Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2537810_0001.png
Jun
2021
Kære Transportminister, Benny Engelbrecht
Dette brev er fra os, de pårørende til 8 skæbner, der mistede livet i togulykken d. 2. januar
2019.
Nogle af ofrene var klar til at føre deres drømme ud i livet med børn og hus. Andre levede
som søskende, som forældre, med deres partnere og familie. Vi så vore kære for sidste gang
den morgen.
Vi efterladte står tilbage med en sorg, der aldrig forsvinder. Vi får aldrig dem, vi holdt så
meget af, tilbage. Vi har nu fundet sammen i en gruppe, og vi er alle enormt frustrerede, da vi
mener, der mangler at blive sat et punktum i en af danmarkshistoriens værste togulykker.
Intet er sket på baggrund af ulykken.
Der er ikke placeret et strafansvar – DB Cargo kører stadig med usikre vogne over Storebælt.
Senest var det i medierne januar 2021, da en opmærksom lastbilchauffør, så en ”tippende”
vogn og ringede til politiet. Det er kun et spørgsmål om tid, før andre kommer til skade.
Jernbaneloven er heller ikke lavet om på baggrund af ulykken, og her ligger det
fremadrettede ansvar hos jer politikere - og især hos dig som transportminister.
Vores mål med dette brev er at forebygge fremtidige ulykker og at de ansvarlige ikke
forbliver ustraffede i en sag, der har kostet 8 mennesker livet og endnu flere kvæstede. Vi
bryster os i Danmark af, at være en nation, der vægter retfærdighed og retsfølelse, men ingen
af delene synes at være imødekommet her. Det er ikke tilstrækkeligt med løftede pegefingre,
store ord eller tidsbegrænsede skærpede tilsyn med DB Cargo. Vi kræver handling nu, så
lignende ulykker aldrig sker igen pga. manglende vedligeholdelse af sikkerhedskritisk
materiel.
Tidligt om morgenen d. 2. januar 2019, blev 8 mennesker dræbt og 18 kvæstet, da et DSB
lyntog på Storebæltsbroen, ramte en løsrevet lastbiltrailer fra et godstog fra DB Cargo.
DB Cargo havde kørt med ulåste lastvognstrailere. Vindforholdende og de ulåste trailere
gjorde, at en lastvognstrailer rev sig løs og blev slæbt ved siden af godstoget og ramte det
modkørende passagerlyntog, som vores kære sad i.
Ca. ét år efter ulykken, sad de fleste af os pårørende i et foredragslokale i Nyborg, hvor
Havarikommissionen fremlagde sin rapport om ulykken. Denne rapport er meget klar og
tydelig: Årsagen til ulykken var manglende smøring/vedligeholdelse af låsemekanismen i
lommevognens skammel (der hvor lastvognstrailerens hovedbolt skal sættes fast på vognen).
Havarikommissionen havde ved trækkrafttest klarlagt, at korrekt låste vogne
ikke
kunne
løsrive sig af det forankringspunkt, de var placeret i. Selv ved vindforhold, svarende til dem
der var om morgenen den 2. januar 2019.
Fabrikanten af de anvendte lommevogne havde i alle udgaver af manualer direkte angivet
(jvf. Havarikommissions rapport) at smøring af låsemekanismen var et kritisk punkt, og at det
1
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg
2537810_0002.png
Jun
2021
kunne være forbundet med person- eller materielskade, hvis vedligeholdelsesmanualen ikke
blev overholdt.
Det værst tænkelig skete d. 2. januar 2019. Vi mistede 8 livsglade, dejlige mennesker. De
fleste af os ved, at det er forfærdeligt at miste, men det er ubærligt at miste, når det kunne
have været undgået. Det er ubærligt, fordi en virksomhed undlader at gøre sit arbejde
ordentligt, fordi lovgivningen har et hul, som tilsyneladende fritager den for ansvar.
Nedenstående er uddrag fra Havarikommissionens rapport. Citaterne opsummerer, hvorfor
ulykken skete, samt sætter det beklagelige efterspil i perspektiv:
Havarikommissionens rapport:
Side 50
”Når rullende materiel er godkendt, er der krav om, at materialet holdes i sikker
driftstilstand. Det er den enkelte bruger (jernbanevirksomheden), der skal sikre sig dette.”
Side 57
”Der har ikke kunnet findes dokumentation for at 4 måneders og 8 måneders
inspektioner er blevet udført.”
Side 59
”Smøring af skammel og låsemekanisme ses ikke dokumenteret, fordi det af de
involverede parter, tilsyneladende sidestilles med rengøring og smøring af puffere* (puffere
optager stød og tryk og sidder imellem togvognene). Af skammelproducentens instruktioner
fremgår det, at det er forbundet med risiko, hvis betjening og vedligeholdelsesmanual ikke
læses, forstås eller følges korrekt.”
Side 60
”fremsendt materiale viser, at DB Cargo ikke kontrollerer smøring af skamlen inden
den lastes, som beskrevet i vedligeholdelsesmanualen fra SAF-HOLLAND. Det ses derfor
ikke, at der udføres løbende kontrol, af den korrekte smøring af skamlens bevægelige dele
inkl. låsemekanismen i henhold til producentens beskrivelser.”
Side 60
Følgende er ikke et citat, men et sammendrag. Der står på side 60+61 i rapporten, at
DB Cargo efter høringen, ændrede det svar, de gav før høringen.
Før høringen
mener DB Cargo
ikke,
at smøring er en del af almindelig vedligehold.
Opgaven om vedligeholdelse skal udføres af ECM/VTG ved revisioner og af DB
Cargo AG mellem revisioner.
Efter høring
ændrer DB Cargo indhold i svarene til, at smøring
er
en del ad
vedligeholdelse og
nu
er det blevet til en sikkerhedsrelateret aktivitet.
Vedligeholdelsesafdeling VTG Rail Europe GmbH siger, både før og efter høringen,
at opgaven skal udføres af Lejer (DB Cargo AG)
Efter høring ændrer DB Cargo svar, således at opgaven nu kun skal udføres af
udføres af ECM/VTG
*Der er tydeligvis ikke styr på, hvem der gør hvad. Og det er meget utrygt at læse at der
ændres forklaring.
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg
Jun
2021
Side 158
”Skamlen, der havde været placeret i position 3, var i så dårlig stand, at
låsemekanismen slet ikke kunne bevæge sig. Idet der blev konstateret, at der var yderligere 2
skamler på godstoget fra ulykken, der ikke var låst, samt at 2 skamler på et andet tog der ikke
var låst. Medarbejdere som af- og på læsser trailerne havde kendskab til, at fejl på låse på
skamlerne ikke var unormalt inden 02.01.2019, derfor må ulåste skamler i drift, konstateres
at have været en kendt fejl på ulykkestidspunktet.”
*Her konstateres det altså, at brugerne der håndterede materiellet, kendte til fejlen med
låsemekanismen inden ulykken. Her henvises til ovenstående citat side 50.
Side 159
Fra rapportens konklusion:
”Vedligeholdelsen af skamler bar generelt præg af at
være mangelfuld.”
*Her giver det igen mening at kigge på citat fra side 50.
Da vi pårørende hørte Havarikommissionen fortælle om ulykken, baggrunden for ulykken og
hvorfor ulykken skete, sad vi alle med en følelse af, at ansvaret nu kunne blive placeret.
Vores kære var ikke gået bort på baggrund af en hændelig ulykke, men fordi nogen havde
forsømt at gøre deres arbejde ordentligt.
DB Cargo havde ikke vedligeholdt det sikkerhedskritiske materiel efter forskrifterne –
låsemekanismen var så dårlig, at det eneste forankringspunkt på lastbilstraileren ikke virkede.
Med Havarikommissionen som uvildig undersøger, som blot har til opgave at klarlægge
årsagen til en ulykken, var det nu politiets opgave at undersøge, om det var DB Cargo,
producenten af lommevognene, eller den udliciterede vedligeholdelsesafdeling, der kunne
drages til ansvar.
Politi og anklagemyndighedens standsning af efterforskning
Godt et år efter Havarikommissionens rapport kom politiet og statsadvokaten med en
afgørelse. Efterforskningen af muligt strafansvar, i forbindelse med ulykken, blev standset.
Denne afgørelse kom kun godt tre uger før forældelsesfristen, hvilket gjorde, at tiden havde
spist vores ankemuligheder op. Der skulle arbejdes på højtryk af advokaten, for at en anke
overhovedet kunne nå at blive fremsendt. Og der skulle arbejdes endnu hurtigere af politiet,
hvis det også skulle nå at sigte nogen i tilfælde af en anke resulterede i nyt grundlag.
Flere af os pårørende nåede at anke, men afgørelsen blev straks stadfæstet. Begrundelsen var,
at almindelig strafferet ikke kunne bruges, og der var ikke hjemmel i jernbaneloven til at
retsforfølge for manglende vedligeholdelse.
Der var for mange subjekter, lige fra producenten af skamlen til personen, der foretager den
visuelle og funktionelle kontrol af godstoget, til at kunne anklage nogen ved almindelig
straffelov. Der var derfor for mange led i kæden til at politiet havde ressourcer til at finde ud
af, hvor den var knækket.
Her ville en grundig undersøgelse omkring god skik for vedligeholdelse af sikkerhedskritisk
materiel måske have hjulpet til at finde ud af, om DB Cargo har handlet culpøst, eller om
sikkerheden i branchen generelt er uacceptabel.
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg
Jun
2021
Men hvad med jernbaneloven, hvis almindelig strafferet ikke kan bruges? Manglende
vedligeholdelse af sikkerhedskritisk materiel må kunne forventes at være strafbart, når man
som jernbaneoperatør kører rundt i hele Danmark med tonstungt gods? (Her henvises igen til
Havarikommissionens rapport side 50. Almindelig færdselslov stiller store krav til at man
kører i køretøjer, der er forsvarlige).
Hvis man i Danmark kører med lastbil og taber sit gods pga. manglende vedligeholdelse af
fastgøringsmateriel, så vil enten chauffør, vognmand eller producent blive draget til ansvar.
Det samme vil ske, hvis man kører på forbrændingen en søndag med sin trailer og man taber
den med personskade til følge.
Vi pårørende (og formentlig resten af Danmark) er chokerede over, at jernbaneloven ikke
deler bestemmelser med almindelig færdselslov.
Hvis man i Danmark opererer med togdrift og taber sit gods pga. manglende vedligeholdelse,
går man fri for strafansvar, fordi der efter reglerne om jernbanedrift ikke er lovhjemmel til at
straffe jernbaneoperatører for manglende vedligeholdelse eller for selve læsningen.
Efter ulykken d. 2. januar 2019, har DB Cargo i 9 kendte tilfælde, kørt med løse trailere. I
dag er vi i 2021, to et halvt år efter ulykken. Det er kun et spørgsmål om tid, før en lignende
ulykke sker igen.
Vi pårørende ønsker svar på følgende spørgsmål:
Hvorfor er sikkerhedskulturen ved togdrift årtier bagud ift. transport på veje?
Er det et spørgsmål om tilbageholdenhed fra lovgivernes side, fordi en lovændring vil
påbyde jernbaneoperatører på det danske jernbanenet alt for store og
omkostningskrævende sikkerhedsforanstaltninger?
Hvordan forholder du dig til, at man fra politiets side ikke har efterforsket ”god skik”
for jernbaneoperatører omkring vedligeholdelse, for at finde ud af om DB Cargo har
handlet culpøst?
– Her ville en undersøgelse klarlægge om andre jernbaneoperatører
håndterer deres materiel på samme måde.
Det er vanskeligt at tro på, at DB Cargo handler i ”god tro”, når den samme fejl sker
gang på gang, uden at der bliver rettet op på sikkerhedskritisk vedligeholdelse. Sætter
det ikke afgørelsen om ulykken i perspektiv, at DB Cargo tager så lidt hensyn til
sikkerheden? Bør man kigge nærmere efter DB Cargos kendskab til den
manglende sikkerhed før ulykken, og vil det i så fald kunne åbne en mulighed for
genoptage sagen?
Hvorfor har dit ministerium ikke igangsat lovændringer, så sikkerheden skærpes?
DSB har selv været ude og sige, at man vil få lavet elektriske anordninger, der viser,
om låsen virkelig er låst ved læsning af lommevogne. DB Cargo står for ca. 50 % af al
godstransport i Danmark – det var dem der var skyld i ulykken, og de ønsker ikke,
som DSB, at tage ved lære af ulykken – derfor må du tage aktion og skærpe loven
selvom det påfører DB Cargo en udgift.
4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg
2537810_0005.png
Jun
2021
De nye kendte tilfælde med DB Cargo og løse vogne, forventer vi bliver taget
alvorligt med skærpet straf til DB Cargo – virksomheden har ikke taget sikkerheden
alvorligt, selv efter en fatal ulykke med 8 dødsfald og 18 kvæstede. Har vi råd til at
risikere at miste flere menneskeliv, fordi vi ikke handler nu?
Det er bydende nødvendigt, at der ses på den danske jernbanelov, så DB Cargo og andre
operatører ikke kan slække på deres sikkerhedskrav, blot fordi man som operatør ved, at man
ikke kan retsforfølges for manglende vedligeholdelse.
Det er usmageligt, hvis opdatering af sikkerhed hos jernbaneoperatører handler om økonomi.
Hvis ikke 8 menneskeliv og 18 kvæstede og endnu flere ødelagte familier er nok, hvad skal
der så til, for at loven ændres?
Som minister bliver du nødt til at hjælpe os med at få ændret jernbaneloven og give os svar
på ovenstående spørgsmål. Andre skal ikke opleve samme smerte som os.
Vi overvejer, udover dette brev til dig, også hvilke andre veje vi kan gå, heriblandt at klage til
Folketingets Ombudsmand.
På vegne af familierne til ofrene for togulykken den 2. januar, 2019:
Svar på denne henvendelse bedes sendt på email til: [email protected]
5
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 193: Henvendelse af 3/3-22 vedrørende ændring af jernbaneloven så operatører kan straffes hvis de taber gods eller ikke vedligeholder sikkerhedskritisk materiel, fra Lasse Pedersen, Nyborg
Jun
2021
6