Høringssvar vedr. 3. Limfjordsforbindelse
Krampagtig politik
Politikerne i Aalborg og i Region Nordjylland pegede tilbage i 2011 på Egholmforbindelsen, og det
blev hørt på Christiansborg.
Det store parti har krampagtigt holdt fast i denne dagsorden, selv om viden og forudsætninger si-
den har ændret sig markant.
Borgmesteren siger det egentlig meget direkte, ”at hvis man tror, man kan starte den diskussion
op, om hvor linjeføringen skal gå henne, så gør det bare, vi ingenting
får”.
Denne noget visne begrundelse suppleres i dagens avis af en lokal folketingsmand med, at ”vi ikke
har brug for hjørnespark, men for at gribe den chance
….”
Det handler altså ikke om at finde den rigtige løsning men om at haste den mulighed igennem,
som infrastrukturaftalen åbner for.
Helt grundlæggende virker det utrolig arrogant og forstenet at planlægge et vejbyggeri med en lin-
jeføring, som er både markant dyrere og samtidig mindre trafikalt effektiv end andre løsninger.
Der skal naturligvis foretages en fornyet undersøgelse af de andre oplagte muligheder med hen-
blik på aktuel afklaring af økonomiske, trafikale, miljømæssige og støjmæssige forhold
–
og det na-
turmæssige.
På den baggrund vil der være en reel mulighed for at vælge den bedste løsning.
Følgende fokusområder, som taler imod Egholmforbindelsen, er beskrevet i de mange kvalifice-
rede høringssvar - der gives ikke fyldestgørende svar i VVM-redegørelsen fra februar, 2021.
1. Den estimerede pris på 7,3 milliard kr. giver ikke den tilstrækkelige samfundsøkonomiske for-
rentning.
2. Aalborgs bidrag på 600 millioner kr. kan sandsynligvis erklæres ulovligt
–
og er i sig selv en
ejendommelig prioritering af kommunale skattekroner.
3. Aflastningen af bro og tunnel er så beskeden, at den kun nogenlunde kan følge med den trafi-
kale stigning. Resultatet vil efter få års drift være samme trængsel som nu.
4. Drikkevandsreservoirer, som forsyner 1/3 af borgerne i Aalborg og Nr. Sundby, kan dårligt
undgå at blive forurenet.
5. Asbestdeponier på linjeføringen er en regulær miljøbombe.
6. Egholmlinjen vil give massive støjgener for mindst 25.000 borgere i den vestlige del af Aalborg
og Nr. Sundby. Det skyldes dels den altdominerende vestenvind og dels linjeføringen få hund-
rede meter fra rigtig mange nyopførte boliger.
7. Og så der Egholm, der er en rekreativ perle - her taler det for sig selv, at man politisk med åbne
øjne vil føre en 4-sporet motorvej hen over et af Aalborgs naturmæssige åndehuller.
Jeg har en stor tro på, at politikerne i det nye byråd, i det nye regionsråd og på Christiansborg vil
handle på, at Egholmforbindelsen på alle måder er en katastrofe for Aalborg og Nr. Sundby.
Jesper Lykke Christensen
Bygaden 34B, 9000 Aalborg