TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Transportministeriets analyse af konsekvenser ved køkørsel, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

10. februar 2022

Thomas A. Sick Nielsen

[email protected]

+45 7244 3144

20/14241-25

1/3

Trængsel 2019 og konsekvenser for er-

hverv, arbejdsudbud og klima

De samlede forsinkelser pga. trængsel udgjorde omkring 365.000 køretøjstimer pr hverdag i 2019. Det sva-

rer til et samfundsøkonomisk tab på knap 28 mia. kr. i 2019. Erhvervstransporten får en mindre del af de

samlede forsinkelser, men står pga. lønomkostninger mv. for lidt over halvdelen af det samlede samfunds-

økonomiske tab. Forøgede rejsetider og omkostninger for pendling og erhvervstransport fører også til et tab

af arbejdsudbud svarende til et samfundsøkonomisk tab på 1,8 mia. kr. i 2019. I forhold til klimabelastningen

fra motorvejstrafikken betyder trængsel, at ca. 1,5 pct. af trafikken får forøget CO2-udledningen, mens ca. 82

pct. får reduceret CO2-udledningen.

Med udgangspunkt i bl.a. beslutningsforslag om kortlægning af konsekvenser af køkørsel har Vejdirektoratet

udarbejdet en opgørelse af den samlede trængsel og forsinkelse på vejnettet i 2019 samt ændringen i

trængselsniveauet fra 2016 til 2019. Opgørelsen omfatter bl.a. forsinkelser og samfundsøkonomiske konse-

kvenser for erhvervslivets transporter samt størrelsen på arbejdsudbudstabet. Parallelt med dette har sam-

menhængen mellem trængsel, køkørsel og CO2-udledning fra motorvejstrafikken været analyseret som

grundlag for et samlet billede af trængslens betydning for motorvejstrafikkens klimabelastning.

Opgørelsen af trængsel er baseret på GPS data fra køretøjer på alle større veje. Det gør det muligt at sam-

menligne den faktiske hastighed med den hastighed, der køres med, når der ikke er trængsel. Effekter for

erhverv og arbejdsudbud er vurderet med udgangspunkt i, hvor meget erhvervstrafik og pendling der påvir-

kes af forsinkelserne på de forskellige dele af vejnettet. Trængslens betydning for klimabelastningen opgø-

res alene for motorveje, hvor data for brændstofforbrug under kørsel har gjort det muligt at opstille en sam-

menhæng mellem gennemsnitshastighed og CO2-udledning.

Trængsel på vejene i 2019

På en gennemsnitlig hverdag i 2019 var den opgjorte forsinkelse på vejnettet på omkring 365.000 køretøjsti-

mer. Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn omregnes til årsbasis, bliver det til ca. 84 millioner tabte

køretøjstimer. Tabet af timer svarer på årsbasis til ca. 70.000 fuldtidsstillinger. Omregnes forsinkelsestimerne

til samfundsøkonomi, var der i 2019 et samlet samfundsøkonomisk tab på knap 28 mia. kr. pga. trængsel

(2021-priser).

Vejdirektoratet opgjorde trængslen i 2016 til 335.000 køretøjstimer pr. hverdagsdøgn. Der har således været

en vækst i forsinkelsen på vejnettet på 9 pct. fra 2016 til 2019. I samme periode er trafikken steget med ca. 4

pct.

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Transportministeriets analyse af konsekvenser ved køkørsel, fra transportministeren

Tabel 1.

Forsinkelse pr. hverdag fordelt på vejtyper

Vejtype

Motorvej

Øvrige statsveje

Kommuneveje

I alt

Forsinkelse 2019

54.000 køretøjstimer

35.000 køretøjstimer

277.000 køretøjstimer

365.000 køretøjstimer

Ca. 3/4 af den samlede trængsel er på kommunernes veje, mens statens veje står for resten. Det skal ses i

sammenhæng med, at kommunernes veje udgør ca. 95 pct. af det samlede vejnet og har derfor en stor del

af både trafik og trængsel. Statens motorveje anvendes til gengæld intenst og har de største niveauer af

trængsel i forhold til vejnettets længde.

Trængslen på statens veje er størst i Hovedstadsområdet, samt på Fynske Motorvej, E45 og omkring de

største byer.

Betydning for erhvervslivets transport

Den del af erhvervslivets transporter, der kører på tidspunkter med trængsel, får forsinkelser og øgede om-

kostninger.

På kommunernes veje står erhvervstransport for ca. 9 pct. af de samlede forsinkelser, mens det for motor-

veje og øvrige statsveje er hhv. 15 pct. og 12 pct. Erhvervstransporten består både af persontransport (for-

retningsrejser o.l.) og godstransport med lastbil. På motorveje påvirkes lastbiler i mindre grad af forsinkelser

end på andre veje, fordi de er begrænset til en makshastighed på 80 km/t. Den øvrige trafik når først under

80 km/t på motorvej, når trængselsniveauet er meget højt.

På grund af omkostninger til arbejdstid, værdi af gods mv. vejer de samfundsøkonomiske omkostninger ved

forsinkelser for erhvervslivets transporter væsentligt højere end for den øvrige trafik. Den del af de sam-

fundsøkonomiske omkostninger, der skyldes forsinkelser for erhvervstransport, vurderes til at være 14,5 mia.

kr. i 2019. Det svarer til 53 pct. af det samlede samfundsøkonomiske tab ved trængsel i 2019.

Betydning for arbejdsudbuddet

Trængsel på vejene øger tidsforbrug og omkostninger til pendling og erhvervstransport. Trængslen får der-

ved negative konsekvenser for den samlede adgang til arbejdskraft.

Særligt pendling foregår på tidspunkter med meget trængsel. På kommunernes veje står pendling for ca. 32

pct. af de samlede forsinkelser, mens det for motorveje og øvrige statsveje er hhv. 41 pct. og 37 pct. De

samlede forsinkelser for pendling og erhvervstransport i 2019 vurderes at svare til et arbejdsudbudstab med

en samfundsøkonomiske værdi på 1,8 mia.

Klimaeffekter af trængsel på motorveje

Analysen af CO2-udledning fra benzin- og dieselbiler viser, at CO2-udledningen på motorvej er lavest, når

personbiltrafikken pga. trængsel kører med en hastighed, der er mellem ca. 60 og 100 km/t. Ved et højere

trængselsniveau, og deraf følgende lavere hastighed, øges CO2-udledningen. Og tilsvarende når et lavere

trængselsniveau giver mulighed for højere hastigheder øges CO2-udledningen. Ved et meget højt træng-

selsniveau, kan CO2-udledningen blive højere, end den ville have været ved kørsel med tilladt hastighed.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Transportministeriets analyse af konsekvenser ved køkørsel, fra transportministeren

For den samlede trafik på motorveje i 2019 betyder det, at ca. 1,5 pct. af trafikken pga. trængsel får forøget

CO2-udledningen i forhold til det lavest mulige. I lighed med fordelingen af de høje trængselsniveauer fore-

kommer dette især i Hovedstadsområdet og ved de største byer.

82 pct. af motorvejstrafikken får omvendt reduceret CO2-udledningen pga. trængsel, fordi trængslen reduce-

rer hastigheden uden det samtidigt medføre et væsentligt spild til accelerationer og nedbremsninger.

18%

Andel af trafikarbejdet på motorveje

16%

14%

12%

10%

Øget trængsel forøger

CO2 udledningen pr. km

er lavest mulig

Øget trængsel reducerer

CO2 udledningen pr. km.

1,5% af motorvejstrafikken

16,5% af motorvejstrafikken

82% af motorvejstrafikken

Hastighed i km/t

100

110

120

130

140

150

160

Figur 1

Fordeling af motorvejstrafikken efter gennemsnitshastighed og trængselsgradens betydning for CO2 udledningen pr. køre-

tøjskm.

Vurderingen af trængslens betydning for CO2-udledningen tager ikke højde for omvejskørsel pga. trængsel

eller f.eks. elbiler, der kan reagere anderledes på trængsel, fordi en større del af energitabet kan genindvin-

des. Vurderingen er også afgrænset til motorveje. På andre veje vil stop og kø-opbygning ved kryds have en

stor betydning for sammenhængene. På baggrund af emissionstal fra andre EU-lande vurderes det, at øget

trængsel på øvrige veje generelt vil medføre en forøget CO2-udledning pr. bilkm.