Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 204
Offentligt
2541830_0001.png
Generel undtagelse til turistbusser for kørsel i nulemissionszoner
Til Transportudvalget
Som bekendt har regeringen og støttepartier i aftale om ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i
udvikling” besluttet, at skabe hjemmel til at give kommuner mulighed for at ansøge om at oprette
nulemissionszoner.
Det fremgår i aftalen, at vejnettet i nulemissionszonerne som udgangspunkt kun må benyttes af
køretøjer uden forbrændingsmotorer. Lovgrundlaget skal ifølge aftalen fremsættes for Folketinget i
2022 (forventeligt OKT I) og zonerne kan blive en realitet allerede i ultimo 2024.
Dansk PersonTransport er blevet bekendt med at der i det lovforberedende arbejde lægges op til at give
lastbiler på over 12 ton generel dispensation fra nulemissionszonerne. Begrundelsen herfor er, at det vil
påføre lastbilvirksomhederne for store økonomiske transaktionsomkostninger at omfatte dem i zonerne
da teknologien for lastbiler med nulemission, og markedet herfor endnu ikke er modent. Dansk
PersonTransport vil gerne gøre opmærksom på, at teknologien og markedet for turistbusser med
nulemission er endog endnu mere umodent det for lastbiler jf. bilag.
Det vil derfor påføre turistbusvognmændene store omsætningstab og transaktionsomkostninger at
indføre et forceret forbud mod turistbusser i nulemissionszoner allerede fra 2024, i en situation hvor:
De få turistbusser med nul-emission der eksisterer, koster det dobbelte ift. diesel
Rækkevidden på de tilgængelige turistbusser med f.eks. el er på kun max 350 km
Den manglende udrulning af ladeinfrastruktur prioriteret til tunge erhvervskøretøjer umuliggør
længere ture med f.eks. danske turister og andre grupperejsende
Den reelle mulighed for at omlæsse større grupper af turister, konferencerejsende, pensionister,
børnehave- og skolebørn til den offentlige kollektive transport er ikke eksisterende
Hvis man skal give generelle dispensationer til bestemte køretøjstyper ud fra samme kriterier, og
dermed stille forskellige køretøjer, som f.eks. lastbiler og turistbusser lige, bør man derfor også give
turistbusserne en generel dispensation.
Vedlagt er brev herom fremsendt til Miljøminister Lea Wermelin og Transportminister Trine Bramsen
dd.
Michael Nielsen
Adm. Direktør
Dansk PersonTransport