TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 155
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2021-22

TRU Alm.del - Bilag 155

Offentligt

Forslag

til

Lov om ombygning af Aarhus H

Kapitel 1

Anlægsprojektet

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at gennemføre anlægsprojektet

med ombygning på og omkring Aarhus H, jf. § 1, stk. 2, nr. 1-7, samt til at

foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse

af anlægsprojektet.

Stk. 2.

Det samlede anlægsprojekt efter stk. 1 gennemføres inden for det

område, der fremgår af kortet i lovens bilag 1, og består af følgende delpro-

jekter:

1) Fornyelse af jernbanens spor og konstruktioner.

2) Hastighedsopgradering af jernbanen.

3) Sporkapacitetsudvidelse ved Aarhus H.

4) Perronforlængelse på Aarhus H.

5) Etablering af et omkørselsspor 8 på spor 7 på Aarhus H.

6) Implementering af nyt signalsystem samt forberedende arbejder dertil.

7) Elektrificering af jernbanen samt forberedende arbejder dertil.

Kapitel 2

Miljømæssige vurderinger

§ 2.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne

af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 5,

stk. 1.

Kapitel 3

Fravigelse af anden lovgivning

§ 3.

Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation eller tilladelse

efter §§ 19, 27, 28 og 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 8 i lov om forurenet

Evt. EU-note (se vejledningens pkt. 2.2.2)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

jord, § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, i lov om naturbeskyttelse og § 35,

stk. 1, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og

kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelse

af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Stk. 3.

Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, vare-

tages ved gennemførelsen af projektet af anlægsmyndigheden efter denne

lov.

§ 4.

Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-

rende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om

naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb med undta-

gelse af kapitel 13, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord eller lov

om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer eller regler ud-

stedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myn-

dighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i

henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af anlægsmyndighe-

den til transportministeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-

sens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,

der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.

Stk. 4.

Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,

hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3,

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter

stk. 2 og stk. 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilveje-

bringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter

lovene nævnt i stk. 1, inden for Aarhus Kommune, herunder om, at oplys-

ningerne skal afgives i en bestemt form.

Stk. 6.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommu-

nalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

§ 5.

Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1 anvendes

reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil

knyttede projekter i kapitel 6 a i jernbaneloven og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på æn-

dringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, jf. stk. 1.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

§ 6.

Transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra

anlægsprojektet nævnt i § 1. Transportministeren kan herunder, i det til-

fælde, at bygherreopgaven delegeres til en anden statslig myndighed, fast-

sætte regler om anlægsmyndighedens eller anlægsmyndighedens entrepre-

nørers egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om

tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i

medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af

anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.

Kompensation

§ 7.

Fastsætter transportministeren regler i medfør af § 6, fastsætter trans-

portministeren samtidig regler om, at beboere, der kan udsættes for gener

som følge af regler udstedt i medfør af § 6, skal tilbydes kompensation.

Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de beretti-

gede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at beboere, der er

særlig udsat for gener som følge af transportministerens regulering af for-

holdene i medfør af § 6, skal tilbydes genhusning eller overtagelse af deres

bolig. Transportministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrel-

sen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transport-

ministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhus-

ning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, om-

kostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, og kan herunder

bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller

anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.

Stk. 3.

Opnås der ikke en aftale mellem anlægsmyndigheden og den be-

rettigede efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2, træffer Ek-

spropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland afgørelse

om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt

i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i

øvrigt af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter

regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 samt beløb ydet i forbindelse med gen-

husning, som er udbetalt eller udbetales af anlægsmyndigheden i anledning

af gener og ulemper fra anlægsarbejderne, indgår ikke ved vurderingen af,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion

af sådanne ydelser.

Stk. 6.

Har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder

om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling

af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som

benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra gen-

nemførelsen af projektet.

Kapitel 4

Ledningsarbejder m.v.

§ 8.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægspro-

jektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af

ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndighe-

den under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved

aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i hen-

hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38,

jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.

§ 9.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal

anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt

som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at

undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigts-

mæssige måde for begge parter.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden, i det til-

fælde, at bygherreopgaven delegeres til en anden statslig myndighed, og

ejere af ledninger omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på

de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,

kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det plan-

lagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve be-

stemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbej-

der, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 10.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister

om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 fastsættes,

hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 11.

Transportministeren fører, i det tilfælde, at bygherreopgaven dele-

geres til en anden statslig myndighed, tilsyn med, at anlægsmyndigheden

overholder bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf samt

afgørelser truffet i medfør heraf.

Stk. 2.

Transportministeren kan som led i udøvelse af tilsynet efter stk. 1,

udstede påbud til anlægsmyndigheden eller anlægsmyndighedens entrepre-

nører om at gennemføre anlægsprojektet, som nævnt i § 1, inden for ram-

merne af denne lov, og regler og afgørelser udstedt i medfør af loven, samt

de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Stk. 3.

Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministe-

riet, en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi-

nister eller Aarhus Kommune til at udøve tilsynet efter stk. 1 samt tilsyns-

beføjelserne efter stk. 2. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte

regler om, at afgørelser truffet af en institution eller en anden myndighed,

som ministeren har henlagt tilsynsbeføjelsen til, ikke skal kunne indbringes

for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 6

Domstolsprøvelse

§ 12.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt

inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offent-

liggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal

retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for

de berørte parter.

Kapitel 7

Straf

§ 13.

Overtrædelse af § 2 eller manglende efterkommelse af påbud ud-

stedt efter § 11, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf

i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

§ 15.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021,

som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021 foretages følgende

ændring:

§ 7

indsættes som nr. 38):

»38) Kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse

med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2, i lov om

ombygning af Aarhus H«.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Bilag 1

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.............................................................................................. 11

2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 12

3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 13

3.1. Anlægsprojektet ............................................................................. 13

3.1.1. Projektområdet ............................................................................ 13

3.1.1.1. Aarhus Banegård ...................................................................... 14

3.1.1.2. Spor .......................................................................................... 14

3.2. Beskrivelse af anlægsprojektet ....................................................... 15

3.2.1. Fornyelse af spor og konstruktioner ............................................ 15

3.2.2. Hastighedsopgradering ................................................................ 16

3.2.3. Sporkapacitetsudvidelse .............................................................. 16

3.2.4. Perronforlængelse........................................................................ 16

3.2.5. Omkørselsspor 8 (hollandsk kryds)............................................. 17

3.2.6. Signalprogrammet ....................................................................... 17

3.2.7. Elektrificering af jernbanen ......................................................... 17

3.2.7.1 Køreledningsanlæg .................................................................... 18

3.2.7.2. Broarbejder i regi af elektrificeringen ...................................... 18

3.3. Miljømæssige vurderinger.............................................................. 19

3.3.1. Gældende ret ............................................................................... 19

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 22

3.4. Ekspropriation m.v. ........................................................................ 24

3.4.1. Gældende ret ............................................................................... 24

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 26

3.4.2.1 Ekspropriationer i anlægsprojektet............................................ 26

3.4.2.2. Eldriftsservitut .......................................................................... 27

3.5. Forholdet til anden lovgivning ....................................................... 27

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

3.5.1. Gældende ret ............................................................................... 27

3.5.1.1. Plan-, natur- og miljølovgivning .............................................. 27

3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. .. 30

3.5.3. Regulering af forurening og gener fra byggeriet ......................... 33

3.5.3.1. Kompensation i forbindelse med regulering af forurening og

gener fra byggeriet ................................................................................ 37

3.6. Ledninger ....................................................................................... 40

3.6.1. Gældende ret ............................................................................... 40

3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord ........... 42

3.7. Skattefritagelse ............................................................................... 44

3.7.1. Gældende ret ............................................................................... 44

3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 44

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål ...................................................... 44

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 45

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan ........................................................... 45

5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige................................. 48

5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige ........................... 48

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 49

7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 49

8. Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser ..................................... 50

8.1. Planforhold ..................................................................................... 50

8.2. Arealforhold og ekspropriation ...................................................... 50

8.3. Visuelle forhold og arkitektur ........................................................ 51

8.3.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 52

8.3.2 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................. 52

8.4. Elektromagnetisme ......................................................................... 52

8.5. Støj og vibrationer .......................................................................... 52

8.5.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 52

8.5.1.1. Støj i anlægsfasen ..................................................................... 52

8.5.1.2. Broarbejder ............................................................................... 54

8.5.1.3. Pæleramning ............................................................................. 55

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

8.5.1.4. Ophængning af køreledninger (OCL-arbejder) ........................ 55

8.5.1.5. Forberedende arbejder forud for elektrificeringen ................... 56

8.5.1.6. Støj fra arbejdspladser .............................................................. 56

8.5.1.7. Vibrationer i anlægsfasen ......................................................... 56

8.5.1.7.1. Mærkbare vibrationer ............................................................ 56

8.5.1.7.2. Risiko for bygningsskadelige vibrationer ............................. 57

8.5.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 57

8.5.2.1. Støj i driftsfasen ....................................................................... 57

8.5.2.2. Vibrationer i driftsfasen ........................................................... 58

8.6. Udledning til luften ........................................................................ 58

8.6.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 58

8.6.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 58

8.7. Trafikale forhold ............................................................................ 58

8.7.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 58

8.7.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 59

8.8. Natur og overfladevand .................................................................. 60

8.8.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 60

8.8.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 61

8.9. Kulturhistoriske interesser.............................................................. 61

8.9.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 62

8.9.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 62

8.10. Rekreative interesser .................................................................... 62

8.10.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 62

8.10.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 62

8.11. Befolkning, sundhed og materielle goder .................................... 62

8.11.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 63

8.11.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 63

8.12. Grundvand og drikkevand ............................................................ 63

8.12.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 64

8.12.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 64

8.13. Jord og jordforurening .................................................................. 65

8.13.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 65

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

8.13.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 65

8.14. Affald og ressourcer ..................................................................... 65

9. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 66

9.1. VVM-direktivet .............................................................................. 66

9.2. Århuskonventionen ........................................................................ 66

9.3. Vandrammedirektivet ..................................................................... 67

9.4. Habitatdirektivet og fugledirektivet (Natura 2000) ........................ 69

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 70

11. Sammenfattende skema ....................................................................... 71

1. Indledning

Med lovforslaget bemyndiges transportministeren til at ombygge Aarhus H

og området omkring stationen.

Ombygningen skal muliggøre, at strækningen Fredericia – Aarhus – Aal-

borg kan betjenes med elektrisk togmateriel, herunder Fremtidens Tog som

er en samlet betegnelse for DSB’s nye eldrevne togmateriel. Fremtidens Tog

skal efter gældende planer indsættes på strækningen mellem Fredericia –

Aarhus – Aalborg ultimo december 2026 og dermed også betjene Aarhus H.

Derudover udvides kapaciteten på Aarhus H, så stationen bl.a. kan afvikle

tog med en længde som Fremtidens Tog.

Før Fremtidens Tog kan ibrugtages på Aarhus H, skal en kæde af projekter

gennemføres i den rigtige rækkefølge. Den samlede projektportefølje består

af følgende delprojekter: fornyelse af spor og konstruktioner, hastighedsop-

gradering, sporkapacitetsudvidelse, perronforlængelse, etablering af omkør-

selsspor 8 (hollandsk kryds), udrulning af nye signaler og elektrificering.

Grundet behovet for tæt koordination, er der planlagt en samordning af disse

delprojekter, som således udføres i en samlet anlægstakt.

Det samlede anlægsprojekt skal gennemføres under samme sporspærrings-

mønster for at reducere de trafikale påvirkninger for passagererne og jern-

banevirksomheder på Aarhus H. De forberedende arbejder starter i 2024, og

ombygningen forventes gennemført således, at det er muligt at ibrugtage

Fremtidens Tog ultimo 2026.

Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder lovforslaget en

række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og

planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Lovforsla-

get udgør på nogle punkter en fravigelse af regler i den almindelige plan-,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

natur- og miljølovgivning m.v., herunder afskæring af klageadgange, hvil-

ket hænger sammen med, at projektet med dette lovforslag vedtages i en-

keltheder af Folketinget. Fravigelsen af anden lovgivning indebærer ikke, at

bl.a. de planlægningsmæssige, kulturhistoriske, rekreative og natur- og mil-

jømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den almin-

delige lovgivning, tilsidesættes i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vare-

tages i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lov-

forslaget.

2. Lovforslagets baggrund

Der er tidligere truffet en række politiske beslutninger om jernbaneprojekter

på Aarhus H og området omkring stationen.

Med den politiske aftale fra 2009 om En Grøn Transportpolitik (S, V, RV,

SF, K, LA og DF) blev det besluttet at udrulle et nyt signalsystem på den

danske jernbane herunder ved Aarhus H.

Med den politiske aftale fra 2014 om En moderne jernbane – udmøntning

af Togfonden DK besluttede forligskredsen (S, RV, SF og EL – DF var tid-

ligere en del af forligskredsen), at der skulle udarbejdes VVM-undersøgel-

ser (nu kaldet miljøkonsekvensrapporter) for elektrificering og hastigheds-

opgradering i Østjylland samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H, hvil-

ket blev hjemlet ved akt 74 af 27. februar 2014 og akt 124 af 19. juni 2014.

I 2017 færdiggjorde Banedanmark VVM-redegørelser for elektrificering og

hastighedsopgradering af strækningen mellem Fredericia – Aarhus – Aal-

borg, og en supplerende VVM-redegørelse for ombygningen af Aarhus H,

der blandt andet omfattede en anlægsteknisk løsning til elektrificering i form

af enten en sporsænkning eller hævning af Bruuns Bro.

I efteråret 2017 besluttede forligskredsen bag Togfonden DK, at elektrifice-

ringen af Aarhus H skal ske ved en sporsænkning under Bruuns Bro. Be-

slutningen kom på finansloven for 2019. Efterfølgende blev der med finans-

lovsaftalen for 2018 besluttet en hastighedsopgradering på strækningen mel-

lem Aarhus og Langå.

I marts 2020 forelagde Banedanmark et konceptuelt beslutningsoplæg for at

samordne alle omfattede projekter ved Aarhus H under ét samlet projekt for

begge involverede forligskredse. Banedanmark blev i den forbindelse bedt

om at undersøge og udarbejde et beslutningsgrundlag for et af de forelagte

scenarier, kaldet scenarie 3B – den såkaldte helhedsløsning. I helhedsløs-

ningen indgår udover ovennævnte projekter længere perroner, øget kapaci-

tet (ny sporskiftezone), nyt perronspor 8/deling af perronspor 7 samt forny-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

elsesarbejder. Banedanmark offentliggjorde beslutningsgrundlaget for Hel-

hedsløsningen januar 2021, og i februar 2021 besluttede forligskredsene, at

de statslige jernbaneprojekter i beslutningsgrundlaget skulle gennemføres

som beskrevet i Helhedsløsningen.

Med aftalen om en Infrastrukturplan 2035 (S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB,

LA, ALT og KD) blev der afsat finansiering til projekterne om længere per-

roner, øget kapacitet (ny sporskiftezone), nyt perronspor 8/deling af perron-

spor 7. Sporfornyelsen er ikke politisk forankret, men varetages som led i

Banedanmarks opgaver som infrastrukturforvalter på statens jernbaneinfra-

struktur.

I 2021 er der, som følge af beslutningen om at samordne projekterne, gen-

nemført en supplerende miljøkonsekvensvurdering af det samlede projekt.

Miljøkonsekvensvurderingerne gennemført i 2017 og den supplerende mil-

jøkonsekvensvurdering gennemført i 2021 udgør således den samlede mil-

jøvurdering af anlægsprojektet med ombygning af Aarhus H.

Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges transportministe-

ren til at gennemføre projektet i overensstemmelse med anlægsloven. An-

lægsloven udgør således miljøtilladelsen til projektet, jf. jernbanelovens §

38 a, stk. 3, 1. pkt.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anlægsprojektet

Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at gennemføre om-

bygningen af Aarhus H og området omkring banegården samt dertilhørende

anlæg. I lovforslaget er den samlede ombygning benævnt ”anlægsprojek-

tet”.

Anlægsprojektets delprojekter, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, beskrives

i lovforslagets afsnit 3.2.

3.1.1. Projektområdet

Projektområdet afgrænses mod syd og vest af henholdsvis I-signalet mod

Fredericia (KM 105,068) og mod Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L.

Mod nordøst afgrænses projektområdet øst for Aarhus Hovedbanegård,

hvor havnebanen drejer fra til området på Aarhus Havn beliggende på ma-

trikel 2209a. Der henvises til vedlagte kort i lovens bilag 1.

Delprojekterne, som det samlede anlægsprojekt består af, jf. lovforslagets §

1, stk. 2, nr. 1-7, vil dog alene blive gennemført i området umiddelbart øst

for Aarhus H og mod syd til I-signalet mod Fredericia (KM 105,068) samt

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

mod vest til Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L. Selve bygge- og an-

lægsarbejderne udføres således i denne del af projektområdet.

For så vidt angår området umiddelbart øst for Aarhus H, hvor havnebanen

drejer fra til området på Aarhus Havn, indgår dette område i projektområdet,

idet matrikel 2209a skal anvendes som midlertidig arbejdsplads til håndte-

ring af bl.a. skærver og som mellemdepot for materialer til de øvrige og

mindre arbejdspladser. Området og arbejdspladsen på matrikel 2209a er så-

ledes omfattet af anlægsloven, men der udføres ikke egentlige bygge- og

anlægsarbejder i området.

3.1.1.1. Aarhus Banegård

Aarhus H er en såkaldt sækbanegård, hvor der er ind- og udkørsel i samme

ende af stationen. Banegårdens hovedbygning er opført i 1926-29, men be-

står i dag af flere bygninger og konstruktioner. Banegården er bygget op

omkring en langstrakt S-kurve, hvor perronområdet ligger for enden af spo-

rene under perronhallen. Herfra er der trapper, rulletrapper og elevatorer op

til Vandrehallen, hvorfra der er forbindelse til forhallen og hovedbygningen

samt til Bruuns Galleri.

Aarhus H har tre regional/fjerntogsperroner med tilhørende seks perronspor

(spor 2-7). Spor 2 er placeret nordligst, nærmest stationens hovedbygning,

spor 7 er placeret umiddelbart nord for Værkmestergade og Bruuns Galleri.

De tre perroner er alle ca. 260 m lange. Banegården har herudover to letba-

nespor (spor 0 og 1) og en dertilhørende passagerperron, placeret mellem

spor 0 og spor 1.

Vandrehallen er placeret over sporene mellem forhallen på Aarhus H og

Bruuns Galleri.

Hen over perronområdet ligger Bruuns Bro, der fører M.P. Bruuns Gade hen

over spor og perroner. Bruuns Bro består af to selvstændige anlægselemen-

ter, placeret ved siden af hinanden – dels en betonbro, hvor vej og fodgæn-

gertrafikken på tværs af jernbanen afvikles, og hvorpå Bruuns Arkade er

placeret, dels en stål-stibro med cykelparkering, hvorfra der er adgang til

perronerne.

3.1.1.2. Spor

Vest for Aarhus H deler sporene sig henholdsvis nord mod Aalborg og syd

mod Fredericia.

Jernbanestrækningen sydpå mod Fredericia benyttes i dag af både passager-

og godstog og betjener både fjern- og regionaltog. Jernbanen er tosporet på

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

hele strækningen og betjenes af flere jernbanevirksomheder, herunder DSB

og Arriva.

Jernbanestrækningen nordpå mod Aalborg befares primært med passager-

tog, og der kører i dag kun i mindre omfang godstog på strækningen. Jern-

banen er tosporet på hele strækningen og betjenes af flere jernbanevirksom-

heder, herunder DSB og Arriva.

Øst for Aarhus H er der forbindelse til havnen, og sporene benyttes til gods-

trafik.

3.2. Beskrivelse af anlægsprojektet

Anlægsprojektet består af en række delprojekter: fornyelse af spor og kon-

struktioner, hastighedsopgradering, sporkapacitetsudvidelse, perronforlæn-

gelse, etablering af omkørselsspor 8 (hollandsk kryds), udrulning af nye sig-

naler og elektrificering. Projekterne samordnes og udføres samtidig i perio-

den 2025-2027 således, at Fremtidens Tog kan ibrugtages på Aarhus H ul-

timo 2026, som forudsat i gældende trafikale planer. Forberedende arbejder

vil blive igangsat i 2024. Det skal bemærkes, at Banedanmark – udover an-

lægsprojektet nævnt i § 1 – vil have andre anlægsaktiviteter i Aarhus Kom-

mune, både nord og syd for Aarhus, som forventes påbegyndt eller udført

før 2024, som ikke er omfattet af lovforslaget.

Anlægsprojektets delprojekter beskrives overordnet nedenfor i dette afsnit.

De økonomiske og miljømæssige konsekvenser er beskrevet i hhv. afsnit 6

og 8. For en detaljeret gennemgang af anlægsprojektets delprojekter henvi-

ses til projektets miljøkonsekvensvurderingsmateriale, jf. afsnit 8.

3.2.1. Fornyelse af spor og konstruktioner

Fornyelse af spor og konstruktioner er en del af vedligeholdelsen af jernba-

nen. Fornyelsesprojektet omfatter udskiftning af spor og sporskifter samt

omisolering af to togbroer, som ligger ud på jernbaneterrænet inden Aarhus

H. Herudover renoveres stål-stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro.

Samtidigt med udskiftningen af spor bliver også drænsystemet udskiftet og

opgraderet.

Forud for sporfornyelserne udføres præventiv vedligeholdelse af en række

spor og sporskifter, der normalt ikke benyttes til daglig togdrift, for at sikre

robust trafikafvikling i relation til det behov, der vil opstå i forbindelse med

de arbejder, der senere vil pågå inde ved perronområdet på Aarhus H.

Arbejderne gennemføres samtidig med hastighedsopgraderingen, og forud

for udrulning af Signalprogrammet og elektrificering af jernbanen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Som led i sporfornyelsen hæves den mulige hastighed fra 40 km/t til 100

km/t igennem spor 80.

Endelig øges indkørselshastigheden til perronerne.

3.2.2. Hastighedsopgradering

Hastighedsopgraderingen ved Aarhus H er et led i et større projekt med ha-

stighedsopgradering og sporfornyelse på strækningen fra Aarhus – Hobro,

som er planlagt udført i 2022 for så vidt angår elementer, der ikke er omfattet

af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Hastighedsopgraderingen omfatter de 2 nordlige hovedspor fra Aarhus H

mod Hobro (spor 20 og 30). Hastighedsopgraderingen udføres bl.a. ved at

optimere linjeføringen for spor 20 og 30 ved at sideflytte sporene på en ca.

2,9 km lang strækning. Samtidigt renses skærverne, drænsystemet renove-

res, og der udskiftes et enkelt krydsningssporskifte.

Hastighedsopgraderingen gennemføres samtidig med sporfornyelsen og

som grundlag for ibrugtagningen af det nye signalprogram samt elektrifice-

ringen på strækningen.

Når arbejderne er gennemført, kan hastigheden i de to spor hæves til 120

km/t og 130 km/t fra henholdsvis 40 km/t og 110 km/t.

3.2.3. Sporkapacitetsudvidelse

Forlængelsen af perronerne på Aarhus H mod vest nødvendiggør ombyg-

ning af sporområdet vest for banegården, idet sporskiftezonen på Aarhus H

starter umiddelbart vest for de eksisterende perroner.

Sporombygningen foregår således hovedsageligt umiddelbart vest for de ek-

sisterende perroner, hvor en række spor og sporskifter skal ombygges. Her-

ved etableres nye forbedrede forbindelser for tog på tværs af banegården,

hvilket forbedrer fleksibiliteten og muliggør øget togtrafik ind og ud af sta-

tionen på Aarhus H.

3.2.4. Perronforlængelse

I forbindelse med sænkningen af sporene under Bruuns Bro og perronhallen,

som led i elektrificeringen, er det også nødvendigt at sænke perronerne, hvil-

ket afstedkommer ombygning og opgradering af eksisterende perroner. Pas-

sagerperroner for spor 2-7 forlænges i den forbindelse mod vest og får en

effektiv længde på op til 320 m, således at det vil være muligt at afvikle tog

med en længde svarende til 3 togsæt af DSB’s Fremtidens Tog.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Forlængelsen af perronerne medfører, at afstanden mellem spor 2 og 3 og

mellem spor 4 og 5 forøges. Forlængelsen mod vest indebærer desuden, at

hovedparten af sporskifterne rykkes ud på den anden side af Frederiks Bro,

idet sporskiftezonen på Aarhus H starter umiddelbart vest for de eksiste-

rende perroner, som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.2.3.

3.2.5. Omkørselsspor 8 (hollandsk kryds)

For at øge kapaciteten på Aarhus H yderligere og gøre trafikafviklingen

mere fleksibel, ombygges det eksisterende perronspor 7, således at der etab-

leres et omkørselsspor 8 (hollandsk kryds) på spor 7.

Med omkørselssporet vil det være muligt at afvikle togtrafik med to regio-

naltog på ca. 110 meter, der kan ankomme/afgå uafhængigt af hinanden.

Omkørselssporet erstatter en tidligere undersøgt mulighed med etablering

af et nyt perronspor 8. Trafiksimuleringer har bekræftet, at kapaciteten for

tog på banegården i løsningen med et nyt omkørselsspor er på niveau med

den oprindelige løsning med et nyt perronspor 8, og det bliver lettere for

passagererne at skifte tog.

3.2.6. Signalprogrammet

Signalprogrammet erstatter det eksisterende sikringsanlæg, bestående af

signaler, skilte, togdetektering og ATC med det Fælles Europæisk signalsy-

stem ERTMS, som er et moderne it-baseret system til fjernbanen, hvor al

datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via radio.

Med det nye system skal der ikke længere være fysiske signaler langs spo-

rene, som man kan se dem i dag. I stedet vises signalerne på en skærm i

togets førerrum. Ved implementering af det nye signalsystem på Banedan-

marks strækninger installeres nyt teknisk udstyr, sporskiftedrev udskiftes og

der opsættes ETCS stopmærker til at styre togtrafikken.

Når signalprogrammet er udrullet og ibrugtaget, vil det være muligt at be-

tjene strækningen med ERTMS.

3.2.7. Elektrificering af jernbanen

Elektrificering af jernbanen ved Aarhus H er et led i en større elektrificering

af jernbanen mellem Fredericia – Aarhus – Lindholm. Elektrificeringen fra

Fredericia til Aarhus (fra KM 105,068) er planlagt udført fra april 2022 til

marts 2024, mens elektrificering af strækningen nord for Aarhus (fra KM

112,400) forventes udført fra marts 2024 til juli 2025.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Der bliver etableret køreledningsanlæg på hovedsporene fra syd ind til Aar-

hus H og videre mod nord. Ligeledes bliver perronspor 2-7 og en række

sidespor elektrificeret.

Elektrificeringsanlægget på åbne strækninger dimensioneres, så det kan

godkendes til 200 km/t. På Aarhus H dimensioneres anlægget dog kun til

160 km/t for ikke at skulle lave unødige konstruktionsændringer af spor og

broer.

3.2.7.1 Køreledningsanlæg

Køreledningsanlægget består af master og fundamenter, ledninger ophængt

på masterne, samt andre elektriske komponenter.

Der benyttes typisk master på de frie strækninger. Masterne er cirka 8-10

meter høje og placeres på hver side af hvert af jernbanesporene. Fundamen-

terne til masterne er præfabrikerede betonpæle i længden 3 til 6 meter.

Fundamenterne transporteres ud, hvor de skal anvendes på åbne jernbane-

vogne. Det forventes, at hovedparten af fundamenterne funderes med an-

vendelse af en sporkørende rammemaskine, der rammer pælen med 300 –

1000 slag per fundament.

Masterne placeres med en afstand på op til 110 meter på hele strækningen,

dog med kortere afstande tættere på stationsområdet og i kurver. På ma-

sterne monteres strømførende ledninger, hvorfra togene kan nedtage strøm-

men. Master med alle ledninger betegnes herefter samlet som kørelednings-

anlægget.

I området tættere ved Aarhus H og i banegraven kan der fremfor master

anvendes rammer eller portaler til at hænge køreledningerne i. Denne kon-

struktionsform kan være nødvendig for at kunne dække et større område

med køreledninger, og hvor det af hensyn til fremkommeligheden ikke vil

være muligt at placere master.

Omkring broerne bliver der etableret afskærmninger hen over kørelednings-

anlægget.

3.2.7.2. Broarbejder i regi af elektrificeringen

Der er 7 broer indenfor projektområdet, som ikke overholder kravene for

frihøjde til elektrificeringen.

På Aarhus H er det ikke muligt at føre køreledningerne til elektrificeringen

af jernbanen under Bruuns Bro. Den nødvendige frihøjde til elektrificerin-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

gen af banegården etableres derfor ved at sænke sporene og perronerne un-

der Bruuns Bro. Sporene og perronerne omkring Aarhus H skal sænkes med

op til 50 cm over en strækning på ca. 350 m.

Ud over Bruuns Bro er der følgende 6 broer (se tabellen nedenfor), der ikke

overholder kravene for frihøjde til elektrificeringen. For at skabe plads til

el-ledningerne hæves brodækket på 3 af broerne, sporene flyttes ved Ring-

gadebroen, mens broen L, der er en togbro, rives ned, og sporene ombygges.

Under Bro nr. 20874, der er en ”flyby-bro” for letbanespor, skal Banedan-

marks spor ombygges. Nedenfor er arbejderne ved broerne opsummeret.

Ændringer ved broer som følge af elektrificeringen.

Betegnelse, type

Gl. Kongevej

Skanderborgvej

Kongsvang

Ringgadebroen

Broen L

Bro nr. 20874

Type

Stibærende

Vejbærende

Sporbærende

Vejbærende

Sporbærende

Kort beskrivelse

Hævning af brodæk.

Ombygning af brodæk, over-

førte spor hæves.

Sideflytning af hovedspor.

Nedrivning af broen og om-

bygning af sporene.

Ombygning af sporene.

3.3. Miljømæssige vurderinger

3.3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU

af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) er

for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter imple-

menteret i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf.

Formålet med jernbanelovens kapitel 6 a er at sikre et højt miljøbeskyttel-

sesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i for-

bindelse med planlægningen og udførelsen af statslige jernbaneprojekter,

samt at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters

sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske

mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kul-

turarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk

arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressour-

ceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. jernbane-

lovens § 1, stk. 3.

I jernbanelovens kapitel 6 a forstås ved et projekt: a) etablering, udvidelse

eller ændring, herunder nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil

knyttede projekter, og b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landska-

ber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i under-

grunden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring, herunder

nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, jf. jern-

banelovens § 3, stk. 2, nr. 3. De projekter, der skal miljøkonsekvensvurde-

res, er oplistet i jernbanelovens bilag 1 og 2.

Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 6, at der ved tilladelse ved an-

lægslov forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver Banedan-

mark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 3.

Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, at ved Banedanmarks etablering,

udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projek-

ter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, kræves ikke administrativ

tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der

meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden,

jf. § 38 h, stk. 6, forudsat at formålet med lovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3,

opfyldes.

Proceduren for miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneprojekter,

der vedtages ved anlægslov, svarer indholdsmæssigt til den procedure, der

er fastlagt i jernbanelovens kapitel 6 a for projekter, som kan tillades admi-

nistrativt af Trafikstyrelsen, dog med de processuelle fravigelser, som er

nødvendige for at opretholde den gældende praksis, hvorefter større vej- og

jernbaneprojekter vedtages ved anlægslov, jf. Folketingstidende 2015-16,

A, L 134 som fremsat, side 36.

Før jernbaneprojektet skal vedtages ved anlægslov, skal Banedanmark såle-

des som udgangspunkt følge de samme regler, som der gælder for projekter,

der skal tillades administrativt af Trafikstyrelsen. Dette er bl.a. jernbanelo-

vens § 38 g om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten og jernbanelo-

vens §§ 38 h og 38 i om gennemførelse af høringer.

De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten følger af jernbane-

lovens § 38 g. Det følger bl.a. heraf, at miljøkonsekvensrapporten skal være

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet, og at den på en passende måde

skal påvise og beskrive og indeholde en vurdering af projektets væsentlige

direkte og indirekte virkninger på 1) befolkningen og menneskers sundhed,

2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper,

der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af na-

turtyper samt vilde dyr og planer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle, 3) jordarealer, jordbund, vand,

luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet

mellem faktorerne i nr. 1-4.

I jernbanelovens § 38 h, stk. 2, er oplistet en række oplysninger om det på-

gældende jernbaneprojekt, som Banedanmark skal stille til rådighed for of-

fentligheden og berørte myndigheder. Oplysningerne skal stilles til rådighed

for at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i

miljøkonsekvensvurderingen af projektet. Oplysningerne skal stilles til rå-

dighed tidligt i miljøkonsekvensvurderingen, og senest så snart oplysnin-

gerne med rimelighed kan gives, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 1.

Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, at ved projekter, hvor der med-

deles tilladelse ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrap-

porten og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at

give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte be-

mærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedan-

mark fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til mil-

jøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i

processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Ifølge jernbanelovens § 38 a, stk. 3, kan projekter, hvor der meddeles tilla-

delse ved anlægslov, fritages fra høring af offentligheden efter § 38 h, stk.

6. En forudsætning for fritagelsen er, at formålet med jernbanelovens kapitel

6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Dette indebærer, at den nationale lovgivnings-

procedure skal opfylde målene med kapitel 6 a og herunder VVM-direkti-

vet. Baggrunden for fritagelsen for høring af offentligheden er, at målene

med hensyn til offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen, jf. bl.a.

betragtning nr. 24 til VVM-direktivets ændring i 2014.

Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentligheden i jernba-

nelovens § 38 h, stk. 6. Bestemmelsens indhold om høring af berørte myn-

digheder, jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, om at bestemte oplysninger

skal stilles til rådighed, og § 38 i om høring af andre stater ved projekter

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

med grænseoverskridende indvirkninger på miljøet, finder således fortsat

anvendelse.

Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages fra kravet om

høring af offentligheden, gennemføres der almindeligvis høringer af offent-

ligheden ved sådanne projekter, som svarer til de høringer, som Trafiksty-

relsen gennemfører ved projekter, hvor der skal meddeles administrativ til-

ladelse. Der gennemføres derfor almindeligvis to høringer af offentligheden

ved anlægslovsprojekter, dvs. en høring over selve miljøkonsekvensrappor-

ten (mindst otte uger) og efterfølgende en høring over forslaget til anlægs-

loven, hvor dele af miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk fire

uger), jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 84 som fremsat, side 47 og 61.

Hvis der opstår behov for at ændre eller udvide et statsligt jernbaneprojekt,

som er tilladt ved anlægslov, vil ændringen eller udvidelsen som udgangs-

punkt kræve en administrativ tilladelse i overensstemmelse med reglerne

herom i jernbanelovens kapitel 6 a.

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Anlægsprojektet med ombygning på og omkring Aarhus H, jf. lovforslagets

§ 1, er omfattet af reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a, da der er tale om et

statsligt jernbaneprojekt omfattet af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3, og da

projektet er oplistet i jernbanelovens bilag 1 og/eller 2.

I perioden 2015-2017 har Banedanmark udarbejdet miljøkonsekvensrappor-

ter for elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen mellem Fre-

dericia – Aarhus – Aalborg (Lindholm) og en miljøkonsekvensrapport for

ombygningen af Aarhus H. På baggrund af beslutningen om at samordne

delprojekterne i området på og omkring Aarhus H, er der i 2021 udarbejdet

en supplerende miljøkonsekvensrapport af det samlede projekt. Projektets

indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrappor-

terne, og rapporterne er således udarbejdet i overensstemmelse med reglerne

herom i jernbanelovens § 38 g. En sammenfatning af de i miljøkonsekvens-

rapporterne vurderede påvirkninger på miljøet fremgår af afsnit 8 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Som led i miljøkonsekvensvurderingen af det samlede projekt, har Banedan-

mark gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over miljø-

konsekvensrapporterne, som opfylder kravene i jernbanelovens § 38 h. Of-

fentligheden er inddraget, selvom der i jernbanelovens § 38 a, stk. 3, er

hjemmel til at fritage projekter, der vedtages ved anlægslov, for reglerne om

offentlig høring i § 38 h, stk. 6.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Projektet er således miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne ved-

tages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med jernbanelovens

regler herom. Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges

transportministeren til at gennemføre projektet i overensstemmelse med an-

lægsloven. Anlægsloven udgør således miljøtilladelsen til projektet, jf. jern-

banelovens § 38 a, stk. 3, 1. pkt.

Projektet vil herefter kunne gennemføres på grundlag af den vedtagne an-

lægslov, idet loven fraviger en række af de bestemmelser i den almindelige

plan- og miljølovgivning m.v., som indeholder umiddelbart gældende for-

bud mod ændringer i tilstanden eller etablering af varige fysiske anlæg, eller

stiller krav om forudgående tilladelse, dispensation eller godkendelse m.v.,

før sådanne anlæg kan etableres, jf. lovforslagets § 3.

Projektets virkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvens-

rapporterne. Projektet skal gennemføres inden for rammerne af disse vurde-

ringer af projektets indvirkninger på miljøet. Det påhviler således anlægs-

myndigheden at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden

for rammerne af de udførte vurderinger i miljøkonsekvensrapporterne, jf.

også herved den foreslåede § 2 i lovforslaget.

Ombygningen af Aarhus H og den omkringliggende jernbane er et anlægs-

projekt af betydelig størrelse og kompleksitet. Uanset den omfattende og

grundige projektering af projektet, som er udført forud for Folketingets be-

handling af lovforslaget, kan det formentlig ikke undgås, at der efter anlægs-

lovens vedtagelse kan opstå behov for at foretage visse ændringer eller ud-

videlser af anlægsprojektet. Det kan i anlægsfasen blive nødvendigt at gen-

nemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet f.eks. som følge af

tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andre forhold, som ikke

kunne forudses ved projekteringen af anlægsprojektet.

Lovforslagets § 5, stk. 1 fastsætter de overordnede rammer for den miljø-

mæssige behandling af eventuelle projektændringer m.v. Det følger af be-

stemmelsen, at ændringer eller udvidelser skal behandles efter reglerne om

ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede pro-

jekter i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf.

Hvis de pågældende ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet ligger

uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger i miljøkonsekvensrap-

porterne, der ligger til grund for vedtagelsen af lovforslaget, vil de som ud-

gangspunkt skulle miljøkonsekvensvurderes og administrativt tillades i

overensstemmelse med jernbanelovens kapitel 6 a.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

3.4. Ekspropriation m.v.

3.4.1. Gældende ret

Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen

kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afstå-

else kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Jernbanelovens kapitel 6 indeholder regler om ekspropriation og anlæg af

baner. I overensstemmelse med kravet ifølge grundlovens § 73 er der i jern-

banelovens § 30 lovhjemmel til ekspropriation til jernbaneanlæg efter en

række nærmere fastsatte formål. Særligt i forhold til elektrificeringsprojek-

ter, indeholder elektrificeringslovens § 13 lovhjemmel til ved ekspropriation

at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennem-

førelsen af elektrificeringen.

Ifølge jernbanelovens § 30, stk. 1, kan transportministeren til statslige an-

læg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte, at anlægs-

myndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i § 30,

stk. 2. Disse formål omfatter bl.a. udvidelse af eksisterende jernbaneanlæg,

jf. § 30, stk. 2, nr. 2, og foranstaltninger af hensyn til udnyttelse m.v. af

eksisterende jernbaneanlæg, herunder f.eks. ved etablering af kørestrøms-

anlæg, jf. § 30, stk. 2, nr. 6.

Der kan i henhold til jernbanelovens § 30, stk. 3, endvidere pålægges ejen-

domme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsind-

skrænkninger.

Ekspropriation efter jernbanelovens § 30, stk. 1-3, sker efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jern-

banelovens § 30, stk. 4.

Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. an-

vendelse, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.

For så vidt angår projekter med elektrificering af statslige jernbanestræknin-

ger er transportministeren ifølge § 13, stk. 1, i lov nr. 609 af 12. juni 2013

om elektrificering af jernbanen som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016

og lov nr. 1730 af 27. december 2016 (elektrificeringsloven) bemyndiget til

ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nød-

vendige for gennemførelsen af elektrificeringen af jernbanestrækninger

nævnt i lovens § 1.

Transportministeren kan ifølge elektrificeringslovens § 13, stk. 2, ved ek-

spropriation pålægge ejendomme langs jernbanestrækninger, jf. lovens § 1,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

servitut om eldrift eller andre servitutter med deraf følgende rådighedsind-

skrænkninger, der er nødvendige for elektrificeringen af anlæg nævnt i lo-

vens § 1.

Ekspropriation efter elektrificeringslovens § 13 sker efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. elektrifi-

ceringslovens § 13, stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 51, stk. 1 og 2, (i dag § 103,

stk. 1 og 2) i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, jf. elektrifice-

ringslovens § 13, stk. 4.

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3.4.2.1 Ekspropriationer i anlægsprojektet

Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet er der i mindre omfang brug

for permanente arealer, primært som følge af sporjusteringer i forbindelse

med hastighedsopgradering.

Foruden de permanente arealafståelser vil der også være tale om, at der mid-

lertidigt skal afstås arealer til arbejdspladser fra ejendomme, der grænser op

til anlægsprojektet. Det er i projektet prioriteret at etablere arbejdspladserne

på Banedanmarks egne matrikler, bl.a. for at begrænse behovet for midler-

tidige ekspropriationer så vidt muligt. Arealerne, der eksproprieres midler-

tidigt, skal typisk afstås i 1-2 år, mens anlægsprojektet gennemføres. Heref-

ter går arealerne tilbage til ejeren til almindelig anvendelse.

Ud over det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arbejdsare-

aler til broarbejdspladser, oplagspladser, interimsveje m.v.

Gennemførelse af anlægsprojektet forventes kun at nødvendiggøre perma-

nent ekspropriation af arealer i mindre omfang, og der forventes ikke at være

behov for totalekspropriation af ejendomme. I alt forventes projektet at med-

føre, at der skal erhverves ca. 26 m

permanent og ca. 29.547 m

midlertidigt

areal. Det endelige antal m

og antal ejendomme, som berøres, fastlægges

først i forbindelse med den endelige detailprojektering af projektet.

Anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1, består af en række delprojekter,

jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, der samordnes og udføres samtidig, som

et samlet projekt. De midlertidige og permanente ekspropriationer, som er

nødvendige for anlægsprojektet, foretages i henhold til jernbanelovens § 30,

stk. 1, for så vidt angår anlægsaktiviteter, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

6, og i henhold til elektrificeringslovens § 13, stk. 1, for så vidt angår elek-

trificering af jernbanen, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 7.

I det omfang det er nødvendigt at ekspropriere til formål efter både jernba-

nelovens § 30, stk. 2, og elektrificeringslovens § 13, stk. 1, forventes ek-

spropriationen at blive gennemført efter reglerne i både jernbaneloven og

elektrificeringsloven. Dette må f.eks. forventes at være nødvendigt i forbin-

delse med de midlertidige ekspropriationer til hovedparten af projektets ar-

bejdspladser, idet projektets karakter – hvor de forskellige delprojekter, der

er samordnet og udføres samtidig – indebærer et behov for, at arbejdsplad-

serne kan tilgås og anvendes af anlægsprojektet som helhed, således at ar-

bejdspladserne ikke er øremærket til enkelte delprojekter, f.eks. elektrifice-

ring af jernbanen.

Langs med den eksisterende jernbane vil alle jernbanens nabogrunde blive

pålagt en eldriftsservitut, jf. afsnit 3.4.2.2.

Der kan endvidere ske fremrykket ekspropriation, pålægges byggelinjer, ud-

føres forundersøgelser m.v. i overensstemmelse med de øvrige regler i jern-

banelovens kapitel 6.

Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente

anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles efter gældende regler og

praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ek-

spropriationsprocesloven.

3.4.2.2. Eldriftsservitut

Som en del af anlægsprojektet pålægges jernbanens naboejendomme servi-

tut om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.

Eldriftsservitutten pålægges ved ekspropriation i medfør af elektrificerings-

lovens § 13, stk. 2. Eldriftsservitutten vil således være identisk med den, der

pålægges langs den øvrige strækning mellem Fredericia – Aarhus – Aal-

borg, som led i elektrificeringen af jernbanestrækningen.

Servitutten indebærer af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger på de

ejendomme, der støder op til jernbanen, med hensyn til beplantning og be-

byggelse m.v., herunder bygninger, flagstænger og hegn. Det kan blive på-

lagt ejeren at bringe en servitutstridig tilstand til ophør og at fælde træer,

som vurderes at kunne vælte ind på jernbanearealet.

3.5. Forholdet til anden lovgivning

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Plan-, natur- og miljølovgivning

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest

forudsætte godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur-

og miljølovgivningen m.v.

Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gæl-

dende ret foreskriver krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation,

hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er

nødvendige for at realisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer

af tilstanden på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og gen-

nemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøet samt natur- og dyre-

liv.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning,

der finder anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensatio-

ner, der er nødvendige for projektets gennemførelse. I det omfang der med

lovforslaget foreslås fravigelser af plan-, natur- eller miljølovgivningen, er

gældende ret dog beskrevet.

Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli

2020 (herefter planloven), vil etableringen af et anlægsprojekt beliggende i

landzone kræve en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Herud-

over vil der for visse projekters vedkommende skulle ske ændringer i kom-

mune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalpla-

ner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksiste-

rende planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning. Det følger

bl.a. af disse bestemmelser, at større udstykninger eller større bygge- eller

anlægsarbejder forudsætter lokalplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 2.

Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres

væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i muse-

umsloven omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med

den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om be-

varing af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver i kapitel 8

og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyt-

tede diger og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndig-

heden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal

standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter

skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kom-

petencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-

loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).

Ifølge § 19, stk. 1, jf. stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1218 af 25. november 2019 (herefter miljøbeskyttelsesloven) skal der

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

indhentes tilladelse hos kommunalbestyrelsen, hvis stoffer, produkter og

materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves i

jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Til-

ladelser efter § 19 kan ændres eller tilbagekaldes af hensyn til faren for for-

urening af vandforsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spildevands-

afledning i overensstemmelse med en spildevandsplan eller miljøbeskyttel-

sen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1. Under de samme betin-

gelser kan kommunalbestyrelsen bestemme, at forhold, som med eller uden

tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre, jf.

lovens § 20, stk. 2, jf. stk. 3.

Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, indebærer, at stoffer, der kan forurene

vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer

ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan

dog efter miljøbeskyttelseslovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand til-

føres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen og miljøministeren

kan efter reglerne i loven meddele tilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §

27, stk. 2 og 3. Miljøbeskyttelseslovens § 28 regulerer tilladelsen til, at spil-

devand tilføres vandløb, søer eller havet. I medfør af § 27, stk. 2, må stoffer,

jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, ikke uden kommunal-

bestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, at virksomheder, anlæg

eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksom-

hed), ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse

heraf.

Det følger af lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.

marts 2017 (herefter jordforureningsloven), § 8, stk. 2, at hvis det kortlagte

areal er fastlagt af regionsrådet som indsatsområde, jf. § 6, stk. 1, eller hvis

det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal

ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse før påbegyndel-

sen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.

Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1986 af 27. oktober 2021, indeholder en række bestemmelser om beskyttelse

af visse naturtyper og om beskyttelseslinjer.

I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række forbud mod til-

standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. sø- og åbeskyttelseslinjen

(naturbeskyttelseslovens § 16) og skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens

§ 17). Herudover er der forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende na-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

turtyper: naturlige søer, vandløb udpeget som beskyttede, heder, moser, fer-

ske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemfø-

relsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer

eller naturtyper vil forudsætte dispensation fra kommunalbestyrelsen, jf. na-

turbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.

3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning.

Det foreslås, at anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i en-

keltheder ved lov, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven skal udgøre det

fornødne retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan gennemføre de fysi-

ske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-

tet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at anlægsmyndig-

heden kan gennemføre de fysiske indgreb, som er nødvendige for at reali-

sere anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med

anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljømæs-

sige vurderinger.

De indgreb, som anlægsmyndigheden bemyndiges til at foretage med hjem-

mel i anlægsloven, kan efter de almindelige regler i plan- og miljølovgiv-

ningen m.v. kræve en forudgående tilladelse eller dispensation eller inde-

holde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af projektet. Hensig-

ten er imidlertid – i overensstemmelse med, hvad der normalt er praksis ved

anlægslove – at indgrebene skal kunne foretages uden forudgående tilla-

delse eller dispensation og uden hensyn til forbud og begrænsninger. Ind-

grebene vil skulle ske inden for rammerne af de bagvedliggende EU-direk-

tiver og forordninger, herunder vandrammedirektivet samt habitatdirektivet

og fugledirektivet.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige

grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 3, at en

række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i miljøbeskyttelsesloven,

jordforureningsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og museumsloven

fraviges med anlægsloven.

Fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægningsmæssige,

kulturhistoriske og miljømæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågæl-

dende bestemmelser, ikke varetages i projektet. De nævnte hensyn varetages

i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i anlægsloven. Anlægsprojek-

tet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overensstem-

melse med bemærkningerne i dette lovforslag samt inden for rammerne af

vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som

loven indebærer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser

af projektet, der er samlet i de udførte miljøkonsekvensvurderinger. Der

henvises også til lovforslagets afsnit 8.

Der er ikke i miljøkonsekvensvurderingerne konstateret væsentlig påvirk-

ning af Natura 2000-områder i forbindelse med projektet. Der er ligeledes i

forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne ikke konstateret påvirkning

af dels den rødlistede bilag IV art damflagermus, dels bilag IV arten odder,

hvilket er nærmere beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger.

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger og de forudsatte

afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførslen af projektet

kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter

habitatdirektivet), lov om naturbeskyttelse § 29 a, herunder bekendtgørelse

nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje

af tilskadekommet vildt, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse

nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører arts-

beskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12 og Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

(vandrammedirektivet) er i dansk ret blandt andet implementeret i lov om

vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med til-

hørende bekendtgørelser. Ifølge loven skal miljøministeren blandt andet op-

stille miljømål, iværksætte indsatsprogrammer og overvågning og vedtage

vandområdeplaner med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god

tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster i overens-

stemmelse med vandrammedirektivet, medmindre direktivets undtagelses-

bestemmelser kan finde anvendelse.

Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de fire vandområdedistrikter

i Danmark er fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål

for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammer

for vandområdedistrikterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april

2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgø-

relsen). Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at myndighederne ikke

må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldelse

af fastsatte miljømål.

Det er i anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter vurderet, at projektet

ikke vil medføre hverken midlertidig eller varig forringelse af tilstanden i

målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre

opfyldelsen af de konkret fastsatte mål for vandforekomsterne. Dette afkla-

res og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. I

forbindelse med detailprojekteringen vil anlægsmyndigheden således ud-

føre supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere over for til-

synsmyndigheden, at anlægsprojektet bliver gennemført i overensstem-

melse med vandrammedirektivet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets af-

snit 8, særligt afsnit 8.8. og 8.12, og til afsnit 9.3.

Anlægsmyndigheden har som nævnt ved gennemførelsen af anlægsprojek-

tet ansvaret for at sikre, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med

anlægsloven og de rammer for projektet, der fremgår af vurderingen af de

miljømæssige konsekvenser. Transportministeren fører tilsyn hermed, jf.

lovforslagets § 11.

Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. gælder fortsat for anlægs-

projektet i det omfang, disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fra-

veget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det forhold, at den al-

mindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægspro-

jektet, betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilla-

delser og godkendelser over for anlægsmyndigheden og anlægsmyndighe-

dens entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompe-

tencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget

i forslaget til § 3, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud,

forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gæl-

dende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Så-

danne afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og

fremdrift.

Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages

til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle til-

fælde have eller kunne tillægges opsættende virkning for anlægsprojektet.

Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for an-

lægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig

myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lovbe-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

kendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 byggeloven, naturbeskyttelses-

loven, lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb med und-

tagelse af kapitel 13, lov om vandforsyning m.v., miljøbeskyttelsesloven,

lov om forurenet jord og lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger

og bymiljøer samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed.

Samtidig gives der mulighed for, at anlægsmyndigheden kan indbringe

kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende

anlægsprojektet for transportministeren, hvis anlægsmyndigheden er uenig

i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 4, stk. 2. Transportministeren vil –

som øverste ansvarlig for jernbaneprojektet – have en konkret viden om

rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne ind-

drages ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af

samme grund, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbe-

styrelsens beføjelser efter de i § 4, stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører

anlægsprojektet, jf. forslaget til § 4, stk. 3.

Der foreslås i § 4, stk. 4, tillige en bestemmelse om, at transportministerens

afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med

retlig interesse har mulighed for at rejse en sag ved domstolene.

Bestemmelserne i § 4 vedrører alene afgørelser, som skal træffes i forhold

til arbejder m.v. til brug for gennemførelse af selve anlægsprojektet. Når

anlægsprojektet er gennemført og afsluttet, finder bestemmelserne ikke an-

vendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgø-

relser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlæggene.

Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reg-

lerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøg-

ning skal indeholde, og de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende

arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne.

Med lovforslaget afskæres klageadgange for borgerne i forhold til myndig-

hedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lovforsla-

gets § 4, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen. Der

er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog

med en frist på seks måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er lige-

ledes også den almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets

Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende virkning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

3.5.3. Regulering af forurening og gener fra byggeriet

Ved større infrastrukturprojekter kan det ofte være nødvendigt at fravige den

almindelige miljøregulering i større eller mindre omfang for at kunne reali-

sere projektet. Forholdene er i praksis håndteret forskelligt i de konkrete

projekter, alt afhængigt af projektets karakter. Der kan f.eks. henvises til

anlægsloven vedrørende en ny jernbane mellem København og Ringsted,

hvor der er tilvejebragt hjemmel til at fravige forbud eller påbud meddelt af

kommunerne efter miljøbeskyttelsesloven med henblik på at undgå forsin-

kelse og fordyrelse af anlægsarbejdet, jf. § 3 i lov nr. 527 af 26. maj 2010.

Der kan også henvises til projektet med udbygning af Cityringen, hvor der i

lov nr. 552 om en Cityring bl.a. i §§ 14 a og 14 b er tilvejebragt hjemmel til,

at transportministeren på den ene side kan fastsætte regler om forurening og

gener fra anlægget af Cityringen og på den anden side samtidig skal fast-

sætte regler om kompensation til de beboere, der udsættes for forurening og

gener, som følge af de regler transportministeren udsteder.

Gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 kan give anledning til foru-

rening og gener, herunder ulemper, for naboer til projektet i form af støj og

vibrationer m.v. Sådanne aktiviteter er som udgangspunkt undergivet kom-

munernes tilsyn og kompetence efter miljøbeskyttelsesloven og regler ud-

stedt i medfør heraf. Det er fortsat udgangspunktet, at miljøbeskyttelseslo-

ven skal finde anvendelse på anlægsprojektet.

Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt således, at projektet

ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener, og det er bl.a. for-

søgt at sikre, at projektets mest støjende aktiviteter gennemføres i dagti-

merne. I forbindelse med anlægsaktiviteternes udførelse vil det dog næppe

kunne undgås, at der i perioder vil blive påført omgivelserne eksempelvis

støj, der vil kunne opleves som generende, idet det bl.a. vil være nødvendigt

at gennemføre visse støjende aktiviteter i nattetimerne.

Erfaringen fra andre store anlægsprojekter viser, at den miljøretlige regule-

ring, herunder reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgø-

relser vedr. støj, kan indebære risiko for store forsinkelser for anlægsprojek-

tets færdiggørelse med store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. I

givet fald kan der vise sig et behov for at håndtere problemerne på anden vis

end forudsat ved den almindelige miljøretlige regulering. Såfremt anlægs-

projektet nævnt i § 1 bliver forsinket, vil det for det første indebære en risiko

for, at der opstår væsentlige fordyrelser i det konkrete projekt. For det andet

vil en forsinkelse af projektet, særligt i forhold til elektrificeringen, inde-

bære, at det ikke bliver muligt at ibrugtage DSB’s Fremtidens Tog på hele

strækningen fra Fredericia til Aalborg ultimo 2026 som forudsat i gældende

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

trafikale planer, hvilket vil påvirke afviklingen af landsdelstrafikken og

have betydelige negative samfundsøkonomiske og trafikale konsekvenser.

Det skal derfor sikres, at anlægsprojektet kan gennemføres på en måde, hvor

støj og andre gener begrænses mest muligt, og hvor naboerne til byggeriet

samtidig har mulighed for passende kompenserende foranstaltninger, f.eks.

i form af støjisolering eller mulighed for at søge væk fra generne og den

potentielt sundhedsfarlige belastning, der ligger heri.

Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre et anlægsprojekt af denne stør-

relse og karakter, hvor anlægsarbejderne skal gennemføres i et bynært om-

råde og tæt på boligområder, uden at påføre naboer til byggeriet gener, og

det kan derfor vise sig vigtigt at kunne skabe sikre retlige rammer for naboer

til byggeriet, så de har kendskab til – og kan træffe dispositioner i overens-

stemmelse med – hvordan de er stillet i forhold til støjniveau og andre gener,

forurening, erstatninger, genhusningsmuligheder mv.

Lovforslagets § 6 indebærer, at transportministeren får mulighed for efter

en konkret vurdering at fastsætte regler om den forurening og de gener, som

måtte opstå som følge af arbejder forbundet med gennemførelse af anlægs-

projektet. I sådanne tilfælde finder miljøbeskyttelseslovens regler og regler

udstedt i medfør heraf samt eventuelle afgørelser truffet efter disse ikke an-

vendelse på anlægsprojektet. Transportministeren vil i de tilfælde, hvor

hjemlen udnyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af anlægsloven. Der

vil blive ydet kompensation, jf. lovforslagets § 7 i de tilfælde, hvor hjemlen

udnyttes, og anlægsaktiviteter under hensyntagen til anlægsprojektets øko-

nomi og fremdrift skal udføres og samtidig indebærer, at de naboretlige tå-

legrænser, uagtet afværgeforanstaltninger overskrides i væsentlig grad.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 42, eller regler udstedt i medfør af miljøbe-

skyttelsesloven, har kommunale myndigheder generelt adgang til, efter en

konkret vurdering, bl.a. at vedtage et påbud om, at forurening, herunder støj

eller støv, fra anlægsarbejder skal nedbringes. Med transportministerens ud-

stedelse af regler efter forslaget til § 6, stk. 1, vil det være muligt at ændre

den regulering af forureningen og generne fra anlægsprojektet, der måtte

blive fastsat på denne måde, jf. § 6, stk. 2.

Transportministerens adgang efter § 6 til at regulere den maksimalt tilladte

forurening og gener fra anlægsprojektet tænkes udmøntet i grænseværdier,

men således at reglerne er specifikt rettet mod anlægsprojektet. Grænsevær-

dierne i de regler, der kan udstedes af transportministeren, vil i udgangs-

punkt blive udtrykt ud fra den metodik, der følger af de almindelige regler,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

herunder i forhold til støj bl.a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, »Be-

regning af ekstern støj fra virksomheder«. Grænseværdierne for anlægspro-

jektet vil således så vidt muligt basere sig på kendte vejledende maksimale

grænseværdier fra bl.a. Miljøstyrelsen, men bestemmelsen åbner op for, at

der kan gives adgang til fravigelser, f.eks. således at der i forhold til støj kan

arbejdes med udvidet arbejdstid.

Hvor en evt. lokal forskrift eller et påbud eksempelvis kan medføre en væ-

sentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, gør den foreslåede

bestemmelse det muligt, at anlægsarbejdet ved transportministerens afgø-

relse eller regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale

interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelseslo-

ven eller regler udstedt i medfør heraf. Dette kan indebære, at principperne

i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og den dertil knyt-

tede retspraksis ved transportministerens udnyttelse af hjemlen i lovforsla-

gets § 6 fraviges eller tillægges mindre vægt til fordel for disse hensyn.

Transportministeren hører i relevant omfang Sundhedsstyrelsen og miljømi-

nisteren samt offentligheden, inden der udstedes regler efter den foreslåede

bestemmelse.

Den forurening og de gener, der åbnes op for fra anlægsprojektet, skal ligge

inden for det, der er vurderet i eksisterende miljøvurderinger af anlægspro-

jektet, jf. § 2, medmindre der efter lovforslagets § 5, stk. 1, tillades en pro-

jektændring, jf. reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i med-

før heraf.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, indebærer, at i det omfang transportministeren

udsteder regler efter § 6, stk. 1, overgår anlægsprojektets byggepladser, her-

under anlægsarbejder i og langs jernbanesporet, ved broer m.v., til at være

reguleret af disse regler. Miljøbeskyttelsesloven og regler samt afgørelser,

dvs. påbud, forbud og dispensationer, udstedt i medfør heraf finder således

ikke længere anvendelse på de omfattede forureninger og gener fra de dele

af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt af transportministeren.

De udstedte regler skal overholdes af anlægsmyndigheden og anlægsmyn-

dighedens entreprenører. Der vil blive fastsat regler om, at entreprenørerne

for egen regning skal gennemføre egenkontrol i form af målinger, beregnin-

ger mv., eller lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkredite-

rede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier samt indberette

sådanne målinger mv. til tilsynsmyndigheden, forventeligt Aarhus Kom-

mune, eventuelt efter regler i miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i

medfør af miljøbeskyttelsesloven.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilsyn, håndhævelse og straf, og det

er hensigten, at tilsyn og håndhævelse i form af påbud og forbud som nor-

malt skal foretages af kommunen – evt. efter reglerne i eller udvalgte regler

fra – miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

3.5.3.1. Kompensation i forbindelse med r egulering af forurening

og gener fra byggeriet

Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de

udsættes for gener og ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i

den almindelige samfundsudvikling (den naboretlige tålegrænse). Lov-

forslaget lægger op til, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsord-

ning til beboere, som udsættes for gener, der er større, end hvad miljøbe-

skyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader. Koloni-

haver vil ikke være omfattet af retten til kompensation, idet formålet med

kolonihaver ikke er egentlig beboelse, men derimod at sikre muligheden for

rekreation og beskæftigelse i fritiden, jf. kolonihavelovens § 1.

Kompensationsordningen vil være et tilbud til naboerne. Transportministe-

ren kan omvendt fastsætte i reglerne, at kompensation efter lovforslagets

regler kun kan modtages, hvis beboeren frivilligt går med til at opsige even-

tuelle eksisterende aftaler. De fastsatte regler efter § 6 påvirker i øvrigt ikke

anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler for forhold, der ikke

er omfattet af de fastsatte regler.

I praksis vil en kompensationsordning skulle administreres sådan, at anlægs-

myndigheden vil skulle orientere de relevante naboer om miljøreglerne fast-

sat i medfør af den foreslåede § 6 og om den tilknyttede kompensationsord-

ning efter § 7. Kredsen af beboere, der vil være berettiget til kompensation

forventes fastlagt på baggrund af støjudbredelseskort for den pågældende

byggeplads, der vil blive udarbejdet af eksterne sagkyndige. Der foretages

endvidere i relevant omfang offentlig annoncering af kompensationsordnin-

gen på hjemmesider e.l. Orientering til dem, der vurderes at være berettiget

til kompensation, sker ved individuelle henvendelser. Det er anlægsmyndig-

heden, der fremsender de konkrete tilbud om kompensation til beboeren ef-

ter nærmere regler. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der

har folkeregister-adresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller ge-

ner, samtidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen. Der kan navnlig

være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse i § 6 udnyttes på

en måde, der giver entreprenørerne i projektet adgang til forurenende eller

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten. Kom-

pensation udbetales enten for natarbejde eller aftenarbejde og skal altså ikke

sammenlægges. Der ydes ikke kompensation for forurening og gener om

dagen. Hvis en beboer modtager kompensation for natarbejde, dækker kom-

pensationen således også generne ved aftenarbejde.

Kompensation vil blive fastsat ud fra støjen, men forudsættes at dække

samtlige gener forbundet med anlægsarbejderne i den periode, som kom-

pensationen vedrører, herunder gener i form af støj, lastbilkørsel og trafik i

øvrigt, støv, lys, vibrationer, muddersprøjt, manglende ventilation mv. Ska-

der på bygninger mv. er dog ikke omfattet.

Derudover vil der blive fastsat regler om afgivelse af oplysninger, herunder

med henblik på udbetaling. Det er tanken, at kompensationen udbetales på

baggrund af tilbuddet, hvis det er udtrykkeligt eller stiltiende accepteret af

beboeren. Der er ikke tale om en bindende aftale, idet det fortsat er trans-

portministerens regler fastsat efter den foreslåede § 7, der er grundlaget for

den kompensation, som beboeren er berettiget til.

Udbetalingen af kompensation sker med lige stor del til hver beboer i en

husstand. Kompensationen vil som udgangspunkt skulle udbetales til bebo-

erens NemKonto. Kompensationen udbetales normalt i den måned, kom-

pensationen vedrører. Der kan dog ske en højere forudbetaling, f.eks. ved

den første udbetaling. Der kan blive fastsat regler om, at beboerne skal ori-

entere anlægsmyndigheden, hvis boligen fraflyttes.

Hvis beboeren meddeler anlægsmyndigheden, at beboeren ikke kan accep-

tere det fremsendte tilbud om kompensation, eller hvis der opstår uenighe-

der om en kompensationsaftale, skal anlægsmyndigheden oversende sagen

til behandling i Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer

i Jylland. Ekspropriationskommissionen træffer herefter afgørelse i sagen

efter reglerne i ekspropriationsprocesloven med de lempelser, der følger af

denne lov.

Selvom en sag oversendes til Ekspropriationskommissionen, er det hensig-

ten, at anlægsmyndigheden fortsat udbetaler kompensation i overensstem-

melse med tilbuddet eller aftalen, indtil kommissionens afgørelse foreligger.

Ekspropriationskommissionen skal behandle sagen efter denne lov og de

regler om kompensation, som transportministeren kan udstede efter den fo-

reslåede § 7, stk. 1 og 2. Ekspropriationskommissionen er ikke bundet af

tilbuddet til naboerne eller en indgået aftale og foretager en bedømmelse ud

fra de faktiske omstændigheder og reglerne udstedt af transportministeren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan fastsætte regler om be-

boeres adgang til genhusning på anlægsmyndighedens regning. Genhusning

vil som udgangspunkt kunne komme på tale for beboere, der er særlig udsat,

eller beboere med særlige personlige forhold, herunder dokumenterede hel-

bredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold.

Fremgangsmåden ved genhusning forventes overordnet set at være sådan,

at beboeren retter henvendelse til anlægsmyndigheden med et forslag til en

passende erstatningsbolig, som beboeren selv har fundet. Boligen skal være

sammenlignelig med den hidtidige bolig i størrelse, beliggenhed og pris.

Udgifterne til en erstatningsbolig må ikke overstige den kompensation, som

beboeren ville være berettiget til i egen bolig. Transportministeren kan fast-

sætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en erstat-

ningsbolig, hvis beboeren ikke selv kan finde en egnet erstatningsbolig.

Hvis anlægsmyndigheden kan acceptere beboerens forslag til erstatningsbo-

lig, indgås en genhusnings aftale. Hvis ikke det er muligt at opnå enighed

mellem beboeren og anlægsmyndigheden, og beboeren ønsker at fastholde

sit eget forslag, skal anlægsmyndigheden indbringe sagen, inklusive beboe-

rens sidste forslag, for Ekspropriationskommissionen, der herefter træffer

afgørelse.

Den foreslåede genhusningsordning vil i det hele træde i stedet for de po-

tentielt tvangsmæssige regler om genhusning efter kondemnering af sund-

heds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum mv. efter byfornyelsesloven,

jf. kapitel 9, og §§ 105 og 107. Forslaget til § 7, stk. 6, indebærer således, at

byfornyelseslovens kapitel 9 ikke finder anvendelse, for så vidt angår støj

fra anlægsprojektet. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke har

pligt til at føre tilsyn med ejendommene på grund af forurening og gener fra

byggeriet, jf. byfornyelseslovens § 75, ligesom kommunalbestyrelsen ikke

kan nedlægge forbud mod beboelse (kondemnering), jf. byfornyelseslovens

§ 76. Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øv-

rigt, og loven finder fortsat anvendelse f.eks. ved brandfare.

Lovforslagets § 7, stk. 2, indebærer endvidere, at transportministeren kan

fastsætte regler om ejeres adgang til at kræve deres bolig overtaget af an-

lægsmyndigheden, i forbindelse med at der op for forurening og gener fra

anlægsprojektet som følge af de regler, der fastsættes efter § 6. Transport-

ministeren kan bl.a. fastsætte regler om, at ejeren af en beboelsesejendom,

herunder en ejer- eller andelslejlighed, der er udsat for en given forurening

eller gene, kan anmode anlægsmyndigheden om at købe boligen til mar-

kedsprisen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Fremgangsmåden vil blive nærmere fastsat i reglerne udstedt af transport-

ministeren efter forslaget til § 7, stk. 2, men det forventes, at der vil blive

taget udgangspunkt i de betingelser, der følger af jernbanelovens § 33 om

fremrykket ekspropriation. Såfremt ejeren opfylder de betingelser, der fast-

sættes efter forslaget til § 7, stk. 2, vil anlægsmyndigheden efter anmodning

fra ejeren indhente en skriftlig vurdering af ejendommens værdi i handel og

vandel (markedspris) fra en uafhængig, statsautoriseret ejendomsmægler og

valuar. Anlægsmyndigheden fremsætter herefter et tilbud om overtagelse af

ejendommen til ejeren bilagt vurderingen. Hvis ejeren ikke kan acceptere

værdiansættelsen, kan vedkommende forlange sagen indbragt for Ekspro-

priationskommissionen. Ønsker ejeren i sidste ende ikke at få overtaget sin

bolig på baggrund af prisfastsættelsen, er ejeren ikke forpligtet hertil.

Der fastsættes nærmere regler om, at overtagelse ikke kan kræves af bebo-

eren, hvis der er indgået aftale eller truffet afgørelse om kompensation eller

genhusning, ligesom overtagelse vil kunne afskære beboeren fra senere at

modtage kompensation eller søge genhusning. Overtagelse forudsætter end-

videre, at anlægsmyndigheden lovligt kan købe den pågældende bolig, hvil-

ket udelukker visse boliger (andelsboliger, almene boliger) afhængigt af de

regler og vedtægter, der gælder for den enkelte bolig. Der indføres ikke ad-

gang til, at anlægsmyndigheden ved ekspropriation får hjemmel til at tilside-

sætte vedtægtsbestemmelser i ejer- og andelsboligforeninger for at opnå

overtagelse. I givet fald må beboeren benytte muligheden for genhusning

eller kompensation. Ved overtagelsen overtager anlægsmyndigheden den

pågældende ejendom til eje og kan gensælge ejendommen på et senere tids-

punkt. Eventuelt tab eller avance ved et senere salg er beboeren uvedkom-

mende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, og bemærkningerne hertil.

3.6. Ledninger

3.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om

gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herun-

der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der

iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan va-

retage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved

aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til

ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse

efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser

findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige

områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også for ledninger i eller

over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september

2009 (UfR 2009.2978 H – dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprin-

cippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i til-

fælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning

på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste

ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse

af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræ-

der som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrø-

rende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som ”gæster” på

private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprin-

cippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens §

106 (den nugældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder,

der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som

myndigheden kan varetage.

Af retspraksis om gæsteprincippet kan bl.a. endvidere fremhæves, at Høje-

steret i en dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H – dommen om Flint-

holm Station) har udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nugæl-

dende vejlovs § 77), også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder

udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”, uanset hvilke dele

af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H – dommen om

Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i over-

ensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig

hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestem-

melse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprin-

cip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen

skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af

dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere

lovgivning.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gæl-

dende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal

vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt

arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den

mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. For-

målet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at

ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af lednin-

gen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge,

hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk

mest hensigtsmæssige måde.

Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds

arbejder efter vejlovens § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for

rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyn-

digheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.

Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som skal

muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at un-

dersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige

måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejderne vil det være nødven-

digt at omlægge ledninger og kabler. Ledninger og kabler konflikter f.eks.

med projektet på følgende vis:



I krydsende over- eller underførte veje og stier

Krydser enten over (luftledninger) eller under jernbanen

Langs jernbanen, enten i jernbanens tracé eller lige udenfor

For at sikre, at anlægsprojektet i henseende til ledningsomlægninger ikke

stilles ringere, end eksempelvis vejmyndigheden ville være stillet ved et vej-

projekt, indeholder lovforslagets §§ 8-10 regler om udførelse af og betaling

for ledningsarbejder nødvendiggjort af det samlede anlægsprojekts gennem-

førelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger og om be-

handlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8 skabes der i loven klar-

hed over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med lednings-

arbejder, som er nødvendiggjort af anlægsprojektet omfattet af denne an-

lægslov, jf. lovforslagets § 1, uanset om berørte ledningsanlæg ligger i eller

over vejarealer, jernbanearealer eller andre offentlige eller private ejen-

domme, og uanset om det er anlægsprojektet, der gør det nødvendigt at fo-

retage ledningsarbejder. Med bestemmelserne imødegås endvidere en even-

tuel tvivl med hensyn til, om et anlægsarbejde i forbindelse med gennemfø-

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

relsen af det samlede anlægsprojekt skal betragtes som et ”sammensat an-

lægsprojekt” i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om

Flintholm Station, jf. lovforslagets afsnit 3.6.1.

Med lovforslagets § 9 gøres det klart, at anlægsmyndigheden i forbindelse

med gennemførelsen af anlægsprojektet skal tage hensyn til ledninger om-

fattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med lednings-

ejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelæg-

ges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter. Anlægsmyndighe-

den skal således koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a.

ved at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-

protokoller m.v.

Endvidere fastsættes det i lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, hvad der skal gælde,

såfremt der ikke kan opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ejere af

ledninger omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer,

hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. I så fald kan

transportministeren ifølge lovforslagets § 9, stk. 2, i det tilfælde, at bygher-

reopgaven er delegeret til en anden statslig myndighed, påbyde ledningseje-

ren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af

anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennem-

føres inden for de fastlagte tidsrammer.

Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herun-

der lov om en Cityring og lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Det forudsættes, at anlægsmyndigheden forinden har søgt at drøfte det plan-

lagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-

lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og led-

ningsejeren.

Endelig kan transportministeren ifølge lovforslagets § 9, stk. 3, i særlige

tilfælde lade ledningsarbejder omfattet af lovforslagets § 9, stk. 2, udføre for

ledningsejerens regning. Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor

ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist

udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet.

Særlige tilfælde vil således, f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af

færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form

af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsin-

ket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Bestemmelsen svarer, for så vidt

angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlo-

vens § 79, stk. 4.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 10 skabes der klarhed

over, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister

om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 fastsættes,

hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom. Ligeledes fastsættes det, at ved erstatningsfastsættelsen

skal reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom finde tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil.

3.7. Skattefritagelse

3.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret er erstatninger, der udbetales som en løbende ydelse,

skattepligtige for modtageren som almindelig indkomst, uanset hvad den

løbende ydelse tjener som erstatning for. Udbetales erstatningen som et en-

gangsbeløb, afhænger den skattemæssige behandling for modtageren af,

hvilke tab eller hvilken skade erstatningen er kompensation for. Hvis erstat-

ningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skatte-

fri. Ved erhvervelse af en erstatningssum, der dækker et formuetab, er det

afgørende for skattefriheden, at der sker en sumudbetaling, evt. i form af en

ratevis betaling af et beløb, der er fastsat på forhånd.

Hvorvidt anlægsmyndighedens erstatning eller kompensation er skatteplig-

tig eller skattefri for modtageren, afhænger således af en konkret vurdering

af bl.a. vilkår og udbetalingsmåde. Anlægsmyndighedens udbetaling af

kompensation eller erstatning vil efter gældende regler i nogle tilfælde være

skattefri og i andre tilfælde skattepligtig. Erstatning eller kompensation vil

f.eks. som udgangspunkt være skattepligtig, når udbetalingsperioden ikke

på forhånd ligger fast, eller når størrelsen af udbetalingen varierer med støj-

niveauet.

3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Da kompensationen udmåles under forudsætning om skattefrihed, foreslås

der med dette lovforslag indført en regel i ligningsloven om, at kompensa-

tion og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med genhusning

efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, i alle tilfælde

gøres skattefri for modtageren.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s verdensmål i for-

hold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst samt især for så vidt

angår mål 9 om industri, innovation og infrastruktur.

I forhold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst vil projektet

forventeligt have afledte positive konsekvenser for så vidt angår delmål 8.1,

hvorefter den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fastholdes i over-

ensstemmelse med nationale forhold. Anlægsprojektet vil således forvente-

ligt have afledte positive konsekvenser i forhold til dette delmål, idet et kom-

mende udbud af entreprenøropgaver vil bidrage til øget vækst samt skabe

jobs inden for bygge- og anlægsbranchen under projektets anlægsfase. Efter

anlægsprojektet er gennemført vil mobiliteten ved jernbanen blive forbedret

regionalt og nationalt i området omkring Aarhus, hvilket vil give en positiv

effekt for bl.a. pendlere.

I forhold til mål 9 om industri, innovation og infrastruktur kan projektet have

positive konsekvenser for så vidt angår delmål 9.1, hvorefter der skal udvik-

les pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder re-

gionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske

udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en

overkommelig pris.

Særligt vil elektrificeringen bidrage til at udledning af forurening fra diesel-

tog kan erstattes af forbrug af strøm og udledninger fra kraftværker eller

andre energikilder, herunder bæredygtige. Når signalprogrammet er udrullet

og ibrugtaget, vil det desuden være muligt at betjene strækningen med

ERTMS (nyt signalsystem på fjernbanen), hvilket ligeledes vil bidrage til

udviklingen af pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet,

både i forhold til regional- og national togtrafik samt i forhold til grænse-

overskridende togtrafik.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan

Som det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, samt bl.a. lovforslagets

afsnit 3.2. består anlægsprojektet af en række delprojekter, der nu integreres

til ét, samlet projekt for Aarhus H.

Der er på finansloven allerede afsat bevilling til delprojekterne, enten som

en del af Banedanmarks rammebevilling til fornyelse og vedligeholdelse af

jernbanenettet på § 28.63.05., som en del af Banedanmarks nyanlægspro-

jekter på § 28.63.08. eller på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Projektet består samlet af følgende dele:



Større fornyelsesarbejder på Aarhus H.

Hastighedsopgradering af Aarhus H.

Sporsænkning under Bruuns Bro.

Nedlæggelse af Broen L/hastighedsopgradering af Spor 80.

Øvrige arbejder, herunder bl.a. broarbejder.

Perronforlængelser mod vest, inkl. kapacitetsudvidelse.

Perronspor 8/hollandsk kryds.

Udover ovennævnte projektdele, som integreres i det samlede Aarhus H-

projekt, gennemføres også udrulning af nye signaler samt elektrificering.

Disse projekter koordineres som en del af det samlede Aarhus H projekt,

men finansieres på selvstændige bevillinger.

Den bevillingsmæssige håndtering og integration af de oplistede delprojek-

ter til ét samlet projekt vil blive indarbejdet på kommende bevillingslove.

Bevillingen til det samlede projekt vil blive afsat på § 28.63.08. Anlægspro-

jekter på jernbanen og § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.

Der er frem til anlægslovens vedtagelse afholdt udgifter til forberedende ak-

tiviteter på § 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen, herunder

til udarbejdelse af hhv. del 1 og 2 af programfasen for projektet. Udgifterne

til del 2 af programfasen vil efter anlægslovens vedtagelse blive omkonteret

fra § 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen til det nye projekt

på § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen, så udgifterne indgår i den

samlede projektøkonomi.

Det samlede Aarhus H-projekt er et stort og kompliceret projekt, hvortil der

knytter sig en række usikkerheder i det foreliggende anlægsoverslag og den

foreliggende tidsplan. Overslaget er behæftet med usikkerhed, bl.a. som

følge af udførelsesområdets placering og begrænsninger, den samtidige ud-

førelse samt projektets samlede kompleksitet. Projektets detaljerede ud-

formning, mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom ud-

viklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet

er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.

Forud for udarbejdelse af beslutningsgrundlag januar 2021 er der foretaget

ekstern kvalitetssikring af den del af den samlede projektportefølje, der som

enkeltprojekter er underlagt dette krav i henhold til principperne i ny an-

lægsbudgettering. Efterfølgende er projektporteføljen i forbindelse med ud-

arbejdelse af beslutningsgrundlag af januar 2021 som helhed blevet eksternt

kvalitetssikret. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er, at der

ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at projektet kan sendes til

godkendelse i det politiske system.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Anlægsoverslaget for projektet består af et basisoverslag tillagt korrektions-

tillæg (reserve), som skal afdække usikkerheder. Basisoverslaget udgør fy-

sikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og ad-

ministration mv.

Det samlede anlægsoverslag for projektet er 972,8 mio. kr. (2022-pl), jf.

tabellen nedenfor. Der er i anlægsoverslaget indarbejdet korrektionstillæg

for de forskellige projektdele. Korrektionstillæggene er fastsat på baggrund

af en vurdering af, om der overvejende er tale om nyanlægsarbejder (30 pct.

korrektionstillæg) eller fornyelsesarbejder (10 pct. korrektionstillæg).

Anlægsoverslag, mio. kr., 2022-pl (indeks 109,7)

Delprojekt

Fornyelse

Hastighedsopgradering

Sporsænkning under Bruuns Bro

Nedlæggelse af Broen L/Hastighedsopgradering af

spor 80

Øvrige arbejder

Perronforlængelser mod vest, inkl. kapacitetsudvi-

delse

Perronspor 8/hollandsk kryds

I alt

Korrektions-

tillæg

10 pct.

30 pct.

26 pct.

30 pct.

Mio. kr.

237,6

22,1

231,4

125,1

37,4

276,4

42,8

972,8

Anlægsoverslaget indeholder ikke udgifter til Elektrificerings- hhv. Signal-

programmet, da disse arbejder finansieres som selvstændige projekter, jf.

ovenfor.

Anlægsperioden for anlægsprojektet vurderes at være ca. 4 år fra primo

2024 til 2027. Dertil skal lægges tid til projektforberedelse i form af bl.a.

projektering, arkæologiske undersøgelser, udbud af entreprenøropgaver og

ekspropriation af arealer. Efter anlægsperioden kan der forventes forskellige

mindre anlægstekniske færdiggørelsesarbejder. Tidsplanen vil blive ende-

ligt konsolideret i forbindelse med detailprojektering af projektet.

Af nedenstående tabel fremgår det forventede niveau for omkostninger års-

opdelt.

Forventet årsfordeling af anlægsoverslag, mio. kr.

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Korrektionstillægget på 26 pct. skyldes, at delprojektet består af såvel nyanlægs- og for-

nyelsesarbejder.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Basisoverslag

Korrektions-

tillæg

I alt

9,3

0,0

9,3

30,2

0,0

30,2

0,0

30,2

70,6

47,2

117,8

357,9

47,1

405,0

255,9

47,1

303,0

30,2

47,1

77,3

784,3

188,5

972,8

5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at transportministeren får bevillingsmæssig hjem-

mel til at afholde udgifter til anlægsprojektet for i alt ca. 972,8 mio. kr.

(2022-pl), som beskrevet i afsnit 5.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Aarhus Kommune og statslige styrelser vil i relation til projektet skulle be-

handle ansøgninger og anmeldelser fra anlægsmyndigheden med henblik på

at vurdere, om der kan gives tilladelser, godkendelser og dispensationer til

projektet efter regler, som ikke er fraveget med anlægsloven.

Derudover vil der skulle bruges ressourcer på tilsynet med projektet af trans-

portministeren. Det samme vil forventeligt også være tilfældet for Aarhus

Kommune, f.eks. i forbindelse med at føre tilsyn med anlægsmyndighedens

overholdelse af regler, der udstedes efter lovforslagets § 6, stk. 1.

5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Aarhus Kommune vil få en række administrative opgaver i forbindelse med

gennemførelsen af anlægsprojektet i forhold til varetagelse af myndigheds-

behandling mv.

Lovforslaget indebærer dog, at der sker fravigelser af visse regler i den al-

mindelige plan-, natur- og miljølovgivning. Fravigelsen af anden lovgivning

medfører ikke, at de planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæs-

sige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke vareta-

ges i projektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden

efter reglerne i anlægsloven. Det betyder, at anlægsmyndigheden efter an-

lægslovens regler vil varetage visse administrative opgaver, der efter almin-

delige regler ville være placeret ved Aarhus Kommune.

Såfremt transportministeren fastsætter regler efter lovforslagets §§ 6, stk. 1

og 7, stk. 1 og 2, vil lovforslaget desuden medføre, at anlægsmyndigheden

vil skulle administrere den foreslåede kompensationsordning for støjbela-

stede borgere i projektområdet. I så fald vil Aarhus Kommune forventeligt

skulle føre tilsyn med anlægsmyndighedens overholdelse af de regler, der

udstedes i medfør af lovforslagets § 6, stk. 1.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Derudover har lovforslaget ikke implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Når anlægsprojektet er gennemført, vil det være muligt for jernbanevirk-

somheder at betjene Aarhus H med elektrisk togmateriel. Derudover vil ka-

paciteten på Aarhus H være udvidet, så stationen kan afvikle tog af en

længde som Fremtidens Tog samt et øget trafikomfang.

Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægsperioden kan med-

føre gener for erhvervslivet.

Der skal i anlægsperioden gennemføres en række ledningsarbejder nødven-

diggjort af anlægsprojektets gennemførelse. Fordelingen af udgifter til led-

ningsarbejder afhænger af den enkelte lednings retsstilling. Det kan derfor

have økonomiske konsekvenser for ledningsejerne. Dette beror på, om der

er taget stilling til spørgsmålet i eventuelle tilladelser eller aftaler. Såfremt

der ikke er taget stilling til spørgsmålet, er det Transportministeriets vurde-

ring, at ledningsejer vil skulle betale for omlægningen, da det såkaldte gæ-

steprincip vil gælde i det tilfælde.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Anlægsprojektet indebærer behov for arealerhvervelser, eventuelt ved ek-

spropriation. Der vil overvejende være behov for midlertidige arbejdsarealer

m.v. i anlægsfasen og kun i mindre omfang vil det være nødvendigt med

permanente arealerhvervelser til brug for anlægsprojektet. Der vil for de

borgere, der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, være midlerti-

dige administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne

mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved

korrespondance fra anlægsmyndigheden og ekspropriationsmyndighederne.

Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borgerne i forhold til myn-

dighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov-

forslagets § 4, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.

Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendigt af hensyn til

anlægsprojektets fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for vil-

kårene for både projekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vil

som altid kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der fremgår

af lovforslagets § 12, stk. 1, ligesom der forsat vil være mulighed for at klage

til Folketingets Ombudsmand.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der er udarbejdet miljøkonsekvensrapporter for anlægsprojektet. Der hen-

vises til rapporterne: Elektrificering og opgradering Aarhus H. – Lindholm

- VVM-redegørelse del 1: Elektrificering og opgradering Aarhus H samt del

2: Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, VVM-redegø-

relse - Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus samt

Aarhus H – Helhedsløsningen - Supplerende miljøkonsekvensrapport.

Konsekvenserne af de valgte løsninger for anlægsprojektet er sammenfattet

i resume i dette afsnit.

En detaljeret beskrivelse af projektets miljømæssige konsekvenser findes i

det føromtalte materiale, som udgøres af de udarbejdede miljøkonsekvens-

rapporter med tilhørende dokumentation og høringsnotater. Materialet er til-

gængeligt på Banedanmarks hjemmeside.

8.1. Planforhold

Planforhold omfatter projektændringernes påvirkning på kommuneplan-

rammer og lokalplaner.

Langt de fleste påvirkninger på planforholdene er af lille eller kortvarig ka-

rakter og kan betragtes som ubetydelige. Sideflytning af spor 40 i forbin-

delse med hastighedsopgradering af spor 80, kan have en påvirkning i for-

hold til lokalplan 1070, eftersom øget støj og vibrationer fra jernbanen og

evt. el-driftsservitutten kan forhindre udnyttelse af samtlige planlagte byg-

gefelter.

I forbindelse med hastighedsopgradering af spor 80, vil det i detailprojekte-

ringen blive undersøgt, hvorvidt projektet kan gennemføres uden, at det

konflikter med lokalplan 1070.

Projektet vurderes at have en ubetydelig påvirkning på planforhold. Dette

som følge af, at arbejderne i vid udstrækning finder sted på arealer, der er

udlagt til tekniske anlæg i form af jernbane og jernbanerelaterede anlæg.

8.2. Arealforhold og ekspropriation

Arealforhold og ekspropriation omhandler de arealmæssige forhold, som

følge af projektets gennemførelse herunder behovet for midlertidig- og per-

manent ekspropriation.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse er der behov for at inddrage

arealer udenfor banematriklen til arbejdspladser og adgangsveje. Arbejds-

pladserne vil dels være placeret på eksisterende vejarealer og dels på tilstø-

dende naboarealer, som eksproprieres midlertidigt under anlægsfasen. Efter

endt anvendelse vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive reetablerede

og returneret til ejerne. Hertil kommer eksisterende veje og jernbanearealer,

som midlertidigt inddrages som en del af arbejdspladser og arbejdsveje un-

der anlægsfasen, men som ikke indgår i arealopgørelsen.

I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen vil naboejendommene blive

pålagt en servitut om el-drift, og dermed en permanent begrænsning af eje-

rens råderet over deres ejendom. Servitut om el-drift pålægges af sikker-

hedsmæssige hensyn og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og

nærhed af bevoksning, bygninger og lignende i forhold til kørestrømsanlæg.

Servitutten pålægges de ejendomme, der ligger nærmere end 19 m fra spor-

midten.

Ejere af både midlertidigt og permanent eksproprierede arealer vil blive

kompenseret efter gældende regler på området.

8.3. Visuelle forhold og arkitektur

Visuelle forhold og arkitektur omfatter de synlige ændringer på landskab,

byrum og bygninger.

Som led i forberedelserne til elektrificeringen sikres fundamenter til stål-

stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro, og samtidig flyttes en række

cykelparkeringspladser midlertidigt væk fra broen. Ændringerne af broen

vil skabe bedre oversigtsforhold på broen og vil også gøre det lettere at finde

trapperne ned til perronerne. Desuden vil der være et bedre udsyn ud mod

banegraven.

Sporsænkningen af Bruuns Bro giver anledning til ændrede visuelle forhold

på Aarhus H. Ved sporsænkningen skabes der bedre rummelige forhold ved

perronsporene under Bruuns Bro, hvor afstanden mellem perronoverfladen

og undersiden af brodækket øges med over en halv meter, således at dækket

over perronen ikke opleves så lavt som det opleves i dag, når man står på

perronen under Bruuns Bro.

Opsætning af kørestrømsanlægget samt afskærmning af køreledningerne på

Bruuns Bro og på broen ved Frederiks Allé vil være nye, væsentlige ele-

menter i landskabet omkring Aarhus H. Det vurderes dog, at påvirkningen

vil være acceptabel eftersom disse elementer opfattes som integrerede ele-

menter i jernbaneterrænet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Perronerne bliver forlænget i den yderste ende væk fra stationsbygningen.

Sammen med den nye perronbelægning vil det opfattes som en opgradering

af de eksisterende forhold.

De visuelle ændringer ved sporsænkningen vurderes alt i alt at være meget

begrænsede.

Projektet vurderes kun i begrænset omfang at påvirke arkitektur og visuelle

forhold i området omkring Aarhus H.

8.3.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Anlægsarbejderne vil være synlige fra omkringliggende vejarealer, kontorer

og boliger i nærområdet ved Aarhus H. De visuelle påvirkninger vurderes

samlet at være ubetydelige for anlægsfasen, dog vil der skulle tages design-

mæssige hensyn til hegning og afskærmning af arbejdspladser ud til offent-

lige arealer og ved arbejder i Perronhallen. Desuden skal belysning af ar-

bejdspladserne indrettes sådan, at væsentlige lysgener for omgivelserne

undgås.

8.3.2 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet indebære, at de åbne jernbanearealer vil fremstå

som et tydeligt køreteknisk anlæg med signalmaster og køreledninger samt

tilknyttede konstruktioner langs sporene.

8.4. Elektromagnetisme

Elektromagnetisme omhandler den elektromagnetiske påvirkning fra det

magnetfelt, der dannes ved det fremtidige kørestrømsanlæg. Anlægsarbejdet

medfører ingen påvirkning fra elektromagnetisme, da magnetfeltet først fo-

rekommer når kørestrømsanlægget er etableret og sat i drift.

Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra forventet udform-

ning af køreledningsanlægget samt den forventede fremtidige trafikintensi-

tet på jernbanen. Der er ikke nogen boliger som vil være udsat for elektro-

magnetisk påvirkning i området omkring Aarhus H, og der bliver derfor ikke

iværksat nogle afværgeforanstaltninger.

Der udføres detaljerede beregninger af magnetfeltet før projektet gennem-

føres. Hvis beregningerne viser en påvirkning af boliger med et magnetfelt

over 0,4 μT iværksættes der afværgeforanstaltninger, i form af tilbud om

ekspropriation.

8.5. Støj og vibrationer

8.5.1. Påvirkninger i anlægsfasen

8.5.1.1. Støj i anlægsfasen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Støjen fra udvalgte særligt støjende anlægsaktiviteter er beregnet i forskel-

lige delområder af projektområdet. Beregningerne repræsenterer arbejdssi-

tuationer, der giver anledning til maksimal støjpåvirkning i de pågældende

delområder og beskriver omfanget af støjbelastede boliger, hvis arbejderne

udføres i dagperioden, hhv. natperioden. Der er herudover beregnet støjpå-

virkningen fra øvrige støjende aktiviteter, der er relevante for projektets på-

virkning af omgivelserne, hhv. opsætningen af køreledningsophæng (OCL-

arbejder) samt de forberedende arbejder for elektrificeringen.

Området mellem Frederiks Bro og ud til ca. Aarhus Å, hvor jernbanen deles

mod nord og syd, er det område, der har størst støjfølsomhed.

Anlægsstøj som følge af natarbejde er mere belastende end anlægsstøj som

følge af dagsarbejde. Gængse vejledende grænseværdier for anlægsarbejder

er 40 dB for arbejder om natten og 70 dB for arbejder om dagen. De gen-

nemførte beregninger viser, at natarbejde vil resultere i en påvirkning af

mange mennesker. Samme arbejde som gennemføres i dagsperioden vil

kunne gennemføres stort set uden at påvirke nogen mennesker væsentligt.

For hele den del af projektområdets udstrækning, hvor der ifølge afsnit 3.1.1

i de almindelige bemærkninger skal gennemføres bygge- og anlægsarbejder,

skal der udføres ramning af fundamenter til køreledningsmaster, hvilket er

den væsentligste kilde til anlægsstøj i omgivelserne.

Alle funderingsarbejder vil som udgangspunkt foregå i dagtimerne.

Anlægsaktiviteter i forbindelse med opsætning af køreledninger (OCL-ar-

bejderne) vil som udgangspunkt blive udført som natarbejde.

Den støjmæssige påvirkning af omgivelserne ved projektets anlægsarbejder

vurderes at være væsentlig i det omfang arbejderne udføres i natperioden.

Ved arbejde i dagperioden er påvirkningen væsentlig ved de aktuelle boli-

ger, det påvirker, men sammenlignet med omfanget af boliger der berøres i

natperioden, vurderes påvirkningerne i dagperioden alt andet lige at være

mindre.

Resultaterne af de gennemførte støjberegninger er sammenfattet i tabellen

nedenfor. Tabellen viser antallet af støjbelastede boliger inden for de for-

skellige fokusområder. For så vidt angår områderne henvises til kortmateri-

alet vedlagt som bilag 2 til lovforslaget.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Om-

råde

Aktivitet

Varighed dag-

arbejde

Antal

boliger

Lr>70

Dag

Varighed natarbejde

Antal boliger

Lr>40 dB

Nat

Broarbejde: Broen E og Ringgade-

broen

EP-Ramning: sporgruppe

702-709, 800, 405-407

Sporvedligehold spor 40/50

EP-Ramning: spor 20/30

600,

Op til 5 uger*

2-3 nætter

11.500

14 uger

10 uger

Ca. 4 uger*

150

140

Undtagelsesvis

(29.600)

(4.900)

(30.000)

EP-Ramning: spor 40/50

OCL-arbejder: sporgruppe 600,

702-709, 800, 405-407

Broarbejde: Broen L og sporar-

bejde spor 20 / 30

EP-Ramning: spor 20/30

Broarbejde: Broen J, Skanderborg-

vej, Gl. Kongevej

EP-Ramning: spor 40/50

EP-Ramning: spor 80 og 40/80

OCL-arbejder: spor 80 mv.

Arbejdsplads ved havnen: Skærve-

håndtering

Banegraven: vib. spuns, demonte-

ring stål-stibro med cykelparke-

ring, demontering spor

Ramning: perronspor i banegraven

OCL-arbejder: spor 20 / 30

1+2+5

inkl. p-spor 2-3

OCL arbejder: spor 40 / 50

1+3

Inkl. p-spor 4-8

Note:

* Sammenhængende periode

** ca. 6 uger i 2025 og ca. 2 uger i 2026

*** ca. 7 uger pr. spor og ca. 3 uger for p-spor

**** ca. 8 uger pr. spor og ca. 10 uger for p-spor

Ca. 5 uger*

Ikke relevant

Ca. 15 uger*

1.700

Op til 9 uger*

Ca. 4 uger*

Op til 13 uger*

Ca. 5 uger*

10-15 nætter

190

(19.200)

10-15 dage

11.200

210

Ca. 5 uger*

Ikke relevant

Ca. 3 år

Undtagelsesvis

Ca. 4 uger*

Undtagelsesvis

(15.500)

900

(3.000)

90 dage inkl.

weekend

Ca. 8 uger**

Ikke relevant

Undtagelsesvis

(2.200)

460

Undtagelsesvis

Ca. 17 uger ***

(12.800)

2.800

Ikke relevant

Ca. 26 uger****

4.600

8.5.1.2. Broarbejder

En række broer inden for projektområdet skal renoveres eller ombygges som

led i elektrificeringen.

Broarbejderne foregår som udgangspunkt i dagtimerne og kun undtagelses-

vis om natten. For broen ved Gl. Kongevej, bro J ved Kongsvang og bro L

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

er der perioder hvor der skal arbejdes i døgndrift, primært på grund af ud-

nyttelse af totalspærring af togtrafikken under arbejderne. Her vil der derfor

lejlighedsvis være støjende aktiviteter i nattetimerne. I forbindelse med de-

tailplanlægningen undersøges der nærmere, om evt. rammearbejder allige-

vel kan henlægges til dagtimer.

I forbindelse med projekteringen vil der endvidere blive undersøgt mulig-

heder for anvendelse af udførelsesmetoder med mindst mulig kildestøj,

f.eks. vil nedbringning af spuns ved vibrering i stedet for ramning, blive

undersøgt.

8.5.1.3. Pæleramning

Alle rammearbejder udføres i dagperioden, 5 dage pr. uge, dvs. i hverdagen.

Ved ramning langs hovedsporerne hhv. spor 20/30 og 40/50 rammes 1 pæl

pr ca. 40-50 m hvorefter arbejdet flyttes til næste pæl. Fremdriften taget i

betragtning vil støj-belastningen over grænseværdien på 70 dB i dagperio-

den af den enkelte bolig være kortvarig. I natperioden er grænseværdien så

meget lavere, at påvirkningen over grænseværdien på 40 dB vil påvirke den

enkelte bolig i længere tid. Det maksimale støjbelastningsniveau ved den

enkelte bolig vil dog kun vare få nætter.

8.5.1.4. Ophængning af køreledninger (OCL-arbejder)

OCL-arbejder er en del af elektrificeringsarbejdet omhandlende opsætning

af køreledningsophæng, bæretov, køreledning mv. OCL-arbejder udføres på

hele den del af projektområdet, hvor der skal udføres bygge- og anlægsar-

bejder, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Der arbejdes primært

i natperioden og i et spor ad gangen. Idet arbejderne ikke foregår stationært,

men udføres af kortere varighed på en given lokalitet, er støjen vist i tabellen

i lovforslagets afsnit 8.5.1.1 en worst-case beregning. Det opgjorte antal bo-

liger er således det antal boliger, der kan forventes berørt i løbet af anlægs-

perioden for OCL-arbejdet.

Påvirkningen af den enkelte bolig, når der arbejdes langs hovedsporene, vil

være forholdsvis kortvarig. Der arbejdes på et spor ad gangen. Boligerne

påvirkes i den forbindelse ca. 2 nætter med støj over 40 dB. Der trækkes 4

ledninger igennem, som skal spændes fast ved hver mast, og der skal udføres

justeringer 1-2 gange pr. mast. Påvirkningen vil derfor kunne forekomme

op til 6 gange pr. mast i den samlede arbejdsperiode på det enkelte spor på

ca. 8 uger i alt. Det svarer til, at påvirkningen i gennemsnit vil forekomme

ca. 1 gang om ugen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Den beskrevne påvirkning vil gentages, når der arbejdes på det parallelle

spor. I et begrænset område umiddelbart vest for Frederiksbro vil den 6-

foldige påvirkning dog forekomme ad 4 omgange, da der i dette område er

4 hovedspor parallelt med hinanden.

Arbejderne i banegraven vil kunne belaste forholdsvis mange boliger konti-

nuert i den periode, der arbejdes i banegraven, da banegravens størrelse stort

set svarer til støjkonsekvenszonens udstrækning. Arbejderne i banegraven

vil foregå i 2 etaper på hhv. 11 og 3 uger. Der vil dog være ca. 9 mdr. mellem

påvirkningsperioderne.

8.5.1.5. Forberedende arbejder forud for elektrificeringen

Forud for elektrificeringsprojektets funderingsarbejder foretages der i 2024

prøvegravninger for at afdække, om der ligger kabler mv. i undergrunden

på de lokaliteter, hvor der rammes pæle. Såfremt prøvegravningerne viser,

at der ligger kabler/dræn i undergrunden skal disse omlægges. Prøvegrav-

ninger udføres med en sugemaskine eller skinnekørende gravemaskiner.

Den støjmæssige påvirkning af omgivelserne ved de forberedende arbejder

for elektrificeringen vurderes at være væsentlig i det omfang arbejdet udfø-

res i natperioden. Arbejdet udføres som udgangspunkt i dagtimerne og på-

virkningen af boliger herfra vil være yders begrænset.

8.5.1.6. Støj fra arbejdspladser

Som udgangspunkt følger aktiviteten på arbejdspladserne de øvrige arbej-

der, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt arbejdes i dagperioden. I dag-

perioden er påvirkningen ubetydelig/mindre, idet kriterieværdien 70 dB un-

der de givne forudsætninger ikke er overskredet.

I de situationer, hvor det kan være nødvendigt at benytte arbejdspladserne i

natperioden, afhænger den støjmæssige påvirkning af, hvilken plads der be-

nyttes. Generelt set vurderes påvirkningen fra alle arbejdspladserne i natpe-

rioden at være væsentlig. Særligt de 2 arbejdspladser B2 og B16, har en

markant større påvirkning af omgivelserne ved arbejder i natperioden end

de øvrige pladser.

8.5.1.7. Vibrationer i anlægsfasen

8.5.1.7.1. Mærkbare vibrationer

For hele den del af projektområdets udstrækning, hvor der ifølge afsnit 3.1.1

i de almindelige bemærkninger skal gennemføres bygge- og anlægsarbejder,

skal der udføres ramning af fundamenter til køreledningsmaster. Der ram-

mes dog ikke øst for banegården. Den vibrationsmæssige påvirkning af om-

givelserne er den samme uanset om arbejdet udføres om dagen eller natten.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Det vurderes at op mod ca. 2100 boliger kan blive berørt af mærkbare vi-

brationer over grænseværdien 75 dB(KB) i løbet af anlægsperioden. Frem-

driften er forholdsvis stor, idet pælene placeres med ca. 50 m afstand, og der

rammes ca. 1 pæl pr time, hvorefter arbejdet flytter til næste pæl. Påvirknin-

gen af omgivelserne vurderes overordnet set at være moderat for ca. 75% af

de berørte boliger, når arbejdet står på. De resterende ca. 25% knytter sig til

arbejdet i sporgruppe 700, hvor der rammes et større antal pæle over en pe-

riode på 52 spærringer. Op mod ca. 500 boliger kan i den forbindelse blive

berørt af mærkbare vibrationer over 75 dB(KB), hvorfor påvirkningen her

vurderes at være væsentlig, varigheden taget i betragtning.

8.5.1.7.2. Risiko for bygningsskadelige vibrationer

Arbejdet med ramning af mastefundamenter kan medføre, at op mod ca. 225

boliger kan blive udsat for en vibrationspåvirkning, med risiko for byg-

ningsbeskadigelse. Påvirkningen vurderes at være væsentlig. For at imøde-

komme eventuelle bygningsskader er det nødvendigt at monitorere vibrati-

onspåvirkningen af de nærmeste bygninger ved opstart på rammearbejder.

Desuden udføres fotoregistrering af bygningens tilstand inden arbejdet på-

begyndes. Ingen boliger forventes at blive påvirket af bygningsskadelige vi-

brationer ved rammearbejdet i sporgruppe 700.

8.5.2. Påvirkninger i driftsfasen

8.5.2.1. Støj i driftsfasen

Hastighedsopgradering af spor 80 fra 40 km/t til 100 km/t medfører, at spor

80 kan inddrages som nyt hovedspor. Ændringen muliggør, at 2 tog i timen

kan flyttes fra spor 50 mod syd til det nordligere spor 30. Samlet set kører

det samme antal tog på jernbanen, men den ændrede sporbenyttelse og hø-

jere hastighed i spor 80 kan betyde, at der sker en mindre forskydning i støj-

billedet ved boligerne langs strækningen mellem Marselis Boulevard og

Skanderborgvej samt på strækningen mellem Broen E og Frederiks-bro.

Kvantificering af, hvilke boliger, der påvirkes i positiv eller negativ retning

kan kun afgøres ved beregning, men umiddelbart vurderet vil det samlede

antal støjbelastede boliger forblive uændret. Påvirkningen vurderes at være

mindre.

Forlængelse af perronerne på Aarhus H medfører, at krydsningen kaldet di-

amanten, der i dag ligger øst for Frederiksbro flyttes til en placering umid-

delbart vest for Frederiksbro. Sporskifter har betydning for maksimalstøjen,

hvilket kan få betydning ved nærmeste boliger. Hvorvidt ændringen vil

medføre, at nye boliger støjbelastes, kan kun afklares ved beregning. Æn-

dringen vurderes at have en mindre påvirkning på omgivelserne, idet der i

forvejen er tale om et stationsnært jernbaneområde med mange sporskifter

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

og skinnestød. Der vil i forbindelse med afgørelsen om ydelse af tilskud til

facade-isolering blive gennemført fornyede støjberegninger.

8.5.2.2. Vibrationer i driftsfasen

Hastighedsopgraderingen i spor 80, den ændrede sporbenyttelse for nogle

af togene fra Fredericia og de ændrede sporskifteplaceringer omkring Fre-

deriksbro vurderes ikke at give anledning til, at yderligere boliger belastes

af vibrationer over den vejledende grænseværdi på 75 dB(KB). Ændringen

vurderes at være en ubetydelig påvirkning.

8.6. Udledning til luften

Udledninger til luften omhandler den påvirkning i form af luftforurening

som projektet kan medføre.

8.6.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Under anlægsarbejdet vil påvirkninger som følge af udledninger til luften

forekomme de steder, hvor der sker færdsel med entreprenørmaskiner og

generelt hvor der udføres arbejder, herunder nedbrydning, jordhåndtering

mm.

For størstedelen af anlægsperioden vurderes påvirkningerne af luftkvalite-

ten af være ubetydelig. Der kan dog forekomme perioder med spidsbelast-

ning, hvor anlægsarbejderne omkring Aarhus H og broerne kan medføre på-

virkninger af luftkvaliteten lokalt.

Påvirkningen af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes stort set for at være

ubetydelige da perioderne med spidsbelastning er af kortere varighed, og

der samtidigt gennemføres afværgeforanstaltninger, der kan reducere udled-

ningen fra entreprenørmaskiner og begrænse påvirkninger fra øget støvpro-

duktion.

8.6.2. Påvirkninger i driftsfasen

Udledningen til luften vurderes i driftsfasen at falde betydeligt efter over-

gangen til el-materiel.

8.7. Trafikale forhold

Trafikale forhold omfatter de påvirkninger, som projektet vil medføre på

trafikken i Aarhus.

8.7.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Det vil i perioder blive nødvendigt at flytte godstrafik til de sene aften- og

nattetimer, ligesom der også kan forekomme arbejde i alle ugens 7 dage i

anlægsfasen. Derudover vil der være øget lastbiltrafik på vejnettet omkring

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

projektområdet ligesom der i perioder vil blive indsat togbusser, for at kom-

pensere for midlertidige nedgange i antallet af tog. Det vurderes, at antallet

af lastbiler og togbusser i anlægsfasen kan afvikles på tilfredsstillende vis

uden store gener for den øvrige trafik. Der vil således være ingen eller min-

dre påvirkning af fremkommeligheden på influensvejnettet. Dog med und-

tagelse af perioden, hvor al togtrafik er stoppet (den såkaldt totalspærring,

stadie 7), hvor der specielt i denne periode vil være nedsat fremkommelig-

hed på Skanderborgvej. Påvirkningen varer 5 hverdage og er gældende når

totalspærringen gennemføres i en hverdagsuge. Der er ingen eller mindre

påvirkning af fremkommeligheden på Skanderborgvej og det øvrige influ-

ensvejnet, når totalspærringen gennemføres i en helligdags- eller ferieperi-

ode f.eks. påsken.

Totalspærringen af togtrafikken i stadie 7 medfører behov for et stort antal

togbusser. Det forventes, at afviklingen af det nødvendige antal togbusser

på Banegårdspladsen foran Aarhus H vil være vanskelig. Gældende både

når totalspærringen gennemføres i en hverdagsuge eller i en helligdags- eller

ferieperiode. Nogle holdepladser for togbusserne vil i så fald kunne flyttes

til andre letbanestationer, for herved at aflaste trafikken på Banegårdsplad-

sen. Det har tidligere fungeret med succes.

Stål-stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro vil blive nedtaget i for-

bindelse med arbejderne omkring banegraven. Nedtagningen planlægges at

ske todelt, således at der fortsat vil være adgang fra broen til de perroner og

spor, der er i drift. For at afværge påvirkning af de trafikale forhold vil der

blive etableret midlertidige cykelparkeringer, f.eks. nord for Aarhus H og

ved den østlige indgang til Bruuns Galleri. Den midlertidige cykelparkering

fastholdes indtil broen er genetableret. I forbindelse med at nedgangene til

perronerne fra broen nedtages etableres der vejvisning til perronerne igen-

nem banegårdsbygningen. Med de foreslåede lokaliteter for midlertidig cy-

kelparkering forventes konsekvenserne at være ubetydelige.

I forbindelse med arbejderne ved Bro L vil en del af tungtransporten foregå

gennem erhvervsarealet syd for jernbanen. Hensynet til eventuelle bløde tra-

fikanter i området (musikskolen) varetages i samarbejde med kommunen

ved f.eks. at foranstalte sikker adskillelse mellem den hårde og den bløde

trafik på vejene. Øvrige arbejdspladser er placereret, så mindre byveje, her-

under veje omkring skoler og andre børneinstitutioner, undgås.

Projektet forventes derfor ikke at påvirke bløde trafikanter væsentligt, og

generelt vil særlig indsats ikke være påkrævet, ud over det, der allerede er

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

nævnt vedr. musikskolen og adgangsvejen til arbejdsplads B5, hvor den en-

delige løsning vil blive aftalt i samarbejde med kommunen.

8.7.2. Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen er der ingen påvirkning på trafikken som følge af projektet.

8.8. Natur og overfladevand

Der findes ingen arealer med beskyttet natur på Banedanmarks arealer, langs

den strækning som er omfattet af projektområdet. Der er én arbejdsplads

(B5), som er placeret umiddelbart nord om en mose, der er beskyttet efter

naturbeskyttelseslovens § 3. Mosen berøres ikke fysisk af projektet.

Der findes ingen skov- eller fredskovsarealer indenfor selve projektområdet.

Arbejdspladserne B3, B4, B5, B6, B1 samt en del af arealet B9, B10, B11

ved Kongsvang ligger indenfor skovbyggelinje. Det nærmeste areal med

fredskov ligger ca. 130 m syd for jernbanen på strækningen omkring Broen

Anlægsarbejdet i området vil krydse ét beskyttet vandløb, Aarhus Å. Aarhus

Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er i vandområdeplanen ka-

rakteriseret som et stærkt modificeret stort vandløb. Aarhus Å er målsat med

miljømålene godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand i bekendtgø-

relse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster.

Aarhus Å er omfattet af åbeskyttelseslinje, hvor arbejdspladserne B5 og B6

ligger indenfor.

8.8.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Under anlægsfasen vurderes der udelukkende at være tale om midlertidige

påvirkninger i form af arealinddragelse til arbejdspladser og arbejdsveje

omkring broer, erstatningsveje, forsyningsstationen samt autotransformere.

For at undgå påvirkning af moseområdet vil det sikres, at der ikke sker en

direkte udledning af overfladevand og udvaskning af sediment fra arbejds-

pladsen. Konkret betyder det, at overfladevand fra arbejdspladsen skal ledes

til et forsinkelsesbassin inden det udledes, og at der på den side af arbejds-

pladsen, der vender ud mod mosen skal anlægges et lavt dige, der forhindrer

overfladisk afstrømning til mosen. Udlægning af køreplader vil sikre, at

jordbundstrukturen og vegetationen ikke skades permanent i forbindelse

med anlægsarbejderne.

Anlægsarbejderne vurderes på den baggrund ikke at medføre væsentlige el-

ler varige påvirkninger af beskyttede arter eller natur.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Der sker ingen påvirkning af hverken målsatte søer og vandløb inden for

projektområdet eller af de forventede påvirkningsområder i tilknytning til

projektet. Nærmeste Natura 2000 område er H233 Brabrand Sø med omgi-

velser, som ikke påvirkes af projektet.

Risikoen for påvirkning af overfladevand, herunder Aarhus Å, fra arbejds-

pladserne afværges med udledning via sandfang og evt. olieudskiller samt

krav til håndtering af olie- og kemikalier på pladserne, så der er en ubetyde-

lig miljøpåvirkning af overfladevand.

Arealerne langs Aarhus Å, ned mod Brabrand Sø er karakteriseret som væ-

rende et værdifuldt område for en række flagermusarter. I forbindelse med

feltundersøgelser er der registreret forekomst af den rødlistede bilag IV art

damflagermus umiddelbart efter kilometrering 110 (nordgående) og 107

(sydgående) samt mellem kilometrering 111 og 112 (nordgående).

Det er vurderet, at ingen af de træer, der skal fældes, er egnet som potentielt

leve- eller rastested for flagermus, hvorfor fældning kun vil medføre en ube-

tydelig påvirkning for flagermus.

Jævnfør data fra Danmarks Miljøportal er der foretaget overvågning af bilag

IV arten odder i 2011 og i 2017, der hvor Aarhus Å krydser Viby Ringvej,

ca. 600 m sydvest for jernbanen. Ved begge overvågninger er der fundet

spor, i form af gamle ekskrementer, der indikerer, at der findes oddere i om-

rådet, men der er ingen konkrete observationer af arten. Det er antagelsen,

at der findes oddere i området. Det er vurderet, at anlægsarbejderne ikke vil

medføre påvirkninger af eventuelle oddere i området.

8.8.2. Påvirkninger i driftsfasen

De permanente påvirkninger af naturen ved driftsfasen omfatter udeluk-

kende en begrænsning af vegetationens højde inden for eldriftsservituttens

10 m brede bælte.

Det forventes, at påvirkningen af overfladevand i driftsfasen bliver mindre

end den nuværende, da det nuværende afvandingssystem renoveres og op-

graderes. Ligeledes etableres der sandfang og olieudskillere ved de udled-

nings- og tilslutningspunkter, hvor senere undersøgelser viser, at det er nød-

vendigt.

Der nærmeste våde naturområde, i forhold til området med sporsænkning,

er et engareal langs Aarhus Å, ca. 1.500 m vest for området med sporsænk-

ning. På grund af den store afstand vil den midlertidige grundvandssænk-

ning ved sporsænkningen ikke påvirke våd natur.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

8.9. Kulturhistoriske interesser

Kulturhistoriske interesser omfatter landområder, bymiljøer, kirker, bygnin-

ger, jord- og stendiger, fortidsminder, og arkæologiske fund, der enten er

fredede eller udpegede som bevaringsværdige.

8.9.1. Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil påvirkningerne af de kulturhistoriske interesser være af

midlertidig karakter. Ingen af de udpegede værdifulde kulturmiljøer vil

blive direkte påvirket som følge af aktiviteterne der foregår hhv. på det ek-

sisterende jernbaneareal og på de omkringliggende arbejdspladser, da ingen

af disse overlapper med kulturmiljøerne i udbredelse. Påvirkningerne i an-

lægsfasen vurderes således at være ubetydelig for kulturmiljøerne.

Anlægsarbejderne vil medføre en øget vibrationspåvirkning, hvilket kan

være af betydning for de gamle fredede og bevaringsværdige bygninger, der

findes omkring projektområdet. Dette forhold vil derfor blive undersøgt

nærmere, når de præcise arbejder og afstande til bygningerne kendes i næste

fase.

Moesgård Museum anbefaler, at der gennemføres arkæologiske forundersø-

gelser i området omkring broen L. Skulle der mod forventning fremkomme

fortidsminder- eller fund under anlægsarbejderne for projektet generelt,

standses arbejdet straks, og der tages kontakt til Moesgård Museum.

8.9.2. Påvirkninger i driftsfasen

Påvirkningerne i driftsfasen vil være ubetydelige.

8.10. Rekreative interesser

Rekreative interesser omfatter bl.a. stier og arealer, der anvendes til rekrea-

tive formål såsom idrætsanlæg og kolonihaver.

8.10.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Anlægsarbejderne kan medføre mindre midlertidige påvirkninger i form at

øget støj- og støvniveau samt visuelle påvirkninger fra maskinel og oplag-

rede materialer ved de nærliggende kolonihaver og idrætsanlæg.

Brabrandstien vil være spærret over en periode, imens anlægsarbejderne

omkring Broen L er i gang. En væsentlig påvirkning som følge heraf afvær-

ges ved at lede cyklende og gående af en alternativ rute.

8.10.2. Påvirkninger i driftsfasen

Påvirkning af rekreative interesser under driftsfasen vil være ubetydelige.

8.11. Befolkning, sundhed og materielle goder

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Befolkning, sundhed og materielle goder omfatter en vurdering af de på-

virkninger, der har betydning for mennesker og deres sundhed samt påvirk-

ningen af materielle goder i form af bl.a. erhvervsdrivende og tekniske an-

læg.

Projektet vil indebære påvirkninger af befolkningen, herunder såvel er-

hvervsliv som rekreative interesser og sundhed i form af luftkvalitet, støj og

vibrationer, lys samt fremkommelighed.

Ved at benytte de foreslåede afværgeforanstaltninger under de enkelte fag-

temaer i miljøundersøgelserne vurderes det, at det vil være muligt at undgå

væsentlige gener og påvirkning af befolkning, sundhed og materielle goder,

for de fleste af de miljøfaktorer, der er miljøvurderet.

8.11.1. Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vurderes det, at støj fra anlægsarbejderne vil udgøre en væ-

sentlig påvirkning af mennesker, herunder et stort antal boliger, arbejdsplad-

ser samt rekreative arealer.

Selvom udførelsesplanen for projektet er tilrettelagt så miljøhensynet væg-

tes højt, er der væsentlige begrænsninger ved at udføre arbejderne alene i

dagtimerne. Udførelse af arbejderne under dagspærringer har store gener for

den nødvendige trafikafvikling, hvor Århus H er væsentlig for trafikken på

tværs af landet. Dertil kommer, at der samtidigt skal sikres plads til de øv-

rige projektarbejder i områderne, så tidsplanen for elektrificering af jernba-

nen overholdes. Der vil derfor i perioder forekomme væsentlig støjpåvirk-

ning fra arbejderne, primært i dagtimerne, men i mindre omfang også i nat-

perioden.

For erhvervsdrivende kan det ikke udelukkes, at der i perioder kan fore-

komme en moderat påvirkning i form af ændrede adgangsforhold for kun-

der, ansatte og vare-leverancer. Ligeledes vil der være perioder, hvor rej-

sende vil påvirkes i mindre eller varierende grad i form af ændrede adgangs-

forhold til eksempelvis cykelparkering, perroner eller parkeringspladser

samt forringet fremkommelighed på offentlige veje, som berøres af trafik til

anlægsarbejderne.

8.11.2. Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vurderes det, at det samlede projekt vil indebære ubetydelig

påvirkning af befolkning, sundhed og materielle goder.

8.12. Grundvand og drikkevand

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Grundvand og drikkevand omfatter den påvirkning projektet kan have på

grundvands- og drikkevandsressourcen samt den påvirkning grundvands-

sænkninger kan have på det omgivende miljø.

De forhold, der kan medføre påvirkning af grundvand og drikkevand, er tør-

holdelse af sporsænkningen ved Aarhus H, udskiftning af eksisterende dræn

og eventuelt etablering af rørbassiner.

8.12.1. Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen, vurderes det at der bliver behov for midlertidig grundvands-

sænkning ved sporsænkningen under Bruuns Bro. På strækningerne uden

for banegraven kan det ikke udelukkes, at der ved anlæggelsen af evt. rør-

bassiner og evt. udskiftning af blød bund ved Broen L også kan blive behov

for midlertidige grundvandssænkninger.

De midlertidige grundvandssænkninger kan imidlertid udføres således, at de

ikke medfører en uacceptabel påvirkning af beskyttet natur (Aarhus Å samt

mosen ved Aarhus Å), grundvandsressourcen, jord- og grundvandsforure-

ning og ringe funderede ejendomme. Dette sikres ved overvågning af grund-

vandsvandspejlet, samt recirkulering af grundvandet, hvor overvågningen

viser, at der er behov for det. Samtidigt vil det oppumpede grundvand blive

renset inden udledning til Aarhus Å, regnvandsledninger eller fælleskloak,

på baggrund af indhentede tilladelser herfor.

Afværgeforanstaltningerne vil sikre at påvirkningen af grundvand i anlægs-

fasen bliver ubetydelig.

8.12.2. Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vurderes der at blive behov for en permanent fiksering af grund-

vandsspejlet i området omfattet af sporsænkningen ved Bruuns Bro til et

niveau, der ligger ca. 0,3 m under det nuværende grundvandsspejl i området.

Dette vil medføre behov for permanent bortledning af grundvandet. Det for-

ventes at grundvandet vil være forurenet med oliekomponenter og evt. klo-

rerede opløsningsmidler, hvorfor der vil være behov for rensning af grund-

vandet inden udledning.

De geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser, der udføres i 2021/2022,

vil danne grundlag for en detailprojektering af en drænløsning til fasthol-

delse af grundvandet i det nødvendige niveau med de nødvendige foranstalt-

ninger til rensning af grundvandet inden udledning og minimering af på-

virkningen i de omkring liggende områder. Alternativt vil der i forbindelse

med detailprojekteringen overvejes en vandtæt løsning. Derved kan sikrest,

at påvirkningen af grundvandet bliver ubetydelig.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Indvindingsboring DGU nr. 89.451 lokaliseret nær sporet mellem Frederiks

Allé og Sønder Ringgade er placeret indenfor en afstand af 14 m fra nærme-

ste elektrificerede spormidte, og skal derfor ombygges, hvis den er etableret

med stift pumperør. Det er dog usikkert om boringen stadig er i drift. Dette

afklares i forbindelse med detailprojekteringen.

8.13. Jord og jordforurening

Jord og jordforurening omhandler projektets påvirkning i forbindelse med

anlægsarbejde i forurenet jord, samt risikoen for forurening af jord- og

grundvand både under anlægsarbejdet og ved den fortsatte togdrift.

8.13.1. Påvirkninger i anlægsfasen

Der skal ved anlægsarbejderne håndteres jord i områder, der er kortlagt som

forurenede. Det er bl.a. i forbindelse med nedlæggelsen af Broen L (togbro)

og den tilhørende sporflytning, anlæggelse af oplags- og arbejdspladser

samt sporsænkningen på Aarhus H.

Risikoen for jordforurening ved anlægsarbejdet minimeres ved, at der i sam-

arbejde med Aarhus Kommune udarbejdes en detaljeret jordhåndterings-

plan, for de kortlagte arealer indenfor projektområdet. Ligeledes vil jord,

der transporteres ud af projektområdet blive anmeldt til kommunen. Til sidst

stilles der særlige krav til entreprenøren vedr. spildsikring, miljøtilsyn samt

udarbejdelse af beredskabsplan for procedure ved evt. spild af miljøfrem-

mede stoffer. Ovenstående sikrer, at anlægsarbejdet kun medfører en mindre

påvirkning i forhold til jord og jordforurening.

8.13.2. Påvirkninger i driftsfasen

Driftsfasen medfører ikke jordhåndtering og der vil ikke være nogle påvirk-

ninger i forhold til jord og jordforurening.

8.14. Affald og ressourcer

Affald og ressourcer omfatter projektændringernes påvirkning i form af det

affald, som skal bortskaffes samt de ressourcer, der skal anvendes ved ud-

førelsen af projektet.

Såfremt affald fra projektet håndteres korrekt i henhold til gældende lovgiv-

ning og efter anvisningerne i gældende vejledninger, vurderes det, at Hel-

hedsløsningen har en ubetydelig miljøbelastning. Der vil dog i forbindelse

med bortskaffelsen af affaldet desuden tages hensyn til faktorer, såsom

transportafstande samt miljø- og arbejdsmiljø-forhold på modtagestedet, så-

fremt modtager ikke er i Danmark. Samlet set vurderes den miljømæssige

påvirkning af være mindre.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Den miljømæssige påvirkning fra det forventede ressourceforbrug ved gen-

nemførelse af projektet vurderes at være lille, hvis faktorer såsom transport-

afstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet mv. indgår i

beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandør. Det bør dog sø-

ges at minimere behovet for ressourcer og benytte sig af genbrug, hvor det

er muligt.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. VVM-direktivet

Anlægsprojektet er miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med jern-

banelovens kapitel 6 a, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014//52/EU af 16. april 2014 om ændring af

direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) for så vidt angår statslige jernba-

neanlæg og dertil knyttede projekter.

9.2. Århuskonventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Kon-

vention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsproces-

ser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskon-

ventionen). Den Europæiske Union er kontraherende part under Århuskon-

ventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. her-

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003

om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse

planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af

24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-

ning (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og

adgang til klage og domstolsprøvelse.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventi-

onen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer

af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til

ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk

organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-

relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i

overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse

inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der ar-

bejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter

national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også kon-

ventionens artikel 2, stk. 5. Reglerne om klage og domstolsprøvelse i for-

hold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i EU-

retten i VVM-direktivets artikel 11. Det følger af Århuskonventionens arti-

kel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle krite-

rier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedu-

rer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger

eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører

miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,

anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk

rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-

stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-

hed, inklusiv foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal

være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Pro-

cessen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århuskon-

ventionen og VVM-direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har

retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også organisa-

tioner omfattet af Århuskonventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. ind-

bringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske

domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,

Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-

rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkost-

ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, hvil-

ket sikres ved lovforslagets § 12. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-

ser.

9.3. Vandrammedirektivet

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. ok-

tober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger (vandrammedirektivet), at medlemsstaterne skal forebygge

forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsfore-

komster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og

grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk tilstand/godt

økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand samt god ke-

misk og kvantitativ tilstand for grundvand senest 2015. Denne frist kan un-

der visse betingelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 155: Seneste opdateret version af lovudkast om ombygning af Aarhus H, fra transportministeren

UDKAST

Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplan-

lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende

bekendtgørelser. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af artikel 4,

stk. 7, i vandrammedirektivet.

Ifølge lov om vandplanlægning kapitel 4, skal miljøministeren blandt andet

opstille miljømål, iværksætte indsatsprogrammer og overvågning og ved-

tage vandområdeplaner med henblik på at forebygge forringelse af og opnå

god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster i over-

ensstemmelse med vandrammedirektivet, medmindre direktivets undtagel-

sesbestemmelser kan finde anvendelse.