Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 203
Offentligt
9. marts 2022
Ønske om foretræde for transportudvalget
Jeg henvender mig til dig angående ønske om foretræde for transportudvalget.
Jeg er blevet opfordret til dette af transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Jeg skriver på vegne af en lang gruppe af interessenter, med baggrund i Esbjerg kommunens
henvendelse fra Borgmester Jesper Frost Rasmussen til ministeren fra 27. januar 2022 (vedhæftet)
Der er desuden sendt en lang række henvendelser fra Lokalråd, kulturforeninger,
handelsstandsforeningen, samt en arbejdsgruppe som pt. er repræsenteret ved bl.a. undertegnede.
Henvendelsen drejer som den nært forestående renovering af Ringvejsbroen over Ribe å, Oprindelig
var Esbjerg kommune, og Ribe by efter forliget i 2016, blevet lovet en oplukkelig bro over åen,
dette blev droppet i det seneste forlig hvor forligskredsen ikke fandt de ekstra 15 mio. som
manglede for at etablere en ny og oplukkelig bro over åen, i stedet vælger man at renovere den
omkring 70 år gamle bro for omkring 23 mio. hvilket medfører en stor begrænsning for store
udviklingsmuligheder som allerede er igangsat (Beløbene har Vejdirektoratet oplyst til Jydske
Vestkysten)
Årsagen til vores ønske om at droppe renoveringen er flg.
En oplukkelig bro er et bærende element i planerne om projekt Ribe Kulturhavn, og en
vigtig del af et af de største områdefornyelser i Ribes nyere historie. Byrådet har i budgettet
afsat midler til kulturhavnen på baggrund af at en oplukkelig bro blev besluttet.
Der er allerede givet fondsmidler fra fonde som Velux, J: Lauritzen, Norlys m.fl. og ikke
mindst skibsbevaringsfonden har givet store beløb. 3 kulturhistoriske skibe er under
renovering for samlet mellem 3 og 4 mio. Det største skib er ved at være klar til at forlade
værftet, men kan ikke sejles i havn da den ikke kan komme under den nuværende bro.
Økonomisk set er det en samfundsøkonomisk god løsning at droppe renoveringen, og i
stedet etablere en oplukkelig bro, dette bakkes op af Realdania i samarbejde med Slots- &
Kulturstyrelsen. Miljø- & Fødevareministeriet lavede i 2019 en rapport hvor man lavede en
opgørelse over socioøkonomisk betydning af kystturismen i Danmark. Og vi har fået
særdeles gode erfaringer fra både Helsingør og Holbæk som begge har oplevet vækst i
handlen og turismen efter etableringen af deres kulturhavne. Disse beregninger har aldrig
indgået i de økonomiske udregninger, og har aldrig været en del af det sagsmateriale som
har været forelagt transportudvalget.
Der har aldrig forelagt en anbefaling fra Vejdirektoratet om at droppe den oplukkelige bro,
der var i hele anlægsbudgettet afsat penge til den nye bro, som sagtens kunne anlægges
inden for rammen, men vejprojektet overskred budgettet, og dermed blev pengene taget fra
broen, og brugt på færdiggørelsen af udvidelsen af Rute 24/A11
1
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 203: Henvendelse af 9/3-22 fra Anders Rohr Jørgensen om foretræde vedr. Vejdirektoratets planer om renovering af Ringvejsbroen på rute 11 over Ribe Å
2540459_0002.png
I første omgang beder vi Jer blot om at standse renoveringen, for udbuddet er allerede under
udarbejdelse. Broen er ikke i dårlig stand, og den forestående renovering er for at imødegå
fremtidens tunge transporter og derfor ikke akut.
Venlig hilsen
Anders Rohr Jørgensen & Alex Sørensen
Repræsentanter for den kommende arbejdsgruppe bag kulturhavnsprojektet
Byrådet
Politik & Personale
Mobil 40 11 96 95
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
2