TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 171
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, og lov om arbejdstid for mobile

lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

(Kontrol af arbejdstid)

§ 1.

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret bl.a. ved § 1

i lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 159 af 31. januar 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 17

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

I forskrifter, der fastsættes i medfør af lovens § 2, stk. 2, om arbejdstid for selvstændige

vognmænd, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne, og regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere

kriminelle forhold.«

§ 2.

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 159 af 31. januar 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 22

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, om arbejdstid for selvstændige

vognmænd, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne, og regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere

kriminelle forhold.«

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med

hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår

håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren

§ 3.

I lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for

vejtransportsektoren foretages følgende ændringer:

Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven gennemfører Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af

arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EF-Tidende 2002 nr. L 80, s. 35)

og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om

minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014

samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og

om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EU-Tidende 2020 nr. L 249, s. 49) som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler

med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i

vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene,

og af forordning (EU) nr. 1024/2012. Direktiverne er optrykt som bilag til loven.«

§ 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 4,

§ 5

ændres »(EØF) nr. 3820/85« til: »(EF) nr. 561/2006«.

§ 1, stk. 2

ophæves.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer beregnet over en periode på 4

måneder, jf. dog stk. 6. Der kan desuden højst arbejdes 60 timer i en enkelt uge, medmindre der er

tale om vejtransporter, der er omfattet af artikel 8, stk. 6 a, i forordning (EF) 561/2006 eller, hvis

denne ikke finder anvendelse, af AETR-overenskomstens artikel 8, stk. 6 b.«

§ 3

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Den referenceperiode, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan af objektive eller tekniske grunde

eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse ved kollektiv overenskomst eller aftaler mellem

arbejdsmarkedets parter fastsættes til højst seks måneder.«

§ 7

ophæves.

§ 8, stk. 1,

affattes således:

»Overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.«

§ 8

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller

fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

For overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6, kan der pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig

eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

Efter

§ 8

indsættes:

»§ 8 a.

Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter

udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Stk. 2.

Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller

forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf,

mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen.

Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov

eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre

love medfører frihedsstraf.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

§ 8 b.

Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 4, stk. 1-3, indtil

forholdene er bragt i overensstemmelse med denne lovs § 4, stk. 1-3.«

10.

§ 9

indsættes efter »parter«: »og efter høring af Færdselsstyrelsen«.

11.

Efter

§ 9

indsættes:

»§ 9 a.

Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om

gennemførelsen og kontrollen med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den

Europæiske Unions direktiver om arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter.«

§ 4.

Loven træder i kraft den 21. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af kontrol med arbejdstid

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om arbejdstid

2.1.1.2. Kontrollen på køre- og hviletidsområdet

2.1.2. Vejpakken

2.1.3.Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Baggrunden for lovforslaget er EU’s vejpakke, der efter tre års forhandlinger blev vedtaget i juli 2020.

Vejpakken indeholder ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, adgangen til

godskørselsmarkedet, krav om grundlæggende arbejdsvilkår for udenlandske chauffører samt nye

regler om kontrol med virksomheder.

Visse af Vejpakkens regler bl.a. vedrørende køre- og hviletid i vejtransport har været gældende siden

sommeren 2020, og en del af Vejpakkens regler blev implementeret ved lov nr. 159 af 31. januar

2022. Med dette lovforslag implementeres den del af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og

direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv

2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, der

fastsætter ændringer af reglerne om kontrol med arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører

vejtransportaktiviteter. Lovforslaget indfører som noget nyt myndighedskontrol med gennemsnitlig

og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, som er reguleret i lov nr. 395 af 1. juni 2005

om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (herefter lov om arbejdstid),

samt i bekendtgørelse nr. 450 af 11. maj 2012 om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører

mobile vejtransportaktiviteter (herefter bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd).

Dette sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og

hviletidsområdet. Formålet med denne udvidelse af kontrolelementerne i vej- og

virksomhedskontrollen er at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og

forebygge konkurrenceforvridninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af kontrol med arbejdstid

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om arbejdstid

Lov om arbejdstid gennemfører Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af

arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (herefter vejtransportdirektivet om

arbejdstid). Loven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Lov om arbejdstid indeholder materielle regler om arbejdstid, pauser og natarbejde for mobile

lønmodtagere. Til forskel fra køre- og hviletidsreglerne, hvor udgangspunktet for reguleringen er den

mobile arbejdstagers køretid, er udgangspunktet for reguleringen i lov om arbejdstid den samlede

arbejdstid, hvor den pågældende står til rådighed for sin arbejdsgiver, og arbejdstiden omfatter således

både kørsel og andet arbejde som f.eks. af- og pålæsning.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om arbejdstid, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må

overstige 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder, og at der som udgangspunkt højst må

arbejdes 60 timer i en enkelt uge. § 3 indeholder endvidere regler om, at den mobile lønmodtagers

arbejdsgiver skal registrere arbejdstiden for den mobile lønmodtager, og at den registrerede arbejdstid

skal opbevares i to år. Derudover fremgår det af § 4, stk. 1, at den mobile lønmodtager ikke må arbejde

mere end 6 timer i træk uden pauser, og af § 6, stk. 1, fremgår, at den mobile lønmodtagers daglige

arbejdstid ikke må overstige 10 timer inden for et tidsrum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde.

Det er i dag alene bestemmelserne om registrering og opbevaring af arbejdstid, jf. § 3, stk. 3 og 4, der

er strafbelagt og kontrolleres af myndighederne. Der føres således ikke myndighedskontrol med de

materielle regler om arbejdstid, pauser og natarbejde.

Lov om arbejdstid indeholder i § 1, stk. 2 og 3, en mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan

implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive overenskomster. Dette medfører, at

de pågældende parter ikke er omfattet af en række bestemmelser i lov om arbejdstid i det omfang, at

de kollektive overenskomster sikrer rettigheder, der svarer til vejtransportdirektivet om arbejdstid.

Derudover giver vejtransportdirektivet om arbejdstid mulighed for, at der ved kollektive

overenskomster kan vedtages undtagelser til reglerne om arbejdstid. Det følger således af artikel 8 i

vejtransportdirektivet om arbejdstid, at der af objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til

arbejdets tilrettelæggelse kan vedtages undtagelser til hovedreglerne om gennemsnitlig og maksimal

ugentlig arbejdstid og natarbejde. Kontrollen med arbejdstid i de situationer, hvor

vejtransportdirektivet om arbejdstid er implementeret ved kollektiv overenskomst, håndteres af

arbejdsmarkedets parter i det fagretlige system.

Selvstændige vognmænd er ikke omfattet af lov om arbejdstid. Vejtransportdirektivet om arbejdstid

er i forhold til selvstændige vognmænd implementeret med hjemmel i gods- og buskørselsloven ved

bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, som henhører under Transportministeriet.

Bekendtgørelsen regulerer arbejdstidsforholdene for selvstændige vognmænd, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter.

Opgaven med at kontrollere oplysninger om arbejdstid for selvstændige vognmænd ligger hos

Færdselsstyrelsen.

2.1.1.2. Kontrollen på køre- og hviletidsområdet

Reglerne på køre- og hviletidsområdet findes bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport

og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 3820/85 (herefter køre- og hviletidsforordningen).

Bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen suppleres af bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse

sociale bestemmelser inden for vejtransport (herefter takografforordningen).

Køre- og hviletidsbestemmelserne er umiddelbart gældende i dansk ret, idet disse er regulerede på

forordningsniveau.

Køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen gælder - med visse undtagelser - for

godstransport med lastbil og personbefordring med bus, og indeholder navnlig regler om, hvor længe

en fører maksimalt må køre, og hvornår og hvor længe føreren skal hvile.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for

gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale

bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF

(herefter kontroldirektivet) fastsætter kravene til medlemsstaternes kontrol med overholdelse af køre-

og hviletidsbestemmelserne.

Det følger af kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne indfører en ordning med

hensigtsmæssig og regelmæssig kontrol både på vejene og hos virksomhederne. Kontrollen skal hvert

år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer

inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af køre- og hviletidsforordningen og

takografforordningen.

Det følger desuden af kontroldirektivets artikel 2, stk. 3, at hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen

på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af køre-

og hviletidsforordningen og takografforordningen, kontrolleres, og at mindst 30 pct. af det samlede

antal kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejene og mindst 50 pct. hos virksomhederne.

Endvidere følger det af kontroldirektivets artikel 9, stk. 2, at virksomheder i en høj risikoklasse

kontrolleres grundigere og hyppigere.

Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis

i forbindelse med politiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol. Det

fremgår af kontroldirektivets bilag I, hvilke elementer, henholdsvis politiets vejkontrol (Del A) og

Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol (Del B), skal indeholde.

Politiets vejkontrol omfatter i udgangspunktet alene kontrol af det standsede køretøj og føreren af

køretøjet. Kontrollen foregår i praksis således, at kontrolmedarbejderen isætter sit kontrolkort i

køretøjets takograf, hvorefter data fra takografen og førerkortet kan udlæses. Ved vejkontrollen

kontrolleres bl.a. overholdelse af bestemmelser om køretid, pauser og hviletid, om takografen er

anvendt og betjent korrekt, om diagramark er udfyldt korrekt, og om takografen er manipuleret.

I den administrative virksomhedskontrol indkalder Færdselsstyrelsen virksomheder til kontrol. Det

indebærer bl.a., at en virksomhed anmodes om at indsende diagramark og data fra førerkort og

køretøjer for den i indkaldelsesbrevet anførte periode. Endvidere kan virksomhedskontrollen foregå

på virksomhedens adresse med besøg fra Færdselsstyrelsen. Denne kontrol foregår under samme

vilkår, som hvis virksomheden var blevet indkaldt til at indsende materialet til Færdselsstyrelsen.

I den administrative virksomhedskontrol kontrolleres samtlige af virksomhedens køretøjer, der er

anvendt i kontrolperioden, ligesom de førere, der har ført virksomhedens køretøjer i kontrolperioden

kontrolleres. I virksomhedskontrollen kontrolleres bl.a. overholdelse af bestemmelser om køretid,

pauser og hviletid, om takografen er anvendt og betjent korrekt, og om diagramark er udfyldt korrekt.

2.1.2. Vejpakken

Som en del af Vejpakken er der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15.

juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU

om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt

angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (herefter direktiv (EU) nr.

2020/1057) vedtaget ændringer i kontroldirektivet. Ændringerne indebærer en udvidelse af vej- og

virksomhedskontrollen, således at der indføres krav om kontrol af en række bestemmelser i

vejtransportdirektivet om arbejdstid.

Det fremgår af præamblen til direktiv (EU) nr. 2020/1057, at en egnet, effektiv og konsekvent

håndhævelse af arbejds- og hviletidsreglerne er afgørende for at forbedre færdselssikkerheden,

beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende

overholdelse, jf. præambelbetragtning nr. 26. Det er derfor ønskeligt at udvide anvendelsesområdet

for de gældende håndhævelseskrav fastsat i kontroldirektivet til også at omfatte kontrol med

overholdelse af arbejdstidsbestemmelserne i vejtransportdirektivet om arbejdstid.

Direktiv (EU) nr. 2020/1057 ændrer således i kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, hvoraf det kommer

til at fremgå, at vej- og virksomhedskontrollen hvert år skal omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af

mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer, inden for alle transportkategorier, der er

omfattet af køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, og mobile arbejdstagere og

førere, der er omfattet af vejtransportdirektivet om arbejdstid. Vejkontroller af overholdelse af

vejtransportdirektivet om arbejdstid skal dog begrænses til aspekter, der kan kontrolleres effektivt

ved hjælp af takograf. Omfattende kontrol af overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid må

kun foregå hos virksomhederne. Virksomhedskontrollen skal endvidere planlægges i lyset af tidligere

erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en

virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret alvorlige overtrædelser af køre- og

hviletidsreglerne eller reglerne om arbejdstid i vejtransportdirektivet om arbejdstid, jf.

kontroldirektivets artikel 6, stk. 1.

Direktiv (EU) nr. 2020/1057 ændrer endvidere i kontroldirektivets bilag I vedrørende elementerne i

henholdsvis vej- og virksomhedskontrollen.

Det fremgår af ændringerne til kontroldirektivets bilag 1, del A, at vejkontrollen normalt skal omfatte

kontrol af vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, litra a) om udvidet maksimal ugentlig

arbejdstid på 60 timer; anden ugentlig arbejdstid som fastsat i vejtransportdirektivet om arbejdstids

artikel 4 og 5, kun hvor teknologi gør det muligt at kontrollere dette effektivt. Endvidere fremgår det

af ændringerne til kontroldirektivets bilag 1, del B, at virksomhedskontrollen, udover de elementer,

som er anført i del A, skal omfatte kontrol af overholdelse af krav fastsat i vejtransportdirektivet om

arbejdstids artikel 4 om gennemsnitlig maksimal ugentlig arbejdstid, artikel 5 om pauser og artikel 7

om natarbejde.

Direktiv (EU) nr. 2020/1057 indfører endvidere en ny bestemmelse i kontroldirektivets artikel 2, stk.

3 a, hvorefter kontrollen af overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid skal tilrettelægges

under hensyntagen til det risikoklassificeringssystem, der er beskrevet i artikel 9 i kontroldirektivet.

Efter artikel 2, stk. 3a, skal kontrollen målrettes en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere

løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen.

2.1.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vejpakken indfører krav om kontrol med bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig

arbejdstid, pauser og natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form

af en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol.

Vejpakken indfører ikke ændringer i de materielle regler om gennemsnitlig og maksimal ugentlig

arbejdstid, pauser og natarbejde. Der er således alene tale om nye regler for kontrol med overholdelse

af reglerne om arbejdstid, som har til formål at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres

arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse.

For at gøre det muligt at håndhæve og sanktionere overtrædelser af reglerne om arbejdstid, er der

efter Transportministeriets vurdering behov for at foretage visse justeringer i den måde, hvorpå

reglerne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde er implementeret i

dansk ret i dag.

I dag er det muligt for arbejdsmarkedets parter at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid

ved kollektive overenskomster og herved ikke være omfattet af en række materielle bestemmelser i

lov om arbejdstid i det omfang, at de pågældende kollektive overenskomster sikrer de rettigheder, der

svarer til rettighederne i vejtransportdirektivet om arbejdstid.

Transportministeriet foreslår, at denne mulighed for at implementere vejtransportdirektivet om

arbejdstid ved kollektive overenskomster og herved ikke være omfattet af lov om arbejdstid, ophæves.

Herefter vil lov om arbejdstid finde anvendelse for alle mobile lønmodtagere, der deltager i

vejtransportaktiviteter, jf. § 1, stk. 1, i lov om arbejdstid.

Vejtransportdirektivet om arbejdstid giver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter ved kollektive

overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan vedtage undtagelser til

bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde af objektive eller

tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, jf. direktivets artikel 8. Disse

undtagelsesmuligheder kan endvidere fastsættes ved love eller administrative bestemmelser.

Transportministeriet foreslår, at der indsættes en hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om arbejdstid til, at

arbejdsmarkedets parter kan fastsætte en referenceperiode på op til seks måneder for beregning af

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, forudsat at dette er nødvendigt af objektive eller

tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Dermed fastsættes der i loven som noget

nyt regler om udnyttelse af den undtagelsesmulighed, som direktivet angiver i forhold til reglen om

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og arbejdsmarkedets parter får herefter med hjemmel i lov om

arbejdstid den mulighed for at vedtage undtagelser ved kollektive overenskomster, som de før havde

ved implementering af direktivet direkte i den kollektive overenskomst.

Transportministeriet foreslår derudover, at der foretages en justering i § 9, der indeholder en

bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med arbejdsmarkedets parter kan

fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet indeholdte undtagelsesmuligheder,

således, at det fremadrettet vil være et krav, at Færdselsstyrelsen høres forud for udstedelse af de

pågældende regler. Baggrunden for dette forslag er, at det er Færdselsstyrelsen, der skal kontrollere

overholdelsen af reglerne om arbejdstid, og en forudgående høring af Færdselsstyrelsen skal derfor

være med til at sikre, at de fastsatte undtagelser kan håndteres i Færdselsstyrelsens kontrol. Der er

ikke på nuværende tidspunkt udstedt regler med hjemmel i bestemmelsen, hvilket kan skyldes

muligheden for i dag at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive

overenskomster og herved ikke være omfattet af en række materielle bestemmelser i lov om

arbejdstid, men med den foreslåede ophævelse af denne mulighed, kan bestemmelsen blive relevant

for arbejdsmarkedets parter, hvis der er behov for undtagelser fra § 3 om den maksimale ugentlige

arbejdstid på 60 timer og § 6 om maksimalt 10 timers arbejde i døgn, hvor der udføres natarbejde.

Dermed opretholdes muligheden for at fastsætte undtagelser fra reglerne om arbejdstid, jf. artikel 8 i

vejtransportdirektivet om arbejdstid, idet hjemlen fremadrettet vil være lov om arbejdstid.

Transportministeriet er opmærksom på, at ændringen udgør et indgreb i den danske

arbejdsmarkedsmodel, men det er ministeriets vurdering, at denne ændring primært har formel

betydning. Transportministeriet har kendskab til, at der på nuværende tidspunkt er indgået kollektive

overenskomster, der fastsætter en referenceperiode på 6 måneder for den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid. Dette vil kunne opretholdes med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6. Hvis der i de

kollektive overenskomster er indgået aftaler om andre undtagelser fra reglerne om arbejdstid og

natarbejde, vil arbejdsmarkedets parter have mulighed for at opretholde disse aftaler i det omfang,

det er muligt at udstede regler herom, jf. den foreslåede § 9.

Transportministeriet foreslår endvidere, at der indsættes en bemyndigelse til, at transportministeren

kan fastsætte regler om gennemførelse og kontrol med arbejdstid. Der vil således på

bekendtgørelsesniveau blive fastsat administrative bestemmelser om vej- og virksomhedskontrollen

med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde samt bestemmelser om

risikoklassificering af virksomheder.

I forhold til vejkontrollen er det forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at der alene foretages

vejkontrol med pauser, jf. § 4 i lov om arbejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige

vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Baggrunden herfor er, at der ikke kan

fastsættes undtagelser til bestemmelsen om pauser, hvilket er muligt i forhold til maksimal ugentlig

arbejdstid og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at det

på nuværende tidspunkt alene er bestemmelsen om pauser, der kan kontrolleres effektivt ved

vejkontrollen ved hjælp af takograf, som forudsat i kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, 2. afsnit.

Endvidere vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat en bestemmelse om, at registreringer om

arbejdstid for mobile lønmodtagere efter anmodning skal udleveres til kontrolmyndigheden.

Det forventes, at den nye kontrol med arbejdstid vil blive risikobaseret og målrettet en virksomhed,

hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og

hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er ved de kontroller, hvor der

konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller

takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.

For at sikre overholdelse af bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid,

natarbejde og pauser foreslås indført sanktion for overtrædelse heraf. Da det er ved de kontroller,

hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller

takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol, er det efter

Transportministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet

overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne, idet overtrædelserne vil

indgå i samme kontrolsag. Det foreslås på den baggrund, at overtrædelse af de

arbejdstidsbestemmelser, som er omfattet af kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder. Samtidig foreslås, at den nuværende bestemmelse om godtgørelse ophæves for at undgå, at

arbejdsgiveren både kan straffes med bøde og blive dømt til at udbetale godtgørelse for det samme

forhold.

Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre

færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Reglerne om kontrol af arbejdstid, vurderes at understøtte delmål nr. 8.8, hvorefter det bl.a. følger, at

arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere

skal fremmes om anstændige jobs og økonomisk vækst, samt delmål nr. 10.4, om vedtagelse af

politikker (især finans-, løn- og socialpolitik), hvorefter der opnås større lighed. Der er med reglerne

fokus på arbejdstagerrettigheder i form af kontrol med overholdelse af reglerne om arbejdstid.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget vurderes at have væsentlige positive regionale herunder landdistriktsrelaterede

konsekvenser, idet der med lovforslaget tilføres ressourcer til Færdselsstyrelsen i Ribe.

5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger i relation til kontrol med arbejdstid.

Færdselsstyrelsens behandling af personoplysninger i medfør af lovforslaget sker i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige og økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Kontrol med arbejdstid er en ny myndighedsopgave og en nyskabelse i forhold til den danske model,

der historisk har indebåret, at arbejdstid og kontrol med samme primært har været forhandlet og

håndhævet af arbejdsmarkedets parter. Det er Færdselsstyrelsen, der i tilslutning til den administrative

virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet, skal kontrollere overholdelse af reglerne om

arbejdstid. Den nye myndighedsopgave vil medføre nye administrative opgaver for

Færdselsstyrelsen, herunder kontrol med ny og mere dokumentation, og vil derfor medføre et øget

ressourceforbrug hos Færdselsstyrelsen. Der vil herudover være øget ressourceforbrug for styrelsen i

forbindelse med udvikling og implementering af den nye kontrolopgave i virksomhedskontrollen.

Politiet skal ligeledes foretage vejkontrol af bestemmelsen om pauser. Det vurderes, at politiets

kontrol vil kunne gennemføres i sammenhæng med den kontrol af føreres køre- og hviletider, der er

en del af den eksisterende vejkontrol. Kontrollen med arbejdstid vil medføre et øget ressourceforbrug

hos politiet, ligesom der herudover forudsættes ressourcer til uddannelse i forhold til de medarbejdere,

der skal varetage kontrollen.

Det vurderes, at Færdselsstyrelsens nye opgaver vil medføre merudgifter i størrelsesordenen, 2,8 mio.

kr. i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023, 2024 2025 samt 2026.

Da der vil være behov for udvikling af ny/ændret it-understøttelse af kontrollen med køre- og hviletid

og arbejdstid vil der i 2022 være knyttet etableringsudgifter i tillæg til de årlige driftsomkostninger

til kontrol med arbejdstid.

Transportministeriet vurderer, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af

data er hensigten med at placere kontrollen med arbejdstid hos Færdselsstyrelsen, at kontrollen vil

blive udført af en myndighed, der som led i den administrative virksomhedskontrol med køre- og

hviletid, allerede er i besiddelse af data fra takograf og optegnelser på diagramark, som i mange

tilfælde vil kunne bruges til at kontrollere arbejdstid.

Forslaget medfører endvidere merudgifter på Justitsministeriets område. Kontrollen med arbejdstid

forventes at medføre merudgifter på i alt 7,8 mio. kr. i 2022 og 16,4 mio. kr. årligt fra 2023 og frem

for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke

omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer 1 af Vejpakkens 6 retsakter i henholdsvis lov om godskørsel

(godskørselsloven), lov om buskørsel (buskørselsloven) og lov om arbejdstid for mobile

lønmodtagere.

Med lovforslaget implementeres ændringerne til kontroldirektivet, som er fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2020/1057 i lov om arbejdstid samt via hjemmel i gods-

og buskørselsloven i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter.

Det ændrede kontroldirektiv medfører, at der skal ske en udvidelse af den eksisterende vej- og

virksomhedskontrol til at omfatte kontrol med en række af arbejdstidsbestemmelserne i

vejtransportdirektivet om arbejdstid, som er implementeret i lov om arbejdstid og bekendtgørelse om

arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Formålet med

denne udvidelse af kontrollen er at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og

forebygge konkurrenceforvridninger, bl.a. ved at sikre en effektiv håndhævelse af bestemmelserne

om arbejdstid.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. september 2021 til den 27. september 2022, den

21. januar 2022 til den 7. februar 2022 samt i perioden fra den 10. februar 2022 til den 24. februar

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fælles Fagligt Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, AMU Transport

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,

limousine- og sygetransport, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen,

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, AutoBranchen Danmark, Automobilbranchens

Handels- & Industriforening i Danmark, Bilbranchen, Bilsynsbranchen, Brancheforeningen af

Danske Distributører, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Tekniske Universitet – Transport, Dansk Agroindustri, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Dansk Kørelærer-

Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport,

Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Kørelæreres

Landsforbund, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder,

Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

Det Faglige Hus, Dansk Industri, Dansk Industri - Dansk Byggeri, Dansk Industri - Transport,

Dommerfuldmægtigforeningen, DTL - Danske Vognmænd, DTL's arbejdsgiverforening,

Dækbranchen

Danmark,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Forenede Danske Motorejere, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Havarikommissionen for vejtrafikulykker,

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITSDanmark, Kommunernes

Landsforening, Krifa, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug &

Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Maskinleverandørerne, Midtsjællands Kørelærerforening,

Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Mover, NOAH-Trafik,

Overenskomstnævnet, Politiforbundet, PostNord AB, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiets

Nationale Færdselscenter, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker

Trafik, Sikre Veje, SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik og Distribution, Sø- og

Handelsretten, Teknologisk Institut, Trafikselskaberne i Danmark, Transporterhvervets Uddannelser,

Transportens Arbejdsgivere og Aalborg Universitet - Sektionen for Veje, Trafik og Transport.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/hvis nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser

Ingen

for det offentlige

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang hvis nej, anfør

”Ingen”)

Lovforslaget medfører negative

økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Det vurderes, at

Færdselsstyrelsens nye opgaver vil

medføre

merudgifter

størrelsesordenen 2,8 mio. kr. i

2022 og 1,4 mio. kr. i 2023, 2024

2025 samt 2026.

Forslaget medfører endvidere

merudgifter på Justitsministeriets

område. Kontrollen med arbejdstid

forventes at medføre merudgifter

på i alt 7,8 mio. kr. i 2022 og 16,4

mio. kr. årligt fra 2023 og frem for

politiet, anklagemyndigheden og

domstolene.

Implementerings-

konsekvenser for det

offentlige

Ingen

Lovforslaget har

implementeringskonsekvenser for

det offentlige i form af udvikling

af nye/ændring af eksisterende it-

systemer til understøttelse af

kontrollen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

for erhvervslivet m.v.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen.

Ingen

Lovforslaget implementerer ændringerne til kontroldirektivet, som er

fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af

15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv

96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i

vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så

vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr.

1024/2012 i lov om arbejdstid

samt via hjemmel i gods- og

buskørselsloven i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige

vognmænd.

NEJ

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (sæt X

)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af godskørselslovens § 17, stk. 2, at der i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Med hjemmel i denne

bestemmelse er der blandt andet indført bødestraf i § 6 i bekendtgørelse om arbejdstid for

selvstændige vognmænd for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3-5, § 4, stk. 1-3, og § 5

om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, om registrering, opbevaring og indsendelse af

oplysninger om registreret arbejdstid samt om natarbejde og pauser.

§ 6 i bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd implementerer artikel 11 i

vejtransportdirektivet om arbejdstid, hvorefter medlemsstaterne fastsætter en sanktionsordning for

overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i medfør af direktivet og tager de nødvendige

skridt til at sikre, at disse sanktioner finder anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold

til overskridelsen og være tilstrækkeligt afskrækkende.

Færdselsloven indeholder regler om sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Der

kan ifølge færdselslovens § 118, stk. 13, fastsættes regler om bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder

for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Derudover er der i § 118 a, stk. 5, fastsat regler om

sanktionsniveau og bødeloft på køre- og hviletidsområdet. Det følger således af færdselslovens § 118

a, stk. 5, 2. pkt., at bøder for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne udmåles til 500 kr. eller beløb

derover, som er delelige med 500 kr.

Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, at der skal ske sammenlægning

af bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-

og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut

kumulation).

Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3.-5. pkt., at en førers samlede bøde efter § 118

a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr. (bødeloft), og at i de

tilfælde, hvor bødeloftet finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt

udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt

skærpende omstændigheder.

Bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd indeholder ikke bestemmelser om

sammenlægning af straf (absolut kumulation).

På køre- og hviletidsområdet er der i færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, fastsat

regler om sammenlægning af straf. Det følger således heraf, at der skal ske sammenlægning af

bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-

og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut

kumulation), og at retten idømmer en bøde ved siden af frihedsstraffen, hvis én af overtrædelserne

medfører idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde. Det fremgår af

færdselslovens § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Nedsættelse vil kunne ske bl.a., hvis en kumuleret bøde ville få en størrelse, som henset til

forseelsernes karakter ikke forekommer rimelig, eller når der er tale om at idømme en mindre

tillægsbøde til en længere frihedsstraf.

Færdselsloven indeholder endvidere bestemmelser vedrørende politiets adgang til at tilbageholde og

beslaglægge køretøjer i forbindelse med overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, jf.

færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 4-7.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 17, stk. 7,

hvorefter der i forskrifter, der fastsættes i medfør af

lovens § 2, stk. 2, om arbejdstid for selvstændige vognmænd, kan fastsættes straf af bøde eller

fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, og regler om

strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold.

Der indføres dermed hjemmel til at fastsætte straf af bøde eller fængselsstraf indtil 4 måneder i

bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Det forventes, at bestemmelsen vil blive

udmøntet til at fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af § 3, stk. 1 om

den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, § 3, stk. 3-5 om registrering, opbevaring og

indsendelse af oplysninger om registreret arbejdstid, § 4, stk. 1-3 om pauser og § 5 om natarbejde.

Baggrunden for ændringen er, at der med Vejpakken indføres en ændring af kontroldirektivet

vedrørende krav om kontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og

natarbejde. For at sikre overholdelse af de bestemmelser, som fremover er omfattet af vej- og

virksomhedskontrollen, jf. ændringen i kontroldirektivet, foreslås, at overtrædelse af de

bestemmelser, som er genstand for kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Dermed gives mulighed for at fastsætte samme sanktionsniveau for overtrædelser af reglerne om

arbejdstid, som er fastsat i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, som gælder på

køre- og hviletidsområdet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid i

overensstemmelse med kontroldirektivet blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller

flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller

takografforordningen. Det vil sige, at det forventes, at det alene er ved de kontroller, hvor der

konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller

takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol. Transportministeriet vurderer

på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet

overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne, idet overtrædelserne vil

indgå i samme kontrolsag.

Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre

færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.

I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser

af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og

om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF findes en udførlig

opregning af de enkelte overtrædelsestyper i bl.a. vejtransportdirektivet om arbejdstid. Overtrædelser

af bestemmelser i vejtransportdirektivet om arbejdstid er inddelt i tre kategorier, som omfatter mest

alvorlige overtrædelser (MSI), meget alvorlige overtrædelser (VSI) og alvorlige overtrædelser (SI).

I Kommissionens forordning er vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, artikel 5, stk. 1 og

artikel 7, stk. 1, kategoriseret som enten VSI eller SI. Ingen overtrædelser af vejtransportdirektivet

om arbejdstid er kategoriseret som MSI.

Med afsæt i ovennævnte kategorisering forslås det, at der i forslaget fastsættes retningslinjer for

bødeudmålingen. Det foreslås, at den selvstændige vognmands bøder for overtrædelser kategoriseret

som alvorlige overtrædelser fastsættes til 2.000 kr. pr. overtrædelse. De overtrædelser, der

kategoriseres som meget alvorlige overtrædelser, bør efter Transportministeriets opfattelse fastsættes

til 6.000 kr. pr. overtrædelse. En meget alvorlig overtrædelse kan f.eks. være, at den selvstændige

vognmand på anmodning afviser at fremlægge registreringer om arbejdstid for kontrolmyndigheden.

Det er Transportministeriets vurdering, at der i forhold til overtrædelser af bestemmelserne om

arbejdstid ikke er behov for fastsættelse af regler om bødeloft svarende til dem, der gælder på køre-

og hviletidsområdet, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Det betyder, at bøder for overtrædelse af

reglerne om arbejdstid sammenlægges med bøder for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid

uden hensyntagen til, at bødeloftet for køre- og hviletidsovertrædelserne er nået. Hvis der ved kontrol

med reglerne om arbejdstid konstateres flere overtrædelser af reglerne, f.eks. at der både er sket en

overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer om ugen, og en overskridelse af

den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer om ugen, udmåles bøden for hver overtrædelse. Det

vil sige, at overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer

beregnet over en periode på 4 måneder, anses som én overtrædelse.

Det foreslås endelig, at der indføres hjemmel til at fastsætte regler om strafudmåling ved samtidig

pådømmelse af flere kriminelle forhold. Transportministeriet skal hertil bemærke, at der dermed

indføres hjemmel til, at der i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd kan indføres

regler om absolut kumulation med inspiration i bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet. Dette

vil betyde, at der ved flere overtrædelser som almindelig regel udmåles den normale takstmæssige

bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller

pådømmes ved én eller flere sager. Den absolutte kumulation vil ligeledes gælde i tilfælde, hvor én

eller flere overtrædelser af lov om arbejdstid pådømmes sammen med overtrædelser af andre særlove

eller af straffeloven. Ved fastsættelse af en straf for både overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid

og reglerne om arbejdstid, vil der blive fastsat en takstmæssig bødestraf for hver overtrædelse af

reglerne om køre- og hviletid og reglerne om arbejdstid, som herefter sammenlægges. I tilfælde, hvor

en førers samlede bøde for overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid grundet bødeloftet

fastsættes til 30.000 kr., vil der skulle udmåles en bøde svarende til bødeloftet med tillæg af eventuelle

bøder for overtrædelse af reglerne arbejdstid.

Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat, vil der i

bekendtgørelsen også blive indført hjemmel til, at udgangspunktet om absolut kumulation kan

fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en

sammenlægning af de forskyldte normalbøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder

henset til forseelsernes karakter.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af buskørselslovens § 22, stk. 2, at der i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Med hjemmel i denne

bestemmelse er der blandt andet indført bødestraf i § 6 i bekendtgørelse om arbejdstid for

selvstændige vognmænd for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3-5, § 4, stk. 1-3, og § 5

om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, om forpligtelsen til registrering, opbevaring og

indsendelse af oplysninger om registreret arbejdstid samt om natarbejde og pauser.