TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 200
Offentligt

8. marts 2022

2021-978

Resumé af høringssvar til forslag til lov om anlæg

af en 3. Limfjordsforbindelse

Indledning

Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse indgår i den politiske aftale

In-

frastrukturplan 2035

af 28. juni 2021. Selve anlægsprojektet forventes

igangsat i 2025. Inden da skal Folketinget vedtage en anlægslov for 3.

Limfjordsforbindelse.

For at få et aktuelt og retvisende grundlag for lovforslaget har Vejdirekto-

ratet i 2019-2021 opdateret den godt 10 år gamle miljøkonsekvensvurde-

ring for 3. Limfjordsforbindelse (Egholmlinjen) og har i foråret 2021 gen-

nemført en offentlig høring. Såvel miljøkonsekvensvurderingen som re-

sultatet af den offentlige høring kan findes på Vejdirektoratets hjemme-

side. Det gælder også Vejdirektoratets indstilling.

Lovforslag for en 3. Limfjordsforbindelse

Som det er praksis i forbindelse med Transportministeriets anlægslove,

lægger loven op til, at Folketinget med en vedtagelse af lovforslaget også

godkender de udførte miljøvurderinger af anlægsprojektet, som ellers

ville skulle godkendes administrativt.

Ekstern høring af lovforslaget

Som et led i kæden af lovforberedende arbejde har et udkast til Forslag til

lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse været i ekstern høring fra 3.

december 2021 til 2. januar 2022.

Ved opstart på den eksterne høring fik alle myndigheder, foreninger og

interesseorganisationer på høringslisten tilsendt et link til Høringsporta-

len, hvor lovforslaget kunne læses i hele høringsperioden. Høringspar-

terne fremgår af lovforslagets bemærkninger kapitel 9.

Parallelt med den eksterne høring har Transportministeriet afviklet en

ministeriel høring, hvor der blev fremsendt høringssvar fra Forsvarsmi-

nisteriet, Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 2/79

Ministeriernes bemærkninger til lovforslaget er indarbejdet i nærvæ-

rende høringsnotat.

Følgende myndigheder, foreninger og lignende har afgivet bemærknin-

ger til lovforslaget:

Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet, Region Nordjylland, Aalborg Kommune, 7 medlemmer af Aal-

borg Byråd, Aalborg Fjordudvalg/Port of Aalborg, Aalborg Forsyning,

Grundvandssamarbejde Aalborg, Aalborg Stift, Banedanmark, Erhvervs-

styrelsen, Dansk Industri, Dansk Metal, Business Danmark, Energinet,

Dansk Ledningsejerforum, Forbrugerrådet Tænk, Sammenslutningen af

Danske Småøer, Danmarks Naturfredningsforening Aalborg, Cyklistfor-

bundet Aalborg Afd., Dansk ornitologisk forening Nordjylland, Borgerbe-

vægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Borgerbevægelsen.dk for en

demokratisk motorvejsproces, Enhedslisten Aalborg, NOAH-Trafik/Rå-

det for bæredygtig Trafik, Trafikalt Folkeparti, Foreningen Den Bedste

Vej, Geohav, Hærvejsmotorvej NEJTAK, Jyder Mod Overflødige Motor-

veje, Danske Motorcyklister, Kano og Kajakklubben Limfjorden, Hasseris

Grundejerforening, Dall Villaby Grundejerforening, Drastrup Beboerfor-

ening, Borgere i Drastrup, Haveselskabet Vesterkær, Foreningen Søholt,

Egholms Venner, Egholm samråd, Nørholmegnens Samråd/Nørholm &

Omegns Borgerforening, Vestbyens Samråd, Beboerne i Lindholm og

omegn, Grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej, 9bevej

Ejerlaug, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Foreningen Fremtidens Aal-

borg og Den Grønne Studenterbevægelse Aalborg.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

DSB, FDM, Rigspolitiet og Rigsrevisionen. Høringssvar uden bemærk-

ninger tages ikke til indtægt for at støtte forslaget eller det modsatte.

Øvrige høringssvar:

Transportministeriet har herudover modtaget et stort antal høringssvar

fra borgere. Disse øvrige høringssvar er også behandlet i nærværende hø-

ringsnotat efter samme tematik, som høringssvar fra høringsparter på

lovforslagets høringsliste.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til

det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets bemærkninger her-

til.

Det bemærkes, at mange af de modtagne høringssvar efter Transportmi-

nisteriets vurdering vedrører forhold, som er belyst i Vejdirektoratets

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 3/79

miljøkonsekvensrapport, som har været i offentlig høring i foråret 2021.

Høringssvar til miljøkonsekvensvurderingen er således allerede besvaret

af Vejdirektoratet.

På den baggrund er høringsnotatet delt i to overordnede afsnit: Et afsnit

om høringssvar til selve anlægsloven, jf. afsnit 2, samt et afsnit om miljø-

forhold, jf. afsnit 3. Bemærkninger af generel politisk karakter samt for-

slag og bemærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, beskri-

ves og kommenteres i overordnede træk.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som vil blive offentlig-

gjort på Høringsportalen.

Behov for supplerende miljøkonsekvensvurdering

og offentlig høring

Med udgangspunkt i en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra

maj 2021 har Miljøministeriet i sit høringssvar peget på et behov for en

Natura 2000-konsekvensvurdering. Miljøministeriet mener, at projekt-

forudsætningen omkring gravearbejde til tunnelen syd for Egholm om

vinteren kan betragtes som en afværge-foranstaltning. Den væsentlig-

hedsvurdering, der indgår i miljøkonsekvensrapporten for 3. Limfjords-

forbindelse, vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig.

Derudover anbefaler Miljøministeriet, at der udarbejdes en supplerende

miljøkonsekvensrapport, som præciserer anlægsprojektets påvirkning af

grundvand og overfladevand (vandløb, søer og Limfjorden). Miljømini-

steriets bemærkninger er uddybet i afsnit 3 vedrørende miljøkonsekvens-

vurderingen.

Der er med 3. Limfjordsforbindelse tale om et stort og kompliceret an-

lægsprojekt med nyanlæg af 20 km motorvej, herunder en tunnel under

Limfjorden, som derudover forløber gennem følsomme drikkevandsom-

råder, og Transportministeriet foreslår, at anbefalingerne fra Miljømini-

steriet efterkommes, og at fremsættelse af lovforslaget udskydes til efter-

året 2022. Herved vil der blive mulighed for at gennemføre en Natura

2000-konsekvensvurdering og en supplerende miljøkonsekvensvurde-

ring vedrørende grundvand og overfladevand, samt en 4 ugers offentlig

høring af dette materiale.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 4/79

Indholdsfortegnelse

Resumé af høringssvar til forslag til lov om anlæg af en 3.

Limfjordsforbindelse ........................................................................ 1

Indledning

............................................................................................ 1

Lovforslag for en 3. Limfjordsforbindelse

............................................ 1

Ekstern høring af lovforslaget

.............................................................. 1

Behov for supplerende miljøkonsekvensvurdering og offentlig

høring

................................................................................................... 3

Generelle bemærkninger

...................................................................... 4

Lovforslaget ..................................................................................... 9

Anlægsprojektet (Lovforslagets § 1)

...................................................... 9

Miljø- og naturbeskyttelse (Lovforslagets §§ 2 - 4)

............................ 10

Fravigelse af anden lovgivning (lovforslagets §§ 5 - 7)

....................... 14

Ledningsarbejder (lovforslagets §§ 8 - 10)

......................................... 22

Støjisoleringsordning (lovforslagets § 11)

........................................... 29

Finansiering (lovforslagets § 12)

......................................................... 29

Domstolsprøvelse (§ 13)

..................................................................... 30

Lovens bemærkninger ................................................................... 32

Lovforslagets baggrund

...................................................................... 32

Implementering af VVM-direktivet

.................................................... 34

Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet

............................................. 35

Forholdet til anden lovgivning / EU-retten

........................................ 37

Klimamæssige påvirkninger

............................................................... 38

Miljøkonsekvensvurdering ............................................................ 39

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

............................................... 39

Flora og fauna

..................................................................................... 42

Hav- og vandmiljø

.............................................................................. 48

Grundvand og drikkevand

.................................................................. 50

Klimapåvirkning

................................................................................. 54

Jordforurening

................................................................................... 58

Forbrug af råstoffer

............................................................................ 62

Geotekniske forhold

........................................................................... 63

Støjforhold

.......................................................................................... 63

Ejendomsforhold

................................................................................ 66

Rekreative forhold

.............................................................................. 67

Landskabelige forhold

........................................................................ 68

Samfundsøkonomiske beregninger

.................................................... 69

Trafikale forhold og forudsætninger

................................................... 71

Alternativer til Egholmlinjen

.............................................................. 75

Konkrete ændringsforslag og bemærkninger til anlægsprojektet

....... 77

Generelle bemærkninger

Region Nordjylland ser frem til en anlægslov for en 3. Limfjordsforbin-

delse over Egholm og forventer et godt samarbejde om anlægsprojektet,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 5/79

herunder med Vejdirektoratet. Regionen oplyser også, at man har som

mål at finde løsninger og alternativer til brugen af ikke-fornybare råstof-

fer ifm. projektet og generelt.

Aalborg Kommune er glade for, at processen med tilvejebringelse af en

anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse nu er sat i gang, samt at der i be-

mærkningerne til Forslag til Lov om Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse

er angivet en række forhold, som Vejdirektoratet ønsker at indgå i dialog

med Aalborg Kommune om i detailprojekteringsfasen – f.eks. om afvan-

dingsløsninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Aalborg

Kommune understreger, at det gode samarbejde mellem Aalborg Kom-

mune og Vejdirektoratet i VVM-fasen forventes at fortsætte i projekte-

rings- og anlægsfasen, herunder om myndighedsmæssige forhold samt

støjafskærmning og specifikt anlæg af en lokalvej med dertilhørende bro

til Egholm.

Syv medlemmer af Aalborg Byråd (SF, R, Ø) er imod en vestlig motorvej

hen over Egholm under henvisning til, at de trafikale gevinster ikke står

mål med de negative effekter for sundhed, miljø og klima, samt at den

samfundsøkonomiske gevinst efter byrådsmedlemmernes mening er lille.

De syv byrådsmedlemmer mener derfor, at forslaget til anlægslov bør

trækkes tilbage, og at der bør gennemføres en fornyet VVM-proces, hvor

alternative løsninger på de trafikmæssige udfordringer undersøges.

Banedanmark bemærker, at projektet som et banenært byggeprojekt, der

kommer tæt på eller i berøring med jernbanen eller Banedanmarks ma-

trikler, skal risikovurderes og godkendes i henhold til Banedanmarks tek-

niske norm- og regelværk samt gældende lovgivning på området. Dette

indebærer arbejde for Banedanmark svarende til et såkaldt 3.-partspro-

jekt. Banedanmark skal anmode om, at Banedanmark tilføres bevilling til

at behandle de ansøgninger m.v., som er affødt af dette projekt.

Aalborg Fjordudvalg og Port of Aalborg bekræfter, at både sedimentde-

potet i Rærup og i Vester Hassing kan benyttes til projektet.

Port of Aalborg er positive for at understøtte projektet. Der er dog ikke

indgået bindende aftale mellem parterne, hvilket betyder, at Port of Aal-

borg ikke kan garantere, at der på det ønskede tidspunkt er arealkapaci-

tet til projektet.

Forbrugerrådet Tænk har med glæde noteret, at togtrafikken forventes

opretholdt i en eventuel anlægsperiode. Forbrugerrådet har ligeledes no-

teret, at projektet forberedes til, at der kan etableres busbaner langs

Hobrovej på et senere tidspunkt, men skal i den forbindelse bemærke, at

vi gerne havde set etableringen gennemført som del af projektet i lyset af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 6/79

den kollektive transports potentiale til at kunne reducere både klimabe-

lastning og trængsel.

Dansk Industri (DI) er grundlæggende positive over for etablering af en

3. Limfjordsforbindelse, med de muligheder det giver for Aalborg og

Nordjylland i form af forbedret tilgængelighed og robusthed i infrastruk-

turen.

Dansk Metal mener, at en 3. Limfjordsforbindelse vil bidrage afgørende

til at gavne fremkommeligheden og nævner, at næsten en femtedel af

Dansk Metals medlemmer i Region Nord mindst en gang ugentligt kom-

mer for sent på arbejde grundet trængsel på vejene, som det står nu. Her-

til føjer Dansk Metal, at 35 % af Dansk Metals medlemmer i Region Nord

har bil som eneste mulige transportform til og fra arbejde.

Borgerbevægelsen.DK for en demokratisk motorvejsproces ønsker et stop

for alle beslutninger om anlæg af nye motorveje eller ændring af eksiste-

rende anlæg, samt at alle tidligere politiske aftaler om anlæg af nye mo-

torveje suspenderes og omvurderes i lyset af den fremtidige politik for

transportbeslutninger i Danmark.

I lighed med høringen af miljøkonsekvensrapporten med tilhørende mil-

jøvurderinger, gør mange foreninger og borgere indsigelse mod selve an-

lægsprojektet, herunder at miljøkonsekvensrapporten efter deres mening

ikke udgør et validt beslutningsgrundlag eller bæredygtige argumenter

for Egholmlinjen. Flere er desuden bekymrede for, hvilke konsekvenser

projektet vil have for Egholm, herunder for øens beboere, turismen m.v.

Miljøkonsekvensrapportens kvalitet, afgrænsning og indhold

Flere gør indsigelse mod anlægsloven for en 3. Limfjordsforbindelse pga.

manglende lovpligtige undersøgelser for relevante alternativer (jf. vejlo-

ven).

Flere giver udtryk for, at behovet for at sikre bedre forbindelser på grund

af udviklingen i de forløbne år er blevet større i de østlige dele af Aalborg

end i de vestlige.

Borgerbevægelsen og mange borgere gør generelt indsigelse imod projek-

tet, herunder at miljøkonsekvensvurderingen efter deres mening ikke

præsenterer et validt beslutningsgrundlag eller bæredygtige argumenter

for Egholmlinjen. Flere er desuden bekymrede for, hvilke konsekvenser

projektet vil have for Egholm, herunder for øens beboere, turismen m.v.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 7/79

Flere borgere mener, at bl.a. klimaproblematikker og sammenhæng med

biodiversitet ikke i tilstrækkelig grad behandles i miljøkonsekvensrap-

porten, herunder de langsigtede konsekvenser og værditab som følge af

projektet. Det foreslås på denne baggrund, at hele processen ifm. lov-

grundlaget sættes på pause, indtil der er foretaget flere og mere grundige

undersøgelser.

Beregnings- og opgørelsesmetoder samt vurdering af påvirkninger

I en række enslydende høringssvar giver flere borgere og foreninger ud-

tryk for, at miljøkonsekvensrapporten er misinformerende og præget af

misvisende sprogbrug, samt manglende eller ikke-retvisende visualise-

ringer.

Flere borgere mener, at miljøkonsekvensrapportens vurdering af sam-

fundsøkonomiske effekter bygger på en umoderne beregningsmodel, som

ikke i tilstrækkelig grad værdifastsætter eller anskueliggør forhold vedrø-

rende natur, støj, mistrivsel, sundhed, rekreative områder og andet, som

ændres eller påvirkes i forbindelse med Egholmlinjen.

Flere borgere mener, at anlægsprojektets betydning behandles overfla-

disk i lovforslaget, og bl.a. Nørholmegnens Samråd samt Nørholm og

Omegns Borgerforening mener, at der forud for anlægsloven ikke er fore-

taget tilstrækkeligt grundige trafik- samt samfundsøkonomiske undersø-

gelser.

Høringsproces, demokrati og politiske beslutninger

Flere giver udtryk for, at det er uhørt at overveje en forbindelse, som er i

modstrid med den folkelige holdning, samt at det er uacceptabelt, hvis

man vælger at lytte mere til erhvervslivet og kommuner fjernt fra pro-

jektområdet, end til lokale borgere.

Mange borgere peger på, at det både er forstemmende og udemokratisk,

at de 7.800 indkomne høringssvar ved høringen i foråret 2021 ikke var

behandlet af Vejdirektoratet, før Aftale om Infrastrukturplan 2035 blev

indgået i Folketinget. Flere borgere og foreninger mener, at de mange hø-

ringssvar vidner om en stor folkelig modstand mod en 3. Limfjordsfor-

bindelse via Egholm.

I mange høringssvar kritiseres det, at høringen forløber hen over julen

2021, og at den allerede slutter den 2. januar 2022. Dermed kunne det

nyvalgte byråd i Aalborg ikke nå at behandle et høringssvar fra Aalborg

Kommune.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 8/79

I flere høringssvar anføres det, at lovforslaget indeholder en række for-

hold, som har konkret og lokal betydning for naboer og lokalbefolknin-

gen i øvrigt. Ud over de landspolitiske betydninger anlægsloven har, ind-

virker loven direkte på en lang række borgeres ejendomme samt ad-

gangsforhold og det åbne land, de færdes i. Det havde derfor været på sin

plads at inddrage lokalbefolkningen i høringen af lovforslaget ved tydelig

offentliggørelse og avertering.

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratet i 2019-2021 har

gennemført en opdateret miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektet

(herefter betegnet miljøkonsekvensvurderingen) for en 3. Limfjordsfor-

bindelse i Egholmlinjen. Der er foretaget nye feltundersøgelser, analyser,

miljøvurderinger mv. i henhold til vejlovens kap. 2 a. Der er gennemført

offentlig høring af den opdaterede miljøkonsekvensrapport, og der fore-

ligger et høringsnotat fra august 2021 med titlen

Opdatering af VVM-un-

dersøgelsen for Egholmlinjen (3. Limfjordsforbindelse), Høringsnotat.

Derfor gentager dette høringsnotat som udgangspunkt ikke høringssvar,

der er gentagelser af fremsendte høringssvar til miljøkonsekvensrappor-

ten.

I dette høringsnotat inddrages indsigelser og bemærkninger vedrørende

miljøkonsekvensvurdering og miljøkonsekvensrapport med fokus på for-

slaget til anlægslov, samt lovforslagets generelle og konkrete lovbemærk-

ninger. Høringsnotatet indgår sammen med det nævnte høringsnotat for

miljøkonsekvensvurderingen som informations- og vidensgrundlag, når

Folketinget med vedtagelse af anlægsloven samtidigt godkender miljø-

konsekvensrapporten som del af gennemførelsesgrundlaget for anlægs-

projektet.

Hjemlen for Vejdirektoratet til at udfærdige en miljøkonsekvensrapport

og rammerne for indholdet findes i vejlovens § 17 g, stk. 1 – stk. 8.

Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapporten og de tilhørende mil-

jøvurderinger kan kategoriseres ud fra, at et større antal omhandler mil-

jøkonsekvensrapportens kvalitet, afgrænsning og indhold, (§ 17 g, stk. 1 -

stk. 4), de valgte beregnings- og opgørelsesmetoder, samt konkret vurde-

ring af påvirkning, (§ 17 g, stk. 5 – stk. 6), inddragelse af kompetence og

ekspertise, samt myndighedsinddragelse ved udarbejdelse af miljøkonse-

kvensrapport (§ 17 g, stk. 7 - stk. 8).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 9/79

Lovforslaget

Anlægsprojektet (Lovforslagets § 1)

Aalborg Kommune forventer, at der efter normal praksis udarbejdes en

aftale om overdragelse af lokale veje og stier til Aalborg Kommune, som

kommuneveje, efter færdiggørelse af anlægsprojektet.

Jens Jørgen Ø. Kristensen har sendt flere redaktionelle ændringsforslag

til lovens §1, herunder at det bør fremgå, at den nye motorvej bliver en

del af E39 Hirtshalsmotorvejen.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen anfører, at lovforsla-

gets § 1, stk. 1, er alt for upræcis til at give et retvisende billede af projek-

tets særkender. Hvilket areal skal indvindes? Hvor mange og stier skal

anlægges eller omlægges? Tilsvarende anfører borgerbevægelsen, at lov-

forslagets § 1, stk. 2 og det medsendte kortbilag er utilstrækkeligt. Hver-

ken borgere eller beslutningstagere kan ikke se om vejen omfatter deres

ejendom eller ej. Projektets placering er upræcis. Projektets særkende er i

forhold til højde og konstruktion fremgår ikke.

Miljøministeriet spørger om, lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, overflødiggør

nr. 1-4 og dækker en hvilken som helst disposition for at virkeliggøre pro-

jektet? Miljøministeriet bemærker, at § 1, stk. 1, nr. 5, skaber usikkerhed

om, hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve anlægsprojektets

område skal anses for en del af det samlede projekt i anlægslovens for-

stand eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets projekt-

begreb, og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af

anlægsprojektet.

Miljøministeriet kommenterer desuden, at der ikke i lovforslaget er en

bestemmelse om delegation fra transportministeren til Vejdirektoratet.

Ændringsforslag til anlægsprojektet

I en række høringssvar er der fremsendt forslag til justering af anlægs-

projektet. Det gælder eksempelvis Dall Villaby Grundejerforening, der

har genfremsendt et ændringsforslag vedrørende motorvejskrydset ved

E45, samt borgerforslag om anlæg af et tilslutningsanlæg ved Skelagervej

og på Egholm. I mange høringssvar fremsættes forslag til støjreduce-

rende tiltag, herunder mere støjafskærmning, lavere og/eller mere vestlig

placering af motorvejen gennem Hasseris Enge og Lindholm, samt anlæg

af en tunnel under hele Limfjorden.

Ændringsforslagene er nærmere beskrevet sidst i høringsnotatet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 10/79

Transportministeriet bemærker,

at anlægslovens anvendelsesom-

råde ikke er afgrænset geografisk. Anlægslovens anvendelsesområde er

aktivitetsrelateret (funktionelt), idet loven finder anvendelse på udførel-

sen af det pågældende statslige anlægsprojekt. Formuleringen i § 1, nr. 5,

udgør bemyndigelsen for transportministeren til at foretage de dispositi-

oner, som er nødvendige for at det samlede anlægsprojekt, jf. § 1, nr. 1-4,

kan gennemføres. Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 indebærer, at mini-

steren direkte med hjemmel i anlægsloven kan gennemføre og udføre de

fysiske indgreb i naturen, som er en forudsætning for det ved loven til-

ladte anlægsprojekt. Der er ikke tale om en overflødiggørelse af de fore-

gående bestemmelser men en henvisning, der sikrer gennemførelse af

anlægsprojektet, herunder delelementerne i 1-4.

Den eller de udførende entreprenørers råstofindvinding til brug for an-

læg af en 3. Limfjordsforbindelse falder uden for lovforslagets projektbe-

greb og skal i stedet anses for et selvstændigt projekt, der følger af an-

lægsprojektet. Det betyder ligeledes, at fravigelse af dispensationskrav ef-

ter naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, ikke

gælder i forbindelse med en tilladelse fra regionen til råstofindvinding til

brug for projektet i tilfælde af, at der skal etableres et nyt graveområde

med henblik på at kunne forsyne anlægsprojektet med råstoffer.

Transportministeriet henviser til bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar

2016 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser. Der er således ikke be-

hov for at indsætte en bestemmelse om delegation til Vejdirektoratet di-

rekte i lovforslaget.

Ingen af de fremsendte ændringsforslag har givet Transportministeriet

anledning til at foretage justeringer i anlægsprojektet eller § 1 i lovforsla-

get.

Miljø- og naturbeskyttelse (Lovforslagets §§ 2 - 4)

Transportministeriet skal indledningsvist bemærke,

at lovforsla-

gets §§ 2-4 er sammenhængende. Anlægsprojektet skal gennemføres in-

den for rammerne af projektets påvirkninger på miljøet. Hvis der foreta-

ges ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, skal der eventuelt gen-

nemføres supplerende miljøkonsekvensvurdering. I forbindelse med gen-

nemførelsen af anlægsprojektet udføres afværgeforanstaltninger som for-

udsat i miljøkonsekvensrapporten fra 2021 og supplerende miljøkonse-

kvensvurderinger.

Lovforslagets § 2

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 11/79

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen bemærker, at lov-

forslagets § 2 er alt for upræcis til at opfylde kravet om, at de miljømæs-

sige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, og/eller de foranstaltninger,

der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, og hvis det er

relevant overvågningsforanstaltninger. Bestemmelsen skal ændres, så

den som minimum svarer til en almindelig VVM-tilladelse. Navnlig i ly-

set af udkast til bemærkninger til loven heller ikke bidrager til at definere

de miljømæssige betingelser.

Transportministeriet bemærker,

at lovbemærkningernes afsnit 9

om miljø- og naturmæssige konsekvenser omfatter afsnittene 9.1 – 9.29,

der systematisk kortlægger eksisterende forhold og beskriver konsekven-

ser i anlægs- og driftsfasen på baggrund af de væsentligheds- og konse-

kvensvurderinger der er foretaget i overensstemmelse vejlovens kapitel 2

a. Lovbemærkningerne indgår som faglig ramme i beslutningsgrundla-

get, når Folketinget med vedtagelse af anlægsloven samtidig godkender

miljøkonsekvensrapporten. Efter bedømmelser og opsummering af ku-

mulative effekter indgår der i afsnit 9.21 beskrivelser af overvågningstil-

tag i forhold til fokuspunkterne; mennesker og sundhed, bundflora, natur

på land, fugle, geologi og grundvand, forurenet jord og havstrategien.

Anlægsprojekter, der vedtages ved lov, kræver ikke administrativ tilla-

delse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3. Det er Transportministeriets vurdering,

at de mange vurderinger af anlægsprojektets miljø- og naturmæssige på-

virkninger udgør en tilstrækkelig ramme for anlægsprojektets gennemfø-

relse jf. lovforslagets § 2 sammenholdt med §§ 3-4. Anlægsprojektet gen-

nemføres ligeledes i henhold til gældende lov og under iagttagelse af EU-

retlige forpligtelser.

Lovforslagets § 3

GeoHav bemærker, at lovudkastets § 3 under reference til Kapitel 2 a i

Lov om offentlige veje tillader, at anlægsmyndigheden som følge af ved-

tagelse af lovudkastet fraviger yderligere borger- eller myndighedsind-

dragelse, såfremt anlægsmyndigheden måtte ønske at udvide eller ændre

Egholmlinjen.

Transportministeriet bemærker,

at projektet vil blive gennemført

med den linjeføring, som Folketinget med vedtagelse af anlægsloven be-

slutter. Eventuelle ændringer og udvidelser vil f.eks. være knyttet til min-

dre nødvendige justeringer i forhold til projektets placering eller udvi-

delse eller ændring af tilknyttede projekter (eksempelvis tilslutningsan-

læg).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 12/79

For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil ændringer eller udvidelser

af projektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative procedure,

jf. vejlovens § 17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de

fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller udvidelsen kan

forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1

og 2. Dette fremgår også af lovforslagets § 3.

Trafikstyrelsen er VVM-myndighed i forhold til vurdering og administra-

tiv godkendelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i an-

lægsfasen, jf. vejlovens § 17 b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser,

der kan være til væsentlig skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirekto-

ratet til Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen skal derefter vurdere, om der skal gennemføres supple-

rende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om æn-

dringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.

Trafikstyrelsen skal, inden der træffes afgørelser i henhold til vejlovens §

17 c, stk. 1, gennemføre høring af berørte myndigheder, jf. vejlovens § 17

h, stk. 3. Hvis der skal gennemføres en miljømæssig vurdering, skal Tra-

fikstyrelsen sende miljøkonsekvensrapporten i høring, jf. vejlovens § 17

h, stk. 5.

Lovforslagets § 4

Marie Hagstrup peger på, at både miljøkonsekvensrapporten og anlægs-

loven for Egholmmotorvejen omfatter en lang række afværgeforanstalt-

ninger. Afværgeforanstaltninger som ifølge Marie Hagstrup ikke har en

beviselig effekt på trods af, at der er lovmæssigt krav herom. Når man i

miljøvurderingsprocessen begynder at anvende afværgeforanstaltninger

som et værktøj, er det ensbetydende med, at der vil være en væsentlig på-

virkning af arternes beskyttelseshensyn. Dette fremgår af Habitatvejled-

ningen - vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018, samt

af almen praksis på miljøvurderingsområdet. Betingelserne for fravigelse

af bilag IV-arters beskyttelseshensyn fremgår af habitatbekendtgørelsens

§ 11, og er ikke opfyldt i denne situation.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen anfører, at lovforsla-

gets § 4 er for upræcis - samme begrundelse som vedr. lovforslagets § 2.

Hvilke afværgeforanstaltninger er egentlig gældende – dem i miljøkonse-

kvensrapporten, dem i væsentlighedsvurderingen for Natura 2000-om-

rådet, dem der angår Bilag IV-arterne eller dem der angår fugle eller hav-

miljøet? Hvad med drikkevand og støj?

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 13/79

Miljøministeriet bemærker, at overskriften ikke er retvisende og foreslår,

at § 4 bliver stk. 2 i § 2.

Transportministerier bemærker,

at afværgeforanstaltninger fast-

lægges som led i udfærdigelse af miljøkonsekvensrapporten, der, jf. vejlo-

vens § 17 g, stk. 2, nr. 3, skal omfatte en beskrivelse af projektets særken-

der og af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fore-

bygge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede skadelige ind-

virkninger på miljøet.

Af lovbemærkningerne til forslag om anlægslov fremgår det, at nogle

overordnede foranstaltninger vil blive gennemført som led i anlægspro-

jektet, herunder støjreduktion, faunapassager, erstatningsnatur mm.

(fremgår af lovbemærkningernes afsnit 3.1.4 – 3.1.10).

Der indgår i lovbemærkningernes afsnit 9 en gengivelse af miljøkonse-

kvensrapportens beskrivelser af en lang række afværgeforanstaltninger,

der forudsættes gennemført som led i gennemførelsen af anlægsprojek-

tet. Afværgeforanstaltningerne vedrører fokuspunkter og områder, hvor

det er vurderet, at anlægsprojektet vil påvirke miljøet væsentligt.

Afværgeforanstaltninger er beskrevet i afsnit 9.2.4. Landskab og visuelle

forhold, 9.3.5. Arkæologi og kulturarv, 9.44 Befolkning og sundhed og

9.5.3. Støj og vibrationer.

Afværgeforanstaltninger i afsnit 9.17 vedrører geologi og grundvand,

mens afsnit 9.19 fokuserer på afværgeforanstaltninger i forhold til forure-

net jord. Afsnit 9.21.5 fokuserer på overfladevand, herunder underføring

af vandløb og risikoen for at spærre for smådyr og fisks passage, og hen-

vises til afsnit 9.9, der omhandler ålegræs.

Med fokus på natur på land, er der i afsnit 9.7.4 fastlagt afværgeforan-

staltninger for bilag IV-arterne odder, flagermus og padder. For marine

dyr og fugle er afværgeforanstaltninger fastlagt i henholdsvis afsnit 9.12.4

og artikel 9.13.4.

Der er i udgangspunktet i afsnit 9.14.7 foretaget en samlet vurdering af

Natura 2000, hvoraf det fremgår, at påvirkningerne fra anlægs- og drifts-

fasen samlet set ikke vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning med ri-

siko for skade af naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget. På

baggrund af bl.a. Miljøstyrelsens høringssvar, vil der blive gennemført

Natura 2000-konsekvensvurdering. I væsentlighedsvurderingen for 3.

Limfjordsforbindelse indgik blandt andet en vurdering af, at graveaktivi-

teter i Limfjorden kun kan gennemføres i foråret, hvilket omfatter ele-

menter af afværgeforanstaltning, hvorfor påvirkning af Natura 2000-om-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 14/79

rådet ikke helt kan udelukkes, at et Natura 2000-område vil blive påvir-

ket. Der skal derfor som fremhævet i Miljø- og Fødevareklagenævnets se-

neste praksis gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering. Na-

tura 2000-konsekvensvurderingen vil udvide kredsen af bilag IV arter og

fuglearter, der indgik i væsentlighedsvurderingen med henblik på opda-

tering af de faglige vurderinger af naturbeskyttelse og afværgeforanstalt-

ninger, der indgår i lovforslaget. Natura 2000-konsekvensvurderingen vil

indgå som tillæg til miljøkonsekvensrapporten sendes i offentlig høring i

en 4 ugers periode.

Transportministeriet har noteret Miljøministeriets forslag vedrørende § 4

og overvejer en sammenskrivning med § 2.

Fravigelse af anden lovgivning (lovforslagets §§ 5 -

Bemærkninger til forslag om fravigelse af anden lovgivning - samar-

bejde med myndigheder

Aalborg Kommune noterer sig, at ved vedtagelse af Forslag til Lov om an-

læg af en 3. Limfjordsforbindelse reguleres en række myndighedsopgaver

gennem anlægsloven således, at der sker fravigelse af anden lovgivning.

Aalborg Kommune tager dette forhold til efterretning og understreger i

den forbindelse, at det gode samarbejde mellem kommunen og Vejdirek-

toratet i planlægningsfasen forventes at fortsætte i projekterings- og an-

lægsfasen, herunder også om myndighedsmæssige forhold. I den forbin-

delse noterer Aalborg Kommune sig med glæde, at der i bemærkningerne

i lovforslaget er angivet en række forhold, som Vejdirektoratet ønsker at

indgå i dialog med kommunen om i detailprojekteringsfasen – f.eks. om-

kring afvandingsløsninger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Region Nordjylland skriver, at vedtagelse af forslaget til anlægslov vil

gøre at en række myndighedsopgaver reguleres gennem anlægsloven af

Vejdirektoratet, og at fx klageadgange fraviges, og at det er normal prak-

sis i større statslige projekter og ikke vil have betydning for det beskyttel-

sesniveau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestem-

melser. Eksempelvis vil natur-og miljøhensyn stadig blive varetaget i

overensstemmelse med reglerne i anlægsloven, og på baggrund af ram-

merne beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Region Nordjylland tager

dette til efterretning og forventer et godt samarbejde om projektet.

Syv medlemmer af Aalborg Byråd (SF, R, Ø) mener, at Aalborg Kom-

mune bør beholde de myndighedsopgaver, som kommunen har ifølge ek-

sisterende lovgivning og protesterer imod, at anlægsloven på en række

områder fratager kommunen disse opgaver.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 15/79

Enhedslisten Aalborg (EL) mener, at det er problematisk, at forslaget til

anlægslov giver transportministeriet mulighed for at overtage Aalborg

Kommunes myndighedsopgaver i forhold til visse bestemmelser i natur-

beskyttelse, lov om vandløb, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov

om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer, idet dette fjerner Aalborg Kom-

munes mulighed for at kontrollere disse vigtige områder og dermed fjer-

ner vigtig kompetence fra kommunen og giver Transportministeriet mu-

lighed for egenhændigt at tage beslutninger på disse områder. Enhedsli-

sten Aalborg ønsker, at de foreslåede indskrænkninger udgår af lovforsla-

get, idet disse ifølge EL Aalborg udgør en uacceptabel indgriben i borger-

nes demokratiske rettigheder og Aalborg Kommunes myndighedsudø-

velse.

Miljøministeriet bemærker, at det af bemærkninger bør fremgå, at der

alene er tale om fravigelse af myndighedskompetencen, eller om der også

er tale om fravigelse i forhold til beskyttelsesniveau og praksis.

Transportministeriet bemærker,

at anlægsloven skal udgøre det

fornødne retlige grundlag for, at de fysiske arealindgreb kan foretages

uden forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation og uden hen-

syn til forbud og begrænsninger. Beskyttelseshensynene varetages ved

anlægsloven.

I lovforslagets kap. 4 med overskriften ”Fravigelse af anden lovgivning”

fremgår det af § 5, stk. 1 og 2, hvilke specifikke bestemmelser i anden lov-

givning, der fraviges ved anlægsloven. Bestemmelsen har til formål at

skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og

miljølovgivningen mv., der stiller krav om tilladelse mv., inden der fore-

tages fysiske dispositioner i det åbne land nær visse naturtyper og dyre-

og plantearter. Bestemmelser, som ikke er fraveget, finder anvendelse på

projektet.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget, at den lovgiv-

ning, som er fraveget, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i

miljøkonsekvensrapporten. Dette giver det fornødne faglige grundlag for,

at det pågældende natur- og miljøhensyn varetages og reguleres direkte

med anlægsloven.

Anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog med Aalborg Kommune, som

vil blive inddraget på samme niveau, som hvis de pågældende tilladelses-

og dispensationskrav ikke var fraveget. Det samme gælder for relevante

samarbejdsflader med Region Nordjylland. Som det også fremgår af be-

mærkningerne, er der ved overtagelsen af myndighedsopgaverne ikke

tale om fravigelse i forhold til beskyttelsesniveauer og gældende lovgiv-

ning.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 16/79

Grundlag for fravigelse af anden lovgivning

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at det fore-

kommer forkert, at loven skal ophæve krav om tilladelser, der udgør EU-

retlig implementering. Hvorfor skal bestemmelserne ophæves inden for

hele anlægslovens anvendelsesområde – hvor længe skal de det? For tid

og evighed? Og kan man det, når flere af bestemmelserne udgør imple-

mentering af EU-direktiver? Borgerbevægelsen ønsker ikke, at trans-

portministeren skal ”varetage hensynene” bag de ophævende bestemmel-

ser i stk. 1 og 2, og henviser til, at Grundlovens § 3 skal iagttages, samt at

legalitetsprincippet og magtens tredeling som fundamentet for vores de-

mokrati må fastholdes. Borgerbevægelsen stiller spørgsmål til, hvorfor

skal der ikke betales afgift af muligvis stærkt forurenet havbundsediment

med asbestfibre og andre tungmetaller?

GeoHav bemærker, at lovudkastet fritager anlægsmyndigheden for at

søge administrative tilladelser, hvad angår anden anvendelse (herunder

håndtering) af asbest, hvorfor GeoHav kritiserer, at lovudkastet alene

forpligter anlægsmyndigheden til afværgeforanstaltninger i henhold til

den gennemførte miljøkonsekvensvurdering jf. lovudkastets § 4. Anlægs-

myndigheden kan heraf ved opstående problematikker undlade yderli-

gere undersøgelser og afværgeforanstaltninger, som ikke er forudsat i

miljøkonsekvensrapporten.

Gitte Paracha Thorhauge, Torben Knudsen m.fl. anfører, at alle regler,

som vores lovgivning normalt indeholder, ikke skal gælde - ikke engang

reglerne om affaldssortering. Det vil sige, at på trods af, at de mange tons

asbest, der er i deponiet på Klosterengen og i fjordsedimentet, juridisk er

at betragte som affald, skal reglerne om håndtering af asbestaffald ikke

følges. Gitte Paracha Thorhauge bemærker, at det er en uhyggelig glide-

bane for vores demokrati, der kan resultere i en miljøkatastrofe og i syg-

dom og død for byens borgere.

Dansk Industri (DI) peger på, at lovforslaget nævner en række miljøfor-

hold, som kan blive påvirket problematisk i projektets anlægs- og drifts-

fase. Det er angivet, at gældende EU-lovgivning samt nationale miljøkva-

litetskriterier forventes overholdt ved projektet med de angive undtagel-

ser.

Miljøministeriet bemærker, at det bør fremgå klart af bemærkningerne,

om der alene er tale om fravigelse af myndighedskompetencen og over-

førsel til anlægsmyndigheden, eller om der også er tale om fravigelse i

forhold til beskyttelsesniveau og praksis, og hvordan det i øvrigt sikres, at

gældende praksis for fravigelse efter naturbeskyttelsesloven overholdes.

Ministeriet noterer sig, at lovforslagets § 5, stk. 1, fraviger de almindelige

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 17/79

krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2, her-

under vedr. bygge- og beskyttelseslinjer og § 3-natur, og bemærker hertil,

at det bør overvejes at redegøre mere konkret for, hvilke § 3-områder,

bygge- eller beskyttelseslinjer, fredninger etc. anlægsarbejdet konkret vil

påvirke, og som derfor nødvendiggør fravigelsen af reglerne, samt hvor-

dan hensynene bag sikres. Ministeriet henviser til, at det bør fremgå

klart, hvilke regler der fraviges med lovforslaget, og hvilke der bare er

nævnt, men som ikke fraviges.

Transportministeriet bemærker,

at anlægsprojektet vedtages i en-

keltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven – efter sædvanlig prak-

sis for anlægslove - vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at anlægs-

myndigheden kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forud-

sætning for at gennemføre anlægsprojektet.

Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 indebærer således, at transportmini-

steren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen

og i landskabet, som er nødvendige for at realisere anlægsprojektet. Disse

indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmel-

ser og inden for rammerne af de udførte miljømæssige vurderinger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne retlige

grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i § 5, at en række kon-

krete bestemmelser og tilladelseskrav i planloven, kystbeskyttelsesloven,

lov om forurenet jord, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbe-

kendtgørelsen, skovloven, museumsloven og landbrugsloven ikke finder

anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i § 1 og dermed fraviges

med anlægsloven, jf. i øvrigt lovbemærkningerne.

De bestemmelser, der foreslås fraveget, kan findes i love, der i forskellig

grad implementerer EU-direktivbestemmelser. De nationale love udgør

hermed de primære retskilder i dansk myndighedsperspektiv, men skal

hvor/hvis relevant fortolkes EU-konformt og under iagttagelse af rele-

vant praksis fra EU-Domstolen. Det fremgår derudover af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at de bestemmelser, som ikke finder anvendelse

som følge af anlægsloven, omhandler forhold, som er behandlet og vur-

deret i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige

grundlag for, at det pågældende beskyttelseshensyn varetages og regule-

res direkte med anlægsloven.

Den foreslåede fravigelse af bestemmelser i plan-, miljø- og naturbeskyt-

telseslovgivning vil gælde for anlægsprojektet og hertil knyttede disposi-

tioner og aktiviteter i anlægsfasen. Når anlægget er opført, og projektet

afsluttet, finder bestemmelserne ikke længere anvendelse.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 18/79

Folketinget vedtager som lovgivende myndighed et anlægsprojekt, der

såvel formelt som indholdsmæssigt opfylder kravene i den fravegne lov-

givning med Transportministeriet som ansvarlig udøvende myndighed.

Med vedtagelsen af anlægsloven godkender Folketinget miljøvurderings-

rapporten, herunder giver godkendelse i henhold til habitatdirektivets

art. 6, stk. 3, samt habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirekti-

vets art. 5, hvor lovbemærkningerne om forudsatte afværgeforanstaltnin-

ger udgør det faglige grundlag for godkendelsesbeslutning, herunder på

baggrund af den foretagne miljøkonsekvensvurdering.

Anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog og samarbejde med Aalborg

Kommune. Det er derfor udgangspunktet, at kommunen skal inddrages

på et tilsvarende niveau, som hvis de pågældende tilladelses- og dispen-

sationskrav ikke var fraveget. Som det også fremgår af bemærkningerne,

er der ikke tale om fravigelse i forhold til beskyttelsesniveau.

For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller

udvidelser af projektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative

procedure, jf. vejlovens § 17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive fo-

retaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller ud-

videlsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens

§ 17 a, stk. 1 og 2. Dette fremgår også af lovforslagets § 3.

Trafikstyrelsen er VVM-myndighed i forhold til vurdering og administra-

tiv godkendelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i an-

lægsfasen, jf. vejlovens § 17 b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser,

der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til

Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen skal derefter vurdere, om der skal gennemføres supple-

rende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om æn-

dringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår. I henhold til

vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (æn-

dringer eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og

eventuelt meddeles tilladelse. Der tages hermed højde for artikel 9a i

VVM-direktivet (Europa Parlamentet og Rådets Direktiv 2011/92/EF

som ændret ved direktiv 2014/52/EF). Artikel 9a fastlægger, at når den

kompetente myndighed også er bygherre, skal der sikres strukturering og

administrativ opbygning, så diverse funktioner kan gennemføres i over-

ensstemmelse med VVM-direktivet. Med Trafikstyrelsen som VVM-myn-

dighed og Vejdirektoratet som ansvarlig for gennemførelsen af anlægs-

projektet sikres en myndigheds- og administrativ opdeling, der er i over-

ensstemmelse med kravene i VVM-direktivets artikel 9a.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 19/79

Vejdirektoratet oplyser, at reglerne om affald, herunder sortering, mv.

finder anvendelse på anlægsprojektet. Affald, f.eks. fra bygværker eller

affald produceret i anlægsfasen, vil blive håndteret og bortskaffet i hen-

hold til gældende regler og herunder i overensstemmelse med Aalborg

Kommunes affaldsregulativ for erhverv, jf. lovbemærkningerne afsnit 9.

Der er i statens anlægsbudget forudsat, at der ikke skal betales afgift til

staten for deponering af det havbundssediment, der skal opgraves i for-

bindelse med anlægsprojektet.

Bemærkninger til forslag om afskæring af klageadgang

Borgerbevægelsen.DK for en demokratisk motorvejsproces mener, at

borgernes retsstilling bør forbedres generelt med inddragelse og klagead-

gange undervejs i beslutningsprocesser som før 2007. Borgerbevægelsen

mener i denne forbindelse, at der bør indføres et klageorgan på linje med

Planklagenævnet, der kan forkaste afgørelser truffet af kommunerne un-

der Planloven.

Syv medlemmer af Aalborg Byråd (SF, R, Ø) ønsker, at de foreslåede ind-

skrænkninger i borgernes mulighed for at indklage afgørelser for andre

administrative myndigheder udgår af lovforslaget.

Enhedslisten Aalborg (EL) ønsker, at de foreslåede indskrænkninger i

borgernes mulighed for at indklage afgørelser for andre administrative

myndigheder udgår af lovforslaget, idet disse ifølge EL Aalborg udgør en

uacceptabel indskrænkning i borgernes rettigheder.

Dansk Industri (DI), anfører at de sædvanlige klageadgange for den be-

rørte offentlighed afskrives for en lang række lovområder for projektet.

DI anbefaler på den baggrund, at lovforslaget tilføjes relevant tekst om

en transparent metode for ressortministeriets procedurer med tilladel-

ses- og godkendelsessager, opfølgning herpå samt hvordan henvendelser

fra den berørte offentlighed og virksomheder vil blive behandlet.

Torben Knudsen skriver, at det er udemokratisk at sætte klageadgang ud

af kraft af hensyn til vejprojektets fremdrift og beklager, at der ikke fin-

des en uvildig ankeinstans til miljøkonsekvensvurderinger i statslige an-

liggender, sådan som det er tilfældet i kommunale anliggender.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen erindrer om Århus-

konventionen. Såfremt borgernes normale administrative klageadgang

afskæres, mangler en præcision om, at afgørelserne forsat kan indbringes

for domstolene. Transportministerens call-in beføjelse er alt for omfat-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 20/79

tende. Hvordan kan det forsvares at sætte Ankestyrelsens tilsyn med Aal-

borg Kommune ud af kraft, når kommunalbestyrelsen skal træffe afgø-

relse efter en lang række love?

GeoHav finder det stærkt bekymrende, at lovudkastet fritager anlægs-

myndighed samt anlægsprojekt fra alment lovbundne pligter af hensyn

til at sikre fremdrift i projektet. Forvaltningsmæssigt myndighedssamar-

bejde og offentlighedens ret til at påklage alvorlige effekter af anlægspro-

jektet udelukkes, og anlægsmyndigheden kan heraf frit ændre og udvide

anlægsprojektet uden restriktioner.

Danmarks Naturfredningsforening Aalborg (DN Aalborg) er imod forsla-

get om at fratage klageret efter § 6, stk. 4, når sager kommer op på mini-

sterplan og mener, at forslaget går imod Århus-konventionen. DN Aal-

borg frygter i samme forbindelse, at det fremover bliver kutyme at fjerne

klageadgang til større anlægsprojekter og føler utryghed ved at skulle

omkring domstolene for at få en klage hørt.

Cyklistforbundet i Aalborg mener, at det er skændigt, at man skrotter alle

gældende muligheder for klageadgang og overlader til Transportministe-

riet at varetage alle gældende lovområder, der omfattes af projektet. Til-

svarende finder foreningen Fremtidens Aalborg det bekymrende, at det i

lovforslaget foreslås, at ministeren alene vil “varetage dens hensyn".

Ovenstående synspunkter bakkes op af flere borgere. Bl.a. mener 76 hus-

stande i Drastrup, at det er utilstedeligt, at der med lovforslaget lægges

op til at fjerne klageadgange generelt. 9bevej Ejerlaug finder det dybt for-

uroligende, at magtens tredeling sættes ud af kraft, og at klageadgange

afskæres af hensyn til projektets fremdrift. Annette Roed Ottosen mener,

at det er vigtigt for demokratiet, at borgere kan få efterprøvet ved danske

domstole, om beslutninger er lovlige og mener i samme forbindelse, at

det er utilstedeligt, at der med lovforslaget lægges op til fjerne borgeres

klageadgange generelt.

Transportministeriet bemærker,

at den del af plan-, natur- og mil-

jølovgivning mv., der ikke foreslås fraveget i henhold til lovforslagets § 5,

fortsat gælder for anlægsprojektet. Det forhold, at de bestemmelser, som

ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil

blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser

over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kompetente myn-

digheder har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt angår de bestemmel-

ser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i lovforslagets § 5, og det kan ikke

udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende over-

holdelse af de afgørelser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 21/79

Der er tale om et stort og komplekst anlægsprojekt, der samtidig er af

stor betydning for at sikre en bedre fremkommelighed for bilisterne i

hele Aalborg-området, hvorfor Transportministeriet har vurderet, at det

er nødvendigt at afskære klageadgang af hensyn til projektets fremdrift,

jf. lovbemærkningerne. Det er derfor foreslået i § 6, stk. 1, at kommunal-

bestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse i henhold til specifik

plan-, natur- og miljølovgivning ikke kan påklages til anden administra-

tiv myndighed. Transportministeriet bemærker, at bestemmelsen svarer

til seneste praksis ved store komplekse anlægsprojekter, jf. lov om anlæg

af jernbane over Vestfyn, lov om anlæg af en Nordhavnstunnel, og senest

lov om Lynetteholm, hvor ministeriet har vurderet, at det er nødvendigt

at afskære klageadgangen af hensyn til sikring af projektets fremdrift.

Eventuelt behov for yderligere miljøkonsekvensvurdering ud over den al-

lerede foretagne vil skulle gennemføres i henhold til vejlovens § 17c – 17e.

Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte

love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder

ikke anvendelse, hvis der f.eks. måtte være behov for afgørelser efter de

nævnte love vedrørende driften mv. af vejanlæggene.

Transportministeriet skal bemærke, at udgangspunktet i dansk ret er, at

tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt af en-

hver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte procedurer i

den pågældende lovgivning. Vurderingen af, om en person er klageberet-

tiget, skal foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, og

det følger heraf, at den pågældende skal have en væsentlig og individuel

interesse i sagens udfald. Væsentlig interesse indebærer, at afgørelsens

udfald skal angå den pågældendes forhold og situation med en vis styrke

eller intensitet. Interessen skal også være individuel, dvs. afgørelsen skal

være mere indgribende over for den, der vil klage, end i forhold til andre

personer, som berøres af den administrative afgørelse.

Det fremgår af vejlovens § 132, stk. 6, at afgørelser efter lovens kapitel 2 a

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Vejlovens § 17 a,

stk. 3, om miljøkonsekvensvurdering af projekter, der vedtages i enkelt-

heder ved anlægslov, indgår i det netop nævnte kapitel.

Det foreslås, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunal-

bestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love i sager, der ved-

rører anlægsprojektet jf. forslaget til § 6, stk. 3 (call-in beføjelsen). Kom-

munalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende an-

lægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvalt-

ning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel

13, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov

om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love er omfattet af call-in

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 22/79

beføjelsen. Den kommunale myndighed skal medvirke til at oplyse så-

danne sager jf. forslaget til § 6, stk. 5.

Transportministeren kan også beslutte at overtage tilsynsmyndigheden

og som konsekvens heraf, forslås det, at Ankestyrelsen ikke fører tilsyn

med afgørelser efter § 6, stk.1, hvor de kommunale myndigheder ikke er

klage og tilsynsmyndighed.

Transportministeren skal træffe afgørelse efter bestemmelser og praksis i

de love, der er nævnt i § 6, stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, her-

under til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at transportministerens afgørelse ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har

mulighed for at rejse en sag ved domstolene.

Århus-konventionens omfatter tre hovedsøjler: adgang til (miljø)infor-

mationer, borgerdeltagelse, og ret til klage. Offentligheden har adgang til

aktindsigt i (miljø)oplysninger, dels i henhold til miljøoplysningsloven,

(Bekendtgørelse af lov nr. 980 af 16. august 2017 om aktindsigt i miljøop-

lysninger) dels i henhold til offentlighedsloven (Bekendtgørelse nr. 145 af

20. februar 2020 om offentlighed i forvaltningen.

For så vidt borgerdeltagelse har miljøvurderingsrapporten været i offent-

lig høring, jf. afsnit 2 i lovbemærkningerne, og lovforslaget har været i

ekstern høring. Klageretten afskæres med den foreslåede § 6 i forhold til

administrative myndigheder og klagenævn, men indbringelse for dom-

stolene følger af den generelle adgang til prøvelse af øvrighedsmyndighe-

dens grænser i henhold til Grundlovens § 63, og som specificeret i lov-

forslagets § 13, stk. 1, hvor § 13, stk. 2, fastlægger, at søgsmål vedrørende

miljøforhold skal være tilgængelig med sikring af, at sagsomkostninger

ikke er uoverkommelige (i overensstemmelse med Århus-konventionens

bestemmelser herom).

Det fremgår også af vejlovens § 132, stk. 7, at ved søgsmål om forhold

omfattet af kapitel 2 a, herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i

forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3,

skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig

høje for de berørte parter.

Der består også den almindelige adgang til at indbringe klager til Folke-

tingets Ombudsmand.

Ledningsarbejder (lovforslagets §§ 8 - 10)

Samfundsøkonomiske konsekvenser m.v.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 23/79

Dansk Ledningsejer Forum (DLF) noterer sig, at lovforslaget kun inde-

holder beregninger af økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

regioner (anlægsudgifter) men ikke udgifter for erhvervslivet og mener,

at lovforslaget bør indeholde en beregning af de økonomiske konsekven-

ser for de berørte forsyningsselskaber.

Energinet mener, at omkostninger til afledte ledningsanlæg skal medta-

ges i beregningen af samfundsøkonomien for vejprojektet for at give det

mest retvisende billede. Energinet vurderer, at anlægsmyndigheden skal

forestå udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering vedrørende det sam-

lede projekt inkl. ledningsomlægninger og kumulative effekter. Energinet

udarbejder projekt-/arbejdsbeskrivelse, tegninger, kortbilag m.v. for om-

bygninger foranlediget af vejprojektet til brug for Vejdirektoratets sam-

lede miljøkonsekvensvurdering. Hvis miljøkonsekvensvurderingen alle-

rede er gennemført, må der laves supplerende miljømæssige vurderinger.

Dansk Energi (DE) finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke i planlægnin-

gen er taget hensyn til eksisterende eller planlagte ledninger, når der

planlægges en linjeføring og vurderer, at en linjeføring kan blive ufor-

holdsmæssige dyr for en ledningsejer.

Transportministeriet bemærker,

at ledninger, som efter anlægs-

myndighedens vurdering skal omlægges i forbindelse med anlægsprojek-

tet, medtages i anlægsoverslaget, hvorimod udgifter til omlægning af led-

ninger, der omfattes af gæsteprincippet ikke medtages. Ledninger, hvor

der ikke ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er en entydig

definition af, om de er omfattet af gæsteprincippet, medtages i anlægs-

overslaget.

I forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt undersøger Vejdirek-

toratet, hvilke ledninger der allerede findes i området. Dette sker ved

søgning i ledningsejerregistreret (LER), hvorefter også ledningsejerne er

informeret om, at der i et givent område er planer om aktivitet.

Det er som udgangspunkt op til ledningsejer at forestå de nødvendige

myndighedsgodkendelser til et evt. ledningsarbejde, herunder også gen-

nemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang, at det er påkrævet i

medfør af reglerne herom. Var der i forbindelse med miljøkonsekvens-

vurderingen blevet identificeret meget store ledningsanlæg, hvor Vejdi-

rektoratet havde skønnet, at det ikke var muligt at finde en fornuftig løs-

ning for ledningsejeren, og projektet eller ledningsarbejdet i sig selv ville

være så stort, at det krævede en selvstændig miljøkonsekvensvurdering,

ville den pågældende ledningsejer være blevet inddraget. Dette skete

f.eks. i forbindelse med anlægsprojekterne for Storstrømsbroen og lov

om anlæg af ny jernbane over Vestfyn.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 24/79

Efter vedtagelse af anlægsloven detailprojekteres anlægsprojektet, hvor

Vejdirektoratet har en løbende dialog med alle ledningsejere, med det

formål at få klarlagt de nærmere forhold omkring de enkelte ledninger og

i samarbejde med ledningsejeren undersøge og vurdere om et eventuelt

ledningsarbejde kan undgås. Denne koordinering er indskrevet i anlægs-

lovens § 9.

Gæsteprincippet – betaling for flytning

Dansk Ledningsejerforum (DLF) konstaterer, at lovforslaget betyder, at

en række forskellige forsyningsledninger skal flyttes/omlægges, og vur-

derer, at de foreslåede regler i anlægslovenes §§ 8-10 har til formål at

præcisere og ”indhegne” gældende regler og praksis på området.

Dansk Energi (DE) stiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af gæsteprin-

cippet ved store nationale anlægsprojekter, da det giver en skævvridning

i forhold til betalingsbyrden for el-kunder. DE vurderer, at det ikke kan

være hensigten, at nogle borgere skal bære omkostningen for en national

infrastruktur. DE vurderer ikke, at bemærkningerne i lovens § 8, stk. 2,

er fyldestgørende i forhold til nyeste praksis på ledningsområdet, og at

det får den konsekvens, at lovgivningen ikke følger praksis på området.

Borgerbevægelsen skriver, at forslagets §§ 8-10 er for vidtgående. Gæste-

princippet misforstås og udvides til at omfatte ledninger på ejerens egen

grund. Det er i strid med grundlovens § 73.

Lars Ramhøj vurderer, at anlægslovens § 8 er i strid med grundlovens §

73. Lars Ramhøj skriver, at ledninger anbragt af ejendommens ejer ikke

sikres med deklaration eller lign. men udgør derimod en bestanddel af

ejendommen og følgelig beskyttet af grundlovens § 73 og vurderer, at der

er tale om ekspropriativt indgreb, hvis tredjemands lovlige dispositioner

medfører, at der skal udføres arbejder på sådanne ledninger. Derudover

henviser Lars Ramhøj til, at anlæg af vejprojektet på kommunalt ejede

grundvandindvindingsområder vil indebære betydelige og bekostelige

ændringer af disse kommunalt ejede anlæg og etablering af nye beskyttel-

sestiltag.

Aalborg Forsyning ønsker, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at Aal-

borg Forsyning ikke skal betale for flytning og omlægning af ledninger på

egen grund. Forsyningen har desuden indsendt høringssvar fra Aalborg

Vand, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg og Lindholm Vand-

værk, der vurderes at være beskyttet med deklarationer.

Ole Færch foreslår, at § 8, stk. 1, slettes med begrundelsen, at lednin-

gerne er eksisterende, og gæsteprincippet derfor ikke kan anvendes. An-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 25/79

nette Roed Ottosen mener, det er et brud på normal praksis og vil med-

føre udgifter for fjernvarme-, vand- og kloakforsyning, el-selskaber og te-

leselskaber. Lars Rom Jensen skriver, at forslaget ikke følger det almin-

delige gæsteprincip, hvor det er den part der forårsager flytningen, der

skal betale flytteudgifterne.

Energinet vurderer, at lovens § 8, stk. 1 og 2, omkring betaling for led-

ningsarbejder bør slettes. Energinet lister seks lokaliteter, hvor de vurde-

rer, at der er konflikt mellem deres el-anlæg og anlægsprojektet.

Forsvarsministeriet foreslår, at der i lovforslagets § 8, stk. 2 indarbejdes

en undtagelse, hvor der er eksproprieret efter lov om ekspropriation i mi-

litært øjemed til forsvarsformål.

Enhedslisten Aalborg finder det uacceptabelt, at anlægsloven lægger op

til, at flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af

anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af

ledningsejeren – og at omfanget af dette arbejde kan fastlægges ensidigt

af Transportministeriet. EL Aalborg mener i stedet, at disse udgifter

burde betales af de afsatte projektmidler

Transportministeriet bemærker,

at høringsnotatet behandler ikke

rettigheder for konkrete ledningsanlæg, der krydser anlægsprojektet. De

vil blive behandlet i forbindelse med detailprojekteringen og anlægspro-

jektets gennemførelse. Transportministeriets bemærkninger er derfor

alene af generel karakter.

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder an-

vendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at an-

bringe en ledning på en ejendom. Lovforslaget fastlægger en anvendelse

af gæsteprincippet svarende til gæsteprincippet i lov om offentlige veje og

det ulovbestemte gæsteprincip.

Udgangspunktet er, at ledningsejer skal betale for nødvendige arbejder

på ledninger i forbindelse med anlægsprojektet. Undtagelsen er, at hvis

andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropria-

tionskommission, jf. forslagets § 8, stk. 2, afholdes udgifter til nødven-

dige arbejder på ledninger af anlægsmyndigheden. Tilsvarende bestem-

melser findes også i andre love fra Transportministeriet bl.a. i lov om an-

læg af en Nordhavnstunnel og lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn.

Bestemmelserne har ikke til formål at ”låse” praksis på ledningsområdet.

Praksis og fortolkning udvikler sig løbende, og det vil altid være den til

hver tid gældende praksis på ledningsområdet, der anvendes i forbin-

delse med ledningsarbejder og betaling herfor. Dette er i overensstem-

melse med Højesterets udtalelse i Cityring-dommen (2017.1536H), hvor

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 26/79

det udtales, at der ikke var grundlag for at antage, at lovgiver ville fast-

fryse indholdet af gæsteprincippet, som det var gældende for tidspunktet

for ikrafttrædelsen af § 7, stk. 5.

Gæsteprincippet regulerer således forholdet mellem grundejer og den

ledningsejer, der har etableret et ledningsanlæg på grundejers ejendom.

Gæsteprincippet finder ikke anvendelse, når der er sammenfald på ejer-

niveau (juridisk identitet) mellem grundejer og ledningsejer.

Anlægslovens § 8 har ikke til formål at regulere arbejder på ledninger,

hvor der er sammenfald mellem grundejer og ejer af ledningsanlægget.

Hvis der i forbindelse med anlægsprojektet identificeres ledninger, hvor

der er juridisk identitet på ejerniveau mellem grundejer og ledningsejer,

vil udgifter til et eventuelt ledningsarbejde skulle afholdes af anlægsmyn-

digheden. Når grundejer og ledningsejer derimod er to selvstændige juri-

diske enheder, vil udgifter til eventuelle ledningsarbejder skulle reguleres

efter lovforslagets § 8. Det er Vejdirektoratets vurdering, at § 8 ikke er i

strid med grundlovens § 73.

Det er desuden fastlagt ved retspraksis, at der ikke er sammenfald på

ejerniveau, når et areal er ejet af en kommune, og ledningsanlægget er

ejet af et forsyningsselskab. Efter lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vand-

sektorens organisering og økonomiske forhold skal kommunernes myn-

dighedssvar og drift af vand- og spildevandsforsyningen være adskilt, og

forsyningsaktiviteterne er blevet udskilt i selskabsform. Efter selskabsud-

skillelsen er der ikke juridisk identitet mellem kommune og forsynings-

selskab - sammenfaldet på ejerniveau er ophørt. Dette gælder også

selvom en kommune måtte være eneejer af det pågældende forsynings-

selskab. Vejdirektoratet henviser til Højesterets dom af 16. september

2016 (U.2017.75H) og senest til Østre Landsrets dom af 13. december

2021.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være drøf-

telser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet, hvor rettighe-

der for alle relevante ledningsanlæg bliver klarlagt. Klarlæggelse af ret-

tigheder er udgangspunktet for, om det er anlægsmyndighed eller led-

ningsejer, der har forpligtigelsen til at afholde udgifter til det nødvendige

ledningsarbejde. Formålet er netop i samarbejde med ledningsejeren at

undersøge og vurdere, om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås.

Der er efter Transportministeriets opfattelse ekspropriationshjemmel til

fordel for Energinet i bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved elektriske

anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (el-sikkerhedsloven).

På den baggrund vurderer Transportministeriet ikke, at anlægsloven bør

indeholde en ekspropriationshjemmel til fordel for Energinet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 27/79

Det er Transportministeriets umiddelbare vurdering, at lovforslagets § 8,

stk. 2, vil omfatte ledninger, hvortil der blev eksproprieret efter lov om

ekspropriation i militært øjemed til forsvarsformål. Det fremgår af § 1 i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, at

lovens regler finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen

er hjemlet ekspropriation til formålet.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre lovforslagets §

Ledninger på søterritoriet

Aalborg Forsyning ønsker at få afdækket, hvem der er ansvarlig for udgif-

terne ved eventuel omlægning af forsyningsledningerne til Egholm. Der

mangler ifølge forsyningen retspraksis vedr. gæsteprincippet for lednin-

ger på søterritoriet.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriet ikke har kendskab

til, at der er taget stilling til retsstillingen for ledninger på søterritoriet i

forhold til betaling for nødvendige arbejder i forbindelse med et projekt.

Statens højhedsret gælder på søterritoriet, og det følger heraf, at det kræ-

ver særlig tilladelse fra staten at anbringe faste anlæg på søterritoriet,

herunder ledningsanlæg. Højhedsretten er bl.a. indført i kystbeskyttel-

sesloven, der i § 16 a, stk. 1, nr. 2, fastslår, at der på søterritoriet til andre

formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren (Kyst-

direktoratet under Naturstyrelsen) må udføres anlæg eller anbringes fa-

ste eller forankrede indretninger eller genstande. Det er i forhold til visse

forsyningstyper Energistyrelsen, der har kompetencen til at give tilla-

delse til etablering af den pågældende forsyning på søterritoriet, hvilket

gælder i forhold til rørledninger, hvori der fremføres olie, naturgas, fjern-

varme samt i øvrigt ved etablering af elforsyning på alle spændingsni-

veauer, jf. vejledningen om udlægning af telekabler og visse rørledninger

på søterritoriet. For så vidt angår betaling for udgifter til at sikre eller

flytte ledningsanlæg vurderes det at være afgørende, hvad der fremgår

om dette forhold i en eventuelt givet tilladelse til ledningsanlæggets etab-

lering i sin tid sammenholdt med lovgivningen på dette tidspunkt.

Hvis der ikke heri er taget stilling til andet, lægger Transportministeriet

til grund, at retsstillingen for den pågældende ledning i vand må svare til

den, der gælder for ledninger, som er etableret på land under lignende

omstændigheder. Det vurderes derfor også, at en ledningsejer, der veder-

lagsfrit har fået tilladelse til at etablere et ledningsanlæg i vandet, ikke

kan modsætte sig at sikre eller fjerne anlægget igen for egen regning, hvis

statens råden over søterritoriet gør dette nødvendigt. Statens højhedsret

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 28/79

(rådighedsret) i forhold til søterritoriet indebærer, at staten generelt har

adgang til at regulere forholdene og varetage det offentliges interesser på

søterritoriet, hvorfor det i forhold til ledninger i vand - i lighed med, hvad

der gælder for ledninger etableret på land - må være udgangspunktet, at

ledningsejeren (med et rimeligt varsel) er forpligtet til for egen regning at

gennemføre nødvendige ledningsarbejder, hvis statens udøvelse af rådig-

hedsretten nødvendiggør sådanne arbejder. Som nævnt kan udgangs-

punktet fraviges i fastsatte regler, myndighedsafgørelse eller aftaler mel-

lem staten og den pågældende ledningsejer.

Transportministeriet har derfor ikke imødekommet ønskerne om, at lov-

forslaget skal ændres til, at Vejdirektoratet skal betale for nødvendige

ledningsarbejder i forbindelse med projektet.

Tilrettelæggelse af nødvendige arbejder

Dansk Ledningsejer Forum (DLF) henviser til lovens § 9, stk. 1, og at der

ved planlægning og etablering af anlægsprojekter altid skal tages størst

muligt hensyn til nedgravede ledninger for at undgå unødvendige og be-

kostelige ledningsflytninger og foreslår en proces for dette arbejde.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriet er enig med DLF

omkring forpligtelsen i lovens § 9, stk. 1.

Vejdirektoratet har allerede en proces i forbindelse med anlægsprojek-

terne, hvor ledningsejerne inddrages tidligt for sådanne drøftelser. For-

målet for Vejdirektoratet er netop at få klarlagt de nærmere forhold om-

kring de enkelte ledninger og i samarbejde med ledningsejeren under-

søge og vurderer om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås.

Transportministeriet henviser til den overordnede beskrivelse af led-

ningsarbejder i de almindelige bemærkninger pkt. 3.7.

Tvister

Borgerbevægelsen henviser til, at § 10 ikke indeholder hjemmel til, at no-

gen kan træffe afgørelse. Bestemmelsen giver ikke mening.

Transportministeriet bemærker,

at § 10 beklageligvis indeholder en

tastefejl. Transportministeriet vil rette bestemmelsen, så der er korrekt

henvisning til henholdsvis § 8 og § 9 i lovteksten.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 29/79

Støjisoleringsordning (lovforslagets § 11)

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen og flere borgere be-

mærker, at forslagets § 11, stk. 1, om facadeisolering er for upræcis. Hvor-

når er man ”særlig støjramt”? Grænserne, der fremgår af lovbemærknin-

gerne, er alt for højt sat. Folketinget bør tage ansvaret på sig, hvis det ac-

cepteres at etablere en motorvej så bynært. Ansøgningsfristen for facade-

isolering på 36 måneder er for kort tid. Navnlig i lyset af, at Vejdirektora-

tets støjberegninger ikke har oplyst borgerne om mulig støjpåvirkning

ved vejens fulde kapacitet. Ordningen om facadeisolering bør ikke kun

gælde 60 måneder, men indtil motorvejens fulde kapacitet er nået. Bor-

gerbevægelsen mener, at lovforslaget ellers har uoplyst ekspropriativ

virkning og kan indebære en tilsidesættelse af den naboretlige tåle-

grænse.

Transportministeriet bemærker,

at det er foreslået, at der etableres

en støjisoleringsordning i overensstemmelse med Vejdirektoratets prak-

sis for motorvejsprojektet og i henhold til ”Projektvejledning for admini-

stration af Vejdirektoratets støjisoleringsordning (Vejdirektoratet,

2009)”. Ordningen er en del af anlægsprojektet.

Grænserne for støjniveauet – og dermed udpegningen af boliger, der om-

fattes af ordningen – sker på grundlag af langvarig praksis for facadeiso-

lering i forbindelse med vejstøj og Vejdirektoratets anlægsprojekter. Fa-

cadeisolering tilbydes med henblik på at forbedre de indendørs støjfor-

hold i boligerne. Der ydes tilskud til helårsboliger med et støjniveau over

63 dB, da det er vurderet, at boligens indendørs støjniveau dermed vil

overholde bygningsreglementets krav om Lden 33 dB indendørs pga.

bygningens lydisolation ved 63 dB og derunder.

Transportministeriet har vurderet, at det er nødvendigt at lovfæste ord-

ningen, jf. afsnit 9.5.4 og de specielle bemærkninger til § 11. Fristerne i

ordningen er fastsat på baggrund af Vejdirektoratets praksis og erfaring

med lignende ordninger de sidste 15 år. Det er fortsat vurderingen, at fri-

sten for ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at fore-

tage støjisolering og søge om tilskud herom, er rimelig.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at lovforslagets § 11 ændres.

Finansiering (lovforslagets § 12)

Aalborg Kommune forudsætter, at der tilvejebringes lovhjemmel til Aal-

borg Kommunes medfinansiering på 600 mio. kr., som det er beskrevet i

Aftale om Infrastrukturplan 2035.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 30/79

Flere borgere og foreninger, bl.a. Vestbyens Samråd og Egholms Venner,

betvivler, om det er legalt, at Aalborg Kommune lover en medfinansie-

ring af det statslige projekt på 600 mio. kr.

I flere høringssvar anføres det, at den 3. Limfjordsforbindelse i forvejen

bliver en dyr løsning for Aalborg Kommune, som skal betale for diverse

vejomlægninger. Derfor foreslås det, at lokalvejen og -broen til Egholm

finansieres af staten.

Lars Rom Jensen anfører, at Vejdirektoratets anlægsoverslag mangler

udgifter til 2,5 kilometer ekstra afskærmning ved Drastrup/Hasseris

enge, håndtering af asbestforurening, sikring af de sårbare drikkevands-

boringer ved Drastrup og Hvorup og CO2-udledning under anlægsarbej-

det. Hertil kommer risikoen for budgetoverskridelser/forsinkelser for an-

lægsarbejdet på grund af ekstrafundering som følge af den bløde under-

bund på det meste af strækningen.

Ellen Frydendal anfører, at lovforslaget mangler udgifter til lokalvejen til

Egholm og til ændring af ledningsføringer. Udgifternes størrelse er ikke

nævnt i lovudkastet, men har en betydelig størrelse. De samlede anlægs-

omkostningerne er derfor for lavt sat, dvs. politikerne føres bag lyset, når

de skal tage stilling til udkastet til anlægsloven. Endvidere burde begge

slags anlægsomkostninger have indgået i de samfundsmæssige beregnin-

ger, som Folketingets politikere har brugt som grundlag til deres tidligere

beslutninger vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse.

Kurt Poulsen håber/ønsker, at der ofres alle de kroner og al den viden,

der skal til for at dæmpe støj fra motorvej E45 allerede nu, vent ikke til 3.

Limfjordsforbindelse bygges.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriet er enig med Aalborg

Kommune i, at der skal tilvejebringes den fornødne lovhjemmel til kom-

munens medfinansiering på 600 mio. kr. Dette vil blive indarbejdet i lov-

forslaget.

Transportministeriet bemærker derudover, at Borgerbevægelsen mod en

motorvej i Egholmlinjen har bedt Ankestyrelsen om at rejse en tilsynssag

ift. Aalborg Kommune vedr. 2,5 mio. kr. til medfinansiering af miljøkon-

sekvensvurderingen og medfinansiering af lokalbroen, der overgår til

kommunevej efter anlæg. Ministeriet afventer derfor Ankestyrelsens af-

gørelse.

Domstolsprøvelse (§ 13)

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at der i § 13

mangler en angivelse af, hvem der er søgsmålsberettigede, og at stk. 2

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 31/79

ikke opfylder kravene i Århus-konventionen. Det er utilstrækkeligt, at

retssager skal anlægges i uvished om omkostningerne herved helt frem til

sagen afgøres ved dom. Reglerne om fri proces tilgodeser ikke miljøfor-

eninger, der har meget vanskeligt ved at opnå ret til fri proces.

Transportministeriet bemærker,

at efter Århus-konventionens arti-

kel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for rammerne af

den nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-

hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/el-

ler et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet

den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling el-

ler undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel

6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse

med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at

give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for

rammerne af konventionen.

Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyt-

telse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for

at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Dette afspejles i en række danske plan-, miljø- og naturbeskyttelseslove.

Uanset, at det overordnede forslag til anlægslov ikke eksplicit fastsætter

kredsen af søgsmålsberettede parter, gælder dansk lovs almindelige reg-

ler ved fastsættelse af ’tilstrækkelig interesse’, samt Århus-konventionens

bestemmelser om søgsmålsret, herunder i lyset af lovtraditionerne på

plan-, miljø- og naturbeskyttelsesområdet.

Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af of-

fentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have ad-

gang til administrative eller retlige procedurer for at anfægte private per-

soners og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i

strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forplig-

telse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til

nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets alminde-

lige adgang til at anlægge et civilt søgsmål. Efter Århus-konventionens

artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3

stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive forelø-

bige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og ret-

færdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Det er retten, der skal påse omkostningsniveau. Reglerne om retten til at

opnå fri proces fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

fri proces (bekendtgørelse nr. 2124 af 25. november 2021 om fri proces)

og Civilstyrelsens afgørelser i medfør heraf.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 32/79

Lovens bemærkninger

De indkomne høringssvar, der vedrører lovbemærkningerne til anlægslo-

ven, omfatter såvel redaktionelle ændringsforslag som overordnede kom-

mentarer, kritik og forslag i forhold til lovmærkningernes afsnit og fokus-

områder. Flere borgeres redaktionelle ændringsforslag er søgt indarbej-

det i lovforslagets bemærkninger.

Transportministeriets bemærkninger til øvrige høringssvar vedrørende

lovbemærkningerne følger nedenfor i afsnitsrækkefølge.

Lovforslagets baggrund

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at det frem-

satte forslag er frembragt på baggrund af en forudgående proces, hvor

der i mere end 10 år ikke har været hjemmelsgrundlag for Vejdirektora-

tets aktiviteter og beslutninger vedr. 3. Limfjordsforbindelse. Der er tale

om en væsentlig retlig mangel i den lovforberedende proces.

Borgerforeningen gør gældende, at der er alvorlige retlige mangler i pro-

cessen (lovforberedende), der må medføre, at lovforslaget ikke kan reali-

tetsbehandles, herunder at det manglende hjemmelsgrundlag knytter sig

til:



Vejdirektoratets kompetence til udarbejdelse af VVM-2011 og

miljøkonsekvensrapport-2021

Vejdirektoratets borgerhøringer i 2011 og 2021

Miljøministeriet bemærker, at der forventeligt vil blive offentliggjort nye

vurderingen af målsatte overfladevandsområder og grundvandforekom-

sters tilstand ultimo 2025 og 2026, og at det forventeligt vil være nød-

vendigt at opdatere vurderingerne af påvirkningerne og overensstem-

melse med vandplanlægningen i forbindelse med detailprojektering og

ansøgninger om tilladelser efter f.eks. miljøbeskyttelsesloven og vand-

løbsloven. Miljøministeriet henviser til miljøvurderingslovens § 39 om

kontinuitetsbrud (bortfald af en tilladelse der ikke er udnyttet inden 3 år

efter, den er meddelt).

Transportministeriet bemærker,

at anlægsprojekter, der vedtages i

enkeltheder ved national særlov var formelt undtaget fra VVM-direkti-

vets anvendelsesområde frem til maj 2016, jf. direktiv 2011/92 artikel 1,

stk. 4. Rationalet bag undtagelsesbestemmelsen i Rådets Direktiv

85/335/EØF, artikel 1, stk. 5 og de senere VVM-direktiver var, at VVM-

direktivets mål kunne nås gennem lovgivningsprocessen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 33/79

Anlægsprojekter var derimod ikke undtaget de indholdsmæssige krav i

VVM-direktivet. Både de indholdsmæssige krav og inddragelse af offent-

ligheden skulle ske gennem VVM- og lovgivningsprocessen. Endelig var

det et krav, at projektet vedtages i alle enkeltheder.

I praksis betød undtagelsen for projekter, der blev vedtaget ved anlægs-

lov, at (det daværende) Transport- og Bygningsministeriums projekter,

forud for anlægslovens vedtagelse, gennemgik en miljøkonsekvensvurde-

ring, hvor offentligheden er blevet inddraget i processen i samme om-

fang, som hvis projekterne var omfattet af direktivet. VVM-direktivets

indholdsmæssige krav er således blevet fulgt i praksis.

VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse blev påbegyndt af Nord-

jyllands Amt i 2005 og overgik senere til staten. I henhold til politisk af-

tale i 2009 om færdiggørelse af VVM-undersøgelsen, blev denne færdig-

gjort og fremlagt af Vejdirektoratet i 2011. VVM-undersøgelsen for 3.

Limfjordsforbindelse fra 2011 blev således gennemført med henblik på at

indgå som led i forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse i

overensstemmelse med det dagældende VVM-direktiv.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EF (VVM-direktivet),

som ændret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EF af 16.

april 2014 blev implementeret i vejlovens kap. 2 a (lov nr. 1520 af 27. de-

cember 2014) som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af

lov om offentlige veje mv., jernbaneloven og forskellige andre love (im-

plementering af VVM-direktiv) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om

ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (implemente-

ring/præcisering af VVM-direktiv).

Det fremgår af afsnit 3.5, at Finansloven for 2019 fastsatte, at der skulle

gennemføres en opdatering af den miljøkonsekvensvurdering, som, sup-

pleret med en konsolidering af trafikberegningerne fra 2014, udgjorde

beslutningsgrundlaget (Trafikaftale af 24. juni 2014) for fastlæggelse af

en 3. Limfjordsforbindelse i en linjeføring via Egholm.

Vejdirektoratet har i perioden 2019-2021 gennemført en opdatering af

den ca. 10 år gamle VVM-undersøgelse for 3. Limfjordsforbindelse i Eg-

holmlinjen. Dette har udmøntet sig i en opdateret miljøkonsekvensvur-

dering af Egholmlinjen med nye feltundersøgelser, analyser, miljøvurde-

ringer mv., der er gennemført i henhold til vejlovens kap. 2 a. (miljøkon-

sekvensvurderingen) Hjemlen for Vejdirektoratet til at udfærdige en mil-

jøkonsekvensrapport findes i vejlovens § 17 g.

I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering,

udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,

der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 34/79

når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. En tidssvarende miljøvurde-

ringsrapport og tilknyttede høringer bidrager derfor til et opdateret be-

slutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen til tilladelse jf. artikel 8

a, stk. 6 (direktiv 2014/52/EU), der fastslår, at miljøkonsekvensvurderin-

gerne af et projekt skal være tidssvarende. Der er foretaget offentlig hø-

ring af miljøkonsekvensrapporten for den 3. Limfjordsforbindelse i for-

året 2021, der er sammenfattet i høringsnotatet fra august 2021.

Miljøvurderingsrapporten for den 3. Limfjordsforbindelse er således ud-

arbejdet i overensstemmelse med miljøvurderingsprocessen, der indgår i

vejlovens § 2 a.

Implementering af VVM-direktivet

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen påpeger vedrørende

de generelle bemærkninger til afsnit 10.1, at VVM-direktivets er ikke im-

plementeret rettidigt i forhold til den statslige vejplanlægning. Dette blev

påtalt af EU-kommissionen ved ”Åbningsskrivelse - traktatbrudssag nr.

2019/2221, dokument dateret 11. oktober 2019 (ref.nr. SG-Greffe (2019)

D/14879; C(2019)6661 final)”. Det hjemmelsgrundlag, der er tilvejebragt

ved ændringslov, lov nr. 658 af 08/06/2016, og ændringslov nr. 434 af

16/3-2021, udgør formentlig den implementering af VVM-direktivet, som

er påkrævet af EU-kommissionen i sin åbningsskrivelse. Hele processen

frem til fremsættelse af forslag til anlægslov om 3. Limfjordsforbindelse

som Egholmmotorvej er således pågået i en periode, hvor Transportmini-

steren såvel som Folketinget fuldt ud er bekendt med, at VVM-direktivet

ikke var behørigt implementeret. Hvis Folketinget vedtager nærværende

anlægslov på det foreliggende grundlag, vil Folketinget vedtage en an-

lægslov, der er frembragt efter en proces, hvor Folketingets forpligtelse

efter traktaten til rettidig implementering af VVM-direktivet er åbenlyst

tilsidesat.

Vedtagelsen af anlægsloven vil indebære, at der vedtages en anlægslov,

hvor VVM-direktivets forpligtelser beviseligt er tilsidesat i forhold til bor-

gerne og på bekostning af alle de hensyn der ligger til grund for VVM-di-

rektivet.

Transportministeriet bemærker,

at vejlovens kap. 2 a vedrørende

miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg blev indsat i vejloven (lov

nr. 1520 af 27. december 2014) ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved lov

nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje mv. og

jernbaneloven. De to ændringslove implementerer og præciserer Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (VVM-direktivet), som æn-

dret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 35/79

2014 (under iagttagelse af EU-Kommissionens åbningsskrivelse vedrø-

rende traktatbrudssag nr. 2019/2221 om den danske implementering i

miljøvurderingsloven)

Miljøkonsekvensrapporten, der indgår i det fremsatte lovforslag til an-

lægslov, er dermed tilvejebragt på baggrund af det nødvendige lovgiv-

ningsmæssige grundlag. Hverken forpligtelserne eller hensynene bag

VVM-direktivet er blevet tilsidesat.

Transportministeriet kan derudover oplyse, at miljøvurderingsloven ikke

finder anvendelse på statslige vejanlæg, og at miljøkonsekvensvurdering

af statslige vejanlæg reguleres i vejlovens kap. 2 a. Der er en overordnet

forpligtelse for anlægsmyndigheden til at sikre, at miljøkonsekvensrap-

porten og miljøvurderingerne er tidssvarende og retvisende i forhold til

et konkret anlægsprojekt på godkendelsestidspunktet, jf. VVM-direkti-

vets artikel 8a, stk. 6. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overens-

stemmelse med vejlovens kap. 2 a.

Folketingets vedtagelse af en anlægslov skal ske på grundlag af dækkende

og tidssvarende vurderinger af et anlægsprojekts indvirkninger på og

konsekvenser for miljøet, og følger den tilladelsesproces, der fremgår af

VVM direktivet artikel 8a, stk. 3, der blandet andet forudsætter overhol-

delse af artikel 8a, stk. 6

Vejloven indeholder ikke bestemmelser om forældelse af tilladelser efter

§ 17 j.

I forbindelse med ekspropriation til anlægsprojektet indhentes tilladelser

efter miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1, hvor kommunen vil skulle vur-

dere vandkvaliteten under inddragelse af de gældende vandplaner og

målopfyldelse.

Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen skriver, at Habitatdi-

rektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet først er implementeret på vejlo-

vens område ved bkg. nr. 451 af 8. maj 2017 om administration af visse

arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter. Bekendtgørel-

sens trådte i kraft den 16/5-2017, men finder imidlertid ikke anvendelse

på Egholmmotorvejen, jf. § 12, stk. 2. Borgerbevægelsen er af den opfat-

telse, at ingen af naturbeskyttelsesdirektiverne er iagttaget i nærværende

proces. I 2021 udarbejdes ikke engang en konsekvensvurdering, men kun

en væsentlighedsvurdering/screening. Også den mangler hjemmels-

grundlag.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 36/79

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen anfører desuden, at

Borgerne har påpeget nye fejl i habitatvurderingerne vedr. bilag IV-arter

og udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i miljøkonsekvens-

rapporten fra 2021. Mere specifikt fremhæves, at anlægsprojektet vil

have:



Uacceptable biologiske konsekvenser for udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-området N15, H15 og F1 i strid med habitatdi-

rektivets artikel 6.

Uacceptable biologiske konsekvenser for udpegningsarter og

fugle også uden for Natura 2000-området, hvor linjeføringen

gennemskærer det faktiske levested i strid med fuglebeskyttelses-

direktivet og habitatdirektivets artikel 6.

Uacceptable biologiske konsekvenser for en række bilag IV-arter i

strid med habitatdirektivets artikel 12 og 16.

Uacceptable konsekvenser for den økologiske tilstand i Limfjor-

den i forhold til vandkvalitet og ålegræs. Fjorden er i forvejen i

”dårlig økologisk tilstand” og i den vestlige og østlige ende endda

i ”ringe økologisk tilstand.” Yderligere forringelse er i strid med

vandrammedirektivet.



Transportministeriet bemærker,

at bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj

2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vur-

dering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojek-

ter, samt bekendtgørelse nr. 53 af 22. januar 2018 om ændring af be-

kendtgørelse 451 af 8. maj 2017, ikke finder anvendelse på projekter, der

opnår tilladelse ved anlægslov.

Miljøkonsekvensrapporten for 3. Limfjordsforbindelse er udarbejdet i

henhold til vejlovens kap. 2 a i overensstemmelse med princippet om

one-stop-shop, dvs. hvor processen for miljøkonsekvensvurdering og

processen for vurdering efter bestemmelser, som gennemfører habitatdi-

rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er samordnet og indgår i fælles

miljøvurderingsrapport.

Hvor Folketinget godkender et projekt ved anlægslov, træder loven i ste-

det for den administrative tilladelse. Det betyder, at anlægsprojektet her-

efter skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af

projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Der er i forbin-

delse med samordnet proces for konsekvensvurderinger foretaget en væ-

sentlighedsvurdering iht. habitatdirektivets art. 6, stk. 3, og på baggrund

heraf forudsætning om relevante afværgeforanstaltninger i forbindelse

med anlægsprojektet. Habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdi-

rektivets artikel 5 er ligeledes inddraget i vurderingen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 37/79

Der vil som allerede nævnt i andre dele af høringsnotatet bliver gennem-

ført en Natura 2000-konsekvensvurdering, der udarbejdes som tillæg til

miljøkonsekvensrapporten og sendes i offentlig høring i en 4 ugers peri-

ode.

Forholdet til anden lovgivning / EU-retten

Miljøministeriet kommenterer på beskrivelsen af anden lovgivning, her-

under artsbeskyttelsen og habitatdirektivet og henviser til Lov om Ener-

giø.

Miljøministeriet bemærker desuden, at der til sætningen ”Hvor bestem-

melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor

der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets

interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet

til projektet kan indgå med betydelig vægt”, bør tilføjes ”hvor dette er for-

eneligt med relevant EU-lovgivning”, for at tydeliggøre, at denne vægt-

ning af kriterier ikke påvirker f.eks. vurderingerne af afgørelsernes over-

ensstemmelse med vandplanlægning efter de regler, der implementerer

vandrammedirektivet.

Transportministeriet bemærker

overordnet, at lovforslagets opbyg-

ning, herunder beskrivelse af forholdet til anden lovgivning, følger form

og metodik for andre anlægslove på Transportministeriets område. Det

fremgår direkte af bemærkningerne, at gennemgangen af anden lovgiv-

ning ikke er en udtømmende opregning af hvilken lovgivning, der finder

anvendelse på projektet eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er

nødvendige for projektets gennemførelse. Vægten er lagt på de bestem-

melser, der fraviges med lovforslaget.

Artsbeskyttelsen i dele af habitatdirektivets artikel 12, artikel 13 og artikel

16 implementeres ved anlægsloven. Anlægsloven implementerer ligele-

des områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som også

omfatter områdebeskyttelsen efter fuglebeskyttelsesdirektivet (udpegede

fuglebeskyttelsesområder, der indgår i en række af Natura 2000-områ-

derne), men ikke artsbeskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5,

der reguleres efter national lovgivning.

Afsnit 3.3.1.1 i lov om Energiø indeholder en meget omfattende beskri-

velse af beskyttelsen af Natura 2000-områder og beskyttelse af arter og

deres levesteder. Det fremgår af lovforslaget, at ingen fuglebeskyttelses-

eller habitatområder (Natura 2000-områder) bliver hverken direkte eller

indirekte berørt af anlægsprojektet, og at det gennem afværgeforanstalt-

ninger og kompenserende tiltag vil blive sikret, at de arter, der er omfat-

tet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af vejanlægget. På

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 38/79

den baggrund er det Transportministeriets vurdering, at det ikke er nød-

vendigt at gentage den omfattende beskrivelse fra lov om Energiø.

Beskrivelse af artsbeskyttelsen, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet i afsnit 10.2, svarer til beskrivelsesniveauet i andre love fra

Transportministeriet, senest lov om anlæg af Lynetteholm. Transportmi-

nisteriet har dog præciseret afsnit 3.6.2 og 10.2, hvorefter beskrivelsen

vurderes at være tilstrækkelig i forhold til det konkrete anlægsprojekt.

Transportministeriets anlægsprojekter projekteres og udføres naturligvis

under iagttagelse af og i overensstemmelse med gældende bestemmelser

og ved indhentning af de til enhver tid nødvendige tilladelser. Hensynet

til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt, når kommunen træffer

afgørelser efter bestemmelser, der indeholder skønsmæssige beføjelser.

Dette indebærer naturligvis ikke, at relevant EU-lovgivning kan tilside-

sættes – EU-lovgivning skal som del af dansk lovgivning eller som imple-

menteret i dansk lovgivning iagttages, når kommunerne træffer afgø-

relse.

Klimamæssige påvirkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet peger på, at konsekvenser for

klimaet er behandlet både i kapitel 8 og kapitel 9.16, og foreslår, at tek-

sten samles.

Helt konkret foreslås det, at følgende fakta og forklaringer fra kapitel 9.16

burde stå (eller også stå) i kapitel 8:



At udledninger i anlægsfasen er helt overvejende knyttet til pro-

duktion af materiale

Midlertidige CO2-udledninger svarende til 2,1% af vejtranspor-

tens udledninger i 2018. Er det de 272.000 tons i kapitel 8?

Effekten på trafikken/trafikarbejde: at motorvejen forventes at

øge trafikarbejde lidt (?), men mest forventes at flytte kørsel fra

den centrale del af Aalborg til motorvejen.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriet har noteret forsla-

get.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 39/79

Miljøkonsekvensvurdering

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

En række høringssvar har fokus på miljøkonsekvensrapportens kvalitet,

afgrænsning og indhold, (§ 17 g, stk.1-4). I andre høringssvar problemati-

seres valgte beregnings- og opgørelsesmetoder, samt konkrete vurderin-

ger af påvirkninger, herunder generelle og større risici og fare, der knyt-

tes til anlægsprojektet (§ 17g, stk. 5–6). Endelig kommenterer nogle hø-

ringssvar på miljøkonsekvensrapportens kvalitet, herunder inddragelse

af ekspertise og myndighedsinddragelse i forbindelse med udarbejdelse

af miljøkonsekvensrapporten (§17 g, stk. 7-8).

Flere borgere mener, at konsekvensbetegnelsen ”moderat” er anvendt

mange steder i materialet, uden at Vejdirektoratet redegør for, at dette er

en stor påvirkning – irreversibel lokalt – af natur og miljø. Flere opfatter

dette som sproglig manipulation og mener på den baggrund, at materia-

let skal forkastes.

Mange borgere er bekymrede for, hvad anlæg af en 3. Limfjordsforbin-

delse vil betyde for naturen og de arter, der lever i og ved motorvejstra-

céet – navnlig i Natura 2000-område nr. 15 vest for Egholm. Flere me-

ner, at Natura 2000-området burde omfatte mere af Egholm, især af

hensyn til den lysbugede knortegås.

Flere borgere mener, at Natura 2000-væsentlighedsvurderingen ikke op-

fylder kravene i habitatbekendtgørelsens § 6, og at Vejdirektoratet bør

udarbejde en konsekvensvurdering, som også dækker andre områder end

Natura 2000-område nr. 15, og som vurderer kumulative effekter af pro-

jektet.

Transportministeriet bemærker

overordnet, at statslige vejprojek-

ter, der vedtages ved anlægslov efter vejlovens § 17a, stk. 3, ikke er omfat-

tet af reglerne i vejlovens kapitel 2 a om miljøkonsekvensvurdering

(VVM). Miljøkonsekvensvurderingen for anlægsprojektet vedrørende 3.

Limfjordsforbindelse er udarbejdet i overensstemmelse med vejlovens

kapitel 2 a.

Miljøkonsekvensrapportens vurderinger af anlægsprojektets miljø- og

naturmæssige konsekvenser indgår i lovbemærkningerne til anlægslovs-

forslaget, hvor der for hvert miljøtema er indsat beskrivelser af eksiste-

rende forhold, konsekvenser i anlægs- og driftsfase, samt eventuelle af-

værgeforanstaltninger.

Vejdirektoratet har fortaget afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten,

samt fastlagt og udarbejdet det nærmere indhold. Vejdirektoratet har i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 40/79

perioden 2019-2021 gennemført en opdatering af den 10 år gamle VVM-

undersøgelse for 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Dette har ud-

møntet sig i en opdateret miljøkonsekvensvurdering af Egholmlinjen

med nye feltundersøgelser, analyser, miljøvurderinger mv., der er gen-

nemført i henhold til vejlovens kap. 2 a.

Vejdirektoratet har afgrænset miljøkonsekvensrapporten i henhold til

lang erfaring med udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger og inden

for rammerne af gældende lovgivning. Videregående og nye undersøgel-

ser mv. i anlægsfasen udgør derfor aktiviteter baseret på faglige vurderin-

ger og fulgt praksis og er dermed ikke ’udskudte aktiviteter’.

De fastlagte rammebetingelser efter lovgivning og handleplaner på for-

skellige niveauer anvendes som referenceramme ved kortlægning, opgø-

relse og vurdering af projektets sandsynlige og væsentlige påvirkninger.

Specifikke opgørelser og vurderinger foretages på baggrund af fastsatte

normer og grænseværdier med anvendelse af faglig-/ekspertbaseret vi-

den og erfaring, samt viden om det omgivende miljø, der er formidlet i

planer med målsætninger mm. De anvendte termer for angivelse af sand-

synlig påvirkning vil i nogle tilfælde være overordnede kvantitative ter-

mer som eksempelvis ’moderat’, mens påvirkninger i andre tilfælde angi-

ves kvalitativt eller kvantitativt mere specifikt.

Miljøkonsekvens- og naturkonsekvensvurderingsprocesserne for anlægs-

projekt samordnes, og resultaterne heraf formidles i miljøkonsekvens-

rapporten med tydelig angivelse af, hvor resultaterne fra naturkonse-

kvensvurderingen indgår. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 451 af 08/05

/ 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved

vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbanepro-

jekter som ændret ved bekendtgørelse nr. 53 af 22/01 2018 2018 (’one-

stop-shop bekendtgørelse’), Principperne heri følges ved gennemførelse

af konsekvensvurdering af anlægsprojekter, der vedtages ved lov

Den nævnte bekendtgørelse indeholder bl.a. bestemmelser om gennem-

førelsen af dele af EU-krav i Rådets direktiv 92/43/EØF som senest æn-

dret ved Rådets direktiv 2006/105/EF (habitatdirektivet), og Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2009/14/EF om beskyttelse af vilde fugle

(fuglebeskyttelsesdirektivet).

I Natura 2000-konsekvensvurderinger er der særlig fokus på levesteder

for dyrearter og plantearter (såkaldte bilag IV-arter) samt levesteder for

vilde fugle i området (udpegningsgrundlaget). Natura 2000-områder er

reguleret i bekendtgørelse nr. 1595 af 06/12/2018 om udpegning og ad-

ministration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse

af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 41/79

I lighed med habitatbekendtgørelsens bestemmelser i § 6, stk. 1. skal der

i forbindelse efter one-stop-shop bekendtgørelsens § 1 a, jf. § 1c, foretages

screening af anlægsprojektet i forhold til, om det kan have væsentlige

virkning for Natura 2000-område, herunder i forhold til bevaringsmål-

sætninger.

One-stop-shop bekendtgørelsens § 1 g fastlægger forbuds- og beskyttel-

sesregler for dyre- og plantearter, der forekommer i Danmark og er listet

som bilag IV dyre- og plantearter (habitatdirektivet). De nævnte regler

inddrages i forbindelse med Trafikstyrelsens stillingtagen i forbindelse

med tilladelser, dispensation og godkendelse i forbindelse vejanlæg både

i og uden for Natura 2000-områder.

Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder eksempelvis en generel forbuds-

regel for en række naturtyper, der er lokaliseret såvel i og uden for Na-

tura 2000-områder.

I forbindelse med anlægslovsprojekter inddrages de fastlagte forbud,

hensyn og processer, der er fastlagt i henhold til vej- og naturbeskyttel-

seslovgivning.

Af lovbemærkningerne i afsnit 9.7 om ’Natur på Land’ fremgår det, at der

indgår naturområder og vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttel-

seslovens § 3 i anlægsprojektets undersøgelsesområde. Også fredsskovs-

arealer og levesteder for fredede arter (Annex IV dyre- og plantearter) er

undersøgt. Der indgår i lovbemærkningernes afsnit 9.7.4 forudsatte af-

værgeforanstaltninger og afsnit 9.7.5 omfatter afværgeforanstaltninger

for Annex IV arter Lignende undersøgelser og vurderinger er foretaget. I

lovbemærkningernes afsnit 9.12 indgår lignende beskrivelser af eksiste-

rende forhold, samt påvirkninger i anlægs- og driftsfasen for for marine

pattedyr. Afsnit 9.13 vedrører fugle.

Den direkte beskyttelse af fugle og dyrearter og deres levesteder er fast-

lagt i bekendtgørelse nr. 521 af 25/03 2021 m fredning af visse dyre- og

plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørel-

sen) samt bekendtgørelse af lov nr 265 af 21/03/2019 om jagt- og vildt-

forvaltning (jagt og vildtforvaltningsloven). Alle vilde fugle er omfattet af

forbuds- og beskyttelsesreglerne i artsfredningsbekendtgørelsen (§ 1, 1).

Artsfredningsbekendtgørelse omfatter også dyrearter (§1, 2) og plante ar-

ter (§ 1,3) som er opført på bilag IV og til stede i Danmark, samt nationalt

fredede dyre- og plantearter (§1, 4).

Artsfredningsbekendtgørelsen beskytter fugle- og dyrearter, deres leve-

steder, reder og æg jf. §4 og 10. Artsfredningsbekendtgørelsens § 6 fast-

lægger regler om beskæring af træer og buske i ynglesæsonen for dyre- og

fuglearter. I Jagt og vildtforvaltningsloven § 6a og § 7 indgår beskyttelse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 42/79

af fugle- og dyrearter og deres levesteder, herunder forbud mod forstyr-

relse af arter, der kan have skadevirkninger for artspopulationer.

Beskyttelse af naturtyper, dyrearter, plantearter og vilde fugle skal såle-

des iagttages efter forskellige regelsæt. De forskellige regelsæt har ind-

gået som ramme for miljøkonsekvensrapportens mange vurderinger af

anlægsprojektets miljø- og naturmæssige konsekvenser i Natura 2000-

område, andre beskyttede områder, samt i forbindelse med vurdering af

specifikke levesteder for dyre-, plante- og fuglearter, samt marine dyre-

og plantearter. Som nævnt vil der blive udarbejdet en Natura 2000-kon-

sekvensvurdering som tillæg til miljøkonsekvensrapporten inden for

rammerne af de ovenfor relevante regelsæt.

Flora og fauna

Miljøministeriet anfører, at tre fugle på udpegningsgrundlaget ikke er

omfattet af Natura 2000-væsentlighedsvurderingen. Det drejer sig om fi-

skeørn, blå kærhøg og dværgterne.

Miljøministeriet vurderer, at en væsentlighedsvurdering ikke er tilstræk-

kelig, men at der bør laves en Natura 2000-konsekvensvurdering for føl-

gende forhold:



Det fremgår af væsentlighedsvurderingen, at gravearbejdet i Lim-

fjorden syd for Egholm vil finde sted i perioden november til

marts, da det vurderes at frigivelsen af næringsstoffer i forårs- og

sommerperioden kan medføre opblomstring af fytoplankton (s.

44/33). Væsentlighedsvurderingen beskriver dette som en pro-

jektforudsætning. Med udgangspunkt i den eksisterende praksis

omkring væsentlighedsvurderinger, er der efter Miljøstyrelsens

opfattelse tale om en aktivitet, der har karakter af en afværgefor-

anstaltning, og at der derfor bør laves en konsekvensvurdering.

Odder er på udpegningsgrundlag i N15 (omfatter vestlig del af

Egholm). At der anlægges faunapassager under motorvejen på

den østlige del af Egholm for at sikre, at Odder kan krydse vejen,

anser Miljøministeriet for at være en afværgeforanstaltning.



Miljøministeriet peger på, at der ifølge miljøkonsekvensrapporten plan-

lægges yderligere undersøgelser af yngle- og rastesteder for odder og fla-

germus. Det, at undersøgelserne ikke er foretaget på forhånd, gør det

svært at vurdere, om det kan afvises, at projektet vil skade yngle-/raste-

steder for flagermus og odder. Det gør det ligeledes svært at vurdere om

der på nuværende tidspunkt er foretaget de nødvendige besigtigelser og

vurderinger, eller om nogle af disse kan udskydes. Miljø- og Fødevarekla-

genævnet har i afgørelse vedrørende Baltic Pipe-projektet bemærket,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 43/79

"...at habitatvejledningens omtale af muligheden for at udskyde en vurde-

ring forudsætter, at bilag IV-hensynet varetages i forbindelse med efter-

følgende tilladelser." (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoe-

relse/8027f331-6db4-4b88-9876-e7e4767c19e9 . Herved kompenseres

for tab af yngle- og rastesteder på længere sigt.

Miljøministeriet anfører, at der mangler en detaljeret beskrivelse af kvali-

tetselementets ålegræssets ift. miljømål og tilstand og påvirkningen heraf

– og dermed overensstemmelse med vandplanlægningen.

I det selvstændige afsnit om overfladevand ift. vandområdeplaner (9.15

Overfladevand) beskrives alene den samlede økologiske tilstand, men

ikke for kvalitetselementet ålegræs, som skal belyses. Der mangler derfor

mere konkrete beskrivelser og vurderinger i forhold til vandplanlægning,

svarende til niveauet for beskrivelser og vurderinger af N2000 områder

og strengt beskyttede arter.

Danmarks Naturfredningsforening Aalborg (DN Aalborg) er positive over

for de planlagte faunapassager, men mener ikke, at disse passager hin-

drer, at motorvejen vil fungere som barriere for pattedyr og padder, og at

mange dyr vil blive trafikdræbte. DN Aalborg er også positive overfor, at

man planlægger at genskabe ca. 86 ha natur, men mener ikke, at det rok-

ker ved, at anlægsprojektet også medfører tab af natur permanent, her-

under flere naturtyper, som ikke kan erstattes. DN Aalborg opfordrer til,

at der fra projektstart laves en plan for, hvor erstatningsnatur placeres,

herunder så etablering af erstatningsnatur kan begyndes, inden aktuelle

naturområder påvirkes negativt af projektet. DN Aalborg ønsker sikker-

hed for, at områder til erstatningsnatur bliver erhvervet samtidig med en

vedtagelse af anlægslov og indskrevet i denne lov.

Geohav anfører, at miljøkonsekvensrapporten vurderes at være under

forventeligt sagligt niveau, mangelfuld og ikke imødekommer de lov-

bundne formkrav fastsat jf. § 17 g i Lov om ændring af lov om offentlige

veje m.v., VVM-direktivet og Miljøvurderingsloven; Miljøkonsekvensrap-

porten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet og den på-

krævede beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på

miljøet mangler vurderinger på de kumulative effekter af asbestholdigt

materiale deponeret i linjeføring og undersøgelseskorridor. Det er doku-

menteret kendt viden, som har været udeladt af samtlige VVM-undersø-

gelser vedrørende 3. Limfjordsforbindelse.

Oluf Karlsen henviser til lovforslagets kapitel 9 Miljø og Naturmæssige

konsekvenser, hvor der står, at " der vil blive etableret erstatningsnatur

og andre kompenserende tiltag i anlægsfasen, når arealer inddrages per-

manent, vurderes det, at konsekvensen for de beskyttede bilag IV-arter

ikke vil være væsentlig, og dermed at den økologiske funktionalitet for

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 44/79

arterne fortsat vil kunne opretholdes”. Men i miljøkonsekvensrapporten

står der også, at man ikke kender padder og strandtussens påvirkning af

støj. Disse dyr anvender lyde til at tiltrække hinanden under parringspe-

rioden, og indflydelse af trafik støj er ikke kendt.

Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland (DOF) har forståelse for beho-

vet for en langsigtet løsning på de trafikale udfordringer men appellerer

til, at linjeføringen tilpasses, så den er mindre skadelig for truede og

sjældne fugle, og så den ikke skader muligheder for naturoplevelser nær

Aalborg. DOF Nordjylland finder det uacceptabelt med en løsning, der

væsentligt påvirker yngle- og rasteområder og mener, at dette kan und-

gås ved at vælge alternative løsninger.

Egholms Venner (EV) undrer sig over, at en beskyttet art som skestork,

der, ifølge EV, ofte befinder sig i Nørredybet, ikke er nævnt i miljøkonse-

kvensrapporten.

Annette Roed Ottosen mener, at linjeføringen vil ødelægge flere beskyt-

tede dyrearters levesteder, gennemskære et Natura2000-område og øde-

lægge store stilleområder for dyr og mennesker. Endvidere mener An-

nette Roed Ottosen, at Egholmforbindelsen er ulovlig ifølge EU’s habi-

tatsdirektiv.

Ingelise Tarber mener, at projektet er på kant med international lovgiv-

ning, herunder navnlig i relation til de udpegede Natura 2000-områder

ved Egholmlinjen.

Flere borgere mener, at miljøkonsekvensrapporten indeholder adskillige

graverende fejl, herunder at der ikke tages højde for bl.a. beskyttede arter

såsom strandtudse og lysbuget knortegås på Egholm. Bl.a. Michael Fast

mener, at der er mangler i redegørelsen for både flagermus- og strand-

tudsepopulation og habitat – både i anlægsloven og miljøkonsekvensrap-

porten. Lisbeth Gjørtz Fast er stærkt bekymret for projektets potentielle

indvirkning på strandtudsens levebetingelser samt bestanden af lysbuget

knortegås og påpeger, at der kun findes ca. 7.300 lysbugede knortegæs

på verdensplan, heraf 80 % i Danmark – og af disse opholder 94 % sig

periodevis i projektområdet.

Transportministeriet bemærker,

at årsagen til at fiskeørn, blå kær-

høg og dværgterne ikke er omfattet af Natura 2000-væsentlighedsvurde-

ringen, er at Miljøministeriet i deres svar medtager de arter, der var fore-

slået fjernet fra udpegningsgrundlaget i de nyeste basisanalyser, på det

tidspunkt hvor vurderingerne blev udarbejdet. Med de nye naturplaner,

som pt. er i høring, er arterne tilbage på udpegningsgrundlaget, og de vil

derfor indgå i den supplerende miljøkonsekvensvurdering.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 45/79

Transportministeriet kan oplyse, at det er en projektforudsætning, at gra-

vearbejdet skal foregå i vintermånederne for at begrænse påvirkningen af

ålegræs og frigivelse af næringsstoffer. Transportministeriet er enig i, at

denne forudsætning vedrørende gravetidspunktet kan betragtes som en

afværgeforanstaltning, og at der derfor skal udarbejdes en Natura 2000-

konsekvensvurdering.

Det er praksis at lave faunapassager langs vandløb og i øvrigt under mo-

torveje for at mindske barriereeffekten. Da området er et fouragerings-

område for odder, som er på udpegningsgrundlaget, kan anlæg af fauna-

passager, anses for at være en afværgeforanstaltning. Transportministe-

riet er enig i, at det understøtter behovet for en Natura 2000-konse-

kvensvurdering.

Transportministeriet kan oplyse, at det ikke er muligt at kortlægge alle

træer for potentielle yngle- og rastesteder for flagermus i en miljøkonse-

kvensvurdering. Det vil først ske på et detailniveau, når det er planlagt

hvilke træer der berøres, og hvilke træer der kan bevares. En kortlægning

giver først mening, når man er tæt på starttidspunktet for anlægsarbej-

det, idet nye yngle- og rastesteder kan opstå i perioden fra miljøkonse-

kvensrapporten er færdig til anlægsarbejdet igangsættes. For 3. Lim-

fjordsforbindelse er der tale om en periode på ca. 4-6 år.

Der skal desuden foretages en veteranisering af større træer, inden eg-

nede træer fældes. Det skal gøres af en aborist med erfaring med vetera-

nisering. Dette udføres i starten af detailfasen, som starter ca. 2 år inden

anlægsfasen.

Tilsvarende er gældende for odders yngle- og rastesteder, idet de kan op-

stå i perioden fra miljøkonsekvensrapporten er færdig til anlægsarbejdet

igangsættes. De yderligere undersøgelser er derfor nødvendige for at

sikre odderens yngle- og rasteområder bedst muligt.

Det er korrekt, at fragmenteret natur er en betydelig trussel for biodiver-

siteten. Ved etablering af 29 faunapassager imødekommes de dele af bar-

riereeffekten, der påvirker små og mellemstore dyr (padder og de nævnte

pattedyr). Der er ikke planer om faunabroer over motorvejen, men lav-

broen over Østerådalen samt faunapassager langs Limfjordens sydkyst,

på Egholms syd- og nordkyst, på Limfjordens nordkyst, langs Lindholm

Å og på strækningen mellem Høvejen og Hvorup Mose er dimensioneret

til passager af mellemstore pattedyr herunder rådyr.

I forbindelse med Naturpakke maj 2016 er mulighederne for at udvikle

erstatningsnatur for de generelt beskyttede naturtyper og erstatningsle-

vesteder for beskyttede arter belyst bl.a. baseret på en systematisk op-

samling af danske erfaringer i forbindelse med større anlægsprojekter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 46/79

Erfaringerne, i forhold til erstatningsnatur for arter af dyr, er at erstat-

ningsarealet skal have udviklet sig til den, eller de, naturtyper, som arten

anvender i dens livscyklus og derfor etableres i god tid inden det oprinde-

lige levested nedlægges. ‘God tid’ afhænger af artens mobilitet, spred-

ningsveje, krav til levested og om der anvendes assisteret spredning. Sær-

ligt for strandtudse kan tilstanden af erstatningsnatur være velfunge-

rende inden for 1-2 år. Der er desuden opnået betragtelig erfaring med

etablering af erstatningsvandhuller for padder i Danmark. Samtidig er

padderne den gruppe af beskyttede arter, hvor etablering af nye leveste-

der har vist de bedste resultater.

Biodiversitet handler om mangfoldighed i naturen. Biodiversitet kan må-

les som antallet af arter og naturens tilstand overvåges igennem et natio-

nalt overvågningsprogram (NOVANA). Der findes ikke et egentligt sam-

let mål for biodiversiteten i et område. Det forventes ikke, at antallet af

arter ændrer sig med anlæg af motorvejen, men at den enkelte art kan

ændre antal og/eller tilstand særligt i forbindelse med arealinddragelse

og forstyrrelser i anlægsfasen. Ved anlæg af relevant erstatningsnatur

kan disse ændringer modvirkes.

Der er i miljøkonsekvensrapporten vurderet på den samlede konsekvens

for naturen på baggrund af krav om etablering af erstatningsnatur/’kom-

pensation for tab af naturområder’ (afværgeforanstaltning).

I miljøkonsekvensrapportens kapitel 13 ”Natur på land” er projektets på-

virkninger af strandtudse beskrevet og vurderet, herunder også påvirk-

ninger fra trafikstøj. For at mindske en eventuel påvirkning fra trafikstøj

på strandtudse i yngletiden skal kompensationsvandhuller for strand-

tudse anlægges langt fra vejanlægget for at minimere en mulig påvirk-

ning fra trafikstøj.

Der kan utvivlsomt skabes bedre forhold for flora og fauna i de naturom-

råder i kystlandskabet, der findes i Limfjords-oplandet, men det er ikke

dette projekts formål eller opgave. I forbindelse med miljøkonsekvens-

vurderingen af 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen vurderes det, om

der sker en væsentlig påvirkning af eksisterende flora og fauna pga. pro-

jektet, og der forudsættes etablering af afværgetiltag, hvis det er tilfældet.

Den samlede konsekvens for naturværdierne vurderes på baggrund af

gennemførte afværgetiltag. Den kystnatur, der bliver påvirket af projektet

erstattes af opfyldning syd for Egholm, hvor der etableres et større om-

råde med erstatningsnatur i form af strandeng/strandoverdrevs-område.

Påvirkning af fugle, herunder lysbuget knortegås, er beskrevet og vurde-

ret i miljøkonsekvensrapportens kapitel 19 Fugle. Da udbredelsen af åle-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 47/79

græs er stor i Nibe og Gjøl Bredning vurderes påvirkninger af fødegrund-

lag, og påvirkninger fra tab eller forringelse af fødesøgningsområder som

begrænsede.

Påvirkning af lysbuget knortegås og øvrige fugle på udpegningsgrundla-

get for N15 fremgår herudover af miljøkonsekvensrapportens kapitel 20

Natura 2000, samt af bilag 1 Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Gra-

veaktiviteter vil medføre sedimentspild i vintermånederne, hvor udpeg-

ningsgrundlagets trækfuglearter er til stede. Da der er tilstrækkeligt med

fødemuligheder inden for Natura 2000-området for bl.a. planteædende

arter som lysbuget knortegås, knopsvane, pibeand mv. vurderes det, at

der ikke vil være påvirkninger af fuglenes fødegrundlag eller deres mulig-

hed for at søge efter føde inden for Natura 2000-området, mens graveak-

tiviteterne foregår.

Rambøll har, på baggrund af VVM-undersøgelsen fra 2011 og ny viden

indsamlet ved feltundersøgelser, samt videnskabelige rapporter og artik-

ler, foretaget vurderinger af projektets påvirkninger af marin flora og

fauna.

Det skal understreges, at det netop er forudsat i projektbeskrivelsen at

udgravning til sænketunnelen foregår om vinteren af hensyn til ålegræs-

set. På den måde undgås påvirkninger fra sedimentspredning i vandsøj-

len, som kan begrænse planternes vækst. Vurderingen fremgår af miljø-

konsekvensrapportens kapitel 15 Marin Bundflora, hvor det også er be-

skrevet, at det forudsættes, at der graves om vinteren.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis i miljøvurderinger, er der fo-

retaget lytning efter flagermus i udvalgte områder, hvilket fremgår af

miljøkonsekvensrapportens kapitel 13 Natur på land og bilag 2 Natur-

kortlægningsrapport. Der kan ikke lyttes intensivt i et så stort undersø-

gelsesområde, og derfor er der udvalgt områder, hvor motorvejstracéet

krydser vigtige ledelinjer, som fx Lindholm Å og Østerå og ved Møl-

holmsøerne syd for Limfjorden.

Habitatdirektivets bilag IV omfatter en lang række arter knyttet til det

marine og terrestriske miljø. Ikke alle arterne er relevante at beskrive og

vurdere i forbindelse med projektet. Flere af arterne er mere eller mindre

almindelige i Danmark og vil kunne registreres uanset, hvor et motorvej-

projekt placeres. Således findes arter af flagermus, hvoraf alle er omfattet

af habitatdirektivets bilag IV, overalt både i det åbne land og i byområ-

der. Det er derfor ikke muligt at placere store tekniske anlæg i områder,

hvor der ikke er arter på habitatdirektivets bilag IV.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 48/79

Hav- og vandmiljø

Miljøministeriet har ved gennemgang af miljøkonsekvensrapporten for 3.

Limfjordforbindelse konstateret flere mangler og har over for Vejdirekto-

ratet tilkendegivet, at de væsentligste mangler efter Miljøministeriets

vurdering indebærer, at det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg/et

supplement til den miljøkonsekvensrapport, der var i høring februar-

april 2021, og gennemføre en ny høring over dette tillæg.

Generelt vurderer Miljøministeriet, at der i miljøkonsekvensrapporten

mangler mere konkrete vurderinger af udledninger af MFS, herunder

eventuelle overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav. Hvis der forud-

sættes udledningstilladelser, der sikrer overholdelse af miljøkvalitetskrav

for MFS og vurderinger af udledningernes forenelighed med vandplan-

lægning, skal dette fremgå, således at det er tydeligt, at der ikke er en en-

delig vurdering af det foreslåede projekts forenelighed med vandplanlæg-

ningen.

Der er endvidere ikke redegjort fyldestgørende for, om alle relevante stof-

fer (MFS) er medtaget i miljøkonsekvensrapportens beskrivelser og vur-

deringer, eksempelvis er oliestoffer nævnt overordnet, men der er ingen

konkrete oplysninger om PAH-forbindelser i vejvandet.

Sammenfattende redegørelser for påvirkningernes konsekvenser for de

målsatte vandløbs aktuelle tilstand og mulighed for målopfyldelse mang-

ler imidlertid i miljøkonsekvensrapporten, og det er derfor ikke umiddel-

bart muligt at konkludere, om der i denne sammenhæng faktisk er over-

ensstemmelse mellem projektet og vandplanlægningen for de berørte

målsatte vandløb.

Det gælder generelt, at beskrivelser og vurderinger af forholdet mellem

påvirkninger af målsatte overfladevandsområder og vandplanlægningen

skal afspejle en mere konkret tilgang for de enkelte kvalitetselementer og

projektets betydning herfor. Projektet skal vurderes i forhold til indsats-

bekendtgørelsens bestemmelser om, at tilstanden ikke må forringes og

målopfyldelse ikke hindres.

Dette gælder for de enkelte kvalitetselementer, der beskriver den økologi-

ske tilstand (rodfæstet vegetation, klorofyl, bundfauna og nationalt speci-

fikke stoffer) og den kemiske tilstand (EU prioriterede stoffer), Disse vur-

deringer af projektet skal også afspejles i bemærkninger lovforslaget, idet

der generelt er valgt et forholdsvis detaljeret og beskrivende niveau.

For vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er der alene oplyst om

tilstand, og der savnes oplysninger om miljømål, ligesom det er angivet

for de målsatte vandløb og søer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 49/79

Bemærk, at i miljøkonsekvensrapporten for projektet skal der vurderes i

forhold til ålegræs dybdeudbredelse og ikke kun den arealmæssige på-

virkning, idet kvalitetselementets tilstand vurderes i forhold til udbre-

delse af dybdegrænsen for ålegræs/rodfæstede bundplanter.

Søren Liedtke Thorndahl anfører, at det mangler at blive belyst, hvordan

langtidseffekterne af sedimentspredning vil påvirke fjordens bundflora-

og fauna og risiko for iltsvind. Søren Thorndal udtrykker især bekymring

for ålegræsset i Natura 2000-området vest for Egholm og på knortegå-

sens rastepladser nord og øst for Egholm. Herudover belyses det ikke,

hvordan området øst for Egholm og i Nørredybet vil påvirkes af sejlads

på de lavvandede arealer i etableringsfasen og ved nedramning af spuns

og pæle, mv. Da gennemstrømningen nord og øst om Egholm er lille, kan

effekterne ved sedimentresuspension være betydelige for bundflora og –

fauna.

Transportministeriet bemærker,

at der har været en dialog mellem

Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet omkring de kvalitetselementer, der ind-

går i tilstandsvurderingerne, herunder hvad der gemmer sig i begre-

bet ’tilstrækkelig beskrivelse og vurdering af påvirkning af de konkrete

berørte vandforekomsters aktuelle tilstand og mulighed for målopfyl-

delse’.

Transportministeriet kan oplyse, at der vil blive udarbejdet et supple-

ment til miljøkonsekvensrapporten, og at der vil blive foretages en ny of-

fentlig høring over dette og Natura 2000-konsekvensvurderingen.

Sedimentspild og følgerne deraf er beskrevet og vurderet i miljøkonse-

kvensrapportens kapitel 19 om påvirkninger af fugle, miljøkonsekvens-

rapportens kapitel 17 om påvirkninger af fisk og miljøkonsekvensrappor-

tens kapitel 15 om påvirkninger af marin bundflora. Påvirkning af vand-

område 235 Nibe Bredning og Langeraks økologiske tilstand er beskrevet

og vurderet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 21 Overfladevand.

I miljøkonsekvensrapportens kapitel 4 Sediment, suspension og hydrau-

lik er de hydrografiske forhold i Limfjorden beskrevet og det er vurderet,

hvilken påvirkning etablering af en 3. Limfjordsforbindelse kan give an-

ledning til. De helt fine sedimentfraktioner, som f.eks. ler, tager længst

tid om at bundfældes. Som eksempel vil der i områder med f.eks. 2 m

vanddybde gå ca. 1 dag før alt det organiske sediment er bundfældet (teo-

retisk estimat).

Som beskrevet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 14 Vandkvalitet op-

står der sjældent iltsvind i de lavvandede områder af Limfjorden omkring

Egholm. På den nærmest beliggende NOVANA målestation, VIB3711-

00001 (Figur 14-1), hvor vanddybden er på ca. 10 meter, ligger målinger

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 50/79

af iltindholdet i bundvandet over 6 mg/l i løbet årene 2015-2020. Derfor

vurderes iltsvind ikke at udgøre et problem for vandmiljøet omkring Eg-

holm på grund af den lave vanddybde og den stærke strøm i sejlrenderne.

I miljøkonsekvensrapportens kapitel 15 Marin Bundflora og miljøkonse-

kvensrapportens kapitel 16 Marin Bundfauna er påvirkning fra sediment-

spredning på fjordens bundflora og bundfauna beskrevet og vurderet.

Her er også vurderet på påvirkningernes varighed og den samlede konse-

kvens af sedimentspredning (tilførsel af sediment i vandsøjlen).

Der er foretaget feltundersøgelser af undervandsvegetation og bundfauna

omkring Egholm, herunder også i N15. Som det fremgår af miljøkonse-

kvensrapportens kapitel 15 Marin Bundflora, Figur 15-2, er der foretaget

kortlægning af udbredelse og dækningsgrad af ålegræs og havgræs på

flere transekter rundt om Egholm, herunder også i områder med naturty-

pen 1140. Kapitel 16 Marin Bundfauna, Figur 16-1, viser stationer, hvor

der er indsamlet bundfaunaprøver, herunder også i områder med natur-

typen 1140. Det er i projektbeskrivelsen forudsat, at inden anlægsarbej-

det vedrørende etablering af broen over Nørredyb igangsættes, foretages

en uddybning af Nørredyb, med det formål at reducere anlægsarbejdets

og de færdige broers barriereeffekt og sikre at vandgennemstrømningen i

Nørredyb opretholdes. Derfor vurderes det at vandgennemstrømningen

opretholdes igennem projektet.

Grundvand og drikkevand

Miljøministeriet peger på, at anlægsprojektet primært går gennem områ-

der med særlige drikkevandsinteresser, og at det fremgår af miljøkonse-

kvensrapporten, at der i forbindelse med detailprojekteringen vil blive

udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at

eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet

ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsfore-

komsters tilstand.”

Miljøministeriet anfører, at miljøkonsekvensvurderingen mangler vurde-

ringer af påvirkning af grundvandsforekomsternes tilstand og deres mu-

lighed for målopfyldelse.

Aalborg Forsyning mener, at der som erstatning for ”grundvandsskov”

bør findes arealer til erstatningsskov i grundvandsdannende oplande, der

er til gavn for grundvandsbeskyttelsen, og at der allerede på nuværende

tidspunkt bør tages særlige hensyn til forsyningens anlæg og ledninger

tæt på eller i berøring med motorvejsanlægget, hvis Vejdirektoratet væl-

ger at pålægge vejbyggelinjer efter anlæg af motorvejen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 51/79

Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg og Aalborg Forsyning me-

ner, at lovforslaget bør inkludere tinglyste dyrkningsdeklarationer til be-

skyttelse af drikkevand ved en vigtig kildeplads i Drastrup, og at tab af rå-

dighedsindskrænkninger skal kompenseres, og at forsyningen bør side-

stilles med grundejerne i området og indgå som part for de enkelte ejen-

domme på lige vilkår med grundejeren i drøftelserne af detailprojekte-

ring, forundersøgelser, moniteringsprojekter mv., eftersom rådigheds-

indskrænkningerne har en værdi, der i de fleste tilfælde overgår jordens

værdi. Forsyningen oplyser, at Foreningen Grundvandssamarbejde Aal-

borg er påtaleberettiget på de tinglyste deklarationer og dermed rette

vedkomne i relation til rådighedsindskrænkninger.

Aalborg Forsyning mener, at forsyningen bør nævnes i lovforslaget under

”Planforhold”, og at opretholdelse af kloakeringsforhold, varmeforsyning

og forsyning af drikkevand er vigtige emner, der skal berøres under over-

skriften ”Befolkning og menneskers sundhed”. Aalborg Forsyning mener

også, at forsyningen bør sidestilles med grundejerne i området, så der

sikres bedre muligheder for at minimere påvirkninger af indvindingen,

herunder drøftelser om tilslutningsanlæg (fastholdelse af krav om B-an-

læg) og inddragelse i detailprojekteringsfasen.

Aalborg Forsyning støtter oprettelsen af et moniteringsprogram og me-

ner, at det bør fremgå af lovforslaget, at forsyningen skal være part i og

del af denne proces, samt skal inddrages meget tidligt i detailfasen.

Aalborg Vand A/S fastholder som tidligere angivet i høringssvar, at forsy-

ningen gerne går i dialog med Vejdirektoratet, bl.a. om overvågning af

mængden og kvaliteten af grundvand både i anlægs- og driftsfasen samt

om udformningen af tilslutningsanlægget ved Ny Nibevej for at sikre, at

tilslutningsanlægget udformes, så grundvandsressourcen og vandindvin-

dingsboringerne ved Drastrup beskyttes bedst muligt.

Ulla Rasmussen peger på, at der i lovforslaget er foreslået en række af-

værgeforanstaltninger for at imødegå en forurening af grundvandet, men

disse tiltag er behæftet med flere risikomomenter. I anlægsfasen, før

disse foranstaltninger er etableret, er det nødvendigt af sænke grund-

vandsspejlet, hvilket giver risiko for en indsivning af forurenende stoffer

til grundvandsmagasinerne. I driftsfasen er der risiko for forurening med

olie og kemiske stoffer som følge af utilsigtede udslip fra trafikken på de

nye vejanlæg. Hertil kommer forureningen med klorider som følge af den

glatførebekæmpelse, der med sikkerhed vil blive udført på vejstræknin-

gen. Tidligere undersøgelser [Kristiansen m.fl. 2003; Roseth og Jacob

2010] viser at op til 50% tab til grundvandet af klorider, selv om området

er kloakeret. Undersøgelser viser endvidere at kloriderne spredes som

aerosoler op til 100 m fra vejen [Blomqvist m.fl. 2001]. Ud over den di-

rekte risiko for et forhøjet indhold af klorider i grundvandet, giver en

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 52/79

saltbelastning af området desuden en forøget risiko for udvaskning af

tungmetaller kan nå grundvandsmagasinerne, specielt hvis disse er dår-

ligt beskyttede, som tilfældet er i Drastrup [Nordstrom 2005; Linde

2007].

Lisbeth Gjørtz Fast er stærkt bekymret for projektets potentielle indvirk-

ning på drikke- og grundvand og mener, at der allerede i anlægsfasen, i

forbindelse med grundvandssænkningen, vil forekomme påvirkninger af

kvaliteten af den naturlige grundvandskemiske sammensætning, som

bringer projektet i strid med de beskyttelseskrav der gælder for OSD-om-

råderne.

Mange borgere er bekymret for både Aalborg og Nørresundbys drikke-

vand ift. en alvorlig forurening, idet linjeføringen går direkte hen over to

af Aalborgs vigtigste drikkevandsboringer, der indeholder ca. 1/3 af by-

ens vandreservoirer. Et område, der i dag er pålagt strenge regulativer for

netop at forhindre forurening.

Flere borgere mener, at Egholmlinjen vil medføre høj risiko for, at uøn-

skede stoffer forurener grundvandsmagasiner og er af den grund negativt

stemt over for lovforslaget, herunder ophævelsen af beskyttelsen af

grundvandsmagasinet.

Transportministeriet bemærker,

at der har været en dialog mellem

Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet omkring de kvalitetselementer, der ind-

går i tilstandsvurderingerne, herunder hvad der gemmer sig i begre-

bet ’tilstrækkelig beskrivelse og vurdering af påvirkning af de konkrete

berørte vandforekomsters aktuelle tilstand og mulighed for målopfyl-

delse’.

Transportministeriet kan oplyse, at der vil blive udarbejdet et supple-

ment til miljøkonsekvensrapporten, og at der vil blive foretaget en ny of-

fentlig høring over dette og Natura 2000-konsekvensvurderingen.

Som angivet i miljøkonsekvensrapporten er grundvandsmagasinerne i

Aalborg Kommune mange steder dårligt beskyttede fra naturens side og

dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede stoffer. Beho-

vet for at beskytte grundvandet er derfor stort, og der skal ved planlæg-

ning, udførelse og drift af motorvejen tages særlige forholdsregler for at

undgå forureninger af grundvandet i motorvejstracéet. Tiltag til beskyt-

telse af grundvandet er derfor helt centralt for såvel anlægsfasen som for

det færdige vejprojekt. Aalborg Kommune har løbende været inddraget i

forhold til at beskytte drikkevandsboringer og kildepladser ved Drastrup

og Lindholm vandværker, ligesom emnet er grundigt vurderet i miljøkon-

sekvensrapportens kapitel 23 Geologi og grundvand.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 53/79

Påvirkning af grundvandmagasinerne forventes primært at ske i anlægs-

fasen, hvor der skal foretages midlertidig grundvandssænkning i forbin-

delse med anlæg af bygværker. Da der er tale om midlertidig grund-

vandssænkning, vurderes ændringer i den naturlige vandkemi ikke at ud-

gøre et væsentligt problem, men forholdet vurderes nærmere i detail-

planlægningen. De midlertidige grundvandssænkninger forventes at fo-

regå i de terrænnære grundvandsmagasiner, og der forventes ikke væ-

sentlig påvirkning af de grundvandsmagasiner, der anvendes til indvin-

ding af drikkevand.

For at sikre det bedst mulige grundlag for at afværge skade på grundvan-

det, kan der eksempelvis nedvibreres afskærende vægge (spuns) og arbej-

des med reinfiltration, så grundvandssænkningens udbredelse minime-

res og irreversible lokale ændringer af grundvandskemien, som følge af

iltning, øget nedsivning og saltvandsindtrængning, minimeres og be-

grænses til små lokale områder af magasinet. Herved undgås ændringer

af de kemiske forhold i større områder af drikkevandsmagasinerne, som

kan have betydning for indvindingen af drikkevand i området.

Vejdirektoratet har under udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen

været i tæt dialog med Aalborg Kommune og vil under detailprojekterin-

gen fortsat være i tæt dialog med kommunen, Aalborg Forsyning og be-

rørte vandværker, så grundvandsressourcen og vandindvindingsborin-

gerne ved Drastrup og Lindholm beskyttes bedst muligt. Det er en forud-

sætning for projektets gennemførelse, at risikovurderingen foretages, og

at der ved detailprojekteringen planlægges de nødvendige afværgetiltag

og grundvandsovervågning til sikring af drikkevandsressourcen. Der for-

ventes ikke, at der skal nedlægges almene drikkevandsboringer ved

Drastrup og Lindholm kildepladser.

I miljøkonsekvensrapporten er konsekvensen af de naturlige grund-

vandskemiske forhold ved oppumpning af grundvand i forbindelse med

grundvandssænkning samlet set vurderet at være moderat, da der netop

er behov for yderligere undersøgelser, så de nødvendige afværgeforan-

staltninger kan indarbejdes, og risikoen minimeres.

Hvad forurening fra trafikken samt glatførebekæmpelse på den færdige

motorvej angår, vil alt vejvand i de sårbare drikkevandsområder blive op-

samlet i et lukket afvandingssystem, hvor det ledes via tætte regnvands-

bassiner inden udledning til vandløb og andre recipienter. Risikoen for

forurening i forbindelse med kraftige regnskyl er håndteret via indreg-

ning af klimafaktor ved dimensionering af motorvejens afvandingssy-

stem. Evt. mindre vindsprøjt i forbindelse med kraftige regnskyl vurderes

ikke at udgøre en væsentlig risiko for forurening af grundvandsressour-

cen. Dels fordi der vil være tale om lokale og kortvarige hændelser, hvor

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 54/79

mængde og omfang ikke er væsentlig set ift. drikkevandsressourcens om-

fang, dels fordi langt størsteparten af forurenende stoffer fra vejvand til-

bageholdes i de øverste jordlag.

For at skåne følsomme vandløb over for påvirkninger fra vejsalt, anbefa-

les det at øge anvendelse af alternativ glatførebekæmpelse. Det er ligele-

des angivet i miljøkonsekvensrapporten, at Vejdirektoratet løbende ar-

bejder på at nedsætte mængden af vejsalt på vejene. Det sker blandt an-

det ved saltlagespredning, GPS-styret spredning, bedre vejrprognoser til

præventiv saltning, udvikling af strækningsprognoser til estimering af

mængden af nødvendigt vejsalt baseret på trafik, udformning, vind og

nedbør samt optimering af saltningen baseret på varmeafgivelsen fra tra-

fikken til vejbelægningen.

I miljøkonsekvensrapporten vurderes påvirkningen af det omkringlig-

gende miljø, ved spild af olie og andre miljøfremmede stoffer i anlægsfa-

sen, samlet set at være begrænset og meget lokal. Det forudsættes, at

større spild håndteres i henhold til en beredskabsplan og i øvrigt forven-

tes fjernet i forbindelse med oprydningsarbejdet.

Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der permanent og midlerti-

digt erhverves arealer og rettigheder, og der kan også blive pålagt servi-

tutter og byggelinjer, jf. afsnit 3.3 i lovbemærkningerne. Det fremgår af

vejlovens § 98, stk. 2, at ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret

bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet be-

stemmes i det enkelte tilfælde. Erstatninger for ekspropriation udmåles

efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.

Klimapåvirkning

Kystbeskyttelse

Egholm Dige- og Pumpelag og Gitte Røndrup (medlem af laget) anfører,

at påvirkningen af diger, afvandings- og pumpeanlæg på Egholm ikke er

behandlet i forslag til anlægslov af en 3. Limfjordsforbindelse, hvilket an-

ses som en stor fejl, da lagene holder øen vandfri ifbm højvande og/eller

stormflod samt løbende afvander øen via pumpeanlæg.

Egholm Digelag og Egholm Pumpelag og Gitte Røndrup ønsker at blive

hørt i forbindelse med de påtænkte foranstaltninger, idet lagene vurde-

rer, at foranstaltningerne har væsentlig betydning for lagenes varetagelse

af deres funktioner. Digelaget oplyser desuden, at man ikke er indstillet

på uden videre at afgive sin råderet over digeanlægget og afvandingska-

nalerne og ønsker ikke at afgive delvis råderet. Digelaget ønsker desuden

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 55/79

ikke uden videre at acceptere, at tværsnitsarealet i Limfjorden formind-

skes uden en velunderbygget prognose for betydningen heraf for lagene

samt fuldstændig erstatning for de ulemper, som lagene påføres. Endvi-

dere mener Digelaget, at alle planlagte foranstaltninger skal forelægges

Sammenslutningen af dige- og pumpelag i Nordjylland. Pumpelaget ef-

terspørger en klar beskrivelse af, hvordan Vejdirektoratet planlægger, at

afvandingsforholdende på Egholm sikres – både i etableringsfasen og si-

denhen. Lagene mener ikke, at de nævnte problemstillinger i tilstrække-

lig grad er inddraget i Vejdirektoratets overvejelser og ønsker at indgå i

dialog herom.

Søren Liedtke Thorndahl mener, at der i lovforslaget er en mangelfuld

stillingtagen til klimaforandringernes påvirkning af de tekniske anlæg.

Der henvises til afklaring i detailfasen, men det vurderes, hvordan tilpas-

ning til klimaforandringerne vil fordyre projektet, før lovforslaget vedta-

ges. Klimaforandringerne vil over de kommende årtier medføre ændrin-

ger i nedbørs- og dermed overfladeafstrømningsforhold, stigning i hav-

vandspejl samt ændringer i grundvandsspejl. Netop fordi den valgte li-

nieføring placeres i lave og kystnære områder, er projektet udfordret af

usikkerheden ved klimafremskrivningerne. I lovforslaget redegøres for

tiltag ift. kraftigere og hyppigere nedbørshændelser samt klimasikring af

Egholm-tunnelen ift. stormflod og havvandspejlsstigninger. Andre udfor-

dringer foranlediget af et i fremtiden ændret klima skal først afklares i

detailplanlægningsfasen - for eksempel omfanget af forbelastning på

blødbund og grundvandssænkning. Det kan fordyre og forsinke projektet

væsentligt, hvis der skal laves yderligere forbelastning på blødbund,

grundvandssænkninger (midlertidige eller permanente), højvandssikrin-

ger mv. Alternativt, hvis der ikke dimensioneres tilstrækkeligt for fremti-

dige forhold, vil miljømæssige konsekvenser og skadesomkostninger ved

fx sætningsskader, regnbetinget oversvømmelse, oversvømmelse pga.

højtstående grundvand, stormfloder, kunne være betydelige. Det må

være en forudsætning for projektets vedtagelse, at der laves en mere de-

taljeret risikovurdering ift. klimaforandringernes påvirkning af projektets

økonomi.

Steffen Lervad Thomsen anfører, at miljøkonsekvensrapporten ikke bely-

ser, hvordan ændrede strømningsforhold vil påvirke i ekstremsituationer

- eksempelvis under stormflod. Kan etablering af sænketunnel samt land-

vinding syd for Egholm potentielt forværre stormfloder med øget fre-

kvens og omfang af oversvømmelser på Egholm og kystnære områder

langs fjorden som følge heraf? Herudover er der i strømningsanalysen

ikke vurderet, hvordan klimaændringer og et globalt stigende havand-

spejl vil påvirke gennemstrømning og stormflodsrisiko. DMI forudsiger i

deres klimaatlas en middelvandspejlsstigning i Limfjorden på ca. 50 cm i

2070-2100. Konsekvenserne for oversvømmelsesrisiko, iltsvind, gen-

nemstrømning, bør belyses i udvalgte klimascenarier.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 56/79

Carsten Jespersen er bekymret for det flade land syd og nord for Egholm

og selve Egholm, som han forudser kommer mere eller mindre til at for-

svinde ved vandstigninger om ca. 30 år, og om ikke andet så med hyppige

oversvømmelser, og hans begrundelse for østforbindelse var, at her var

landskabet betydeligt højere. Han henviser til artikel i Nordjyske Stiftsti-

dende 8. december 2021, og spørger om det ikke giver anledning til at

overveje, om forbindelsen er fremtidssikret.

Steffen Lervad Thomsen mener, at miljøkonsekvensrapporten er mangel-

fuld, hvad angår klimaforandringer, ved kun at forholde sig til en kote

+3,0 for Egholmtunnelen ift. havvandsstigning og til afledning af vejvand

fra vejanlægget. Hvad angår havvandsstigning refereres der, i baggrunds-

rapporten Teknisk beskrivelse af Egholmtunnelen til et teknisk notat da-

teret 8. september 2010 vedr. Designvandstand. Der er siden 2010 sket

adskillige opdateringer af klimascenarier, der tyder på større vandstands-

stigninger end forudsat i 2010. Ifølge Klimaatlas vil vandstanden i den

østlige del af Limfjorden kunne stige til 1,80 m (svarende til en 20 års

hændelse), en 50 års hændelse til 1,86 m og en 100-årshændelse til 1,90

m i perioden 2070-2100 RCP 8.5. Ved en vandstandsstigning på 1,8 m,

vil det meste af Egholm blive oversvømmet og med sikkerhed i linjeførin-

gen, og det samme gælder det meste af Hasseris Enge, hvilket vil kunne

få store konsekvenser for vejanlægget i form af ustabilitet og erosion. De

vurderinger er fejlagtigt ikke eksisterende i miljøkonsekvensrapporten el-

ler i høringsgrundlaget for anlægsloven.

Hvad angår stigende grundvandsstand, som følge af klimforandringerne,

vil Egholm, Hasseris Enge og Sofiendals Enge jf. (Klimatilpasning,

KAMP) i værste fald have grundvand stående på terræn i 2070 (0 – 0,10

m over terræn), da områderne i forvejen er lavtliggende og kun kan op-

retholdes til brug for byudvikling / landbrug gennem massiv dræning.

Hvad høj grundvandsstand har af betydning for stabiliteten af vejanlæg-

get, fremgår heller ikke af miljøkonsekvensrapporten eller høringsgrund-

laget for anlægsloven. Derfor bør anlægsloven ikke behandles af Folke-

tinget, før konsekvenserne ved stigende havvands- og grundvandsstand

for Egholmlinjen er tilvejebragt, vurderet og der er fastlagt afhjælpende

foranstaltninger.

Kystdirektoratet bemærker overordnede, at det i forbindelse med an-

lægsloven bør overvejes, om der er behov for at kystbeskyttelseslovens §

3 også er omfattet. Det fremgår således af udkastet, at der skal foretages

ændringen i eksisterende kystbeskyttelse.

Transportministeriet bemærker,

at der i forbindelse med skitsepro-

jektering af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen er taget højde for

fremtidige havvandsstigninger, kraftigere og hyppigere nedbørshændel-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 57/79

ser, idet afvandingen af motorvejen er dimensioneret hertil. Egholmtun-

nelen klimasikres eksempelvis ved at føre tunnelrampernes vægge og kø-

rebaner op til 3,0 m over daglig vande i Limfjorden. På Egholm og de

kystnære strækninger syd og nord for fjorden er motorvejen placeret på

minimum 2,5 m høje dæmninger, hvilket betyder, at kørebanerne alle

steder ligger mere end 2,5 m over dagligt vande i Limfjorden.

Egholmlinjen omfatter desuden etablering af et nyt kystdige på den syd-

lige del af Egholm, hvorved der skabes et nyt landområde bag ved diget.

Kystdiget har til formål dels at afkorte tunnelens længde, dels at sikre

området omkring tunnelportalen mod permanente oversvømmelser.

Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, ændres gennemstrøm-

ningstværsnittet i Limfjorden ikke ved gennemførelse af vejprojektet

(hverken syd- eller nord for Egholm). Derfor vil der umiddelbart ikke op-

stå nogen tilbageholdelse af vandet, og digerne vil derfor ikke blive påvir-

ket.

På strækninger hvor motorvejens linjeføring krydser et vandløb flere

gange, søges vandløbene forlagt, så krydsning af motorvejen helt undgås.

Dermed sikres motorvejen og vandløbene også ift. øgede vandmængder

pga. klimaændringer. Vejdirektoratet vil under detailprojekteringen fast-

lægge de endelige dimensioner for alle større vandløbs- og faunapassager

under hensyntagen til fremtidige klimaændringer, herunder øget nedbør

og stigende grundvand, i samarbejde med Aalborg Kommune. Det vurde-

res på den baggrund, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger

som følge af oversvømmelser i driftsfasen.

Egholm dige- og pumpelag vil blive orienteret og inddraget i detailpro-

jekteringsfasen. Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der perma-

nent og midlertidigt erhverves arealer og rettigheder, og der kan også

blive pålagt servitutter og byggelinjer, jf. afsnit 3.3 i lovbemærkningerne.

Det fremgår af vejlovens § 98, stk. 2, at ved ekspropriation til erhvervelse

af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, med-

mindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Erstatninger for ekspro-

priation udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og

vejloven.”

Kystbeskyttelse af landområder langs Limfjorden, herunder Egholm, lig-

ger uden for anlægsprojektets rammer.

Kystdirektoratet har i mail af 25. oktober 2019, efter forespørgsel fra Vej-

direktoratet om tunnelens placering og landopfyldning på sydsiden af

Egholm, svaret følgende:

”Hvis I beskriver forholdet i en anlægslov, og i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 58/79

øvrigt forholder jer til det miljømæssige i placeringen, vil det ikke være

noget, Kystdirektoratet har bemærkninger til.”

Lovforslaget indeholder ikke en fravigelse af § 3 i kystbeskyttelsesloven.

Hvis der i forbindelse med anlægsprojektet skal gennemføres kystbeskyt-

telsesforanstaltninger omfattet af den pågældende bestemmelse, skal der

indhentes tilladelse. Det er derimod foreslået, at naturbeskyttelseslovens

§ 65 b, stk. 1, fraviges i lovforslaget, hvorfor der ikke skal indhentes di-

spensation til tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, jf.

bemærkninger til naturbeskyttelse.

Jordforurening

Sundhedsmæssig påvirkning

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremhæver at asbest-

forurening i forbindelse med anlægsprojektet vil føre til: Uacceptable

sundhedsmæssige risici for befolkningen i forhold til lungehindekræft

ved indånding når anlægget påbegyndes på uoplyst grundlag med etable-

ring midt i Dall, Aalborg og Nørresundbys gamle (uregistrerede) asbest-

deponier på land, og når op hvirvlet asbestfibre fra fjordens sediment

tørrer ud i strandkanten langs fjorden. Risikoen forsvinder ikke af, at de-

poniernes kendte eksistens afvises af Vejdirektoratet og Transportmini-

steren. Uacceptable sundhedsmæssige risici for bughindekræft og testi-

kelhindekræft ved synkning af asbest, når asbestfibre aflejret i fjordens

sediment frigives til vandsøjlen og føres med strømmen til badeområ-

derne bl.a. ved Egholm, Nørresundby strandpark, Friluftsbadet, og Aal-

borg Havnebad, eller optages i fødekæden i fisk, fugle og pattedyr.

Borgerbevægelsen mener, at for mange områder ikke blev forurenings-

kortlagt i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten,

herunder navnlig for asbest. Bevægelsen mener desuden, at der er fejl i

beskrivelsen af miljøkonsekvenserne, herunder glemte asbest-deponier

med tonsvis af asbestaffald, der bl.a. er bortskaffet som opfyld i søer og i

fjorden med gradvis landindvinding til følge, som burde være beskrevet

og vurderet i rapporten.

Syv medlemmer af Aalborg Byråd (SF, R, Ø) mener, at omfanget af as-

bestforekomster og deres placering bør afdækkes, og at der bør udarbej-

des en plan for håndteringen af dette affald i anlægsperioden, inden en

eventuel anlægslov fremlægges for Folketinget – herunder i særdeleshed

vedrørende asbestforekomsterne i bunden af Limfjorden. Tilsvarende

mener de syv byrådsmedlemmer, at der er behov for en afdækning vedrø-

rende PFAS, som ikke er omfattet af miljøkonsekvensrapporten, samt en

plan for håndtering af PFAS, inden en anlægslov eventuelt fremlægges

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 59/79

for Folketinget. Enhedslisten Aalborg føjer hertil, at hverken asbestfor-

hold eller PFOS/PFAS håndteres i miljøkonsekvensrapporten, og at disse

forhold bør afdækkes og planlægges, før der fremlægges et forslag til an-

lægslov i Folketinget.

Fremtidens Aalborg (FA) er bekymret for, at den planlagte linjeføring vil

medføre store risici for miljøet, for de arbejdere, der skal udføre anlægs-

arbejdet, og for beboere i områderne. FA finder det i forlængelse heraf

yderligere bekymrende, at transportministeren i et samråd i oktober

2021 omtaler en undersøgelse af asbestforekomster som noget, der kan

ske efter en anlægslovs vedtagelse. I stedet anbefaler FA, at der foretages

målinger af asbestniveauerne i det vestlige Aalborg i overensstemmelse

med Miljøstyrelsens kriterier for at kortlægge problemets omfang.

Kano- og Kajakklubben Limfjorden ønsker en større sikkerhed for, at

klubbens medlemmer fortsat kan færdes i farvandet uden sundhedsrisiko

forårsaget af øget forurening ved anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.

Kano- og Kajakklubben mener i forlængelse heraf, at dette vil nødvendig-

gøre yderligere undersøgelser, før anlægsarbejderne igangsættes.

Nørholm Egnes Samråd samt Nørholm og Omegns Borgerforening sav-

ner dokumentation for projektets hensyntagen til asbestforhold og me-

ner, at det er overvejende sandsynligt, at asbestfibre er spredt i et større

område langs Limfjorden ved Aalborg, herunder hvor linjeføringen er

planlagt til at krydse fjorden.

Mange borgere mener, at der bør laves en ny miljøkonsekvensrapport,

som bedre medtager asbestproblematikken. Endvidere finder bl.a. Tor-

ben Knudsen, at det er stik imod hovedideen med en miljøkonsekvens-

rapport og muligvis lovstridigt, at transportministeren offentligt har ud-

talt, at forhold vedrørende asbest kan håndteres i projektperioden.

Flere borgere gør indsigelse mod anlægsloven for en 3. Limfjordsforbin-

delse, bl.a. med den begrundelse, at forhold vedr. asbest og PFAS efter

deres mening ikke er undersøgt tilstrækkeligt forud for anlægslovens

fremlæggelse.

Oluf Karlsen anfører Kapitel 9.19.2: Om der er forekomster af asbest

både i tunnelføringen og tilslutning/motorvejskryds og lavbro, bør fore-

tages, inden projektet vedtages. En sådan undersøgelse skal være med i

miljøkonsekvensrapporten og beskrive hvordan man vil flytte jord med

asbest.

Søren Liedtke Thorndahl peger på, at der i lovforslaget henvises til, at

eventuel jordforurening i linjeføringen skal afdækkes. Det er velkendt at

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 60/79

linjeføringen, både i Mølholm og i Lindholm, skal krydse gamle fyld-

pladsområder, som blandt andet har være brugt til asbestdeponi. I og

med at omfanget af den nuværende forurening ikke er kortlagt, kan even-

tuelle oprensnings- og afværgetiltag få betydelige miljømæssige og øko-

nomiske konsekvenser for projekteret, som pt. er uafklaret og bør afkla-

res før en vedtagelse.

Flere borgere anfører, at supplerende miljøkonsekvensvurderinger af den

3. Limfjordsforbindelse ikke kan vente til detailprojekteringen, hvor man

allerede har besluttet sig for at gennemføre anlægsprojektet. Et deponi

for asbestholdige materialer lige syd for Limfjorden er ikke medtaget i

miljøkonsekvensrapporten, selvom det er netop her, en tunnel skal an-

lægges ud til øen Egholm ude i fjorden. En jordforureningsattest fra Re-

gion Nordjylland viser nemlig, at linjeføringen er blevet lagt igennem en

godkendt fyldplads for et af de største nordjyske erhvervseventyr, Dansk

Eternit Fabrik. Ifølge Vejdirektoratet vil man ikke forholde sig til den

mulige forurening, før man tager fat på detailprojekteringen umiddelbart

inden det egentlige anlægsarbejde. Men det er ifølge juraprofessor og for-

sker i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh i strid med EU-lov-

givningen.

Transportministeriet bemærker,

at i miljøkonsekvensvurderingen

er der foretaget en omfattende vurdering af risikoen for at støde på as-

bestholdig jord eller anden forurening i forbindelse med anlægsarbejdet.

Vurderingen er baseret på regionernes kortlægning af aktiviteter, der kan

have forårsaget forurening på et givent areal (V1) eller dokumenteret for-

urening (V2). Hvis et areal ikke er kortlagt på trods af formodninger om

asbest, så kan det skyldes, at der for nuværende ikke findes jordkvalitets-

kriterier for asbestindhold.

Som supplement til Region Nordjyllands kortlægning har Rambøll udført

en systematisk gennemgang af historiske kort og luftfotos med henblik

på at finde arealer i undersøgelseskorridoren, hvor der gennem tiden er

sket ændringer i arealanvendelsen, hvilket kan indikere en eventuel op-

fyldning samt forurening. De historiske luftfotos kan ses på vores hjem-

meside: https://www.vejdirektoratet.dk/vvm/limfjorden/miljoe/forure-

net-jord.

Region Nordjyllands nye V1 kortlægning af området syd for Limfjorden

er baseret på en formodning om forurening med asbestholdigt materiale

samt slam og er først blevet V1-kortlagt efter udarbejdelsen af miljøkon-

sekvensrapporten for en 3. Limfjordsforbindelse. Som det fremgår af Re-

gion Nordjyllands skrivelse til Aalborg Kloak er der primært formodning

om asbestforurening langs Limfjordens kyst og ved lergravene.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 61/79

Miljøkonsekvensrapporten foreskriver allerede, at der for eventuelle fo-

rekomster af asbest eller forureninger i motorvejens tracé skal ske nær-

mere undersøgelser og håndteres i henhold til gældende regler. Det nye

V1-kortlagte område vil blive håndteret på samme måde som de allerede

beskrevne og potentielt forurenede områder, som fremgår i miljøkonse-

kvensrapporten. Der er således ingen begrundelse for en supplerende

miljøvurdering på baggrund af den nye V1-kortlægning.

Det er helt normal procedure, at der først i detailfasen sker en undersø-

gelse af såvel V1-som V2-kortlagte arealer i vejens tracé ved en miljøtek-

nisk graveundersøgelse. Vejdirektoratets miljørådgiver vil i detailfasen

etablere søgerender for at finde udbredelsen på en eventuel forurening og

også grave vertikalt for at undersøge, hvor dybt en eventuel forurening er

udbredt. Der graves ned til intakte jordlag, og det opfyldte område tegnes

ind på kort. Området opgraves senere af Vejdirektoratets entreprenør

under miljø- og arbejdsmiljømæssigt tilsyn.

Ved fund af asbest eller asbestholdig jord skal såvel arbejdsmiljølovgiv-

ningen som miljøbeskyttelsesloven overholdes. Arbejdstilsynets retnings-

linjer for håndtering af asbest beskytter de arbejdere, som skal opgrave,

transportere og deponere asbesten, mens miljøbeskyttelseslovens be-

stemmelser beskytter omgivelserne mod støvgener og spredning af as-

best. Eventuelt asbestholdig jord skal bortskaffes i overensstemmelse

med Aalborg Kommunes affaldsregulativ.

Det skal bemærkes, at håndtering af asbest er en kendt problematik på

Vejdirektoratets større anlægsprojekter, idet der findes ikke-kortlagte el-

ler ikke tidligere fundne forureninger af asbestholdige byggematerialer i

forbindelse med nedrivning af ejendomme. Enten som byggematerialer

på bygningen eller som opfyld under bygninger eller kørearealer. Dette

håndteres som beskrevet ovenfor. Det skal nævnes, at der er almen oplys-

ningspligt til kommunen, hvis Vejdirektoratets entreprenør støder på

ikke-kortlagte eller ikke tidligere fundne forureninger i vejtracéet.

Vedrørende PFAS/PFOS har Aalborg kommune oplyst, at det alene er det

gamle Civilforsvarsdepot på Gammel Hvorupvej 150, 9400 Nørresundby,

der er beliggende tæt ved motorvejstracéet. Region Nordjylland har de-

cember 2021 foretaget en indledende forureningsundersøgelse, bl.a. for

PFAS/PFOS, på denne lokalitet. I forbindelse med eventuelt gravear-

bejde i nærheden af denne eller andre lokaliteter forurenet med

PFAS/PFOS, vil der i dialog med Aalborg Kommune blive taget hensyn til

eventuel jord- og/eller grundvandforurening. Ligeledes vil der blive taget

hensyn til eventuel grundvandforurening i forbindelse med eventuel

grundvandssænkning m.m.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 62/79

Øvrige kilder, ud over brandøvelsespladser, til PFAS-forurening herun-

der virksomheder, som har anvendt, eller stadig anvender, PFAS-stoffer i

produktionen, renserier, slamdepoter, lossepladser mv., er ikke kortlagt

endnu. Dette arbejde pågår i samarbejde mellem Aalborg Kommune og

Region Nordjylland.

Forbrug af råstoffer

Miljøministeriet påpeger, at i forhold til spørgsmålet om indvinding af

råstoffer til brug for projektet skaber § 1, stk. 1, nr. 5, usikkerhed om,

hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve anlægsprojektets om-

råde skal anses for en del af det samlede projekt i anlægslovens forstand

eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets projektbegreb,

og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af anlægs-

projektet. På det grundlag må det antages, at råstofindvinding til brug for

anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse ikke er en del af anlægslovens pro-

jektbegreb. Det betyder ligeledes, at det må antages, at fravigelse af

dispensationskrav efter naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og

§ 65 b, stk. 1, ikke gælder i forbindelse med en tilladelse fra regionen til

råstofindvinding til brug for projektet i tilfælde af, at der skal etableres et

nyt graveområde med henblik på at forsyne anlægsprojektet med råstof-

fer.

Transportministeriet bemærker,

at anlægslovens anvendelsesom-

råde ikke er afgrænset geografisk. Anvendelsesområdet er aktivitetsrela-

teret (funktionelt), idet loven finder anvendelse på udførelsen af det på-

gældende statslige anlægsprojekt. Formuleringen i § 1, nr. 5, udgør be-

myndigelsen for Transportministeren til at foretage de dispositioner, som

er nødvendige for at det samlede anlægsprojekt, jf. § 1, nr. 1-4, kan gen-

nemføres. Dette er i overensstemmelse med Transportministeriets prak-

sis for anlægslove. Tilsvarende formulering anvendes i lov om anlæg af

en jernbane over Vestfyn. Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 indebærer,

at ministeren direkte med hjemmel i anlægsloven kan gennemføre og ud-

føre de fysiske indgreb i naturen, som er en forudsætning for det ved lo-

ven tilladte anlægsprojekt.

Råstofindvinding til brug for anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse falder

uden for lovforslagets projektbegreb og skal i stedet anses for et selv-

stændigt projekt, der afledes af anlægsprojektet. Det betyder ligeledes, at

fravigelse af dispensationskrav efter naturbeskyttelseslovens § 50, § 65,

stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, ikke gælder i forbindelse med en tilladelse fra

regionen til råstofindvinding til brug for projektet i tilfælde af, at der skal

etableres et nyt graveområde med henblik på at kunne forsyne anlægs-

projektet med råstoffer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 63/79

Geotekniske forhold

Gitte Røndrup anfører, at de geotekniske målinger ift. etableringsproble-

mer og ikke mindst -omkostninger ved foreslået motorvejsanlæg over Eg-

holm er mangelfulde.

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratet i april 2020 har

udført to geotekniske boringer på Egholm. En boring er placeret på sydsi-

den af øen og den anden boring på nordøstsiden af Egholm. Begge borin-

ger er placeret i traceet af den planlagte motorvej. Begge boringer er ført

12 meter under eksisterende terræn og har i øvrigt også haft til formål at

belyse funderingsforholdene for de kommende bygværker.

I forbindelse med udarbejdelsen af den geotekniske rapport, som indgår i

miljøkonsekvensvurderingen, er der ud over data fra borekampagnen i

2020 generelt inddraget oplysninger fra tidligere udførte boringer, lige-

som der er udført kortstudie af blandt andet høje målebordsblad samt

geologisk overflade-karteringskort.

På Egholm er de tidligere udførte boringer placeret i en afstand af mere

end 300 meter fra motorvejens trace, hvorfor det er valgt at arbejde vi-

dere med boringerne fra 2020 i opdateringsarbejdet, da de nye boringer

vurderes mere retvisende for bundforholdene i traceet. De nye boringer

viser i øvrigt til orientering bundforhold, der er sammenlignelige med de

tidligere udførte boringer.

Støjforhold

I mange høringssvar udtrykkes bekymring om støjpåvirkningen fra mo-

torvejen, herunder at et stort antal borgere, der i dag ikke er belastet af

sundhedsskadelig støj, vil blive udsat for sundhedsskadelig støj i deres

hjem og nære omgivelser. Det anføres, at støjpåvirkning øger risikoen for

bl.a. hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og demens - og indlæringsvan-

skeligheder hos børn.

Beboerne i Lindholm og omegn er nervøse for fejlberedning af støj i ma-

terialet vedrørende den 3. Limfjordsforbindelse. Det drejer sig om Lind-

holm området, hvor der nu er ført en jernbane ud til lufthavnen. Denne

jernbane skal motorvejen krydse over i mange meters højde. Det bevirker

at lyden ikke har modstand og ikke dæmpes, men presses af vestenvin-

den op ad bakken mod udkanten af Lindholm by og kulturarven Lind-

holm Høje. Ændringen af Thisted Landevej i forbindelse med jernbanen

og viadukten over den, har ændret støjmængden markant med mere støj.

Hasseris Grundejerforening (HG) finder det misvisende, grænsende til

manipulerende, at redegørelsen kun viser støj 1 km fra motorvejen. HG

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 64/79

undrer sig desuden over, at Vejdirektoratet ikke anvender direktoratets

egen rapport ”Støjgener fra byveje og motorveje” frem for at henvise til

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. HG mener endvidere, at danske

projekter om nye motorveje bør anvende WHO’s anbefalinger om, at støj

fra vejtrafik holdes under 53 dB.

Henrik Sakstrup kritiserer støjberegningerne i miljøkonsekvensrappor-

ten og henstiller til at Folketinget langs nyetablerede motorveje indfører

en grænseværdi på 52 dB (beskrevet i teknisk notat udført af FORCE for

Miljøstyrelsen) eller på 53 dB, som anbefalet af WHO. Der ønskes også

nye støjberegninger, der tager udgangspunkt i vejens maksimale trafik-

kapacitet og fremherskende vindretning.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen fremhæver, at der vil

komme en uacceptabel stigning i sundhedsskadelig og stærkt generende

udendørs støj for et ubelyst men meget stort antal borgere (indgår ikke i

materialet).

Foreningen Søholt frygter for projektets betydning for bl.a. turisme og

naturforhold og oplyser, at man jf. miljøkonsekvensrapporten er placeret

i den beregnede støjbelastningszone, men alligevel ikke indregnes i mate-

rialet som støjbelastede boliger.

Flere finder det groft misvisende, at miljøkonsekvensrapporten angiver

SBT til 107, hvis ikke motorvejen bygges, og 82 hvis den bygges, fordi

denne beregning medtager opsætning af en ekstra støjskærm placeret på

E45 ud for Dall. Flere mener, at denne støjskærm bør etableres uanset

valg af linjeføring for en Limfjordsforbindelse og derfor ikke bør regnes

med i beregningerne.

Annette Roed Ottosen mener, at myndighederne i Danmark ikke tager

støjs sundhedsskadelige virkninger tilstrækkeligt alvorligt og oplever, at

Aalborg Kommune ved henvendelser henviser til Vejdirektoratet eller

transportministeren, som igen henviser til Aalborg Kommune.

Borgerbevægelsen.DK for en demokratisk motorvejsproces mener, at der

i fremtiden bør bruges betydeligt flere penge på at støjdæmpe eksiste-

rende veje, og at der indtil da ikke bør anlægges flere motorveje. Borger-

bevægelsen mener hertil, at WHO’s støjgrænse på 53 dB skal indarbejdes

i dansk lovgivning.

76 husstande i Drastrup finder det stærkt kritisabelt, at Vejdirektoratet

ikke benytter WHO’s støjgrænse på 53 dB og fremhæver, at støjgener kan

være værre i virkeligheden end på papiret, bl.a. hvis støjberegninger er

gennemsnitsberegninger i løbet af døgnet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 65/79

Miljøministeriet bemærker, at i afsnit 9.5 bør antallet af støjbelastede bo-

liger i driftsfasen som følge af projektet beskrives ligesom reduktionen af

antal støjbelastede boliger som følge af de anførte afværgeforanstaltnin-

ger. Desuden bør det beskrives hvor høje støjbelastninger, der kan blive

tale om, evt. som antal støjbelastede boliger opgjort i 5 dB intervaller.

Transportministeriet bemærker,

at kritikpunkterne til støjbereg-

ningerne og henvisning til WHO’s anbefalinger om 53 dB alle er adresse-

ret i Vejdirektoratets høringsnotat til opdateringen af VVM-undersøgel-

sen fra august 2021:

Opdatering af VVM-undersøgelsen for Egholmlin-

jen (3. Limfjordsforbindelse), Høringsnotat.

I kapitel 9 behandles på-

virkninger på landskab og visuelle forhold, og den planlagte støjafskærm-

ning (ca. 5 km støjskærm) er nævnt i tabel 9-15.

Det skal bemærkes, at Vejdirektoratet løbende arbejder med at indhente

ny viden om støj, som bl.a. omfatter støjgener fra motorveje og byveje.

Men i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet må direktoratet

forholde sig til de gældende grænseværdier, som er fastsat af Miljøstyrel-

sen. I projektet er der arbejdet på at reducere støjen mest muligt for na-

boerne langs den nye motorvej, herunder borgerne i Dall Villaby. Det be-

tyder, at der vil blive opsat en støjskærm langs E45. Det er klart, at skær-

men har det største effekt, når vinden kommer fra øst, men beregnin-

gerne af skærmens effekt er baseret på vejrdata, hvor vinden hyppigst

blæser fra vest.

Støjberegningerne i miljøkonsekvensrapporten er der gennemført på

baggrund af en national støjberegningsmetode og med de støjindikatorer,

som er fastlagt i EU. Europæiske og danske undersøgelser viser, at der er

god sammenhæng mellem støjens gennemsnitsniveauer og de støjgener,

som vejens naboer oplever. De kendte sammenhænge mellem vejstøj og

helbredseffekter er også knyttet til støjens gennemsnitsværdier.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen er gennemført nye trafik-

beregninger med Landstrafikmodellen, og trafikken i støjberegningerne

er yderligere fremskrevet til 2040, hvilket er i tråd med Miljøstyrelsens

anbefalinger, når der planlægges nye veje.

Det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbe-

skyttelsesniveauet, og derfor henholder Vejdirektoratet sig til styrelsens

anbefalinger, hvor den vejledende grænseværdi for boliger er 58 dB.

Vejdirektoratet anvender beregningsmodellen Nord2000, som er en me-

get præcis beregningsmodel, der tager højde for data om blandt andet

vejbelægning, hastighed, vejrforhold og trafikfordeling. Desuden indgår

topografi og afskærmning fra for eksempel bygninger. Beregningsmodel-

len bygger på konkrete støjmålinger af køretøjer, der bl.a. er foretaget i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 66/79

Danmark. På denne baggrund kan modellen beregne udbredelsen af stø-

jen i konkrete situationer.

Vejrforholdene indgår i støjberegningsmodellen. I Danmark blæser vin-

den hyppigere fra V og SV end fra Ø og NØ. Disse forhold er indregnet i

modellen, når støjen beregnes. Det kan ikke afvises, at lokale vejrforhold

i f.eks. Aalborg vil afvige fra de gennemsnitlige vejrforhold, der anvendes

i beregningsmodellen. Det vurderes dog ikke at ændre på den vurdering

af støjforholdene, som er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten og de re-

lative ændringer, der sker i forhold til referencescenariet.

Motorvejens placering i terrænet og støjens udbredelse over forskellige

typer terræn indgår også i støjberegningerne. Det er medregnet, at mo-

torvejen kommer til at ligge højt, når den føres over jernbanen til Aalborg

Lufthavn, og at støjen udbredes over hårdt terræn, når Limfjorden passe-

res på en lavbro. Muligheder for at grave motorvejen ned gennem Hasse-

ris Enge har også været vurderet, men er blevet fravalgt grundet det flade

terræn og højtliggende grundvandsspejl.

Det fremgår af støjberegningerne at der vil være godt 2.600 boliger, som

vil opleve ændringer i støjen i det vestlige Aalborg, hvoraf størstedelen vil

få en forøgelse af støjen. Omkring 1.200 boliger vil opleve forøgelser af

støjen på mere end 6 dB. Desuden vil der være ca. 1.500 af disse boliger,

der ligger i intervallet 53-58 dB. Det skal sammenholdes med at der i re-

ferencesituationen vil være ca. 300 boliger i intervallet 53-58 dB. De fle-

ste af disse boliger vil være beliggende i Hasseris og Sofiendal enge.

Det fremgår ikke, hvordan Henrik Sakstrup når frem til, at 23.000 boli-

ger vil blive påvirket af støj fra en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.

Konkrete forslag om støjreducerende tiltag findes i afsnittet

Konkrete

ændringsforslag og bemærkninger til anlægsprojektet.

Ejendomsforhold

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen påpeger, at der vil fo-

rekomme uacceptabelt tab af materielle goder i form af økonomiske kon-

sekvenser for nærliggende ejendommen, der bliver usælgelige, umulige

at belåne, eller må sælges langt under nuværende ejendomspris. Det er

Aalborgs nuværende dyreste kvarterer. Hvor skal borgere, der hidtil har

værdsat rolige boligområder, bosætte sig herefter?

Hærvejsmotorvej NEJ TAK mener, at alle grundejere, der fremover vil få

en støjbelastning over 53 dB, bør få tilbud om totalekspropriation.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 67/79

Erik Mosegaard Pedersen oplyser, at hvis lovforslaget vedtages, vil opde-

lingen af hans landbrugsejendom i tre nogenlunde lige store stykker med

store omveje fra hovedlodden til de to andre lodder betyde, at han ikke

ser nogen fremtid for ejendommen som produktionslandbrug. Han vil

derfor enten anmode om totalekspropriation eller alternativt være åben

for at afstå ejendommen til jordfordeling.

Transportministeriet bemærker,

at de af borgerbevægelsen og Erik

Mosegaard Pedersen nævnte forhold er behandlet i høringsnotatet vedrø-

rende miljøkonsekvensrapporten for en 3. Limfjordsforbindelse i Eg-

holmlinjen, som er vedlagt lovforslaget.

Synspunktet fra Hærvejsmotorvej NEJ TAK er taget til efterretning, men

indgår p.t. ikke i planlægningen af statslige vejprojekter.

Rekreative forhold

DN Aalborg, Sammenslutningen af Danske småøer, Gitte Røndrup m.fl.

peger på, at motorvejen få stor betydning for Egholm som turistdestina-

tion. De oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis ufor-

styrret ø, hvor der er langt til storbyens larm, vil ikke længere være til

stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for Egholm

som turistdestination vurderes derfor at være væsentlig. DN Aalborg pe-

ger endvidere på, at det også er vigtigt at medregne de tabte naturmulig-

heder, som øen for altid vil miste ved anlæg af en 3. Limfjordsforbin-

delse.

DN Aalborg anfører, at Egholm vil have svært ved at være et attraktivt

mål for naturoplevelser i anlægsfasen. Støj, støv, lyspåvirkning og bloke-

rede stier vil hindre de oplevelser af stilhed og natur, som øen ellers kan

byde på.

Vestbyens Samråd og flere andre mener, at de grønne og de rekreative

områder bliver trængt ved anlæg af en motorvej, herunder af støj og øget

trængsel og forurening. Konkret frygter beboerne i området fra Jernba-

nebroen til Mølholm, at motorvej vil ødelægge adgangen til fjorden.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen og Vestbyens Samråd

anfører, at en 3. Limfjordsforbindelse vil medføre tab af rekreative area-

ler på land og til vands, der benyttes af byens borgere og de mange for-

eninger, der er navnlig knyttet til de vestlige bydele. Problemet forsvin-

der ikke af, at Vejdirektoratet fortier eksistensen af de mange foreninger i

området.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 68/79

Kano- og Kajakklubben Limfjorden finder det mangelfuldt, at de mere

end en halv snes vandsportsklubber, som findes i det vestlige Aal-

borg/Nørresundby ikke indgår i miljøkonsekvensrapportens oversigt

over rekreative interesser i området. Samtidig ønsker klubben at få op-

lyst, om og i givet fald i hvilket omfang der vil komme restriktioner på

medlemmernes adgang til at ro i farvandet nord for Egholm samt Lind-

holm – både under og efter anlægsperioden.

Oluf Karlsen anfører, at lovforslaget mangler en beskrivelse af hvad kon-

sekvensen er af tab af de nærrekreative områder vil få af betydning. De

nærrekreative områder på land eller fjorden er i dag meget stille områ-

der, som i den grad vil blive støjramt. Der mangler beskrivelse af det om-

fang, hvad det er af miljøkonsekvens for de mange sejlklubber, ka-

jak+kano klubber osv. Det må have en miljøkonsekvens og også en sam-

fundsøkonomisk konsekvens i form af sygdomme relateret til støj og

manglende stille rekreative områder.

Transportministeriet bemærker,

at det desværre ikke kan undgås,

at en 3. Limfjordsforbindelse vil have en betydning for Egholms værdi

som rekreativt bynært område og turistdestination, da motorvejen vil

medføre et betydeligt teknisk præg i det ellers uforstyrrede område. Ge-

nerelt vil motorvejen medføre en påvirkning af de rekreative områder i

form af støj. I nogle områder vil påvirkningen fra støj være betydelig, da

der vil ske en markant stigning i støjniveauet, ligesom motorvejsstøjen vil

blive oplevet som fremmed og anderledes end den trafikstøj, som findes i

forvejen. Vurderingerne af de enkelte rekreative områder kan findes i ta-

bel 11-1, s. 202 og tabel 11-6, s. 220 i miljøkonsekvensrapporten.

Landskabelige forhold

Aalborg Stift konstaterer, at den planlagte linjeføring føres over E45 ca.

400 meter syd for Dall Kirke. Ud fra dette, er det Aalborg Stifts vurde-

ring, at Dall Kirkes synlighed i landskabet opretholdes. Ligeledes nævnes

det, at der planlægges for opsætning af støjskærme, for at reducere på-

virkningen af Dall Kirke.

Aalborg Stift skal understrege, at opsætning af støjskærme kan udgøre en

visuel barriere i landskabet og få betydning for indkigget til Dall Kirke.

Ligeledes er det vigtigt at sikre, at den fjernbeskyttelseszone, der er belig-

gende omkring Dall Kirke efterleves og opretholdes, og at planlægningen,

udformningen og materialevalget af støjskærmene, sker i tæt samarbejde

med de kirkelige myndigheder.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen påpeger, at uaccepta-

belt tab af kulturarv og landskab vil forekomme, herunder at øen Egholm

landfæstets, Lindholm Høje skamferes, Østerådalen gennemskæres af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 69/79

endnu et motorvejsanlæg og det flade havbundslandskab syd for fjorden

ødelægges af et enormt byggeri på betonsøjler med lygtepæls-belysning.

Danmarks Naturfredningsforening Aalborg (DN Aalborg) mener, at pro-

jektet vil have store visuelle konsekvenser og fremhæver specifikt dal-

broen over Østerådalen, linjeføringen over Egholm samt motorvejens ge-

nerelle forløb på dæmning over terræn og med støjværn. DN Aalborg me-

ner, at afværgeforanstaltninger aldrig vil kunne dække den visuelle øde-

læggende effekt på oplevelsen af naturen i området.

Kaj A. Jørgensen mener, at der flere steder i materialet mangler ordent-

lige visualiseringer, og at dette må betegnes som en alvorlig mangel ved

miljøkonsekvensrapporten.

Transportministeriet bemærker,

at det fremgår af høringsnotatet

vedrørende miljøkonsekvensrapporten, at anlæg af en 3. Limfjordsfor-

bindelse vil få betydning for den visuelle oplevelse, da der er tale om et

markant anlæg, som flere steder forløber gennem forholdsvist uforstyr-

rede områder.

Hvad angår visualiseringerne, så er fotostandpunkterne udvalgt med fo-

kus på at vise projektet fra områder, hvor der enten bor eller færdes men-

nesker, og derudover har der været fokus på at påvirkningerne af sårbare

landskaber illustreres fra forskellige vinkler og fra punkter fordelt på

strækningen. Visualiseringerne viser derfor ikke hele projektet.

Bemærkningen fra Aalborg Stift er noteret.

Samfundsøkonomiske beregninger

Miljø og klima i samfundsøkonomien

Vestbyens Samråd og flere borgere anfører, at de samfundsøkonomiske

beregninger af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm ville se helt an-

derledes ud, hvis klima og miljø var tillagt større betydning.

Syv medlemmer af Aalborg Byråd (SF, R, Ø) og flere borgere er imod en

vestlig motorvej hen over Egholm under henvisning til, at de trafikale ge-

vinster ikke står mål med de negative effekter for sundhed, miljø og

klima, samt at den samfundsøkonomiske gevinst efter byrådsmedlem-

mernes mening er lille. Det foreslås derfor, at der gennemføres en fornyet

VVM-proces, som omfatter alternative løsninger på de trafikmæssige ud-

fordringer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 70/79

Michael Fast mener, at der ikke er nogen evidens for, at en Egholmfor-

bindelse vil skabe vækst eller tiltrække virksomheder i en størrelse, der

betyder noget samfundsøkonomisk.

Transportministeriet bemærker,

at miljøpåvirkningen generelt er

svær at opgøre i en samfundsøkonomisk analyse, hvor ændringer skal op-

gøres i kroner og ører. ‘Manual for samfundsøkonomiske analyser på

Transportområdet’ beskriver hvilke områder, som ikke medregnes i den

samfundsøkonomiske analyse, herunder en række naturmæssige vær-

dier. Omvendt er ændringer i naturmæssige værdier grundigt beskrevet i

miljøkonsekvensrapporten.

Der er ikke lagt nogle ekstra forudsætninger om vækst i antal virksomhe-

der, som følge af Egholmforbindelsen, ud over de almindelige fremskriv-

ninger.

Følsomhedsberegningerne i samfundsøkonomien

NOAH-Trafik/Rådet for bæredygtig trafik sætter spørgsmålstegn ved ro-

bustheden af den samfundsøkonomiske analyse på baggrund af følsom-

hedsberegningerne, der viser 2,7-2,8% i intern rente ved 25% lavere tids-

gevinster. Samtidig sættes der spørgsmålstegn ved fremtidige trafik-

mængder grundet hjemmearbejde, tiltag mod klimaforandringer mv.

Herudover anføres det i et høringssvar, at Vejdirektoratet bør forvente

kommende tiltag for at dæmpe den trafikale vækst og inddrage dem i

sine forudsætninger.

Transportministeriet bemærker,

at følsomhedsberegningerne udar-

bejdes for at vise robustheden af de samfundsøkonomiske effekter. Tal-

lene skal ikke ses som en egentlig forventning om at tidsgevinsterne kan

lande i intervallet +/- 25% af den beregnede tidsgevinst. Den grundlæg-

gende forventning er, at effekterne lander som beregnet i den trafikale og

samfundsøkonomiske analyse.

Det er rigtigt, at mere hjemmearbejde potentielt kan påvirke pendlings-

mønstrene. Hjemmearbejde kan påvirke vores pendlingsmønstre i form

af færre fysiske møder, men det giver på lang sigt også muligheden for at

øge afstanden mellem bolig og arbejdsplads samt tid til et øget antal ind-

købs- og fritidsture. Det er bl.a. derfor for tidligt at sige noget om den

permanente effekt, både for de enkelte kørselsformer (pendling/er-

hvervsture mv.) samt den samlede effekt på kørslen.

Vejdirektoratet indregner generelt ikke tiltag til begrænsning af biltrafik-

ken, før de er vedtaget politisk.

CO2-effekt i samfundsøkonomien

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 71/79

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen påpeger, at anlægs-

projektet vil føre til acceptable konsekvenser for klimaet, navnlig i lyset af

Paris-aftalen og Folketingets egne klimamål. Konsekvenserne for klimaet

forsvinder ikke af, at Vejdirektoratet undlader at medregne det reelle

CO2-forbrug eller værdiansætter det prismæssigt for lavt.

Flere borgere, bl.a. Annette Roed Ottosen, mener, at Egholmforbindelsen

vil blive Danmarks tiendestørste CO2-udleder i anlægsperioden, men po-

interer, at denne udledning ikke er regnet med i motorvejens interne

rente, som ville ligge på mellem 0,5 og 0,9 hvis den blev medtaget – langt

under den rentabilitet, der normalt gælder for motorveje. Flere fremhæ-

ver, at CO2-udledning ved drift og vedligehold ikke er medtaget i bereg-

ningerne.

Transportministeriet bemærker,

at opgørelser af CO2-udledninger i

forhold til 70-procentsmålet fra opførelse og vedligehold af infrastruktur-

anlæg henføres til de sektorer, hvor produktionen foregår. Det vil sige, at

der ses samlet på bygge- og anlægssektoren i forhold til klimahandlings-

planen. CO2-udledninger fra produktion i udlandet indgår endvidere

ikke i 70-procentsmålet. Dette beregningsprincip er anvendt ensartet

vedrørende alle projekter i Infrastrukturplan 2035, altså ikke kun vedrø-

rende 3. Limfjordsforbindelse.

Brugergevinster i samfundsøkonomien

Kaj A. Jørgensen anfører, at et stigende tidstab over årene i Lim-

fjordstunnelen vil spise af brugergevinsterne i den samfundsøkonomiske

analyse.

Transportministeriet bemærker,

at når tidsgevinster udregnes i en

samfundsøkonomisk analyse, ses der på forskellen imellem en basis og

projektsituation. Selvom tidstabet i Limfjordstunnelen vil stige over

årene efter åbningen af den 3. Limfjordsforbindelse, vil dette ikke blive et

negativt bidrag i analysen, medmindre tidstabet skulle overstige situatio-

nen i basisscenariet, hvor den 3. Limfjordsforbindelse ikke er anlagt. Det

sidste er umiddelbart svært at forstille sig, da den 3. Limfjordsforbin-

delse aflaster Limfjordstunnelen, idet den fungerer som en alternativ

rute. Dermed vil det faldende tidstab i Limfjordstunnelen være en positiv

gevinst for projektet, også selvom at der stadig er forsinkelser i tunnelen

efter anlægget af den 3. Limfjordsforbindelse.

Trafikale forhold og forudsætninger

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, NOAH-Trafik/Rådet

for bæredygtig Trafik m.fl. peger på, at de mest markante virkninger af

Egholmlinjen, ifølge Vejdirektoratet, alene udgøres af mindsket risiko for

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 72/79

sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 (navnlig i tun-

nelen) eller på Limfjordsbroen, og forkortet rejsetid i og omkring Aal-

borg. Det er åbenlyst, at flertallet af borgerne ikke støtter det fremsatte

forslag om en Egholmmotorvej som en acceptabel løsning på de trafikale

udfordringer i Aalborg ”ved hændelser”. Borgerne – og et stort mindretal

i de politiske organer - finder de miljømæssige konsekvenser af forslaget

alt for voldsomme, navnlig i lyset af, at trafiksituationen kan løses uden

disse betydelige konsekvenser.

Flere mener, at Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering baserer sig

på et kortgrundlag, der mangler en række trafikskabende mål i Aalborgs

østlige del, bl.a. fordi en række af byens største virksomhedsgrunde er

angivet som ubebyggede marker. Flere mener desuden, at trafikberegnin-

gerne overvurderer den nye forbindelses evne til at aflaste trafikken igen-

nem og uden om Aalborg.

Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er foretaget en dybdegående

trafikal analyse, herunder også vurderinger af alternativer.

Transportministeriet bemærker,

at Vejdirektoratets miljøkonse-

kvensrapport for en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen er en opdate-

ring af VVM-undersøgelsen fra 2011, hvor der blev undersøgt flere alter-

nativer. Dengang viste VVM-undersøgelsen, at Egholmlinjen var den

samfundsøkonomiske mest rentable. Dette var medvirkende til, at et Fol-

ketingsflertal i 2014 valgte at pege på Egholmlinjen.

Landstrafikmodellen er det mest opdaterede og avancerede værktøj i

Danmark til at analysere trafikale effekter af et fremtidigt infrastruktur-

projekt på regionalt/nationalt niveau. Vejdirektoratet benytter derfor

Landstrafikmodellen i alle analyser af de større projekter i Infrastruktur-

plan 2035. Det sikrer en ensartet og sammenlignelig metode. Dog stiger

usikkerheden af Landstrafikmodellen på de mere lokalt orienterede,

kommunale veje, særligt i Aalborg centrum. Ved tidligere analyser af al-

ternative linjeføringer for en 3. Limfjordsforbindelse har der været an-

vendt mere lokalt orienterede trafikmodeller. Vejdirektoratet har ikke

fundet dette relevant i forhold til den aktuelle opdatering af beslutnings-

grundlaget.

Det kortgrundlag, som Vejdirektoratet har benyttet som baggrundskort,

er ikke sammenhængende med byplansforudsætningerne i modellen. For

yderligere angående byplanforudsætninger se også senere afsnit herom.

Fremskrivningen af trafikken

Der sættes i flere høringssvar spørgsmålstegn ved fremskrivningerne, og

om kapaciteten vil være opbrugt kort tid efter 2030 i Limfjordstunnelen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 73/79

Michael Fast mener ikke, at Vejdirektoratets trafikprognose på ca. 1,4 %

om året er realistisk ift. den vækst, der har været de seneste 10 år (2,75

%). Michael Fast påpeger i denne forbindelse, at Aalborg Kommune har

undladt at gøre opmærksom på vækststrategien ved Port of Aalborg,

Green Hub og arbejdet med at få flere virksomheder og arbejdspladser

etableret i området øst for Aalborg. Annette Roed Ottosen føjer hertil, at

forventningen om en trafikstigning på 1,2 % per år er urealistisk lav, ef-

tersom trafikstigningen over det seneste årti har været på 2,4 % per år.

Transportministeriet bemærker,

at ministeriets fremskrivninger

ikke viser, at kapaciteten er opbrugt inden 2040, og dermed forventes det

heller ikke, at en paralleltunnel ved Limfjorden bliver nødvendig i nogen

nær og forudsigelig fremtid, når først der er anlagt en 3. Limfjordsforbin-

delse vest om Aalborg.

Samtidig mener Vejdirektoratet ikke, at man kan antage, at en gældende

vækst i Limfjordstunnelen vil fortsætte efter åbningen af den 3. Lim-

fjordsforbindelse. Blandt andet fordi den 3. Limfjordsforbindelse vil have

en betydelig kapacitetsreserve, hvorfor denne vil være i stand til at optage

en stor del af den fremtidige vækst i vejtrafikken over Limfjorden. Kapa-

citetsreserven sikrer, at transporttiden via den 3. Limfjordsforbindelse

bliver til at regne med i modsætning til de nuværende forhold ved Lim-

fjordstunnelen. Man kan derfor antage, at den 3. Limfjordsforbindelse

bliver et naturligt førstevalg for transportører med stor afhængighed af

pålidelig transporttid og i øvrigt for trafikanter uden ærinde i Aalborg.

Den gennemsnitlige vækst i trafikken på E45 gennem Limfjordstunnelen

har ligget på ca. 2,4% årligt fra 2008 til 2019, samtidig har der i 2018 og

2019 været en lavere vækst på ned til 0,8%.

Når trængslen derudover er stigende i myldretiderne, kan man ikke an-

tage, at en tidligere årlig ændring vil fortsætte. Dette er særligt gældende,

fordi startniveauet i 2008 var lidt under 70.000 HDT, og dermed et pænt

stykke fra kapacitetsgrænsen i myldretiden. Tidligere har der således

”været god plads” til trafikken, hvilket ikke længere er gældende. Det er

muligt at væksten siden år 2000 har fuldt en nogenlunde lineær vækst-

rate, men det er også først i de senere år, at kapaciteten i større grad er

opbrugt i myldretiden, hvilket Vejdirektoratet forventer vil påvirke

vækstraten, og hvilket trafikstigningerne i 2018 og 2019 er eksempler på.

Trafikvæksten er udregnet på baggrund af modelkørsler i Landstrafikmo-

dellen (LTM) v. 2.3. De trafikale effekter udregnes bl.a. på baggrund af

LTM’s efterspørgselsmodel, der tager højde for trængsel. Den forventede

vækst i trafikken frem til 2030 er dermed ikke noget Vejdirektoratet har

antaget på forhånd, men er beregnet i LTM på baggrund af input fra en

lang række kilder, herunder Danmarks Statistik og Finansministeriet

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 74/79

konvergensprogram KP16. Disse input virker i LTM’s rute- og efterspørg-

selsmodel, og væksten er dermed udregnet i den mest opdaterede version

af LTM, og ikke bare på baggrund af enkelte input.

Trafikspring ved anlæg af ny motorvej

Fremtidens Aalborg spørger om trafikspringet er udregnet korrekt eller

om det er undervurderet. Samtidig nævnes det at et større trafikspring vil

gøre det svære at sikre en reduktion i CO2-udledningen.

Transportministeriet bemærker,

at opgørelsen af trafikspring er

mest relevant, hvor ny infrastruktur skaber betydelige genveje og tidsbe-

sparelser for trafikanterne. Over Limfjorden i Aalborg er der to eksiste-

rende forbindelser, og trafikanternes tidstab begrænser sig almindeligvis

til spidstimerne morgen og eftermiddag.

For den 3. Limfjordsforbindelse er trafikspringet udregnet til en stigning

i 0,1% af de kørte km og 0,02% stigning i antallet af ture. Når trafiksprin-

get er begrænset, skal det ses i sammenhæng med at effekten primært

opstår i Region Nordjylland og ikke påvirker andre landsdele i nævne-

værdig grad.

Samtidig er der for ture til/fra store dele af Aalborg Ø, stadig mere at-

traktivt at benytte E45/Limfjordstunnelen. Dette kan også aflæses i den

store forskel i det trafikale niveau over Egholm og via Limfjordstunnelen,

hvor over dobbelt så mange benytter Limfjordstunnelen. Vejdirektoratet

mener på den baggrund, at det begrænsede trafikspring for projektet er

realistisk.

Effekter på lokale veje i Vestbyen og Aalborg

Vestbyens Samråd og flere borgere angiver, at der ikke er taget hensyn til

den stigende trafik på fx Peder Skrams Gade og Annebergvej. Samtidig

oplistes det, at projektet ikke giver reduktion i trængsel og forurening i

Aalborg by.

Transportministeriet bemærker,

at trafikberegningerne viser en

markant, lokal stigning i trafikken omkring Mølholmsvej/Annebergvej,

som følge af det nye tilslutningsanlæg ved Nørholmsvej. Dog vil lokalve-

jene omkring Hasseris og Midtbyen generelt opleve et fald i trafikken, da

mange trafikanter vil køre mod den 3. Limfjordsforbindelse i vest frem

for gennem Aalborg by. Den faldende trafik betyder derfor også, at der

udregnes en faldende forurening i selve Aalborg by. Herudover angiver

modellen rigtig nok en stigning i trafik på Peder Skrams Gade, hvilket er

en logisk konsekvens af anlægsprojektets tilslutningsanlæg ved Nør-

holmsvej.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 75/79

Da Annebergvej, Peder Skrams Gade m.fl. er kommunale veje, bliver det

Aalborg Kommune, som skal vurdere, om den øgede trafikbelastning skal

følges op med trafikregulerende foranstaltninger.

Effekter af dynamisk hastighed i Limfjordstunnelen

NOAH-Trafik/Rådet for bæredygtig Trafik efterspørger forudsætnin-

gerne vedrørende den dynamiske hastighedsgrænse i Limfjordstunnelen.

Transportministeriet bemærker,

at Landstrafikmodellen for nuvæ-

rende ikke kan håndtere dynamiske hastigheder over et dagsniveau. Der-

for er den i modellen sat til 90 km/t i hele døgnet, hvilket kan betyde, at

der er en let overvurderet trafik, der benytter Limfjordstunnelen. Dette

minimeres dog af trængslen i myldretiden, der også beregnes i modellen,

hvor hastigheden er sat lavere end 90 km/t.

Forudsætningerne for udviklingen i Aalborg Øst

Det angives i flere høringssvar at trafikberegningerne mangler de nye for-

udsætninger om udviklingen i Aalborg Øst.

Transportministeriet bemærker,

at beregningerne af 3. Limfjords-

forbindelse i Landstrafikmodellen medtager opdaterede forudsætninger

vedr. befolkning og arbejdspladser herunder det nye Supersygehus i Aal-

borg Ø.

Alternativer til Egholmlinjen

Tilsvarende høringen af miljøkonsekvensrapporten i foråret 2021, så pe-

ger mange borgere på, at der burde have været set på alternativer til Eg-

holmlinjen, herunder Anker Lohmann-Hansens forslag om en udbygning

af E45 med et ekstra (3-sporet) tunnelrør parallelt med Limfjordstunne-

len eller det nyeste alternativ fra Anker Lohmann, som kaldes Citytunne-

len. Flere anfører, at Egholmlinjen vil være en dårlig løsning, herunder

relateret til trafikal aflastning på E45, og at netop et ekstra tunnelrør vil

give den nødvendige og ønskede trafikale lempelse.

Høringen af lovforslaget for en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen

har desuden frembragt en række alternative forslag til fjordkrydsende

vejforbindelser, herunder:



Ådalsforbindelsen - Motorvej mellem Ådalsmotorvejen og E45

nord for Limfjordstunnelen (indsendt af Daniel Davidsen)

Citytunnelen – Motorvej mellem Aalborg C og E45 nord for Lim-

fjordstunnelen (indsendt af Anker Lohmann-Hansen)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 76/79



Motorvej mellem Egnsplanvej og E45 Frederikshavnmotorvejen

via en tunnel under Limfjorden nord for Grønlandshavnen (ind-

sendt af Kim Thormod Laut)

Flere mener, at man i stedet for mere motorvej bør fremme samkørsel og

kollektiv trafik, og at man for at tilgodese Danmarks klimamål eksempel-

vis kunne overveje betaling for kørsel på den eksisterende limfjordsfor-

bindelse via tunnelen. Mange mener, at der bør være flere busser og tog,

og at de bør køre regelmæssigt samt være billigere for alle. Derudover fo-

reslås det, at der arbejdes med tiltag til minimering af trængslen på ve-

jene, eksempelvis ved øget brug flextid og hjemmearbejdsdage samt etab-

lering af pendlerparkeringspladser ved indfaldsveje.

Enhedslisten Aalborg har fremlagt en række konkrete forslag, som et al-

ternativ til Egholmlinjen. Det drejer sig blandt andet om en BRT-buslinje

fra Vodskov til Svenstrup, flere stoppesteder på nærbanen nord og syd

for Aalborg, og anlæg af flere park and ride anlæg (pendlerparkering).

Tilsvarende anbefaler Enhedslisten, at der investeres i bedre forhold for

cyklister (cykelstier, forbedret fremkommelighed og andre faciliteter),

herunder etablering af en broforbindelse for cykler og gående mellem

Stigsborg og Aalborg.

NOAH-Trafik/Rådet for bæredygtig Trafik foreslår, at der i stedet for

endnu en motorvej burde bruges penge på en ny tidssvarende jernbane-

bro over Limfjorden med to spor. Rådet anbefaler, at der satses mere på

at fremme cyklisme og offentlig transport i byen ved at bygge flere og

bedre cykelstier og ved at sænke prisen på offentlig transport.

Kaj A. Jørgensen mener, at kørselsafgift er den mest direkte vej til reduk-

tion af CO2, og at dette bør indgå i politikernes planer, når der skal byg-

ges nyt. Samtidig efterlyser Kaj A. Jørgensen en bedre planlægningsme-

tode for Danmarks fremtidige infrastruktur og mener, at Vejdirektoratet

især burde søge inspiration i Sverige. Kaj A. Jørgensen savner desuden,

at kommende teknologier på transportområdet ikke figurerer tilstrække-

ligt i regeringens infrastrukturplan.

Transportministeriet bemærker,

at anlægsloven tager udgangs-

punkt i det projekt, som et bredt flertal af Folketingets partier har beslut-

tet i forbindelse med Infrastrukturplan 2035; nemlig en 3. Limfjordsfor-

bindelse i Egholmlinjen vest om Aalborg, og at anlægsarbejdet skal

igangsættes i 2025. Nærmere beskrivelse og vurdering af de fremsendte

alternativer vurderes derfor ikke at være relevant i dette høringsnotat

vedrørende lovforslaget for en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 77/79

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af de alterna-

tive forslag henvise til høringssvarene, som offentliggøres på Høringspor-

talen.dk sammen med nærværende høringsnotat.

Konkrete ændringsforslag og bemærkninger til an-

lægsprojektet

Støjreducerende tiltag

Hasseris Grundejerforening og Grundejerforeningen Færgemanns vej og

Engelunds vej anfører, at der skal gøres meget mere for at støjdæmpe

trafikken fra motorvejen op mod Hasseris og Sofiendal, end der lægges

op til. Grundejerforeningerne anfører, at Vejdirektoratets redegørelse for

støj ikke er retvisende over for den støj, som helt givet vil blive oplevet

overalt i Hasseris og Skalborg området, og i særdeleshed de nærmest be-

liggende boliger i Gl. Hasseris, Hasseris Enge og det helt nye kvarter i So-

fiendals Enge.

Hasseris Grundejerforening, Anette Ravnholt m.fl. foreslår, at linjeførin-

gen rykkes længere mod vest, at motorvejen placeres i afgravning i en-

gene og at tunnelkonstruktionen forlænges til at omfatte hele Limfjor-

den.

Grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej foreslår, at der

etableres støjafskærmning langs Hasseris Enge.

Drastrup Beboerforening mener ikke at der ud fra det skitserede i miljø-

konsekvensrapporten vil blive etableret støjvægge i det nødvendige om-

fang og foreslår, at støjvæggene på østsiden af motorvejen igennem

Drastrup forlænges mod syd til Hobrovej-krydsningen, samt at støjvæg-

gene på vestsiden forlænges mod syd til Drastrupstien.

Motorvejskrydset ved E45

Ole Færch foreslår, at udfletningen ved Dall ændres til en sløjfe som fore-

slået af arkitekt Hans Jacobsen ifm. høringen af miljøkonsekvensrappor-

ten for en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.

Dall Villaby Grundejerforening og Dall Villaby Vandværk har fremsendt

et alternativt forslag til udformning af motorvejskrydset ved E45, hvor de

nordvendte ramper erstattes af en vejforbindelse mellem Hobrovej (City

Syd) og rastepladserne på E45, der tænkes ombygget til tilslutningsan-

læg. Tilsvarende foreslås en mere vestlig linjeføring mellem E45 og

Drastrup

Sti ved Drastrup Skov

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 78/79

Drastrup Beboerforening (DBF) mener, at der i miljøkonsekvensrappor-

ten ikke tages tilstrækkeligt hensyn til, at motorvejen afskærer Drastrup-

borgernes direkte adgang til Drastrup Skov. På den baggrund foreslår

DBF, at der etableres en bro over motorvejen, alternativt at

Drastrupstien føres mod nord til Nibevej, hvor den føres over motorve-

jen, og at stien får grøn afskærmning imod støjværn og motorvejen, også

på vestsiden af motorvejen, hvor DBF ønsker en sti vest for Drastrup He-

devej.

Nye tilslutningsanlæg

Ole Færch foreslår, at der etableres en tilslutning ved Skelagervej.

Peter Jensen mener, at anlægsloven bør indeholde mulighed for af- og på

kørsel på øen Egholm, da det vil kunne sikre borgerne på øen en lettere

adgang til fastlandet, og den nuværende færgedrift kan nedlægges.

Fjordkrydsningen

DN Aalborg, Sammenslutningen af danske småøer og en række borgere

foreslår at anlægge en tunnel under hele Limfjorden. Tilsvarende foreslår

andre, at motorvejen anlægges lavere i terrænet og gerne i en tunnelkon-

struktion både syd og nord for fjorden for at begrænse støjudbredelsen

og barrierevirkningen.

Linjeføring nord for Limfjorden

Beboerne i Lindholm og omegn foreslår, at motorvejen føres vest om

vandskistadion for at ligge yderligere afstand til Lindholm og Kulturar-

ven Lindholm Høje. Endnu bedre hvis den 3. Limfjordsforbindelse kom

på den anden side af flyvestationen. Det vil give aflastning på Thisted

Landevej og Limfjordsbroen.

Erik Mosegaard Pedersen peger på, at projektet på Vendsyssel-siden er

landskabeligt urimeligt hårdt imod det åbne kystlandskab med hævet

havbund. Det er urimeligt at lægge vejen på en dæmning igennem dette

landskab, for visuelt bliver det endda meget markant. Vejdæmningen vil

lukke af for de vide udsigter, som nærmest er kendetegnet for området.

Alternativet er at lægge vejen i terræn og så enten sænke de krydsende

veje, eller at lave nogle broer. Der er i Vendsyssel en meget ringe råstof-

forsyning, så hvis råstoffer af kvalitet skal benyttes til fyld og lign. ved

vejbyggeriet, vil der blive en tæt trafik fra Himmerland og op igennem

Limfjordstunnellen. Alene dette kunne tale meget for en løsning, hvor ve-

jen lå i terræn med et væsentligt mindre råstofforbrug.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Resume af høringssvar til forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren

Side 79/79

Regnvandsbassiner

Forsvarsministeriet bemærker til lovforslaget, at regnvandsbassiner i

nærheden af Flyvestation Aalborg skal udformes, så de ikke tiltrækker

fugle og derved udgøre en væsentlig fare for flyvesikkerheden (”bird

strike”).

Vejstandard

Forsvarsministeriet gør opmærksom på, at broer og veje i henhold til

”Transportation Network Infrastructure Parameters to enable NATO’s

Freedom of movement” bør klassificeres til at understøtte en bruttovægt

på minimum 130 ton (MLC).

Transportministeriet bemærker,

at langt de fleste af ændringsfor-

slagene også har været fremsendt, og behandlet, i forbindelse med hørin-

gen af miljøkonsekvensrapporten for en 3. Limfjordsforbindelse i Eg-

holmlinjen, og Transportministeriet vil derfor henvise til Vejdirektoratets

høringsnotat fra august 2021, som er vedlagt lovforslaget.

Ingen af de fremsendte ændringsforslag har givet Transportministeriet

anledning til at foretage justeringer i anlægsprojektet for en 3. Limfjords-

forbindelse.

Vejdirektoratet har oplyst, at det fremlagte anlægsprojekt for en 3. Lim-

fjordsforbindelse er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets ønsker

vedrørende bæreevne og udformning af regnvandsbassiner.