Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2545107_0001.png
Fra:
Anders Rohr Jørgensen. ANDJR [mailto:[email protected]]
Sendt:
9. marts 2022 08:49
Emne:
Ønske om foretræde for transportudvalget
Jeg henvender mig til dig angående ønske om foretræde for transportudvalget.
Jeg er blevet opfordret til dette af transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Jeg skriver på vegne af en lang gruppe af interessenter, med baggrund i Esbjerg kommunens henvendelse
fra Borgmester Jesper Frost Rasmussen til ministeren fra 27. januar 2022 (vedhæftet)
Der er desuden sendt en lang række henvendelser fra Lokalråd, kulturforeninger, handelsstandsforeningen,
samt en arbejdsgruppe som pt. er repræsenteret ved bl.a. undertegnede.
Henvendelsen drejer som den nært forestående renovering af Ringvejsbroen over Ribe å, Oprindelig var
Esbjerg kommune, og Ribe by efter forliget i 2016, blevet lovet en oplukkelig bro over åen, dette blev
droppet i det seneste forlig hvor forligskredsen ikke fandt de ekstra 15 mio. som manglede for at etablere
en ny og oplukkelig bro over åen, i stedet vælger man at renovere den omkring 70 år gamle bro for omkring
23 mio. hvilket medfører en stor begrænsning for store udviklingsmuligheder som allerede er igangsat
(Beløbene har Vejdirektoratet oplyst til Jydske Vestkysten)
Årsagen til vores ønske om at droppe renoveringen er flg.
En oplukkelig bro er et bærende element i planerne om projekt Ribe Kulturhavn, og en vigtig del af
et af de største områdefornyelser i Ribes nyere historie. Byrådet har i budgettet afsat midler til
kulturhavnen på baggrund af at en oplukkelig bro blev besluttet.
Der er allerede givet fondsmidler fra fonde som Velux, J: Lauritzen, Norlys m.fl. og ikke mindst
skibsbevaringsfonden har givet store beløb. 3 kulturhistoriske skibe er under renovering for samlet
mellem 3 og 4 mio. Det største skib er ved at være klar til at forlade værftet, men kan ikke sejles i
havn da den ikke kan komme under den nuværende bro.
Økonomisk set er det en samfundsøkonomisk god løsning at droppe renoveringen, og i stedet
etablere en oplukkelig bro, dette bakkes op af Realdania i samarbejde med Slots- & Kulturstyrelsen.
Miljø- & Fødevareministeriet lavede i 2019 en rapport hvor man lavede en opgørelse over
socioøkonomisk betydning af kystturismen i Danmark. Og vi har fået særdeles gode erfaringer fra
både Helsingør og Holbæk som begge har oplevet vækst i handlen og turismen efter etableringen af
deres kulturhavne. Disse beregninger har aldrig indgået i de økonomiske udregninger, og har aldrig
været en del af det sagsmateriale som har været forelagt transportudvalget.
Der har aldrig forelagt en anbefaling fra Vejdirektoratet om at droppe den oplukkelige bro, der var i
hele anlægsbudgettet afsat penge til den nye bro, som sagtens kunne anlægges inden for rammen,
men vejprojektet overskred budgettet, og dermed blev pengene taget fra broen, og brugt på
færdiggørelsen af udvidelsen af Rute 24/A11
I første omgang beder vi Jer blot om at standse renoveringen, for udbuddet er allerede under
udarbejdelse. Broen er ikke i dårlig stand, og den forestående renovering er for at imødegå
fremtidens tunge transporter og derfor ikke akut.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 210: Henvendelse af 9/3-22 vedrørende den forestående renovering af Ringvejsbroen på rute 11 over Ribe å, fra Esbjerg Kommune
2545107_0002.png
Venlig hilsen
Anders Rohr Jørgensen & Alex Sørensen
Repræsentanter for den kommende arbejdsgruppe bag kulturhavnsprojektet
Byrådet
Politik & Personale
Mobil 40 11 96 95
Torvegade 74, 6700 Esbjerg