Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. februar 2022
2022-573
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Sagsbehandlingstider på kørekortsager
Jeg skal hermed give Folketingets Transportudvalg en status ved-
rørende de forlængede sagsbehandlingstider på administrative kø-
rekortsager i Færdselsstyrelsen.
Efter Færdselsstyrelsens overtagelse af administrationen af køre-
kortområdet den 1. oktober 2021 er der, som forventet, fortsat
lange sagsbehandlingstider. Det har været meldt eksplicit ud fra
start, at det ville tage Færdselsstyrelsen 1-2 år at opnå en fuld nor-
malisering af driften, herunder sagsbehandlingstiderne. Udover at
Færdselsstyrelsen har overtaget et efterslæb af sager på en række
områder fra politiet, hvor der skal træffes administrative afgørel-
ser, er der også en større opgave forbundet med optimere admini-
strationen af området.
Til udvalgets orientering har Færdselsstyrelsen udarbejdet vedlagte
statusnotat med en nærmere redegørelse for sagsbehandlingsti-
derne samt en beskrivelse af styrelsens allerede iværksatte samt
planlagte tiltag på området. Det er min forventning, at Færdsels-
styrelsen med disse tiltag på sigt vil kunne mindske de lange sags-
behandlingstider væsentligt.
Den forhenværende minister lovede udvalget, at der ville blive af-
holdt et møde for transportordførerne i februar måned med hen-
blik på at orientere om driften af området. Jeg har ligeledes en am-
bition om at have en åben dialog om udfordringerne og udviklin-
gen, og jeg vil derfor invitere udvalget til møde den 23. marts 2022
fra 14:30-15:30, hvor Færdselsstyrelsen vil give en uddybende sta-
tus på driften af kørekortområdet og køreprøveafviklingen.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen