Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
24. januar 2022
Thomas A. Sick Nielsen
+45 7244 3144
20/14241-23
1/5
Betydningen af trængsel for CO2-udledningen. Opgørelse for hele motorvejstrafik-
ken baseret på trængselsopgørelsen.
Betydningen af trængsel for CO2-udledningen fra motorvejstrafikken kan inddeles i sorte og grønne effekter.
Trængsel har sorte effekter, når den reducerer hastighederne til under 60 km/t og derfor bidrager til at forøge
CO2-udledningen, og grønne effekter når hastighederne er over 100 km/t, og trængsel derfor bidrager til re-
ducere CO2-udledningen. For hele motorvejstrafikken er det ca. 1,5 pct. af trafikken, der får sorte effekter af
øget trængsel, ca. 82 pct. af trafikken får grønne effekter af marginalt mere trængsel, mens resten kører un-
der forhold, der giver lavest mulige CO2-udledning. De sorte effekter af trængsel er især til stede på motor-
veje i de centrale dele af Hovedstadsområdet og ved Nordjyske og Østjyske motorvejs passage af Aalborg
og Århus.
Analyser af CO2-udledning fra benzin- og dieselbiler på Køge Bugt Motorvejen og Hillerød Motorvejen har
vist, at CO2-udledningen er lavest, når personbiltrafikken pga. trængsel kører med en hastighed, der er mel-
lem ca. 60 og 100 km/t. Ved et højere trængselsniveau, og deraf følgende lavere hastighed, øges CO2-ud-
ledningen. Og tilsvarende ved høje hastigheder. Ved et meget højt trængselsniveau, kan CO2-udledningen
pr. km blive højere, end den ville have været ved kørsel med tilladt hastighed (se Figur 1). Analysen dækker
alene motorveje. På andre veje vil køopbygning ved kryds have en væsentlig betydning for sammenhæn-
gene.
Figur 1. Sammenhæng mellem gennemsnitshastighed og CO2-udledning pr. bilkm på motorvej. Baseret på Connected
Cars data fra ca. 12.000 biler, der kørte på Køge Bugt Motorvejen eller Hillerød Motorvejen i slutningen af 2019 eller be-
gyndelsen af 2020.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450