Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002994/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Nikolaj Villumsen
(The Left)
Om:
Reglerne om miljøvurdering af projekter, herunder af kumulative virkninger
Er det Kommissionens opfattelse, at direktiv 2011/92/EU om miljøvurdering af projekter (ændret ved
direktiv 2014/52), som bl.a. kræver, at man skal vurdere et projekt og dets kumulative virkninger i sin
helhed, er overholdt, hvis der er tale om en vurdering af et projekt, hvor der er erklærede politiske mål
og aftaler om et større og mere omfattende projekt end det, der er blevet behandlet i forbindelse med
en miljøvurdering?
Som eksempel kan nævnes miljøvurdering af anlægslov for Lynetteholm L220 som blev
tredjebehandlet af det danske Folketing den 4. juni 2021 og hvor der blev miljøvurderet anlæggelsen
af et jorddeponi som en halvø, men ikke den efterfølgende byudvikling og etablering af infrastruktur i
form af en ringvej og metro. Dette til trods for at der ligger klare politiske aftaler, som omhandler disse
projekter som en del af et samlet projekt, og til trods for at der i anlægslovens bemærkninger
henvises til senere byudvikling på jorddeponi, og til trods for at der allerede er lavet en
forundersøgelse af en ringvej i forbindelse med det samlede projekt.
PE694.645v01-00