TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Oversendelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s rapport om udviklingen af en fælles og ensartet standard for opgørelse af arbejdsulykker på byggeprojekter, fra beskæftigelsesministeren og transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Udvikling af en fælles standard

for

opgørelse af arbejdsulykker på store byggerier

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA)

NFA forfattere

Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, seniorforsker

Ika Elisabeth Ejstrup Nimb, videnskabelig assistent

Pete Kines, seniorforsker

Jeppe Lykke Møller, forsker

Johnny Dyreborg, seniorforsker

Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef

Januar 2022

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Oversendelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s rapport om udviklingen af en fælles og ensartet standard for opgørelse af arbejdsulykker på byggeprojekter, fra beskæftigelsesministeren og transportministeren

Indhold

Forord ........................................................................................................................................................ 3

Resumé................................................................................................................................................ 4

Baggrund og formål ............................................................................................................................ 7

Metode ................................................................................................................................................ 9

Resultater .......................................................................................................................................... 11

4.1 Opgørelse af arbejdsulykker på store byggeprojekter ................................................................ 11

4.2 Indrapporteringspraksis fra entreprenører til bygherre ............................................................. 19

4.3 Ønsker fra branchen til en fælles standard ................................................................................ 23

4.4 Ønsker om et registreringsmodel, som spiller sammen med anmeldelsesmodulet i EASY ... 26

Diskussion af ny standard for opgørelse af arbejdsulykker på store byggerier............................... 30

5.1 Matrix indhold............................................................................................................................. 32

5.2 Diskussion af rapportens metode ............................................................................................... 36

Konklusion........................................................................................................................................ 36

6.1 Litteratur ...................................................................................................................................... 38

Bilag................................................................................................................................................... 41

7.1 Bilag 1 – Vejdirektoratets model for registrering af ulykker og nærved hændelser ................. 41

7.2 Bilag 2 - Registreringer, tilskadekommen, aktivitet, ulykkestype, skadens følger ..................... 43

7.3 Bilag 3 - Ulykkesanalyse muligheder - Medvirkende årsager, skademåde, skadetype ............. 44

7.4 Bilag 4 - Yderligere undersøgelse og analyse for medvirkende årsager .................................... 46

7.5 Bilag 5 – Vejdirektoratets model for ulykkesundersøgelse ....................................................... 47

7.6 Bilag 6 - Begrebs- og definitionsafklaring ................................................................................... 51

Forord

I forbindelse med en kortlægning af erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet på store infrastruktur- og

byggeprojekter, som Beskæftigelsesministeriet og Transportministeriet udsendte i juli 2020, blev der

af en række offentlige bygherrer udtrykt ønske om, at der blev udviklet en fælles og ensartet standard

for opgørelse af ulykkesfrekvens på store byggerier.

I denne rapport har forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på anmodning

fra Arbejdstilsynet belyst mulighederne for og ønskerne til en samlet opgørelsesstandard for

ulykkesrapportering på store byggeprojekter. Ligeledes er undersøgt forskellige modeller for, hvordan

en fælles standard kan se ud, samt hvilke fordele og ulemper der vil være forbundet med forskellige

løsningsmodeller.

NFAs forskning i Sikkerhedskultur og Arbejdsulykker har fokus på forebyggelse og på at understøtte

arbejdet med sikkerhed på arbejdspladserne. Målet er, at ulykker undgås i stedet for blot at blive

håndteret. Udarbejdelsen af en fælles standard vil bidrage til, at man inden for branchen kan sætte

fokus på det forebyggende sikkerhedsarbejde, man kan få belyst ensartet på tværs, hvilke store og

mindre risici der er på de danske byggepladser, og med denne viden kan man langt mere enkelt og

effektivt iværksætte forebyggende foranstaltninger, der virker.

Rapporten er gennemlæst og kommenteret af Anders Kabel og Regine Grytnes der begge er ansete

faglige kapaciteter inden for både arbejdsmiljøforskning, -praksis og inden for bygge- og

anlægsbranchens specifikke karakteristika. Deres kommentarer er i videst muligt omfang integreret i

rapporten. Begge skal have stor tak for indsatsen

Arbejdet med rapporten har fundet sted i en periode, hvor vi og mange andre samtidig har skullet lære

at arbejde digitalt med kommunikation og empiriindsamling. Det har været en udfordring, fordi både

kommunikationsformer og mulighederne for fysisk tilstedeværelse har været anderledes end vanligt;

men uagtet de ændrede vilkår har vi haft en række gode dialoger og fået en mængde gode indspark til

rapporten, som gør, at vi er sikre på, at den udgør et godt bidrag til det kommende arbejde med

fastlæggelse og senere implementering af en standard for opgørelse af arbejdsulykker på store

byggeprojekter i Danmark, vi glæder os til at følge og lære af processen.

God læselyst.

Projektleder og seniorforsker ved NFA, Jeppe Z. N. Ajslev

Resumé

I forbindelse med en kortlægning af erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet på store infrastruktur- og

byggeprojekter, som Beskæftigelsesministeriet og Transportministeriet udsendte i juli 2020, blev der

af en række offentlige bygherrer udtrykt ønske om, at der udvikles en fælles og ensartet standard for

opgørelse af ulykkesfrekvens på store byggerier.

I denne rapport har forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) belyst

mulighederne og ønskerne til en samlet opgørelsesstandard for ulykkesrapportering på store

byggeprojekter. Ligeledes undersøges forskellige modeller for, hvordan en fælles standard kan se ud,

samt hvilke fordele og ulemper der vil være forbundet med forskellige løsningsmodeller.

Rapportens analyser er baseret på: a) 10 interviews med repræsentanter fra større danske offentlige

bygherrer samt Bygherreforeningen, Videntjenesten for bygherre og rådgivere under Byggeriets

Arbejdsmiljøbus; b) en workshop med 15 repræsentanter fra bygherrer, myndigheder, forskning og

embedsværk, samt; c) input fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Arbejdstilsynet,

Beskæftigelsesministeriet og Vejdirektoratet.

Rapporten viser, at interview- og workshopdeltagerne ser store potentialer ved, at der anvendes en

samlet og ensartet standard på tværs af arbejdspladserne. Den viden, der kan opnås, når mange store

bygherrer anvender samme metodiske tilgang til deres ulykkesrapportering, kan bidrage til: bedre

årsagsanalyser, forbedrede argumentationer og målretning omkring arbejdsmiljøtiltag i

organisationerne, kvalitative beskrivelser af hændelsesforløb, der kan anvendes til fremtidig læring,

benchmarking inden for branchen samt videndeling og læring mellem bygherrer.

Rapporten viser endvidere, at det er nødvendigt at forholde sig til en række grundlæggende spørgsmål

for at kunne opstille en standard, fx om definitioner på ulykker, hvilken frekvensberegningsmetode

man vil anvende, hvordan man i givet fald vil foretage registreringen, hvem der skal stå for registreringen,

hvor mange variabler man vil registrere, samt hvilke systemer man vil anvende til rapportering,

opsamling og analyse af data. Det er væsentligt at undersøge mulighederne for integration af

indrapportering med øvrige it-løsninger, der anvendes i byggebranchen, for at styrke mulighederne for

anvendelse af de data, som standarden giver. Man kan desuden drøfte, om standarden også bør

inddrage rapportering af nærved-hændelser, sikkerhedsobservationer og proaktive mål for processerne

i forebyggelsesarbejdet.

I rapporten diskuteres og opstilles muligheder for, hvordan man kan sammensætte en standard. De

forskellige modeller skitseres i en mulighedsmatrix (se herunder). Matrixen viser de mulige til- og fravalg

ved en standard, hvor man i den ene ende af skalaen kan tale om en ’basis-model’, der kun medtager

absolut nødvendige typer af registreringer, mens man i den modsatte ende kan tale om en ’all-inclusive-

model’, der medtager en lang række parametre og giver mulighed for både at standardisere

rapporteringsmetode, -praksis, -indhold, såvel som efterfølgende procedurer for opfølgning og læring.

Imellem disse to yderpunkter kan udarbejdes en række mellem-modeller, afhængigt af hvilke

elementer man ønsker at inkludere.

Samlet set giver rapporten mulighed for udviklingen af en standard for rapportering af ulykker, som vil

kunne udvikle, systematisere, standardisere og forbedre viden om samt forebygge ulykker på store

byggeprojekter i Danmark.

I udgangspunktet er der fra de inddragede bygherrer ønsker om, at en kommende standard integreres

med ulykkesregistreringen i Arbejdstilsynets EASY-system. Det er dog kompliceret at udvide EASY til

at rumme de elementer, der skal rummes i en kommende standard. Ligeledes kan der være

udfordringer i forhold til GDPR og bygherres muligheder for at udtrække brugbar information fra

standardens database. Et alternativt forslag er at undersøge mulighederne for oprettelse og drift af en

kommende standard i et samarbejde mellem de involverede interessenter. En sådan konstellation vil

give mulighed for at opretholde en høj troværdighed, og det vil samtidig give legitimitet og mulighed for

et bredt engagement i forhold til standarden. Yderligere vil man med en sådan konstellation potentielt

være i stand til at foretage forskningsmæssige analyser af data rapporteret i standarden, hvilket igen giver

mulighed for at forbedre læringspotentialet fra data og sprede viden og forebyggelsesmuligheder ud i

branchen.

Mulighedsmatrix for en standard for opgørelse af arbejdsulykker på store byggerier

De forskellige elementer i ovenstående mulighedsmatrix forklares og diskuteres løbende i rapporten.

For en kort oversigt over indhold samt definitioner gå til diskussion i afsnit 5.

2 Baggrund og formål

2.1.1 Baggrund

I forbindelse med en kortlægning af erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet på store infrastruktur- og

byggeprojekter, som Beskæftigelsesministeriet og Transportministeriet udsendte i juli 2020, blev der af

en række offentlige bygherrer udtrykt ønske om, at der udvikles et forslag til en fælles og ensartet

standard for opgørelse af ulykkesfrekvens på store byggerier (Beskæftigelsesministeriet, 2021). Det blev

i øvrigt foreslået, at den valgte standard efterfølgende valideres i et pilotstudie med proces- og

effektevaluering. Rapportens foreslåede modeller er således et udgangspunkt for det videre arbejde

med at beslutte og afprøve en sådan standard.

I dag er det lovpligtigt for virksomheder at registrere arbejdsulykker. Denne registrering sker i

anmeldesystemet EASY. Det er med baggrund i registreringerne i EASY, at Arbejdstilsynet (AT) skaber

overblik over ulykkesstatistikker på det danske arbejdsmarked. Arbejdstilsynets eksisterende statistiske

oversigter opgøres således på virksomhedsniveau. Dette er et vigtigt værktøj til at skabe et overblik over,

hvor mange der kommer ud for en ulykke inden for forskellige jobgrupper eller brancher. Dog

estimeres det, at der kun anmeldes ca. 51% af alle de rapporteringspligtige ulykker i bygge- og

anlægsbranchen (AT, 2017).

Det er imidlertid en særlig udfordring i byggebranchen, at den reelle organisering af arbejdet knytter sig

til byggepladser, som er midlertidige konstellationer af medarbejdere fra flere virksomheder, der ofte

arbejder på samme midlertidige arbejdssted på samme tidspunkt. Dette giver udfordringer både i form

af koordinering og logistik, håndtering af tunge løft, ansvar for gode og ryddelige adgangsveje,

sikkerhedsforanstaltninger, standarder, regler og procedurer for arbejdsmiljøarbejde og praksisser på

byggepladsen (Ajslev et al., 2013; Baarts, 2004; Dyreborg et al., 2010; Kines et al., 2007; Thiel, 2012;

Winch, 1998). De enkelte entreprenørvirksomheder, der deltager i arbejdet på byggepladsen, har

historisk set haft svært ved at løfte ansvaret for arbejdsmiljøet i de fælles områder på byggepladsen og

at sikre en gennemgående anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger samt generelle

forebyggelsesprincipper (Ajslev et al., 2013; Kines et al., 2007). Dette er en problematik, man både i

Danmark og internationalt har været opmærksom på i en årrække. Grundlæggende har man på EU-

niveau søgt at håndtere problematikken ved institutionaliseringen af bygherres ansvar for

arbejdsmiljøkoordinering (Directive 92/57/EEC - temporary or mobile construction sites - EU-OSHA,

1992). Arbejdsmiljøkoordineringen skal sikre, at bygherre - som den overordnede ordregiver for

byggeprojektet - tager ansvar for arbejdsmiljøet i fællesområderne og anvendelsen af de generelle

forebyggelsesprincipper fx STOP principper. Der findes imidlertid ingen standarder for

ulykkesopgørelse, der knytter sig til bygherrens rolle som overordnet ordregiver – i modsætning til

virksomhedernes ansvar for rapportering af ulykker blandt deres ansatte.

Opgørelser af ulykker på byggepladsniveau afhænger derimod af frivillighed. Hvis ulykker opgøres i

relation til byggepladsen, er det på grund af interne aftaler (fx kontrakter) imellem fx (udenlandske)

entreprenører og bygherrer og/eller mellem totalentreprenør og underentreprenører. Det er derfor

vanskeligt at vurdere arbejdsmiljøet på de enkelte byggeprojekter, hvor flere virksomheder er

beskæftiget. Dette er en udfordring for bygherrer, som gerne vil sikre sig, at de lever op til bygherrens

pligter i forhold til arbejdsmiljøet, og at der er et højt niveau af sikkerhed, forebyggelse og

arbejdsmiljøpraksis på deres byggeprojekter. Samtidig er den manglende sammenlignelighed i

forskellige bygherrers rapporteringspraksisser en barriere for at udvikle en mere generel viden og læring

om forebyggelsespraksis på tværs af byggeprojekter. En viden af denne type vil komme hele branchen

til gavn, fordi resultaterne af bygherres praksisser/arbejdsmiljøkoordinering kan eksemplificere

hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige praksisser og procedurer. I denne forbindelse er det en

udfordring, at opgørelsespraksis varierer meget fra byggeprojekt til byggeprojekt, hvilket i dag stort set

umuliggør meningsfuld benchmarking på tværs af byggeprojekter. Herved begrænses fundamentet for

dialog og læring om forebyggende arbejdsmiljøtiltag i byggeriet.

2.1.2 Projektets formål

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker

på store byggerier kan udformes, så den skaber et sammenligningsgrundlag for ulykkesopgørelser på

byggepladsniveau. Yderligere undersøges fordele og ulemper ved forskellige løsningsmodeller.

Rapporten afdækker mulighederne for udvikling af en fælles og ensartet standard for

opgørelse/indrapportering af arbejdsulykker på byggeprojekter. Denne standard skal kunne bruges til

at overvåge og synliggøre udviklingen i arbejdsulykker – og måske deres årsager. Rapportens analyser

danner grundlag for en række mulige modeller for en kommende standard. To af disse er specificerede

som yderpunkter i form af basis-modellen og all-inclusive-modellen. Disse modeller kan lægges til

grund for anbefalinger omkring en standard i det videre udviklingsarbejde.

Afdækningen tager udgangspunkt i følgende fem konkrete spørgsmål:

1. Hvordan opgøres frekvensen af arbejdsulykker på store byggeprojekter i dag? (fx ulykker ift.

præsterede arbejdstimer, antal beskæftigede eller lign.)

2. Hvordan foregår indrapporteringen fra entreprenører og underentreprenører til bygherrer i

praksis, og hvor stor validitet antages der at være ved de forskellige metoder?

3. Hvilke ønsker er der i branchen til en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker?

Herunder, hvilke oplysninger om ulykken kan styrke forebyggelsespotentialet (fx årsag,

arbejdsproces, jobtype, alvorlighed, fravær eller lign.)

4. Er der ønske om en registreringsmodel, som spiller sammen med anmeldelsesmodulet i

EASY?

5. Hvordan kan en standardiseret opgørelsesmetode se ud og fungere i praksis (gerne 2-3

forskellige bud), og hvilke fordele og ulemper er der forbundet med de forskellige formater?

Afdækningen inkluderer

ikke

et bud på, hvordan en standardiseret opgørelsesmetode organiseres, fx

via et elektronisk indrapporteringsmodul, men et sådant modul kan udvikles efterfølgende på baggrund

af afdækningen.

I nærværende rapport har NFAs forskere fra forskningsområdet ’Sikkerhedskultur og Arbejdsulykker’

stået for udarbejdelse af projektrapporten med sparring fra en arbejdsgruppe bestående af

repræsentanter fra Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet og Vejdirektoratet. Arbejdsgruppen har

ved tre møder i løbet af projektet bidraget med information, ønsker og ideer til projektet. Denne

information er medtaget i det omfang, forskergruppen har fundet det relevant eller anvendeligt inden

for de foreslåede rammer for en ny fælles standard.

3 Metode

Afdækningen, der rapporteres i rapportens afsnit 4, tager udgangspunkt i interviews samt en workshop

med offentlige bygherrer samt repræsentanter fra Bygherreforeningen og Videntjenesten for bygherrer

og rådgivere under Byggeriets Arbejdsmiljøbus og AT og NFA. Det skal understreges, at afsnit 4 er en

kortlægning og formidling af bygherrernes nuværende refleksioner og praksis, og der gives ikke udtryk

for anbefalinger eller forventninger til, hvad hverken bygherrer eller myndigheder bør gøre.

3.1.1 Interviews

Den metodiske ramme for projektet tager udgangspunkt i en aftale imellem AT og NFA. Denne aftale

klargør, at rapporten skal afdække mulighederne for at udvikle en fælles standard for ulykkesopgørelse

på store danske byggeprojekter. Aftalen beskriver ligeledes, at afdækningen skal gennemføres på

baggrund af interview med 5-10 større danske bygherre, der udvælges i samarbejde imellem AT og

NFA.

Der er fortaget ti semi-strukturerede interviews med interessenter hos 10 offentlige bygherrer fra januar

til marts 2021. Interessenterne er udvalgt i samarbejde med arbejdsgruppen, Bygherreforeningens

arbejdsmiljøudvalg og NFAs netværk med byggebranchen. De interviewede interessenter deltog i

interviewet under præmissen, at deres identitet og virksomhedens identitet er anonyme. Det er dog

klart, at samtlige interviewede bygherrer tilhører et segment af bygherrer, der er mere engagerede i

arbejdsmiljøarbejde, end gennemsnittet må forventes at være. Det er således bygherrer, der i

overvejende grad har deltaget i den tidligere udgivne erfaringsopsamling (Beskæftigelsesministeriet,

2021), og som på anden vis deltager aktivt i arbejdsmiljørettede aktiviteter i byggebranchen.

Interessenterne er interviewet af to af projektets forskere via GDPR-sikre online mødeplatforme i form

af Skype eller Teams, bl.a. pga. COVID-19 restriktioner. Interviews blev optaget, transskriberet og

analyseret i en tematisk analyse, og rapporten blev efterfølgende udarbejdet i samarbejde med

projektteamet.

I den tematiske analyse kortlægges, hvilke overordnede temaer eller emner interviewpersonerne

beskriver som væsentlige at inkludere i en standard for opgørelse/indrapportering af arbejdsulykker.

Efterfølgende tages der afsæt i bygherres beskrivelser af deres pligter forbundet med deres

arbejdsmiljøarbejde, og det diskuteres, hvilke styrker og barrierer der er forbundet med dette arbejde.

Begge analyser bidrager til at klargøre, hvilke elementer en kommende standard skal tage højde for, og

hvordan standarden bedst muligt kan anvendeliggøres i et forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

3.1.2 Workshop

En workshop blev afholdt d. 9. september 2021 med både fysisk og virtuelt fremmøde med 15

deltagere bestående af syv repræsentanter fra offentlige bygherrer, tre fra Arbejdstilsynet, én fra

Beskæftigelsesministeriet og fire fra NFA. Deltagerne blev rekrutteret via mail, hvor 29 var inviteret.

På workshoppen blev nogle af de kerneproblematikker, der var fundet i interviewstudiet, diskuteret,

og deltagerne kom med yderligere forslag, anbefalinger og perspektiveringer, som efterfølgende er

blevet indarbejdet i rapporten.

3.1.3 Lektørbedømmelse

Rapporten er lektørbedømt af en seniorforsker Regine Grytnes fra Arbejdsmedicin,

Universitetsklinik, Regionshospitalet Herning og lektor(associate professor) Anders Kabel på

Syddansk Universitet, Institut for Teknologi og Innovation, Afdeling for Global Bæredygtig

Produktion.

4 Resultater

I dette afsnit gennemgås de udarbejdede analyser for hvert af projektets underspørgsmål.

4.1 Opgørelse af arbejdsulykker på store byggeprojekter

I dette afsnit behandles formålets spørgsmål 1:

Hvordan opgøres frekvensen af arbejdsulykker på

store byggeprojekter i dag?

Interviewstudiet viser, at samtlige interviewede bygherrer har en praksis for at indsamle information

om ulykker på deres byggeprojekter. Samtidig viser studiet, at ulykker i dag opgøres forskelligt, og at

metoden afhænger både af den enkelte bygherre og i en vis udstrækning af det enkelte byggeprojekt.

Studiet viser endvidere, at en markant udfordring for en ensartet opgørelse er fraværet af en

sammenhængende begrebsudvikling og sprogliggørelse af de forskellige elementer, som udgør

rapporteringspraksis blandt de interviewede bygherrer. Uden et fælles sprog og begrebsapparat for

ulykkesrapporteringspraksis kan man ikke sammenligne data eller rapportere dem ensartet. Derfor er

der behov for at undersøge, hvordan forskellige begreber i rapporteringspraksis anvendes.

Interviewstudiet viste, at særligt begreberne ’byggeplads’, ’arbejdsulykke’, og ’frekvensen’ af

arbejdsulykker var nødvendige at definere nærmere. Dette afsnit udfolder eksempler fra

interviewstudiet, og de forskellige tilgange diskuteres i slutningen af afsnittet.

4.1.1 Definition og afgrænsning for, hvad der udgør en ’byggeplads’

Vores opgørelser er på projektniveau, ikke byggeplads – vi har fx mange små projekter under

samme projekt

(Interviewdeltager)

I lighed med interviewdeltagerens udtalelse ovenfor opgjorde de interviewede bygherrer typisk

arbejdsulykker på niveau af et overordnet byggeprojekt, der kunne bestå af en eller flere byggepladser/-

projekter. Dette rejser nogle spørgsmål, som en standard må tage stilling til. For eksempel:

1. Hvornår tæller man start- og sluttidspunkt for byggeriet? Er projekteringen eksempelvis en del

af det, der skal opgøres, eller omfatter opgørelsen kun selve udførelsesfasen på pladsen?

2. Er opgaver som transportaktiviteter, nedrivning, overlevering, mangeludbedring, klargøring,

afslutning osv. en del af byggeprojektet?

3. Hvordan defineres og afgrænses et ’stort’ byggeprojekt, som er omfattet af

rapporteringsstandarden?

Svarene på disse spørgsmål, og de valg af definitioner, der besluttes, vil i høj grad definere en

kommende standard, fordi de kategoriseringer man vælger, vil have afgørende betydning for, hvilke

data man ender med at indsamle. Det skal besluttes, hvor stor anlægsbeløbet/byggesummen skal være,

for at projektet er et ’stort’ byggeprojekt jf. standardens målsætning. Ligeledes skal det besluttes, hvilken

periode herunder hvilke faser opgørelsen over timeregistrering og ulykker skal omfatte i forhold til at

udregne ulykkesfrekvens.

I workshoppen blev disse problematikker diskuteret. Det blev pointeret, at ’stor’ ifølge lovgivningen

allerede var defineret ved, at mindst to virksomheder med tilsammen mere end ti personer forventes

beskæftiget på samme tid. Arbejdstilsynet definerer store byggeprojekter som;

[…] projekter, hvor det må forventes, at der under byggearbejdet vil være mindst to virksomheder,

der tilsammen beskæftiger mindst 11 personer på samme tid på bygge- eller anlægspladsen (store

byggepladser). (at.dk)

Med afsæt i dette var der diskussion om, hvorvidt ordet ’stor’ skulle anvendes i standarden til at

angive byggeprojektets størrelse.

To forskellige grupper angav under workshoppen en byggesum på 0,5 mia. kr., da de blev spurgt: ’Hvad

er en stor byggeplads, herunder hvilken byggesum giver mening?’. Dette beløb blev blandt andet nævnt

med tilføjelsen af, at beløbet er parallelt med Arbejdstilsynets tilsynspraksis for skærpede tilsyn.

Repræsentanter fra AT angav, at de har en tilsynspraksis, hvor de udvælger nogle byggeprojekter med

en byggesum på minimum 0,5 mia. kr. til skærpet tilsyn. I udvælgelsen indgår også byggepladsens

kompleksitet som en faktor med betydning for, om pladsen udtages til skærpet tilsyn. Nogle

workshopdeltagere mente, at de 0,5 mia. kr. var for højt et beløb. Derudover blev der ekspliciteret og

diskuteret yderligere vanskeligheder, der ville følge, hvis et ’stort’ byggeprojekt blev afgrænset på

baggrund af byggesummen. Eksempelvis at den tænkte byggesum sjældent er den samme som den

endelige byggesum, ligesom byggesummen ikke nødvendigvis er afgørende for, hvor stor risiko for

ulykker der er på den pågældende plads.

En anden pointe, der blev problematiseret under workshoppen i forbindelse med ’afgrænsning af

byggeplads’, er organiseringen af byggepladser og byggeprojekter. En lille byggeplads kan blandt andet

være en del af en større byggeplads, hvilket nedenstående interviewudtalelse eksemplificerer. Flere

bygherrer udtrykte, at de både har store anlægsprojekter, men samtidig flere mindre opgaver med kun

én arbejdsgiver. Det blev angivet som vigtigt for bygherren at have viden om risiko for ulykker på begge

typer af projekter. I forlængelse af dette synes der i workshoppen at være et ønske om ikke at afgrænse

standarden til en bestemt størrelse byggeprojekter ud fra argumentationen om, at arbejdsmiljøet er lige

så vigtigt på små byggepladser som på store, og at en afgrænsning efter størrelse risikerer at medføre, at

de mindre byggepladser negligeres. Dette ønske kommer ligeledes til udtryk i en workshopdeltagers

udtalelse om forventningen til standarden:

Pointen er vel, at man laver en standard, man kan bruge på tværs af byggepladser, sådan så vi har

noget at sammenligne med. Og det er vel også derfor, man opgør det i frekvenser, så man kan se

det på tværs af store og små byggepladser.

(Workshopdeltager)

Man kan derfor overveje, hvorvidt standardens målsætning har en unødig afgrænsning af byggeriets

størrelse. Samtidig understøtter det betydningen af, at en kommende standard har klare definitioner

og et operationaliseret begrebsapparat, der begrænser tvivl og misfortolkninger. Det kan overvejes,

om man kan udarbejde en flerleddet definition, der både/og, enten/eller indeholder afgrænsning

via: anlægssum, antal lokaliteter, antal medarbejdere.

Faktaboks 1:

AT definition på

anmeldepligtig ulykke

’En arbejdsulykke er en pludselig

hændelse i forbindelse med arbejdet,

som fører til, at en person kommer

fysisk eller psykisk til skade.’

Følgende betingelser skal være

gældende, for at der er tale om en

anmeldelsespligtig ulykke;



hvis ulykken medfører, at en

person ikke kan udføre sit

sædvanlige

arbejde i én dag

(kalenderdag) eller mere ud over

tilskadekomstdagen, og/eller

hvis den kan medføre ret til

erstatning

efter

arbejdsskadesikringsloven

(fx

erstatning for varigt mén eller tabt

erhvervsevne, og/eller

hvis den tilskadekomne ikke har

genoptaget sit arbejde i fuldt

omfang senest på 5-ugers dagen

efter

ulykken

jf.

arbejdsskadesikringsloven.

4.1.2 Definition på en anmeldepligtig arbejdsulykke

En arbejdsulykke defineres i forskningsmæssig sammenhæng

som

"a discrete occurrence in the course of work which leads to

physical or mental harm"

(EUROSTAT 2012). Dette er således

en bred definition, der rummer alle ulykker, der sker i

forbindelse med arbejdet. Denne definition gælder på tværs af

landegrænser og altså også i Danmark.

Arbejdsulykker med anmeldepligt er imidlertid en anden sag. I

den internationale europæiske arbejdsulykkesstatistik, der

forvaltes af EUROSTAT (2012), er det en betingelse for

anmeldepligt, at ulykken medfører mere end tre kalenderdages

fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen. Rapportering til

EUROSTAT foretages af de enkelte stater i EU.

Den europæiske anmeldepligt til EUROSTAT omfatter ikke

lige så mange ulykker som den danske. I Danmark er der

anmeldepligt, hvis ulykken lever op til definitionerne skitseret i

Faktaboks 1. Her er det således ulykker, der gør arbejdstageren

uarbejdsdygtig helt ned til én dags ud over tilskadekomstdagen,

der skal anmeldes. Det er arbejdsgiverens ansvar at anmelde

arbejdsulykken til AT.

Ligesom der er definitionsmæssig forskel på, hvor mange dage

arbejdstager skal være uarbejdsdygtig efter en hændelse, var der

også variation i de typer arbejdsulykker, som bygherre ifølge

interviewpersonerne havde interesse i at få indrapporteret, fra

nærvedulykker og mindre førstehjælpsskader til ulykker/skader

uden og med fravær, fx:



Kilde (www.at.dk)

Behov:

Der synes stadig at være en

formidlingsopgave i at udbrede

arbejdstilsynets

definition

betingelser for en anmeldepligtig

ulykke.

Vi skal have alle hændelser med 1+ dag og uden fravær

(skade) samt nærved-ulykker. Vi får alle fra

sikkerhedskoordinatoren, de tages op på sikkerhedsmøde,

fotonotater – sammen med sikkerhedsreferater.

(Interviewdeltager)

De interviewede bygherrer beskrev, at de som minimum fulgte

Arbejdstilsynets definition på en anmeldepligtig arbejdsulykke

(at.dk).

Når dette skulle konkretiseres, opererede næsten alle dog i

praksis med en definition, hvor arbejdsulykker var

anmeldelsespligtige,

hvis

arbejdsulykken

fører

til

arbejdsudygtighed generelt ud over tilskadekomstdagen. Flere havde derfor ikke tilpasset sig de

definitioner, hvor det er tilføjet, der er tale om en anmeldepligtig ulykke, når ’en person ikke kan udføre

sit sædvanlige arbejde i én dag (kalenderdag) eller mere’. At, virksomheder og bygherrer i praksis

opererer med en forkert definition, blev yderligere eksemplificeret med anekdoter fra

interviewpersoner, som konkluderede, at nogle virksomheder ’spekulerer’ i fraværsbegrebet.

Eksempelvis ved at sætte en skadet medarbejder til at udføre tilpasset arbejde, hvor vedkommende

ikke udfører sit sædvanlige arbejde. Denne alternative joborganisering blev problematiseret tilbage i

2013 (Binger et al., 2013), hvor ordet

sædvanlige

ikke indgik i definitionen. På baggrund af analyserne

her kan det konkluderes, at der stadig er en formidlingsopgave i at udbrede arbejdstilsynets definition

af og betingelser for en anmeldepligtig ulykke.

Flere bygherrer refererede til Vejdirektoratets detaljerede ulykkesregistrering, hvor ulykker og nærved-

ulykker angives i henhold til ulykkestype, om ulykken medførte fravær eller ej, og hvad ulykken

skyldtes. Denne er vedlagt som Bilag 1.

Til workshoppen satte deltagerne fokus på forskellen mellem definitionen på en arbejdsulykke, og

hvornår denne er anmeldepligtig. Der var eksempler på, at bygherres definition på en arbejdsulykke

ikke nødvendigvis var ensbetydende med, at den er anmeldepligtig eller tæller med i deres

ulykkesfrekvens. Blandt andet udtalte en bygherre på workshoppen, at målet var, at alle hændelser,

herunder nærved-hændelser, skal registreres, behandles og analyseres. Dog er det kun de

anmeldelsespligtige hændelser, der skal tælle med i deres ulykkesfrekvens. Det kan således være

nødvendigt at skelne mellem arbejdsulykker og anmeldelsespligtige ulykker samt at skelne imellem,

hvilke ulykker der skal indgå i en ulykkesfrekvens. Samtidig er det nødvendigt at tage stilling til, om en

kommende standard skal indeholde den juridiske anmeldelsespligtige definition, en bredere definition

på en arbejdsulykke eller inkludere begge.

Blandt workshopdeltagerne blev der udtrykt en ambition om, at alle hændelser med og uden fravær

skal registreres. Dog var der uenighed om, hvorvidt nærved-hændelser skulle indgå i ’alle hændelser’,

da registrering af disse kan blive en barriere og administrativ byrde for bygherre.

4.1.3 Definition på ulykkesfrekvens

Begreberne ’frekvens’ og ’incidens’ anvendes forskelligt blandt de interviewede bygherrer.

Overordnet set betyder frekvens: hyppigheden af hvor ofte en begivenhed optræder inden for et

defineret tidsinterval i en given population. Incidens betyder grundlæggende det samme, men

rummer også en negativ konnotation til noget, som ikke er ønskværdigt fx en sygdom, kriminalitet

eller ulykke. Vi anvender i rapporten begrebet frekvens af hensyn til konsistens. De interviewede

bygherre-repræsentanter anvendte flere forskellige frekvenstyper for opgørelse af arbejdsulykker -

eksempelvis antal arbejdsulykker per:

2 million præsterede arbejdstimer

1 million præsterede arbejdstimer

200.000 præsterede arbejdstimer

10.000 årsværk (á fx 1675 timer)

Enkelte af de interviewede bygherrer opgjorde ikke ulykkesfrekvens, da de ikke havde overblik over

entreprenørernes timer.

De fleste af de interviewede bygherrerepræsentanter samt Bygherreforeningen og Videntjenesten for

bygherrer og rådgivere orienterer sig i forhold til Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelse af

ulykkesfrekvens, som rapporterer ulykker pr. 10.000 årsværk á 1675 timer. Denne opgørelsesmetode

anvendes også, når Arbejdstilsynet opgør ulykkesfrekvensen over virksomheders anmeldelsespligtige

arbejdsulykker via anmeldelsessystemet EASY ud fra antal arbejdsulykker pr. 10.000 årsværk. Ingen

af disse definitioner stemmer overens med internationalt anvendte standarddefinitioner.

EUROSTAT anvender følgende udregningsmetode og tilgang: “The

incidence rate

is defined as the

number of accidents at work per 100.000 persons in employment” (EUROSTAT 2012). Denne

tilgang anvendes eksempelvis også i Norge, hvor det norske Arbejdstilsyn skriver: “The construction

industry in Norway has one of the highest numbers of fatal injuries and incident rates compared with

other industries. The average incidence rate for fatalities during 2012–2016 was 4.1 per 100,000

employees” (Labour Inspection Authority, 2017). Tilgangen, hvor man vurderer antallet af ulykker

pr. 100.000 ansatte, er ligeledes anvendt i international ulykkesforskning (Winge & Albrechtsen,

2018; Martínez Aires et al., 2010).

Til workshoppen diskuterede deltagerne ovenstående fire former for opgørelse af frekvens samt

muligheden for standardisering. Der var bred enighed om, at måden, der beregnes frekvens på, ikke

er det afgørende punkt, såfremt frekvensen kan omregnes til samme målestok. Vigtigere var det for

deltagerne, hvordan tallene blev præsenteret, så den valgte opgørelsesfrekvens eksempelvis hverken

udmundede i underlige, svært kommuniker-bare tal, såsom ’0,006’. eller i for store tal, der kan virke

unødigt skræmmende.

I forlængelse af frekvensdiskussionen blev der rejst en anden udfordring på workshoppen omkring

validiteten i de tal, der modtages fra byggepladserne. Deltagerne talte om, at bygherren ikke kan

komme efter byggeprojektets afslutning og forlange en opgørelse over arbejdstimer. Derfor vil det

være billigere og nemmere, hvis der er et krav om at opgive arbejdstimer allerede i forbindelse med

konkurrenceudsættelsen. Det blev under diskussionen uddybet, at der i udbuddet skulle specificeres,

hvad indrapporteringen indebærer, hvor ofte timerne skal gives, samt hvad der sker, hvis ikke det

bliver gjort. Det er vigtigt at sikre, at de faktiske timetal hos de enkelte entreprenører bliver indhentet

og, at dette krav er eksplicit allerede ved indgåelse af kontrakter. Der kan derfor overvejes en

standardisering af krav i kontrakter, således at alle bygherrer sikres, at de data, der skal anvendes i

standarden, er opgjort hos entreprenørerne.

4.1.4 Hvem tælles med i arbejdsulykkesfrekvensen?

En ting er den samlede opgørelse af antal arbejdstimer, en anden ting er, hvilke faggrupper der står

for hvilke arbejdstimer. Der findes nemlig forskellige praksisser for, hvem der tælles med i

arbejdsulykkesfrekvensopgørelsen. Flere af de interviewede bygherrerepræsentanter gav udtryk for at

være interesserede i, at udarbejde en troværdig og anvendelig ulykkesfrekvens, men de beskrev

samtidig, at det er vanskeligt at få indsigt i entreprenørernes timer.

Ja, altså pt. får vi faktisk slet ikke tallene. Det er jo utrolig svært for vores byggeleder at få det

administreret. Men det, vi har lagt op til, er, at vi rigtig gerne vil have det hele - altså alle

entreprenørernes samlede timetal, så det er alle de timeansatte derude. Men det er også alle

funktionærerne. Og deres underentreprenører. Og så har vi en drøm om også at vide, hvor

meget byggelederen har været derude, altså hvor mange tilsynstimer har der også været på

pladsen, fordi de kan jo lige så godt komme til skade, som den der arbejder der. Men det har vi

ikke fundet en proces for, hvordan vi får de timer hjem. Så pt. er det entreprenørens samlede

timeforbrug, vi tæller på.

(Interviewdeltager)

De fleste bygherrerepræsentanter gav på lignende måder udtryk for, at opnåelsen af et validt billede af

forskellige faggruppers timer på byggeprojektet kan være svært at opnå. Med denne begrundelse

angav samtlige bygherrer, der laver en ulykkesfrekvensudregning, at deres tal rummer samlede

opgørelser for både udførende bygningsarbejdere og håndværkere samt projekterende, byggeledere

og kontorarbejdere. Denne frekvensudregning tegner således et billede, der til en vis grad udjævner

forskellene mellem kontorarbejde og bygningsarbejde, hvilket bidrager til en undervurdering af

frekvensen af bygningsarbejderes ulykker. Samtidig har denne frekvensudregning betydning for

validiteten af opgørelsen, fordi der kan være forskellige praksisser for registreringen. Samme

problematik, både i forhold til at indhente valide tal fra entreprenøren, og hvem der skal opgøres i

frekvensudregningen, var en del af diskussionen på workshoppen. Flere var enige om, at en standard

skal kunne rumme, at alle, som har deres gang på byggepladsen, tælles med uanset faggruppe og

jobtype.

I interviewundersøgelsen nævnte bygherrerepræsentanterne ikke, om opgørelserne inddelte

håndværkerne ud fra ’faggrupper’ på pladsen. Dog nævnte de, at der i et byggeprojekt kan være

mange mindre kontrakter med afgrænsede opgaver eller med små virksomheder, som ikke altid

indregnes. Til workshoppen var der bred enighed om, at en kategorisering og adskillelse af

jobfunktioner i den samlede opgørelse var at foretrække.

I forlængelse af dette blev der rejst spørgsmål om, hvordan man evt. skal håndtere mennesker, der

laver præfabrikerede elementer, funktionærer der ikke sidder på pladsen, chauffører som er

kortvarigt på pladsen og lignende. Der var enighed om, at det er svært at skabe en ideel løsning, der

inkluderer alle tænkelige personer på byggepladsen. Derfor må man arbejde ud fra en pragmatisk

tilgang til rapporteringen i en standard. Der var enighed om, at det vigtigste er, at man i standarden

kan skelne mellem funktionærer og udførende medarbejdere på projektet. Denne distinktion er

særligt vigtig på grund af de kendte forskelle i ulykkesfrekvens mellem de to typer af arbejde, samt de

potentielle forebyggelsestiltag i de forskellige grupper.

Det kan diskuteres, om en standard skal tage stilling til arbejde og ulykker, der foregår i relation til

byggeprojektet, men uden for byggepladsen. Denne overvejelse er parallel med ovenstående

afgræsning af ’byggeplads’, og det er også her relevant at afgrænse og definere arbejdsopgaver, der er

forbundet med et byggeprojekt, hvilket også blev diskuteret på workshoppen. Det kan indebære

arbejde udført i direkte forbindelse med byggeprojektet - men med en udførelse andetsteds,

eksempelvis på et hovedkontor, outsourcede opgaver eller off-site produktion (fx præfabrikation af

betonelementer, badkabiner, bøjet/svejset armering). Der var opbakning til, at man igen havde nogle

principielle angivelser omkring, hvad der var formålet med en standard – nemlig at få en øget viden

om og registrering af de ulykker, som forekom i forbindelse med et byggeri. Denne registrering skulle

foregå, fra byggeriet blev påbegyndt, til det var afsluttet, og fejl og mangler i vidt omfang var udbedret.

Figur 1 – Proceslinje byggeri

Aflevering

Udførsel

Hovedprojekt

Udbudsprojekt

Myndighedsprojekt

Projektforslag

Dispositionsforslag

•Arbejde med

plantegning og

snitttegning

•Størrelser,

højder og

placering af rum

•Overordnet valg

af materialer til

gulve, facader

og lofter

•Konstruktionspri

ncipper

•Principper for

tekniske

løsninger

•Relevant

materiale for

kommunal

godkendelse

indsamles

•Udbud lægges

ud som

baggrund for

tilbudsgivelser

•Valg af

entreprenør(er)

•Alle detaljer

tegnes

•Udførelsestegnin

ger

•Endelige

materialevalg

•Byggeriet

udføres

•Overdragelse

•Efterfølgende

vedligehold

Figur 1 Proceslinje byggeri. Forfatternes skitsering af processen for et byggeri

Ifølge flere interviewdeltagere kan virksomheder have interesse i at inddrage så mange af

byggeprojektets involverede aktørers arbejdstimer i ulykkesfrekvensen som muligt for dermed at få en

lavere ulykkesfrekvens for byggeprojektet, end hvis timerne alene er baseret på de højrisikofyldte

arbejdstimer på byggepladsen. Figur 1 viser en typisk proceslinje for et byggeprojekt. Som figuren

illustrerer, foregår der omfattende arbejde uden for selve udførelsesfasen, som er den fase, hvor langt

de fleste ulykker opstår. Tæller man alle de omkringliggende faser med i opgørelserne, får man

således et helt misvisende billede af ulykkesfrekvensen blandt bygningsarbejdere; et billede der ikke

afspejler de risici, der er forbundet med bygnings-arbejdet, for udførende bygningsarbejdere (Kines et

al., 2007; Winge & Albrechtsen, 2018). Det blev diskuteret på workshoppen, hvornår optællingen bør

starte, og igen skabte organiseringen af arbejdet debat. Med afsæt i, at der ved det

byggepladsforberedende arbejde sagtens kan ske ulykker, blev der argumenteret for, at denne fase

uanset kontraktmæssige forhold bør tælles med (se også ovenfor).

4.1.5 Opsamling på spørgsmål 1 om opgørelsesmuligheder

I forbindelse med rapportens første spørgsmål udtrykker de fleste interviewede bygherre ønsker om,

at opgørelse af ulykker skal omfatte alt arbejde udført i forbindelse med det samlede byggeprojekt.

Det er imidlertid uklart, om dette er fra projekteringens start eller fra udførelsesfasen på pladsens

opstart. Denne pointe knytter sig i en vis grad også til, hvem der tæller med i ulykkesopgørelserne,

hvor den generelle tendens er, at alle projektmedarbejdere, både ledere, kontorfolk og

bygningsarbejdere, bliver talt med.

Hvis man i ulykkesopgørelserne ikke skelner mellem funktionærer/ledere og håndværkere, forringes

validiteten, fordi der er meget store forskelle på ulykkesfrekvenser mellem medarbejdergrupperne.

Det vil også være værdifuldt at skelne mellem faggrupper blandt håndværkere og mellem

ansættelsesformer, da det kan give et bedre grundlag for at bruge ulykkesopgørelserne i det

forebyggende arbejde.

Ved at rumme en kategorisering af, hvilken type arbejde, den tilskadekomne udfører, giver

standarden mulighed for, at alle ulykker rapporteres, ligesom man får retvisende data for ulykker

blandt de medarbejdere, der udfører byggearbejdet. Der er imidlertid ikke noget, der forhindrer, at

byggeprojektet karakteriseres som påbegyndt fra det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, således at

ulykkesfrekvenser for funktionærer og ledere også kan registreres. Et forslag til at sikre en rimeligt

valid timeregistrering og derved ulykkesfrekvens er at inddele registreringerne i tre grupper: 1)

bygningsarbejder

, 2)

formænd, byggeledere, arbejdsmiljøkoordinatorer

og 3)

arkitekter, designere,

projektchefer, bygherrerepræsentanter i øvrigt

Med henblik på, at udvikle en kommende standard for

opgørelse af arbejdsulykker på store byggerier, er det

relevant at definere, hvornår et byggeprojekt er af en

størrelse, der gør det aktuelt at anvende den kommende

standard. Her foreslås det at se på, hvor stor andel af

byggeprojekter man når med forskellige definitioner. En

mulighed er en definition, der favner de byggepladser, som

bygherre har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet. Det er

byggepladser, der forventes at indebære arbejde med mindst

20 ansatte, hvor arbejdet enten varer mere end 30

arbejdsdage, eller det forventes, at arbejdsmængden

overstiger 500 mandedage. I disse tilfælde har bygherren

pligt til at anmelde byggepladsen, inden arbejdet går i gang.

Arbejdstilsynets beløbsmæssige definition af store

byggeprojekter, omfattet af indsatsen vedrørende Social

dumping infrastruktur (SDI), er projekter over 0,5 mia.

kroner. Dette kunne være en anden afgrænsning.

Imidlertid er der som udgangspunkt ikke noget i vejen for, at

mindre byggepladser også kan registreres og indgå i de

sammenlignelige standarder. Dette stiller imidlertid nogle

krav til både udformningen af standarden og til

organiseringen af rapportering på de mindre byggepladser.

Dette berøres i den samlede diskussion.

Baseret på de registreringspraksisser, som bygherrer i

forvejen anvender, er der begrundelse for at anvende

Arbejdstilsynets grundlæggende definitioner for en ulykke,

som beskrevet i Faktaboks 1. Som interviewdeltagerne

beskriver, kan der dog være en række supplerende

oplysninger, som vil være relevante at medtage i en standard,

fordi de kan være med til at styrke forebyggelsespotentialet

Faktaboks 2:

Forslag

til

rapporteringspraksis

god

1. Arbejdsgiver skal anmelde ulykker i

SafetyNet.

2. Entreprenør skal sende deres

timeforbrug til bygherre.

3. Entreprenør skal bruge bygherres

paradigmer til at undersøge og

spørge ind ulykken.

4. Entreprenør skal skrive ind i

bygherres skema, hvor der spørges

til, hvordan ulykken kunne være

undgået.

5. Entreprenør skal rapportere sine

ulykker på sikkerhedsmøder.

6. Entreprenør kontakter bygherre

direkte i forbindelse med ulykker.

Faktaboks

Forfatternes

forslag

rapporteringspraksis, udledt af interview.

til

god

forbundet med registreringen. Disse fremgår fx, når bygherrerepræsentanter taler om nærved-ulykker.

De forskellige ønsker til supplerende registreringer berøres i den samlede diskussion.

Der er forskellige praksisser for opgørelse af ulykkesfrekvens for forskellige bygherrer. Ikke alle har

én praksis for dette, og de, som har, anvender forskellige tilgange. Dette skyldes i vidt omfang, at man

til tider har svært ved at se den direkte anvendelighed af en opgørelse pr. 10.000 årsværk, som Dansk

Arbejdsgiverforening anvender, fordi der på mange - selv store - byggeprojekter ikke er 10.000

årsværk. I denne sammenhæng er det interessant, at både EUROSTAT, andre lande samt

international forskning anvender ”ulykker pr. 100.000 ansatte-definitionen”. Denne metode skaber

grundlag for at sammenligne internationalt og overflødiggør metoder til at indsamle timetal på enkelte

entreprenørers, arkitekters eller rådgiveres ansatte.

Det vil imidlertid være en svækkelse af validiteten ved registreringerne, hvis man vælger ikke at

anvende en metode, der baserer sig på de reelle timetal anvendt på projektet. Mange virksomheder

og medarbejdere bevæger sig ind og ud af et byggeprojekt med forskellige timetal, og antallet af

medarbejdere på pladsen siger derfor ikke nødvendigvis ret meget om den tid, de har anvendt på

projektet. Nogle vil have brugt flere år, andre har måske været inde og lave en lille opgave på én dag

eller enkelte timer. Det foreslås derfor at fastholde en registrering, der knytter sig til de 10.000

årsværk.

Det vil være en udfordring at få adgang til opgørelser over, hvor mange ansatte og timer der anvendes

på projektet på tværs af funktioner eller jobkategorier, således at man kan lave en sammenlignelig

standard. Dette kræver en relativt detaljeret indsigt i entreprenørernes timer på projektet, og ingen af

de interviewede bygherrer ser ud til at have en systematisk metode til at få denne indsigt.

4.2 Indrapporteringspraksis fra entreprenører til bygherre

I dette afsnit behandles formålets spørgsmål 2: Hvordan foregår indrapporteringen fra entreprenører

og underentreprenører til bygherre i praksis, og hvor stor validitet antages der at være ved de

forskellige metoder?

Ligesom ved det foregående spørgsmål findes der vidt forskellige praksisser for indrapportering af

arbejdsulykker, ud fra de interviewede bygherrerepræsentanters beskrivelser. For at opnå et kvalificeret

bud på en anvendelig og valid rapporteringspraksis er det relevant at kortlægge, hvem der rapporterer

ulykker, og hvordan dette foregår i praksis.

I dette afsnit præsenteres eksempler fra empirien til kortlægning af indrapporteringspraksisser. Til slut

diskuteres barrierer og muligheder for at anvende de identificerede indrapporteringspraksisser.

4.2.1 Indrapporteringspraksis

Interviewene viste, at det er forskelligt, hvor detaljeret indsigt bygherrerepræsentanterne har i

indrapporteringen af arbejdsulykker. Flere svarede, at det er arbejdsgiveren, der skal anmelde

arbejdsulykker i EASY, og at disse ulykker skal meddeles til bygherre på sikkerhedsmøder. Det blev

ligeledes nævnt, at bygherre, udover at koordinere sikkerheden, reelt set ikke har nogen rolle i

forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker. Disse svar indikerer, at de interviewede bygherre-

repræsentanter og Videntjenesten for Bygherrer og Rådgivere orienterer sig mod arbejdsmiljøloven,

hvor det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at anmelde arbejdsulykker. Dette kan rejse et

Faktaboks 3:

Tvivlsspørgsmål fra

bygherre-

repræsentanter

Hvad er en nærvedulykke, og hvordan

får vi nogen til at registrere dem?

Hvordan tælles, måles eller registreres

incidens eller frekvens?

Hvordan

pladsen?

observeres

praksis

på

spørgsmål om, hvilken juridisk rolle bygherre skal have i

forbindelse med en standard for anmeldelse af arbejdsulykker.

Som nævnt tidligere beror ulykkesopgørelse på

byggepladsniveau på frivillighed blandt bygherrerne.

Enkelte bygherrerepræsentanter kunne uddybe, hvilke

informationskæder og praksisser, der fandt sted fra ulykken

skete, til at de, som bygherre, fik viden om ulykken. Et eksempel

på denne indsigt i rapporteringspraksissen ses i nedenstående

udtalelse.

Hvornår er der tale om en

arbejdsulykke, og hvornår skal den

anmeldes?

Hvilke typer af arbejdsulykker findes,

og hvordan kategoriseres de?

Hvilke skadestyper findes?

Faktaboks

Eksempler

på

bygherrerepræsentanters udtalelser i

interview.

Jamen der sker det, hvis en arbejdsmand derude

får en ulykke, så typisk går han til sin formand, som

går til entrepriselederen eller

arbejdsmiljøkoordinatoren[…]. Og så på et

sikkerhedsmøde eller et byggemøde, så kommer

det til byggelederen, som så sender det videre ind

til os. Så der er jo en del led igennem der.

(Interviewdeltager)

Især ved sidste led i informationskæden, hvor viden om

ulykker skal formidles videre til bygherre, oplever enkelte

bygherrerepræsentanter, at denne rapportering ikke sker i

praksis.

Formidlingen af information foregår primært ved brug af enten

et Word-dokument eller Excel-ark, som har været sendt på mail

eller udleveret fysisk. Enkelte bygherrerepræsentanter har fortalt

om en rapporteringspraksis, hvor formidlingen foregår direkte

fra arbejdsgiveren til bygherren enten via mail, SafetyNet,

telefonisk eller som notifikation via et andet officielt system.

Denne direkte proces, medfører, at bygherre kan være til stede

tidligt i processen og på den måde selv skabe sig et overblik over

hændelsen/ulykken.

Det, som er rammen, som vi har sat i vores kontrakter, og

som i det store hele er den måde, det fungerer på. Det er, at

[entreprenørerne] skal, med det samme der er sket en

ulykke, skal vi adviseres om det. Altså, det vil sige

umiddelbart efter. Det er klart, det er efter, man har slukket

branden eller ydet førstehjælp og så videre. Men så skal vi

have en sms eller en mail, hvor vi får halvanden linje om,

hvad der er sket, og så skal vi inden for fem arbejdsdage have

modtaget en rapport - om ikke andet et førsteudkast til en

rapport. Det er sådan den formelle måde, det kører på. Det

bliver sendt frem og tilbage på mail[…]. Den vigtige ting for

os er i virkeligheden den umiddelbare notifikation hurtigst

muligt, sådan så vi også kan have vores site manager ude på pladsen til at tage billeder, være med

i dialogen og være med i det opfølgende arbejde.

(Interviewdeltager)

Med ovenstående beskrivelse af rapporteringspraksissen, som interviewdeltageren angiver, beskriver

bygherren sig samtidig som en engageret og handlingsorienteret bygherre, der går op i ulykker. Denne

position understreges af, at bygherren har sat rammer for, hvordan rapportering af ulykker skal fungere.

Denne positionering og egenskab til at kunne beskrive en detaljerig rapporteringspraksis blev kun

observeret hos de bygherrerepræsentanter, der havde en tilsvarende rapporteringspraksis beskrevet i

deres kontrakter.

Flere bygherrerepræsentanter gav eksempler på de kontraktuelle anvisninger, der har bidraget til, at

bygherren har modtaget viden om ulykker. Disse er angivet som forslag til god rapporteringspraksis (se

Faktaboks 2), som kan give inspiration til arbejdsmiljøarbejdet.

En enkelt bygherre fortalte, hvordan de bevidst har ændret i udbudsdokumenterne således, at det

sikredes, at bygherre modtager indrapporteringer. Ud fra interviewdeltagernes eksempler og udtalelser,

kan det diskuteres, hvorvidt brugen af en fremtidig fælles standard allerede skal skrives ind i bygherres

udbudsmaterier for at sikre implementering.

4.2.2 Tillid til rapporteringspraksissen

Jeg føler mig meget sikker på, at alle ulykker, deciderede ulykker, bliver rapporteret ind.

(Interviewdeltager)

I ovenstående positionerer interviewdeltageren sig som en bygherre med tiltro til indrapporteringen af

ulykker fra entreprenør til bygherre. De interviewede bygherrerepræsentanter viste som

udgangspunkt tillid til, at entreprenøren som minimum indrapporterer de anmeldelsespligtige

ulykker. Flere udtaler endvidere, at det kan være vanskeligt at tolke, om ulykker, der ikke er direkte

relateret til pladsen, samt nærved-ulykker skal rapporteres til bygherren. Der gælder en vis

usikkerhed om definitionen af en nærved-ulykke, ligesom definitionerne af arbejdsulykker og

arbejdsplads som beskrevet omkring spørgsmål 1.

Når der således flere gange ses en problematik, der handler om at få defineret, hvor grænserne for

ulykker knyttet til det enkelte byggeprojekt går, så understreger det væsentligheden af at skabe klarhed

over, hvornår og hvad der skal indrapporteres. Således kan det sandsynliggøres, at relevant viden om

ulykker og nærved-ulykker ikke går tabt i tolkningsprocessen. Manglende indrapportering kan

samtidig give et misvisende billede af, hvordan status er.

Vi troede ikke, vi havde mange ulykker, og det ved jeg heller ikke, om vi havde

(griner)

. Vi fik i

hvert fald ikke så mange rapporteret. Og efter vi ligesom fik ansat en arbejdsmiljøkonsulent på

timebasis her i efteråret, så var der i hvert fald nogle ting som blev, eh, hvad kan man sige,

opdaget. Der var tre tilfælde, hvor man siger ’mmm, det var egentlig sådan. Det var ulykker’

(Interviewdeltager)

Dette citat peger på, at der kan være en uoverensstemmelse imellem bygherrenes antagelser om, at de

får indrapporteret de ulykker, der forekommer og den faktiske praksis for indrapportering. Dette

understreger vigtigheden af at have en specificeret praksis og metode for indrapportering, hvilket

diskuteres i det følgende.

4.2.3 Opsamling på spørgsmål 2 om indrapporteringspraksis fra entreprenører til

bygherre

Der tegner sig et billede af to rapporteringspraksisser for, hvordan indrapportering fra entreprenør til

bygherre foregår. I den første praksis sker rapporteringen ved sikkerhedsmøder/AM-

møder/byggemøder (figur 2), og i den anden sker rapportering via et system, umiddelbart efter

hændelsen er sket (figur 3).

Indrapporteringspraksis via sikkerhedsmøder eller byggemøder (figur 2), er overordnet set den første

praksis, som beskrives af nogle interviewpersoner. Her indrapporteres ulykker ved sikkerhedsmøder

som skal finde sted mindst hver fjortendes dag. Ved sikkerhedsmødet er det muligt at diskutere det

rapporterede i relation til det videre arbejde med de tilstedeværende interessenter. Validiteten ved

denne tilgang kan – efter interviewpersonernes beskrivelser - være udfordret af, at viden om ulykker

sjældent kommer videre fra disse møder. Flere interviewdeltagerne nævner, at informationen i denne

tilgang skal igennem mange led, og rapporteringen afhænger således af, at alle får videreformidlet.

Figur 2

–

Rapportering via sikkerhedsmøder

Ulykke forekommer

Arbejder rapporterer til

formand

Formand rapporterer til

entrepriseleder/AMK

Sikkerhedsmøde

entrepriseleder/AMK

rapporterer til bygherre

Figur 3

–

Direkte rapportering

Ulykke forekommer

Arbejder rapporterer til

entreprenør

Entreprenør rapporterer

til bygherre via mail eller

telefon

Figur 2 og 3 udledt af forfatterne på baggrund af interview

Den direkte rapporteringspraksis (Figur 3) foregår ved, at entreprenøren tager direkte kontakt til

bygherres arbejdsmiljøkoordinator i tilfælde af, at der forekommer en ulykke. At rapportere

umiddelbart efter en hændelse muliggør, at bygherre kan deltage aktivt tidligt i processen, få adgang til

den ønskede viden og deltage i eventuelle korrigerende eller forebyggende initiativer. Denne praksis

hæver derfor potentialet for bygherrer, der selv ønsker tilstedeværelse tidligt i processen, og som på

den måde kan engagere sig i arbejdsmiljøarbejdet.

For at sikre validiteten af denne rapporteringspraksis er det dog vigtigt, at entreprenøren tolker

hændelsen som nødvendig at rapportere, og at afrapporteringsproceduren er klart beskrevet. Dette

kræver, modsat den lange rapporteringspraksis, et større arbejdsmiljømæssigt beredskab fra bygherres

side. At foretage indrapportering gennem sikkerhedsmøder eller byggemøder, hvor bygherre i

forvejen er repræsenteret, kan derfor være en fordel, hvis ikke der er ressourcer til, at bygherre

sender en person ud til ulykkesstedet.

Ovenstående figurer 2 og 3 lå til grund for videre diskussion af en standardiseret rapporteringspraksis

blandt workshopdeltagerne. Her var der bred enighed om, at figur 3 illustrerer den ideelle måde at

arbejde på, hvis man som bygherre har ambitioner om at have en aktiv rolle i forebyggelsen af

ulykker. Ligeledes giver den direkte rapporteringspraksis (figur 3) det største potentiale for læring på

baggrund af ulykken.

Det blev ved workshoppen forslået, at bygherren forud for påbegyndelse af byggeriet definerer

nøglepersoner, der skal indgå i rapporteringspraksissen. Denne rolleklarhed kan mindske tvivl og

sikre, at der bliver taget ansvar for at rapportere videre til bygherren.

Det foreslås, at det overvejes, om en kommende standard skal indeholde krav til

indrapporteringspraksis for at sikre, at viden ikke går tabt i de mange led. Både med henblik på

standardisering af, hvad der rapporteres, men også for at eliminere tvivl i behandlingen af disse data i

byggeprojektet. Disse overvejelser bør også skabe klarhed over, hvornår entreprenøren skal

indrapportere i en fælles standard.

Det kan ligeledes være relevant at overveje, om ’oprettelse af en hændelse eller ulykke’ i standarden

automatisk skal give en notifikation til bygherre, og hvornår denne notifikation sendes.

Bygherrerepræsentanternes udtalelser viser, at flere gør brug af kontraktuelle rammer til afstemning

af, hvilke skemaer og paradigmer for ulykkesrapportering entreprenøren skal følge. En kommende

standard kan indlejres i udbuds- og kontraktmaterialet, således at rapporteringspraksis er afstemt fra

starten.

Den primære udfordring forbundet med spørgsmål to er, hvordan indrapportering sikres, så man

undgår mørketal for nærved-ulykker og ulykker. I forlængelse af denne udfordring og erfaringerne

med de nuværende praksisser er det vigtigt, at bygherre er engageret i forhold til at ville modtage og

reagere på indrapporteringer.

4.3 Ønsker fra branchen til en fælles standard

I dette afsnit behandles formålets spørgsmål 3: Hvilke ønsker er der i branchen til en fælles standard

for opgørelse af arbejdsulykker? Herunder, hvilke oplysninger om ulykken kan styrke

forebyggelsespotentialet såsom årsag, arbejdsproces, jobtype, alvorlighed, fravær eller lignende?

Modsat de tidligere spørgsmål, der har haft fokus på at kortlægge eksisterende praksis, åbner spørgsmål

3 op for ønsker til fremtidig indrapportering og opgørelse af arbejdsulykker. Svarene på dette spørgsmål

sammenfatter de ønsker til en fælles standard, bygherrerepræsentanterne har givet udtryk for.

Først og fremmest var der bred enighed blandt de interviewede bygherrerepræsentanter om, at der var

behov for en fælles standard, og at man så positive potentialer i en standard.

4.3.1 Definitioner og paradigmer

Et særligt ønske blandt bygherrerne handlede om standardisering af de definitioner, der tidligere er

beskrevet, og ønsket om nogle standarder for begrebernes anvendelse. Således udtrykte bygherrerne

blandt andet følgende problematikker forbundet med manglende standarder:

Du ved ikke altid, hvornår det er en ulykke, så hellere rapportere for meget end for lidt… Er

ligesom tilgangen til den.

(Interviewdeltager)

Så har vi diskuteret meget det her frem og tilbage, og er det med eller uden fravær […] - altså er

det med fravær, er det så en arbejdsulykke? Og hvis det er uden fravær, er det så i virkeligheden

en nærved-hændelse? Jeg synes, det er noget, vi har diskuteret frem og tilbage på mange af

projekterne, fordi entreprenørerne også melder det forskelligt ind.

(Interviewdeltager)

Ud over de ovenstående citater fortalte interviewdeltagerne om lignende usikkerheder i forhold til

definitioner på en række arbejdsmiljømæssige forhold i branchen. Størstedelen af de interviewede gav

udtryk for, at der manglede definitioner i branchen, således at der kunne blive opereret efter samme

paradigme og principper. De overordnede usikkerheder til definitioner er skitseret i Faktaboks 3.

Det er væsentligt, at der i forbindelse med en fælles standard udarbejdes definitioner, så der ikke opstår

tvivl i forbindelse med udfyldelse og anmeldelse.

4.3.2 Sammenlignelighed

Formålet med at udarbejde en standard er blandt andet, at kunne sammenligne på tværs af

byggeprojekter. De interviewede bygherre-repræsentanter havde ikke kun ønsker til sammenligning af

byggeprojekter. De udtrykte ligeledes ønsker om at kunne sammenligne sig internt, internationalt og på

tværs af brancher/industrier. Der var fra flere bygherre-repræsentanter ønske om, at standarden

udvikles eller tilpasses en standard, der kan anvendes til at sammenligne sig med udlandet. Dette

bunder i, at flere byggeprojekter ikke er isoleret til byggebranchen og/eller det danske marked, derimod

foregår flere byggeprojekter på tværs af brancher og landegrænser.

Interviewdeltagerne pegede på, at standarden nok ikke vil bidrage med ny viden om ulykkestal eller

frekvens, men at den snarere vil kunne bidrage med, at dokumentere og derved nemmere underbygge

argumenter over for ledelsen om at fastsætte mål for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Dette

eksemplificeres i følgende udtalelse:

Kommunikationsmæssigt og formidlingsmæssigt ville det være stærkt, hvis man kunne

sige mere omkring ting… det virker stærkere, når jeg skal overbevise en ledelse, når jeg

fx siger ’vi ved det område er særligt problematisk’, og så kan underbygge det, med det

data vi har […] man er i bedre stand til at italesætte arbejdsmiljøet i forhold til dem, der

kan træffe en beslutning om at ændre på tingen […], der er dokumenteret i data.

(Interviewdeltager)

4.3.3 Ønsker til hvilken data/oplysninger standarden skal indsamle

Der var i interviewene forskellige bud på, hvad en fælles standard skal bidrage til. En bygherre-

repræsentant udtalte, at en fælles standard ”

Kunne være spændende, men vi anvender mest kvalitative

sammenligningspunkter

”.

Et område som mange af interviewdeltagerne orienterer sig imod, er, at en standard skal bidrage til at

sætte større fokus på videndeling i forbindelse med hændelser, samt at de anmeldte ulykker skal være

analyserbare, således at man kan anvende dem i forebyggelsesøjemed og undgå dem i fremtiden. Dette

læringsperspektiv og orientering imod kvalitativt rapporterede informationer gik igen i flere interviews

og kan føres videre over i diskussionen om, hvilke informationer og viden standarden skal indsamle.

Det er i den forbindelse væsentligt at være helt afklaret med, hvilket formål en kommende fælles

standard skal have.

Konkret ønskede bygherre-repræsentanterne, at en række oplysninger kunne være tilgængelige i en

standard. Særligt en række oplysninger der kan gøre analyse af ulykkessituationen mulig at foretage

med henblik på, at forebygge ulykker i fremtiden. Disse ønsker fremgår af de udarbejdede forslag i

afsnit 5.

Ønsker til antallet af kategorier i en standard divergerede blandt interviewdeltagerne; på den ene side

er der ønske om simplicitet med få kategorier. På den anden side er der et ønske om nuancering og

uddybning med flere kategorier. Denne kompleksitet kommer blandt andet til udtryk i nedenstående

udtalelse.

[vi ønsker] Noget der ikke er ressourcekrævende for os selv simpelthen, fordi det er det vi

møder. Men når vi har noget, vil vi gerne have meldinger om utilsigtede hændelser eller nærved

hændelser, så kan vi godt få rapporteret det. Men det at håndtere og lære af det, det er meget

ressourcekrævende, og det er en barriere, virkelig en barriere fordi så meget tid har vi ikke. Og

når det skal tælles med politiske dagsordener og økonomi og tid og samarbejde på pladsen og

koordinering, så drukner det lidt.

(Interviewdeltager)

Udover at flere kategorier kan medføre en større rapporteringsbyrde, beskriver nogle bygherrer, at

inklusion af mange kategorier kan bidrage med viden, de ikke har ressourcer til at håndtere. En

bygherre-repræsentant nævnte, at et højt antal kategorier i en standard kan være svært at anvende lokalt

til statistik. Andre nævnte, at byggeprojekter har forskellige arbejdsopgaver, som betyder, at typen af

ulykker er forskellig. Hertil nævnte flere bygherre-repræsentanter, at deres byggeprojekter indebærer

særligt arbejde, hvorfor der var et ønske om mulighed for branchespecifikke kategorier såsom ’færden

på spor’.

4.3.4 Opsamling på spørgsmål 3 om ønsker fra branchen til en fælles standard

I forbindelse med rapportens tredje spørgsmål; Hvilke ønsker er der i branchen til en fælles standard

for opgørelse af arbejdsulykker, fandt undersøgelsen, at der er bred enighed iblandt

interviewdeltagerne om positive ønsker og forventninger til en fælles standard for opgørelse af

arbejdsulykker.

Som diskuteret i rapportens to foregående afsnit er der fortsat ønsker til definitioner i branchen, da

entreprenører og bygherrer ikke nødvendigvis opererer efter samme definitioner. Med afsæt i

diskussionen om definition af arbejdsulykker fra spørgsmål 1, åbner dette op for spørgsmålet om,

hvorvidt Arbejdstilsynets allerede udarbejdede definitioner blot mangler at blive formidlet.

I forlængelse af dette, foreslås her, at man tager afsæt i eksisterende definitioner og standarder, som

kan udbredes. Uanset om der trækkes på eksisterende definitioner eller nye definitioner, er det

vigtigt, at disse er præsenteret og fremgår tydeligt i standarden.

På baggrund af interviewdeltagernes ønske om international sammenligning kan det være en

mulighed at inddrage internationale definitioner, eksempelvis Eurostats definitioner:

An accident at work is defined as "a discrete occurrence in the course of work which leads to

physical or mental harm". This includes cases of acute poisoning and willful acts of other

persons but excludes deliberate self-inflicted injuries and accidents on the way to and from work

(commuting accidents). The phrase "in the course of work" means whilst engaged in an

occupational activity or during the time spent at work. This includes cases of road traffic

accidents in the course of work.

A fatal accident is defined as an accident which leads to the death of a victim within one year of

the accident.

(Europeiska kommissionen & Eurostat, 1999 s. 5)

Det skal understreges, at EUROSTATS og de danske definitioner på arbejdsulykker understøtter

hinanden. Den eneste væsensforskel imellem de to, handler om definitionen på en anmeldepligtig

ulykke, som diskuteret omkring spørgsmål 1. Potentialet for international sammenligning vil således

være til stede under forudsætning af, at de virksomheder, der samarbejder, anvender samme

definitioner af kategorierne i anmeldepligten.

Det er på baggrund af interviewene svært at fastslå, hvor mange samt hvilke kategorier en kommende

standard skal indeholde. Der er dog enighed om, at kategorierne i en fælles standard skal rumme

muligheder for sammenligning både internt og eksternt samt kunne bidrage til forebyggelse af

ulykker. I afsnit 5 fremstilles og diskuteres mulighederne for at inkludere en lang række kategorier.

Denne fremstilling muliggør en mere eller mindre omfattende standard for rapportering med

udgangspunkt i de rapporteringskategorier, der er skitseret i bilag 2, 3 og 4.

En eventuel innovativ metode til indfangelse af detaljerig information er brug af foto, lydoptagelser

og/eller GPS-angivelse, umiddelbart efter en hændelse eller ulykke er sket. Udviklingen og brugen af

IT-værktøjer er stigende i den danske byggebranche, det er derfor en overvejelse at tilpasse

standarden til de eksisterende systemer.

4.4 Ønsker om et registreringsmodel, som spiller sammen med anmeldelsesmodulet

i EASY

I dette afsnit behandles formålets spørgsmål 4: Er der ønske om en registreringsmodel, som spiller

sammen med anmeldelsesmodulet i EASY?

Faktaboks 4:

EASY er AES' [Arbejdsmarkedets Erhvervssikring] og

Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker til

myndighederne og arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring. […] I

EASY kan du anmelde en arbejdsulykke, hvis du er: Arbejdsgiver,

Tredjepart (fx læge, fagforening, advokat), Tilskadekommen,

Udenlandsk arbejdsgiver.

(www.virk.dk)

Fjerde spørgsmål, der besvares i rapporten, sætter fokus på et

eventuelt samspil imellem en kommende fælles standard og det

nuværende anmeldelsesmodul EASY. Som tidligere nævnt,

foregår den nuværende anmeldelsespraksis af virksomheders

anmeldepligtige arbejdsulykker ved, at arbejdsgiver anmelder via

anmeldesystemet EASY.

Spørgsmålet kan egentlig besvares med et ja eller nej, men lægger

samtidig op til spørgsmålet om, hvordan og hvilken betydning et

sammenspil mellem en ny fælles standard og EASY kan se ud. I

dette afsnit er der undersøgt, om der blandt de interviewede

deltagere er et ønske om et sådan samspil, samt hvilke ønsker og

opmærksomhedspunkter, der er forbundet hertil. For at afdække

ønsket om et samspil ses det nødvendigt at undersøge, hvilken

erfaring og syn deltagerne har på modulet i EASY.

Ønsker til samspil imellem EASY

og ny standard

Mulighed for at registrere

andre hændelser.

Mulighed for at kalde den

enkelte byggeplads frem.

Mulighed for udtræk af data.

Muligheder for

branchespecifikke kategorier.

Brug af Proaktive mål til

forebyggelse (leading

indicators).

Ønsker til flere oplysninger fx

årsager til ulykke.

Større indsigt i

Arbejdstilsynets

ulykkesundersøgelser til

forebyggelsesformål.

Gerne simpelt og

brugervenligt.

”Fisk! Jeg kender ikke EASY. Det er jo også for at sige, at jeg er

rigtig langt væk fra det, i virkeligheden, jeg ved ikke, hvad EASY er

for noget?”

(Interviewdeltager)

Ovenstående citat kan siges at være sat på spidsen, men tegner et

billede af, hvordan flere af de interviewede bygherre-

repræsentanters berøring er med registreringsmodulet EASY. Flere

refererede, i tråd med ovenstående afsnit 2 om den lovpligtige

anmeldelsespraksis, at EASY er et arbejdsgiverkrav. Det er derfor,

de færreste bygherre-repræsentanter, der har praksiserfaring med

modulet. De enkelte, der har haft berøring med modulet, ser det

blot som en registreringspraksis, som de efterfølgende ikke bruger

til forebyggelse.

4.4.1 Samspil mellem EASY og en kommende fælles

standard

På trods af den manglende praksiserfaring med EASY blandt

bygherre-repræsentanterne, er der enighed blandt bygherre-

repræsentanter, Bygherreforeningen og Videntjenesten for

bygherre og rådgivere om, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis

en ny fælles standard spiller sammen med EASY. Dette bunder

Faktaboks 1 Ønsker til samspil imellem EASY og

en ny standard, udledt på baggrund af

bygherrerepræsentanters interviewudtalelser

blandt andet i, at der er et ønske om: 1) kun at skulle registrere/indberette én gang, 2) at der ikke kan

ses alternativer, samt 3) at det er en fordel, at al information er at finde et sted.

De ønsker, interviewdeltagerne angav om samspil mellem en kommende standard og

registreringsmodulet, præsenteres i Faktaboks 4.

I forbindelse med en kommende fælles standard er det væsentligt at tydeliggøre standardens

muligheder og funktioner, så man minimerer tvivl om anvendeligheden, og de muligheder standarden

giver. Særligt ét opmærksomhedspunkt kom til syne i interviewene – nemlig spørgsmålet om

datasikkerhed (GDPR). Uden konkret anvisning fra deltagerne for, hvorfor dette kan være en barriere

og, hvordan denne kan imødekommes, reflekterede de interviewede over, at videndeling og udtræk af

informationer, der er skrevet ind i EASY i en eller anden grad kan være i konflikt med GDPR.

Så kunne jeg godt ønske mig, at der i højere grad blev lavet ulykkesanalyser - der bliver jo lavet

ulykkesanalyse det ved vi jo. Men at der også bliver viden-delt noget mere, også på

dødsulykkerne fra arbejdstilsynets side. Jeg synes, de har nogen meget korte beskrivelser af de

dødsulykker, der er sket, men hvis vi reelt set skal bruge dem i branchen, så skal det være

meget tydeligere forklaret, hvad var grundårsagen og den umiddelbare årsag til, at ulykken

skete. Ellers kan vi ikke rigtig bruge det. Det kan i hvert fald ikke være et hændeligt uheld på

den måde. Det kan man ikke rigtig arbejde med.

(Interviewdeltager)

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan alle gå ind og se årsopgørelse for arbejdsulykker samt korte

beskrivelser af de dødsulykker, der er sket på arbejde. Årsopgørelser af dødsulykker kommer fra

EASY, og der er tilføjet håndlavede beskrivelser af ulykken baseret på Arbejdstilsynets

årsagsanalyse.

I forbindelse med workshoppens del 2, hvor rapporteringspraksissen blev diskuteret, blev der i relation

til kompatibilitet med EASY diskuteret, hvilke udfordringer der ses ved at udvide EASY. Hertil spurgte

deltagere til muligheden for at koble EASY nummer til standarden. Forslaget fra en deltager gik på, at

det ved registrering af ulykker i en eventuelt kommende standard, skulle være muligt samtidig at angive

et EASY nummer. Dette så flere deltagere som en hensigtsmæssig løsning, hvor man kan sikre

overensstemmelse imellem registreringer i EASY og i standarden. Det er ydermere en god løsning,

fordi nummeret kun kan anvendes internt, og eventuelle GDPR problemer derfor undgås. Det kan

derfor være en mulighed, at en kommende standard skal rumme en rubrik, hvori det er muligt at skrive

et EASY nummer.

4.4.2 Opsamling på spørgsmål 4 om et registreringsmodel som spiller sammen med

anmeldelsesmodulet i EASY

Rapportens fjerde spørgsmål handler om potentialet i at integrere en kommende standard med

anmeldelsesmodulet i EASY. De interviewedes udtalelser, peger i retning af, at de fleste bygherre-

repræsentanter ikke har megen direkte praksiserfaring med EASY. Samtidig orienterer de sig imod, at

det er arbejdsgiveransvar at anmelde i EASY. Det overordnede svar på spørgsmålet, om hvorvidt der

er ønske om integration imellem EASY og en kommende standard, er klart: ”Ja”. Samtlige

interviewdeltagere har en forestilling om, at dette vil være mest hensigtsmæssigt. Både for at samle

informationer et sted og for ikke at skulle dobbeltregistrere.

Den nuværende anmeldepraksis i EASY har til formål at videregive anmeldelsen til de rette modtagere,

herunder virksomhedens forsikringsselskaber, myndigheder og/eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Dette er blandt andet med henblik på at opnå erstatning og opgøre statistik for antal

arbejdsulykker. Interviewene viser, at der findes en udbredt efterspørgsel på at kunne anvende allerede

registrerede data til læring og forebyggelse og, at der er ønsker om at åbne op for kvalitative beskrivelser

såsom bagvedliggende oplysninger forbundet med ulykken.

I forbindelse med overvejelser omkring oprettelsen af en ny standard og dertilhørende IT-platform, er

det væsentligt at være bevidst om, at bygherre på nuværende tidspunkt ikke har en aktiv rolle i

forbindelse med EASY. Det er i den forbindelse relevant at overveje, hvilken rolle bygherrer skal have

i forbindelse med EASY, herunder eksempelvis hvilken data bygherre skal have adgang til, og i hvilken

grad bygherre skal kunne tilføje og redigere i modulet. Når en ulykke anmeldes i EASY, skal den

tilskadekomnes CPR-nummer og ansættelsesforhold oplyses, hvilket kan give udfordringer i forhold til

GDPR. Det er derfor væsentligt at sikre de juridiske overvejelser, hvis en standard skal spille sammen

med EASY.

Et forslag kan være, at der i EASY tilkobles forskellige rettigheder afhængig af, om brugeren er

arbejdsgiver, bygherre, arbejdsmiljøprofessionel, læge etc. Afhængig af hvem der så logger ind, kan der

laves forskellige muligheder for redigering, personfølsomme data kan sløres eller gives en anden form

for anonymisering. Et andet forslag er at ændre nemID(fremtidigt Mit-ID)-muren for, hvilke data der

kan tilgås, før det er nødvendigt at logge ind, fx at nærved- og ikke anmeldelsespligtige ulykker kan

tilføjes, redigeres og behandles uden et nemID, således det først er ved de anmeldelsespligtige ulykker,

at der kræves nem-ID.

Ovenstående overvejelser tager afsæt i løsningen med en fælles standard for registrering af ulykker, som

spiller sammen med EASY. Et andet perspektiv er at undersøge mulighederne for oprettelse og drift af

en kommende standard i et samarbejde imellem de involverede interessenter mere uafhængig af EASY.

En sådan konstellation vil give mulighed for at opretholde en høj grad af legitimitet og vil samtidig give

mulighed for et bredt engagement i forhold til standarden. En fælles standard, kunne med fordel

placeres i et integrator-system (et selvstændigt software), der automatisk videregiver informationerne til

EASY eller blot fungerer som et system til bygherres egne formål. Den sidste model læner sig op af

erfaringer med Byggeriets Evaluerings Center. Udfordringen med denne model er, at validiteten af data

ofte udfordres i branchen, fordi dataindsamlingen beror på frivillig deltagelse, og standardiseringen er

for uklar. En yderligere mulighed, som blev foreslået til workshoppen, er, at en kommende fælles

standard indeholder en rubrik, hvori EASY nummeret, der er forbundet med den anmeldte ulykke,

kan angives. At entreprenøren skal angive et EASY nummer kan samtidig medføre flere

ulykkesanmeldelser, da det bliver synligt for bygherren, om entreprenøren har anmeldt til EASY.

5 Diskussion af ny standard for opgørelse af arbejdsulykker på store

byggerier

Afsnittet har til formål at besvare spørgsmål 5: Hvordan kan en standardiseret opgørelsesmetode se ud

og fungere i praksis, og hvilke fordele og ulemper er der forbundet med de forskellige formater? Med

udgangspunkt i projektets femte og sidste spørgsmål udvikler dette afsnit bud på, hvilke overvejelser

man skal gøre sig i forbindelse med en ny standard for opgørelse af ulykker på byggepladsniveau, samt

hvilke elementer en sådan standard bør indeholde.

På baggrund af de gennemgåede analyser af interviews samt den research, der er foretaget i forbindelse

med udarbejdelse af rapporten, opstilles her en række elementer, som der i udformningen af en

kommende standard bør tages stilling til. For overskuelighedens skyld er elementerne opstillede i

nedenstående mulighedsmatrix. Efter matrixen følger en kort uddybning og diskussion af de enkelte

elementer.

Denne tilgang betyder, at der findes en lang række af potentielle udformninger af en standard, afhængigt

af, hvilke elementer man vælger at medtage eller undlade. Mulighedsmatrixen er opstillet med

obligatoriske og valgfrie elementer. De valgfrie elementer har en boks, der kan afkrydses, i tilfælde af

at man ønsker at inkludere elementet. Det betyder, at der er en ’basismodel’ for en standard, der kun

medtager de nødvendige elementer. Men der er også mulighed for at udforme en ’all-inclusive’ model,

der medtager samtlige elementer. Ligesom der mulighed for at drøfte en række midter-modeller med

både obligatoriske og valgfri elementer.

På denne måde lever mulighedsmatrixen, op til projektets formål med at opstille 2-3 forskellige bud på

en fælles standard for et rapporteringssystem for arbejdsulykker. Samtidig har analyserne ovenfor gjort

det tydeligt, at særligt mere ambitiøse standarder fx all-inclusive-modellen har stort potentiale for at øge

bygherre- og entreprenørernes reaktive- og proaktive forebyggende ulykkesindsatser på store

byggepladser. Standarden sigter således imod at motivere til en mere systematisk og formel rapportering

af arbejdsulykker, samt øge kvaliteten af data der kan anvendes i forebyggende initiativer og

benchmarking, på tværs af branchen.

Med udgangspunkt i input fra workshoppen kan det overvejes, om der i en kommende standard

udarbejdes 1-3 moduler. Disse moduler muliggør, at bygherreorganisationer med mindre kapacitet for

dataindsamling og analyse kan deltage i rapporteringen på niveau 1, mens de yderligere moduler evt. 2

og 3 anvendes af bygherrer med kapaciteten for denne dataproduktion.

Mulighedsmatrix for en standard for opgørelse af arbejdsulykker på store byggerier

5.1 Matrix indhold

5.1.1 Vælg først rammerne for opgørelsen

Definitioner

For at indgå i en kommende standard, er der brug for klare definitioner af, hvad der skal opgøres

som en ulykke, herunder også en specificering af nærved-ulykker - såfremt disse medtages - og på

ulykkesfrekvens. Diskussioner af disse elementer indgår i de analytiske gennemgange tidligere i

rapporten, og de opsummeres kort her.

Ulykke til registrering

Der er to muligheder. Enten arbejder man i standarden med Arbejdstilsynets definition af lovpligtigt

anmeldte ulykker (Faktaboks 1). Alternativt arbejder man ud fra en bredere definition, som rummer

samtlige tilskadekomster, også dem der ikke medfører sygefravær. Den brede definition er mest

anvendelig, hvis standarden også arbejder med nærved-ulykker, da den således også opererer med en

ulykkesdefinition, der klargør, hvor ALLE tilskadekomster skal registreres, uanset om de har medført

fravær. Vælger man ikke at arbejde med nærved-ulykker i standarden, og ønskes der en standard, der

muliggør umiddelbar sammenligning med de registrerede anmeldte ulykker hos AT, så er AT-

definitionen mest hensigtsmæssig.

Nærved-hændelser

En arbejdsrelateret nærved-hændelse er en ikke planlagt, pludselig opstået begivenhed uden

personskade, men hvor der har været en nærtstående mulighed for, at en eller flere personer kom

fysisk- eller psykisk til skade (skade eller sygdom) eller evt. døde. Det kunne fx være en situation,

hvor der kun er skete materielskade, miljøskade, ejendomsskade, afbrydelse af normale operationer

osv. Der behøver dog ikke være fx materielskade, men alene tale om en tæt-på hændelse - fx en

potentiel personpåkørsel.

Der er forsket meget lidt i sammenhængen mellem nærved-hændelser og ulykker i byggebranchen,

da bl.a. definitionerne og afgrænsningen af begrebet ’nærved-hændelser’ har varieret meget, og da

byggepladser er meget dynamiske med mange aktører. Desuden er der ikke gennemført meget

forskning om de efterfølgende processer, hvis/når en nærved-hændelse er blevet kommunikeret til en

leder. Bliver de fx. registreret, undersøgt, medfører de aktive handlinger, følges der op på dem, læres

der af dem i organisationen? (se fx Bugalia et al., 2021; Duryan et al., 2020; Wang et al., 2021). Jf.

interviews og workshop i projektet arbejder nogle bygherrer systematisk med at indsamle data om

nærved-hændelser til at forebygge ulykker.

Måden, hvorpå der indsamles viden om nærved-hændelser i praksis, er ligesom i den videnskabelige

litteratur, ikke særlig konsistent, og der er uklare grænser imellem, hvad der kan kaldes

sikkerhedsobservationer

(NFA.dk) og nærved-hændelser. Hvor nærved-hændelser i princippet er

pludselige hændelser, er der i forskellige sammenhænge tvivl om, hvorvidt mere latente potentielle

risici eller risikable situationer også kan karakteriseres som nærved-hændelser. Et forslag til at skabe

systematisk sammenhæng imellem en kommende standard og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde

er at registrere sikkerhedsobservationer bredere set, og med udgangspunkt i denne registrering

iværksætte forebyggende tiltag og intern opfølgning. Selvom dette vil medføre deling af et større

datamateriale, vil det kunne medføre en mere ensartet og klar registreringsproces. Ligeledes vil

læringspotentialet, der produceres på baggrund af standarden, være stort.

Ulykkesfrekvens (Se også afsnit 4.1.3.)

Begrebet frekvens kan opgøres til én ud af hvad som helst. Det er dog nemmere at sammenligne tal

der har den samme nævner. Det er derfor hensigtsmæssigt at have en standarddefinition, som alle

anvender. Der findes imidlertid også forskellige fænomener, man kan have i nævneren for

ulykkesfrekvensen. I internationale studier og populationsforskning anvender man oftest

ulykker/100.000 ansatte i en branche på et givent tidspunkt. Denne formulering muliggør

sammenligning med tal i EUROSTAT og andre internationale undersøgelser. Udfordringen er, at der

i byggebranchen oftest er mange forskellige mennesker inde og ude af en byggeplads i kortere eller

længere tid. Derfor kan det forekomme meningsløst at anvende ansættelse som et parameter i denne

sammenhæng. Alternativet er at anvende den definition, som Dansk Arbejdsgiverforening anvender.

Denne formuleres ulykker/10.000 årsværk, hvor årsværk angives som 1675 timer. For at sikre sig den

mest valide opgørelse, er det her vurderingen, at denne metode er mest hensigtsmæssig at anvende.

Denne metode tillader også sammenligning med fx DA’s årlige opgørelser.

Hvem skal gennemføre rapporteringen?

Det er en mulighed, at en standard også kommer til at inkludere en almengjort praksis for, hvordan

rapporteringen af ulykker foregår, således at heller ikke denne praksis varierer fra projekt til projekt.

På den måde øges validiteten af data, og sammenligningsgrundlaget forbedres. Én metode, der kan

fungere, er, at der i systemet kan angives en byggepladskode, der karakteriserer byggeprojektet.

Denne kode angives, når arbejdsgiver anmelder en ulykke eller hændelse i systemet. Ved at have en

sådan kode muliggøres rapportering fra forskellige entreprenører under den samme

byggeprojektkode.

En alternativ metode er, at bygherres arbejdsmiljøkoordinator foretager rapporteringen i systemet.

Dette vil stadig kræve en kode for byggeprojektet, således at sammenligning er mulig. Udfordringen

kan være at klargøre ansvaret for rapportering imellem bygherre og entreprenør. Særligt hvis

rapporteringen skal foregå i forskellige systemer, kan dette give anledning til økonomiske

diskussioner.

Hvordan skal der rapporteres?

Som beskrevet i afsnit 4.2., anvendes der i dag primært to forskellige modeller for rapportering blandt

de bygherrer, som har en procedure. Den ene model er rapportering på sikkerhedsmøder. Denne

model er en smule omstænding og kan forsinke rapportering, analyse og håndtering af ulykken samt

efterfølgende spredning af viden omkring ulykken. Fordelen er, at denne model kan forekomme

mindre tidskrævende i udgangspunktet. Den anden model er rapportering ved direkte kontakt fra

entreprenør til arbejdsmiljøkoordinator. Fordelen ved denne model er, at bygherre hurtigt informeres

og kan involvere sig i håndteringen af en ulykke eller hændelse. Udfordringen kan være et øget

tidsforbrug.

Skal kvalitative beskrivelser af hændelsesforløb indgå?

Som beskrevet i afsnit 4.3. er der en række af bygherre-repræsentanterne, der understreger

vigtigheden af, at også kvalitative beskrivelser af den hændelse, der fører til ulykken, rapporteres. Ved

at medtage kvalitative beskrivelser muliggøres mere dybdegående analyser og sammenligning af

hændelsesforløb. Analyse af kvalitative beskrivelser kan ligeledes være med til at give viden om,

hvordan yderligere hændelser kan forebygges. Men der vil nødvendigvis være noget tidsforbrug til

analyser, hvis dette element medtages i en kommende standard.

System for indrapportering af hændelser

Som skitseret i afsnit 4.4. er der behov for en form for database til rapporteringsformål og

sammenligning af deltagerne i arbejdet med standarden. Det er væsentligt at overveje, hvordan denne

skal fungere.

Kompatibilitet med EASY eller alternativt system

Som skitseret i afsnit 4.4. er der et udbredt ønske iblandt bygherre-repræsentanterne om, at en

kommende standard skal være kompatibel med EASY. Af sammenligningshensyn virker dette som

en hensigtsmæssig ide. Det er dog kompliceret at udvide EASY til at rumme de elementer, der skal

rummes i en kommende standard. Ligeledes kan der være udfordringer i forhold til GDPR og

bygherrers muligheder for at udtrække brugbar information fra standardens database.

Et alternativt forslag er at undersøge mulighederne for oprettelse og drift af en standard i et

samarbejde imellem de involverede interessenter. Dette kan potentielt skabe et større engagement

blandt de involverede, og det kan give større legitimitet og compliance i forhold til anvendelse. Hvis

man i en sådan konstellation inddrager NFA, vil man potentielt være i stand til også at foretage

forskningsmæssige analyser af data rapporteret i standarden, hvilket igen giver mulighed for at

forbedre læringspotentialet fra data og ud i branchen.

5.1.2 Hvilke tilvalgselementer skal inkluderes i opgørelsen?

Hvilke jobfunktioner skal inkluderes i opgørelsen?

De mulige kategorier under denne overskrift handler om at få delt de rapporterede ulykkesfrekvenser

op i jobfunktioner, der giver et reelt billede af risikoen forbundet med de forskellige jobfunktioners

arbejde på det pågældende byggeprojekt. Der er velkendt fra samtlige studier af både national og

international karakter, at risici for ulykker er markant højere for bygningsarbejdere end for andre

jobfunktioner på et byggeprojekt. Det bør en kommende standard nødvendigvis tage højde for, ellers

fungerer den kun til at få nogle tal til at se pænere ud, end de er. I denne kategori, kan man vælge kun

at medtage bygningsarbejderne, der er ude på pladsen; herunder også underentreprenører og arbejdere

der kun kommer ind på enkeltdagsopgaver. Mest hensigtsmæssigt vil det dog være at opgøre samtlige

medarbejderes timer, under nogle forskellige kategorier. Der foreslås en opdeling, der synliggør 1)

medarbejdere 2) projektdeltagere som har deres primære gang på byggepladsen; formænd,

byggeledere, arbejdsmiljøkoordinatorer, samt 3) øvrige projektdeltagere; arkitekter, designere,

projektchefer, bygherre-repræsentanter. Af denne grund kan disse kategorier, som vist i

mulighedsmatrixen, tilvælges.

Hvilke faser tælles med i opgørelsen?

Diskussionen af forskellige faser er grundigt diskuteret i afsnit 4.1.4. Det er klart, at udførelsesfasen

må være et basiselement i en standard for opgørelse af ulykker på store byggeprojekter. De øvrige

faser, som ligger før- og efter udførelsesfasen, kan til- eller fravælges som en del af en kommende

standard. Det mest afgørende her er, at man i forvejen har opdelt rapporteringen af timer og ulykker

på forskellige medarbejdergrupper som beskrevet under;

Hvem inkluderes

ovenfor.

Hvilke variabler skal rapporteres?

De variabler, der evt. skal medtages i en kommende standard, er inddelt i tre kategorier;

nødvendige

oplysninger

(Bilag 2),

hændelsesanalysemuligheder

(Bilag 3) og

yderligere analysemuligheder

(Bilag

4). Jo flere af disse elementer, man vælger at medtage i en kommende standard, des flere

standardiserede analysemuligheder vil man få mulighed for at lave på baggrund af opgørelserne i en

standard. Disse elementer afspejler oplysningerne, der skal angives i forbindelse med en

ulykkesregistrering i AT’s anmeldesystem EASY. Ønsker man ikke at medtage samtlige tre

grupperinger af analysemuligheder, kan man vælge nogle fra.

5.1.3 Valg af procedure for opfølgning

Procedure for opfølgning

En kommende standard for registrering af ulykker kan også understøtte en standardisering af praksis

for opfølgning på ulykker eller hændelser. Der kan være flere muligheder for udviklingen af en sådan

procedure, som i udgangspunktet må bygge på en incident analyse. Denne incident analyse kan

eksempelvis bygge på de ovenævnte elementer i standarden, hvilket også vil være i overensstemmelse

med tankerne, der ligger til grund for fx Vejdirektoratets incident analyse (Bilag 5). På baggrund af

denne analyse kan man således rapportere;

Udførte forebyggende tiltag

Kvalitativ beskrivelse

Placering på forebyggelsestrappen

samt

Evaluering og læring af forebyggende tiltag.

Udførte forebyggende tiltag

Under udførte forebyggende tiltag beskrives, hvilke tiltag man har gjort for at forebygge en lignende

fremtidig ulykke eller hændelse.

Kvalitativ beskrivelse

Under kvalitativ beskrivelse angives, hvad man på baggrund af incident analysen har gjort, og hvordan

man har gjort det.

Placering på forebyggelsestrappen

Forebyggelsestrappen er en forskningsmæssigt anerkendt måde at evaluere den forventede effektivitet

af et arbejdsmiljøtiltag (Lingard et al., 2015; Lingard et al., 2012). Den bygger på en opdeling i fem

niveauer; 1) elimination – som er det mest effektive, 2) substitution, 3) tekniske kontrolmekanismer,

4) organisatoriske/administrative kontrolmekanismer samt 5) personlige værnemidler

(Forebyggelsestrappen er tilpasset af AT i en STOP model – uden niveau 1 elimination). I denne del

af standarden beskrives, hvor på forebyggelsestrappen man har søgt at løse problemstillingen og

hvorfor. Viden om dette kan bidrage til at dele viden om, hvordan man lykkes med at flytte

sikkerhedstiltag længere op i forebyggelseshierarkiet.

Evaluering og læring af forebyggende tiltag

Under evaluering og læring af forebyggende tiltag beskrives, hvordan man har fulgt op på de

implementerede tiltag, samt hvordan man har søgt at dele denne viden i organisationen og iblandt

entreprenører.

Det er klart, at procedurer for opfølgning nødvendigvis kan vælges til eller fra. Samtidig vil tilvalget af

disse give en unik mulighed for at arbejde systematisk proaktivt med forebyggelse i den danske

byggebranche bredt set, og det vil således være i overensstemmelse med både internationale og

nationale politiske- og forskningsmæssige dagsordener (Zwetsloot et al., 2017).

5.2 Diskussion af rapportens metode

Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, er designet som en analyse baseret på data fra tre

datakilder: 10 interviews med repræsentanter for større offentlige bygherrer, Bygherreforeningen og

Videntjenesten for bygherrer og rådgivere, en workshop med 15 repræsentanter for bygherrer,

myndigheder, forskning og embedsværk samt input fra en arbejdsgruppe bestående af Arbejdstilsynet,

Beskæftigelsesministeriet, Vejdirektoratet og projektgruppen fra NFA.

Dette design er godt til at skabe et overblik over mulighederne for udviklingen og anvendelsen af en

standard for ulykkesopgørelse med udgangspunkt i disse gruppers perspektiv.

Det kan dog være en udfordring i forhold til bredere forankring af en kommende standard, at

entreprenører, private bygherrer samt interesseorganisationer for entreprenører og bygningsarbejdere

ikke har været inkluderet i undersøgelsen.

Det kan således være en udfordring, at designet ekskluderer deltagelse af repræsentanter for

entreprenørerne, idet netop entreprenørerne skal være i stand til at håndtere den nye standard, og de

skal motiveres til at sikre, at der formidles data til bygherren, som er anvendelig i de standardiserede

ulykkesopgørelser i arbejdsmiljøindsatsen. Det foreslås, at de ovennævnte grupper involveres i et

eventuelt videre arbejde med fastlæggelse og implementering af en standard til opgørelse af ulykker.

En anden vigtig problemstilling, som projektet ikke tager stilling til, og som kan være væsentlig i

forhold til implementeringen af en kommende standard, omhandler samarbejdet med udenlandske

entreprenører. Ikke mindst i forbindelse med større byggerier kan udenlandske entreprenører udgøre

en særlig udfordring i forhold til at følge en særlig dansk standard for opgørelse af arbejdsulykker, idet

de ofte afgiver tilbud og indgår i byggeriet med en forventning om, at man i Danmark blot skal følge

de generelle EU-regler for bygherrer. Her kan det være væsentligt også at gøre sig overvejelser

omkring, hvordan man sikrer sig medspil, engagement og forpligtelse fra disse internationale

entreprenører.

6 Konklusion

Denne rapport belyser mulighederne og ønskerne til en samlet opgørelsesstandard for

ulykkesrapportering på store byggeprojekter i Danmark. Rapporten stiller fem spørgsmål, der

tilsammen skal belyse dette. Disse fem spørgsmål belyses igennem analyse af ti interviews med

repræsentanter fra større danske bygherrer, samt Bygherreforeningen og videntjenesten for bygherre

og rådgivere under Byggeriets Arbejdsmiljøbus. De fem spørgsmål er yderligere belyst og diskuteret i

en workshop med 15 repræsentanter fra bygherrer, myndigheder, forskning og embedsværk. Ligeledes

indgår projektgruppens forskningsfaglige viden omkring sikkerhedskultur, arbejdsulykker og

forebyggelse i sammenfatningen og anbefalingerne om elementer i en samlet standard.

Rapporten viser, at interview- og workshopdeltagerne ser store potentialer i en samlet standard, der kan

bidrage til forbedring af årsagsanalyse, forbedrede argumentationer omkring arbejdsmiljøtiltag i

organisationerne, kvalitative beskrivelser af hændelsesforløb, benchmarking med branchen og til

videndeling og læring imellem bygherrer.

Rapporten viser endvidere, at det er nødvendigt at forholde sig til en række spørgsmål, for at kunne

opstille en standard. Dette handler fx om, hvilken frekvensberegningsmetode man vil anvende, om –

og hvordan man vil foretage registreringen, hvem der skal stå for registreringen, hvor mange variabler

man vil registrere, samt hvilket system man vil anvende til rapportering, opsamling og analyse af data.

I rapporten diskuteres og opstilles muligheder for, hvordan man kan sammensætte en standard ud fra

enten en meget snæver ’basis-model’, der kun medtager absolut nødvendige typer af registreringer.

Ligeledes opstilles en ’all-inclusive-model’, der medtager en lang række parametre og giver mulighed

for både at standardisere rapporteringsmetode, -praksis, -indhold, samt efterfølgende procedurer for

opfølgning og læring. Imellem disse to yderpunkter for omfanget af en kommende standard kan

udarbejdes en række mellem-modeller afhængig af, hvilke elementer man ønsker at inkludere.

Samlet set giver rapporten inspiration til udviklingen af en standard for rapportering af ulykker, som vil

kunne udvikle, systematisere, standardisere og forbedre viden om og forebyggelse af ulykker på store

byggeprojekter i Danmark.

6.1 Litteratur

Ajslev, J. Z. N., Lund, H. L., Møller, J. L., Persson, R., & Andersen, L. L. (2013).

Habituating pain:

Questioning pain and physical strain as inextricable conditions in the construction industry

(3),

195–218.

Ale, B. J. M., Bellamy, L. J., Baksteen, H., Damen, M., Goossens, L. H. J., Hale, A. R., Mud, M., Oh,

J., Papazoglou, I. A., & Whiston, J. Y. (2008). Accidents in the construction industry in the

Netherlands: An analysis of accident reports using Storybuilder.

Reliability Engineering &

System Safety

(10), 1523–1533. https://doi.org/10.1016/j.ress.2007.09.004

Beskæftigelsesministeriet. (2021).

Nye anbefalinger skal styrke arbejdsmiljøet på store infrastruktur- og

byggeprojekter

mindske

social

dumping

https://bm.dk/nyheder-

presse/nyheder/2020/07/nye-anbefalinger-skal-styrke-arbejdsmiljoeet-paa-store-infrastruktur-

og-byggeprojekter-og-mindske-social-dumping/

Binger, U., Dyreborg, J., Hansen, J. V., & Thomsen, B. L. (2013). Udredning af årsager til udviklingen

i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

, 158.

Bugalia, N., Maemura, Y., & Ozawa, K. (2021). A system dynamics model for near-miss reporting in

complex systems.

Safety Science

142

, 105368. https://doi.org/10.1016/j.ssci.2021.105368

Baarts, C. (2004).

Knowledge and ability - an anthropological analysis of safety in a construction site

(translated from Viden og kunnen - en antropologisk analyse af sikkerhed på en byggeplads)

Institute for Anthropology, Copenhagen University.

Duryan, M., Smyth, H., Roberts, A., Rowlinson, S., & Sherratt, F. (2020). Knowledge transfer for

occupational health and safety: Cultivating health and safety learning culture in construction

firms.

Accident Analysis & Prevention

139

, 105496. https://doi.org/10.1016/j.aap.2020.105496

Dyreborg, J., Hannerz, H., Tüchsen, F., & Spangenberg, S. (2010). Disability retirement among

workers involved in large construction projects.

American Journal of Industrial Medicine

, n/a-

n/a. https://doi.org/10.1002/ajim.20806

Directive 92/57/EEC - temporary or mobile construction sites - EU-OSHA, 92/57/ECC (1992).

https://osha.europa.eu/da/legislation/directives/15

Europeiska kommissionen, & Eurostat. (1999).

European statistics on accidents at work: methodology

Office for Official Publications of the European Communities.

Forteza, F. J., Carretero-Gómez, J. M., & Sesé, A. (2017). Occupational risks, accidents on sites and

economic

performance

construction

firms.

Safety

Science

61–76.

https://doi.org/10.1016/j.ssci.2017.01.003

Hale, A. R., Ale, B. J. M., Goossens, L. H. J., Heijer, T., Bellamy, L. J., Mud, M. L., Roelen, A.,

Baksteen, H., Post, J., Papazoglou, I. A., Bloemhoff, A., & Oh, J. I. H. (2007). Modeling

accidents for prioritizing prevention.

Reliability Engineering & System Safety

(12), 1701–

1715. https://doi.org/10.1016/j.ress.2006.09.025

Jørgensen, K. (2016). Prevention of “simple accidents at work” with major consequences.

Safety

Science

, 46–58. https://doi.org/10.1016/j.ssci.2015.01.017

Kines, P., Spangenberg, S., & Dyreborg, J. (2007). Prioritizing occupational injury prevention in the

construction industry: Injury severity or absence?

Journal of Safety Research

(1), 53–58.

https://doi.org/10.1016/j.jsr.2006.09.002

Lingard, H. C., Cooke, T., & Blismas, N. (2012). Designing for construction workers’ occupational

health and safety: a case study of socio-material complexity.

Construction Management and

Economics

(5), 367–382. https://doi.org/10.1080/01446193.2012.667569

Lingard, H., Saunders, L., Pirzadeh, P., Blismas, N., Kleiner, B., & Wakefield, R. (2015). The

relationship between pre-construction decision-making and the effectiveness of risk control.

Engineering, Construction and Architectural Management

. https://doi.org/10.1108/ECAM-08-

2013-0074

Martínez Aires, M. D., Rubio Gámez, M. C., & Gibb, A. (2010). Prevention through design: The effect

of European Directives on construction workplace accidents.

Safety Science

(2), 248–258.

https://doi.org/10.1016/j.ssci.2009.09.004

Thiel, D. (2012).

Builders - Class, gender and ethnicity in the construction industry

. Routledge.

Wang, F., Li, H., & Dong, C. (2021). Understanding near-miss count data on construction sites using

greedy D-vine copula marginal regression.

Reliability Engineering & System Safety

213

107687. https://doi.org/10.1016/j.ress.2021.107687

Winch, G. (1998). Zephyrs of creative destruction: understanding the management of innovation in

construction.

Building

Research

Information

(5),

268–279.

https://doi.org/10.1080/096132198369751

Winge, S., & Albrechtsen, E. (2018). Accident types and barrier failures in the construction industry.

Safety Science

105

, 158–166. https://doi.org/10.1016/j.ssci.2018.02.006

Zwetsloot, G. I. J. M., Kines, P., Ruotsala, R., Drupsteen, L., Merivirta, M.-L., & Bezemer, R. A. (2017).

The importance of commitment, communication, culture and learning for the implementation

of the Zero Accident Vision in 27 companies in Europe.

Safety Science

, 22–32.

https://doi.org/10.1016/j.ssci.2017.03.001

7 Bilag

7.1

Bilag 1 – Vejdirektoratets model for registrering af ulykker og nærved

hændelser

Registrering af ulykker og nær-ved hændelser (ugeskema 2021)

LÆS TEKST FØR SKEMAET UDFYLDES

Skema skal udfyldes for HVER entreprise. Angiv entreprise nr., entreprisenavn og entrepriseansvarlig.

Alle

blå

felter

skal

udfyldes.

Når der er tale om nær-ved hændelser skal hændelsen placeres under den kategori, hvor man kunne forestille sig at ulykken ville ske. Der skal tages

udgangspunkt i det værste scenarie.

Entreprise nr.:

Entreprisenavn:

Entrepriseansvarlig:

Uge ___/___ i 2021:

Kategori

Beskrivelse

Antal ulykker

Nær-ved

Hændelser

Med

fravær

Fald i samme niveau

Fald/snuble på fx adgangsveje, større færdselsarealer mv. Faldet sker

i samme niveau

Fald til lavere niveau

Fald/snuble til lavere niveau. Generelt fald fra højden. Fx fald ned i

udgravning, fald fra stillads, fald fra stige mv.

Fysisk overbelastning

Overbelastning i relation til ergonomi fx forkert bevægelse i

kroppen, overanstrengelse

Kontakt

med

Uden

fravær

Kontakt med farlige stoffer og materialer

Ramt eller stødt imod genstand/

person i bevægelse

Fx påkørsel, udslyngende genstand, emne der falder ned

Psykisk overbelastning

Spids/skarp genstand, kontakt

med

Chok, trusler, chikane, krænkelser

Skære sig, gå ind i eller rive sig på en skarp genstand

Ramt af genstand eller person i bevægelse

Klemt af eller mast i maskindele

o. lign.

Druknet/begravet/synke

mv.

Andet – uddyb

Påkørsel i overgangen mellem

trafikområdet

arbejdsområdet

materiel og køretøjer)

(personer,

ned

Afklemning/knusning af kropsdele ved brug af fx tekniske

hjælpemidler, værktøj og lignende

Påkørsel af, personer som udfører arbejde på og ved vej, eller

materiel.

Arbejdsopgaven/arbejdsområdet

påvirkes

udefrakommende trafik. Skaden er forårsaget af udefrakommende

trafik, som ikke foregår på selve byggepladsen.

Samlet antal ulykker samt nær-ved hændelser

Dokumentstyring

Godkendt af

Dato

Enhed/netværk

xx-yy / Netværksnavn

Emne i KLS

Jf. KLS opbygning

Næste revision

Mdr. og år

Adgang

☐

Intern

☒

Ekstern

Journal nr.

11/2222-3

Forfatter

Dato

7.2 Bilag 2 - Registreringer, tilskadekommen, aktivitet, ulykkestype, skadens følger

7.2.1.1 Registeringer

- Ulykken: Dato og tid

- Ulykkessted

- Kontor på byggeplads

- Kontor væk fra byggeplads

- Byggeprojekt kode/nr.

- Byggeplads kode/nr.

- Område omkring byggeplads eller kontor

- Til/fra byggeplads eller kontor

7.2.1.2 Tilskadekommen

- Køn, alder, anciennitet (i branchen, virksomheden, på pladsen), Statsborgerskab

- Erhvervsmæssig status

- Lønmodtager (Ansat i virksomheden), vikar

- Under uddannelse (praktikant, lærling, elev, andet)

- Selvstændig/medhjælpende familiemedlem

- Andet (virksomhedspraktik, frivilligt

- Fag

- Ansættelsessted (p-nummer)

- Stillingsbetegnelse

7.2.1.3 Aktivitet:

- Sædvanligt arbejde

- Andet

7.2.1.4 Ulykkestype:

- Arbejdsulykke

- Redning af menneskeliv (fx udenfor arbejdstid, på vej til af fra byggepladsen/kontoret)

- Håndsrækning (fx udenfor arbejdstid, hjælper andre med at udføre et stykke arbejde – fx skubber

til en bil der sider fast).

7.2.1.5 Skadens følger for tilskadekomne kan være en eller flere af følgende:

- Fravær, sygefravær - 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Det gælder også i forhold til

weekender, ferie mv.

- Hospitalsindlæggelse

- Øvrige kategorier for fraværslængde: 1-3 dage, 4-6, 7-13, 14-20, 21-29; 1<3 måneder, 4<6 måneder,

6+ måneder, varig arbejdsudygtighed

- Kan ikke udføre sædvanlige arbejde

- Kan medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven (fx varigt mén [>=5%] eller tabt

erhvervsevne [>=15%])

- Har ikke genoptaget arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulykken

7.3 Bilag 3 - Ulykkesanalyse muligheder - Medvirkende årsager, skademåde,

skadetype

7.3.1.1 Medvirkende årsager

- Elektrisk strøm, eksplosion/brand mv.

- Udslip, fordampning, forstøvning, sprøjten af stoffer.

- Brud, kollaps, skred, nedstyrtning eller fald af materialer.

- Mistet kontrol med maskine, transportmiddel, værktøj, genstand, dyr mv.

- Påkørsel

- Fald til lavere niveau

- Fald til samme niveau

- Bevægelser uden fysisk overbelastning, som fører til ydre skade

- Bevægelser med fysisk overbelastning, som fører til indre skade

- Chok, vold, angreb, trussel, tilstedeværelse af menneske eller dyr

- Anden ulykkeshændelse/afvigelse eller uoplyst

7.3.1.2 Skademåde:

- Kontakt med elektrisk strøm, varme/kulde, farlige stof

- Druknet/begravet/omsluttet af med iltmangel til følge

- Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevæg

- Ramt af/kollideret med genstand eller person i bevægelse

- Kontakt med skarp/spids/grov genstand

- Klemt/mast

- Fysisk og psykisk overbelastning

- Bid, stik, spark mv. fra dyr og personer

- Anden skademåde eller uoplyst

7.3.1.3 Skadetype

- Død

- Sår og overfladiske skader

- Knoglebrud, ledskred/forstuvning/forstrækning (overbelastning)

- Tab/knusning af legemsdel

- Hjernerystelse og indre skader

- Forbrænding, skoldning, ætsning og forfrysning

- Forgiftning og infektion

- Drukning og kvælning

- Skader, der skyldes lyd, vibrationer eller tryk

- Skader, pga. ekstreme temperaturer, lys eller bestråling

- Chok

- To eller flere lige alvorlige skader

- Anden oplyst eller uoplyst skade

Legemsdel



Hoved



Hals, inkl. halshvirvler



Ryg inkl. rygsøjle



Krop og organer



Skulder, arm, hånd



Hofte, ben, fod



Hele legemet, flere legemsdele eller psyken



Andre dele af legemet eller uoplyst

Alvorlighed



Dødsulykke (inden for 1 år af hændelsen, som følge af de skader pådraget under

hændelsen eller komplikationer heraf)



Alvorlige arbejdsulykker: amputationer, knoglebrud, multiskade, >=3 ugers fravær



Øvrige arbejdsulykker:

7.4

Bilag 4 - Yderligere undersøgelse og analyse for medvirkende årsager

Fysiske faktorer som medvirkede til ulykken

Indretningen af arbejdsstedet

Færdsel og transport

Mennesker (eller dyr), fx vold og trusler

Håndtering af emner

Kemiske eller biologiske

Rod og uorden

Manglende vedligeholdelse af hjælpemidler og maskiner

Hjælpemidler eller maskiner

Planlægning og personlige faktorer som var medvirkende til de fysiske svigt

Andre hensyn end sikkerheden (fx forstyrret, distraheret, produktion, tidspres

Forhold i omgivelserne (fx støj, lys, vind, kulde, varme)

Utilstrækkelig planlægning af arbejdet

Utilstrækkelige faglige kompetencer

Utilstrækkelig viden om sikkerhed og sundhed

Menneskelige forhold (fx fejlvurdering, andres uventede handlinger, kommunikationssvigt,

træthed, uopmærksomhed)

Utilstrækkeligt personligt sikkerhedsudstyr

7.4.1.1 Opfølgning og læring

Fysiske forhold

Personlige forhold

Planlægning

Osv.

7.4.1.2 Forebyggende indsatser

Fysiske forhold

Personlige forhold

Planlægning

Osv.

7.5 Bilag 5 – Vejdirektoratets model for ulykkesundersøgelse

Ulykkesundersøgelse

Paradigme (skabelon) til ulykkesundersøgelse

for Vejdirektoratets bygge-, anlægs-, drifts- og vedligeholdsarbejder

Vejledning til ulykkesundersøgelse og registrering:

Vejdirektoratet ønsker at afdække arbejdsulykker som sker i relation til VD projekter. Forventningen er, at indhente mere viden og få større indsigt i

arbejdsulykkerne. Nærværende paradigme til undersøgelse og registrering forventes at bidrage til bedre læring af arbejdsulykker generelt samt effektiv

forebyggelse både på kort og lang sigt.

Skemaet udfyldes dels med afkrydsning og dels med bemærkningsfelter.

Ved hændelser, hvor skaden er af psykisk karakter vurderer, nærmeste arbejdsleder detaljeringsgraden af undersøgelsen.

Skemaet er opdelt i følgende afsnit og udfyldes som beskrevet:

1. Generelle oplysninger: Udfyld felter og kryds af, hvor du kan svare

til oplysningen

2. Hændelsesforløbet: Beskriv så præcist som muligt hændelsesforløbet

3. Skadetype og skademåde: Kryds den kategori af, der passer bedst eller uddyb under ”Andet”. Der skelnes mellem arbejdsulykker, som sker på selve

byggepladsen, og ulykker som sker i overgangen mellem trafikområdet og arbejdsområdet.

4. Oplysninger omkring fravær: Afkryds feltet med el. uden fravær. Angiv antal fraværsdage samt vurdering af uarbejdsdygtigheden.

5.-19. Årsager og medvirkende faktorer: Kryds af, hvor du kan svare

til oplysningen og uddyb evt. mere beskrivende under ”Bem.”

20. Forebyggende tiltag: Felterne udfyldes med de handlinger og aftaler, der er indgået omkring forebyggende tiltag.

21. Kryds af om virksomhedens egen AMO har været inddraget i ulykkesundersøgelsen

22. Billeder: VIGTIGT! Indsæt billeder fra ulykkesstedet, fx maskiner, omgivelser, særlige forhold mv. Se nærmere under pkt. 21

23. Forbeholdt VD´s AMK/AM-person. Supp. oplysninger, konklusion, noter mv. samt kvalitetssikring af ulykkesundersøgelsen.

Generelle oplysninger:

Projektnr.:

Entreprisenavn:

Navn på skadelidtes arbejdsgiver:

☐

Dansk virksomhed

Skadelidtes alder:

Skadelidtes anciennitet:

Ulykkessted:

Dato og tidspunkt:

Undersøgelse

Entreprisenr.:

☐

Udenlandsk virksomhed

Virksomhedens nationalitet:

gennemført

af:

Hændelsesforløbet: (Hvad skete der?)

Hvad

var medarbejderen i gang med, da ulykken skete?

Hvilken pludselig hændelse

førte til ulykken? (Umiddelbare årsag)

Skadetype og skademåde:

Hvilken type skade pådrog medarbejderen sig? Kryds den alvorligste skade af, hvis der er flere

☐

Forstuvning, forstrækning og ledskred

☐

Chok/psykiske skader

☐

Sår- og overfladiske skader

☐

Amputation

☐

Knoglebrud

☐

Ætsning

☐

Hjernerystelse og indre skader

☐

Død

☐

Varme-

☐

Forgiftning

☐

Andet - Uddyb

kulde

skader

Hvordan skete skaden/hvilken skademåde var der tale om?

☐

1. Fald i samme niveau

☐

2. Fald til lavere niveau

☐

3. Fysisk overbelastning

☐

4. Ramt/eller stødt imod genstand/person i bevægelse (fx på

☐

5. Psykisk overbelastning

kørsel)

☐

6. Spids/skarp genstand, kontakt med

☐

7. Klemt af el. mast i maskindele o. lign.

☐

8. Druknet/begravet/synke ned mv.

☐

Andet

–

uddyb

☐10.

Påkørsel i overgangen mellem trafikområdet og arbejdsområdet.

Skaden er forårsaget af udefrakommende trafik, som ikke foregår på selve

byggepladsen.

Antal fraværsdage indtil dato (oplyst):

Oplysninger omkring fravær:

☐

Ulykke uden fravær

☐

1-3 dage

☐

4-6 dage

☐

7-13 dage

☐

14-20 dage

☐

21 dage - 1 mdr.

bemærkninger.

☐

Ulykke med fravær

Uarbejdsdygtighed: (Vurdér efter bedste evne, hvor lang tid medarbejderen vil være uarbejdsdygtig)

☐

1-3 mdr.

☐

3-6 mdr.

☐

> 6 mdr. eller permanent

☐

Død

☐

Ukendt/uoplyst

Årsager og medvirkende faktorer

– Nedenstående spørgsmål er ikke en udtømmende liste - supplér gerne med yderligere oplysninger under

Indretning af arbejdsstedet – fysiske faktorer:

☐

Manglede der plads eller lys?

☐

Havde medarbejderen, eller andre, utilstrækkeligt udsyn?

☐

Manglede der afstivning, afskærmning eller afspærring?

☐

Manglede der effektive alarmer eller flugtmuligheder?

☐

Andet?

Færdsel og transport – fysiske faktorer:

☐

Var det uklart, hvor færdslen skulle foregå?

☐

Var terrænet/underlaget/vejen/gulvet ujævnt?

☐

Var terrænet/underlaget/vejen/gulvet i uforsvarlig stand?

☐

Var der manglende opdeling af gående og kørende?

☐

Havde medarbejderen begrænset udsyn?

☐

Blev afmærkningsplanen fulgt?

☐

Var der etableret det rigtige beskyttelsesniveau?

☐

Var der forskel på det planlagte og det faktiske beskyttelsesniveau?

☐

Blev evt. hastighedsbegrænsning overholdt?

☐

Var der manglende skiltning?

☐

Var der rod og uorden på adgangs- og færdselsveje?

☐

Andet?

Mennesker – fysiske faktorer:

☐

Var voldelige eller truende personer årsag til ulykken?

☐

Var personer, der foretog pludselige bevægelser en faktor?

☐

Var personer, der var svækket fysisk el. mentalt en faktor?

☐

Andet?

Håndtering af emner – fysiske faktorer:

☐

Var løft, skub eller bæring årsag til ulykken?

☐

Havde emnets udformning eller vægt betydning?

☐

Blev emnet håndteret i en dårlig arbejdsstilling?

☐

Var emnet uhensigtsmæssigt placeret? (Hvordan?)

☐

Manglede der tekniske hjælpemidler? (Hvilke?)

☐

Findes der et tekniske hjælpemiddel til opgaven?

Bem.:

Bem.:

☐

Var det umuligt at anvende tekniske hjælpemidler?

Bem.:

☐

Andet?

Kemiske eller biologiske faktorer:

☐

Var der tale om hudkontakt/øjenkontakt/indånding eller indtagelse af Bem.:

kemiske eller biologiske stoffer og materialer?

Bem.:

☐

Var der tale om uhensigtsmæssigt opbevaring og placering?

Bem.:

☐

Blev stoffet eller materialet håndteret uhensigtsmæssigt?

Bem.:

☐

Blev der anvendt utilstrækkelige/ingen personlige værnemidler?

Bem.:

☐

Var personlige værnemidler utilgængelige?

Bem.:

☐

Var det muligt at substituerer?

Bem.:

☐

Var det muligt at fjerne/forebygge påvirkningen ved kilden?

Bem.:

☐

Andet?

10. Rod og uorden - fysiske faktorer:

Bem.:

☐

Var der tale om fald og snublen over en genstand?

Bem.:

☐

Var underlaget glat/ujævnt?

Bem.:

☐

Havde medarbejderen noget i hænderne? (mangl. udsyn)

Bem.:

☐

Var der tale om utilstrækkelige pladsforhold?

Bem.:

☐

Var det umuligt at anvende tekniske hjælpemidler?

Bem.:

☐

Andet?

11. Manglende vedligeholdelse af hjælpemidler og maskiner – fysiske faktorer:

Bem.:

☐

Var hjælpemidler/maskiner defekte eller svækket?

☐

Var der tale om manglende rengøring el. vedligeholdelse af Bem.:

hjælpemidler/maskiner?

☐

Skete ulykken, mens hjælpemidlet/maskinen blev repareret, Bem.:

vedligeholdt eller gjort rent?

Bem.:

☐

Andet?

12. Hjælpemidler eller maskiner – fysiske faktorer:

Bem.:

☐

Var hjælpemidlet/maskinen uegnet til opgaven?

Bem.:

☐

Var hjælpemidlet/maskinen indrettet uforsvarligt?

Bem.:

☐

Blev hjælpemidlet/maskinen betjent forkert?

13. Andre hensyn end sikkerheden – planlægning og personlige faktorer:

☐

Var der konflikter med anden lovgivning, tid, kvalitet, deadlines, etik Bem.:

mv.?

☐

Blev medarbejderen forstyrret/distraheret af andre hændelser/opgaver, Bem.:

der blev udført samtidig?

☐

Udviste skadelidte/kolleger særlig risikoadfærd?

Bem.:

☐

Andet?

14. Forhold i omgivelserne:

☐

Overdøvede støj faresignaler?

☐

Var blændende lys en medvirkende faktor?

☐

Var stærk blæst el. kulde/vejret en medvirkende faktor?

☐

Andet?

15. Utilstrækkelig planlægning af arbejdet:

☐

Betød manglende viden om arbejdet, at det ikke var planlagt sikkert?

☐

Var der udfordringer/ændringer i vejrforhold el. forudsigelige

funktionsfejl, som der ikke var taget højde for?

☐

Var der valgt forkerte hjælpemidler/værnemidler?

☐

Var der tale om manglende tid, ressourcer, støtte/hjælp til at udføre

arbejdet?

☐

Var rækkefølgen eller tidspunktet en forværrende faktor?

☐

Andet?

16. Utilstrækkelige faglige kompetencer:

☐

Havde medarbejderen manglende kendskab til opgaven?

☐

Manglede medarbejderen relevant faglig uddannelse?

☐

Manglede medarbejderen erfaring med lignende opgaver?

☐

Manglede der instruktion til opgaven?

☐

Andet?

17. Utilstrækkelig viden om sikkerhed:

☐

Var manglende viden om sikkerhed en faktor?

☐

Var der foretaget en risikovurdering af opgaven? Hvordan?

☐

Andet?

18. Menneskelige forhold:

☐

Fejlvurderede medarbejderen situationen?

☐

Var andre personers uventede handlinger en faktor?

☐

Var der svigt i kommunikationen med andre?

☐

Var medarbejderen træt, uopmærksom eller svækket?

☐

Blev beredskabsplanen fulgt?

☐

Andet?

19. Utilstrækkeligt sikkerhedsudstyr:

☐

Brugte medarbejderen det forkerte udstyr?

☐

Var medarbejderens forkerte brug af udstyret en faktor?

☐

Brugte medarbejderen det korrekte sikkerhedsudstyr?

☐

Var det korrekte sikkerhedsudstyr tilgængeligt og inden for

rækkevidde?

☐

Var der givet instruktion i sikkerhedsudstyret?

☐

Var der fejl i sikkerhedsudstyret?

☐

Andet?

Bem.:

20. Forebyggende tiltag:

På kort sigt (Hvad iværksættes her og nu for at sikre at ulykken ikke gentages):

Entreprenør/Leverandør:

Handling:

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

Rådgiver/projekterende:

Handling:

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

Bygherre:

Handling

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

På lang sigt (Hvad iværksættes fremadrettet for at ulykken ikke gentages):

Entreprenør/Leverandør:

Handling:

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

Rådgiver/projekterende:

Handling:

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

Bygherre:

Handling:

Ansvarlig for iværksættelse:

Deadline:

21. Virksomhedens interne behandling:

Har virksomheden inddraget egen(intern) AMO i ulykkesundersøgelsen og forebyggende tiltag:

☐

Nej

22. Billeder:

Indsæt billeder fra ulykkesstedet – Alternativt forsøg, at ”genskabe” situationen UDEN fare og dokumentér dette med billeder eller

vedlæg billeder af maskiner, omgivelser, tekniske hjælpemidler, særlige forhold osv. fra ulykkessituationen

23.

VD’s egne noter/evt. konklusion – Forbeholdt VD´s arbejdsmiljøkoordinator/arbejdsmiljøkontaktperson

Godkendt af

Enhed/netværk

Emne i KLS

Næste revision

Version

Forfatter

7.6

Bilag 6 - Begrebs- og definitionsafklaring

For at undgå forvirring over eksisterende definitioner, der opereres med afhængig af kontekst er det

vigtigt at skelne mellem forskningsfaglige, administrative og juridiske definitioner. Det samme angår

begreber, der afhængig af modtager og afsender kan tillægges forskellig betydning. Derfor præsenterer

vil en begrebs- og definitionsafklaring nedenfor, som vi i rapporten har taget afsæt i.

Tabel 1. Definitions og begrebsafklaring

Arbejdstilsynets (AT)

Anmeldelsespligtig

Arbejdsulykke

ATs nuværende definition, i

henhold til arbejdsmiljøloven,

hvor en pludselig opstået

hændelse medfører, at en person

ikke kan udføre sit

sædvanlige

arbejde i én dag eller mere ud

over tilskadekomstdagen.

Definitionen omfatter ikke

erhvervssygdomme, som i AT er

defineret: en ’sygdom, som helt

eller delvist skyldes påvirkninger

på arbejdet gennem kortere eller

længere tid.

ESAW metode

(Eurostat)

Eurostats definition

siger at

’data shall be

Videnskabelig

litteratur

collected for fatal

accidents at work and

accidents at work

resulting in more

than three days of

absence from work

’.

(Eurostat, 2012)

Rapportering af ulykker

ud fra grupper og

tilhørende sub-grupper.

Med forslag til hhv. 36

kategorier og 19

undergrupper (Hale et al.,

2007) 64 grupper med 17

subgrupper (Jørgensen,

2016)

Ulykkeskategorier

Incidens/frekvens

AT opgør ulykkesfrekvensen over

virksomheders anmeldelepligtige

arbejdsulykker via

anmeldessystemet EASY ud fra

antal arbejdsulykker pr. 10.000

årsværk.

AT Norge:

The construction

“The

incidence rate

defined as the number of

accidents at work per 100

000 persons in

employment.

“(Europeiska

kommissionen &

Eurostat, 1999, s.11.)

industry in Norway has one of the

highest numbers of fatal injuries

and incident rates compared with

other industries. The

average incidence rate for fatalities

during 2012–2016 was 4.1 per

100,000 employees (Labour

Inspection Authority, 2017)

“ The European Statistics

on Accidents at Work

(ESAW) methodology

considers two main types

of indicators on accidents

at work: the numbers of

accidents and the

incidence rates. The

incidence rate (I.R. =

number of accidents

100,000/number of

workers in the target

population) is more useful

than the total number of

accidents since it allows

comparison of the

number of workplace

accidents in relation to the

number of workers in the

sector

(frequency). The

comparison of statistics

pertaining to different EU

countries can be

problematic for a number

of reasons including:

(Martínez Aires et al.,

2010 s. 251-252)

“In

Table 2

we report the

sample incidence rate

which is obtained dividing

the number of accidents

with the number of

workers for each year of

sample firms. We also

have included the Official

Incidence Rate which is

the official data published

by Labour Authority for

Balearic Islands.”(Forteza

et al., 2017)

Årsværk

Et årsværk svarer til 1.675

præsterede arbejdstimer;

præsterede arbejdstimer er betalt

arbejdstid inkl. overarbejde

fratrukket fraværstimer som følge

af sygdom, barsel, ferie m.v

Arbejdstilsynets beløbsmæssige

definition af store byggeprojekter,

er projekter omfattet af indsatsen

vedrørende Social dumping

infrastruktur (SDI). I indsatsen

udtager arbejdstilsynet i praksis

nogle projekter over 0,5 mia.

kroner. Udover byggesum tager

udvælgelsen af projekter højde for

kompleksiteten af byggeprojektet.

Store byggeprojekter

Byggeplads

“In the Netherlands,

industries are classified

according

to a system of the

Chamber of Commerce

called BIK.5 These codes

are also used in GISAI to

divide the

reports over the industry

classes.

For building and

construction, the

following BIK codes

were used when searching

GISAI accidents.

451 Site preparation

452 Building of complete

constructions or parts

thereof;

civil engineering

453 Building installation

454 Building completion

455 Renting of

construction (building) or

demolition

equipment together with

operating personnel. [..]

This results in a total of

2862 records of reported

accidents with a Bow-Tie

classification. In

Fig. 3

breakdown of these

accidents is given

according to the

industry branches listed

before.

”(Ale et al., 2008 s.

1527)