Man har udnævnt 2022 til cykel år, hvor man gerne vil havde flere cykelturister til Danmark.
Samtidig har man afsat midler til at fremme cykelturisterne, bl.a. ved at sikre en bedre kortlægning m.v. af
cykelstier. Det arbejde har man så bedt Digitaliseringsstyrelsen kigge på.
Men spørgsmålet er om vi får den bedste værdi af de penge der investeres, ved at lade dem kigge på det.
Udfordringer er at man i dag ikke har en registrering af hvor cykelstierne ligger fx i kanten af veje, der
mangler viden om bomme, om de er placeret på sådan en måde at man kan komme igennem med fx
cykeltrailer. Lige som ramper på trapper, antallet af cykelstativer, hvor det er muligt at få luft til sin cykel,
hvor der er cykelhandler mangler. Hvilken belægning har cykelstien, græs, asfalt, grus… Nogle af de ting
tænkes der at samle op på.
Men der findes en løsning. Den eksister allerede, bruges i hele verden og så er den gratis.
Open Street Maps
–
OSM
–
hedder den.
I kender måske de kort, for de bruges i mange APP. Det er gratis at bruge. Og så kan alle bidrage med at
holde oplysningerne opdateret, via fx StreetComplete. Det gør det let at opdatere oplysninger om lige
præcis det sted man står, når man er ude at gå tur med hunden, når man venter, når man har en pause på
løbeturen, når man går en tur. Det er for øvrigt oplysninger som også kan bruges i de systemer som man
bruger i kommunernes tekniske forvaltning, så de understøtter deres arbejde.
En af formålene med at udnævne 2022 til cykel år er jo at fremme cykelturismen. Der findes pt. min. 12
forskellige APP der kan bruges til planlægning af cykelture og cykelferie. Det er APP der bruges i mange
forskellige lande, som bygger på data fra Open Street Maps. Og man kan planlægge turen efter hvilket
underlag man gerne vil køre på, eller ikke køre på. Man kan se hvor der er mulighed for overnatning, indkøb
af mad m.v. Hvis man vælger at registrere data i et dansk system, så er det ikke givet at det med det samme
kan indgå i OSM baseret APP. Så skal der måske først laves en APP, der kun kan bruges i Danmark. Frem for
APP der bruges i andre lande også, som turisterne er fortrolige med.
Oplysninger som dem der ligger i OSM bruges også til mange andre ting. Fx hvordan kommer
hjemmehjælpen mest effektivt rundt? Er det på en cykel, hvor er cykelstierne i området? Og for dem med
bevægelse udfordringer, så er det ret afgørende at vide om der er en elevator, hvor stor den er, om en
trappe har ramper m.v. for at de kan færdes i en by de ikke kender. Det er data som OSM i dag har.
Som jeg nævnte, så bruges OSM i hele verden, reelt er det i nogle områder de eneste kort der findes. Men
også i Danmark er der kommuner der arbejder med OSM som en naturlig del af forvaltningen, de får
simpelthen meget bedre data som beslutningsgrundlag på den måde. Fx Ballerup. De understøtter så også
arbejdet med at få indsamlet data til systemet ved at støtte ældre cykelklubber. En anden oplagt mulighed
er at inddrage folkeskolerne, da det kan bruges i undervisningen også. Lige fra at tælle cykelstier, til at finde
ramper på trappet og snakke om hvorfor de er der. En naturlig bidragsyder er især kommunerne, som let
kan lægge nye stier m.v. direkte ud i det øjeblik de bliver åbne. De har fra planlægningsarbejdet allerede
vejen eller stiens placering.
Så nu er det bare bl.a. jeg sidder til bage med en fornemmelse af at Digitaliseringsstyrelsen måske ikke helt
er deres opgave voksen, når man vælger at fokusere på en ny registrering af de oplysninger, hvor af mange
er tilgængelig i forvejen. Lige som om det virker som om man vælger en meget dansk løsning, der er både
dyr, ugennemskuelig og ikke på noget måde har mulighed for at blive færdig i cykelåret 2022. Det vækker
minder om andre offentlige IT-projekter, hvor formålet måske har været godt nok. Men gemmeførelsen