Transportministere n
4 . april 2022
2 021-288
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
DSB’s køreplanforslag for fjern- og regional-
togtrafikken og S-togtrafikken i 2023
DSB er allerede på nuværende tidspunkt i gang med at planlægge
DSB’s køreplan for 2023. DSB har således frist for at ansøge om
kapacitet hos Banedanmark for 2023 den 11. april 2022. Af denne
grund er DSB’s køreplanforslag – i overensstemmelse med bestem-
melserne i DSB-kontrakten – behandlet allerede nu.
Som bekendt er DSB’s trafikforpligtelser i fjern- og regionaltogtra-
fikken såvel som i S-togtrafikken fastlagt i kontrakten mellem
Transportministeriet og DSB om trafik udført som offentlig service.
På baggrund af passagerernes efterspørgsel og de infrastruktur-
mæssige forhold på jernbanen, har DSB fremsat en række anmod-
ninger om at fravige enkelte trafikale forpligtelser fastlagt i DSB-
kontrakten.
Ministeriet imødekommer anmodninger om at ændre DSB’s trafik-
forpligtelser i fjern- og regionaltogtrafikken og i S-togtrafikken i
køreplanen for 2023. For anmodningerne i fjern- og regionaltog-
trafikken er det aftalt med DSB, at disse vil være gældende i resten
af kontraktperioden.
Det er DSB’s vurdering, at passagererne samlet set vil få en bedre
trafikbetjening ved, at anmodningerne imødekommes end ved at
følge trafikbetjeningen fastlagt i 2015. Dette er ministeriet enig i.
Uanset at anmodningerne imødekommes, vil DSB køre ca.
838.000 flere togkilometer i fjern- og regionaltogtrafikken og ca.
143.000 flere togkilometer i S-togtrafikken, end DSB er forpligtet
til, jf. DSB-kontrakten.
Af bilag 1 til dette brev fremgår en gennemgang af de anmodnin-
ger, herunder de argumenter, ministeriet har lagt vægt på ved vur-
deringen af, om anmodningerne skal imødekommes eller ej.