Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2507640_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
10. december 2021
Maiken Thomsen
[email protected]
7244 3753
19/03420-1
1/4
En ny vej til Stevns – Indstilling
Indledning
Med aftale mellem den daværende regering (V, LA og K) og DF om Finansloven for 2019 af 30. november
2018, blev det besluttet at gennemføre en VVM-undersøgelse af en ny vejforbindelse til Stevns.
VVM-Undersøgelsen tager udgangspunkt i forundersøgelsens forslag om en sydlig forbindelse til Stevns fra
Sydmotorvejen til rute 261 nord for Klippinge, som byrådene i Køge og Stevns kommuner har peget på i
forlængelse af forundersøgelsen.
Figur 1:
Oversigtskort over undersøgte linjeføringsforslag i forbindelse med VVM-undersøgelsen
Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse, der beskriver og vurderer, hvordan en ny vej forbin-
delse til Stevns kan placeres i landskabet under bedst mulig hensyntagen til miljøet og omgivelserne. Som del
af VVM-undersøgelsen er der gennemført en række undersøgelser i forhold til blandt andet trafik, teknik, logi-
stik, miljø, støj og arealforhold og økonomi mv.
VVM-undersøgelsen er afrapporteret og offentliggjort digitalt på Vejdirektoratets hjemmeside, som kan tilgås
via
www.vejdirektoratet.dk/ vvm-stevns.
Her findes den sammenfattende digitale VVM-undersøgelse samt en
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om Vejdirektoratets indstillingsnotat for ny vejforbindelse til Stevns, fra transportministeren
2507640_0002.png
række baggrundsrapport er. VVM-undersøgelsen og bemærkninger i den afsluttende høringsfase danner
grundlag for en politisk beslutning om projektet.
VVM-undersøgelsen
Vejdirektoratet har fra foråret 2019 til sommeren 2021 gennemført en VVM-undersøgelse af en ny vej til Stevns
mellem Sydmotorvejen og rute 261, nord for Klippinge. Formålet med at anlægge en ny vej til Stevns er blandet
andet at aflaste Strandvejen og Ringvejen omkring Køge, som begge er hårdt belastet af pendlertrafik fra
Stevns, samt at skabe en mere direkte forbindelse mellem Stevns og motorvejsnettet.
I VVM-undersøgelsen beskrives 3 forslag til linjeføring for en ny vej mellem Sydmotorvejen og rute 261 ved
Klippinge, som forløber henholdsvis nord og syd om Hårlev. Se figur 1 for illustration.
Forslag A er en bearbejdet udgave af forundersøgelsens forslag om en sydlig forbindelse til Stevns gennem
Vallø Storskov og nord om Hårlev og Klippinge. I forbindelse med VVM-undersøgelsen er sket en justering af
linjeføringen – blandt for at skabe større afstand til boligområderne i den nordlige del af Hårlev. Forslag A er
ca. 13,5 km lang.
Forslag B er en udløber af det indledende arbejde samt den offentlige idé- og forslagsfase. Forslag B forløber
syd om Vallø Storskov, Hårlev og Klippinge. Til dette forslag er undersøgt to mulige tilslutninger til Vording-
borgvej: en ved Slimmingevej og en i et sydligere punkt syd for Kanderød (B-b). Forslag B og B-b er henholds -
vis 17,5 km og 17 km lang.
Den nye vejforbindelse er planlagt som en 2-sporet landevej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Fælles for linjeføringsforslagene gælder det at de tilsluttes alle større veje på det eksisterende vejnet, herunder
som udgangspunkt i rundkørsler.
Det er i forbindelse med miljøundersøgelserne vurderet, at der er stor risiko for, at den økologiske funktionalitet
for tre arter af flagermus ikke kan opretholdes ved anlæg og drift af forslag A – heller ikke ved gennemførels e
af afværgeforanstaltninger. Forslag A har endvidere den største påvirkning på natur og biodiversiteten, da
forslaget påvirker det største skovområde.
For forslag B og B-b vurderes den økologiske funktionalitet for alle arter af flagermus at kunne opretholdes ,
hvis der gennemføres afværgeforanstaltninger. Forslag B-b inddrager kun de yderste træer og buske i skov-
brynet, som forventeligt har mindre værdi som yngle- og rasteområde.
For videre gennemførelse af forslag A, skal beskyttelsen for flagermusarterne fraviges efter habitatbekendt -
gørelsens § 11 følges. Her skal det bemærkes at der i habitatbekendtgørelsens § 11 er noteret, at der ikke må
findes et tilfredsstillende alternativ. Vejdirektoratet vurderer i den sammenhæng, at forslag B og B -b er tilfreds -
stillende alternativer, hvorfor beskyttelsen for flagermusarterne ikke vil kunne fraviges ved forslag A efter de
gældende regler.
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om Vejdirektoratets indstillingsnotat for ny vejforbindelse til Stevns, fra transportministeren
2507640_0003.png
Inddragelse af offentligheden
Fra 3. september til og med 1. oktober 2019 blev der gennemført en indledende idé- og forslagsfase, og der
blev afholdt et informationsmøde den 17. september 2019 i Hårlev Hallen med godt 300 deltagere. Sammen-
fatningen af de indkomne idéer og forslag kan læses
her.
Med afsæt i Vejdirektoratets indledende vurderinger og produktet af idé- og forslagsfasen blev VVM-unders ø-
gelsen udvidet med et linjeføringsforslag syd om Vallø Storskov, Hårlev og Klippinge. Ligeledes blev linjefø-
ringsforslaget fra forundersøgelsen justeret i nordgående retning.
Kort efter udsendelse af varslingsbreve om geotekniske boringer og feltundersøgelse, valgte Vejdirektoratet
at gennemføre en supplerende indkaldelse af bemærkning med forløb i januar 2020. Sammenfatning af den
supplerende indkaldelse af bemærkninger kan læses
her.
Som afslutning på VVM-undersøgelsen har der i perioden fra 9. april til 11. juni 2021 været gennemført en
offentlig høring af de undersøgte linjeføringsforslag. Der blev afholdt et virtuelt borgermøde den 11. maj 2021.
Mødet blev gennemført som live-streaming, og der var mulighed for at skrive ind med spørgsmål, som blev
besvaret på mødet. Borgermødet kan genses
her.
Formålet med den offentlige høringsfase er dels at informere om resultaterne af de gennemførte tekniske,
miljømæssige og trafikale undersøgelser, dels at indhente bemærkninger til VVM-undersøgelsen, som even-
tuelt kan føre til ændringer eller tilpasninger i forhold til de fremlagte forslag.
Vejdirektoratet har i den afsluttende høringsfase modtaget
274
høringssvar, og det er fordelt på
259
afsendere.
Høringssvarene fordeler sig på en række forskellige emner. Der er i høringssvarene særligt fokus på Stevns
og Køge kommuners ønske om at genbesøge deres tidligere linjeføringsforslag benævnt alternativ 5 og 6,
hvilket mange borgerne i området er modstander af. Ligeledes indeholder flere høringssvar forslag til forbed-
ringer af forslag B og B-b, samt ønske om, at der gennemføres supplerende undersøgelse længere mod nord.
De indkomne bemærkninger fra den afsluttende offentlige høring er samlet i et høringsnotat, som kan læses
her.
Infrastrukturplanen 2035
Med aftalen mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan
på transportområdet for perioden 2022-2035 af 28. juni 2021, er det besluttet at gennemføre en supplerende
VVM-undersøgelse med efterfølgende anlæg af en vejforbindelse i 2030. Der er i den forbindelse afsat 597
mio. kr. til supplerende undersøgelser og anlægsarbejde.
Med afsæt i ovenstående aftale, er der ikke indarbejdet justeringer til forslag B eller B -b på baggrund af hø-
ringen. Hvis forslag B og B-b fortsat er relevante efter udarbejdelse af den supplerende VVM-undersøgelse,
kan nævnte justeringer i høringsnotatet af august 2021 indarbejdes i anlægsprojektet og -overslaget.
Nedenfor er de nævnte justeringer listet i punktform:
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om Vejdirektoratets indstillingsnotat for ny vejforbindelse til Stevns, fra transportministeren
2507640_0004.png
Ved forslag B og B-b indarbejdes cykelstier på delstrækninger, for at sikre bedre adgangsforhold til
Vallø Storskov.
Ved forslag B skal krydsningsmuligheder for Bækkemosevej, Hesteskovvej og Lykkebækvej under-
søges, herunder for både lette trafikanter samt køretøjer.
Ved forslag B skal krydsningsmuligheder for lette trafikanter undersøges, hvorefter Kanderødvej luk-
kes for gennemkørende trafik.
Ved forslag B-b lukkes Kanderødvej for gennemkørende trafik mellem Kanderødvej 7 og 9.
Indstilling
Vejdirektoratet noterer sig, at forslag B og B-b begge vil have en positiv samfundsøkonomi. Desuden har
Vejdirektoratets gennemførte VVM-undersøgelse peget på en række trafikale og støjmæssige fordele ved at
anlægge forslag B og B-b. Forslag A ses ikke at kunne anlægges af miljømæssige grunde, som er beskrevet
nærmere ovenfor.
Med beslutningen om at gennemføre en supplerende VVM-undersøgelse, indstiller Vejdirektoratet følgende:
At der sker en nærmere afklaring i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 af hvilke linjeføringer,
der skal gennemføres en supplerende VVM-undersøgelse af.
At den supplerende VVM-undersøgelse genbesøger forundersøgelsens forslag om en nordlig forbin-
delse kombineret med omfartsvejen ved Strøby Egede eller varianter heraf.
Da der skal gennemføres en ny, supplerende VVM-undersøgelse i området, må det konstateres, at
der fortsat vil være usikkerhed om vejens placering. Vejdirektoratet vil på den baggrund ikke bygge-
linjesikre de i VVM-undersøgelsen undersøgte forslag A, B og B-b.
Endelig afklaring af rammerne for supplerende VVM-undersøgelse forudsættes at ske i forbindelse med ud-
arbejdelse af et kommissorium for undersøgelsen.
Anlægsoverslag og samfundsøkonomi
Anlægsoverslagene for de undersøgte linjeføringsforslag i forbindelse med VVM -undersøgelsen er listet ne-
denfor. Priserne er opdateret til FL2021-indeks.
Da forslag A ikke kan gennemføres jf. vurderingen under afsnittet om ’VVM-undersøgelsen’, fremgår an-
lægsoverslag og samfundsøkonomi ikke af nedenstående tabel.
Forslag B
Samlet anlægsbudget
702,3 mio. kr.
Forslag B-b
698,5 mio. kr.
Samlet anlægsbudget for en ny vej til Stevns inklusive reserver (FFL indeks 2021, 113,09)
Forslag B
Intern rente
Samfundsøkonomisk resultat af en ny vej til Stevns
Forslag B-b
7,1 %
7,2 %
4