GRUND OG NÆRHEDSNOTAT
1. februar 2022
2022–361
Kommissionens meddelelse om en ny EU-
ramme for mobilitet i byerne
1. Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 14. december 2021 sin med-
delelse om en ny EU-ramme for mobilitet i byerne, som del af Eu-
ropa-Kommissionens Effektiv og grøn mobilitetspakke.
I sin meddelelse om en ny EU ramme for mobilitet i byerne opstil-
ler Kommissionen i alt ni fokusområder.
Kommissionens meddelelse har ikke lovgivningsmæssige, økono-
miske eller øvrige konsekvenser.
Regeringen bakker op om Kommissionens fokus på at skabe bedre
sammenhæng mellem den kollektive transport og øvrige grønne
mobilitetsformer, der forbedrer det grønne mobilitetsudbud i
byer.
Mens regeringen finder flere elementer i Kommissionens medde-
lelse at være relevante, forholder regeringen sig dog kritisk til
Kommissionens opfordring til krav om planer for bæredygtig by-
transport, da regeringen mener, at disse tiltag bedst håndteres i
medlemsstaterne.
En eventuel udpegning af byknudepunkter som del at TEN-T-net-
værket bør kun ske i de tilfælde, hvor mobilitet i byknudepunk-
terne skaber EU-merværdi.
2. Baggrund
Europa-Kommissionens meddelelse af 14. december 2021 om en
ny ramme for bytransport i EU har til formål at præsentere Kom-
missionens strategiske prioriteter for overgangen til en sikker, til-
gængelig, inkluderende, intelligent, modstandsdygtig og CO
2
-neu-
tral bytransport i EU. Meddelelsen blev præsenteret som del af