TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 17
Offentligt

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om

lokale hastighedsgrænser

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................ 1

1. Indledning ..................................................................................................................................................... 2

Referencedokumenter

....................................................................................................................................... 2

1.1 Fremgangsmåde.......................................................................................................................................... 3

2. Højere hastighedsgrænse i tættere bebygget område - § 2 .................................................................... 4

2.1 Generelt om oversigtsforhold både i tættere bebygget område og udenfor ................................................ 4

3. Højere hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område - § 3 ...................................................... 5

4. Højere hastighedsgrænse på motortrafikveje - § 4 .................................................................................. 7

5. Lavere hastighedsgrænser i tættere bebygget område - § 6 .................................................................. 8

5.1. Vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder ved ældreinstitutioner, skole, børnehaver og

lign. børneinstitutioner - § 6, stk. 1, 1. pkt.......................................................................................................... 8

5.2. Vejstrækninger med væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling - § 6, stk. 1, 2. pkt. ................. 8

5.3. Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn - § 6, stk. 2.......................................... 9

5.4. Hastighedsgrænse på 30 km i timen eller derunder - § 6, stk. 3 ................................................................ 9

5.5. Undtagelsesvis fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden

hastighedsdæmpende foranstaltninger - § 6, stk. 4 ........................................................................................ 10

6. Forsøgsordning med udvidet mulighed for fastsættelse af lavere hastighedsgrænser i

udvalgte kommuner - § 7 .............................................................................................................................. 10

6.1 Vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder med mulighed for 40 km i timen - § 7, stk. 1 .......... 12

6.2 Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn eller hensyn til at nedbringe

støjniveauet - § 7, stk. 2................................................................................................................................... 12

6.3 Undtagelsesvis fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden

hastighedsdæmpende foranstaltninger - § 7, stk. 3 ........................................................................................ 13

7. Lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område - § 8 .................................................. 13

7.1. Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn - § 8, stk. 1........................................ 13

7.2. Sæsonbestemt lavere hastighedsgrænse - § 8, stk. 2 ............................................................................. 14

7.3 Trinvis nedsættelse af skiltet hastighedsgrænse ...................................................................................... 14

8. Lavere hastigheder på motortrafikveje og motorveje - § 9 ................................................................... 14

8.1. Særlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn - § 9, stk. 1 ............................................................................. 14

8.2. Lavere hastighedsgrænse af hensyn til at nedbringe støjniveauet - § 9, stk. 2 ....................................... 14

9. Tvistløsning og klageadgang m.v. - §§ 10 - 11 ....................................................................................... 15

9.1 Tvistløsning- § 10, stk. 1 ............................................................................................................................ 15

9.2 Klageadgang - § 10, stk. 2 ......................................................................................................................... 15

9.3 Fornyet overvejelse ved ændrede forhold på strækningen - § 11 ............................................................. 16

10. Øvrige bestemmelser .............................................................................................................................. 16

10.1 Procedure ved fravigelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen ........................................................... 16

Bilag 1

–

Liste over godkendte kommuner til deltagelse i forsøgsordningen, jf. § 7 ............................. 18

Vejdirektoratet

Havnegade 27

1058 København K

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

1. Indledning

I Danmark gælder som udgangspunkt de generelle hastighedsgrænser 50 km i timen i byzone (tættere be-

bygget område), 80 km i timen uden for byzone (uden for tættere bebygget område), 80 km i timen på motor-

trafikveje, og 130 km i timen på motorveje, jf. færdselslovens § 42, stk. 1-3. Der kan i medfør af reglerne i

færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, fastsættes både højere og lavere lokale hastighedsgrænser end de gene-

relle. Det følger af færdselslovens § 92 a, stk. 2, at det er politiet, der efter forhandling med den relevante

vejmyndighed træffer afgørelse om lokale hastighedsbegrænsninger i henhold til færdselslovens § 42, stk. 4

og 5.

I bekendtgørelse nr. XX af ???? dato om lokal hastighedsgrænser (hastighedsbekendtgørelsen), der trådte i

kraft ???? dato, fremgår de nærmere regler for fastsættelse af lokale hastighedsgrænser. Bekendtgørelsen

erstattede den tidligere bekendtgørelse nr. 1486 af 13. december 2017 om lokale hastighedsgrænser.

Denne vejledning bidrager til fortolkningen af bestemmelserne i bekendtgørelsen om lokale hastighedsgræn-

ser og beskriver de hensyn og forhold, som politiet og vejmyndigheden skal tage i betragtning ved fastsæt-

telsen af en højere eller en lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle.

Referencedokumenter

I vejledningen refereres til følgende bekendtgørelser:



Bekendtgørelse nr. 1632 af 20. december 2017 om vejafmærkning (vejafmærkningsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning.



Bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning (anvendelsesbekendt-

gørelsen). Bekendtgørelsen indeholder reglerne om brug og administration af vejafmærkning, herunder

krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling.



Bekendtgørelse nr. 9427 af 4. juli 2006 om bestemmelser om opsætning af vejautoværn og påkørsels-

dæmpere i åbent land.

Desuden refereres i vejledningen til de danske vejreglers håndbøger, herunder:

Vejregler for åbent land

Håndbog: Planlægning af veje og stier i åbent land, 18.07.2019

Håndbog: Tværprofiler i åbent land, 21.08.2018

Håndbog: Autoværn og tilhørende udstyr, 23.03.2020

Vejregler for byernes trafikarealer

Håndbog: Trafikplanlægning i byer, 06.07.2020

Håndbog: Tværprofiler i byer, 22.01.2019.

Håndbog: Vejkryds i byer, 11.12.2018

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Håndbog: Fartdæmpere, 24.06.2013

Ovennævnte vejregler og håndbøger kan findes på

www.vejregler.dk.

Vejregler er den overordnede betegnelse for en omfattende samling af publikationer, der har til formål at

støtte hele den danske vejsektor i arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive veje. Vejreglerne

dækker også over Udbudsforskrifterne, der består af en række paradigmer og vejledninger til brug i forbin-

delse med udbud inden for vejområdet. Fagfolk og eksperter fra hele vejsektoren står bag udarbejdelsen af

vejreglerne. Det er med til at sikre, at der er bred opbakning hos alle hovedinteressenter. Vejreglerne bliver

til i en række vejregelgrupper, der er sammensat til at varetage hver deres særlige område. Inden en vejre-

gel offentliggøres præsenteres den for Vejregelrådet, som er vejregelorganisationens øverste faglige organ.

Rådet inddrages for at sikre at materialet også på et overordnet niveau har opbakning i sektoren. Vejreg-

lerne er vejledende.

Vedrørende støj fra veje kan følgende publikationer tjene som reference:

Støj fra veje, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra vejtrafik, Vejdirektoratets arbejde med støj, 2010

1.1 Fremgangsmåde

Såfremt en vejmyndighed ønsker at fastsætte eller ændre en lokal hastighedsgrænse på en given vejstræk-

ning eller et nærmere afgrænset område, skal vejmyndigheden indsende en skriftlig ansøgning herom til po-

litiet i henhold til bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser.

Politiets afgørelser træffes på grundlag af de forhold, der følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, herunder

oplysninger om områdets karakter, vejens funktion og standard, oversigtsforhold på strækningen, målte ha-

stigheder, randbebyggelsen, støjniveauet, trafikulykker, trafikmængden, trafikkens sammensætning og øv-

rige relevante trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale forhold. Ovenstående forhold, er nærmere be-

skrevet i vejledningens øvrige punkter.

Politi og vejmyndighed har i mange politikredse et formaliseret, men uformelt, samarbejde på vej- og færd-

selsområdet. I forbindelse med ændring af en lokal hastighedsgrænse på en given vejstrækning eller nær-

mere afgrænset område, bør politiets sagsbehandling dog følge principperne for god forvaltningsskik.

Vejmyndighedens ansøgning og politiets svar på ansøgningen skal gives skriftligt, og sagsbehandlingstiden

bør være så kort, som forholdene tillader.

Som en del af vejmyndighedens ansøgning bør der indgå forslag om afmærkning og opsætning af tavler i

henhold til anvendelsesbekendtgørelsen. Alternativt fastlægges dette i forbindelse med politiets behandling

af ansøgningen. Der skal indhentes skriftligt samtykke hos politiet, før afmærkning etableres eller eksiste-

rende afmærkning ændres.

For så vidt angår afmærkning, se vejafmærkningsbekendtgørelsen og anvendelsesbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens § 7 beskriver endvidere en forsøgsordning, der gør det lettere i udvalgte kommuner at

nedsætte hastigheden på vejstrækninger og i nærmere afgrænsede områder i tættere bebyggede områder,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

så længe vejen ikke er af væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. Erfaringer fra forsøgsordnin-

gen skal afrapporteres. Dette beskrives nærmere i vejledningens pkt. 6.

2. Højere hastighedsgrænse i tættere bebygget område - § 2

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 2, at der på en vejstrækning i tættere bebygget område kan

fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle, hvis vejens udformning, områdets karakter og

væsentlige hensyn til fodgængere og cyklister ikke taler imod. Hastighedsgrænsen kan fastsættes til 60 eller

70 km i timen.

Efter hastighedsbekendtgørelsens § 2 er det ikke længere muligt at etablere lokale hastighedsgrænser på 80

km i timen inden for tættere bebygget området, hvor den generelle hastighedsgrænse er 50 km i timen. Hvis

en vejstrækning i tættere bebygget område ønskes skiltet til 80 km/t skal den således placeres uden for by-

zone. Dette kan gøres ved flytning af byzonetavlen. Det betyder ikke, at hastighedsgrænsen på nuværende

strækninger i tættere bebyggede områder, hvor der i medfør af de tidligere regler er fastsat en hastigheds-

grænse på 80 km i timen, skal ændres.

Ved fastsættelse af en højere hastighedsgrænse end den generelle skal politiet i samarbejde med vejmyn-

digheden foretage en konkret vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige forhold på vejstrækningen, herunder

strækningens tværprofil, krydsudformninger og krydsafstand. Udførlige anbefalinger kan findes i håndbø-

gerne om trafikarealer i byer. Som eksempler på kriterier, der bør være opfyldt, kan nævnes, at randbebyg-

gelsen ikke er følsom over for trafikgener, at vejen bør have fortov og cykelsti, at kryds for lette trafikanter er

ude af niveau eller signalregulerede, at antallet af overkørsler er minimalt og at kryds udformes som enten

signalregulerede eller rundkørsler.

Ved etablering af en højere hastighedsgrænse end den generelle skal det overvejes, om der bør iværksæt-

tes vej- og trafikrelaterede tiltag, der kan reducere risikoen for ulykker og skader, udover at vejens udform-

ning lever op til anbefalingerne i håndbøgerne. Yderligere tiltag kan være etablering af midterrabat, sikre til-

strækkelige oversigtsforhold i kryds, sikre passende afstand til påkørselsfarlige genstande etc. Vejstræknin-

ger, hvor der er registreret et forhøjet antal ulykker og personskader, bør fravælges ved etablering af højere

hastighedsgrænser.

Der henvises til vejreglernes håndbøger for trafikarealer i byer.

2.1 Generelt om oversigtsforhold både i tættere bebygget område og udenfor

Oversigtsforhold er en væsentlig parameter ved fastsættelse af hastighedsgrænsen både i tættere bebygget

område og udenfor. En vejs geometriske egenskaber, dens forløb i vertikalt og horisontalt plan og de kryds,

der er at finde på vejen, spiller en stor rolle for, hvor hurtigt det er muligt at køre på vejen og på samme tid

have den fornødne oversigt til at kunne bremse i tide for anden trafik eller forhindringer på vejen.

Oversigtsforholdene defineres som værende tilstrækkelig, når to køretøjer, der møder hinanden, kan nå at

se hinanden og bremse helt op. Hvorvidt den fornødne oversigt er til stede, afhænger af vejens horisontal-

og vertikalkurver, samt vejens sidearealer som skråninger og bebyggelse.

For kryds gælder, at oversigtsforholdene er vigtige for, at trafikanterne skal kunne overholde vigepligten. I de

fleste kryds i Danmark gælder ubetinget vigepligt. Den trafikant, der skal vige for krydsende trafik, skal såle-

des have mulighed for, fra sin vigeposition på den sekundære vej, at se den krydsende trafik, og kunne på-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

begynde sin svingmanøvre ud på den primære vej, uden at risikere at blive påkørt af trafikken på primærve-

jen. I denne situation er vejens geometri samt hastigheden på primærvejen afgørende for, om den fornødne

oversigt er til stede.

På den ældre del af det danske vejnet kan vejforløb og bebyggelse langs vejen bidrage til, at hastigheds-

grænsen i forbindelse med kryds kan sættes ned for at gøre det muligt for sidevejstrafikanter at overholde

vigepligten.

For en eksisterende vej kontrolleres oversigtsforholdene bedst ved en besigtigelse og opmåling på stedet,

som så sammenlignes med afmærkningsbekendtgørelsen og anvendelsesbekendtgørelsen, samt vejregler-

nes håndbog om vejkryds i byer, og håndbog i planlægning af veje og stier i åbent land.

I anvendelsesbekendtgørelsen findes en tabel over ”begrænset oversigt”.

3. Højere hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område - § 3

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 3, at der på en vejstrækning uden for tættere bebygget område

kan fastsættes en højere hastighedsgrænse til 90 km i timen. En hastighedsgrænse på 90 km i timen kan

fastsættes på vejstrækninger med en sikker udformning, samt hvor der ønskes en forbedret fremkommelig-

hed for bilisterne.

Den generelle hastighedsgrænse for veje uden for tættere bebygget område dækker i dag et meget forskel-

ligartet vejnet. Når der i bekendtgørelsen fremover gives mulighed for at etablere lokal hastighedsgrænse,

der er højere end den generelle på 80 km i timen, bør det sikres, at strækningens kørselsdynamiske og sik-

kerhedsmæssige egenskaber svarer til denne højere hastighedsgrænse på 90 km i timen.

Der skal i forbindelse med en forhøjelse af hastighedsgrænsen derfor foretages en konkret vurdering af rele-

vante trafiksikkerhedsmæssige forhold, herunder de forhold, der følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 2:

1. tilstedeværelsen af kantbaner,

2. omfanget af let trafik på kørebanen,

3. oversigtsforhold på strækningen,

4. afstand til faste genstande,

5. afstand mellem kryds,

6. omfanget af adgang for privat overkørsel,

7. rumleriller eller anden akustisk/fysisk adskillelse af modsatrettede vognbaner,

8. omfanget af kørsel med landbrugskøretøjer,

9. hensyn til støj, og

10. tiltag til at reducere den kørte hastighed efter ophør af hastighedsgrænsen på 90 km i timen.

De i stk. 2 nævnte vej- og trafikkarakteristika skal vurderes med henblik på at sikre, at den højere hastig-

hedsgrænse ikke øger risikoen for ulykker. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de forskellige trafik-

sikkerhedsmæssige forhold, der skal indgå i en skønsmæssig vurdering. Det er ikke en betingelse, at alle

forholdene skal være opfyldt, ligesom ingen af forholdene vægter højere end andre eller har afgørende be-

tydning.

1) tilstedeværelsen af kantbaner

Der skelnes mellem smalle og brede kantbaner. Smalle kantbaner er 80 cm eller smallere, mens brede kant-

baner er 90 cm eller bredere, og disse afmærkes med bred stribe mod køresporet. Afmærkning af kantbaner

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

er fastlagt i anvendelsesbekendtgørelsen og vejafmærkningsbekendtgørelsen. Vejreglerne indeholder endvi-

dere vejledende forslag og anbefalinger til udformningen af kantbaner.

Brede kantbaner giver en forbedret sikkerhed for bilister, som uforvarende er ved at køre af vejen. Den eks-

tra bredde, som brede kantbaner giver, forbedrer bilistens mulighed for at bremse ned og undgå helt at køre

af vejen. Derudover giver brede kantbaner bedre plads til nedbrudte køretøjer, således at risikoen for påkør-

sel af disse reduceres.

Da det er lovligt for lette trafikanter at færdes i kantbaner, vil brede kantbaner, der muliggør dette, være en

fordel for sikkerheden for lette trafikanter.

2) omfanget af let trafik på kørebanen

Let trafik (gående, cykel, lille knallert og lignende) færdes med hastigheder, som er betydeligt lavere end bi-

ler, og tungere køretøjer som f.eks. lastbiler. Hvis hastighedsgrænsen på en vejstrækning med let trafik for-

højes, vil hastighedsforskellen mellem motorkøretøjerne og den lette trafik blive større og derved øge risi-

koen for alvorlig personskade ved påkørsel.

Strækninger, hvor hastighedsgrænsen ønskes sat op til 90 km i timen, bør derfor have separate stier til lette

trafikanter eller brede kantbaner, der er 90 cm eller bredere, hvor den lette trafik kan færdes.

Alternative, sikre ruter for lette trafikanter, der ikke medfører lange omveje for den lette trafik, kan også give

mulighed for at indføre en højere hastighedsgrænse. Etablering af et egentligt forbud for cykel/knallert bør

kun undtagelsesvis bruges og kun på strækninger, hvor der forefindes sikre og attraktive alternative ruter.

3) oversigtsforhold på strækningen

Det er særdeles vigtigt, at de vejstrækninger, hvor hastighedsgrænsen sættes op til 90 km i timen, lever op til

de krav, der stilles i gældende bekendtgørelser til stopsigt på vejstrækningen. Stopsigt betyder, at bilisten

kan se lige så mange meter frem, som han skal bruge til at stoppe. Denne længde er afhængig af hastighe-

den, der køres med. Krav til stopsigt skal sikre, at en bilist kan nå at se, reagere og standse, før farer på ve-

jen.

For at reducere risikoen for tværkollisioner med sidevejstrafikanter bør det også sikres, at oversigten i kryds

svarer til den højere hastighedsgrænse. Ved højere hastighedsgrænse vil også behovet for at overhale/forbi-

køre køretøjer, der kører langsommere, øges, og derfor bør også sikres overhalingssigt svarende til hastig-

hedsgrænsen på dele af strækningen.

Værdier for stopsigt og oversigt ved forskellige hastigheder bliver nærmere reguleret i anvendelsesbekendt-

gørelsen.

Der henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 2.1.

4) afstand til faste genstande

På strækninger med en hastighedsgrænse på 90 km i timen bør påkørselsfarlige genstande, skråninger og

grøfter inden for den afstand fra køresporskanten, som betegnes sikkerhedszonen, undgås eller afskærmes

med autoværn.

Anbefalinger til sikkerhedszonens bredde ved forskellige hastigheder m.v. kan findes i vejreglernes håndbog

om autoværn og tilhørende udstyr.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

5) afstand mellem kryds, og 6) omfanget af adgang for privat overkørsel

Kryds og private overkørsler er forbundet med risiko for påkørsler af det køretøj, der kører ud fra eller afven-

ter at køre ind på sidevejen/overkørslen. Derfor bør strækninger, der udvælges til 90 km i timen, have få

kryds og overkørsler for derved at minimere risikoen for krydsulykker.

7) rumleriller eller anden akustisk/fysisk adskillelse af modsatrettede vognbaner

Vejens udformning bør bidrage til at minimere risikoen for frontalkollisioner. Rumleriller eller anden adskil-

lelse af modsatrettede vognbaner kan reducere risikoen for frontalkollisioner.

8) omfanget af kørsel med landbrugskøretøjer

Omfanget af langsomkørende køretøjer (f.eks. traktorer eller lign. landbrugskøretøjer) bør være minimalt, da

det medfører en øget ulykkesrisiko.

9) hensyn til støj

Bilers dækstøj forøges i takt med forhøjelse af hastigheden. Derfor kan hensynet til støj være et hensyn, der

taler mod at hæve hastighedsgrænsen.

Støjplagede områder langs statens veje er defineret som områder, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende

støjgrænser. Boliger, der udsattes for vejstøj over Lden 58 dB betragtes som støjbelastede. Vejdirektoratet

betragter boliger der udsættes for støj over Lden 65 dB som særligt støjbelastede.

10) tiltag til at reducere den kørte hastighed efter ophør af hastighedsgrænsen på 90 km i timen.

De ovenstående karakteristika for vejstrækninger, hvor der på grund af vejens standard m.v. kan fastsættes

en højere hastighedsgrænse, vil ikke være gældende på den følgende vejstrækning, hvor hastighedsgræn-

sen igen sættes ned til den generelle eller muligvis en lavere hastighedsgrænse. Det er dog ofte tilfældet, at

bilisterne fortsætter med høj hastighed, hvilket kan lede til forøget risiko for ulykker og personskader på de

tilstødende strækninger, hvor der f.eks. ikke er det fornødne stopsigt eller oversigt i kryds. Det bør derfor sik-

res, at den kørte hastighed også reduceres, når hastighedsgrænsen sættes ned. Dette kan gøres med tyde-

lig afmærkning, kombineret med periodevis hastighedskontrol.

Forholdene nævnt i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er ikke udtømmende, dvs. at der tillige kan lægges vægt

på andre relevante trafiksikkerhedsmæssige forhold. Samtidig er det ikke en betingelse, at alle forhold skal

være opfyldt. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret, helhedsorienteret vurdering af,

hvorvidt det vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at forhøje hastighedsgrænsen på en vejstræk-

ning uden for tættere bebygget område til 90 km i timen.

Der henvises i øvrigt til vejreglernes håndbøger for planlægning af veje og stier i åbent land.

4. Højere hastighedsgrænse på motortrafikveje - § 4

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at der på motortrafikveje kan fastsættes en højere ha-

stighedsgrænse end den generelle på 90 eller 100 km i timen. En hastighedsgrænse på 100 km i timen kan

alene fastsættes på motortrafikvejsstrækninger med midterautoværn og uden kryds i niveau.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at der ved fastsættelse af en højere hastighedsgrænse end den

generelle på motortrafikveje skal foretages en vurdering af relevante trafiksikkerhedsmæssige forhold som

nævnt i bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Der henvises til vejledningens pkt. 3 om højere hastighedsgrænser

uden for tættere bebygget område.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

5. Lavere hastighedsgrænser i tættere bebygget område - § 6

5.1. Vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder ved ældreinstitutioner, skole, børnehaver og

lign. børneinstitutioner - § 6, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at en lavere hastighedsgrænse end den gene-

relle kan fastsættes til 40 km i timen i tættere bebygget område for en vejstrækning eller et nærmere afgræn-

set område ved ældreinstitutioner, skoler, børnehaver og lignende institutioner for børn.

Bekendtgørelsens brug af ordet ”børn”

skal forstås som personer under 18 år. Derfor omfatter institutioner

for børn

–

udover f.eks. vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem- og klubber - også f.eks. gymnasier, tek-

niske skoler og andre ungdomsuddannelser, hvor hovedparten af eleverne er 18 år eller derunder. Derimod

er voksenuddannelsesinstitutioner, som f.eks. universiteter og erhvervsakademier ikke omfattet af bestem-

melsen, da hovedparten af de studerende på disse institutioner er 18 år eller ældre.

Ældreinstitutioner kan være plejehjem, dagtilbud, ældrecentre m.v., hvor mange ældre færdes som fodgæn-

gere.

En nedsættelse af hastighedsgrænsen til 40 km i timen på en strækning eller et nærmere afgrænset område

i disse institutionstilfælde kan ske uden en nærmere konkret vurdering af færdselsforholdene på vejstræknin-

gen. Det er således ikke en forudsætning, at f.eks. hastigheden på strækningen har været en væsentlig ulyk-

kesårsag, eller at der er dårlige oversigtsforhold på strækningen.

Vedrørende størrelsen af et nærmere afgrænset område med lavere hastighedsgrænse henvises til de be-

grænsninger i zonernes størrelse, der følger af anvendelsesbekendtgørelsens regler om hastighedszoner.

5.2. Vejstrækninger med væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling - § 6, stk. 1, 2. pkt.

Hvis en vejstrækning har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, kan hastighedsgrænsen kun

nedsættes efter kriterierne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Dette gælder også for vejstrækninger ved skoler,

børne- og ældreinstitutioner. Der henvises til vejledningens pkt. 5.3.

Vejstrækninger med væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling vil være veje med større trafik-

mængder og overvejende gennemkørende trafik. Det kan f.eks. være højt prioriterede kommuneveje eller

veje, der fungerer som prioriteret rute for tung trafik. Kommunens trafikplanlægning, herunder udpegning af

prioriterede veje, fastlægges i kommunens trafik- eller kommuneplan. I disse planer bliver vejstrækninger af

væsentlig

betydning oftest betegnet ”trafikveje”. Det er på trafikvejnettet,

at størstedelen af den motoriserede

trafik bliver afviklet.

Veje, som ikke kan betegnes som vejstrækninger med væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling,

kan f.eks. være veje, der betjener lokale områder, oftest boligområder, men det kan også være veje, der be-

tjener institutioner, arbejdspladser, butikker osv. De benævnes oftest som lokale fordelingsveje, lokalveje

eller boligveje, og er karakteriseret ved hovedsageligt at betjene lokal trafik eller trafik, som har ærinder i lo-

kalområdet.

5.3. Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn - § 6, stk. 2

Ved fastsættelse af en hastighedsgrænse på 40 km i timen for en vejstrækning, der ikke er beliggende ved

en børne- eller ældreinstitution (§ 6, stk. 1, 1. pkt.), eller hvor vejstrækningen, beliggende ved en sådan en

institution, er af væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling (§ 6, stk. 1, 2. pkt.), skal fastsættelsen af

hastighedsgrænsen ske efter en konkret vurdering i henhold til de betingelser, som fremgår af hastighedsbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 2.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Det følger således af hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at en lavere hastighedsgrænse end den gene-

relle kan fastsættes til 40 km i timen i ovennævnte tilfælde, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller an-

dre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller

–risiko,

eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særligt gældende på grund af vejens funktion, ud-

formning eller begrænsede oversigtsforhold.

Hastigheden kan siges at udgøre en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko, når der på strækningen er registre-

ret en vis forekomst af:

1. ulykker, hvor køretøj har overskredet den generelle hastighedsgrænse,

2. ulykker, hvor køretøj har kørt ved lavere hastighed end den generelle, men hurtigere end den fore-

slåede lavere hastighedsgrænse,

3. ulykker i kryds, hvor det svingende køretøj kan vurderes at have kørt for hurtigt før svingning, eller

4. ulykker med tilskadekomne bløde trafikanter.

Det er imidlertid ikke afgørende, om strækningen eller området i særlig grad er belastet af uheld, hvor for høj

hastighed har været en væsentlig ulykkesfaktor. Dette forhold kan naturligvis indgå som et moment i den

konkrete vurdering, men der er i henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 2, ikke tale om et moment, der skal

indgå med en mere tungtvejende vægt i forhold til andre relevante momenter. Der vil således skulle foreta-

ges en helhedsorienteret vurdering af den trafiksikkerhedsmæssige og trafikale situation for den pågæl-

dende strækning eller område.

Vejens udformning og anvendelse kan således også udgøre en øget ulykkesrisiko, der kan begrunde en

fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse, selvom der ikke har været en forekomst af ulykker. Dette kan

bl.a. gøre sig gældende på strækninger, hvor oversigtsforhold for bilister og bløde trafikanter er særligt be-

grænsede som f.eks. ved større busholdepladser med mange krydsende fodgængere eller handelsgader

med begrænsede oversigtsforhold f.eks. på grund af parkerede biler. Der vil endvidere kunne lægges vægt

på, i hvilket omfang bløde trafikanter er adskilt fra den øvrige trafik, f.eks. ved fortov og cykelsti.

5.4. Hastighedsgrænse på 30 km i timen eller derunder - § 6, stk. 3

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt., at fastsættelse af hastighedsgrænser på 30 km

i timen eller derunder kan ske på opholds- og legeområder samt på veje i beboelsesområder uden gennem-

kørende trafik.

En nedsættelse af hastighedsgrænsen i de § 6, stk. 3, nævnte tilfælde kræver ikke en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde af f.eks. risikoen for ulykker i det pågældende område. Alene den omstændighed, at der er

tale om et opholds- eller legeområde, eller beboelsesområder uden gennemkørende trafik, gør, at hastig-

hedsgrænsen kan sættes ned.

Opholds- og legeområder skal markeres efter afmærkningsbekendtgørelsens regler, hvor disse områder

markeres med oplysningstavlen E 51, som angiver, at kørsel kun må ske med meget lav hastighed, normalt

under 15 km i timen.

Beboelsesområder uden gennemkørende trafik vil være områder med beboelse, der alene betjenes af luk-

kede vejområder og som således hovedsageligt benyttes af områdets beboere og trafikanter med ærinder i

området.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Endvidere følger det af § 6, stk. 3, 2. pkt., at hastighedsgrænsen kan fastsættes til 30 km i timen eller derun-

der, på veje hvor ganske særlige vejforløb med særligt dårlige oversigtsforhold, snævre kurver eller smalle

vognbaner gør det påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister. For så vidt angår oversigtsforhold hen-

vises der til vejledningens pkt. 2.1.

Vejforløb, der er omfattet af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt., kan f.eks. være vejforløb i landsbyer, hvor

vejens tracé mellem ældre ejendomme er snoet og meget smalt, f.eks. strækninger uden plads til etablering

af fortov.

5.5. Undtagelsesvis fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden hastigheds-

dæmpende foranstaltninger - § 6, stk. 4

Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle

uden hastighedsdæmpende foranstaltninger kun kan ske undtagelsesvis. Afgørelser herom træffes af poli-

tiet. Af anvendelsesbekendtgørelsen og af vejregler for byzone fremgår regler og retningslinjer for valg af ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger.

Lokaliteter, hvor en lavere hastighedsgrænse end den generelle undtagelsesvist kan etableres uden ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger, kan være på strækninger ud for hospitaler, hvor der udføres følsom pa-

tienttransport eller på veje og gader i mindre befærdede områder, eksempelvis på småøer, hvor hastigheds-

dæmpende foranstaltninger vil udgøre et fremmedelement. Ligeledes vil veje uden fast belægning ofte være

uegnede til hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det er også muligt at undtage vejstrækninger i boligom-

råder, hvor vejenes forløb vanskeliggør kørsel med høje hastigheder.

At der på en strækning er store køretøjer som lastbiler og busser, der er nødsaget til at sænke hastigheden

mere end personbiler ved passage af hastighedsdæmpende foranstaltninger, kan ikke i sig selv begrunde, at

der ikke skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

For vejstrækninger og områder, hvor der undtagelsesvist ikke skal etableres hastighedsdæmpende foran-

staltninger, kan der i stedet for eventuelt gøres brug af andre former for andre hastighedsdæmpende tiltag,

som f.eks. markeringer på vejbanen og kampagneskilte, der i øvrigt lever op til de gældende krav herfor.

6. Forsøgsordning med udvidet mulighed for fastsættelse af lavere hastighedsgræn-

ser i udvalgte kommuner - § 7

Bekendtgørelsens § 7 beskriver en forsøgsordning, hvor der er en udvidet mulighed for at fastsætte lokale

hastighedsgrænser på 40 km i timen i tættere bebygget område på veje uden væsentlig betydning for den

generelle trafikafvikling uden en nærmere konkret vurdering af færdselsforholdene.

Forsøgsordningen finder anvendelse i kommuner, der efter ansøgning er godkendt af Vejdirektoratet til at

deltage i forsøgsordningen. Op til 15 kommuner kan meddeles tilladelse.

Forsøgsordningen er geografisk begrænset til kommuner i følgende fem af landets politikredse; Københavns

Politikreds, Nordsjællands Politikreds, Fyns Politikreds, Østjyllands Politikreds og Nordjyllands Politikreds.

Det vil være en forudsætning for, at en kommune kan komme i betragtning til at deltage i forsøgsordningen,

at kommunen planlægger at indføre lokale hastighedsgrænser i tættere bebyggede områder på vejstræknin-

ger og/eller i afgrænsede områder inden for de kommende tre år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, og at

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

kommunen indvilliger i at afrapportere sine erfaringer med processen til Vejdirektoratet senest tre år efter

forsøgsordningens indførelse.

Kommunerne meddeles efter ansøgning til Vejdirektoratet godkendelse til at deltage i forsøgsordningen. Vej-

direktoratet vil foretage en kvalitativ vurdering og udvælge kommunerne på baggrund af:

- kommunernes planlagte projekter med lokale hastighedsgrænser. Der lægges vægt på omfang og

karakter af de planlagt projekter.

- kommunernes karakteristika og vejnet. Der lægges vægt på, at forskellige typer kommuner deltager;

storbyer, kommuner med mange små byer, sommerhuskommuner, geografisk placering etc.

Kommuner, der er godkendt til at deltage i forsøgsordningen, fremgår af Bilag 1.

Senest tre år efter bekendtgørelsens ikrafttræden skal vejmyndigheden i de kommuner, der efter ansøgning

er godkendt af Vejdirektoratet til at deltage i forsøgsordningen og politikredsene, hvori kommunerne ligger

placeret, indlevere hver deres rapport til Vejdirektoratet, hvor de redegør for deres respektive erfaringer med

forsøgsordningen. Hvis parterne skønner, at det er hensigtsmæssigt, kan afrapporteringen foretages som én

samlet rapport.

Rigspoliti og Justitsministeriet skal ligeledes senest tre år efter bekendtgørelsens ikrafttræden indlevere de-

res erfaringer med forsøgsordningen til Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet udarbejder herefter en samlet rapport om forsøgsordningen, som forelægges transportmini-

steren.

Det forventes, at vejmyndighedens rapportdel som minimum indeholder følgende punkter:



En beskrivelse af de lokaliteter (vejstrækninger eller områder) i kommunen, hvor der er indført lavere

hastighedsgrænser i tre-årsperioden, i henhold til bekendtgørelsens § 7, stk.1 og stk. 2, 2. pkt. Be-

skrivelsen skal indeholde et kort med markering af de berørte vejstrækninger og vejenes status i

kommuneplan/trafikplan. Tidspunkt for ændringen skal fremgå, og eventuelle trafiktællinger skal

indgå. Ligeledes skal det fremgå, i hvilket omfang der er etableret hastighedsdæmpende foranstalt-

ninger.



En redegørelse for baggrunden for kommunens beslutning om ændring af hastighedsgrænsen,

f.eks. hastighedsmålinger, borgerhenvendelser, problemer med støj, tryghed og/eller sikkerhed.



En beskrivelse af beslutningsprocessen for ændringen af hastighedsgrænsen, herunder erfaringer

med fordele og/eller ulemper med forsøgsordningen.



En beskrivelse af processen for de konkrete projekter, specielt i forhold til politiets godkendelse af

skiltning og afmærkning.



En opsummering af de henvendelser og reaktioner, som er indkommet til kommunen efter ændrin-

gen, f.eks. fra borgere, trafikanter, erhvervsdrivende og trafikselskaber.

Det forventes, at politikredsenes rapportdel som minimum indeholder følgende punkter:



En redegørelse for politiets vurdering af de lokaliteter, hvor en ændring af hastighedsgrænsen er

etableret i henhold til bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., herunder indflydelsen på færd-

selssikkerheden, trafikafviklingen, beredskabets fremkommelighed og politiets retshåndhævelse.



Hvis politiet har behandlet hastighedsgrænseændringer på vejstrækninger af væsentlig betydning for

den generelle trafikafvikling i henhold til bekendtgørelsens § 7, stk. 2, bedes der redegøres for politi-

ets brug af bekendtgørelsen og vejledningen, specielt med hensyn til trafikstøj.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Hvis der er foretaget ændringer på flere lokaliteter, skal der redegøres for hver lokalitet.

Vejdirektoratet stiller en rapportskabelon til rådighed for vejmyndighed og politikredsene.

6.1 Vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder med mulighed for 40 km i timen - § 7, stk. 1

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at i kommuner, der efter ansøgning er godkendt af Vej-

direktoratet, kan der i tættere bebygget område fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle til

40 km i timen for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område. Dette kan ske uden en nærmere kon-

kret vurdering af færdselsforholdene på vejstrækningen eller i området. Det er således ikke en forudsætning,

at f.eks. hastigheden på strækningen eller i området har været en væsentlig ulykkesårsag, eller at der er dår-

lige oversigtsforhold på strækningen eller i området.

Vedrørende størrelsen af et nærmere afgrænset område med lavere hastighedsgrænse henvises til de be-

grænsninger i zonernes størrelse, der følger af anvendelsesbekendtgørelsens regler om hastighedszoner.

Hvis en vejstrækning har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, kan hastighedsgrænsen kun

nedsættes efter kriterierne i bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Der henvises til vejledningens pkt. 5.2 for en nær-

mere betegnelse af vejstrækninger med væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

6.2 Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn eller hensyn til at nedbringe

støjniveauet - § 7, stk. 2

Ved fastsættelse af en hastighedsgrænse på 40 km i timen for en vejstrækning, der er af væsentlig betyd-

ning for den generelle trafikafvikling (§ 7, stk. 2, 1. pkt.), skal fastsættelsen af hastighedsgrænsen ske efter

en konkret vurdering i henhold til de betingelser, som fremgår af hastighedsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

På vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, kan der således fastsættes

lavere hastighedsgrænse end den generelle til 40 km i timen, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige

eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller

-risiko, eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særligt gældende på grund af vejens funktion,

udformning eller begrænsede oversigtsforhold. Der henvises til vejledningens pkt. 5.3. for en nærmere rede-

gørelse af, hvornår hastigheden kan siges at udgøre en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko.

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. pkt., at hastighedsgrænsen på vejstrækninger af

væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling kan fastsættes til 40 km i timen af hensyn til at ned-

bringe støjniveauet. Dette kan især være ønskeligt på strækninger med mange boliger. Der skal i den forbin-

delse foretages en konkret afvejning af hensynet til at nedbringe støjniveauet i forhold til hensynet til den ge-

nerelle trafikafvikling.

Ved vurdering af behovet for nedbringelse af støjniveauet, kan der tages udgangspunkt i det skønnede aktu-

elle støjniveau ved boliger langs vejen. Overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi på 58

dB (Lden) ved boliger

kan begrunde en hastighedsnedsættelse.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj

fra veje”

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Vejstøj fra de danske statsveje og i dele af de større byer fremgår af Miljøstyrelsens støjkort, der viser støjni-

veauet afhængigt af afstanden fra vejen og i forskellige højder over jorden. Miljøstyrelsens støjkort kan fin-

des her:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=noise.

Vejstøj fra en kommunal vej, som ikke vises på Miljøstyrelsens støjkort, kan fastslås ud fra en skønsmæssig

beregning ved hjælp af den nordiske støjmodel. Ved indtastning af enkle informationer om trafikmængden og

hastigheden er det muligt at aflæse værdien for støj fra vejtrafikken ved forskellig afstand fra vejen. Modellen

kan findes her:

N2kR (sintef.no).

Der henvises derudover til vejledningens liste over referencedokumenter og vejledningens pkt. 3 om hensyn

til støj.

6.3 Undtagelsesvis fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle uden hastigheds-

dæmpende foranstaltninger - § 7, stk. 3

Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 3, at fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle

uden hastighedsdæmpende foranstaltninger kun kan ske undtagelsesvis. Af anvendelsesbekendtgørelsen

og af vejregler for byzone fremgår regler og retningslinjer for valg af hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Der henvises til vejledningens pkt. 5.5. for en nærmere angivelse af, hvornår der undtagelsesvist kan fast-

sættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle uden hastighedsdæmpende foranstaltninger.

7. Lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område - § 8

7.1. Væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn - § 8, stk. 1

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der for en vejstrækning uden for tættere bebygget

område kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle, når væsentlige trafiksikkerheds-

mæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesår-

sag eller risiko, eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særligt gældende på grund af vejens

funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold.

Den konkrete vurdering, der skal foretages, svarer til den vurdering, som skal foretages i henhold til § 6, stk.

2, om nedsættelse af hastighedsgrænsen inden for tættere bebygget område. Der henvises derfor til vejled-

ningens pkt. 5.3.

Eksempler på strækninger, hvor en lavere hastighedsgrænse end den generelle kan være ønsket, er stræk-

ninger igennem bebyggede områder, som ikke er afmærket med byzonetavle, strækninger med mange over-

kørsler og/eller kryds, specielt ved dårlige oversigtsforhold, strækninger med lette trafikanter på langs og på

tværs af vejen, strækninger ud for rastepladser og strækninger uden vildthegn igennem naturnationalparker.

7.2. Sæsonbestemt lavere hastighedsgrænse - § 8, stk. 2

Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at der for vejstrækninger ved strand, skov eller andre rekreative

områder med sæsonpræget gennemkørsel kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle

ned til 30 km/t. En sådan hastighedsgrænse kan begrænses til de måneder om året, hvor der er behov her-

for. Baggrund herfor er, at der ofte kan være øget antal lette trafikanter på langs og på tværs af vejen.

Ved fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse end den generelle i et område med sæsonpræget gennem-

kørsel skal der ikke foretages en konkret vurdering af ulykkesrisikoen og lignende trafiksikkerhedsmæssige

forhold, ligesom det ikke er nødvendigt at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Et eksempel på steder, hvor en sæsonbestemt lavere hastighedsgrænse kan finde anvendelse, er ved

strande, hvor parkeringsarealer ligger på modsatte side af en vej langs vandet. Her vil mange fodgængere

skulle passere vejen i sommersæsonen og få om vinteren.

7.3 Trinvis nedsættelse af skiltet hastighedsgrænse

Når hastighedsgrænsen nedsættes for en strækning skal trafikanten gives gode forudsætninger for at kunne

overholde denne. Der bør derfor tages hensyn til, hvordan nedskiltning af hastighedsgrænsen fra en betyde-

lig højere hastighed, eksempelvis 80 eller 90 km/t, udformes, så trafikanten kan tilpasse sin hastighed på en

sikker og komfortabel måde uden kraftige opbremsninger. Det anbefales, at den skiltede hastighedsgrænse

nedsættes trinvis, f.eks. ved trin på 20 eller 30 km/t.

Der er ikke samme risiko forbundet med en forhøjelse af hastighedsgrænsen, eksempelvis fra 30 km/t til 80

km/t, hvorfor dette kan ske i et trin.

8. Lavere hastigheder på motortrafikveje og motorveje - § 9

8.1. Særlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn - § 9, stk. 1

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, at der på motortrafikveje og på motorveje kan fastsæt-

tes en lavere hastighedsgrænse end den generelle ned til 30 km i timen i særlige tilfælde. Dette kan ske ved

motorvejens eller motortrafikvejens tilslutning til det almindelige vejnet, eller hvis særlige trafiksikkerheds-

mæssige hensyn taler herfor.

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at der kan skiltes med hastigheder helt ned til 30 km i timen, hvis sær-

lige geometriske forhold tilsiger dette. Muligheden for at skilte helt ned til 30 km i timen på strækninger, der

indgår i motorvejsnettet eller på motortrafikveje vil være begrænset til meget få steder. Det kan være aktuelt

på ramper, der forbinder motorveje og/eller motortrafikveje i motorvejskryds. På grund af geografiske forhold

kan det være nødvendigt at konstruere forbindelsesramper med en lille radius, hvorfor kørsel på rampen skal

foregå med lav hastighed.

Der kan ligeledes fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle, hvis særlige trafiksikkerheds-

mæssige hensyn taler herfor. Det kan f.eks. være steder, hvor der ofte opstår kødannelse, herunder f.eks.

ved betalingsanlæg.

8.2. Lavere hastighedsgrænse af hensyn til at nedbringe støjniveauet - § 9, stk. 2

Det fremgår af hastighedsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, at hastighedsgrænsen på motorveje og motortrafik-

veje i særlige tilfælde kan fastsættes ned til 60 km i timen i tættere bymæssig bebyggelse og andre støjføl-

somme områder alene af hensyn til at nedbringe støjniveauet. Det kan f.eks. ske på strækninger, hvor støjen

fra vejen er høj, og hvor der er mange boliger i nærheden af vejen.

9. Tvistløsning og klageadgang m.v. - §§ 10 - 11

9.1 Tvistløsning- § 10, stk. 1

Det følger af hastighedsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at såfremt der opstår uenighed mellem politiet og

vejmyndigheden (tvistsager) for så vidt angår en lokal hastighedsgrænse, afgøres sagen af transportministe-

ren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Af bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser følger det af § 10,

stk. 1, nr. 3, at Vejdirektoratet forbereder sagerne om afgørelse af tvister. Anmodning om afgørelse af så-

danne tvister indgives derfor til Vejdirektoratet, som forlægger sagen for transportministeren til afgørelse.

Til brug for Vejdirektoratets vurdering af sagen, skal vejmyndighedens udtalelse og politiets indstilling samt

alle relevante sagsakter og informationer vedlægges.

Følgende informationer om vejprojektet forventes vedlagt:



Oversigtskort over strækningen/området



Afmærkningsplan



Skitse, der viser, hvor på strækningen/i området der evt. er planlagt hastighedsdæmpende foranstaltnin-

ger.

Følgende materiale om vejen og trafikken bør endvidere vedlægges:



Trafiktællinger og hastighedsmålinger for strækningen/området inden for de sidste 5 år



Ulykkestal for strækningen for de seneste 5 hele år

I tvistsager, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed, indgives sagen direkte til Transportministeriet. Oplysnin-

gerne, som nævnt oven for, skal ligeledes fremsendes til Transportministeriet.

9.2 Klageadgang - § 10, stk. 2

Det fremgår af hastighedsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, at politiets afgørelse om lokale hastighedsgrænser

kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt angår de retlige spørgsmål, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 2.

Klagefristen er 4 uger fra meddelt afgørelse eller etablering af foranstaltningen, og Vejdirektoratets afgørel-

ser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagesager, hvor Vejdirektoratet som vejmyndighed er part i sagen, afgøres ikke af Vejdirektoratet, men af

Transportministeriet. Sådanne klager indgives derfor direkte til Transportministeriet, jf. § 10, stk. 3.

Klagefristen er ligeledes 4 uger fra meddelt afgørelse eller etablering af foranstaltningen, og transportmini-

sterens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klageberettigelse

Politiets afgørelse om hastighedsnedsættelse efter færdselslovens § 92 a, stk. 2, jf. § 42, stk. 5, må anses

for forvaltningsretlige afgørelser. Dette gælder både, hvis politiet beslutter at nedsætte hastigheden, og hvis

politiet beslutter ikke at nedsætte hastigheden.

Færdselslovens § 42, stk. 5, og § 92 a, stk. 2, indeholder ikke en hjemmel for personer, organisationer, virk-

somheder, andre myndigheder end vejmyndigheden m.v. til at sende individuelle ansøgninger om ha-

stighedsnedsættelse. Den rette sagsbehandling af sådanne ansøgninger er derfor afvisning af politiet.

Politiets afgørelser vedrørende hastighedsnedsættelse er udtryk for generelle retsakter, idet de retter sig

mod en større og ubestemt personkreds. I henhold til det almindelige partsbegreb skal man have en væsent-

lig og individuel interesse i en sag, før man kan anses for part i sagen. Der vil kun sjældent være personer,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

virksomheder, foreninger m.m., der kan vurderes at have en væsentlig og individuel interesse i politiets afgø-

relse om lokale hastighedsgrænser. Som det klare udgangspunkt vil de berørte personer derfor ikke have

partsstatus. Dette indebærer bl.a., at der ikke skal gives klagevejledning.

Klageberettigelse tilkommer personer med en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Som ud-

gangspunkt vil kredsen af klageberettigede være sammenfaldende med kredsen af personer med partssta-

tus. Det vil derfor også være sjældent, at der vil være personer m.v., der vil kunne anses som klageberetti-

gede i forhold til politiets afgørelser om lokale hastighedsgrænser. Hvis klageren ikke er klageberettiget, er

den korrekte reaktion afvisning. Dette gælder, uanset om politiet har givet klagevejledning.

Det bemærkes, at involverede myndigheder ikke er klageberettiget. Uenighed mellem politi og vejmyndighe-

den skal løses som en tvistsag efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 1.

9.3 Fornyet overvejelse ved ændrede forhold på strækningen - § 11

Det følger af bekendtgørelsens § 11, at afgørelser om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser skal tages

op til fornyet overvejelse, såfremt forholdene omkring de omhandlende strækninger eller det nærmere af-

grænsede område er væsentligt ændrede.

Forhold der kan medføre, at politiet skal tage afgørelserne op til fornyet overvejelse kan f.eks. være ved æn-

dret uheldsudvikling, ændringer af randbebyggelse, nye signalanlæg, ændrede oversigtsforhold eller andre

reguleringer. Vejmyndighederne bør ligeledes orientere politiet, såfremt de finder, at der er sket væsentligt

ændrede forhold på strækningen. Ofte vil anledningen til de fornyede overvejelser således udspringe af sam-

arbejdet mellem politiet og vejmyndigheden. Det er i sidste ende politiet, der træffer afgørelse i sager, der

tages op til fornyet overvejelse.

10. Øvrige bestemmelser

10.1 Procedure ved fravigelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at den regeludstedende myndighed uden særlig dispensa-

tionsbestemmelse kan dispensere fra egne administrativt fastsatte regler, så længe en sådan dispensation

holder sig inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen. Baggrunden herfor er, at den regeludste-

dende myndighed kan vælge generelt at ændre de administrativt fastsatte regler og derfor også kan gøre det

mindre at foretage en konkret dispensation. Vejdirektoratet kan derfor dispensere fra bekendtgørelsens reg-

ler i særlige tilfælde.

Det bemærkes i den forbindelse, at dispensationsadgangen alene relaterer sig til bekendtgørelsens materi-

elle regler, og ikke til bekendtgørelsens § 1, hvorefter afgørelseskompetencen tilkommer politiet efter for-

handling med vejmyndigheden.

Såfremt politiet i en konkret sag vurderer, at bekendtgørelsens regler bør fraviges, kan politiet rette henven-

delse til den regeludstedende myndighed, i dette tilfælde Vejdirektoratet.

Det er således som udgangspunkt politiet, der i det konkrete tilfælde vurderer behovet for at anmode Vejdi-

rektoratet om dispensation fra bekendtgørelsens regler.

Hvis en lokal vejmyndighed retter henvendelse til Vejdirektoratet med anmodning om dispensation fra be-

kendtgørelsens regler, har Vejdirektoratet mulighed for at tage stilling til sagen efter forudgående høring af

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

politiet. Selvom initiativtageren til ansøgningen om dispensation fra bekendtgørelsen er en lokal vejmyndig-

hed, er det fortsat politiet som afgørelsesmyndighed, der kan træffe den endelige afgørelse om fastsættelse

af en lokal hastighedsgrænse. Hvis Vejdirektoratet i et sådant tilfælde finder, at der kan dispenseres fra be-

kendtgørelsens regler, vil dette således blive meddelt politiet, som herefter kan disponere i henhold til den

meddelte dispensation.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 17: Udkast til ændring af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser, fra transportministeren

Bilag 1

–

Liste over godkendte kommuner til deltagelse i forsøgsordningen, jf. § 7

Xxx Kommune

…