Transportudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
–
10937
NFA-rapport om udvikling af fælles og ensartet ulykkesstan-
dard på byggeprojekter
15. februar 2022
Til Transportudvalget
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet vedlagte
rapport om udviklingen af en fælles og ensartet standard for opgørelse af arbejds-
ulykker på byggeprojekter. Rapporten er udarbejdet som led i et af de seks imple-
menteringstiltag fra erfaringsopsamlingen om arbejdsmiljøarbejdet på store infra-
struktur- og byggeprojekter, som transportministeren og jeg præsenterede i decem-
ber 2020.
I forbindelse med erfaringsopsamlingen om arbejdsmiljøarbejdet på store infra-
struktur- og byggeprojekter pegede en række offentlige bygherrer på, at der i dag
mangler en ensartet måde at opgøre ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsprojek-
ter. En fælles standard vil bl.a. kunne øge gennemsigtigheden ift. ulykker, sikker-
hed og arbejdsmiljøforebyggelse på byggeprojekter, og den kan være med til at øge
dialogen og opmærksomheden omkring sikkerheden i byggebranchen som helhed.
Rapporten afdækker udvalgte offentlige bygherrers nuværende praksis og ønsker til
en fælles standard. Samtidig afdækker rapporten mulighederne for en fælles stan-
dard. I rapporten har NFA udarbejdet en mulighedsmatrix, som opsummerer de
valg, som vil være relevante i forbindelse med at en mulig fælles standard udvikles.
Rapporten vil nu blive fremsendt til de offentlige bygherrer med henblik på, at de
kan indlede drøftelserne om den videre proces med at udvikle en mulig fælles og
ensartet standard for opgørelse af arbejdsulykker på byggeprojekter. Vi vil samti-
dig opfordre dem til at inddrage arbejdsmarkedets parter og private bygherrer, når
det er relevant. Arbejdsmarkedets parter og bygherreforeningen er også blevet ori-
enteret om rapporten og den videre proces.
Vi er glade for, at der nu er lavet en grundig forundersøgelse, der kan skabe gode
rammer for de offentlige bygherrers videre arbejde med udviklingen af en mulig
fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker og det forebyggende arbejdsmiljø-
arbejde.
Beskæftigelsesudvalget er også orienteret.