TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Transportministeren

Familierne til ofre for togulykken den 2. januar 2019

21. december 2021

2021-3167

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Kære pårørende

Dette er et svar på de seks spørgsmål, som I har stillet mig i jeres

brev sendt den 27. oktober 2021. Dette er således ikke den endelige

orientering angående resultatet af den undersøgelse af lovændrin-

ger, jeg henviser til i mit brev af 8. november. Denne undersøgelse

pågår.

Hvorfor er sikkerhedskulturen ved togdrift årtier bagud ift.

transport på veje?

Sikkerheden gribes grundlæggende anderledes an på jernbanen

end på vejområdet, da de to transportformer adskiller sig fra hin-

anden. Tog kører i et selvstændigt tracé og føres kun af professio-

nelle togførere i modsætning til vejene, hvor privatkørsel og bløde

trafikanter præger billedet. Det kan derfor være svært at sammen-

ligne de to transportformer.

Med det sagt har DB Cargos ageren i sagen gjort det tydeligt for

mig, at der blandt nogen i banegodsbranchen tilsyneladende ikke

er tilstrækkelig bevidsthed om det utvetydige sikkerhedsansvar,

som branchen har. Dette finder jeg helt uacceptabelt, hvilket jeg i

et brev til europæiske jernbaneorganisationer har givet klart til-

kende. Sagen understreger også behovet for den pågående under-

søgelse af, hvorvidt virksomhedernes ansvar kan gøres endnu tyde-

ligere i lovgivningen.

Jeg har bedt Trafikstyrelsen om at forholde sig til jeres spørgsmål.

De oplyser følgende:

”Når der sker en så tragisk ulykke på jernbanen, som den der skete

på Storebælt den 2. januar 2019, tager Trafikstyrelsen det meget

alvorligt. Straks efter ulykken blev der indført adskillige tiltag, bl.a.

et totalt forbud mod kørsel med lignende godstog over Storebælt,

og der har siden været arbejdet på at forebygge, at en lignende

ulykke sker igen. En nærmere redegørelse for tiltagene kan findes i

medfølgende bilag 1.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg

Side 2/6

Arbejdet med jernbanesikkerhed tager afsæt i den grundlæggende

opdeling, der siger, at det er virksomhederne selv, der er ansvarlige

for sikkerheden på deres respektive dele af jernbanen. Virksomhe-

derne skal over for styrelsen kunne dokumentere, at de kan hånd-

tere deres aktiviteter på en forsvarlig måde, samt at de løbende

evaluerer deres sikkerhedsniveau og tager ved lære af hændelser,

fejl mv.

Styrelsen fører tilsyn med virksomhedernes arbejde med sikkerhe-

den. Tilsynet skal sikre, at virksomheder arbejder systematisk og

kontinuerligt med jernbanesikkerheden.

Styrelsen oplever sjældent, at jernbanevirksomhederne ikke arbej-

der systematisk med jernbanesikkerheden, men hvis styrelsen op-

lever dette, vil det naturligvis have konsekvenser for den pågæl-

dende virksomhed. Den yderste konsekvens er at tilbagekalde sik-

kerhedscertifikatet, så virksomheden ikke længere kan drive sin

forretning.

Som led i det tværeuropæiske samarbejde offentliggør Trafikstyrel-

sen hvert år en sikkerhedsrapport for jernbanen, der gør status

over det foregående år. Såfremt det har interesse, kan rapporten

for 2020 tilgås på Trafikstyrelsens hjemmeside her:

https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Jernbanesikkerhed/Indberet-

og-rapporter/Styrelsens-sikkerhedsrapport.”

Er det et spørgsmål om tilbageholdenhed fra lovgivernes

side, fordi en lovændring vil påbyde jernbaneoperatører

på det danske jernbanenet alt for store og omkostnings-

krævende sikkerhedsforanstaltninger?

Sikkerheden kommer altid i første række, og det må der ikke gås på

kompromis med. Denne prioritering skal altid gøre sig gældende.

De forskellige sikkerhedstiltag, som nu er indført for kørsel med

gods på lommevogne – såsom vægtkrav på minimum 14 tons over

Storebælt – giver større omkostninger til virksomhederne, da de på

grund af vægtkravet ikke kan køre med tomme trailere. Dette har

bestemt ikke været populært blandt godsoperatørerne, men det har

været helt på sin plads.

Side 3/6

Hvordan forholder du dig til, at man fra politiets side ikke

har efterforsket ”god skik” for jernbaneoperatører omkring

vedligeholdelse, for at finde ud af om DB Cargo har hand-

let culpøst? – Her ville en undersøgelse klarlægge om an-

dre jernbaneoperatører håndterer deres materiel på

samme måde.

Jeg kan desværre ikke besvare dette spørgsmål, da det går på an-

klagemyndighedens vurdering i den konkrete sag. Jeg vil henvise

dette spørgsmål til justitsministeren.

Det er vanskeligt at tro på, at DB Cargo handler i ”god

tro”, når den samme fejl sker gang på gang, uden at der

bliver rettet op på sikkerhedskritisk vedligeholdelse. Sæt-

ter det ikke afgørelsen om ulykken i perspektiv, at DB

Cargo tager så lidt hensyn til sikkerheden? Bør man kigge

nærmere efter DB Cargos kendskab til den manglende sik-

kerhed før ulykken, og vil det i så fald kunne åbne en mu-

lighed for genoptage sagen?

DB Cargos ageren i dette forløb, viser, efter min mening, at der er

et tydeligt behov for at forfølge et spor, hvor der ses på virksomhe-

dernes ansvar i lovgivningen og straffemulighederne ved tilside-

sættelse af dette ansvar.

Arbejdet med revision af lovgivningen er nu i gang. Arbejdet skal

undersøge, hvordan lovgivningen kan gøres klar og tydelig dels i

forhold til godsoperatørernes sikkerhedsansvar, dels i forhold til

hvilke sanktioner der påføres brud på ansvaret, herunder tab af

gods. Målet med arbejdet er for mig helt klart; godsoperatører skal

kunne straffes, hvis de sjusker med sikkerheden.

I forhold til det konkrete spørgsmål om muligheden for at genåbne

sagen, må jeg henvise til justitsministeren.

Trafikstyrelsen oplyser følgende til spørgsmålet:

”Havarikommissionen stillede som følge af konklusionerne føl-

gende anbefaling til Trafikstyrelsen:

”Havarikommissionen anbe-

faler, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen sikrer, at sikkerhedsle-

delsessystemet hos DB Cargo Scandinavia A/S fremadrettet ind-

henter sikkerhedsrelevant viden hos medarbejdere og andre in-

volverede, og håndteret dette i virksomhedens sikkerhedsledelses-

system”

(side 166).

Side 4/6

På baggrund af anbefalingen har styrelsen i januar 2020 modtaget

en redegørelse fra DB Cargo Scandinavia A/S vedrørende eksiste-

rende såvel som kommende tiltag om forbedring af sikkerhedskul-

turen i organisationen og i samarbejdet med eksterne parter. Sty-

relsen har fokus på og ført skærpet tilsyn med, hvordan de nævnte

tiltag er implementeret hos DB Cargo Scandinavia A/S.”

Hvorfor har dit ministerium ikke igangsat lovændringer, så

sikkerheden skærpes?

DSB har selv været ude og sige, at

man vil få lavet elektriske anordninger, der viser, om lå-

sen virkelig er låst ved læsning af lommevogne. DB Cargo

står for ca. 50 % af al godstransport i Danmark – det var

dem der var skyld i ulykken, og de ønsker ikke, som DSB,

at tage ved lære af ulykken – derfor må du tage aktion og

skærpe loven selvom det påfører DB Cargo en udgift.

Mit helt centrale fokus i sagen har været jernbanesikkerheden og at

forhindre, at en ny ulykke med lommevogne kunne ske igen. For at

styrke sikkerheden har Trafikstyrelsen gennemført en række tiltag

for kørsel med lommevogne. Det er sket gennem påbud, intensive-

ret tilsyn og ved at arbejde for fælles sikkerhedsregler i europæisk

regi.

Der har ikke tidligere været et fokus på at styrke sikkerheden gen-

nem at se på lovgivningen. Det skyldes blandt andet, at spørgsmå-

let om anvendelsesområdet for strafbestemmelserne i jernbanelov-

givningen har været håndteret af politiet og anklagemyndigheden i

sagen.

Så snart jeg gennem jeres hårde arbejde fik oplyst, at der måske var

behov for at se på loven i forhold til mulighed for straf, bad jeg om,

at der blev i gangsat en undersøgelse. Det er vigtigt, at der nu er sat

en revision af lovgivningen i gang, så vi kan få skruet lovgivningen

sammen på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg er derfor tak-

nemmelig for jeres arbejde for at gøre opmærksom på forholdet.

Trafikstyrelsen oplyser følgende til spørgsmålet:

”Der arbejdes fortsat med sagen i Joint Network Secretariat (JNS),

som er et forum i det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), hvor

medlemslande eller andre relevante jernbaneaktører kan anmode

om igangsættelse af en hasteprocedure for vurdering af forhold,

som potentielt kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i flere euro-

pæiske lande. På opfordring af styrelsen blev en taskforce til en

JNS urgent procedure nedsat i starten af 2019.

Side 5/6

I dette regi blev der udarbejdet en handlingsplan, der blev offent-

liggjort den 7. maj 2019. Handlingsplanen indeholder en række til-

tag for ihændehavere af godsvogne, jernbanevirksomheder, som

transporterer gods på såkaldte lommevogne, samt læsseterminaler

og virksomheder, som vedligeholder godsvogne.

Arbejdet i JNS ledes af ERA og er fortsat i en normal procedure,

hvor øvrige problemstillinger, såsom udvidelse af handlingsplanen

til andre skammeltyper m.m. som blev rejst ved urgent procedure,

behandles.

I forlængelse af handlingsplanen arbejdes der i ERA i flere regi i

samarbejde med branchen og de forskellige medlemslande videre

med regelændringer i de europæiske regler om koblingsudstyr og

om godkendelse og certificering heraf.”

De nye kendte tilfælde med DB Cargo og løse vogne, for-

venter vi bliver taget alvorligt med skærpet straf til DB

Cargo – virksomheden har ikke taget sikkerheden alvor-

ligt, selv efter en fatal ulykke med 8 dødsfald og 18 kvæ-

stede. Har vi råd til at risikere at miste flere menneskeliv,

fordi vi ikke handler nu?

Jeg tager hændelserne dybt alvorligt, og jeg følger tæt Trafikstyrel-

sen opfølgning med DB Cargo.

Som nævnt er det mit klare mål, at revisionen af jernbanelovgiv-

ningen skal munde ud i, at godsoperatører skal kunne straffes, hvis

de sjusker med sikkerheden. Dette for også at sende et klart signal

til godsoperatørerne om, at de skal tage deres ansvar seriøst, og at

de bliver straffet, hvis det ikke er tilfældet.

Trafikstyrelsen oplyser følgende til spørgsmålet:

”Trafikstyrelsen ser med stor alvor på disse hændelser.

Et centralt krav til virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer

er, at de selv skal registrere og behandle hændelser. En hændelse

er, når der sker noget ”uhensigtsmæssigt”, men som ikke har haft

sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Formålet med at evaluere hændelser er, at virksomhederne skal

lære af de uhensigtsmæssige situationer, så de kan rette op og der-

med undgå, at en ulykke indtræffer. Virksomhederne skal én gang

årligt indberette deres hændelser til styrelsen. Dette følger af hele

tankegangen bag ansvarsfordelingen mellem virksomheder og

Side 6/6

myndighed. Virksomhederne skal afdække en hændelse, så de kan

agere med det formål at sætte ind med forbedringer, så hændelsen

ikke gentager sig. Det betyder også, at virksomhederne skal forsøge

at finde de bagvedliggende årsager til hændelser.

Styrelsen har igennem tilsyn sat fokus på, hvordan DB Cargo Scan-

dinavia A/S registrerer og drager erfaringer af hændelser, så virk-

somheden benytter viden herfra til løbende at forbedre sikkerhe-

den for deres jernbaneaktiviteter.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht