Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2528275_0001.png
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
1)
(Kontrol af arbejdstid)
§ 1.
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 1 i lov nr.
[indsæt L 62]
159 af 31. januar
2022,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »forordning nr. 1071/2009«: »og regler fastsat i medfør af
denne lovs § 2, stk. 2«.
2.
I
§ 17
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af lovens § 2, stk. 2, om arbejdstid for selvstændige
vognmænd, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne, og regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere
kriminelle forhold.«
§ 2.
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 2 i lov nr.
[indsæt L 62]
159 af 31. januar
2022,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 14 c, stk. 1, indsættes efter »forordning nr. 1071/2009«: »og regler fastsat i medfør af denne
lovs § 18, stk. 1, nr. 1«.
2.
I
§ 22
indsættes som
stk. 7:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med
hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.
1
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0002.png
»Stk. 7.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, om arbejdstid for selvstændige
vognmænd, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne, og regler om strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere
kriminelle forhold.«
§ 3.
I lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven gennemfører Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af
arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EF-Tidende 2002 nr. L 80, s. 35)
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om
minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014
samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og
om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EU-Tidende 2020 nr. L 249, s. 49) som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler
med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i
vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene,
og af forordning (EU) nr. 1024/2012. Direktiverne er optrykt som bilag til loven.«
2.
I
§ 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 4,
og
§ 5
ændres »(EØF) nr. 3820/85« til: »(EF) nr. 561/2006«.
3.
§ 1, stk. 2
og
3,
ophæves.
4.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
»Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer beregnet over en periode på 4
måneder, jf. dog stk. 6. Der kan desuden højst arbejdes 60 timer i en enkelt uge, medmindre der er
tale om vejtransporter, der er omfattet af artikel 8, stk. 6 a, i forordning (EF) 561/2006 eller, hvis
denne ikke finder anvendelse, af AETR-overenskomstens artikel 8, stk. 6 b.«
5.
I
§ 3
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Den referenceperiode, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan af objektive eller tekniske grunde
eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse ved kollektiv overenskomst eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter fastsættes til højst seks måneder.«
6.
§ 7,
stk. 3,
ophæves.
7.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.«
8.
I
§ 8
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0003.png
Stk. 4.
For overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6, kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig
eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.«
9.
Efter
§ 8
indsættes:
Ȥ 8 a.
Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
Stk. 2.
Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf,
mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen.
Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre
love medfører frihedsstraf.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
§ 8 b.
Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 4, stk. 1-3,
indtil
forholdene er bragt i overensstemmelse med denne lovs § 4, stk. 1-3.
Stk. 2.
Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse.
Tilbageholdelse kan ske, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med de bestemmelser, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 4, stk. 1-3, finder færdselslovens § 120 tilsvarende
anvendelse.«
10.
I
§ 9
indsættes efter »parter«: »og efter høring af Færdselsstyrelsen«.
11.
Efter
§ 9
indsættes:
Ȥ 9 a.
Transportministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil,
kan fastsætte regler om
gennemførelsen og kontrollen med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den
Europæiske Unions direktiver om arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.
Stk. 2.
Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler,
forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik
på at føre kontrol med denne lovs § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 samt bestemmelser fastsat i
medfør af stk. 1. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.«
§ 4.
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0004.png
Loven træder i kraft den 21. maj 2022.
4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af kontrol med arbejdstid
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Lov om arbejdstid
2.1.1.2. Kontrollen på køre- og hviletidsområdet
2.1.2. Vejpakken
2.1.3.Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
5
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0006.png
1. Indledning
Baggrunden for lovforslaget er EU’s vejpakke, der efter tre års forhandlinger blev vedtaget i juli 2020.
Vejpakken indeholder ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, adgangen til
godskørselsmarkedet, krav om grundlæggende arbejdsvilkår for udenlandske chauffører samt nye
regler om kontrol med virksomheder.
Visse af Vejpakkens regler bl.a. vedrørende køre- og hviletid i vejtransport har været gældende siden
sommeren 2020, og en del af Vejpakkens regler blev implementeret ved
lov nr. 159 af 31. januar
2022 [L 62].
Med dette lovforslag implementeres den del af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF
og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv
2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, der
fastsætter ændringer af reglerne om kontrol med arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører
vejtransportaktiviteter. Lovforslaget indfører som noget nyt myndighedskontrol med gennemsnitlig
og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, som er reguleret i lov nr. 395 af 1. juni 2005
om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (herefter lov om arbejdstid),
samt i bekendtgørelse nr. 450 af 11. maj 2012 om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører
mobile vejtransportaktiviteter (herefter bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd).
Dette sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og
hviletidsområdet. Formålet med denne udvidelse af kontrolelementerne i vej- og
virksomhedskontrollen er at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og
forebygge konkurrenceforvridninger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af kontrol med arbejdstid
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Lov om arbejdstid
Lov om arbejdstid gennemfører Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af
arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (herefter vejtransportdirektivet om
arbejdstid). Loven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Lov om arbejdstid indeholder materielle regler om arbejdstid, pauser og natarbejde for mobile
lønmodtagere. Til forskel fra køre- og hviletidsreglerne, hvor udgangspunktet for reguleringen er den
mobile arbejdstagers køretid, er udgangspunktet for reguleringen i lov om arbejdstid den samlede
arbejdstid, hvor den pågældende står til rådighed for sin arbejdsgiver, og arbejdstiden omfatter således
både kørsel og andet arbejde som f.eks. af- og pålæsning.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om arbejdstid, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må
overstige 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder, og at der som udgangspunkt højst må
arbejdes 60 timer i en enkelt uge. § 3 indeholder endvidere regler om, at den mobile lønmodtagers
arbejdsgiver skal registrere arbejdstiden for den mobile lønmodtager, og at den registrerede arbejdstid
skal opbevares i to år. Derudover fremgår det af § 4, stk. 1, at den mobile lønmodtager ikke må arbejde
mere end 6 timer i træk uden pauser, og af § 6, stk. 1, fremgår, at den mobile lønmodtagers daglige
arbejdstid ikke må overstige 10 timer inden for et tidsrum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde.
6
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Det er i dag alene bestemmelserne om registrering og opbevaring af arbejdstid, jf. § 3, stk. 3 og 4, der
er strafbelagt og kontrolleres af myndighederne. Der føres således ikke myndighedskontrol med de
materielle regler om arbejdstid, pauser og natarbejde.
Lov om arbejdstid indeholder i § 1, stk. 2 og 3, en mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan
implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive overenskomster. Dette medfører, at
de pågældende parter ikke er omfattet af en række bestemmelser i lov om arbejdstid i det omfang, at
de kollektive overenskomster sikrer rettigheder, der svarer til vejtransportdirektivet om arbejdstid.
Derudover giver vejtransportdirektivet om arbejdstid mulighed for, at der ved kollektive
overenskomster kan vedtages undtagelser til reglerne om arbejdstid. Det følger således af artikel 8 i
vejtransportdirektivet om arbejdstid, at der af objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til
arbejdets tilrettelæggelse kan vedtages undtagelser til hovedreglerne om gennemsnitlig og maksimal
ugentlig arbejdstid og natarbejde. Kontrollen med arbejdstid i de situationer, hvor
vejtransportdirektivet om arbejdstid er implementeret ved kollektiv overenskomst, håndteres af
arbejdsmarkedets parter i det fagretlige system.
Selvstændige vognmænd er ikke omfattet af lov om arbejdstid. Vejtransportdirektivet om arbejdstid
er i forhold til selvstændige vognmænd implementeret med hjemmel i gods- og buskørselsloven ved
bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, som henhører under Transportministeriet.
Bekendtgørelsen regulerer arbejdstidsforholdene for selvstændige vognmænd, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter.
Opgaven med at kontrollere oplysninger om arbejdstid for selvstændige vognmænd ligger hos
Færdselsstyrelsen.
2.1.1.2. Kontrollen på køre- og hviletidsområdet
Reglerne på køre- og hviletidsområdet findes bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport
og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85 (herefter køre- og hviletidsforordningen).
Bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen suppleres af bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse
sociale bestemmelser inden for vejtransport (herefter takografforordningen).
Køre- og hviletidsbestemmelserne er umiddelbart gældende i dansk ret, idet disse er regulerede på
forordningsniveau.
Køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen gælder - med visse undtagelser - for
godstransport med lastbil og personbefordring med bus, og indeholder navnlig regler om, hvor længe
en fører maksimalt må køre, og hvornår og hvor længe føreren skal hvile.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for
gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale
bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF
7
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
(herefter kontroldirektivet) fastsætter kravene til medlemsstaternes kontrol med overholdelse af køre-
og hviletidsbestemmelserne.
Det følger af kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne indfører en ordning med
hensigtsmæssig og regelmæssig kontrol både på vejene og hos virksomhederne. Kontrollen skal hvert
år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer
inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af køre- og hviletidsforordningen og
takografforordningen.
Det følger desuden af kontroldirektivets artikel 2, stk. 3, at hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen
på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af køre-
og hviletidsforordningen og takografforordningen, kontrolleres, og at mindst 30 pct. af det samlede
antal kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejene og mindst 50 pct. hos virksomhederne.
Endvidere følger det af kontroldirektivets artikel 9, stk. 2, at virksomheder i en høj risikoklasse
kontrolleres grundigere og hyppigere.
Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis
i forbindelse med politiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol. Det
fremgår af kontroldirektivets bilag I, hvilke elementer, henholdsvis politiets vejkontrol (Del A) og
Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskontrol (Del B), skal indeholde.
Politiets vejkontrol omfatter i udgangspunktet alene kontrol af det standsede køretøj og føreren af
køretøjet. Kontrollen foregår i praksis således, at kontrolmedarbejderen isætter sit kontrolkort i
køretøjets takograf, hvorefter data fra takografen og førerkortet kan udlæses. Ved vejkontrollen
kontrolleres bl.a. overholdelse af bestemmelser om køretid, pauser og hviletid, om takografen er
anvendt og betjent korrekt, om diagramark er udfyldt korrekt, og om takografen er manipuleret.
I den administrative virksomhedskontrol indkalder Færdselsstyrelsen virksomheder til kontrol. Det
indebærer bl.a., at en virksomhed anmodes om at indsende diagramark og data fra førerkort og
køretøjer for den i indkaldelsesbrevet anførte periode. Endvidere kan virksomhedskontrollen foregå
på virksomhedens adresse med besøg fra Færdselsstyrelsen. Denne kontrol foregår under samme
vilkår, som hvis virksomheden var blevet indkaldt til at indsende materialet til Færdselsstyrelsen.
I den administrative virksomhedskontrol kontrolleres samtlige af virksomhedens køretøjer, der er
anvendt i kontrolperioden, ligesom de førere, der har ført virksomhedens køretøjer i kontrolperioden
kontrolleres. I virksomhedskontrollen kontrolleres bl.a. overholdelse af bestemmelser om køretid,
pauser og hviletid, om takografen er anvendt og betjent korrekt, og om diagramark er udfyldt korrekt.
2.1.2. Vejpakken
Som en del af Vejpakken er der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15.
juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU
om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt
angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (herefter direktiv (EU) nr.
2020/1057) vedtaget ændringer i kontroldirektivet. Ændringerne indebærer en udvidelse af vej- og
virksomhedskontrollen, således at der indføres krav om kontrol af en række bestemmelser i
vejtransportdirektivet om arbejdstid.
8
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Det fremgår af præamblen til direktiv (EU) nr. 2020/1057, at en egnet, effektiv og konsekvent
håndhævelse af arbejds- og hviletidsreglerne er afgørende for at forbedre færdselssikkerheden,
beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende
overholdelse, jf. præambelbetragtning nr. 26. Det er derfor ønskeligt at udvide anvendelsesområdet
for de gældende håndhævelseskrav fastsat i kontroldirektivet til også at omfatte kontrol med
overholdelse af arbejdstidsbestemmelserne i vejtransportdirektivet om arbejdstid.
Direktiv (EU) nr. 2020/1057 ændrer således i kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, hvoraf det kommer
til at fremgå, at vej- og virksomhedskontrollen hvert år skal omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af
mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer, inden for alle transportkategorier, der er
omfattet af køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, og mobile arbejdstagere og
førere, der er omfattet af vejtransportdirektivet om arbejdstid. Vejkontroller af overholdelse af
vejtransportdirektivet om arbejdstid skal dog begrænses til aspekter, der kan kontrolleres effektivt
ved hjælp af takograf. Omfattende kontrol af overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid må
kun foregå hos virksomhederne. Virksomhedskontrollen skal endvidere planlægges i lyset af tidligere
erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en
virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret alvorlige overtrædelser af køre- og
hviletidsreglerne eller reglerne om arbejdstid i vejtransportdirektivet om arbejdstid, jf.
kontroldirektivets artikel 6, stk. 1.
Direktiv (EU) nr. 2020/1057 ændrer endvidere i kontroldirektivets bilag I vedrørende elementerne i
henholdsvis vej- og virksomhedskontrollen.
Det fremgår af ændringerne til kontroldirektivets bilag 1, del A, at vejkontrollen normalt skal omfatte
kontrol af vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, litra a) om udvidet maksimal ugentlig
arbejdstid på 60 timer; anden ugentlig arbejdstid som fastsat i vejtransportdirektivet om arbejdstids
artikel 4 og 5, kun hvor teknologi gør det muligt at kontrollere dette effektivt. Endvidere fremgår det
af ændringerne til kontroldirektivets bilag 1, del B, at virksomhedskontrollen, udover de elementer,
som er anført i del A, skal omfatte kontrol af overholdelse af krav fastsat i vejtransportdirektivet om
arbejdstids artikel 4 om gennemsnitlig maksimal ugentlig arbejdstid, artikel 5 om pauser og artikel 7
om natarbejde.
Direktiv (EU) nr. 2020/1057 indfører endvidere en ny bestemmelse i kontroldirektivets artikel 2, stk.
3 a, hvorefter kontrollen af overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid skal tilrettelægges
under hensyntagen til det risikoklassificeringssystem, der er beskrevet i artikel 9 i kontroldirektivet.
Efter artikel 2, stk. 3a, skal kontrollen målrettes en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere
løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen.
2.1.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Vejpakken indfører krav om kontrol med bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig
arbejdstid, pauser og natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form
af en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol.
Vejpakken indfører ikke ændringer i de materielle regler om gennemsnitlig og maksimal ugentlig
arbejdstid, pauser og natarbejde. Der er således alene tale om nye regler for kontrol med overholdelse
af reglerne om arbejdstid, som har til formål at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres
arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse.
9
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0010.png
For at gøre det muligt at håndhæve og sanktionere overtrædelser af reglerne om arbejdstid, er der
efter Transportministeriets vurdering behov for at foretage visse justeringer i den måde, hvorpå
reglerne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde er implementeret i
dansk ret i dag.
I dag er det muligt for arbejdsmarkedets parter at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid
ved kollektive overenskomster og herved ikke være omfattet af en række materielle bestemmelser i
lov om arbejdstid i det omfang, at de pågældende kollektive overenskomster sikrer de rettigheder, der
svarer til rettighederne i vejtransportdirektivet om arbejdstid.
Transportministeriet foreslår, at denne mulighed for at implementere vejtransportdirektivet om
arbejdstid ved kollektive overenskomster og herved ikke være omfattet af lov om arbejdstid, ophæves.
Herefter vil lov om arbejdstid finde anvendelse for alle mobile lønmodtagere, der deltager i
vejtransportaktiviteter, jf. § 1, stk. 1, i lov om arbejdstid.
Vejtransportdirektivet om arbejdstid giver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter ved kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan vedtage undtagelser til
bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde af objektive eller
tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, jf. direktivets artikel 8. Disse
undtagelsesmuligheder kan endvidere fastsættes ved love eller administrative bestemmelser.
Transportministeriet foreslår, at der indsættes en hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om arbejdstid til, at
arbejdsmarkedets parter kan fastsætte en referenceperiode på op til seks måneder for beregning af
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, forudsat at dette er nødvendigt af objektive eller
tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Dermed fastsættes der i loven som noget
nyt regler om udnyttelse af den undtagelsesmulighed, som direktivet angiver i forhold til reglen om
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og arbejdsmarkedets parter får herefter med hjemmel i lov om
arbejdstid den mulighed for at vedtage undtagelser ved kollektive overenskomster, som de før havde
ved implementering af direktivet direkte i den kollektive overenskomst.
Transportministeriet foreslår derudover, at der foretages en justering i § 9, der indeholder en
bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med arbejdsmarkedets parter kan
fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet indeholdte undtagelsesmuligheder,
således, at det fremadrettet vil være et krav, at Færdselsstyrelsen høres forud for udstedelse af de
pågældende regler. Baggrunden for dette forslag er, at det er Færdselsstyrelsen, der skal kontrollere
overholdelsen af reglerne om arbejdstid, og en forudgående høring af Færdselsstyrelsen skal derfor
være med til at sikre, at de fastsatte undtagelser kan håndteres i Færdselsstyrelsens kontrol. Der er
ikke på nuværende tidspunkt udstedt regler med hjemmel i bestemmelsen, hvilket kan skyldes
muligheden for i dag at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive
overenskomster og herved ikke være omfattet af en række materielle bestemmelser i lov om
arbejdstid, men med den foreslåede ophævelse af denne mulighed, kan bestemmelsen blive relevant
for arbejdsmarkedets parter, hvis der er behov for undtagelser fra § 3 om den maksimale ugentlige
arbejdstid på 60 timer og § 6 om maksimalt 10 timers arbejde i døgn, hvor der udføres natarbejde.
Dermed opretholdes muligheden for at fastsætte undtagelser fra reglerne om arbejdstid, jf. artikel 8
i vejtransportdirektivet om arbejdstid, idet hjemlen fremadrettet vil være lov om arbejdstid.
10
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0011.png
Transportministeriet er opmærksom på, at ændringen udgør et indgreb i den danske
arbejdsmarkedsmodel, men det er ministeriets vurdering, at denne ændring primært har formel
betydning. Transportministeriet har kendskab til, at der på nuværende tidspunkt er indgået kollektive
overenskomster, der fastsætter en referenceperiode på 6 måneder for den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid. Dette vil kunne opretholdes med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6. Hvis der i de
kollektive overenskomster er indgået aftaler om andre undtagelser fra reglerne om arbejdstid og
natarbejde, vil arbejdsmarkedets parter have mulighed for at opretholde disse aftaler i det omfang,
det er muligt at udstede regler herom, jf. den foreslåede § 9.
Transportministeriet foreslår endvidere, at der indsættes en bemyndigelse til, at transportministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse og kontrol med arbejdstid. Der vil således på
bekendtgørelsesniveau blive fastsat administrative bestemmelser om vej- og virksomhedskontrollen
med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde samt bestemmelser om
risikoklassificering af virksomheder.
I forhold til vejkontrollen er det forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at der alene foretages
vejkontrol med pauser, jf. § 4 i lov om arbejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Baggrunden herfor er, at der ikke kan
fastsættes undtagelser til bestemmelsen om pauser, hvilket er muligt i forhold til maksimal ugentlig
arbejdstid og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at det
på nuværende tidspunkt alene er bestemmelsen om pauser, der kan kontrolleres effektivt ved
vejkontrollen ved hjælp af takograf, som forudsat i kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, 2. afsnit.
Endvidere vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat en bestemmelse om, at registreringer om
arbejdstid for mobile lønmodtagere efter anmodning skal udleveres til kontrolmyndigheden.
Det forventes, at den nye kontrol med arbejdstid vil blive risikobaseret og målrettet en virksomhed,
hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og
hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er ved de kontroller, hvor der
konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.
Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at den, transportministeren bemyndiger dertil, uden
retskendelse kan udføre kontrolbesøg i virksomheder. Der er en tilsvarende bestemmelse i forhold til
kontrollen på køre- og hviletidsområdet.
Da kontrollen med overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid målrettes de virksomheder,
hvis førere har mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, vil den foreslåede ændring alene indebære en beskeden udvidelse af
myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Kontrollen er,
ligesom kontrollen på køre- og hviletidsområdet, begrænset til de lokaler, hvorfra virksomheden
drives, og omfatter ikke privat beboelse, medmindre forretningskontoret m.v. drives derfra. Både
offentlige og private virksomheder er omfattet af bestemmelsens kontrolområde. Den,
transportministeren bemyndiger dertil, kan således udføre kontrol af offentlige og private
virksomheder, der udfører transport omfattet af lov om arbejdstid.
Det foreslås, at adgangen til kontrolbesøg kan ske uden retskendelse, således at formålet med
kontrolbesøget ikke forspildes som følge af den tid, der skal bruges til at indhente en retskendelse.
Det foreslås, at politiet om nødvendigt yder bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand
11
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0012.png
kan eksempelvis være nødvendig i det tilfælde, hvor en virksomhed ikke giver kontrolmyndigheden
adgang til deres forretningslokaler, lagerlokaler, transportmidler m.v.
For at sikre overholdelse af bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid,
natarbejde og pauser foreslås indført sanktion for overtrædelse heraf. Da det er ved de kontroller,
hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol, er det efter
Transportministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet
overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne, idet overtrædelserne vil
indgå i samme kontrolsag. Det foreslås på den baggrund, at overtrædelse af de
arbejdstidsbestemmelser, som er omfattet af kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Samtidig foreslås, at den nuværende bestemmelse om godtgørelse ophæves for at undgå, at
arbejdsgiveren både kan straffes med bøde og blive dømt til at udbetale godtgørelse for det samme
forhold.
Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre
færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Reglerne om kontrol af arbejdstid, vurderes at understøtte delmål nr. 8.8, hvorefter det bl.a. følger, at
arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere
skal fremmes om anstændige jobs og økonomisk vækst, samt delmål nr. 10.4, om vedtagelse af
politikker (især finans-, løn- og socialpolitik), hvorefter der opnås større lighed. Der er med reglerne
fokus på arbejdstagerrettigheder i form af kontrol med overholdelse af reglerne om arbejdstid.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
Lovforslaget vurderes at have væsentlige positive regionale herunder landdistriktsrelaterede
konsekvenser, idet der med lovforslaget tilføres ressourcer til Færdselsstyrelsen i Ribe.
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger i relation til kontrol med arbejdstid.
Færdselsstyrelsens behandling af personoplysninger i medfør af lovforslaget sker i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige og økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Kontrol med arbejdstid er en ny myndighedsopgave og en nyskabelse i forhold til den danske model,
der historisk har indebåret, at arbejdstid og kontrol med samme primært har været forhandlet og
håndhævet af arbejdsmarkedets parter. Det er Færdselsstyrelsen, der i tilslutning til den administrative
virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet, skal kontrollere overholdelse af reglerne om
arbejdstid. Den nye myndighedsopgave vil medføre nye administrative opgaver for
Færdselsstyrelsen, herunder kontrol med ny og mere dokumentation, og vil derfor medføre et øget
ressourceforbrug hos Færdselsstyrelsen. Der vil herudover være øget ressourceforbrug for styrelsen i
forbindelse med udvikling og implementering af den nye kontrolopgave i virksomhedskontrollen.
12
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0013.png
Politiet skal ligeledes foretage vejkontrol af bestemmelsen om pauser. Det vurderes, at politiets
kontrol vil kunne gennemføres i sammenhæng med den kontrol af føreres køre- og hviletider, der er
en del af den eksisterende vejkontrol. Kontrollen med arbejdstid vil medføre et øget ressourceforbrug
hos politiet, ligesom der herudover forudsættes ressourcer til uddannelse i forhold til de medarbejdere,
der skal varetage kontrollen.
Det vurderes, at Færdselsstyrelsens nye opgaver vil medføre merudgifter i størrelsesordenen, 2,8 mio.
kr. i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023, 2024 2025 samt 2026.
Da der vil være behov for udvikling af ny/ændret it-understøttelse af kontrollen med køre- og hviletid
og arbejdstid vil der i 2022 være knyttet etableringsudgifter i tillæg til de årlige driftsomkostninger
til kontrol med arbejdstid.
Transportministeriet vurderer, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af
data er hensigten med at placere kontrollen med arbejdstid hos Færdselsstyrelsen, at kontrollen vil
blive udført af en myndighed, der som led i den administrative virksomhedskontrol med køre- og
hviletid, allerede er i besiddelse af data fra takograf og optegnelser på diagramark, som i mange
tilfælde vil kunne bruges til at kontrollere arbejdstid.
Forslaget medfører endvidere merudgifter på Justitsministeriets område. Kontrollen med arbejdstid
forventes at medføre merudgifter på i alt 7,8 mio. kr. i 2022 og 16,4 mio. kr. årligt fra 2023 og frem
for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke
omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer 1 af Vejpakkens 6 retsakter i henholdsvis lov om godskørsel
(godskørselsloven), lov om buskørsel (buskørselsloven) og lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere.
Med lovforslaget implementeres ændringerne til kontroldirektivet, som er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2020/1057 i lov om arbejdstid samt via hjemmel i gods-
og buskørselsloven i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter.
13
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0014.png
Det ændrede kontroldirektiv medfører, at der skal ske en udvidelse af den eksisterende vej- og
virksomhedskontrol til at omfatte kontrol med en række af arbejdstidsbestemmelserne i
vejtransportdirektivet om arbejdstid, som er implementeret i lov om arbejdstid og bekendtgørelse om
arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Formålet med
denne udvidelse af kontrollen er at forbedre færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og
forebygge konkurrenceforvridninger, bl.a. ved at sikre en effektiv håndhævelse af bestemmelserne
om arbejdstid.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den
6. september 2021 til den 27. september 2022, den
1921.
januar 2022 til den
27.
februar 2022
samt i perioden fra den 10. februar 2022 til den 24.
februar 2022
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fælles Fagligt Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, AMU Transport
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,
limousine- og sygetransport, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen,
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, AutoBranchen Danmark, Automobilbranchens
Handels- & Industriforening i Danmark, Bilbranchen, Bilsynsbranchen, Brancheforeningen af
Danske Distributører, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Tekniske Universitet – Transport, Dansk Agroindustri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfremme, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Dansk Kørelærer-
Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport,
Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
Det Faglige Hus, Dansk Industri, Dansk Industri - Dansk Byggeri, Dansk Industri - Transport,
Dommerfuldmægtigforeningen, DTL - Danske Vognmænd, DTL's arbejdsgiverforening,
Dækbranchen
Danmark,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Forenede Danske Motorejere, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Havarikommissionen for vejtrafikulykker,
ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITSDanmark, Kommunernes
Landsforening, Krifa, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug &
Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Maskinleverandørerne, Midtsjællands Kørelærerforening,
Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Mover, NOAH-Trafik,
Overenskomstnævnet, Politiforbundet, PostNord AB, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiets
Nationale Færdselscenter, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker
Trafik, Sikre Veje, SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik og Distribution, Sø- og
Handelsretten, Teknologisk Institut, Trafikselskaberne i Danmark, Transporterhvervets Uddannelser,
Transportens Arbejdsgivere og Aalborg Universitet - Sektionen for Veje, Trafik og Transport.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør ”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
14
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0015.png
angiv omfang hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for det offentlige
Lovforslaget medfører negative
økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Det vurderes, at
Færdselsstyrelsens nye opgaver vil
medføre
merudgifter
i
størrelsesordenen 2,8 mio. kr. i
2022 og 1,4 mio. kr. i 2023, 2024
2025 samt 2026.
Forslaget medfører endvidere
merudgifter på Justitsministeriets
område. Kontrollen med arbejdstid
forventes at medføre merudgifter
på i alt 7,8 mio. kr. i 2022 og 16,4
mio. kr. årligt fra 2023 og frem for
politiet, anklagemyndigheden og
domstolene.
Implementerings-
konsekvenser for det
offentlige
Ingen
Lovforslaget har
implementeringskonsekvenser for
det offentlige i form af udvikling
af nye/ændring af eksisterende it-
systemer til understøttelse af
kontrollen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget implementerer ændringerne til kontroldirektivet, som er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af
15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i
vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så
vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr.
1024/2012 i lov om arbejdstid
samt via hjemmel i gods- og
15
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0016.png
buskørselsloven i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X
)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er ikke i dag hjemmel til, at Færdselsstyrelsen, til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med
henblik på at føre kontrol med regler fastsat i medfør af godskørselslovens § 2, stk. 2.
Med en ændring af kontroldirektivet, jf. direktiv (EU) nr. 2020/1057, indfører Vejpakken krav om
kontrol med bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form af en udvidelse af
den eksisterende vej- og virksomhedskontrol. For mobile lønmodtagere fremgår disse regler af lov
om arbejdstid, mens reguleringen i forhold til selvstændige vognmænd er implementeret ved
bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Bekendtgørelsen regulerer
arbejdstidsforholdene for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, og er
udstedt med hjemmel i godskørselslovens § 2, stk. 2.
Med lov nr. [L62] indsættes en ny bestemmelse i godskørselslovens § 14, stk. 1, hvorefter
Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en
virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares
i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med godskørselslovens § 3, stk. 1, og artikel 3 i
forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.
Bestemmelsen er ny og indført på baggrund af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055, der er en del
af Vejpakken og som bl.a. ændrer artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009. Med ændringen af
artikel 12 indføres en mulighed for, at det, hvor det er relevant, kan foretages kontrolbesøg i
virksomhedens lokaler, som led i den kompetente myndigheds tilsyn med, at virksomheder, der har
fået udstedt en tilladelse til godskørsel, fortsat opfylder kravene i forordningens artikel 3
(etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav om faglige
kvalifikationer).
Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 1,
at der i godskørselslovens § 14, stk. 1, efter »forordning nr.
1071/2009«, indsættes: »og regler fastsat i medfør af denne lovs § 2, stk. 2«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan få adgang til en virksomheds
forretningslokaler med henblik på at føre kontrol med, om selvstændige vognmænd lever op til
reglerne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, som fastsat i
bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der er udstedt med hjemmel i
godskørselslovens § 2, stk. 2. I den forbindelse vil myndigheden også kunne få adgang til
16
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0017.png
virksomhedens forretningsbøger og papirer m.v., uanset om de findes i papirform eller elektronisk
form. Det vil således ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise at udlevere eller
give adgang til materialet, fordi det alene findes i elektronisk form.
Kontrollen foretages som risikobaseret kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en højere
risikoklasse, jf. artikel 9 i kontroldirektivet. I forhold til kontrollen med reglerne om arbejdstid for
selvstændige vognmænd er det forventningen, at kontrollen vil blive målrettet virksomheder, der
løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen.
Det vil sige, at det er ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af
køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en
arbejdstidskontrol.
Den foreslåede ændring vedrørende adgang uden retskendelse i forbindelse med kontrol med
selvstændige vognmænds overholdelse af reglerne om arbejdstid indebærer således alene en beskeden
udvidelse af myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.
Kontrollen er, ligesom kontrollen på køre- og hviletidsområdet, begrænset til de lokaler, hvorfra
virksomheden drives, og omfatter ikke privat beboelse, medmindre forretningskontoret m.v. drives
derfra. Både offentlige og private virksomheder er omfattet af bestemmelsens kontrolområde. Den,
transportministeren bemyndiger dertil, kan således udføre kontrol af offentlige og private
virksomheder, der udfører transport omfattet af bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd.
Kontrolmyndigheden vil alene have adgang til virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at kontrollere virksomhedens forretningsbøger og papirer
m.v. i virksomhedens forretningslokaler, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden ikke vil kunne få et
tilstrækkeligt retvisende billede af virksomhedens opfyldelse af kravene, hvis der kun føres tilsyn
med de oplysninger, som virksomheden selv har oplyst kontrolmyndigheden og som fremgår af
offentlige registre.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne i
retssikkerhedsloven og forbuddet mod selvinkriminering. Dette vil indebære, at
kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til en virksomheds forretningslokaler, hvis
det vurderes, at virksomheden har begået noget strafbart. Da vil forholdet være omfattet af de
straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
Politiet vil om nødvendigt kunne yde bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand vil kunne
være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en virksomheds
forretningslokaler ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet
anvender magt for at få adgang til lokalerne.
I lovforslagets § 3, nr. 11, er indsat en tilsvarende hjemmel til, at transportministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang
til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med reglerne om arbejdstid for mobile
lønmodtager, som fastsat i § 3, stk. 1, 3, og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 i lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11.
Til nr. 2
17
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0018.png
Det følger af godskørselslovens § 17, stk. 2, at der i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Med hjemmel i denne
bestemmelse er der blandt andet indført bødestraf i § 6 i bekendtgørelse om arbejdstid for
selvstændige vognmænd for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3-5, § 4, stk. 1-3, og § 5
om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, om registrering, opbevaring og indsendelse af
oplysninger om registreret arbejdstid samt om natarbejde og pauser.
§ 6 i bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd implementerer artikel 11 i
vejtransportdirektivet om arbejdstid, hvorefter medlemsstaterne fastsætter en sanktionsordning for
overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i medfør af direktivet og tager de nødvendige
skridt til at sikre, at disse sanktioner finder anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold
til overskridelsen og være tilstrækkeligt afskrækkende.
Færdselsloven indeholder regler om sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Der
kan ifølge færdselslovens § 118, stk. 13, fastsættes regler om bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder
for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Derudover er der i § 118 a, stk. 5, fastsat regler om
sanktionsniveau og bødeloft på køre- og hviletidsområdet. Det følger således af færdselslovens § 118
a, stk. 5, 2. pkt., at bøder for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne udmåles til 500 kr. eller beløb
derover, som er delelige med 500 kr.
Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, at der skal ske sammenlægning
af bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation).
Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3.-5. pkt., at en førers samlede bøde efter § 118
a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr. (bødeloft), og at i de
tilfælde, hvor bødeloftet finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt
udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
Bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd indeholder ikke bestemmelser om
sammenlægning af straf (absolut kumulation).
På køre- og hviletidsområdet er der i færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, fastsat
regler om sammenlægning af straf. Det følger således heraf, at der skal ske sammenlægning af
bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation), og at retten idømmer en bøde ved siden af frihedsstraffen, hvis én af overtrædelserne
medfører idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde. Det fremgår af
færdselslovens § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Nedsættelse vil kunne ske bl.a., hvis en kumuleret bøde ville få en størrelse, som henset til
forseelsernes karakter ikke forekommer rimelig, eller når der er tale om at idømme en mindre
tillægsbøde til en længere frihedsstraf.
Færdselsloven indeholder endvidere bestemmelser vedrørende politiets adgang til at tilbageholde og
beslaglægge køretøjer i forbindelse med overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, jf.
færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 4-7,
samt regler om tilbageholdelse af udenlandske køretøjer med
henblik på at sikre betaling af forskyldte bøder m.v., jf. færdselslovens § 120, stk. 1-3..
18
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 17, stk. 7,
hvorefter der i forskrifter, der fastsættes i medfør af
lovens § 2, stk. 2, om arbejdstid for selvstændige vognmænd, kan fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, og regler om
strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold.
Der indføres dermed hjemmel til at fastsætte straf af bøde eller fængselsstraf indtil 4 måneder i
bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Det forventes, at bestemmelsen vil blive
udmøntet til at fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af § 3, stk. 1 om
den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, § 3, stk. 3-5 om registrering, opbevaring og
indsendelse af oplysninger om registreret arbejdstid, § 4, stk. 1-3 om pauser og § 5 om natarbejde.
Baggrunden for ændringen er, at der med Vejpakken indføres en ændring af kontroldirektivet
vedrørende krav om kontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde. For at sikre overholdelse af de bestemmelser, som fremover er omfattet af vej- og
virksomhedskontrollen, jf. ændringen i kontroldirektivet, foreslås, at overtrædelse af de
bestemmelser, som er genstand for kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Dermed gives mulighed for at fastsætte samme sanktionsniveau for overtrædelser af reglerne om
arbejdstid, som er fastsat i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, som gælder på
køre- og hviletidsområdet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid i
overensstemmelse med kontroldirektivet blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller
flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen. Det vil sige, at det forventes, at det alene er ved de kontroller, hvor der
konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol. Transportministeriet vurderer
på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet
overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne, idet overtrædelserne vil
indgå i samme kontrolsag.
Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre
færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.
I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser
af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF findes en udførlig
opregning af de enkelte overtrædelsestyper i bl.a. vejtransportdirektivet om arbejdstid. Overtrædelser
af bestemmelser i vejtransportdirektivet om arbejdstid er inddelt i tre kategorier, som omfatter mest
alvorlige overtrædelser (MSI), meget alvorlige overtrædelser (VSI) og alvorlige overtrædelser (SI).
I Kommissionens forordning er vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, artikel 5, stk. 1 og
artikel 7, stk. 1, kategoriseret som enten VSI eller SI. Ingen overtrædelser af vejtransportdirektivet
om arbejdstid er kategoriseret som MSI.
Med afsæt i ovennævnte kategorisering forslås det, at der i forslaget fastsættes retningslinjer for
bødeudmålingen. Det foreslås, at den selvstændige vognmands bøder for overtrædelser kategoriseret
som alvorlige overtrædelser fastsættes til 2.000 kr. pr. overtrædelse. De overtrædelser, der
kategoriseres som meget alvorlige overtrædelser, bør efter Transportministeriets opfattelse fastsættes
19
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0020.png
til 6.000 kr. pr. overtrædelse. En meget alvorlig overtrædelse kan f.eks. være, at den selvstændige
vognmand på anmodning afviser at fremlægge registreringer om arbejdstid for kontrolmyndigheden.
Det er Transportministeriets vurdering, at der i forhold til overtrædelser af bestemmelserne om
arbejdstid ikke
bør er behov for
fastsættelse
af
regler om bødeloft svarende til dem, der gælder på
køre- og hviletidsområdet, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Det betyder, at bøder for overtrædelse af
reglerne om arbejdstid sammenlægges med bøder for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid
uden hensyntagen til, at bødeloftet for køre- og hviletidsovertrædelserne er nået. Hvis der ved kontrol
med reglerne om arbejdstid konstateres flere overtrædelser af reglerne, f.eks. at der både er sket en
overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer om ugen, og en overskridelse af
den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer om ugen, udmåles bøden for hver overtrædelse. Det
vil sige, at overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer
beregnet over en periode på 4 måneder, anses som én overtrædelse.
Det foreslås endelig, at der indføres hjemmel til at fastsætte regler om strafudmåling ved samtidig
pådømmelse af flere kriminelle forhold. Transportministeriet skal hertil bemærke, at der dermed
indføres hjemmel til, at der i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd kan indføres
regler om absolut kumulation med inspiration i bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet. Dette
vil betyde, at der ved flere overtrædelser som almindelig regel udmåles den normale takstmæssige
bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller
pådømmes ved én eller flere sager. Den absolutte kumulation vil ligeledes gælde i tilfælde, hvor én
eller flere overtrædelser af lov om arbejdstid pådømmes sammen med overtrædelser af andre særlove
eller af straffeloven. Ved fastsættelse af en straf for både overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid
og reglerne om arbejdstid, vil der blive fastsat en takstmæssig bødestraf for hver overtrædelse af
reglerne om køre- og hviletid og reglerne om arbejdstid, som herefter sammenlægges. I tilfælde, hvor
en førers samlede bøde for overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid grundet bødeloftet
fastsættes til 30.000 kr., vil der skulle udmåles en bøde svarende til bødeloftet med tillæg af eventuelle
bøder for overtrædelse af reglerne arbejdstid.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat, vil der i
bekendtgørelsen også blive indført hjemmel til, at udgangspunktet om absolut kumulation kan
fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en
sammenlægning af de forskyldte normalbøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder
henset til forseelsernes karakter.
Til § 2
Til nr. 1
Der er ikke i dag hjemmel til, at Færdsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med
henblik på at føre kontrol med regler fastsat i medfør af buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 1
20
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0021.png
Med en ændring af kontroldirektivet, jf. direktiv (EU) nr. 2020/1057, indfører Vejpakken krav om
kontrol med bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form af en udvidelse af
den eksisterende vej- og virksomhedskontrol. For mobile lønmodtagere fremgår disse regler af lov
om arbejdstid, mens reguleringen i forhold til selvstændige vognmænd er implementeret ved
bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Bekendtgørelsen regulerer
arbejdstidsforholdene for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, og er
udstedt med hjemmel i buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 1.
Med lov nr. [L62] indsættes en ny bestemmelse i buskørselslovens § 14 c, stk. 1, hvorefter
Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en
virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares
i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med buskørselslovens § 12, stk. 1, og artikel 3 i
forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.
Bestemmelsen er ny og indført på baggrund af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055, der er en del
af Vejpakken og som bl.a. ændrer artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009. Med ændringen af
artikel 12 indføres en mulighed for, at det, hvor det er relevant, kan foretages kontrolbesøg i
virksomhedens lokaler, som led i den kompetente myndigheds tilsyn med, at virksomheder, der har
fået udstedt en tilladelse til buskørsel, fortsat opfylder kravene i forordningens artikel 3
(etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav om faglige
kvalifikationer).
Det foreslås i lovforslagets
§ 2, nr. 1,
at der i buskørselslovens § 14 c, stk. 1, efter »forordning nr.
1071/2009«, indsættes: »og regler fastsat i medfør af denne lovs § 18, stk. 1, nr. 1«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan få adgang til en virksomheds
forretningslokaler med henblik på at føre kontrol med, om selvstændige vognmænd lever op til
reglerne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, som fastsat i
bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der er udstedt med hjemmel i
buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 1. I den forbindelse vil myndigheden også kunne få adgang til
virksomhedens forretningsbøger og papirer m.v., uanset om de findes i papirform eller elektronisk
form. Det vil således ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise at udlevere eller
give adgang til materialet, fordi det alene findes i elektronisk form.
Kontrollen foretages som risikobaseret kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en højere
risikoklasse, jf. artikel 9 i kontroldirektivet. I forhold til kontrollen med reglerne om arbejdstid for
selvstændige vognmænd er det forventningen, at kontrollen vil blive målrettet virksomheder, der
løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen.
Det vil sige, at det er ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af
køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en
arbejdstidskontrol.
Den foreslåede ændring vedrørende adgang uden retskendelse i forbindelse med kontrol med
selvstændige vognmænds overholdelse af reglerne om arbejdstid indebærer således alene en beskeden
udvidelse af myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.
Kontrollen er, ligesom kontrollen på køre- og hviletidsområdet, begrænset til de lokaler, hvorfra
virksomheden drives, og omfatter ikke privat beboelse, medmindre forretningskontoret m.v. drives
derfra. Både offentlige og private virksomheder er omfattet af bestemmelsens kontrolområde. Den,
transportministeren bemyndiger dertil, kan således udføre kontrol af offentlige og private
21
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0022.png
virksomheder, der udfører transport omfattet af bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd.
Kontrolmyndigheden vil alene have adgang til virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at kontrollere virksomhedens forretningsbøger og papirer
m.v. i virksomhedens forretningslokaler, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden ikke vil kunne få et
tilstrækkeligt retvisende billede af virksomhedens opfyldelse af kravene, hvis der kun føres tilsyn
med de oplysninger, som virksomheden selv har oplyst kontrolmyndigheden og som fremgår af
offentlige registre.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne i
retssikkerhedsloven og forbuddet mod selvinkriminering. Dette vil indebære, at
kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til en virksomheds forretningslokaler, hvis
det vurderes, at virksomheden har begået noget strafbart. Da vil forholdet være omfattet af de
straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
Politiet vil om nødvendigt kunne yde bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand vil kunne
være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en virksomheds
forretningslokaler ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet
anvender magt for at få adgang til lokalerne.
I lovforslagets § 3, nr. 11, er indsat en tilsvarende hjemmel til, at transportministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang
til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med reglerne om arbejdstid for mobile
lønmodtager, som fastsat i § 3, stk. 1, 3, og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 i lov om arbejdstid for mobile
lønmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11.
Til nr. 2
Det følger af buskørselslovens § 22, stk. 2, at der i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Med hjemmel i denne
bestemmelse er der blandt andet indført bødestraf i § 6 i bekendtgørelse om arbejdstid for
selvstændige vognmænd for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3-5, § 4, stk. 1-3, og § 5
om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, om forpligtelsen til registrering, opbevaring og
indsendelse af oplysninger om registreret arbejdstid samt om natarbejde og pauser.
§ 6 i bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd implementerer artikel 11 i
vejtransportdirektivet om arbejdstid, hvorefter medlemsstaterne fastsætter en sanktionsordning for
overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i medfør af direktivet og tager de nødvendige
skridt til at sikre, at disse sanktioner finder anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold
til overskridelsen og være tilstrækkeligt afskrækkende.
Færdselsloven indeholder regler om sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Der
kan ifølge færdselslovens § 118, stk. 13, fastsættes regler om bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder
for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Derudover er der i § 118 a, stk. 5, fastsat regler om
sanktionsniveau og bødeloft på køre- og hviletidsområdet. Det følger således af færdselslovens § 118
a, stk. 5, 2. pkt., at bøder for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne udmåles til 500 kr. eller beløb
derover, som er delelige med 500 kr.
22
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0023.png
Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, at der skal ske sammenlægning
af bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation).
Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3.-5. pkt., at en førers samlede bøde efter § 118
a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr. (bødeloft), og at i de
tilfælde, hvor bødeloftet finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt
udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
Bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd indeholder ikke bestemmelser om
sammenlægning af straf (absolut kumulation).
På køre- og hviletidsområdet er der i færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, fastsat
regler om sammenlægning af straf. Det følger således heraf, at der skal ske sammenlægning af
bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation), og at retten idømmer en bøde ved siden af frihedsstraffen, hvis én af overtrædelserne
medfører idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde. Det fremgår af
færdselslovens § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Nedsættelse vil kunne ske bl.a., hvis en kumuleret bøde ville få en størrelse, som henset til
forseelsernes karakter ikke forekommer rimelig, eller når der er tale om at idømme en mindre
tillægsbøde til en længere frihedsstraf.
Færdselsloven indeholder endvidere bestemmelser vedrørende politiets adgang til at tilbageholde og
beslaglægge køretøjer i forbindelse med overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, jf.
færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 4-7,
samt regler om tilbageholdelse af udenlandske køretøjer med
henblik på at sikre betaling af forskyldte bøder m.v., jf. færdselslovens § 120, stk. 1-3..
Det foreslås
endvidere,
at der indsættes et nyt
§ 22, stk. 7,
hvorefter der i forskrifter, der fastsættes i
medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, om arbejdstid for selvstændige vognmænd, kan fastsættes straf af bøde
eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, og regler om
strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold.
Der indføres dermed hjemmel til at fastsætte straf af bøde eller fængselsstraf indtil 4 måneder i
bekendtgørelsen om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Det forventes, at bestemmelsen vil blive
udmøntet til at fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af § 3, stk. 1 om
den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, § 3, stk. 3-5 om registrering, opbevaring og
indsendelse af oplysninger om registreret arbejdstid, § 4, stk. 1-3 om pauser og § 5 om natarbejde.
Baggrunden for ændringen er, at der med Vejpakken indføres en ændring af kontroldirektivet
vedrørende krav om kontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde. For at sikre overholdelse af de bestemmelser, som fremover er omfattet af vej- og
virksomhedskontrollen, jf. ændringen i kontroldirektivet, foreslås, at overtrædelse af de
bestemmelser, som er genstand for kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Dermed gives mulighed for at fastsætte samme sanktionsniveau for overtrædelser af reglerne om
arbejdstid, som er fastsat i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, som gælder på
køre- og hviletidsområdet.
23
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0024.png
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid
blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig
grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det
forventes, at det alene er ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser
af køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en
arbejdstidskontrol. Transportministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at
sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet overføres til sanktionering af overtrædelser af
arbejdstidsbestemmelserne, idet overtrædelserne vil indgå i samme kontrolsag.
Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre
færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.
I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser
af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF findes en udførlig
opregning af de enkelte overtrædelsestyper i bl.a. vejtransportdirektivet om arbejdstid. Overtrædelser
af bestemmelser i vejtransportdirektivet om arbejdstid er inddelt i tre kategorier, som omfatter mest
alvorlige overtrædelser (MSI), meget alvorlige overtrædelser (VSI) og alvorlige overtrædelser (SI).
I Kommissionens forordning er vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, artikel 5, stk. 1 og
artikel 7, stk. 1, kategoriseret som enten VSI eller SI. Ingen overtrædelser af vejtransportdirektivet
om arbejdstid er kategoriseret som MSI.
Med afsæt i ovennævnte kategorisering forslås det, at der i forslaget fastsættes retningslinjer for
bødeudmålingen. Det foreslås, at den selvstændige vognmands bøder for overtrædelser kategoriseret
som alvorlige overtrædelser fastsættes til 2.000 kr. pr. overtrædelse. De overtrædelser, der
kategoriseres som meget alvorlige overtrædelser, bør efter Transportministeriets opfattelse fastsættes
til 6.000 kr. pr. overtrædelse. En meget alvorlig overtrædelse kan f.eks. være, at den selvstændige
vognmand på anmodning afviser at fremlægge registreringer om arbejdstid for kontrolmyndigheden.
Det er Transportministeriets vurdering, at der i forhold til overtrædelser af bestemmelserne om
arbejdstid ikke
bør er behov for
fastsættelse
af
regler om bødeloft svarende til dem, der gælder på
køre- og hviletidsområdet, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Det betyder, at bøder for overtrædelse af
reglerne om arbejdstid sammenlægges med bøder for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid
uden hensyntagen til, at bødeloftet for køre- og hviletidsovertrædelserne er nået. Hvis der ved kontrol
med reglerne om arbejdstid konstateres flere overtrædelser af reglerne, f.eks. at der både er sket en
overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer om ugen, og en overskridelse af
den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer om ugen, udmåles bøden for hver overtrædelse. Det
vil sige, at overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer
beregnet over en periode på 4 måneder, anses som én overtrædelse.
Det foreslås endelig, at der indføres hjemmel til at fastsætte regler om strafudmåling ved samtidig
pådømmelse af flere kriminelle forhold. Transportministeriet skal hertil bemærke, at der dermed
indføres hjemmel til, at der i bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd kan indføres
regler om absolut kumulation med inspiration i bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet. Dette
vil betyde, at der ved flere overtrædelser som almindelig regel udmåles den normale takstmæssige
bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller
pådømmes ved én eller flere sager. Den absolutte kumulation vil ligeledes gælde i tilfælde, hvor én
eller flere overtrædelser af lov om arbejdstid pådømmes sammen med overtrædelser af andre særlove
24
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
eller af straffeloven. Ved fastsættelse af en straf for både overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid
og reglerne om arbejdstid, vil der blive fastsat en takstmæssig bødestraf for hver overtrædelse af
reglerne om køre- og hviletid og reglerne om arbejdstid, som herefter sammenlægges. I tilfælde, hvor
en førers samlede bøde for overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid grundet bødeloftet
fastsættes til 30.000 kr., vil der skulle udmåles en bøde svarende til bødeloftet med tillæg af eventuelle
bøder for overtrædelse af reglerne arbejdstid.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat vil der i
bekendtgørelsen også blive indført hjemmel til, at udgangspunktet om absolut kumulation kan
fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en
sammenlægning af de forskyldte normalbøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder
henset til forseelsernes karakter.
Til § 3
Til nr. 1
Den gældende fodnote til lov om arbejdstids titel opremser de retsakter, som loven gennemfører.
Det foreslås, at
fodnoten
til lov om arbejdstids titel affattes på ny, således at den indeholder en
opdateret reference til alle gældende EU-forskrifter til loven. Den ændrede affattelse skyldes
implementeringen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006
om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014
samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og
om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.
Derfor indsættes »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om
minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt
direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om
ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EU-Tidende 2020 nr. L 249, s. 49).« i fodnoten.
Til nr. 2
De gældende bestemmelser i § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 4, og § 5 i lov om arbejdstid henviser til
den dagældende køre- og hviletidsforordning ((EØF) nr. 3820/85).
Det foreslås derfor i
§ 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 4, og § 5,
at »(EØF) nr. 3820/85« ændres til: »(EF)
nr. 561/2006«, som er den gældende køre- og hviletidsforordnings nummer, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale
bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF)
nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85.
Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer i bestemmelsen, da den gældende køre-
og hviletidsforordning i hovedtræk viderefører den tidligere.
25
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0026.png
Til nr. 3
§ 1 i lov om arbejdstid fastsætter lovens anvendelsesområde. Det fremgår således af § 1, stk. 1, at
loven finder anvendelse for mobile lønmodtagere, der deltager i vejtransportaktiviteter, som er
omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 eller, hvis denne ikke finder anvendelse, af AETR-
overenskomsten.
Som undtagelse hertil fremgår det af § 1, stk. 2, at § 3, stk. 1, 2 og 5, samt §§ 4, 5, 6 og 9 ikke finder
anvendelse for lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der
svarer til de i direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer,
der udfører mobile vejtransportaktiviteter, angivne rettigheder. Derudover fremgår det af § 1, stk. 3,
at for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder,
finder § 3, stk. 1, 2 og 5, samt §§ 4, 5, 6 og 9 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte ansættelsesforhold
skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angivet
kollektiv overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.
Det fremgår af forarbejderne til § 1, stk. 2, jf. lovforslag nr. 19 af 23. februar 2005, at bestemmelser
i loven, der giver lønmodtagere de i direktivet indeholdte rettigheder, ikke gælder for lønmodtagere,
som er sikret disse rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. Den kollektive overenskomst kan
være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Kravet om, at overenskomsten skal
sikre lønmodtageren de i direktivet angivne rettigheder, betyder også, at det ved kollektiv
overenskomst kan besluttes, at udnytte direktivets undtagelsesmuligheder.
Videre fremgår det af de specielle bemærkninger til § 1, stk. 3, at ikke-overenskomstansatte
lønmodtagere, der er ansat af en virksomhed, der er delvis overenskomstdækket, og som indgår en
skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at overenskomsten, som er gældende for andre medarbejdere
i virksomheden, og som sikrer lønmodtageren de i stk. 2 nævnte rettigheder, også er gældende for
dem, ikke er omfattet af de bestemmelser i loven, der giver lønmodtagerne de i direktivet indeholdte
rettigheder.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at
§ 1, stk. 2 og 3,
ophæves.
Loven finder herefter anvendelse for alle mobile lønmodtagere, der deltager i vejtransportaktiviteter,
som er omfattet af køre- og hviletidsforordningen eller, hvis denne ikke finder anvendelse, af AETR-
overenskomsten, jf. § 1, stk. 1.
Det vil herefter ikke være muligt at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive
overenskomster, men det vil fortsat være muligt for arbejdsmarkedets parter at indgå kollektive
overenskomster med aftaler om arbejdstid i det omfang, at disse aftaler om arbejdstid er i
overensstemmelse med de materielle bestemmelser i loven. I det omfang arbejdsmarkedets parter har
indgået kollektive overenskomster, der implementerer vejtransportdirektivet om arbejdstid, vil disse
kollektive overenskomster kunne opretholdes i det omfang, de pågældende kollektive
overenskomster er i overensstemmelse med loven.
Baggrunden for ændringen er, at der med Vejpakken er foretaget en ændring af kontroldirektivet
således, at der indføres krav om, at der skal foretages kontrol med gennemsnitlig og maksimal
ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Det er Transportministeriets vurdering, at det er en
26
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
forudsætning for, at der kan indføres regler om kontrol, sanktioner og håndhævelse af reglerne om
gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, at de pågældende mobile
lønmodtagere er omfattet af lov om arbejdstid.
Betegnelsen mobile lønmodtagere omfatter førere, hjælpere, konduktører, samt lønmodtagere, der
deltager i vejtransport uden at have opgaver som chauffør, da det er deltagelsen i de nævnte
vejtransportaktiviteter, der er betingelsen for at være omfattet af loven.
Derfor skal arbejdstiden for medfølgende flyttemænd, rejseguides, mekanikere og andre, der falder
ind under definitionen af en mobil lønmodtager, tilrettelægges efter samme regler som gælder for
føreren af et køretøj, der anvendes til en af køre- og hviletidsforordningen eller eventuelt af AETR-
overenskomsten omfattet transport.
Lønmodtagere, der ikke er mobile, er ikke omfattet af vejtransportsektorens særlige regelsæt, men vil
i stedet være omfattet af de almindelige arbejdstidsregler. Kontorpersonalet i et speditionsfirma vil
eksempelvis være omfattet af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet eller en
overenskomst, der sikrer lønmodtagerne tilsvarende rettigheder gennem implementering af det for
nævnte lov tilgrundliggende direktiv.
Mobile lønmodtagere vil efter omstændighederne kunne komme i berøring med såvel de særlige
arbejdstidsregler for vejtransportsektoren som de generelle arbejdstidsregler, eksempelvis hvis en
lønmodtager den ene dag deltager i en vejtransport, der er omfattet af forordningen, og den anden dag
deltager i en transport, der ikke er omfattet af køre- og hviletidsforordningen. En sådan lønmodtager
vil være omfattet af de regler, der knytter sig til den konkrete arbejdsopgave, men i tilfælde, hvor
begge regelsæt i princippet kunne anvendes i forhold til lønmodtageren, vil det i de sjældne tilfælde,
hvor der kan opstå konflikt mellem regelsættene under henvisning til § 1, stk. 3, i lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet være de specielle regler vedrørende
vejtransportsektoren, der gælder.
De vejtransportaktiviteter, som er omfattet af loven, fremgår af køre- og hviletidsforordningens
artikel 2, stk. 1, og AETR-overenskomstens artikel 2, stk. 2. Følgende former for vejtransport er
omfattet:
a) godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn
overstiger 3,5 ton
b) personbefordring med et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at befordre mere
end ni personer, inklusive føreren, og er beregnet til dette formål.
Fra den 1. juli 2026 vil godstransport ad vej i forbindelse med international transport eller
cabotagekørsel, hvor køretøjets største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn
overstiger 2,5 ton tillige være omfattet af loven.
Ved vejtransport forstås herefter al kørsel, som helt eller delvis foregår på veje, der er åbne for
offentlig adgang med et køretøj i tom eller lastet stand, som er bestemt til personbefordring eller
godstransport. Ved køretøj forstås et motorkøretøj, et trækkende køretøj, en påhængsvogn eller en
sættevogn eller en kombination af disse køretøjer i overensstemmelse med definitionerne i køre- og
hviletidsforordningens artikel 4, litra b).
27
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Vejtransport med en række køretøjer er i medfør af køre- og hviletidsforordningens artikel 3 undtaget
fra forordningens anvendelsesområde og dermed også fra denne lovs anvendelsesområde. Dette
gælder for vejtransport med:
a) køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;
aa) køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der
benyttes til:
i)
ii)
transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit
erhverv, eller
levering af varer, der er fremstillet ved håndværksmæssig fremgangsmåde
inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, og på den betingelse, at kørslen af
køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet, og at transporten ikke udføres mod vederlag;
b) køretøjer, hvis højeste tilladte hastighed ikke overstiger 40 km i timen;
c) køretøjer, der ejes eller lejes uden fører af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten,
såfremt transporten sker som led i disse tjenesters funktioner og er under deres kontrol;
d) køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer, herunder køretøjer,
der anvendes til ikke-kommerciel transport af nødhjælp;
e) specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;
f) specialkøretøjer til vejhjælp inden for en radius af 100 km fra deres hjemsted;
g) køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller
vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug;
h) køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons,
der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport;
ha) køretøjer med en største tilladt totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, på over 2,5 ton,
men ikke over 3,5 ton, som bruges til godstransport, hvor transporten ikke udføres mod vederlag,
men for virksomhedens eller førerens egen regning, og hvor kørsel ikke udgør hovedaktiviteten for
føreren af køretøjet;
i) erhvervskøretøjer, der har veteranbilstatus i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor der
køres i dem, og som anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring eller godstransport.
Tilsvarende vil der kunne være køretøjer nævnt i køre- og hviletidsforordningens artikel 13, der er
undtaget fra bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og dermed også fra denne lovs
anvendelsesområde. Ifølge forordningens artikel 13 kan enhver medlemsstat på sit eget område, for
så vidt som det er foreneligt med de i forordningens artikel 1 fastsatte mål, tillade, at transport, der
udføres ved hjælp af en række køretøjer, undtages fra bestemmelserne i forordningens artikel 5-9 og
gøre sådanne undtagelser afhængige af individuelle betingelser. Samtlige de undtagelser, som er
28
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0029.png
oplistet i køre- og hviletidsforordningens artikel 13, er indarbejdet i § 2 i køre- og
hviletidsbekendtgørelsen.
Som det fremgår, finder loven herefter hovedsagelig anvendelse for mobile lønmodtager, der deltager
i vejtransportaktiviteter med tunge køretøjer til godstransport og personbefordring.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, henviser til dagældende bestemmelser i køre- og
hviletidsforordningen og AETR-overenskomsten.
Med dette lovforslags § 3, nr. 5 foreslås indført hjemmel til, at den referenceperiode, der er nævnt i §
3, stk. 1, 1. pkt., af objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse ved
kollektiv overenskomst eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan fastsættes til højst seks
måneder.
Det foreslås at nyaffatte
§ 3, stk. 1,
således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må
overstige 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder, jf. dog stk. 6. Der kan desuden højst
arbejdes 60 timer i en enkelt uge, medmindre der er tale om vejtransporter, der er omfattet af artikel
8, stk. 6 a, i forordning (EF) 561/2006 eller, hvis denne ikke finder anvendelse, af AETR-
overenskomstens artikel 8, stk. 6 b.
Den foreslåede ændring har for det første til hensigt at opdatere bestemmelsen med de gældende
bestemmelser i forordningen og AETR-overenskomsten. Denne del af ændringen medfører ikke
materielle ændringer, da der er tale om en videreførelse af de tidligere gældende regler i køre- og
hviletidsforordningen og AETR-overenskomsten.
Derudover er formålet med den foreslåede ændring af indsætte en henvisning til det foreslåede § 3,
stk. 6, i § 3, stk. 1, for at sikre, at der kan ske håndhævelse og sanktionering af overtrædelser af den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer også i de situationer, hvor der ved kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er fastsat en referenceperiode på seks
måneder.
Til nr. 5
§ 3 regulerer mobile lønmodtageres ugentlige arbejdstid og registreringen heraf. I bestemmelsens
første stykke, der gennemfører artikel 4, litra a) i vejtransportdirektivet om arbejdstid, fremgår det, at
mobile lønmodtagere højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit, og at referenceperioden for
beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 4 måneder. Med undtagelse af de situationer,
hvorefter den ugentlige hvileperiode efter køre- og hviletidsforordningen og AETR-overenskomsten
kan udskydes ved personbefordring, som ikke er rutekørsel, må der ikke arbejdes mere end 60 timer
i én uge. Hvis den ugentlige hvileperiode udskydes i overensstemmelse med det i forordningen eller
AETR-overenskomsten fastsatte, vil den samlede køretid - og dermed den samlede arbejdstid - kunne
komme op på 65 timer i en enkelt uge, da artikel 6, stk. 1 i såvel forordning som overenskomst tillader
op til 9 timers daglig kørsel, som to gange ugentligt kan udvides til 10 timer.
29
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
§ 3, stk. 1 indeholder således hovedreglen i forhold til gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, som ikke
må overstige 48 timer ugentligt beregnet over en periode på 4 måneder. Denne 4 måneders periode
betegnes referenceperioden. Endvidere indeholder § 3, stk. 1, hovedreglen i forhold til maksimal
ugentlig arbejdstid, som ikke må overstige 60 timer.
Det følger af artikel 8 i vejtransportdirektivet om arbejdstid, at der af objektive eller tekniske grunde
eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse kan vedtages undtagelser fra artikel 4 ved kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, eller hvis dette ikke er muligt, ved love
og administrative bestemmelser. Muligheden for at undtage fra artikel 4 må ikke medføre, at der
fastsættes en referenceperiode på over seks måneder for beregning af den gennemsnitlige arbejdsuge
på 48 timer.
Denne mulighed for at aftale undtagelser til den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid er
i dag implementeret i lovens § 9, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter kan fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet
indeholdte undtagelsesmuligheder. Derudover giver § 1, stk. 2 og 3 arbejdsmarkedets parter mulighed
for at implementere direktivet, herunder direktivets undtagelsesmuligheder, ved kollektive
overenskomster.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 3, stk. 6,
hvorefter den referenceperiode, der er nævnt i stk. 1,
1. pkt., af objektive eller tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse ved kollektiv
overenskomst eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan fastsættes til højst seks måneder.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes der i loven hjemmel til, at arbejdsmarkedets parter kan
udnytte direktivets undtagelsesmulighed vedrørende fastsættelse af en referenceperiode på højst seks
måneder for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets nr. 3, som ophæver § 1, stk. 2 og 3, som gav parterne
mulighed for at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive overenskomster.
Heri lå også en mulighed for at implementere direktivets undtagelsesmuligheder.
Med den foreslåede ændring indsættes direkte hjemmel i loven til, at parterne ved kollektive
overenskomster kan fastsætte en referenceperiode på op til seks måneder for beregning af den
gennemsnitlige maksimale arbejdsuge på 48 timer.
Transportministeriet er bekendt med, at der i dag er fastsat en referenceperiode på seks måneder i
enkelte kollektive overenskomster for mobile lønmodtagere omfattet af lovens anvendelsesområde,
og det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en mulighed herfor direkte i loven,
fremfor ved udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i § 9. Dermed sikres, at arbejdsmarkedets
parter kan opretholde de indgåede kollektive overenskomster med referenceperioder på op til seks
måneder for beregning af den gennemsnitlige maksimale arbejdsuge på 48 timer, såfremt disse i
øvrigt lever op til lovens bestemmelser.
Samtidig sikres det ved at implementere undtagelsesmuligheden direkte i loven, at der kan fastsættes
regler i loven om sanktioner for overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid også i de
situationer, hvor arbejdsmarkedets parter har fastsat en referenceperiode, der er mere end 4 måneder,
som er udgangspunktet i § 3, stk. 1.
30
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0031.png
Det er en betingelse for fastsættelse af referenceperioden på op til seks måneder, at der foreligger
objektive eller tekniske grunde eller hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, jf. artikel 8 i
vejtransportdirektivet om arbejdstid. Direktivet angiver ikke fortolkningsbidrag til, hvad der nærmere
skal forstås ved ”objektive eller tekniske grunde eller hensyn til arbejdets tilrettelæggelse”. Det er
Transportministeriets vurdering, at der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, og at
der i den forbindelse kan lægges vægt på, om den mobile lønmodtager udfører arbejde, der er
sæsonbetonet og dermed udsat for perioder med stort arbejdspres f.eks. op til højtider efterfulgt af
mere stille perioder, eller om den mobile lønmodtager transporterer særlige typer af gods, som
medfører lignende udsving i arbejdstiden og dermed behov for fastsættelse af en referenceperiode på
op til seks måneder frem for lovens udgangspunkt på fire måneder, jf. § 3, stk. 1.
I de situationer, hvor arbejdsmarkedets parter med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 6, har fastsat en
referenceperiode på seks måneder, vil det fortsat være et krav, at den mobile lønmodtager højst
arbejder 60 timer i en enkelt uge, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
må herefter ikke overstige 48 timer beregnet over en periode på seks måneder.
Til nr. 6
§ 7, stk. 1, giver en mobil lønmodtager mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis dennes
rettigheder er krænket efter loven. Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er omfattet af
en kollektiv overenskomst, der implementerer direktivet, skal afgøres efter de fagretlige regler. Sager
om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrundlag tillige omfatter bestemmelserne i
en overenskomst, skal afgøres ved de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge
bestemmelserne i den kollektive overenskomst til grund. Det gælder også lønmodtagere, der i medfør
af en individuel aftale efter lovens § 1, stk. 3, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv
overenskomst. Videre følger det af § 7, stk. 2, at en mobil lønmodtager, der afskediges efter at have
fremsat krav i henhold til loven, skal have ret til en godtgørelse fra arbejdsgiver.
Det følger af § 7, stk. 3, at for lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt i § 1, stk.
2, kan sager om krænkelse af rettighederne efter sådan en overenskomst, herunder om en godtgørelse
svarende til den i stk. 1 nævnte, eller sager om en godtgørelse for en afskedigelse svarende til den i
stk. 2 nævnte, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres ved de civile domstole.
Bestemmelsen medfører, at sager om krav fra organiserede lønmodtagere omfattet af en kollektiv
overenskomst, som implementerer direktivet, skal afgøres efter de fagretlige regler, men at
lønmodtagere omfattet af en kollektiv overenskomst har mulighed for at indbringe spørgsmål om
krænkelse af de i overenskomsten fastsatte rettigheder og tilkendelse af en godtgørelse for de civile
domstole, hvis sådanne spørgsmål ikke underkastes fagretlig behandling. Sager om krav fra
uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrundlag tillige omfatter bestemmelserne i en
overenskomst, skal afgøres ved de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge bestemmelserne
i den kollektive overenskomst til grund. Dette gælder også lønmodtagere, der i medfør af en
individuel aftale efter § 1, stk. 3, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv
overenskomst.
Det foreslås, at
§ 7,
stk. 3,
ophæves.
31
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0032.png
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets nr. 3, hvorefter § 1, stk. 2 og 3, ophæves, således at det
ikke længere er muligt at implementere direktivet ved kollektiv overenskomst.
Ændringen er
endvidere en konsekvens af indførelsen af myndighedskontrol med reglerne om arbejdstid, hvorefter
overtrædelser af reglerne om arbejdstid straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. For at
undgå, at arbejdsgiveren både kan straffes med bøde og blive dømt til at udbetale godtgørelse for det
samme forhold, foreslås § 7 ophævet.
Til nr. 7
§ 8 fastsætter bødestraf for manglende opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk. 3 og 4, til at registrere
arbejdstiden og opbevare de registrerede oplysninger. Arbejdsgiver kan straffes for ikke at registrere
eller for mangelfuld registrering, herunder for ikke at opbevare de registrerede oplysninger i to år
efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den mobile lønmodtagers
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (referenceperioden). Arbejdsgiver kan også straffes for at
undlade skriftligt at anmode den mobile lønmodtager om at aflægge regnskab for arbejde, der er
udført for en anden arbejdsgiver.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at lønmodtager kan straffes for ikke at
oplyse om arbejde, der er udført for en anden arbejdsgiver, eller for at have afgivet ukorrekte
oplysninger herom. Hvis den mobile lønmodtager over for arbejdsgiver har oplyst at arbejde et fast
antal timer ugentligt i et andet ansættelsesforhold, f.eks. ved at give arbejdsgiver en kopi af
ansættelsesbeviset fra det andet ansættelsesforhold, og ikke oplyser om ændringer i den ugentlige
arbejdstid i det andet ansættelsesforhold, kan den mobile lønmodtager også straffes.
Derudover fremgår det af § 7, stk. 1 og 2, at en lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til loven er
krænket, kan tilkendes en godtgørelse, og at arbejdsgiveren endvidere skal betale en godtgørelse, hvis
en lønmodtager afskediges, fordi denne har rejst krav i henhold til denne loven.
§§ 7 og 8 implementerer artikel 11 i vejtransportdirektivet om arbejdstid, hvorefter medlemsstaterne
fastsætter en sanktionsordning for overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i medfør af
direktivet og tager de nødvendige skridt til at sikre, at disse sanktioner finder anvendelse.
Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overskridelsen og være tilstrækkeligt afskrækkende.
Færdselsloven indeholder regler om sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Der
kan ifølge færdselslovens § 118, stk. 13, fastsættes regler om bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder
for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Derudover er der i § 118 a, stk. 5, fastsat regler om
sanktionsniveau og bødeloft på køre- og hviletidsområdet. Det følger således af færdselslovens 118
a, stk. 5, 2. pkt., at bøder for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne udmåles til 500 kr. eller beløb
derover, som er delelige med 500 kr.
Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, at der skal ske sammenlægning
af bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation).
Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3.-5. pkt., at en førers samlede bøde efter § 118
a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr. (bødeloft), og at i de
32
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
tilfælde, hvor bødeloftet finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt
udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
Det foreslås i lovforslagets
§ 4, nr. 7,
at nyaffatte § 8, stk. 1, således at det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Der indføres dermed straf af bøde eller fængselsstraf indtil 4 måneder for overtrædelse af § 3, stk. 1,
om den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, § 3, stk. 3 og 4, om forpligtelsen til at
registrere arbejdstid og til at opbevare disse registreringer, § 4, stk. 1-3, om pauser og § 6 om
natarbejde.
Baggrunden for ændringen er, at der med Vejpakken indføres en ændring af kontroldirektivet
vedrørende krav om kontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde, som er implementeret i henholdsvis lovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6. For at sikre
overholdelse af de bestemmelser, som fremover er omfattet af vej- og virksomhedskontrollen, jf.
ændringen i kontroldirektivet, foreslås, at overtrædelse af de bestemmelser, som er genstand for
kontrollen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid
blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig
grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er
ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og
hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på
køre- og hviletidsområdet overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne,
idet overtrædelserne vil indgå i samme kontrolsag.
Forslaget er således med til at sikre, at formålet med at udvide kontrollen opnås; at forbedre
færdselssikkerheden, beskytte føreres arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger.
I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser
af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF findes en udførlig
opregning af de enkelte overtrædelsestyper i bl.a. vejtransportdirektivet om arbejdstid. Overtrædelser
af bestemmelser i vejtransportdirektivet om arbejdstid er inddelt i tre kategorier, som omfatter mest
alvorlige overtrædelser (MSI), meget alvorlige overtrædelser (VSI) og alvorlige overtrædelser (SI).
I Kommissionens forordning er vejtransportdirektivet om arbejdstids artikel 4, artikel 5, stk. 1, og
artikel 7, stk. 1, kategoriseret som enten VSI eller SI. Ingen overtrædelser af vejtransportdirektivet
om arbejdstid er kategoriseret som MSI.
Med afsæt i ovennævnte kategorisering forslås det, at der i forslaget fastsættes retningslinjer for
bødeudmålingen. Det er Transportministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at
virksomhedens bøder for overtrædelser udmåles til det dobbelte af bøderne til føreren, ligesom
tilfældet er ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen.
På baggrund heraf foreslås det, at førerens bøder for overtrædelser kategoriseret som alvorlige
overtrædelser fastsættes til 1.000 kr. pr. overtrædelse, og at virksomhedens bøde for den tilsvarende
33
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0034.png
overtrædelse bør udmåles til det dobbelte, dvs. 2.000 kr. pr. overtrædelse. De overtrædelser, der
kategoriseres som meget alvorlige overtrædelser, bør efter Transportministeriets opfattelse fastsættes
til 3.000 kr. pr. overtrædelse. Virksomhedens bøde bør også i dette tilfælde udmåles til det dobbelte
af førerens bøde, dvs. 6.000 kr. pr. overtrædelse. En meget alvorlig overtrædelse kan f.eks. være, at
den mobile lønmodtagers arbejdsgiver på anmodning afviser at fremlægge registreringer om
arbejdstid for kontrolmyndigheden.
Det er Transportministeriets vurdering, at der i forhold til overtrædelser af bestemmelserne om
arbejdstid ikke
er behov for bør
fastsættelse
af
regler om bødeloft svarende til dem, der gælder på
køre- og hviletidsområdet, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Det betyder, at bøder for overtrædelse af
reglerne om arbejdstid sammenlægges med bøder for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid
uden hensyntagen til, at bødeloftet for køre- og hviletidsovertrædelserne er nået. Hvis der ved kontrol
med reglerne om arbejdstid konstateres flere overtrædelser af reglerne, f.eks. at der både er sket en
overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer om ugen, og en overskridelse af
den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer om ugen, udmåles bøden for hver overtrædelse. Det
vil sige, at overtrædelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer
beregnet over en periode på 4 måneder, anses som én overtrædelse.
Til nr. 8
Lov om arbejdstid indeholder ikke i dag en bemyndigelse til at fastsætte regler om straf for
overtrædelse af forskrifter fastsat i medfør af loven. Loven indeholder endvidere ikke regler
vedrørende arbejdsgivers bødeansvar i de situationer, hvor overtrædelsen ikke kan tilregnes
arbejdsgivere som forsætlig eller uagtsom.
På køre- og hviletidsområdet er der i færdselsloven fastsat bestemmelser herom. Det følger således
af færdselslovens § 118, stk. 13, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes
straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes
straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i de
forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.
I §§ 11 og 12 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen er det fastsat, hvilke bestemmelser i køre- og
hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen, der er
strafsanktionerede.
Det følger således bl.a. af køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3,
litra b, at overtrædelse af takografforordningens artikel 33, stk. 2, om manglende indsendelse af data
til brug for kontrol, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. I praksis håndteres
bestemmelsen således, at hvis Færdselsstyrelsen efter anmodning ikke modtager data fra
virksomheden til brug for kontrol, vil styrelsen fremsende en tiltalebegæring til politiet med
anmodning om, at der rejses tiltale mod virksomheden for overtrædelse af takografforordningens
artikel 33, stk. 2. Artikel 33, stk. 2, er en overtrædelsestype, som af Kommissionen er kategoriseret
som en ”meget alvorlig overtrædelse”, og bødeniveaet for denne overtrædelse er 6.000 kr. pr. dag pr.
køretøj, hvor der mangler data. Dvs. hvis der i en kontrolmåned er 20 arbejdsdage, vil bøden være på
120.000 kr. pr. køretøj for hvilket, der ikke er indsendt diagramark, data m.v.
34
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0035.png
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 14, at der for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger,
der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er
udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, kan pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selvom
overtrædelsen ikke kan tilregnes ejeren eller brugeren af køretøjet som forsætlig eller uagtsom.
Bestemmelserne herom fremgår desuden af køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 13 om objektivt
individualansvar.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i
§ 8, stk. 3,
hvorefter der i forskrifter, der udstedes i medfør
af loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne. Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i
§ 8, stk. 4,
hvorefter der for
overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6, kan pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,
selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid
blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig
grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er
ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og
hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på
køre- og hviletidsområdet overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne,
idet overtrædelserne vil indgå i samme kontrolsag.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 3, er særligt i de
situationer, hvor der ved bekendtgørelse er fastsat regler om, at den mobile lønmodtagers arbejdsgiver
til enhver tid på forlangende af kontrolmedarbejdere i Færdselsstyrelsen skal forevise eller udlevere
registreringer om arbejdstid for dens mobile lønmodtagere, det vil sige de registreringer, som
arbejdsgiveren har registreret og opbevaret i medfør af lovens § 3, stk. 3 og 4. For at sikre en effektiv
kontrol er det Transportministeriets vurdering, at manglende overholdelse af forpligtelsen til at
forevise eller udlevere registreringer om arbejdstid skal kunne straffes, og at denne straffehjemmel
fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Det forventes, at bestemmelsen vil blive administreret på
samme måde som på køre- og hviletidsområdet i forbindelse med overtrædelse af
takografforordningens artikel 33, stk. 2, jf. ovenfor.
Reglerne om udlevering af dokumentation i
forbindelse med administrativ virksomhedskontrol vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel
i den foreslåede § 9 a, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 8, stk. 4,
indføres rent objektivt strafansvar for arbejdsgiver, når
mobile lønmodtagere i tjenesteforhold hos denne overtræder lovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6.
Dette ansvar vedrører alene selve det forhold, at lovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-3, og § 6 overtrædes.
Det er Transportministeriets opfattelse, at et objektivt ansvar på dette område, ligesom på køre- og
hviletidsområdet, er af væsentlig betydning for at sikre, at arbejdsgivere fører det fornødne tilsyn med
deres ansatte og i forbindelse med deres tilrettelæggelse af arbejdet generelt lever op til lovgivningen
og myndighedernes krav. Herved sikres opfyldelse af direktivets formål om egnede arbejdsvilkår og
social beskyttelse af mobile lønmodtagere.
35
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0036.png
Til nr. 9
Lov om arbejdstid indeholder ikke bestemmelser om sammenlægning af straf (absolut kumulation).
På køre- og hviletidsområdet er der i færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, fastsat
regler om sammenlægning af straf. Det følger således heraf, at der skal ske sammenlægning af
bødestraffen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædelser af bestemmelserne i køre-
og hviletidsforordningen, takografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (absolut
kumulation), og at retten idømmer en bøde ved siden af frihedsstraffen, hvis én af overtrædelserne
medfører idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde. Det fremgår af
færdselslovens § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Nedsættelse vil kunne ske bl.a., hvis en kumuleret bøde ville få en størrelse, som henset til
forseelsernes karakter ikke forekommer rimelig, eller når der er tale om at idømme en mindre
tillægsbøde til en længere frihedsstraf.
Færdselsloven indeholder endvidere bestemmelser vedrørende politiets adgang til at tilbageholde og
beslaglægge køretøjer i forbindelse med overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, jf.
færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 4-7,
samt regler om tilbageholdelse af udenlandske køretøjer med
henblik på at sikre betaling af forskyldte bøder m.v., jf. færdselslovens § 120, stk. 1-3.
Det foreslås med inspiration fra sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet, at der indsættes en
ny
§ 8 a,
i lov om arbejdstid vedrørende absolut kumulation.
Det foreslås således i
§ 8 a, stk. 1,
at har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser
af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
I
§ 8 a, stk. 2,
foreslås, at har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne
lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af
frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af
frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de
andre love medfører frihedsstraf.
Derudover foreslås i
§ 8 a, stk. 3,
at bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 11, vil den nye kontrol med arbejdstid
blive risikobaseret og målrettet en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig
grad har overtrådt køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er
ved de kontroller, hvor der konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og
hviletidsforordningen eller takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at sanktionssystemet på
køre- og hviletidsområdet overføres til sanktionering af overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne,
idet overtrædelserne vil indgå i samme kontrolsag.
36
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0037.png
I forhold til den foreslåede § 8 a, stk. 1, skal Transportministeriet bemærke, at bestemmelsen med
inspiration i en lignende bestemmelse på køre- og hviletidsområdet, indfører absolut kumulation af
bøder i sager om overtrædelse af lov om arbejdstid eller forskrifter fastsat i medfør heraf. Det betyder,
at der ved flere overtrædelser som almindelig regel udmåles den normale takstmæssige bødestraf for
hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller pådømmes ved
én eller flere sager. Den absolutte kumulation vil ligeledes gælde i tilfælde, hvor én eller flere
overtrædelser af lov om arbejdstid pådømmes sammen med overtrædelser af andre særlove eller af
straffeloven. Ved fastsættelse af en straf for både overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og
reglerne om arbejdstid, vil der blive fastsat en takstmæssig bødestraf for hver overtrædelse af reglerne
om køre- og hviletid og reglerne om arbejdstid, som herefter sammenlægges. I tilfælde, hvor en førers
samlede bøde for overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid grundet bødeloftet fastsættes til
30.000 kr., vil der skulle udmåles en bøde svarende til bødeloftet med tillæg af eventuelle bøder for
overtrædelse af reglerne arbejdstid.
Samme overvejelser som i § 8 a, stk. 1, ligger til grund for det foreslåede § 8 a, stk. 2, hvorefter det
foreslås, at der i tilfælde af, at en af overtrædelserne af lov om arbejdstid eller andre love, medfører
en frihedsstraf samtidig med, at der er foretaget en overtrædelse af lov om arbejdstid, der medfører
bødestraf, skal pålægges en bøde ved siden af frihedsstraffen.
Det skal bemærkes, at det alene er bøder for overtrædelse af lov om arbejdstid eller forskrifter udstedt
i medfør heraf, der er omfattet af princippet om absolut kumulation efter bestemmelserne i den
foreslåede § 8 a, stk. 1 og 2. De foreslåede bestemmelser angår ikke fastsættelse af bøder uden for
lovens anvendelsesområde. Ved flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører
bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således kunne fastsættes uafhængigt af de
foreslåede regler, hvorimod én eller flere samtidige bøder for overtrædelse af lov om arbejdstid vil
skulle medtages fuldt ud ved bødeberegningen.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat, foreslås det i §
8 a, stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil
eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en sammenlægning af de forskyldte normalbøder fører til
en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til forseelsernes karakter. Bestemmelsen vil
f.eks. også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor reglerne om absolut kumulation ville betyde, at
der skulle idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf. Det skal imidlertid fremhæves,
at der som alt overvejende hovedregel skal anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en
kortere frihedsstraf, forudsættes det, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig påkendelse
foreligger en overtrædelse af lov om arbejdstid, der udløser en bødestraf af en vis størrelse.
Med indførelse af den foreslåede ordning vedrørende overtrædelser af lov om arbejdstid og forskrifter
udstedt i medfør heraf bør der alene udmåles en skærpet bøde i gentagelsestilfælde, hvis der enten
ved lovgivning eller ved administrative retningslinjer, herunder Rigsadvokatens bødekatalog, er
fastsat bestemmelser herom.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i
§ 8 b
om tilbageholdelse
og
beslaglæggelse
af køretøjer i forbindelse med overtrædelse af reglerne i lov om arbejdstid. Det
foreslås således i
§ 8 b,
stk. 1,
at politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af denne
lovs § 4, stk. 1-3.
, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med denne lovs § 4, stk. 1-3.
I
§ 8 b, stk. 2,
foreslås, at med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder
retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende
37
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0038.png
anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1.
I
§ 8 b, stk. 3,
foreslås, at i tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 4, stk. 1-3, finder færdselslovens
§ 120 tilsvarende anvendelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelser er at indføre samme adgang til at tilbageholde
og
beslaglægge
køretøjer i forbindelse med overtrædelse af reglerne i lov om arbejdstid, som i dag
gælder på køre- og hviletidsområdet, jf. færdselslovens §§
120, stk. 1-3, og
120 a, stk. 1, nr. 4-7.
Kontrollen med arbejdstid vil fremadrettet ske som en udvidelse af den gældende vej- og
virksomhedskontrol med køre- og hviletid, og Transportministeriet finder på den baggrund, at det er
hensigtsmæssigt, at indføre de samme regler for tilbageholdelse
og beslaglæggelse
af køretøjer i
forbindelse med overtrædelse af reglerne om pauser i § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid, som dem, der
i dag er gældende i forbindelse med overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.
I forhold til den foreslåede § 8 b,
stk. 1,
bemærkes, at politiet hermed får mulighed for at tilbageholde
et køretøj i forbindelse med vejkontrol, hvis det konstateres, at føreren ikke overholder reglerne om
pauser i § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid,
indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med denne
lovs § 4, stk. 1-3.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er ud fra en færdselssikkerhedsmæssig betragtning at give
politiet mulighed for at kunne tilbageholde køretøjet, når føreren har overtrådt bestemmelsen om
pauser, med henblik på at føreren enten på stedet skal holde pause, eller at der tilkaldes en anden
fører, der i overensstemmelse med de gældende regler kan fortsætte kørslen. Tilbageholdelsen kan
opretholdes, indtil føreren har holdt pausen, eller en tilkaldt fører kan fortsætte kørslen. Dette betyder,
at der i praksis sker en kontrol med, at transporten ikke kan fortsætte, før reglerne om pauser i lov om
arbejdstid er overholdt.
Det bemærkes endvidere, at der ikke med den foreslåede bestemmelse er tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand i relation til politiets mulighed for efter færdselslovens § 77 at kunne standse
køretøjer med henblik på at undersøge det for fejl og mangler, herunder muligheden for at inddrage
køretøjets nummerplade, i tilfælde hvor køretøjet er til fare for færdselssikkerheden.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 2, skal Transportministeriet bemærke, at
bestemmelsen indeholder en henvisning til retsplejelovens regler om beslaglæggelse med henblik på
konfiskation. Den principielle hovedregel efter retsplejelovens kapitel 74 er, at det er en domstol, som
skal tage stilling til spørgsmålet om beslaglæggelse. Efter bestemmelserne i retsplejeloven kan politiet
dog, hvor en beslutning om beslaglæggelse ikke uden fare kan udsættes, foretage en foreløbig
beslaglæggelse. I tilfælde, hvor politiet har foretaget en sådan foreløbig beslaglæggelse, skal rettens
stadfæstelse af indgrebet indhentes inden 24 timer, hvis den, mod hvem indgrebet retter sig,
fremsætter anmodning herom.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 3, finder Transportministeriet det
hensigtsmæssigt at lade færdselslovens § 120 finde tilsvarende anvendelse i tilfælde af overtrædelse
af § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket
overtrædelsen er begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet således tilbageholdes af politiet,
indtil forskyldte bøder for overtrædelser af § 4, stk. 1-3 i lov om arbejdstid er betalt, eller der er stillet
sikkerhed for betalingen. Med den foreslåede bestemmelse om anvendelse af færdselslovens § 120
ved overtrædelse af § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid sikres, at politiet i vejkontrollen har de samme
beføjelser ved udenlandske chaufførers overtrædelser af § 4, stk. 1-3, i lov om arbejdstid som ved
udenlandske chaufførers overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.
38
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Til nr. 10
Det følger af § 9, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med arbejdsmarkedets parter kan
fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet indeholdte undtagelsesmuligheder.
Der er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tale om en adgang til at fravige det i § 6 fastsatte
maksimum på 10 timers arbejde i døgn, hvor der udføres natarbejde, og en adgang til at udvide den i
§ 3, stk. 1, nævnte referenceperiode til seks måneder, jf. lovforslag nr. 19 af 23. februar 2005.
Ifølge Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af alvorlige
overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder
vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF er
der ligeledes tale om en adgang til at fravige det i artikel 4 i vejtransportdirektivet om arbejdstid
fastsatte maksimum på 60 timers ugentlig arbejdstid, som er implementeret i § 3, stk. 1, i lov om
arbejdstid.
Det foreslås i lovforslagets
§ 3, nr. 10,
at der efter »parter« indsættes: »og efter høring af
Færdselsstyrelsen« i lovens § 9.
Ændringen medfører et krav om, at beskæftigelsesministeren skal foretage en høring af
Færdselsstyrelsen forud for udstedelse af en bekendtgørelse, hvori der fastsættes regler om fravigelser
fra de regler om arbejdstid, som er fastsat i lov om arbejdstid. Baggrunden for dette forslag er, at det
er Færdselsstyrelsen, der ved virksomhedskontrollen skal kontrollere overholdelsen af reglerne om
gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, natarbejde og pauser, og en forudgående høring af
Færdselsstyrelsen skal derfor være med til at sikre, at de fastsatte undtagelser kan håndteres i
Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol.
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6, vedrørende mulighed for at fastsætte en
referenceperiode på seks måneder ved kollektiv overenskomst, vil hjemlen i § 9 fremadrettet alene
være relevant i forhold til at fastsætte fravigelser fra reglen i § 3, stk. 1, 2. pkt. om maksimum på 60
timers ugentlig arbejdstid og § 6 om maksimum på 10 timers arbejde i døgn, hvor der udføres
natarbejde. Det fremgår af artikel 8 i vejtransportdirektivet om arbejdstid, at der kan fastsættes
undtagelser til bestemmelsen om maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde af objektive eller
tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt udstedt regler med hjemmel i bestemmelsen, hvilket kan skyldes
muligheden for i dag at implementere vejtransportdirektivet om arbejdstid ved kollektive
overenskomster og herved ikke være omfattet af en række materielle bestemmelser i lov om
arbejdstid. Med den foreslåede ophævelse af denne mulighed, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, kan
bestemmelsen blive relevant for arbejdsmarkedets parter, hvis der er behov for regler om fravigelser
til § 3, stk. 1, 2. pkt., om maksimalt 60 timers ugentlig arbejdstid og § 6 om maksimalt 10 timers
arbejde i døgn, hvor der udføres natarbejde.
Til nr. 11
39
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0040.png
Lov om arbejdstid indeholder ingen regler om kontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig
arbejdstid, pauser og natarbejde.
Med en ændring af kontroldirektivet, jf. direktiv (EU) nr. 2020/1057 indfører Vejpakken krav om
kontrol med bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form af en udvidelse af
den eksisterende vej- og virksomhedskontrol.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i § 9 a, der
bemyndiger giver
hjemmel til, at
transportministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, kantil at
fastsætte regler
om gennemførelse og kontrol med arbejdstid
samt hjemler mulighed for at foretage uanmeldte
kontrolbesøg uden retskendelse. .
Det foreslås således i
§ 9 a,
stk. 1,
at transportministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil,
kan
fastsætte regler om gennemførelsen og kontrollen med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs
og Den Europæiske Unions direktiver om arbejdstid for personer, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter.
Det foreslås endvidere i
§ 9 a, stk. 2,
at transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds
forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk
form, med henblik på at føre kontrol med denne lovs § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 samt
bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens
gennemførelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 1,
er det nye krav om kontrol med
bestemmelserne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde fastsat i
artikel 4, 5 og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid i form af en udvidelse af den eksisterende vej-
og virksomhedskontrol, som blev indført med Vejpakken ved en ændring af kontroldirektivet.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a,
stk. 1,
medfører, at der på bekendtgørelsesniveau
kan fastsættes administrative bestemmelser om vej- og virksomhedskontrollen med gennemsnitlig og
maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde samt bestemmelser om risikoklassificering af
virksomheder. Endvidere kan der på bekendtgørelsesniveau fastsættes en bestemmelse om, at den
mobile lønmodtagers arbejdsgiver til enhver tid på forlangende af kontrolmedarbejdere i
Færdselsstyrelsen skal forevise eller udlevere registreringer om arbejdstid for dens mobile
lønmodtagere.
Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat administrative bestemmelser om kontrollen
med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde, herunder bestemmelser
om, at den administrative virksomhedskontrol, som omfatter kontrol med overholdelse af krav
vedrørende gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde fastsat i artikel 4, 5
og 7 i vejtransportdirektivet om arbejdstid udføres af Færdselsstyrelsen, samt at vejkontrollen udføres
af politiet. I forhold til vejkontrollen er det forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at der
alene foretages vejkontrol med pauser, jf. § 4, stk. 1-3 i lov om arbejdstid. Baggrunden herfor er, at
der ikke kan fastsættes undtagelser til bestemmelsen om pauser, hvilket er muligt i forhold til
maksimal ugentlig arbejdstid og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Det er derfor
Transportministeriets vurdering, at det på nuværende tidspunkt alene er bestemmelsen om pauser, der
40
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0041.png
kan kontrolleres effektivt ved vejkontrollen ved hjælp af takograf, som forudsat i kontroldirektivets
artikel 2, stk. 1, 2. afsnit.
Der forventes derudover at blive fastsat bestemmelser om kontrolperioden for kontrol med arbejdstid,
som ved vejkontrollen er den pågældende dag, hvor den mobile lønmodtager standses og de
forudgående 28 dage, og ved den administrative virksomhedskontrol er én måned. Dermed svarer
kontrolperioden i forhold til kontrol med arbejdstid til kontrolperioden på køre- og hviletidsområdet.
Til brug for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil Færdselsstyrelsen i forbindelse
med virksomhedskontrollen anmode om registreringer af arbejdstid for hele referenceperioden.
Det forventes, at den nye kontrol med arbejdstid vil blive risikobaseret og målrettet en virksomhed,
hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt køre- og
hviletidsforordningen eller takografforordningen. Det vil sige, at det er ved de kontroller, hvor der
konstateres mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, at der vil blive foretaget en arbejdstidskontrol.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, medfører, at den, transportministeren bemyndiger dertil,
uden retskendelse kan udføre kontrolbesøg i virksomheder, svarende til den kontrol der udføres på
køre- og hviletidsområdet.
Da kontrollen med overholdelse af vejtransportdirektivet om arbejdstid målrettes de virksomheder,
hvis førere har mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen eller
takografforordningen, vil den foreslåede ændring alene indebære en beskeden udvidelse af
myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Kontrollen er,
ligesom kontrollen på køre- og hviletidsområdet, begrænset til de lokaler, hvorfra virksomheden
drives, og omfatter ikke privat beboelse, medmindre forretningskontoret m.v. drives derfra. Både
offentlige og private virksomheder er omfattet af bestemmelsens kontrolområde. Den,
transportministeren bemyndiger dertil, kan således udføre kontrol af offentlige og private
virksomheder, der udfører transport omfattet af lov om arbejdstid.
Det foreslås, at adgangen til kontrolbesøg kan ske uden retskendelse, således at formålet med
kontrolbesøget ikke forspildes som følge af den tid, der skal bruges til at indhente en retskendelse.
Det foreslås, at politiet om nødvendigt yder bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand
kan eksempelvis være nødvendig i det tilfælde, hvor en virksomhed ikke giver kontrolmyndigheden
adgang til deres forretningslokaler, lagerlokaler, transportmidler m.v.
Den foreslåede adgang efter § 9 a, stk. 2, vil blive administreret i overensstemmelse med lov nr. 442
af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, således at denne lovs processuelle regler skal overholdes ved gennemførelsen af
den umiddelbare virksomhedskontrol. Dette indebærer bl.a., at virksomheden som hovedregel skal
underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af virksomhedskontrol uden
retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre kontrolmyndigheden efter en konkret vurdering finder,
at kravet om en sådan forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i medfør af lovens § 5,
stk. 4. I det omfang, kontroldirektivet ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens
bestemmelser, følger det umiddelbart af princippet om EU-rettens forrang, at de EU-retlige regler i
alle tilfælde går forud for retssikkerhedsloven. Kontroldirektivets regler går således forud for reglerne
i retssikkerhedsloven.
41
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at lovforslaget træder i kraft den 21. maj 2022.
Implementeringsfristen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020
om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om
udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 var den 2. februar 2022.
Transportministeriet har meddelt Kommissionen, at direktivet vil være implementeret i dansk ret
senest den 21. maj 2022.
Ændringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft herfor, da
godskørselsloven, buskørselsloven og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren ikke gælder for Færøerne og Grønland.
42
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0043.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 12. november 2012, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest
ved § 1 i lov nr.
159 af 31. januar [indsæt L 62]
2022, foretages følgende ændringer:
§ 14.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid
uden retskendelse mod behørig
legitimation adgang til en virksomheds
forretningslokaler, forretningsbøger og
papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik
på at føre kontrol med § 3, stk. 1, og artikel
3 i forordning nr. 1071/2009. Politiet yder
om nødvendigt bistand til kontrollens
gennemførelse.
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 14, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»forordning nr. 1071/2009«: »og regler fastsat i
medfør af denne lovs § 2, stk. 2«.
§ 17.
---
Stk. 2-6.
---
12.
I
§ 17
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af
lovens § 2, stk. 2, om arbejdstid for
selvstændige vognmænd, kan der fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne,
og regler om strafudmåling ved samtidig
pådømmelse af flere kriminelle forhold.«
§2
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 12. november 2012, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest
ved § 2 i lov nr.
159 af 31. januar 2022 [indsæt
L 62] 2022,
foretages følgende ændringer:
43
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0044.png
§ 14 c.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid
uden retskendelse mod behørig
legitimation adgang til en virksomheds
forretningslokaler, forretningsbøger og
papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik
på at føre kontrol med § 12, stk. 1, og
artikel 3 i forordning nr. 1071/2009.
Politiet yder om nødvendigt bistand til
kontrollens gennemførelse.
Stk. 2-3.
---
1.
I § 14 c, stk. 1, indsættes efter »forordning
nr. 1071/2009«: »og regler fastsat i medfør af
denne lovs § 18, stk. 1, nr. 1«.
§ 22.
---
Stk. 2-6.
---
12.
I § 22 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I forskrifter, der fastsættes i medfør af
§ 18, stk. 1, nr. 1, om arbejdstid for
selvstændige vognmænd, kan der fastsættes
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne,
og regler om strafudmåling ved samtidig
pådømmelse af flere kriminelle forhold.«
§ 3.
I lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren foretages følgende
ændringer:
1) Loven gennemfører Rådets direktiv nr.
2002/15/EF af 11. marts 2002 om
tilrettelæggelse af arbejdstid for personer,
der udfører mobile vejtransportaktiviteter
(EF-Tidende 2002 nr. L 80, s. 35).
Direktivet er optrykt som bilag til loven.
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1)
Loven gennemfører Rådets direktiv
2002/15/EF af 11. marts 2002 om
tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der
udfører mobile vejtransportaktiviteter (EF-
Tidende 2002 nr. L 80, s. 35) og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af
15. marts 2006 om minimumsbetingelser for
gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006
og (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF
med hensyn til sociale bestemmelser inden for
vejtransportvirksomhed og om ophævelse af
Rådets direktiv 88/599/EØF (EU-Tidende 2020
nr. L 249, s. 49) som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1057 af
15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler
44
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0045.png
med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv
2014/67/EU om udstationering af førere i
vejtransportsektoren og om ændring af direktiv
2006/22/EF,
for
vidt
angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr.
1024/2012. Direktiverne er optrykt som bilag til
loven.«
§1.
Denne lov finder anvendelse for
mobile lønmodtagere, der deltager i
vejtransportaktiviteter, som er omfattet af
forordning (EØF) nr. 3820/85 eller, hvis
denne ikke finder anvendelse, af AETR-
overenskomsten.
Stk. 2-3. ---
§ 3.
Den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid må ikke overstige 48 timer
beregnet over en periode på 4 måneder.
Der kan desuden højst arbejdes 60 timer i
en enkelt uge, medmindre der er tale om
vejtransporter, der er omfattet af artikel 6,
stk. 1, afsnit 4 og 5, i forordning (EØF)
3820/85 eller, hvis denne ikke finder
anvendelse, af AETR-overenskomstens
artikel 6, stk. 1, 4. afsnit
Stk. 2-5. ---
§ 4. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Bestemmelserne i forordning (EØF)
nr. 3820/85 eller, hvis denne ikke finder
anvendelse, i AETR-overenskomsten om
pauser i kørslen for førere finder samtidig
anvendelse.
§ 5.
Bestemmelserne om hviletid for førere
i forordning (EØF) nr. 3820/85 eller, hvis
denne ikke finder anvendelse, i AETR-
overenskomsten finder også anvendelse på
andre mobile lønmodtagere, der er omfattet
af denne lov.
2.
I
§ 1, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 4,
og
§ 5
ændres
»(EØF) nr. 3820/85« til: »(EF) nr.
561/2006«.
§ 1. ---
3.
§ 1, stk. 2
og
3,
ophæves.
45
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0046.png
Stk. 2.
Denne lovs § 3, stk. 1, 2 og 5, samt
§§ 4, 5, 6 og 9 finder dog ikke anvendelse
for lønmodtagere, der i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret de rettigheder, der
svarer til de i direktiv 2002/15/EF af 11.
marts 2002 om tilrettelæggelse af
arbejdstid for personer, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter, angivne
rettigheder.2
Stk. 3.
For lønmodtagere, der ikke er
omfattet af en overenskomst, der sikrer de i
stk. 2 nævnte rettigheder, finder § 3, stk. 1,
2 og 5, samt §§ 4, 5, 6 og 9 ikke
anvendelse, hvis det i det enkelte
ansættelsesforhold skriftligt aftales, at
lønmodtageren er sikret disse rettigheder i
henhold til en nærmere angivet kollektiv
overenskomst, som er gældende på den
virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.
§ 3
Den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid må ikke overstige 48 timer
beregnet over en periode på 4 måneder.
Der kan desuden højst arbejdes 60 timer i
en enkelt uge, medmindre der er tale om
vejtransporter, der er omfattet af artikel 6,
stk. 1, afsnit 4 og 5, i forordning (EØF)
3820/85 eller, hvis denne ikke finder
anvendelse, af AETR-overenskomstens
artikel 6, stk. 1, 4. afsnit.
Stk. 2-5. ---
4.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
»Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må
ikke overstige 48 timer beregnet over en periode
på 4 måneder, jf. dog stk. 6. Der kan desuden
højst arbejdes 60 timer i en enkelt uge,
medmindre der er tale om vejtransporter, der er
omfattet af artikel 8, stk. 6 a, i forordning (EF)
561/2006 eller, hvis denne ikke finder
anvendelse, af AETR-overenskomstens artikel
8, stk. 6 b.«
§ 3.
---
Stk. 2-5. ---
5.
I
§ 3
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Den referenceperiode, der er nævnt i stk.
1, 1. pkt., kan af objektive eller tekniske grunde
eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse ved
kollektiv overenskomst eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter fastsættes til højst seks
måneder.«
§ 7.
En lønmodtager, hvis rettigheder i
henhold til denne lov er krænket, kan
tilkendes en godtgørelse.---
6.
§ 7,
stk. 3,
ophæves.
46
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0047.png
Stk. 2.
---Afskediges en lønmodtager, fordi
denne har rejst krav i henhold til denne
lov, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse
Stk. 3.
For lønmodtagere, der er omfattet af
en overenskomst som nævnt i § 1, stk. 2,
kan sager om krænkelse af rettighederne
efter sådan en overenskomst, herunder om
en godtgørelse svarende til den i stk. 1
nævnte, eller sager om en godtgørelse for
en afskedigelse svarende til den i stk. 2
nævnte, som ikke bliver behandlet ad
fagretlig vej, afgøres ved de civile
domstole.
§ 8.
Overtrædelse af § 3, stk. 3 og 4,
straffes med bøde.
Stk. 2.
---
7.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-
3, og § 6 straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder.«
§ 8. ---
Stk. 2. ---
8.
I
§ 8
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, kan der fastsættes straf i form af bøde
eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
For overtrædelse af denne lovs § 3, stk. 1,
§ 4, stk. 1-3, og § 6, kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen
ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig
eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen
forvandlingsstraf.«
§ 8. ---
9.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Har nogen ved én eller flere handlinger
begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne
idømmelse
af
bøde,
sammenlægges
bødestraffen
for
hver
overtrædelse. Har nogen ved én eller flere
handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør af denne lov og én eller flere
andre love, og medfører overtrædelserne
47
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0048.png
idømmelse
af
bøde,
sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre love.
Stk. 2. Har nogen ved én eller flere handlinger
begået flere overtrædelser af denne lov eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én
af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf,
mens en anden medfører idømmelse af bøde,
idømmer retten en bøde ved siden af
frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt
nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af
denne lov og én eller flere andre love og
overtrædelsen af denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og
overtrædelsen af den eller de andre love
medfører frihedsstraf.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.
§ 8 b.
Politiet kan tilbageholde køretøjer i
tilfælde af overtrædelse af denne lovs § 4, stk. 1-
3,
indtil forholdene er bragt i overensstemmelse
med denne lovs § 4, stk. 1-3.
Stk. 2.
Med hensyn til iværksættelse af
tilbageholdelsen
efter
stk.
1
finder
retsplejelovens
bestemmelser
om
beslaglæggelse med henblik på konfiskation
tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan
ske,
indtil
forholdene
er
bragt
i
overensstemmelse med de bestemmelser, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde af overtrædelse af denne lovs §
4, stk. 1-3, finder færdselslovens § 120
tilsvarende anvendelse.«
§ 9.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandlinger med arbejdsmarkedets parter
fastsætte nærmere regler vedrørende
udnyttelse af de i direktivet indeholdte
undtagelsesmuligheder.
10.
I
§ 9
indsættes efter »parter«: »og efter
høring af Færdselsstyrelsen«.
48
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 171: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (kontrol af arbejdstid), fra transportministeren
2528275_0049.png
§ 9.---
11.
Efter
§ 9
indsættes:
Ȥ 9 a.
Transportministeren
eller den,
ministeren bemyndiger dertil,
kan fastsætte
regler om gennemførelsen og kontrollen med
overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs
og Den Europæiske Unions direktiver om
arbejdstid for personer, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter.
Stk. 2.
Transportministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, har til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation adgang
til
en
virksomheds
forretningslokaler,
forretningsbøger og papirer m.v., herunder
materiale, der opbevares i elektronisk form, med
henblik på at føre kontrol med denne lovs § 3,
stk. 1, 3 og 4, § 4, stk. 1-3, og § 6 samt
bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1. Politiet
yder om nødvendigt bistand til kontrollens
gennemførelse.«
49