Transportudvalget
Temamøde om cyklers standardudstyr og
foranstaltninger til forebyggelse af cykeltyveri
Baggrund
I forlængelse af deputation til udvalgsmøde den 7. december 2021 fra
Jørn Iversen Rødekro Aps om regler for cyklers indretning og udstyr
(TRU alm. del -
bilag 66)
besluttede udvalget at afholde et temamøde
om cyklers standardudstyr og foranstaltninger til forebyggelse af
cykeltyveri.
Som opfølgning på deputationen er transportministeren bedt om at
redegøre for regler for cyklers standardudstyr, jf. TRU alm. del –
spørgsmål 129,
og justitsministeren er bedt om at redegøre for
foranstaltninger til forebyggelse af cykeltyveri, jf. TRU alm. del –
spørgsmål 126.
Justitsministeren er som forberedelse til temamødet
desuden bedt om at redegøre for nøgletal vedrørende cykeltyverier i
Danmark, jf. TRU alm. del –
spørgsmål 197.
Formål
Mødet skal give udvalget viden om henholdsvis cyklers
standardudstyr og om foranstaltninger til forebyggelse af cykeltyveri
og herunder lægge op til en diskussion af/inspiration til
regelændringer og nye initiativer.
Ramme
Mødet varer 1 time og afholdes i udvalgets ordinære mødetid tirsdag
den 1. marts kl. 14.00. Mødet er lukket.
Deltagere/oplægsholdere
Følgende deltager i mødet som oplægsholdere og/eller for at indgå i
plenumdebat, jf. program nedenfor:
- Transportministeren med relevante embedsmænd
(Færdselsstyrelsen)
- Cykelpolitisk Tænketank repræsenteret ved Danske
Cykelhandlere
11. februar 2022
Transportudvalgets
sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2