, herunder
med hensyn til intern mødeaktivitet i regeringen, op-
følgende møder og korrespondance med den svenske
regering og information af Folketingets partier?
Samrådsspørgsmål P
Mener ministrene, at det er i overensstemmelse med
folkestyrets ånd, at regeringen i forbindelse med den
daværende igangværende lovgivningsproces om Ly-
netteholmen hemmeligholder afgørende dokumen-
ter og oplysninger som den svenske miljøministers
brev for Folketingets partier?
1
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Miljøministerens talepapir fra det åbne samråd 7/4-22 om den svenske miljøministers brev om klapning af slam i forbindelse med lovbehandling af Lynetteholmen
2558357_0002.png
TALEPAPIR
[Transportministeren indleder med sin tale og giver
efterfølgende miljøministeren ordet.]
Svar
Tak for ordet og indledningen af transportministeren
og tak for spørgsmålene.
Min rolle i forhold til brevet fra den svenske miljømi-
nister og dette samråd, er primært som ansvarlig mi-
nister for Espoo-konventionen.
Espoo-konventionen omhandler en proces for hånd-
tering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger og
træder i kraft, når konkrete projekter i et land kan
forventes at medføre grænseoverskridende miljøpå-
virkninger i et eller flere andre lande.
Espoo-processen har til formål at oplyse om konkrete
projekter, som har eller kan have grænseoverskri-
dende miljøpåvirkninger, og evt. sikre en dialog om
håndteringen heraf.
Hvert Espoo-land har et kontaktpunkt, som videre-
formidler Espoo-høringsmateriale til de ansvarlige
myndigheder. Miljøstyrelsen er Espoo-kontaktpunkt
i Danmark, og fungerer derfor som postkasse for
Espoo-høringer.
Som det fremgår af overskriften på brevet, fra den
svenske miljø- og klimaminister, er det som led i
Espoo-konventionen, at brevet sendes.
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Miljøministerens talepapir fra det åbne samråd 7/4-22 om den svenske miljøministers brev om klapning af slam i forbindelse med lovbehandling af Lynetteholmen
2558357_0003.png
TALEPAPIR
Jeg modtog derfor brevet, som danner baggrund for
dette samråd, via min rolle som ansvarlig minister for
Espoo-konventionen.
Miljøstyrelsen fik brevet tilsendt fra den svenske
Espoo kontakt den 12. maj 2021 og samme dag blev
det sendt videre til Trafikstyrelsen og Transportmini-
steriet med henblik på deres videre håndtering.
Det blev gjort, fordi ansvaret for Lynetteholmen, her-
under oplysning af Folketinget i forbindelse med an-
lægslov og den indholdsmæssige gennemførelse af
Espoo-processen, henhører under Transportministe-
riet.
Lynetteholm henhører under Transportministeriet,
og det er Transportministeriet, der er ansvarlig for
anlægsloven om Lynetteholmen, der er vedtaget af
Folketinget. Det er derfor også Transportministeriet,
der har ansvar for miljøkonsekvensvurderingen og
oplysninger herom som en del af det lovforberedende
arbejde. Det er almindelig praksis, når der fremsæt-
tes lovforslag i Folketinget.
Det er også almindelig praksis, når der skal igangsæt-
tes større projekter, at kompetencer i forbindelse
med projektet samles hos en myndighed. Det har der
været mange eksempler på tidligere, blandt andet
kan det nævnes anlægsloven for Femern Bælt, der
blev vedtaget i 2015 og anlægsloven for Nordhavns-
tunnellen i 2019.
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Miljøministerens talepapir fra det åbne samråd 7/4-22 om den svenske miljøministers brev om klapning af slam i forbindelse med lovbehandling af Lynetteholmen
2558357_0004.png
TALEPAPIR
Af den grund og fordi det følger af Espoo-reglerne har
det været helt naturligt at sende brevet fra den sven-
ske miljø- og klimaminister videre til Transportmini-
steriet som ansvarlig myndighed for anlæggelsen af
Lynetteholmen og det lovforberedende arbejde
herom.
Som transportministeren nævnte, blev der på bag-
grund af brevet i maj 2021 fra den svenske miljø- og
klimaminister, afholdt et møde den 3. juni 2021.
Når jeg deltog i mødet, så var det dels fordi, der er
tale om min kollega, den daværende svenske miljø-
minister, som jeg løbende har haft dialog med om
miljøsamarbejde helt generelt. Og fordi jeg er ansvar-
lig minister for Espoo-konventionen, og det betyder,
at mit ministerium derfor har haft til opgave at sende
brevet fra den svenske miljø- og klimaminister videre
til den relevante myndighed, altså Transportministe-
riet.
Jeg bød således velkommen på mødet, og indledte
med en rammesætning af punkter på dagsordenen,
men de indholdsmæssige dele af mødet samt opfølg-
ning herpå stod Transportministeriet for.
Jeg synes helt overordnet, at det er vigtigt, at vi har et
godt samarbejde med vores nabolande i Øresund, og
at vi bevarer de tætte relationer, som kendetegner vo-
res samarbejde generelt.
4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Miljøministerens talepapir fra det åbne samråd 7/4-22 om den svenske miljøministers brev om klapning af slam i forbindelse med lovbehandling af Lynetteholmen
2558357_0005.png
TALEPAPIR
For havet er vores største og vildeste naturressource.
Det er derfor helt afgørende, at vi passer på vores na-
tur og ikke mindst havet og dets biodiversitet. Når vi
laver anlægsprojekter skal vi derfor sikre os, at kon-
sekvenser for miljøet bliver belyst, og at alle berørte
parter høres. Det er netop derfor, at vi har formelle
regler om miljøvurdering og Espoo-processer, og det
er helt generelt sådan, at det er den myndighed, som
er ansvarlig for projektet, som også står for indholdet
af disse processer.
Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at regeringen
ønsker, at vi skal passe godt på havmiljøet, som rum-
mer store naturværdier og ressourcer. Det er også
derfor, at regeringen f.eks. har haft fokus på genop-
retning af stenrev, som udgør vigtige levesteder for
mange dyr, og er vigtige for biodiversiteten i havet. Vi
har derfor også med aftaleparterne bag natur- og bio-
diversitetspakken (SF, RV, EL og ALT) afsat midler
til at genoprette stenrev i Øresund.
Derudover er det besluttet, at der skal etableres en
marin naturnationalpark i Øresund, og i løbet af for-
året, skal vi blive enige om, hvordan det kan gennem-
føres.
Tak for ordet.
5