Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
21. februar 2022
Silas C. Nørager
2962 1220
22/03024-1
1/1
Orientering om prækvalifikation af entre-
prenører på Nordhavnstunnelen
Hermed en orientering om prækvalifikation af entreprenører på Nordhavnstunnelen.
Vejdirektoratet (VD) skal bygge Nordhavnstunnelen på vegne af Københavns Kommune og er nu i gang
med at udvælge entreprenører til at give tilbud på entreprisen. VD har den 10. januar 2022 modtaget fem
ansøgninger og de følgende fire ansøgere er udvalgt på baggrund af de fastsatte udvælgelseskriterier:
1. ACCIONA CONSTRUCCIÓN S.A. med støtte fra CG Jensen A/S, Sweco Danmark A/S og Sweco
Infra & Rail OY.
2. NV BESIX S.A. - MT Højgaard Danmark A/S joint venture med støtte fra NIRAS A/S, Jacobs Sverige
AB og Bravida Danmark A/S.
3. Per Aarsleff A/S- Vinci Construction Grands Projets- HOCHTIEF INFRASTUCTURE GMBH joint
venture med støtte fra COWI A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S.
4. ZÜBLIN A/S- M.J. Eriksson joint venture med støtte fra STRABAG SE, Ed. ZÜBLIN AG, ZÜBLIN
Spezialtiefbau GmbH, ZÜBLIN SCANDINAVIA AB og STRABAG Infrastructure & Safety Solutions
GmbH.
VD har bedt Kammeradvokaten om at udføre en undersøgelse af entreprenørvirksomhederne i forhold til
udelukkelsesgrundene i Udbudsloven. Udelukkelsesgrundene omfatter deltagelse i kriminel organisation;
bestikkelse; bedrageri; terrorhandlinger; hvidvask eller finansiering af terrorisme; børnearbejde og menne-
skehandel; samt de frivillige udelukkelsesgrunde for misligholdelse af miljø-, sociale- eller arbejdsretlige for-
hold; og konkurs. Hvor undersøgelsen har fundet mulige tvivlsomme forhold, har VD indhentet supplerende
oplysninger hos virksomhederne. På baggrund af den tilgængelige information og den ret omfattende under-
søgelse, er det Kammeradvokatens vurdering, at ingen af virksomhederne er omfattet af de gældende ude-
lukkelsesgrunde. I de tilfælde hvor virksomhederne er konstateret dømt for en overtrædelse af udelukkelses-
grundene, har virksomhederne overfor VD dokumenteret deres pålidelighed jf. Udbudsloven §138 og kan
ikke udelukkes. Kammeradvokaten vurderer derfor, at VD for nuværende skal prækvalificere de 4 ansøgere.
Kammeradvokaten henviser desuden til, at den udførte undersøgelse ligger væsentligt ud over det sædvan-
lige i tilsvarende udbud, og Vejdirektoratet har derfor gjort mere end påkrævet og sædvanligt for at under-
søge ansøgernes forhold.
Forud for kontraktindgåelse agter VD at genbesøge udelukkelsesgrundene for den ansøger, der ønskes ind-
gået kontrakt med.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450