Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2522649_0001.png
Transportudvalget
København, 2022-02-02
Digitale stelnumre med privatlivsbeskyttelse
Cyklistforbundet har foreslået digitale stelnumre for at forebygge cykeltyverier. (Se:
https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/digitale-stelnumre-unoedig-overvaagning-eller-god-ide-til-
begraense?check_logged_in=1).
I PROSA ser vi også gerne cykeltyvene stoppet, men vi værdsætter også borgernes privatliv meget højt, og
en dårligt designet løsning kan derfor være værre end ingen løsning.
Den indlysende digitale løsning ville være at sætte et RFID-tag på cyklen. Så kan man med en scanner
aflæse stelnummeret, hvis man står i nærheden.
Desværre har en sådan løsning flere problemer indbygget. Der kan opstilles scannere, som kan tracke
cyklister uden deres vidende, og dermed krænke deres privatliv. Det vil næppe være lovligt jvf. GDPR og
menneskerettighederne, men når vi i dag ser, hvor langt regeringen vil gå med ulovlig logning af
teleoplysninger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at de også ønsker at kunne tracke cyklister
om nogle få år – præcis som det sker med den automatiske nummerpladegenkendelse i dag.
Privatlivsproblemet kunne løses ved at RFID-tagget alene svarer, hvis dens nummer bliver ”råbt op”. Hvis
man skal se om en cykel er stjålet, skal scanneren altså løbe numrene igennem for alle stjålne cykler. Hvis
nummeret er et 100-cifret tal, vil det desuden være umuligt at gætte sig til tallet. En sådan løsning vil
adressere privatlivsproblemet.
Men så længe løsningen indbefatter RFID, er der et andet problem: Hvis tyven destruerer RFID-tagget, så
virker det ikke længere. Hvis tagget sidder uden på cyklen, vil en hammer hurtigt kunne ødelægge det. Hvis
tagget sidder inde i cyklen, så vil en professionel cykeltyv kunne tage en magnetron ud af en mikrobølgeovn
og bruge den til at overbelaste antennen, og dermed brænde chippen af.
Men vi kan godt følge Cyklistforbundet: Kan vi virkelig ikke lave en bedre løsning end det stelnummer, der er
banket ind i cyklen og som sidder nede under kranken og hvor man skal bruge Politiets website
(https://politi.dk/cykler-og-koeretoejer/tjek-om-en-cykel-eller-et-koeretoej-er-efterlyst/tjek-om-en-cykel-er-
efterlyst) til at tjekke om den er meldt stjålet?
For det første skal listen over stjålne stelnumre gøres åben og offentlig tilgængelig, der er jo ingen
persondata i den del. Måske kunne listen endda indeholde telefonnummeret på det forsikringsselskab, der
skal ringes til, hvis man finder en stjålet cykel.
For det andet kunne stelnummeret flyttes hen til et sted på cyklen det var nemmere tilgængeligt. Det
kunne f.eks. være på undersiden af det vandrette rør på stellet (overrøret).
For det tredje kan stelnummeret også skrives på en måde, som er computervenlig. Det kunne f.eks. være
som stregkode eller QR-kode, og måske findes der en endnu bedre måde at skrive på, som er nem at
præge ind i stellet.
Med disse tre ting vil det være muligt at lave en app, som enhver borger på få sekunder kan bruge til at
tjekke om en cykel er meldt stjålet – f.eks. når man skal rydde op i andelsboligens cykelstativ.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Henvendelse af 2/2-22 vedrørende Cyklistforbundets forslag om digitale stelnumre til cykler, fra PROSA
Men cykelejeren kan gøre noget allerede i dag: Apple har AirTag, som er en lille dims, der kan klistres på ting,
som man gerne vil spore. Tile er et alternativ til AirTag. Tile og AirTag kræver, at der er mobiltelefoner i
nærheden. Hvis man sætter en GPS-tracker på, så kan man spore cyklen, også selvom der ikke er
mobiltelefoner i nærheden. En GPS-tracker kræver dog at blive ladt op oftere. Alle disse løsninger lider
naturligvis af samme problem som beskrevet for RFID-tag ovenfor.
Men før vi overhovedet når så langt, må det være vigtigt at koordinere med politiet. Der florerer historier om,
at en borger med en GPS-tracket cykel har identificeret, at cyklen står på en given adresse, men politiet ikke
har ressourcer til at tage ud til adressen og hente den. Hvis politiet ikke har ressourcer til dette, så vil en øget
overvågning jo aldrig hjælpe.
Overordnet set mener vi i PROSA, at man alt for ofte griber til mere overvågning som løsning. GDPRs artikel
25 tvinger os heldigvis til at skulle tænke i løsninger med privatlivsbeskyttelse (privacy-by-design) og
dataminimering. Den tankegang så vi gerne blev en helt naturlig del, hvis man begynder at overveje at lave
mere overvågning. Hvis vi gør os en smule umage, kan vi godt leve i et digitalt samfund uden at det
nødvendigvis bliver til at overvågningssamfund.
Med venlig hilsen
Niels Bertelen
Formand
PROSA
Ole Tange
IT-politisk rådgiver
PROSA