Jun
2021
Kære Transportminister, Benny Engelbrecht
Dette brev er fra os, de pårørende til 8 skæbner, der mistede livet i togulykken d. 2. januar
2019.
Nogle af ofrene var klar til at føre deres drømme ud i livet med børn og hus. Andre levede
som søskende, som forældre, med deres partnere og familie. Vi så vore kære for sidste gang
den morgen.
Vi efterladte står tilbage med en sorg, der aldrig forsvinder. Vi får aldrig dem, vi holdt så
meget af, tilbage. Vi har nu fundet sammen i en gruppe, og vi er alle enormt frustrerede, da vi
mener, der mangler at blive sat et punktum i en af danmarkshistoriens værste togulykker.
Intet er sket på baggrund af ulykken.
Der er ikke placeret et strafansvar – DB Cargo kører stadig med usikre vogne over Storebælt.
Senest var det i medierne januar 2021, da en opmærksom lastbilchauffør, så en ”tippende”
vogn og ringede til politiet. Det er kun et spørgsmål om tid, før andre kommer til skade.
Jernbaneloven er heller ikke lavet om på baggrund af ulykken, og her ligger det
fremadrettede ansvar hos jer politikere - og især hos dig som transportminister.
Vores mål med dette brev er at forebygge fremtidige ulykker og at de ansvarlige ikke
forbliver ustraffede i en sag, der har kostet 8 mennesker livet og endnu flere kvæstede. Vi
bryster os i Danmark af, at være en nation, der vægter retfærdighed og retsfølelse, men ingen
af delene synes at være imødekommet her. Det er ikke tilstrækkeligt med løftede pegefingre,
store ord eller tidsbegrænsede skærpede tilsyn med DB Cargo. Vi kræver handling nu, så
lignende ulykker aldrig sker igen pga. manglende vedligeholdelse af sikkerhedskritisk
materiel.
Tidligt om morgenen d. 2. januar 2019, blev 8 mennesker dræbt og 18 kvæstet, da et DSB
lyntog på Storebæltsbroen, ramte en løsrevet lastbiltrailer fra et godstog fra DB Cargo.
DB Cargo havde kørt med ulåste lastvognstrailere. Vindforholdende og de ulåste trailere
gjorde, at en lastvognstrailer rev sig løs og blev slæbt ved siden af godstoget og ramte det
modkørende passagerlyntog, som vores kære sad i.
Ca. ét år efter ulykken, sad de fleste af os pårørende i et foredragslokale i Nyborg, hvor
Havarikommissionen fremlagde sin rapport om ulykken. Denne rapport er meget klar og
tydelig: Årsagen til ulykken var manglende smøring/vedligeholdelse af låsemekanismen i
lommevognens skammel (der hvor lastvognstrailerens hovedbolt skal sættes fast på vognen).
Havarikommissionen havde ved trækkrafttest klarlagt, at korrekt låste vogne
ikke
kunne
løsrive sig af det forankringspunkt, de var placeret i. Selv ved vindforhold, svarende til dem
der var om morgenen den 2. januar 2019.
Fabrikanten af de anvendte lommevogne havde i alle udgaver af manualer direkte angivet
(jvf. Havarikommissions rapport) at smøring af låsemekanismen var et kritisk punkt, og at det
1