Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 163
Offentligt
2523141_0001.png
NOTAT
3. februar 2022
2021-3311
Procespapir vedrørende arbejdet med opgø-
relse af CO2-udledning fra anlæg af vej- og
baneinfrastruktur i Danmark
I forbindelse med aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev følgende
aftalt vedrørende beregningerne af CO2 fra anlæg:
”Parterne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle et værktøj,
som skal anvendes til at opgøre CO2-fodaftryk fra de produkter,
der anvendes i anlægsfasen, og som på sigt kan gøre det muligt at
opstille krav til CO2-reduktion i forbindelse med planlægning, an-
læg samt drift og vedligehold af infrastrukturen.”
Der blev i forbindelse med forberedelsen af Infrastrukturplanen
udført foreløbige opgørelser over den CO2-udledning, der er relate-
ret til anlæg af de pågældende infrastrukturprojekter. Transport-
ministeriet vurderede imidlertid, at der ikke var tilstrækkelig sik-
kerhed for, at tallene for CO2-udledningen fra anlæg var retvi-
sende, og de derfor ikke havde den robusthed, der i øvrigt kende-
tegner det materiale, som Transportministeriet producerer til brug
for politiske forhandlinger. Derved var der ikke tale om konsolide-
rede beregninger.
Det grundliggende problem med det producerede materiale var
den store usikkerhed knyttet til særligt opgørelsen af CO2-udled-
ning fra anlæg af baneprojekter. Mens der på daværende tidspunkt
var udviklet en metode til beregning af CO2-udledning fra anlæg
for vejprojekter,
VejLCA,
fandtes der for anlæg af baneinfrastruk-
tur omvendt ikke et bredt anerkendt metodisk grundlag. Det betød,
at beregningen af CO2-udledning fra jernbaneprojekter ikke i
samme model kunne sidestilles og sammenlignes med vejprojek-
ter.
Der er nu udviklet et nyt værktøj i form af InfraLCA, der omfavner
vej- og jernbaneprojekter. Med det nye værktøj bliver det muligt at
gennemføre mere sikre beregninger i takt med at de detaljerede in-
putdata udtrækkes fra såvel vej- som baneprojekter på omtrent
samme detaljeringsniveau. Derved vil der blive opnået konsistens
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Procespapir vedrørende arbejdet med opgørelse af CO2-udledning fra anlæg af vej- og baneinfrastruktur i Danmark, fra transportministeren
2523141_0002.png
Side 2/3
således alle dele af baneprojekter nu vil indgå og kan sidestilles
med vejprojekter.
Det er Banedanmarks vurdering, at det nye fælles værktøj, som på
en konsistent måde omfatter udledning af CO2 fra anlæg af vej- og
baneinfrastruktur, vil være konsolideret for jernbaneprojekter med
udgangen af 2023. I mellemtiden kan beregninger foretaget i Infra-
LCA suppleres med den hidtidige overslagsmetode således at resul-
taterne overordnet flugter med InfraLCA og bedre kan sammenlig-
nes på tværs af transportformer.
Manglende opdeling af nationale og globale udledninger samt in-
den for og uden for kvotesektoren
Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at skelne mellem glo-
bale og nationale udledninger samt hvilke udledninger, der falder
inden og uden for kvotesektoren, specielt med henblik på at vur-
dere, hvilke der relaterer sig til 70 pct. målsætningen.
InfraLCA er nu udviklet, så det er muligt at lave en sådan opdeling.
Det bemærkes dog, at der vil være en betydelig usikkerhed ved op-
delingen.
Manglende inkludering af den teknologiske udvikling
Det forventes, at den infrastruktur, der i fremtiden bliver anlagt, vil
kunne ske gennem brug af CO2-reducerede grønnere materialer.
Dette var der dog ikke taget hensyn til i forbindelse med de davæ-
rende beregninger. I den forbindelse har "Klimapartnerskabet for
bygge- og anlægssektoren" eksempelvis opstillet en ambition om at
den indlejrede CO2 i materialer i 2030 er reduceret med 50 pct. set
i forhold til 2018. Der er nu medregnet en forventet teknologisk
udvikling i InfraLCA baseret på Energistyrelsens klimafremskriv-
ning, men der udestår stadig metodeudvikling for de beregninger,
der ligger uden for InfraLCA og dermed er nødvendige for en sam-
let opgørelse af CO2-udledningen for anlæg.
I den forbindelse bemærkes det desuden, at der fra Vejdirektoratet
og Banedanmarks side fortsat arbejdes med at reducere CO2 fra
anlæg ved eksempelvis at arbejde hen mod at kunne stille krav til
entreprenørerne i anlægsfasen, således at anlæg af infrastruktur
kan gøres mere grønt. Der kan konkret stilles krav til eksempelvis
brug af eldrevne maskiner, brug af bestemte materialer osv.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Procespapir vedrørende arbejdet med opgørelse af CO2-udledning fra anlæg af vej- og baneinfrastruktur i Danmark, fra transportministeren
2523141_0003.png
Side 3/3
Tidsplan
Der arbejdes videre med at bearbejde og videreudvikle beregnings-
værktøjet InfraLCA. Det hidtil anvendte metodegrundlag kan sup-
plere resultaterne fra InfraLCA på en række konkrete projekter.
Banedanmarks bidrag til InfraLCA er fortsat relativt langt fra alene
at kunne anvendes som grundlag for en samlet vurdering af CO2-
udledning fra anlæg i forbindelse med samlede infrastrukturplan,
hvorfor den nye model altså i en overgangsperiode må suppleres
med det eksisterende metodegrundlag.
Det videre arbejde kan inddeles i tre dele:
1. Konsolidering af modellerne
2. Beregninger af anlægsprojekter
3. Model for grønne udbud
Ad 1) Frem mod sommer 2022 vil der blive fokuseret på en konso-
lidering af det eksisterende metodegrundlag og videreudvikle In-
fraLCA. Konkret vil der blive arbejdet med:
-
Undersøge konsistensen mellem Banedanmarks hidtidige
grundlag og baneprojekter i InfraLCA, herunder at regne
på konkrete projekter i de to metodiske grundlag.
Inkludering og justering af den teknologiske udvikling i Ba-
nedanmarks modelunderstøtning (både InfraLCA og hidti-
digt metodegrundlag).
Konsolidere opgørelsen af, hvad der indgår i og uden for
kvotesektoren
Inddragelse af eksperter og forskningsverdenen for at sikre
at InfraLCA lever op til tidssvarende faglige standarder
-
-
-
Ad 2) Forventningen er, at det egentlige arbejde med at opgøre
CO2-udledning fra anlægsprojekter ud fra ovenstående konsolide-
rede metode kan finde sted fra 2. halvår af 2022.
Ad 3) På sigt skal den grønne udvikling også ind i udbud af både
vej og baner. Vejdirektoratet arbejder løbende med at gøre deres
udbud mere grønne gennem konkrete krav. Vejdirektoratet forven-
ter således allerede i 2022 at afprøve forskellige klimatiltag som pi-
lotforsøg, i første omgang sandsynligvis på mindre projekter. I de
kommende år er det hensigten på baggrund af de indhøstede erfa-
ringer at rulle ud i større skala.
Banedanmarks tidsperspektiv for at gennemføre grønne udbud er
under forberedelse. Hvornår de kan udbydes, er under afklaring.