Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 160
Offentligt
Det er vigtigt at se på alle alternativer
Under overskriften:
”Citytunnel
er urealistisk” i Nordjyske den 11. januar har 7 tidligere kommunalt
ansatte ingeniører en række indvendinger. I den første principskitse var der ikke indtegnet afkørsel
til Borgmestersvinget. Det blev påpeget, at det kunne ske i forbindelse med en yderligere
bearbejdning. Tilskyndet at de 7´s kritik er der sket en bearbejdning af forslaget, således at der kan
skabes tilkørsel fra Borgmestersvinget og dermed den nye bebyggelse på Stigsborg.
Rent trafikteknisk vil en ren løsning være at foretrække, hvis man vil øge kapaciteten på E45 og
reducere det store antal trafikuheld og hændelser omkring Limfjordstunnellen. Den nuværende
udformning er problematisk og fædrene til den løsning fortjener absolut ikke ros.
Så er der problemstillingen omkring tunnelunderføringen nord for Limfjordstunnellen. Da ingen af
de 7 har erfaring med større anlægsarbejder, har de fornuftigt forelagt forslaget om en Citytunnel
for Lars Bo Ibsen, professor i geoteknik, Aalborg Universitet. Han vurderer (jeg har spurgt ham), at
det vil være bekosteligt at etablere Citytunnelen.
For en sikkerheds skyld har jeg også spurgt tidl. direktør Niels Larsen, NCC, som har bygget
tunneller, havne og andre store projekter i Danmark, Færøerne og Grønland, om han mener, det
kan lade sig gøre at lave krydsningen ved E45. Han siger: Selvfølgelig kan det lade sig gøre at føre
vejen under den eksisterende motorvej, selv om det bliver dyrt. Han mener også, at trafikken på
E45 kan afvikles midlertidigt under byggeriet.
De to specialister er altså enige i, at Cityforbindelsen kan etableres, men at det bliver bekosteligt.
En variant af Cityforbindelsen kan udføres som en bro i samme trace som tunnelløsningen. Den kan
anbefales, dersom man vil undgår den vanskelige underføring. Man opnår den samme vigtige
fjernelse af Kridtsvinget og sikrer en direkte forbindelse mellem Aalborg og E45 nord.
Denne løsning sikrer på samme måde forbindelse til Borgmestersvinget og Stigsborg. Samtidig kan
der etableres en cykelsti på broen som forbindelse til Aalborg Øst. En broløsning med fri
gennemsejling for skibe op til 16 meter med klap for ekstra høje skibe er funderingsmæssig en
enklere løsning end en tunnel. Der er samtidig planer om en cykelbro mellem Musikkens Hus og
Stigsborg, så der i alt bliver 4 cykelmuligheder mellem Aalborg og Nørresundby.
Man kan undre sig over, at de 7 ingeniører ikke fremlægger dokumentation af nyere dato til støtte
for deres kritik. De siger bl.a. at en Cityforbindelse vil sende mere trafik ind mod Aalborg. Det er
ingenlunde tilfældet. Forbindelsen er blot en erstatning for Kridtsvinget og en længe ønsket
erstatning. Kunne man forestille sig, at de 7 vil støtte, at der foretages en gennemregning med
Landstrafikmodellen med en Cityforbindelse for at skabe
”syn for sagen”. Næppe!
Endnu et kritik punkt:
”Man
må konstatere, at Citytunnelen i lighed med en Paralleltunnel ikke
aflaster det eksisterende vejnet i Aalborg”. Det korrekte er at sige, at hverken en motorvej vest om
Aalborg over Egholm eller en paralleltunnel aflaster vejene i det centrale Aalborg i mærkbar grad.
Trafikberegningerne viser, at Egholmforbindelsen ikke kan. Andre løsninger er ikke gennemregnet
og det, ønsker de syv, heller ikke sker.
Der er nu fremlagt tre alternativer til en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm:
-
-
-
En udvidelse af E45 med en paralleltunnel og reversible kørebaner
En Citytunnel mellem E45 nord og Aalborg C vest for Limfjordstunnellen
En Cityforbindelse i form af en bro mellem E45 nord og Aalborg C.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 160: Henvendelse af 1/2-22 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup
Ingen af disse alternativer er nogensinde gennemregnet endsige belyst gennem en VVM-proces.
Det er simpelt hen for dårligt, at Transportminister og Transportudvalg ikke ønsker viden om
alternativer.
For en politiker er én løsning at foretrække, for så skal han
for det er mest hanner
ikke vurdere,
prioritere og tage stilling. Men er det ikke netop det, politikere er til for?
Egholmlinjen er ikke et godt projekt!
Spørgsmålet er derfor, om der kan findes alternativer til den foreslåede ødelæggelse af miljøet
omkring Limfjorden ved Egholm? Kan der findes alternativer til ny støjbelastning af tusinder af
mennesker i det vestlige Aalborg? Kan der findes alternativer til ødelæggelsen af Østerådalen? Kan
der findes alternativer, som sikrer en god trafikafvikling på E45, og samtidig reducerer det
signifikant høje antal uheld og trafikale hændelser?
Ja, det kan der! Der findes mindst tre alternativer.
Civilingeniør, Trafik- og byplanlægger
Anker Lohmann-Hansen
Risbjergvej 9, 9260 Gistrup
[email protected]